DOWNLOAD: Kirkeblad, JANUAR 2016
Kirkeblad Rosenvængets Sogn JANUAR 2016 ׀49. UDGAVE FrokostGudstj. og en let frokost Lutherkirken fra 14. januar Læs mere side 5 Italienske operaarier Frihavnskirken 24. januar Læs mere side 12 GODT NYTÅR TIL ALLE I SOGNET FAstelavnsgudstjeneste Lutherkirken 7. februar Læs mere side 6 SogneKlumme | indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse SOGNEKLUMME VED MICHAEL THORMANN I skrivende stund er tankerne på den forestående jul... og når vi skriver 2016, vil jeg med glæde tænke tilbage på alle de mennesker, der har været i Frihavnskirken og Lutherkirken i løbet af december. Vi har afholdt højmesser, 9 Læsninger med pigekorene, masser af koncerter og hver dag forskellige aktiviteter til vores julekalender samt Åben Juleaften. For julekalenderens vedkommende vil jeg derfor gerne takke de lokale forretninger, der har doneret gaver, kor og musikere, der har spillet og sunget, foredragsholdere, de ansatte, organister, præster, menighedsråd samt frivillige hjælpere... uden denne opbakning var det ikke muligt. Et STORT tak. Samtidig vil jeg også takke menigheden for jeres deltagelse og de gaver I har givet til “Den omvendte Julemand”, samt de penge I har lagt i julemandens sæk og overført på MobilePay. Slutningen af december er også tid til nytårsfortsætter. I følge Gallup og GFK sætter cirka 20% af danskerne sig nytårsforsætter i år, og mere end 50% har gjort det tidligere. Jeg har aldrig selv benyttet mig af skæringsdatoen til at iværksætte strategier for det kommende år, men i år vil jeg for kirkens vedkommende gøre den undtagelse at sætte det nytårsforsæt, at vi skal arbejde med samme store engagement i 2016 som vi har gjort i år. Det har været en fornøjelse i 2015 og jeg ikke i tvivl om at det også bliver det næste år. Sluttelig vil jeg ønske alle i sognet et glædeligt og lykkeligt 2016. TAK for et godt 2015 Udgivelse: 24. december Udgave: 29. udgave Oplag: 150 stk. Design: [email protected] Med forbehold for fejl og mangler 2 Aktiviteter Bibelmaraton9 FDF K7 og KFUM Rosenvænget Spejderne 10 Gudstjenester Søndagshøjmesser4 Frokostgudstjeneste5 Spaghettigudstjeneste6 Spire- & fastelavnsgudstjeneste 6 Historie Det Gamle Testamente 20 Det Nye Testamente 21 Luther-rosen22 Kort om Reformationen 1517 - 2017 23 Den Danske Folkekirke 24 Folkekirken og Grundloven 25 Om Frihavnskirken 26 Om Lutherkirken 27 Information Helligtrekonger3 Sjælesorg5 “Fatelavn er mit navn” 7 Menighedspleje8 Fakta om sognet 19 Hold dig informeret om sognet 29 Kirkelige begivenheder Minikonfirmandsæson 2016 Livets store bgivenheder 11 28 Koncerter Enkens Efterkommere “Italienske operaarier” Nathali Hjortholm og Janus Araghipour Jazzsangerinde: Viktoria Tolstoy 12 12 13 14 Kontakt Kirkekontor og personregistrering Sognets kirketjenere Sognets præster og kirkemusikere Sognets menighedsråd 29 29 30 31 Kor & Rytmik Rytmik for babyer og børn: Sutter & salmesang samt Salmer & rytmer Sognets korskole: Luther Kirkens Spirekor, Frihavnskirkens Pigekor, Frihavnskirkens Juniorkor og Østerbro Pigekor Voksenkor i sognet: Allegrokoret, Kvindekoret, Harmonize, Carmen Curlers samt Kirstens Engle Kirkebladet kan hentes i kirkernes våbenhuse samt downloades på sognets hjemmeside i højre kolonne. 