Rosenvængets Sogn
Kirkeblad Rosenvængets Sogn MAJ 2015 ׀41. UDGAVE FOredrag: Kong Lear og Shakespeare Frihavnskirken 7. maj Læs mere side 15 Spaghettigudstjeneste Frihavnskirken 6. 5. & 4. 6. Læs mere hhv. side 10 & 11 Konfirmationer 2015 Store Bededag, fredag den 1. maj kl. 10:30 Lørdag den 2. maj kl. 10:30 Søndag den 3. maj kl. 10:30 Kristi Himmelfarts dag, torsdag den 14. maj kl. 10:30 koncert med Børneog Pigekorene Luther Kirken 9. maj Læs mere side 26 SogneKlumme | indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse SOGNEKLUMME VED MICHAEL THORMANN Sommeren venter på os, men inden skal vi igennem flere af kirkeårets store mærkedage: Store Bededag, som vi i Rosenvængets Sogn også kalder “Store konfirmationsdag”, Kristi Himmelfarts dag og pinse. Alle sammen smukke kirkelige højtider. Forårets foredragsrække under titlen: Klassikere i Bibelen – Bibelen i klassikere afslutter med et foredrag om Kong Lear og Shakespeare. Vi håber, at kunne fortsætte med lignende foredrag i efteråret, da disse har været rigtig godt besøgt. Igen i denne udgave bringer vi “konfirmationstemaet”, da vi midt i maj begynder opskrivningen til konfirmation i 2016. Også kan man stadig nå at tilmelde sig Minikonfirmandordningen. Pinsedag kan man i Frihavnskirken traditionen tro synge “Introitus” (når koret synger præludiet) sammen med kirkekoret. Det er den kendte Morgensang fra Elverskud af N.W. Gade. Tilmelding på email: [email protected]. Sidst men ikke mindst afholdes en børnekoncert for børne- og pigekorene den 9. maj i Luther Kirken. Her synger de en ny samling børnesange skrevet af Maria Holm Andersen og Trine Lund Sørensen sammen med bandet The Goose. KOm maj du søde milde Udgivelse: månedens sidste søndag Udgave: 41. udgave Oplag: 100 stk. Design: [email protected] Med forbehold for fejl og mangler 2 Aktiviteter Spejderne: FDF K7 og Rosenvænget Spejderne FK: Pigeaften, april I biografen med kirken FK: Foredrag om Kong Lear og Shakespeare LK: Litterær Café FK: Pigeaften, juni 11 14 14 15 16 17 Artikler Pinse – Helligåndens komme Store Bededag Opskrift på varme hveder Kristi Himmelfarts dag Medlem af folkekirken 3 12 13 18 24 Gudstjenester FK: Højmesser og konfirmation LK: Gudstjenester i hverdagene, Aftengudstjenester LK: Gudstjenester i hverdagene, Frokostgudstjenester FK: Børnegudstjeneste, Spaghettigudstjeneste, maj LK: Børnegudstjeneste, Spiregudstjeneste FK: Børnegudstjeneste, Spaghettigudstjeneste, juni 6 8 9 10 10 11 Historie Luther-rosen Kort om Reformationen 1517 - 2017 Den Danske Folkekirke Folkekirken og Grundloven 36 37 38 39 Information Sjælesorg Menighedspleje Hold dig informeret om sognet 9 35 41 Kirkelige begivenheder TILLYKKE til alle konfirmanderne LK: Minikonfirmander 2015 FK + LK: Konfirmation 2016 Hvad er konfirmation? Konfirmeres: skal – skal ikke? “At gå til præst” Livets store begivenheder 7 19 20 21 22 23 40 Koncerter FK: Stjernekoncert med Iiro Rantala LK: ”Superkræfter – sammen kan vi meget mer” FK: Forårskoncert med Con Brio FK: Trio Laudetur FK: ”Open-Mic-koncert” FK: The Drury Singers FK: InVoca’s forårskoncert FK: Panumkoret FK: David Lau Magnussen spiller ”Jubilæumskoncert” LK: Marie-Luise Bodendorff 26 26 27 27 28 28 28 29 29 29 Kontakt Kirkekontor og personregistrering Sognets kirketjenere Sognets præster og kirkemusikere Sognets menighedsråd 41 41 42 43 Kor & Rytmik Rytmik for babyer og børn: Sutter & Salmesang samt Salmer & Rytmer Korskole: Luther Kirkens Spirekor, Frihavnskirkens Pigekor, Frihavnskirkens Juniorkor og Østerbro Pigekor Voksenkor: Allegrokoret, Vox Absona, Harmonize, Carmen Curlers samt Fodboldenglenes Kor 31 32 34 Artikel Pinse – Helligåndens komme Pinse og Helligånden Pinsen har ikke de dramatiske bibelske beretninger, som jul og påske har det. Helligåndens komme til disciplene beskrives med tunger af ild og en ny evne til at tale og forstå mennesker af anden baggrund. Pinseberetningen er altså ikke så konkret, og kan forstås på mange måder. Derfor spiller poesien og billedsproget en vigtig rolle for pinsefejringen. Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Pinsen er festen for Helligåndens komme, som falder 50 dage efter påske. Ordet pinse kommer af det græske ord “pentekoste”, som betyder den halvtredsindstyvende. Pinse er efter jul og påske kirkens tredje store højtid. Her fejres det, at Helligånden kom som ildtunger til disciplene, og gjorde dem i stand til at tale på alle sprog, så de kunne gå ud i verden og fortælle om Jesus til alle folkeslag. Disciplene sendes ud i verden I Lukasevangeliet fortælles det, at Jesus, før han blev båret op til himlen, lovede disciplene, at de også skulle få kraften fra det høje, Helligånden. De skulle vente i Jerusalem på, at Helligånden kom til dem og så ville de være parate til at begynde deres mission. Apostlenes Gerninger fortsætter beretningen, og fortæller, hvordan Helligånden ti dage efter Jesus´ himmelfart kommer til apostlene, der var samlet for at fejre den jødiske pinsefest. På forunderlig vis blev de i stand til at forstå og tale alle sprog. Derefter gik de ud i verden for at forkynde budskabet om Jesus Kristus (Apostlenes Gerninger 2,1-13). Symbolforklaring FK LK Gudstjeneste, arrangement eller koncert i Frihavnskirken Gudstjeneste, arrangement eller koncert i Luther Kirken 3 Artikel Guds usynlige nærvær Helligånden er Guds usynlige nærvær. Derfor taler vi ofte om den i billedsprog og symboler. De tre mest almindelige symboler på Helligånden er duen, vinden og ilden. Duen symboliserer fred, håb og ånd I Bibelen møder vi duen allerede i fortællingen om Noas ark. Noa sender en due ud for at undersøge, om vandet er forsvundet fra jordens overflade. Da duen vender tilbage med et frisk olivenblad i næbbet, ved Noa, at der er håb (1. Mosebog 8). I Det Ny Testamente optræder duen i beretningen om Jesus´ dåb. Da Johannes Døberen har døbt Jesus, åbner himlen sig og Helligånden daler ned over ham i skikkelse af en due. Samtidig lyder Guds røst fra himlen: “Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag” (Lukas 3,22). I mange kirker hænger der en due over prædikestolen for at symbolisere, at Gud er tilstede i sin ånd, når evangeliet forkyndes. 4 Vinden blæser, hvorhen den vil I en samtale med Nikodemus sammenligner Jesus ånden med vinden. “Den blæser, hvorhen den vil. Du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra eller hvor den farer hen” (Johannes 3). Man ser og mærker altså virkningen af ånden. Men ånden selv kan man ikke se eller holde fast. Bibelens pinsefortælling beskriver også Helligåndens komme som en susen: “Og med et kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset” (Apostlenes Gerninger 2). Ilden varmer, oplyser og forvandler Bibelen fortæller om pinseunderet, at folk oplevede Helligånden som ild: “Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blv de alle fyldt af Helligånden og begundet at tale på andre tungemål” (Apostlenes Gerninger 2). artikel om søndagen og da man i pinsen fejrer Helligåndens komme og kirkens fødselsdag, var den tidligste kirkes tegn, fisken en oplagt spise netop i pinsen. Ilden opvarmer og oplyser. Helligånden beskrives også, som et nærvær af Gud, der gør hjertet levende og varmt. Helligånden forstås også som den, der skaber og oplyser troen i mennesket. Urgammelt kristent symbol Fisk er pinsens spise, ligesom anden til jul og lammet til påske. Madtraditionen er ny, men fisken er et gammelt kristent symbol. Bibelen er fuld af fisk. Jesus kom fra egnen ved Genesaret Sø, hvor mange var fiskere og han brugte tit eksempler fra hverdagslivet, når han talte. Da han kaldte sine første disciple, sagde han “Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere” (Markus 1,17). Fisken blev også den tidligste kirkes kendetegn. Det fortælles, at de første kristne under de romerske kejseres forfølgelser tegnede fiskesymbolet på de huse, hvor de mødtes til gudstjeneste Ny dansk pinsetradition med succes I Danmark er det at spise fisk til pinse en ny tradition. I 1999 gik daværende biskop over Roskilde Stift, Jan Lindhardt sammen med Foreningen Fiskebrancen, om at markedsføre fisken som danskernes pinsespise. “Danskerne tænker og tror med maven”, sagde han og pegede på risikoen for, at pinsen blev madløs og glemt, mens alle andre højtider har deres madtraditioner. “Vi spiser fastelavnsboller til Fastelavn, lam til påske og varme hveder til Store Bededag”, sagde han. Foreningen Fiskebranchen markedsførte pinsefisken blandt andet gennem tv-kampagner med Minna og Gunnar. Siden 1999 har Danmarks Fiskehandlere hvert år op til pinse kåret “Årets Pinsefisk” og efter to år var salget af fisk til danskernes pinsefrokoster steget markant. Pinsesnaps Pinsefisken fik hurtigt selskab af pinsesnapsen på frokostbordene. Den blev udviklet i samarbejde mellem biskoppen, Danmarks Fiskehandlere og den Bornholmske Spritfabrik. Pinsesnapsen forhandles udelukkende af danske fiskehandlere. 