15 16 18 Information Helligtrekonger Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Helligtrekonger den 6. januar markerer, at vise mænd fra Østerland besøgte Jesus i Betlehem. Traditionelt betyder dagen også, at julen er forbi. Hvem var de hellige tre konger I traditionen har man kaldt de tre vise mænd for konger på grund af deres rige gaver. Ifølge en middelalderlig legende hed de hellige tre konger Kasper, Melchior og Balthazar og kom fra hver sin verdensdel. Dette blev set som tegn på, at Jesus’ fødsel gjaldt mennesker i hele verden. Julen varer lige til Helligtrekonger Julen varer ikke lige til påske, men i kirken varer den alligevel helt til Helligtrekonger. Hvis du vil følge gammel skik, skal du først pynte op til jul umiddelbart før juleaften og så vente med at jule af til Helligtrekonger. På Helligtrekongersaften den 5. januar er det så tid at spise julesmåkagerne op og tænde det trearmede helligtrekongerslys. Læs om traditioner til helligtrekonger og se, hvordan du selv kan holde din helligtrekonger. Helligtrekongertiden Den 6. januar er ikke længere en helligdag i Danmark. Helligtrekongertiden i folkekirken strækker sig over kalenderårets første to til seks søndage afhængig af påskens placering. Helligtrekongers søndag er første søndag efter nytår, og sidste søndag efter Helligtrekonger falder tre søndage før fastelavn. Helligtrekongertidens farve er grøn som symbol på håb og vækst. Grundtvigs salme til dagen Dejlig er den himmel blå har i sin oprindelige udgave fra 1810 hele 19 vers, hvor det dengang 18. vers fortæller om helligtrekonger. Stjernen ledte vise mænd til vor Herre Kristus hen; vi har og en ledestjerne og når vi den følger gerne kommer vi til Jesus Krist. 3 Gudstjenester Søndagshøjmesser Søndag den 10. januar kl. 10:30 Frihavnskirken Ved Rikke Juul Søndag den 17. januar kl. 10:30 Frihavnskirken Ved Kristine Gustav Søndag den 24. januar kl. 10:30 Frihavnskirken Ved Lene Tvilling Søndag den 31. januar kl. 10:30 Frihavnskirken Ved Kristine Gustav Søndag den 7. februar kl. 10:30 Frihavnskirken Fastelavnshøjmesse ved Lene Tvilling, Østerbro Pigekor medvirker Højmessen er ugens højdepunkt i kirken. Det er ugens største gudstjeneste med seks salmer, prædiken og altergang. højmesser Nytårsdag, torsdag den 1. januar kl. 14:00 Hver søndag har sit eget navn og nogle tekster, som skal læses op på netop denne søndag. Frihavnskirken Nytårsgudstjeneste ved Kristine Gustav. 2016 skåles velkommen med bobler og kransekage Søndag den 3. januar kl. 10:30 Frihavnskirken Ved emeritus Flemming Jensen 4 Prædikenen midt i gudstjenesten er præstens ugentlige fortolkning af kristendommen med udgangspunkt i læsningen fra Det Nye Testamente. Efter hver højmesse serveres kaffe i våbenhuset. Gudstjenester | information Gudstjenester Sjælesorg Frokostgudstjeneste Torsdag den 14. januar kl. 11:30 Lutherkirken Ved Lene Tvilling Torsdag den 28. januar kl. 11:30 Lutherkirken Ved Rikke Juul Sjælesorg er samtale om livets vilkår og om at komme overens med det, som ikke kan ændres, og prøve at finde mod og styrke til at ændre det, som kan ændres – eller måske mod og styrke til at vælge at bevare det. Sjælesorgen drejer sig om hele menneskelivet som omdrejningspunkt; dets udvikling, udfoldelse, trivsel, lykke og sundhed, som alle hører med i en kristen menneskeopfattelse. Kristen sjælesorg har ikke nødvendigvis et kristent indhold, men er en del af kirkens sociale forsorgsarbejde med forbillede i Jesus som den, der opsøger de fortabte og nødstedte og praktiserer næstekærlighed. Frokostgudstjenesterne er friere end den almindelige højmesse om søndagen. Præsterne må selv vælge, hvilken tekst de vil reflektere over. Gudstjenesten foregår i det intime rum helt oppe foran altret og efter en kort refleksion og et fælles fadervor strømmer forsam-lingen mod altret for at modtage nadveren. En utraditionel og befriende gudstjeneste. Når en præst udøver sjælesorg, skal der ikke stilles diagnoser. Præstens rolle er at lytte og trøste og hjælpe det enkelte menneske netop der, hvor det er. Efter gudstjenesten er der mulighed for en let frokost og hyggeligt samvær. Alle præster tilbyder sjælesorg, og de har alle tavshedspligt. 5 Gudstjenester Gudstjenester for børn Spaghettigudstjeneste Onsdag den 3. februar kl. 17:30 spire- & Fastelavnsgudstjeneste Frihavnskirken Lutherkirken Ved Lene Tvilling Søndag den 7. februar kl. 14:00 En kort børnegudstjeneste med fortælling, leg og sang. Spaghettigudstjenesten henvender sig til børn og deres familie og varer en halv time, hvor kirken “bobler” af liv og glæde. Ved Kristine Gustav, Lutherkirkens Spirekor medvirker Efter Spaghettigudstjenesten serveres spaghetti med kødsovs i Frihavnskirkens menighedssale på 1. og 2. sal i menighedshuset. Spisning er gratis. 6 Fastelavnsgudstjeneste kl. 14:00, hvor Lutherkirkens Spirekor deltager med nogle sange. Derefter opdeles børnene aldersmæssigt og slår katten af tønden udenfor kirken. Sluttelig kåres den bedst udklædte og alle spiser fastelavnsboller i menighedssalen. information “Fastelavn er mit navn” Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Fastelavn fejres ikke på en bestemt dato, men falder altid syv uger før påske. I år betyder det at fastelavnssøndag er den 7. februar og i Rosenvængets Sogn afholder vi både fastelavnshøjmesse i Frihavnskirken og spire- & fastelavnsgudstjeneste denne dag. Fastelavn er festen før fasten. I dag forbinder vi fastelavn med udklædte børn og tøndeslagning, men før i tiden var festlighederne også for voksne. Efter fastelavnsfesten følger 40 dages fastetid som forberedelse til påsken. Fastelavnssøndag er igen blevet en festdag i kirken, hvor man holder familiegudstjeneste og børnene kommer udklædte. Efter gudstjenesten spiser man fastelavnsboller og slår katten af tønden. Flæskemandag og fastelavnsboller hvide tirsdag I middelalderen kaldte man fastelavnssøndag og fastelavnsmandag for flæskesøndag og flæskemandag. I de to dage skulle man forsyne sig godt med kød, før fasten begyndte om onsdagen. Tirsdagen blev i Danmark kaldt for hvide tirsdag. Det var den sidste dag med hvidt brød på bordet. Deraf kommer traditionen med fastelavnsboller bagt af hvidt mel. Fastelavnsfesten er optakt til den kirkelige faste og har rødder tilbage til tiden før reformationen i det 15. århundrede. På den sidste aften inden en 40 dages lang faste skulle der festes igennem. Mange skikke har siden knyttet sig til festlighederne. Flere af skikkene stam7 information mer fra Amager, og blev sandsynligvis bragt til Danmark af hollandske familier, som indvandrede omkring år 1520. Fastelavnen bredte sig til hele Norden, og festen udviklede sig til at vare i flere dage. I by og på land “løb man fastelavn” en uge igennem. Myndigheder