5 Gudstjenester Højmesser og konfirmation migt arrangement. Tilmelding på email: [email protected] senest tirsdagen inden. Noden kan downloades på hjemmesiden: rosenvængetssogn.dk > Gudstjenester > Højmesser > linket “Syng med” nederst i højre kolonne. 2. Pinsedag, man. d. 25. maj kl. 10:30 Højmesse ved Lene Tvilling FK højmesser Søndag den 26. april kl. 10:30 Højmesse ved Rikke Juul Fredag den 1. maj kl. 10:30 Højmesse ved Mette Basbøll Søndag den 3. maj kl. 10:30 Konfirmation og højmesse ved Lene Tvilling og Rikke Juul Søndag den 10. maj kl. 10:30 Højmesse ved Mette Basbøll, Allegrokoret medvirker Søndag den 17. maj kl. 10:30 Højmesse ved Lene Tvilling Pinsedag, sønd. den 24. maj kl. 10:30 Højmesse ved Lene Tvilling. Syng “Introitus” (når koret synger præludiet) sammen med kirkekoret. Den kendte og vidunderlige ”Morgensang fra Elverskud” af N.W. Gade i et let 4-stem6 Søndag den 31. maj kl. 10:30 Højmesse ved Rikke Juul, Harmonize medvirker Søndag den 7. juni kl. 10:30 Højmesse ved Mette Basbøll Efter hver højmesse serveres kaffe i våbenhuset. Højmessen er ugens højdepunkt i kirken. Det er ugens største gudstjeneste med seks salmer, prædiken og altergang. Hver søndag har sit eget navn og nogle tekster, som skal læses op på netop denne søndag. Prædikenen midt i gudstjenesten er præstens ugentlige fortolkning af kristendommen med udgangspunkt i læsningen fra Det Ny Testamente. Musikken til højmessen danner rammen om gudstjenesten og er en inspirationskilde i fortolkningen. Kirkelige begivenheder TILLYKKE til alle 2015-konfirmanderne FK Konfirmationer Søndag den 3. maj kl. 10:30 Konfirmation og højmesse ved Lene Tvilling og Rikke Juul Kristi Himmelfarts dag, torsdag den 14. maj kl. 10:30 Konfirmationsgudstjeneste ved Lene Tvilling og Rikke Juul, Østerbro Pigekor medvirker LK Konfirmationer Store Bededag, fredag den 1. maj kl. 10:30 Konfirmationsgudstjeneste ved Lene Tvilling og Rikke Juul Lørdag den 2. maj kl. 10:30 Konfirmationsgudstjeneste ved Lene Tvilling og Rikke Juul 7 Gudstjenester Gudstjenester i hverdagene Om torsdagen synes søndagen endnu langt væk. Et lille afbræk i ugens løb i en fredfyldt kirke kan føles som en sand lise i rækken af livets mange opgaver. Ud fra den betragtning holder Luther Kirken hver torsdag en gudstjeneste. I ulige uger afholdes en aftengudstjeneste og i lige uger afholdes en frokostgudstjeneste. Her kan man “dampe lidt af” og få et par ord med på vejen, inden man igen smutter tilbage til sine øremål. LK AftengudstjenesteR Torsdag den 7. maj kl. 19:30 Aftengudstjeneste ved Lene Tvilling Torsdag den 21. maj kl. 19:30 Aftengudstjeneste ved Lene Tvilling Torsdag den 4. juni kl. 19:30 Aftengudstjeneste ved Lene Tvilling Kirkerummets stilhed og ro vil være centrum i gudstjenesten, men der vil også være elementer af kormusik, bøn og læsninger. I modsætning til en almindelig søndagsprædiken, er præstens tale ikke en længere monolog, der slutter med en konklusion og et stort, solidt udråbstegn. Tværtimod. Med udgangspunkt i et bestemt tema vælges nogle vers eller en fortælling fra Bibelen og lave et oplæg, der skal fungere som et springbræt for deltagernes videre refleksion og eftertænksomhed. Musikken vil blive valgt på baggrund af det pågældende tema. Typisk vil der være to planlagte salmer, et smukt stykke kormusik og en taizé-sang. Taizé-sang er en meditativ sang, hvor man gentager det samme vers flere gange. Efter hver gudstjeneste serveres et glas rødvin og snacks 8 gudstjenester Sjælesorg FrokostgudstjenesteR LK Torsdag den 30. april kl. 11:30 Frokostgudstjeneste ved Rikke Juul Torsdag den 28. maj kl. 11:30 Frokostgudstjeneste ved Mette Basbøll Benyt frokostpausen til at tage til gudstjeneste i Luther Kirken! Frokostgudstjenesten er friere end den almindelige højmesse om søndagen. Præsterne må selv vælge, hvilken tekst de vil reflektere over. Sjælesorg er samtale om livets vilkår og om at komme overens med det, som ikke kan ændres, og prøve at finde mod og styrke til at ændre det, som kan ændres – eller måske mod og styrke til at vælge at bevare det. Sjælesorgen drejer sig om hele menneskelivet som omdrejningspunkt; dets udvikling, udfoldelse, trivsel, lykke og sundhed, som alle hører med i en kristen menneskeopfattelse. Kristen sjælesorg har ikke nødvendigvis et kristent indhold, men er en del af kirkens sociale forsorgsarbejde med forbillede i Jesus som den, der opsøger de fortabte og nødstedte og praktiserer næstekærlighed. Gudstjenesten foregår i det intime rum helt oppe foran altret og efter en kort refleksion og et fælles fadervor strømmer forsamlingen mod altret for at modtage nadveren. En utraditionel og befriende udstjeneste. Når en præst udøver sjælesorg, skal der ikke stilles diagnoser. Præstens rolle er at lytte og trøste og hjælpe det enkelte menneske netop der, hvor det er. Efter gudstjenesten er der mulighed for en let frokost og hyggeligt samvær. Alle præster tilbyder sjælesorg, og de har alle tavshedspligt. 9 Gudstjenester Børnegudstjenester FK Spaghettigudstjeneste Spiregudstjeneste Torsdag den 28. maj kl. 17:30 Spiregudstjeneste ved sognets præster, Luther Kirkens Spirekor medvirker FK Onsdag den 6. maj kl. 17:30 Ved Lene Tvilling En kort børnegudstjeneste med fortælling, leg og sang. Spaghettigudstjenesterne henvender sig til børn og deres familie og varer en halv time, hvor kirken “bobler” dejligt af liv og glæde. Efter Spaghettigudstjenesten serveres spaghetti med kødsovs i menighedssalene på 1. og 2. sal i menighedshuset. Spisning er gratis. Næste Spaghettigudstjeneste: onsdag den 4. juni kl. 17:30 10 Spiregudstjenesternes navn er inspireret af Luther Kirkens Spirekor, som deltager i gudstjenesterne, men alle børn og deres familie på Østerbro er hjertelig velkomne. Gudstjenesterne er på udvalgte torsdage med bibelfortælling og sang. Selve gudstjenesterne varer en halv time, hvor Luther Kirkens Spirekor synger 3 - 4 udvalgte sange. Efter gudstjenesten er der fælles spisning; spaghetti og kødsovs i Luther Kirkens menighedssal. Spisning er gratis. Næste Spiregudstjeneste: torsdag den 24. september – høstgudstjeneste gudstjenester Spejderne FK FDF K7 Formålet med FDF er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus, og siden 1902 har FDF været en selvstændig del af folkekirkens arbejde med børn og unge. Spaghettigudstjeneste FK Onsdag den 4. juni kl. 17:30 Ved Lene Tvilling, Frihavnskirkens Pigekor og Frihavnskirkens Juniorkor medvirker Spaghettigudstjenesterne henvender sig til børn og deres familie og er en kort børnegudstjeneste med fortælling, leg og sang. Rosenvænget Spejderne LK Efter Spaghettigudstjenesten serveres spaghetti med kødsovs i menighedssalene på 1. og 2. sal i menighedshuset. Spisning er gratis. Spejderarbejde handler om at lære børn at føle ansvar for sig selv, hinanden og naturen. Gennem spejderarbejdet vil vi lære børnene at danne deres egen mening i et demokratisk samfund og udvise respekt for andre kulturer og for hinanden. Næste Spaghettigudstjeneste: onsdag den 2. september kl. 17:30 Læs mere om Rosenvænget Spejderne på: rosenvaengetssogn.dk u/ spejder... 