og kirker forsøgte at stoppe de løsslupne løjer udført af støjende og ofte berusede mennesker. Løsslupne løjer Vi slår stadig katten af tønden, selvom katten ikke længere er en levende kat. Dengang det var en levende kat, der skilt fra kroppen. At slå hovedet af gåsen var en af fastelavnsløjerne i gamle dage. Nej, fastelavnsløjerne før i tiden var ikke så uskyldige, som vi kender dem i dag. Fastelavnsris og frugtbarhed En anden fastelavnsskik er piskning med riset. De ældste beretninger taler om, at det var karlene, der piskede pigerne med fastelavnsriset for at sikre frugtbarhed den kommende vækstsæson. Dermed er forbindelsen knyttet til de gamle romerske renselses- og frugtbarhedsfester, hvor kvinderne blev pisket for at fremme frugtbarheden. måtte lægge krop til festlighederne, fik den dog lov at løbe, når bunden af tønden var slået ud. Anderledes var det for gåsen, der også blev slået på. Den måtte blive hængende, til hovedet var 8 Fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-tallet. Særligt fromme folk kunne endnu efter reformationen finde på at prygle deres børn med ris på langfredag. Formålet var i bogstavelig forstand at minde børnene om Jesu lidelser. I løbet af 1800-årene begyndte man at kunne købe pyntede fastelavnsris, for eksempel med papirblomster, katte og storke. Aktiviteter | information Aktiviteter Menighedspleje Menighedsplejens to hovedfunktioner er at udføre omsorgsarbejde som en kirkelig civilsamfundsopgave og at indsamle og uddele støtte til økonomisk trængte. Bibelmaraton Menighedsplejen bestræber sig på at styrke det mellemmenneskelige fællesskab, omsorgen, rummeligheden, ligeværdigheden og barmhjertigheden i sognet. Og det ud fra den opfattelse, at ethvert menneske – uanset etnisk, kulturel eller religiøs baggrund – fortjener næstekærlighed. Sognets præster og menighedspleje kan konstatere, at behovet findes: at der i sognet findes mennesker, der har brug for omsorg og økonomisk støtte. Tirsdag den 2. februar kl. 19:30 Menighedsplejens økonomiske grundlag etableres via donationer på bankkonto reg.nr.: 1551, kontonr.: 3121461714, MobilePay på telefon: 28 777 207, indsamling i kirkernes bøsser (evt. på udvalgte dage), ansøgninger til fonde, testamentariske gaver, gavekort fra firmaer til f.eks. julehjælp, loppemarked, turpas og entrebilletter fra Tivoli samt velgørenhedskoncerter. Tirsdag den 19. januar kl. 19:30 Frihavnskirken, lille sal Ved Rikke Juul Frihavnskirken, lille sal Ved Rikke Juul En læsegruppe, som sammen læser hele Bibelen henover en længere periode. Læsegruppen mødes hver anden tirsdag i ulige uger og som forberedelse, læser man et aftalt antal sider i Bibelen. Mange kender historien om Babelstårnet, Den barmhjertige Samaritaner m.fl., men de færreste har læst Bibelen i sin helhed. Den er lang og teksterne kan være vanskelige at forstå for en nutidig læser. Der kræves ingen forkundskaber for at deltage i læsegruppen, men det en fordel for forståelsen af fortællingerne, at man har et overblik over Bibelen. For mere information kontakt Rikke Juul på telefon: 2449 7301 eller email: [email protected] 9 Aktiviteter FDF K7 og KFUM KFUM – Rosenvænget Spejderne Lutherkirken Hver tirsdag kl. 18:30 - 20:00 Alder: 6 - 7 år (0. - 1. klasse) Metropolernes Helte (Troppen) FDF K7 – Frihavn Frihavnskirken Hver mandag kl. 