11 Artikel Store Bededag Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Store Bededag er fredagen før 4. søndag efter påske. I dag forbinder mange dagen med varme hveder og konfirmationer, men dagen var tiltænkt bøn, faste og bod. Bededag siden 1686 Oprindelig hed dagen ekstraordinær, almindelig bededag, men i dag kender vi den kun som Store Bededag. Dagen, der blev lovfæstet ved en kongelig forordning i 1686, blev indført af biskop Hans Bagger fra Roskilde. I løbet af sine to første år som biskop fik han indført hele tre faste- og bededage, men det er altså kun den ene, vi har den dag i dag. Siden 1686 har dagen været på kalenderen fjerde fredag efter påske. 12 Fromme fastede På biskop Hans Baggers tid var bededage et velkendt fænomen. Store Bededag var kun en ud af mange dage, hvor præsterne i kirken bad for fred, og fromme borgere fastede. Store Bededag blev indvarslet allerede aftenen før ved ringning i kirken. Ringningen var et signal til, at kroer og forretninger skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. Man skulle faste, indtil gudstjenesterne var afsluttede og i øvrigt afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags “verdslig forfængelighed”. Et falsk rygte Rygtet siger, at det var Christian den Syvendes livlæge Struensee, der indførte bededagen, men dagen fandtes længe før Artikel hans tid. Grunden til at han ofte får æren for bededagen kan skyldes, at dét var én af de helligdage, der overlevede den store helligdagsreform i 1770. Opskrift på varme hveder Fra hjemmesiderne: folkekirken.dk og arla.dk Forordningen afskaffede halvdelen af årets dengang 22 helligdage og Struensee var “arkitekten” bag planen, som afskaffede blandt andet helligtrekongersdag, 3. juledag, kyndelmissedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag som officielle helligdage. Herefter skulle dagene ikke længere være fridage, men bruges til arbejde. Ingen friskbagt brød... varme hveder Når der blev ringet med kirkens store klokke, var det et signal til, at alle skulle holde fri og al handel skulle ophøre. Man skulle faste indtil gudstjenesten og måtte hverken arbejde, rejse, lege eller spille. Selv bagerene skulle holde fri og kunne derfor ikke bage frisk brød på dagen. I stedet bagte bagerne hvedeknopper aftenen før, og folk kunne så købe dem dagen inden Store Bededag og varme dem på selve dagen. Skikken kan dokumenteres i midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre. Tilberedningstid: 60min. Antal: 16 stk. Ingredienser: 50 g gær 4 dl sødmælk 2 sammenpiskede æg ½ tsk salt 1 tsk stødt kardemomme 1 spsk sukker 1 kg hvedemel Lun mælken let og udrør gæren heri. Tag 2 spsk af æggemassen fra til pensling og tilsæt resten. Drys salt, kardemomme og sukker over melet, og tilsæt mel efterhånden. Ælt dejen sammen til en let og smidig dej. Tildæk den og lad den hæve 30 minutter. Tag dejen ud på bordet, ælt den igennem og form dejen til 16 boller. Læg dem på en bageplade med bagepapir, med ca. 1½ cm. imellem bollerne. Lad dem efterhæve 20 minutter. Pisk den gemte æggemasse med lidt vand og pensl bollerne. Bag dem ved 200 grader i ca. 18-20 minutter. Lad bollerne køle lidt af, flæk dem, læg dem tilbage på bagepladen med skærefladen og lad dem tørre i ovnen ved 200 grader i 4-5 minutter. Spises med smør og solbærsyltetøj. 13 Akitviteter Aktiviteter i bioGRAFEN Med kirken SKT. JAKOB Mandag den 4. maj kl. 16:00 “Take Shelter” (instr. Jeff Nichols) FK Pigeaften Mandag den 27. april kl. 18:00 Ved Lene Tvilling “Den svære fjendekærlighed”. Rikke Marott, fotomodel og forfatter, er datter af en dansk mor og en kenyansk masaikriger. Hun har rejst rundt i USA med Jakob Holdt, hvor hun blandt andet mødte lederen af Ku Klux Klan, og det kom der noget forunderligt ud af… En hyggelig aften i godt selskab med andre kvinder og et altid spændende foredrag. Spisning kl. 18.00 og kl. 19:00 er der foredrag efterfulgt af samtale og diskussion. ! Det er gratis at deltage og spise, men tilmelding til spisning er nødvendig senest kl. 12:00 fredagen før til Lene Tvilling på email: [email protected]. Øl og vin kan købes på stedet. Næste Pigeaften: mandag den 1. juni kl. 18:00 14 Filmen: “Take Shelter” Interessant psykologisk drama, som lukker os helt ind i en mands plagede sind. Onde drømme og hallucinationer får Curtis til at frygte det værste, og han begynder at opbygge et omstændeligt og dyrt stormsikkert ly i familiens baghave. Denne fikse idé truer med at fremmedgøre ham fra sine nærmeste og fratage ham status i samfundet. (Filmen introduceres af stud. mag. Astrid Skov-Jakobsen) Akitviteter Filmene vises i Sankt Jakobs Kirkes Sognegård på Østerbrogade 59 og man får en kort introduktion med på vejen. Efter filmen er der mulighed for fælles spisning og drøftelse af filmen. Medlemskab koster kr. 300,00 for hele sæsonen. Beløbet indbetales på reg. nr.: 5013, kontonr.: 1400603. Navn og email sendes til kordegn Anita Skov Jensen på email: [email protected]. For yderligere spørgsmål kontaktes Anita Skov Jensen på telefon 2426 2032, mandag - torsdag kl. 10:00 - 13:00. Foredrag: kong Lear og Shakespeare FK KirkeBio København er et initiativ fra flere kirker i Holmens og Østerbro Provsti, men alle er velkomne som medlemmer. KirkeBio København fungerer som en filmklub, hvor man skal være medlem for at se filmene. Formålet er at vise film af kunstnerisk kvalitet og med udfordrende eksistentielle emner – samt at skabe en sammenhæng for samtale om filmene. Læs mere på: garnisonskirken.dk > kirkebio > “læs mere-linket”og sanktjakobskirke.dk > aktiviteter > kirkebio > “læs mere-linket” Næste filmforevisning: efter sommerferien Torsdag den 7. maj kl. 19:30 Klassikere i Bibelen – Bibelen i klassikere: Oversætter og forfatter Niels Brunse vil sætte Bibelens fortælling om den lidende Job i samspil med Shakespeares tragedie Kong Lear. Niels Brunse er ved at oversætte Shakespeares samlede værker til dansk. Vært: Rikke Juul Klassikere i Bibelen – Bibelen i klassikere Langt de fleste danskere vil med et skuldertræk og et undskyldende smil betegne sig selv som kulturkristne. Så har man ikke sagt for meget, og da slet ikke noget, der kan støde nogen. Prikker man spørgende til de blufærdige kulturkristne vil de mumle noget med de ti bud, gode ved hinanden, og at Jesus sagde mange vise ting. Dermed har man 15 Akitviteter da også fat i noget af det vigtigste, men hvis ens forståelse af kristendommens indflydelse på vores kultur kun rækker dertil, så har man stadig meget godt i vente! LK LITTERÆR CAFÉ Mandag den 18. maj kl. 19:30 Ved boghandler Allan Olsen. De fleste af os har nok prøvet at læse en bog og haft en klar fornemmelse af, at der er noget, man ikke fanger. Her er noget, jeg burde forstå på et dybere plan, her er en henvisning til noget, som jeg ikke genkender. Ikke sjældent er det ukendte en reference til en bibelhistorie eller et symbol fra den kristne tradition. Mange af de bedste, vestlige litterære værker er skrevet af forfattere, der kender deres Bibel noget bedre end de fleste; og derfor er det forståeligt, at mange moderne lægfolkslæsere kommer til kort, når referencen går ud over små børn i sivkurve, mænd i hvaldyr og dyr på skibe. Derfor samarbejder Rosenvængets Sogn med Det Danske Bibelselskab i dette 2015 for at give kulturkristne, andre kristne og almindeligt nysgerrige en større indsigt i Bibelen som referenceramme for store litterære værker. Foredraget er det sidste dette forår 16 Vi diskuterer: “Hvide nætter” af Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij I et hyggeligt og uhøjtideligt miljø diskuterer vi litterære værker. Med samtalen i centrum er der plads til at tale, lytte og dele tanker om temaer, som dukker op efter endt læsning. Dette er en enestående mulighed for at få læst nogle bøger og derefter diskuteret dem med andre. Til hver gang udvælges en ny bog, som alle deltagere forventes at have læst. Tilmelding er ikke nødvendig, der er plads til alle med læse- og samtalelyst... Næste Litterære Café: efter sommerferien Akitviteter FK Pigeaften Mandag den 1. juni kl. 18:00 Ved Lene Tvilling Bogen: “Hvide nætter” Fortællingen foregår over fire nætter i Skt. Petersborg, der med sin nordlige placering er kendetegnet ved sine lyse sommernætter, de hvide nætter, hvor drømmeren strejfer om og pludselig møder sin drømmepige i det virkelige liv og får muligheden for at bryde sin isolerede drømmetilværelse. Hvide nætter er fra Dostojevskijs ungdomsår og er skrevet i 1848 umiddelbart før han dømmes til 8 års forvisning til Sibirien for revolutionære aktiviteter. Det er en dybtgående analyse af den romantiske drømmer og en af de smukkeste kærlighedshistorier i verdenslitteraturen. Dens popularitet understreges af ni filmatiseringer verden over: Rusland, Italien (Luchino Visconti), Frankrig (Robert Bresson), Irak, Indien (flere udgaver) og senest i 2009 i Amerika. Ditte, Sasha og Sofie – 3 helt unge kvinder – er i gang med at starte et mødrehjælpsprojekt i storbyen Granada i Nicaragua. Projektet hedder ”Mama Mía – mødrehjælp for teenagere i Nicaragua” og foredraget giver indblik i kultur, historie og stærke, traditionelle køns-roller, som sætter rammer for projektet. En hyggelig aften i godt selskab med andre kvinder og et altid spændende foredrag. Spisning kl. 18.00 og kl. 19:00 er der foredrag efterfulgt af samtale og diskussion. Og hvis det ikke var for kvinderne – “de unge piger”, ville der ikke være nogen kirke i Willemoesgade, så lad os gøre en indsats for at holde fast i dette. ! Det er gratis at deltage og spise, men tilmelding til spisning er nødvendig senest kl. 12:00 fredagen før til Lene Tvilling på email: [email protected]. Øl og vin kan købes på stedet. Næste Pigeaften: efter sommerferien 17 Artikel Kristi Himmelfarts dag Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Kristi himmelfarts dag fejres 40 dage efter påske og ti dage før pinse. Den falder altså altid på en torsdag, tidligst 30. april og senest 3. juni. Kirken fejrer ved Kristi himmelfart, at Jesus 40 dage efter sin opstandelse steg til himmels. Jesus forlader verden som menneske Trosbekendelsens næstsidste ord om Jesus lyder: “Opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd.” Kristi himmelfart markerer afslutningen på Jesus´ liv på jorden. Kirken fejrer altså ikke kun, at Guds søn kom til verden, men også at han forlod den igen. Det lyder måske som en mærkelig begivenhed at fejre. Men Gud måtte forlade verden som menneske, for at han kunne vende tilbage som Helligånd i pinsen. Afslutningen Himmelfarten markerer afslutningen på historien om Jesus´ liv på jorden, og 18 sætter samtidig begyndelsen på en ny: Helligånden, som kommer i pinsen og forener de Kristus-troende i kirken. Vi kender fortællingen om Jesus’ himmelfart, eller Jesus’ ophøjelse til himlen, fra Markusevangeliet, Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger i Det nye Testamente. Det er alle meget kortfattede beretninger, som markerer afslutningen på den periode efter påskemorgen, hvor Jesus ved flere lejligheder viste sig for sine disciple som opstanden. Begyndelsen på kirkens historie Kristi himmelfart er dermed et vendepunkt i evangeliernes fortælling om Jesus som Guds søn, ligesom julen er det. Længe før kirken begyndte at fejre Jesus´ fødsel, har den fejret hans himmelfart. Det er ikke kun glædeligt, at Jesus kom til jorden, men også at han forlod den igen. For med afslutningen på Jesus´ liv på jorden, kan historien om fællesskabet af troende, kirkens historie begynde. Kirkelige begivenheder: MINIkonfirmander Minikonfirmander 2015 tre præster Står klar til at modtage dig Rikke Juul Kristine Gustav DAgmarkors LK MiniKONFIRMAnder Minikonfirmandsæson 2015 for alle elever i kommende 3. klasse Sæson: den 24. sept. - 26. nov. Hver torsdag kl. 14:15 - 15:45 Minikonfirmanderne hentes fra skolen, således afhænger tidspunktet af, hvornår børnene får skolefri. Vi vil gerne give børnene et bredere kendskab til det, der står i Bibelen samt tegne et billede af de etiske sider ved livet på et tidligt tidpunkt; allerede fra 3. klasse. Kirken er et sted, hvor man ofte kan være i en anden rolle end den man Lene Tvilling er i til hverdag. Det har vi erfaret som en kæmpe fordel hos vores store konfirmander. Vi tager os god tid sammen med børnene; tid til at fortælle, samtale og lege med de grundlæggende tekster i Bibelen, men også med de store ting og etiske perspektiver i livet, f.eks. (næste-)kærlighed, fællesskab, glæde og sorg – det kan være alt fra sorgen over at miste til sorgen over at stå alene i skolegården. ! Frist for tilmelding er den 15. juni hos kordegn Flemming Nielsen på email: [email protected] med relevante kontaktoplysning samt elevens skole. 19 Kirkelige begivenheder: konfirmation Konfirmation 2016 To kirker og tre præster står klar til at modtage dig i Rosenvængets Sogn Rikke Juul Kristine Gustav Luther Kirken FK + LK konfirmation Konfirmationsdatoer 2016 for alle elever i kommende 7. og 8. klasse Store Bededag, fredag den 22. april 2016 kl. 10:30 Lørdag den 23. april 2016 kl. 10:30 Kristi Himmelfartsdag, torsdag den 5. maj 2016 kl. 10:30 Det er “først-til-mølle”-princippet, der er gældende i fht. valg af konfirmationsdato, men såvidt det overhovedet er muligt, tages der hensyn til de unges 20 Frihavnskirken Lene Tvilling skoler og klasser. I enkelte tilfælde kan det vise sig umuligt at blive konfirmeret på den ønskede dato. Det er sognets tre præster, der underviser og undervisningen begynder tirsdag den 22. september kl. 18:30 med et fælles forældre- og konfirmandmøde i Luther Kirken. Herefter er der undervisning tirsdage i lige uger kl. 19:00 - 21:00. ! Tilmelding til konfirmation og konfirmationforberedelse 2015 / 2016 begynder den 15. maj 2015 hos kordegn Flemming Nielsen på email: [email protected] Kirkelige begivenheder: konfirmation Hvad er konfirmation? Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Konfirmation betyder bekræftelse, at Gud bekræfter sit forhold til konfirmanden, som blev oprettet i dåben. Konfirmanden gentager dåbens “ja” med sit “ja” til den kristne tro og bliver velsignet. Konfirmationen er kirkens ritual, som markerer overgangen mellem barndom og ungdom. Som døbt skal du på vejen mod at blive voksen også selv tage stilling til din dåb. Konfirmation er det tidspunkt, hvor Gud bekræfter sit “ja” til dig, og siger at han holder, hvad han lovede til din dåb. Som konfirmand gentager du det “ja”, som blev sagt på dine vegne ved dåben. Med konfirmationen er kirken med til at markere, at de børn, som blev døbt, nu er blevet til unge mennesker. Hvem siger ja? Hvordan kan dåben bekræftes? Konfirmander spørger tit, om de nu tror nok eller tror rigtigt. Men konfirmationen handler først og fremmest om, at Gud bekræfter, det han lovede i dåben. Konfirmation er et tegn på, at Gud også er med dig, når ungdomslivet begynder. Der findes tre valgmuligheder i konfirmationsritualet: To hvor konfirmanden skal svare “ja” og et uden spørgsmål til konfirmanden. Præsten afgør, hvilket konfirmationsritual, der anvendes. Når du vælger at blive konfirmeret, siger trosbekendelsen og “ja” til konfirmationen, siger du ikke noget om, hvor meget eller hvor lidt du tror. Du siger “ja” til at tage imod Guds velsignelse og til, at Gud stadig er med i dit liv. Konfirmationen er din beslutning, og det er både du og Gud, som siger ja til hinanden en gang til. Selve konfirmationsritualet Den egentlige konfirmation foregår oppe ved alteret, hvor konfirmanden knæler. Præsten siger konfirmandens navn. Mange steder er der tradition for, at konfirmandens familie rejser sig, når navnet bliver nævnt. Derefter er der to muligheder. Enten spørger præsten, og konfirmanden bekræfter trosbekendelsen ved at sige “ja”, og bliver velsignet. Eller man svarer ikke, men modtager med det samme velsignelsen, ved at præsten lægger hånden på konfirmandens hoved. I begge tilfælde slutter præsten ofte med at læse et bibelvers op: Konfirmandens eget konfirmationsord. Fadervor Selve konfirmationen slutter med at konfirmanderne og præsten i fællesskab beder fadervor. Derefter går konfirmanderne tilbage til deres pladser. Resten af gudstjenesten forløber som en normal gudstjeneste med bøn og salmer. Konfirmationen slutter i mange kirker med, at konfirmanderne og præsten går ud i procession. 