18:00 - 19:30 Alder: 7 - 8 år (1. - 2. klasse) Puslinge/Tumlinge Hver mandag kl. 18:00 - 20:00 Alder: 9 - 12 år (3. - 6. klasse) Pilte/Væbnere 1 - 2 gange pr. måned Alder: 13 - 15 år (7. - 9. klasse) Seniorvæbnere Frivilligt Drenge- og Pigeforbund er en børne- og ungdomsorganisation bestående af ca. 400 kredse over hele landet. Lederne i FDF er frivillige voksne, der giver børn og unge oplevelser, som gør dem i stand til at begå sig i et fællesskab – med tillid til sig selv og respekt for andre. Siden 1902 har FDF været en selvstændig del af folkekirkens arbejde med børn og unge. Læs mere på: fdfk7.dk og rosenvaengetssogn.dk > spejder > ... 10 Rosenvænget Spejderne er en spejdergruppe under KFUM-spejderne i Danmark. Som spejder arbejder man på, at udvikle sig som menneske og øve positiv indflydelse på sin omverden. Spejderarbejde handler om at lære børn at føle ansvar for sig selv, hinanden og naturen. Gennem spejderarbejdet vil børnene lære at danne deres egen mening i et demokratisk samfund og udvise respekt for andre kulturer og for hinanden. Læs mere på: rosenvaenget-spejder.dk og rosenvaengetssogn.dk > spejder > ... kirkelige begivenheder Minikonfirmandsæson 2016 tre præster Står klar til at modtage dig for Elever i 3. klasse Lutherkirken Næste holdstart: 21. januar 17. marts 2016 (ferie uge 7) Torsdag kl. 14:45 - 16:15 Ved Kristine Gustav og Lene Tvilling Kirken er et sted, hvor man ofte kan være i en anden rolle end den man er i til hverdag. Præsterne tager sig god tid sammen med børnene; tid til at fortælle, samtale og lege med de grundlæggende tekster i Bibelen, men også med de store ting og etiske perspektiver i livet, f.eks. (næste-)kærlighed, fællesskab, glæde og sorg – det kan være alt fra sorgen over at miste til sorgen over at stå alene i skolegården. Såvidt det er muligt arrageres der følgeordning. Tilmelding inden den 10. januar til kordegn Flemming Nielsen på email: [email protected] med elevens navn og skole, privatadresse samt forældres navn og mobilnr. 11 Koncerter Frihavnskirken og LutherKirken koncertomtaler 12 Enkens Efterkommere Lutherkirken Fredag den 15. januar kl. 17:00 Entré: kr. 50,00 / 20,00 for børn ifølge med voksne Klezmer-musik med Enkens Efterkommere – feat: ”David fra Vidunderbørn”. Charmerende, i-øre-faldende og velspillet Klezmer-musik spillet af onkel, fætre og kusiner fra familien Schousboe. “Italienske operaarier” Frihavnskirken Søndag den 24. januar kl. 16:00 Sopran Trine Bastrup Møller og pianist Galya Kolarova. Musik af Puccini, Verdi, Catalani og Mozart. koncertomtaler Trine Bastrup Møller Trine Bastrup Møller er uddannet på Royal Academy of Music og National Opera Studio, London, og DKDM’s Solistklasse. Debut på Den Kgl Opera 2008 i Monteverdis Poppeas Kroning, en præstation, der vandt hende Reumerts Talentpris. Trine har efterfølgende været solist på Operaen i Kbh, den Jyske Opera,Tiroler Landestheater i Innsbruck på Oper Leipzig. Trine er aktiv liedsanger, og optræder ofte som solist med de danske orkestre. Hun har bl.a. modtaget Elisabeth Dons mindelegat, Ålborg operapris og Axel Schiøts Prisen. Selvom Trine bor kun et stenkast fra Frihavnskirken er det første gang hun synger koncert her. Galya Kolarova Den bulgarske pianist, Galya Kolarova, har studeret i Bulgarien, Danmark, Italien og Østrig. Galya Kolarova har