21 Kirkelige begivenheder: konfirmation Konfirmeres: skal – skal ikke? Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Skal man være helt sikker og tro på en bestemt måde, før man kan sige “ja” til at blive konfirmeret? Nej, når det gælder tro, kan vi aldrig være helt sikre. Det handler om at turde tro og håbe og elske. Barnetro og teenagetro Da du var yngre, troede du måske, at Gud var en gammel mand med hvidt skæg oppe i skyerne, som skabte jorden på seks dage. Det kaldes barnetro og er helt naturligt. Nu er du blevet ældre og måske mere kritisk. Det er også naturligt. Når man bliver mere moden, så udvikler ens forhold til familie og venner sig. Dit forhold til Gud udvikler sig også, når du bliver ældre. Til konfirmationsforberedelse taler man om tro og kristendom på en mere moden måde, som svarer til din alder. 22 Tvivl og tro hænger sammen Tro kan ikke måles eller vejes, derfor kan man heller ikke sige, at nogle er meget eller lidt kristne. Vi er kristne, når vi er døbt. I dåben får vi at vide, at vi har Guds kærlighed altid. Konfirmationen er et ja til dåben og et “ja” til at have Gud med i sit liv. Viden og tro Vi lærer i skolen, at det er godt at have viden. Viden kan vi slå op og læse om i bøger. Når du går til præst handler det om tro. Tro er tillid. Vi tror på noget eller nogen. Vi tror på vores venner og familie, fordi håber, vi kan stole på dem. Hvad tror du på? Vi tror hver især på vores måde. Det bliver vi ved med, også når vi er konfirmeret. Du behøver ikke at vide, om du vil konfirmeres, inden du begynder at gå til præst. Kirkelige begivenheder: konfirmation “At gå til præst” Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Det er frivilligt at blive konfirmeret. Men hvis du vil konfirmeres, skal du først “gå til præst”. Her lærer du om kristendom, og taler med præsten og dine kammerater om livets store spørgsmål. Du kan godt gå til præst, selvom du ikke vil konfirmeres. Hvad skal man tro? Kan Gud have skabt verden? Lavede Jesus virkelig vand til vin og var hans mor jomfru? Kan Gud være god, når der sker så meget ondt? Hvad nu hvis jeg nogle gange tvivler? Undervisningen giver ikke mange færdige svar. Den handler mere om at være sammen om vores spørgsmål til livet, hinanden og til Gud. Få noget, du kan bruge i dit liv Jesus mødte mennesker, når de var mest ensomme eller bange, når de sørgede eller havde mistet modet. Den slags situationer kommer alle mennesker i. Det er måske ikke lige nu. Men når du selv står der en dag, er det godt at kende historierne i din kristne tro. Du kan også lære at bede og synge salmer. Forstå din kultur og kend dine rødder I konfirmationsundervisningen hører du om kristendommens fortællinger, historie og traditioner. Det kan gøre dig klogere på din egen tid og kultur. Mange af Bibelens historier bliver brugt i bøger, billeder, film, musik og musikvideoer, som man først rigtigt forstår, når man kender kristendommens historier og billeder. Med dem forstår du måske også bedre vores samfund. F.eks. hvorfor vi har indrettet os sådan, at vi hjælper syge og fattige. Præsten – en at snakke med En præst har tavshedspligt. Hvad du fortæller din præst i fortrolighed, kommer ikke videre. Heller ikke til dine forældre eller lærere. Så er der noget, du gerne vil tale med et andet menneske om, kan du bruge præsten. 23 Artikel Medlem af folkekirken Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Som medlem af Den danske Folkekirke er du medlem af en kristen kirke. Folkekirken er evangelisk-luthersk. Betegnelsen stammer fra reformationen i 1500-tallet, hvor man i forlængelse af Martin Luthers reformation fremhævede evangeliet i forhold til den katolske kirkes tradition. Medlemsbidraget til folkekirken opkræves som kirkeskat. Det betyder, at børn eller unge uden skattepligtig indkomst ikke betaler medlemsbidrag. Som medlem har man ret til konfirmation, at blive gift i kirken og ved livets afslutning at blive kirkeligt begravet eller bisat. Indmeldelse De fleste bliver medlem af folkekirken i forbindelse med deres barnedåb. 24 Hvis man ikke blev døbt som barn, kan man melde dig ind i folkekirken ved at blive døbt som ung eller voksen. Man kontakter præsten og aftaler nærmere. Voksendåb og dåb af store børn og konfirmander foregår nogle gange ved gudstjenesten, andre gange ved en særlig højtidelighed. Hvis man er døbt i en anden kristen kirke, skal man ikke døbes igen for at blive medlem af folkekirken, men kontakte en præst og bede om at blive optaget som medlem. Kun ét medlemskab Man kan ikke på samme tid være medlem af folkekirken og et andet trossamfund. Slutter man sig til et andet trossamfund, så ophører ens medlemskab af folkekirken. Det sker dog ikke automatisk. Man skal selv melde dig ud. artikel Udmeldelse Hvis man vil melde sig ud af folkekirken, skal man tage kontakt til præsten eller kirkekontoret i sit sogn. Man kan henvende sig personligt eller skriftligt og skal oplyse, hvor og hvornår man er født og døbt. Oplysningerne fremgår af ens fødsels- og dåbsattest. Er man under 18 år, skal indehaveren af forældremyndigheden træffe beslutningen. Er man fyldt 15 år, skal man dog selv samtykke i beslutningen. Kirkebogsføreren registrerer udmeldelsen i kirkebogen og den bliver automatisk registreret i CPR-registret. Man får derefter tilsendt en ny fødsels- og dåbsattest med en påtegning om, at man er udtrådt af folkekirken, og hvornår det er sket. Efter udmeldelsen skal man ikke betale kirkeskat. Hvis kirkeskatten alligevel fremgår af forskudsopgørelsen, skal man henvende dig til SKAT, som retter fejlen. Det koster ikke noget at melde sig ud af folkekirken. folkekirken, ses det altså som et udtryk for, at man ikke ønsker en kirkelig begravelse. Ens pårørende skal derfor selv stå for højtideligheden omkring bisættelse eller begravelse, hvorfor man bør fortælle sine nærmeste om udmeldelsen og tale med dem om, hvordan man ønsker begravelse eller bisættelse. Ved de fleste kirkegårde er prisen for gravsted m.v. højere for personer, som ikke ved deres død var medlemmer af folkekirken. Det skyldes, at kirkegårdsdriften delvist finansieres af kirkeskatten, altså af medlemmerne. Som medlem af folkekirken støtter man også via kirkeskatten en lang række kulturelle og sociale tiltag, som kirken er involveret i. Når du melder dig ud af folkekirken, trækker man samtidig sin støtte tilbage til disse tiltag. Man kan blive viet i folkekirken, hvis ens kommende ægtefælle er medlem, og man kan også få dit barn døbt, selv om man ikke er medlem af folkekirken. Overvej konsekvenser før udmeldelse Melder man sig ud af folkekirken, har man ikke længere ret til kirkelige handlinger. Kirkeskat Kirkeskatten sikrer, at der hver søndag bliver afholdt gudstjeneste i lokale kirker over hele landet samt en række kerneydelser som tilbud om dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Præsten har pligt til at respektere beslutningen som en tilkendegivelse af, at man ikke ønsker kirkens medvirken ved sine personlige mærkedage. Hvis man ved sin død ikke er medlem af I 2015 forventes folkekirkens medlemmer tilsammen at betale ca. 6,4 mia. kr. i kirkeskat. Medlemmerne skal i gennemsnit betale 0,88 % af deres skattepligtige indkomst i kirkeskat. 25 Frihavnskirken og Luther Kirken Koncerter koncertomtaler 26 Stjernekoncert med Iiro Rantala FK Lørdag den 2. maj kl. 20:00 Billetpris: kr. 100,00 forsalg eller i døren. Forsalg: billetto.dk/da/rantala Finske Iiro Rantala er pt. en af Europas allerstørste jazzpianister. Han er en vidtfavnende musiker, der i sin tilgang til musikken har samme elegance som Oscar Peterson, samme humor som Erroll Garner, samme vitalitet som Esbjörn Svensson. Hør ham, når han gæster Østerbro for at give en eksklusiv, intim solokoncert. ”SuperkrÆfter – sammen kan vi meget mer” LK Lørdag den 9. maj kl. 15:00 Entré: kr. 50,00 / børn er gratis Luther Kirkens spirekor, Frihavnskirkens Pigekor og Frihavnskirkens Juniorkor opfører sammen med bandet The Goose koncertomtaler Koret akkompagneres af Mimi Dulong på klaver. Christine Nonbo er sopransolist og Caroline Emilie Skaarenborg Kloster spiller obo. Dirigent: Signe Krog-Meyer. Sangglæden er drivkraften i Con Briokoret, der – som navnet antyder – holder af at synge med kraft og styrke, hvilket netop er Con Brios motto “Vi – Kraft – Styrke!” Koret tæller omkring 40 medlemmer med en god fordeling på de fire stemmer. sange fra en ny samling børnesange skrevet af Maria Holm Andersen og Trine Lund Sørensen. Korets dirigent siden 2014 er Signe KrogMeyer. Signe er cand.mag. i musikvidenskab fra Københavns Universitet. Samlingen hedder Superkræfter – sammen kan vi meget mer’ og indeholder skønne sange om magi, hekse, venskab, alt for store tænder og meget, meget mere :-) FK Trio Laudetur Tirsdag 19. maj kl. 20:00 Lørdag den 9. maj kl. 16:00 Trio Laudetur er en blæsertrio med en lidt usædvanlig besætning – fløjte, klaver og fagot. Alle medlemmer er udøvende musikere, men har et borgerligt erhverv ved siden af musikken. Con Brio opfører den engelske komponist John Rutters Requiem fra 1985. Fløjtenist Jens Erik Raasted er musiklærer på Sankt Annæ Gymnasium, men forårskoncert med Con Brio FK 27 koncertomtaler er også uddannet som fløjtenist fra Det Rytmiske Konservatorium. Fagottist Søren Ernst Blanke er kemiker og gymnasielærer, ligeledes på Sankt Annæ Gymnasium, men i sin fritid er han en aktiv kammermusiker og solofagottist i Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester. Pianist Mimi Birkelund er laborant med speciale i enzymer, men er uddannet på DKDM, først hos Amalie Malling, og senere i solistklassen hos prof. Hans Pålsson i Sverige. Hun modtog Sveriges største legat for pianister, Maria Stuhres Pianostipendue, i 1992, og var finalist i Solistbiennalen i 1993. sig til piger mellem 13 og 20 år. Koret synger både rytmisk og klassisk musik, deltager i korkonkurrencer og tager på rejser til ind- og udland. De sidste par år er turen gået til Berlin og Island og Irland... og de står bag dette arrangement. The Drury SINGERS (USA) FK Lørdag den 30. maj kl. 16:00 Koret synger Whitacre, Schütz, Lauridsen, Bruckner mfl. Universitetskor fra Missouri, USA, der består af 28 sangere under ledelse af Allin Sorenson. The Drury Singers er et udvalgt tournékor fra Drury Universitet. FK ”Open-Mic-koncert” Torsdag den 21. maj kl. 19:30 Entré: kr. 30,00 28 De har i årenes løb givet gæstekoncerter i Tyrkiet, Holland, Frankrig, Tyskland, Italien, Kina og andre steder. Med Østerbro Pigekor... alle med en sangskriver i maven kan præsentere sig. InVoca’s forÅrskoncert Østerbro Pigekor har eksisteret siden august 2004 og består af ca. 40 piger. Det er et ungdomspigekor, der henvender Koret synger nordisk kormusik a cappella. Korets medlemmer er alle rutinerede FK Søndag den 31. maj kl. 16:00 koncertomtaler Panumkoret blev stiftet af medicinstuderende på Panum Instituttet i 1993 og Jon Hollesen har været korets dirigent siden 2004. Korets repertoire er primært klassisk med en forkærlighed for især nordisk musik og de synger årligt 6 - 10 koncerter både i ind- og udland. kor- og kirkesangere, som har udøvet musiske aktiviteter gennem en lang årrække. Den store interesse for korsang ledsages af et tilsvarende ambitionsniveau. Koret synger uden dirigent og dette giver hver enkelt sanger et større ansvar for den musikalske udformning. David Lau Magnussen spiller ”JubilÆumskoncert” FK Torsdag den 4. juni Entré: kr. 50,00 / 25,00 Musik af Scriabin og Nielsen. Marie-Luise Bodendorff LK Panumkoret: “Nu blomstertiden kommer” FK Tirsdag den 2. juni kl. 20:00 Entré: kr. 60,00 / 40,00 Lørdag den 6. juni kl. 15:00 Entre: kr. 100,00 / 50,00 Musik af Prokofiev, Brahms, Ravel og Liszt. Den unge klaverstjerne, tyske Marie-Luise Bodendorff har optrådt med 29 Rach 3 og flere soloprogrammer i Tivolis Koncertsal i årene 2012-14. Hendes speciale er det virtuose klaverrepertoire, sværvægterne fra 19. & 20. århundrede. Marie-Luise Bodendorff er født i Augsburg (Tyskland) i 1983. Hun modtog sin første klaverundervisning i en alder af fem. Hendes helt usædvanlige talent medførte en tidlig optagelse på Hochschule für Musik i Karlsruhe i en alder af 10. Hun blev senere fuldtidsstuderende hos Prof. Olga Rissin-Morenova. Som seksårig begyndte Marie-Luise at spille koncerter. Hendes første offentlige optræden var med Südwestdeustsches Kammerorchester Pforzheim i 1989. Herefter fulgte koncerter med Kurpfälzisches Kammerorchester Mannheim, Neuen Philharmonie Westfalen, Folkwang Kammerorchester Essen, Bacau Philharmonic samt Kharkov Phiharmonic Orchestra. Hun har givet talrige soloklaveraftener og kammermusikkoncerter i Tyskland og resten af Europa, og desuden lavet radioindspilninger for ARD og Bayrischen Rundfunk. Hun gjorde en bemærkelsesværdig optræden på “Vi kan gøre alt – undtagen at tale højtysk”, et tv-reklamespot, der blev vist over hele Tyskland. Erasmus udvekslingsprogrammet gjorde det i 2008 muligt for hende at studere ved konservatoriet i Paris, hvor hun modtog undervisning hos den berømte franske pianist Brigitte Engerer. 30 Videregående studier fra 2007 til 2013 hos Prof. Christopher Oakden i Hannover, et forløb, som afsluttedes med højeste karakter. Derefter fulgte en milepæl på hendes kunstneriske rejse: Solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos den svenske pianist og komponist, Prof. Niklas Sivelöv. I juni 2014 tog Marie-Luise Bodendorff diplom som solist og debuterede officielt i Tivolis Koncertsal. Hun havde dog allerede optrådt her to gange tidligere, som solist i Rachmaninoffs Tredje Klaverkoncert i 2012 og med en virtuos klaveraften i 2013. I 2013 blev Marie-Luise Bodendorff inviteret til at spille for Kongehuset på Chateau de Caix. Her startede hun et samarbejde med “Nordic String Quartet”, der senere blev kendt i hele Danmark som “Nordic Piano Quintet”. Koncerter på Copenhagen Summer Festival, Bornholm Chamber Music Festival, Ofelia Live and andre begivenheder fulgte kort tid efter. Kvintetten er blevet instrueret af Prof. Tim Frederiksen, Lars Anders Tomter og Alexander Zapolski. Læs mere på hjemmesiden: marie-luise-bodendorff.de/horbeispiele/ Rytmik & kor Rytmik for babyer og børn LK SALMER & RYTMER Næste holdstart: efter sommerferien Onsdag kl. 15:30 - 16:15 (2 - 3 år) Onsdag kl. 16:30 - 17:15 (4 - 5 år) Pris: kr. 425,00 pr. hold Ryrmik for børn ved Merete Tønning SUTTER & SALMESANG LK Næste holdstart: efter sommerferien Mandag kl. 10:30 - 11:15 (3 - 6 mdr.) Mandag kl. 11:45 - 12:30 (6 - 9 mdr.) Pris: kr. 425,00 pr. hold Babyrytmik ved Tóra Vestergaard Syng, leg og lær med din baby! Undervisningen indeholder salmer, sange og remser samt musik at lytte til. Musikken og teksterne bliver formidlet via dans, bevægelse, gestik, leg og sang. Her kan man gennem en hyggelig stund med musik og sanglege styrke båndet til sit barn og stimulere dets sanser. Formålet med undervisningen er at stimulere barnets umiddelbare glæde ved musik og inspirere forældrene til den