været prismodtager i mange nationale og internationale konkurrencer. Hun har nu en succesfuld international karriere som både solist og som kammermusiker. Desuden har Galya Kolarova tidligere spillet i Frihavnskirken ved flere lejligheder. Nathali Hjortholm og Janus Araghipour Lutherkirken Lørdag den 30. januar kl. 15:00 Entre: kr. 50,00 / 20,00 Polsk musik af violinist Nathali Hjortholm og pianist Janus Araghipour. Musik af Szymanowski, Penderecki og Chopin. Violist Nathali Hjortholm Nathali (f.1983) er uddannet fra Syddansk Musik konservatorium og Skuespillerskole som Cand. Musicae i violin og musik performance. Hun studerer nu på den eftertragtede solistklasse uddannelse. Nathali har tidligere studeret i USA ved Prof. Milan Vitek (Oberlin, Ohio). Nathali har desuden været i Düsseldorf (Tyskland) på Robert Schumann Musik Hochshule. Der studerede hun ved Prof. Alexander Kramarov (forhenværende elev af Leonid Kogan) og uddannede sig i KoncertManagement. Nathali arbejder desuden som kreativ iværksætter med projekter, som nytænker og fornyer rammen om den klassiske musiks koncertform. Pianist Janus Araghipour Janus (f. 1990) er modtager af den prestigefyldte guldmedalje ved Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence, Jacob Gades Talentlegat på 45.000 kr. samt titlen: Verdensborger i Danmark 2007. Han optages på Det Fynske Musikkonservatorium med studiestart i 2008. Her starter et nyt intenst forløb med docent Christina Bjørkøe samt koncertpianist Julian Thurber i København. 13 koncertomtaler Efterfølgende studerer han et år på MusikerPerformer-linjen samme sted, inden han i 2012 flytter til Polen og tager en fuld kandidat i Katowice (Polen) med den anerkendte klaverpædagog og professor Andrzej Jasinski (Krystian Zimmermans forhenværende lærer). Janus arbejder målrettet for en karriere som koncertpianist og studerer nu på Solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole med timer hos Ludmila Lysenko. Jazzsangerinde: Viktoria Tolstoy Lutherkirken Lørdag den 6. februar kl. 21:00 Billetter à kr. 200,00 på: billetto.dk/en/ events/viktoria-tolstoy ... eller i døren. Viktoria Tolstoy er - selv blandt jazz14 sangerinder – enestående, kendt for sin melodramatiske evne til at give det smukke et sårbart præg og det bitre en sødme. Når den svenske jazzsangerinde med de russiske rødder under Vinterjazzfestivalen giver en eksklusiv, intim kirkekoncert på Østerbro i København, bliver det akkompagneret af pianisten Jacob Karlzon. De to har arbejdet sammen igennem mere end 15 år og har etableret et perfektioneret samspil,. De to udviser respekt for jazzens standards, samtidig med at de tilfører den nye dimensioner og finesser. Konstellationen har det, der skal til for at kalde den et hovednavn under Vinterjazzen. Rytmik & kor Rytmik for babyer og børn SALMER & RYTMER Lutherkirken Næste holdstart: 3. februar Onsdag kl. 15:30 - 16:15 (2 - 3 år) Onsdag kl. 16:30 - 17:15 (4 - 5 år) Pris: kr. 425,00 pr. hold Ryrmik for børn ved Merete Tønning SUTTER & SALMESANG Lutherkirken Næste holdstart: 18. januar Mandag kl. 10:30 - 11:15 (3 - 6 mdr.) Mandag kl. 11:45 - 12:30 (6 - 9 mdr.) Pris: kr. 425,00 pr. hold Babyrytmik ved Tóra Vestergaard Syng, leg og lær med din baby! Undervisningen indeholder salmer, sange og remser samt musik at lytte til. Musikken og teksterne