særlige kontakt, som aktiv musikudøvelse giver mulighed for. I kan forvente, at vi synger salmer og sange, siger remser, danser, leger, bruger fantasi, bruger kroppen, lytter og bruger forskellige rekvisitter. Tilmelding til Tóra Vestergaard med barnets navn og fødselsdato samt forældres mobil- og telefonnummer sendes på eemail: [email protected] Tilmelding til Merete Tønning med barnets navn og fødselsdato samt fforældres mobil- og telefonnummer sendes på email: [email protected] 31 Rytmik & kor Korskole 32 Rytmik & kor Koret deltager i korstævner og koncerter samt synger til udvalgte gudstjenester. De har medvirket i et juleprojekt med rockmusikeren Tobias Trier, hvor de var med til at uropføre hans seks julesange og de har uropført værket Lyset i mørket, som var ny klassik julemusik af Flemming Chr. Hansen. Frihavnskirkens juniorkor FK Luther kirkens spirekor Onsdag kl. 16:15 - 18:00 (11 - 13 år) Kontingent: kr. 400,00 pr. år LK Torsdag kl. 15:45 - 16:30 (7 - 8 år) Torsdag kl. 16:45 - 17:30 (6 - 7 år) Kontingent: kr. 200,00 pr. år Koret har sunget koncert med med komponist Jan Hilmar og hans sange fra sange fra børne CD’en Fra Hulter til Bulter. De har medvirket i en Sigurd fortæller bibelhistorier-koncert med Si-gurd Barrett og band samt deltaget i gallashow på Årets Børnehjælpsdag, hvor de optrådte med Peter Mygind for HKH Kronprinsesse Mary. Frihavnskirkens Juniorkor er et nyt “overgangskor” , som deltager i koncerter og gudtjenester med både Frihavnskirkens Pigekor samt Østerbro Pigekor. FK ØSTERBRO PIGEKOR Der er audition for optagelse i koret hver år i januar og august Onsdag kl. 18:45 - 21:15 (13 - 20 år) Kontingent: kr. 600,00 pr. år Onsdag kl. 15:30 - 16:55 (9 - 12 år) Kirken er åben fra kl. 14:00 Kontingent: kr. 300,00 pr. år Korets klassiske repertoire er en blanding af helt ny musik og klassiske mesterværker af f.eks. Pergolesi, Faure og Britten. KOret har uropført (sammen med Frihavnskirkens Pigekor) Bent Fabricius’ Triptychon skrevet til korenes 10-årsjubilæum. Koret deltager desuden i korkonkurrencer og tager til musikfestivaler i ind- og udland. Frihavnskirkens Pigekor blev stiftet i 2000 og har pt. 55 medlemmer fra hele Østerbro. Kontakt korleder Marlene Lollike for information på telefon: 2680 4408 eller email: [email protected] FRIHAVNSKIRKENS PIGEKOR FK 33 Rytmik & kor Voksenkor + LK ALLEGROKORET – ØSTERBRO seniorkor FK Mandag kl. 9:45 - 12:15 (sang) og onsdag kl. 9:45 - 11:45 (teori og sang) migt). Erfaring og nodekendskab er nødvendigt. Koret medvirker ved Højmesse i Frihavnskirken tre gange årligt og synger forårskoncert samt julekoncert. Allegrokoret henvender sig til seniorer og andre, der har lyst til at synge om formiddagen. Kontakt: dirigent Bonnie Denise på telefon: 2074 4770 Koret synger klassiske korværker eller klassisk musik arrangeret for kor og de medvirker ved udvalgte Højmesser i Frihavnskirken. Kontakt: FOF København på telefon: 4596 0100 eller hjemmeside: kbh.fof.dk Se også hjemmesiden: allegrokoret.dk HARMONIzE – det rytmiske kor FK Hver tirsdag kl. 19:00 - 21:30 Kor for piger mellem 20 og 40 år, der syn-ger moderne pop og soul (4 - 8-stem34 CARMEN CURLERS – KOR FOR BØSSER OG LESBISKE LK Torsdag kl. 19:15 - 21:45 Rytmik & kor | information Carmen Curlers består af cirka 20 bøsser og lesbiske, der synger alt lige fra engelsk pop, nordiske sange, klassiske korsatser til dansk melodigrandprix-sange. Koret øver i Luther Kirken under ledelse af Gulli Odsbøl. Kontakt: Elsebeth på email: [email protected] Menighedspleje Menighedsplejens to hovedfunktioner er at udføre omsorgsarbejde som en kirkelig civilsamfundsopgave og at indsamle og uddele støtte til økonomisk trængte. FODBOLDENGLENES KOR LK Onsdag i lige uger kl. 19:30 - 21:00 Modne og muntre kvinder (40+...) synger 2 - 3 stemmigt blandet repertoire. Koret medvirker ved Højmesse i Frihavnskirken to gange årligt. Kontakt: Kirsten Brunbech på email: [email protected] Se mere om de forskellige kor på hjemmesiden: rosenvaengetssogn.dk > rytmik & kor > ... det ønskede kor Menighedsplejen bestræber sig på at styrke det mellemmenneskelige fællesskab, omsorgen, rummeligheden, ligeværdigheden og barmhjertigheden i sognet. Og det ud fra den opfattelse, at ethvert menneske – uanset etnisk, kulturel eller religiøs baggrund – fortjener næstekærlighed. Sognets præster og menighedspleje kan konstatere, at behovet findes: at der i sognet findes mennesker, der har brug for omsorg og økonomisk støtte. Menighedsplejens økonomiske grundlag etableres via donationer på bankkonto reg.nr.: 1551, kontonr.: 3121461714, MobilePay på telefon: 28 777 207, indsamling i kirkernes bøsser (evt. på udvalgte dage), ansøgninger til fonde, testamentariske gaver, gavekort fra firmaer til f.eks. julehjælp, loppemarked, turpas og entrebilletter fra Tivoli samt velgørenhedskoncerter. 35 Historie Luther-rosen Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Luther-rosen er Luthers teologi i billedform. Han designede selv rosen, som han første gang brugte i 1517 på et brev til sin ven, juristen Christoph von Scheurl. Han fik siden også fremstillet en signetring med rosen. Det blev til Luthers seglmærke, som han brugte på sine breve og under sine skrifter, som bevis på, at de var ægte. Rosen består af forskellige dele. Luther beskriver selv deres betydning på denne måde: Rosenvængets Sogns logo inspireret “Det første skulle være et sort kors midt i et hjerte, som skulle have sin naturlige farve, for at jeg kunne minde mig selv om, at troen på den korsfæstede gør os salige. For når man tror af hjertet, bliver man retfærdiggjort. Men selvom det er et sort kors, som skal dræbe og gøre ondt, så lader det dog hjertet beholde sin farve og fordærver ikke dets natur. Dvs det slår ikke ihjel, men gør levende.Men dette hjerte skal stå midt i en hvid rose for at vise, at troen giver glæde, trøst og fred. Men ikke den glæde og fred, som verden giver, og derfor skal rosen være hvid, ikke rød. For den hvide farve er ånders og engles farve. Denne rose står midt i et himmelblåt felt, fordi denne glæde i Ånd og troen er begyndelsen på den kommende himmelske 36 af og optegnet efter Luther-rosen glæde, som allerede er indtrådt i verden, og som håbet begriber, men som endnu ikke er synlig. Og i det blå felt skal der være en gylden ring som tegn på, at denne salighed i himlen varer evigt og aldrig får ende, og at den er langt mere kostbar end alle andre glæder og goder, ligesom guldet er det ædleste og mest værdifulde metal.” Luther-rosen findes i utallige forskellige variationer. Ofte er det latinske ord vivit, som betyder “han (Kristus) lever”, skrevet i det blå felt. Andre gange har man i den gyldne ring skrevet tre af Luthers såkaldte sola-ord: sola fide (troen alene), sola gratia (nåden alene) og sola verba (Ordet alene). Historie LUTHER-ROSEN VIVIT Betyder “han lever” på latin. Sort kors Lidelse og død, men også opstandelse. Rødt hjerte Menneskets hjerte i sin naturlige farve. Blå himmel Den himmelske glæde. Gylden ring Den evige, himmelske salighed. Hvid rose Troens glæde, trøst og fred. folkekirken.dk/reformation Luther-rosens symbolik (fra hjemmesiden: folkekirken.dk) Kort om Reformationen 1517 - 2017 Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Man kan ikke sætte en præcis dato for, hvornår Reformationen begyndte. Allerede i 1400-tallet var mange utilfredse med kirken, men de fleste tav af frygt for at ende på kætterbålet. Da Martin Luther i 1517 skrev sine teser mod afladen, satte han en lavine i gang, der ikke lod sig standse. Paven afviste Luthers opfordring til kirkelig reform. Luther nægtede at indordne sig, selv da han blev smidt ud af kirken og dømt fredløs. Hans tanker blev vidt udbredte, og han fik mange støtter. Resultatet blev en sprængning af kirken i en katolsk og flere forskellige protestantiske kirker. Hermed var Europas kulturelle og kirkelige enhed endegyldigt brudt sammen. De følgende år bredte Reformationen sig hurtigt, og flere teologiske opfattelser florerede. Der udbrød uroligheder i midt- og sydtyskland, som kulminerede i bondekrigen 1524 - 25. 37 Historie Den Danske Folkekirke Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Som medlem af folkekirken hører man til sognet, hvor man bor. Man har ret til at få foretaget kirkelige handlinger i sognets kirke og stemmeret til menighedsrådsvalget. Sogn I alt findes der i Danmark omkring 1350 pastorater med ca. 2100 sogne og ca. 2300 kirker, ca. 2400 sognepræster, omkring 1700 menighedsråd med ca. 13.000 valgte menighedsrådsmedlemmer. Sognet ledes af menighedsrådet. Menighedsrådets opgave er at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse i sognet. De har ansvar for sognets kirke og kirkegård, og har det overordnede ansvar for det kirkelige liv i sognet og de er arbejdsgiver for alle medarbejdere, bortset fra præsterne. Provsti Stifterne er inddelt i godt 10 provstier med hver sin provst og provstiudvalg. Provstiet har ansvar for at økonomisk koordinering og tilsyn med menighedsråd, kirker og kirkegårde i provstiets sogne. Provstiet er desuden ramme om samarbejde mellem sognene i forhold til kirkelige aktiviteter og administrative opgaver. Stift Folkekirken er inddelt i 10 stifter med 10 biskopper og stiftsøvrigheder. En biskop 38 vælges af stiftets valgte menighedsrådsmedlemmer og præster. I Grønland hører kirken under Grønlands Selvstyre, når det gælder lovgivning og finansiering. Folkekirken på Færøerne hører under med hensyn til lovgivning og finansiering under Færøernes Lagting og Færøernes Landsstyre. Dronning og Folketing Folkekirkens officielle struktur har Dronningen og Folketinget som øverste myndigheder. Historie Folkekirken og Grundloven Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 indeholder følgende syv bestemmelser om den danske folkekirke og om religionsforhold i øvrigt. § 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten. § 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. § 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. § 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. § 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen. § 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov. § 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. 39 kirkelige begivenheder Livets store begivenheder Livets store begivenheder er også kirkens begivenheder. Kirken er for mange af os stedet, hvor de store overgange i livet bliver markeret. borgerligt viet kan fejre deres bryllup med en kirkelig velsignelse. Læs mere i folderen Skal I giftes?, som findes i våbenhusene samt på hjemmesiden. Dåb Dåben markerer, at den døbte bliver Guds barn og bliver optaget i den kristne kirke. Store børn, kommende konfirmander og voksne kan også blive døbt. Læs mere i folderen Når nogen skal døbes, som findes i våbenhusene samt på hjemmesiden. Konfirmation Konfirmation er det ritual i kirken, som markerer overgangen mellem barndom og ungdom. Det er en bekræftelse af dåben og Guds løfte om trofasthed. Folderen Konfirmation er under udarbejdelse. Vielse / bryllup Kirkebryllup er både vielse og velsignelse af et par. Et par, som allerede er 40 Begravelse / bisættelse Kirkelig begravelse og bisættelse er afsked med en, vi holdt af. Og så er det forkyndelse af opstandelse, håb og trøst. Læs mere i folderen At iste nogen, som findes i våbenhusene samt på hjemmesiden. Kontakt | information Kirkekontor & personregistrering Frihavnskirken og Luther Kirken har fælles kirkekontor og personregistrering i Luther Kirken. Kontorets åbningstid er mandag til fredag kl. 10:00 - 14:00 samt onsdag kl. 16:00 - 18:00. Kordegn Flemming Nielsen Rosenvængets Sogn Kirkekontor og personregistrering Randersgade 3, 1.sal 2100 København Ø Telefon: 3542 1744 Email: [email protected] Sognets kirketjenere I Rosenvængets Sogn er der fire kirketjenere, som arbejder både i Frihavnskirken og Luther Kirken: - Thyra Sisse Jensen - Kirsten Schultz Hansen - Martin Anker Madsen - Andreas Esmann-Jensen Kirketjenererne træffes mandag kl. 10:00 - 14:00 samt fredag kl. 12:00 16:00. Henvendelser foretages på telefon, email og ved fremmøde i Luther Kirken. Telefon: 3542 1743 Mobil: 2335 0861 Email: [email protected] Hold dig informeret om sognet Sognet møder dig dér, hvor du er; MUSIKNYHEDSBREV og NYHEDBREV direkte i din mailbox, en HJEMMESIDE, der opdateres hver mandag, FACEBOOK samt et KIRKEBLAD, der udkommer sidste søndag hver måned Tilmeld dig nyhedsbrevet og musiknyhedsbrevet på: rosenvaengetssogn.dk i øverste højre hjørne 41 Kontakt Sognets præster og kirkemusikere Sognepræst og kirkebogsførende Lene Tvilling Willemoesgade 68a 2100 København Ø Telefon: 2143 0506 Email: [email protected] Træffes bedst telefonisk mandag, onsdag og torsdag kl. 10:00 - 11:00 samt tirsdag kl. 17:00 - 18:00. Fredag er fridag. Sognepræst Rikke Juul Fridtjof Nansens Pl. 3, 1.sal 2100 København Ø Telefon: 2449 7301 Email: [email protected] Træffes bedst telefonisk tirsdag til fredag kl. 13:00 - 15:00. Mandag er fridag. Vikarpræst Mette Basbøll Lille Farimagsg. 5, 3.sal 2100 København Ø Telefon: 2245 5635 Email: [email protected] Træffes efter aftale. Fredag er fridag. Sognepræst Kristine Gustav er tilbage efter sommerferien Læs mere om sognets præster på: rosenvaengetssogn.dk > kirker > præster Organist Erik Bremer Telefon: 4010 8448 Email: [email protected] Organist Morten Schousboe Telefon: 2989 6730 Email: frihavnskirkemusik @rvsogn.dk Korleder Marlene Lollike Telefon: 2680 4408 Email: [email protected] Læs mere om sognets kirkemusikere på: rosenvaengetssogn.dk > kirker > kirkemusikere 42 Kontakt Sognets menighedsråd Menighedsråd Kasserer Anders Aarup Ivan Rod Rosenvængets Sogn Willemoesgade 62, st.th. Carl Johans Gade 6, 2.th. Randersgade 3, 1.sal 2100 København Ø 2100 København Ø 2100 København Ø Telefon: 3526 2022 / 2627 2465 Telefon: 2170 0858 Telefon: 3542 1743 Email: [email protected] Email: [email protected] Kontaktperson Benedikte Kate Lefevre Schøtt Jensen Sveigaard Vordingborggade 6e, 2.sal, 23 sekretær Vangede Bygade 72, 1.mf. 2100 København Ø Thyra Sisse Jensen 2820 Gentofte Sommeradr.: Kircheinersvej 64 (ikke medlem af menighedsrådet) Telefon: 2621 3067 4500 Nykøbing Sj. Kontor: Randersgade 3, 1.sal E:[email protected] Telefon: 3834 4320 / 5032 0433 Email: [email protected] Email: [email protected] 2100 København Ø Telefon: 3542 1743 / 4086 0482 Bygningskyndig Jan Jull Nielsen Email: [email protected] Classensgade 5, 1.tv. Kirsten Bille Træffes bedst telefonisk og i 2100 København Ø Odensegade 26, st. Luther Kirken mandag Telefon: 3538 8892 / 2014 9455 2100 København Ø kl. 10:00 - 14:00 samt fredag Email: [email protected] Email: [email protected] Amanda Brunbech Norsker Lars Hedemark kl. 12:00 - 16:00 Arendalsgade 8, 2.th. Slagelsegade 7, 3.tv. MENIGHEDSRÅDSMEDLEMMER 2100 København Ø 2100 København Ø Telefon: 4162 6285 Telefon: 2757 0705 (14 medlemmer) Email: [email protected] Email: [email protected] Formand Michael Thormann Anders Gustav Svendsen Peter Haystrup Slagelsegade 6, 4.sal Gl. Kongevej 123, 3.th. Amager Landevej 42, 3.sal, 10 2100 København Ø 1850 Frederiksberg C 2770 Kastrup Telefon: 2094 1178 Telefon: 2261 6608 Telefon: 2382 6182 Email: [email protected] Email: [email protected] Email: [email protected] Næstformand Allan Olsen Claus Gammelby Hansen Stine Rothe Høje Gladsaxe 23, 4. mf. Lindenovsgade 17, 1.tv. c/o Birgitte Knudsen, Mågevej 1 2860 Søborg 2100 København Ø 2400 København NV Email: [email protected] Email: [email protected] Email: [email protected] Læs menighedsrådsreferaterne på: rosenvaengetssogn.dk > sognet > menighedsrådsreferater 43 Synes om os på facebook.com/RosenvaengetsSogn og følg med gudstjenester, koncerter og aktiviteter i sognet rosenvaengetssogn.dk
© Copyright 2024