bliver formidlet via dans, bevægelse, gestik, leg og sang. Her kan man gennem en hyggelig stund med musik og sanglege styrke båndet til sit barn og stimulere dets sanser. Formålet med undervisningen er at stimulere barnets umiddelbare glæde ved musik og inspirere forældrene til den særlige kontakt, som aktiv musikudøvelse giver mulighed for. I kan forvente, at vi synger salmer og sange, siger remser, danser, leger, bruger fantasi, bruger kroppen, lytter og bruger forskellige rekvisitter. Tilmelding til Tóra Vestergaard med barnets navn og fødselsdato samt forældres mobil- og telefonnummer sendes på email: [email protected] Tilmelding til Merete Tønning med barnets navn og fødselsdato samt forældres mobilog telefonnummer sendes på email: [email protected] 15 Rytmik & kor Sognets korskole For information og tilmelding kontakt korleder Marlene Lollike på telefon: 2680 4408 eller email: [email protected] 16 Rytmik & kor Lutherkirkens spirekor Frihavnskirkens juniorkor Lutherkirken Frihavnskirken Torsdag kl. 15:45 - 16:30 (7 - 8 år) Torsdag kl. 16:45 - 17:30 (6 - 7 år) Kontingent: kr. 200,00 pr. år Opstart efter nytår: den 14. januar Onsdag kl. 16:15 - 18:00 (12 - 13 år) Kontingent: kr. 400,00 pr. år Opstart efter nytår: den 13. januar Koret medvirker til gudstjenester og koncerter. De har sunget koncert med komponist Jan Hilmars CD Fra Hulter til Bulter. De har medvirket i en Sigurd fortæller bibelhistorier-koncert med Sigurd Barrett og band samt deltaget i gallashow på Årets Børnehjælpsdag, hvor de optrådte med Peter Mygind for HKH Kronprinsesse Mary. Senest har de sunget ny børnemusik fra samlingen Superkræfter – sammen kan vi meget mer sammen med bandet The Goose. Frihavnskirkens Junior er et “overgangskor”, som deltager i koncerter og gudstjenester. I dette kor lægges der særligt vægt på den enkelte sanger. Derfor har sangerne i dette kor solosangundervisning ved korskolens tilknyttede sanglærer Kirsten Schultz Hansen – foruden den normale korundervisning. Desuden er der indføring i node- og hørelære. ØSTERBRO PIGEKOR Onsdag kl. 18:45 - 21:00 (14 - 20 år) Frihavnskirken FRIHAVNSKIRKENS PIGEKOR Kontingent: kr. 600,00 pr. år Opstart efter nytår: den 13. januar Der er audition for optagelse i koret Frihavnskirken Onsdag kl. 15:30 - 17:00 (9 - 11 år) Kontingent: kr. 300,00 pr. år Opstart efter nytår: den 13. januar Koret deltager i korstævner, synger koncerter og til udvalgte gudstjenester. De har medvirket i et juleprojekt med rockmusikeren Tobias Trier, hvor de var med til at uropføre hans seks julesange og de har uropført værket Lyset i mørket, som var ny klassik julemusik af Flemming Chr. Hansen. De har desuden sunget koncert med børneorkestret Lige I Øret, som er en blanding af sang, dans og stomp. Korets klassiske repertoire er en blanding af helt ny musik og klassiske mesterværker af f.eks. Pergolesi, Faure og Britten. Koret uropførte (med Frihavnskirkens Pigekor) Bent Fabricius’ Triptychon skrevet til deres 10-årsjubilæum. Hvert efterår laver Østerbro Pigekor et rytmisk projekt med en lokal kunstner fra Østerbro, men de seneste år har pigerne selv været solister med egne sange. Koret deltager i musikfestivaler i Europa og tager på korture hvert andet år. Turen er bla. gået til Berlin, Island og Irland. 17 Rytmik & kor Voksenkor i sognet ALLEGROKORET – ØSTERBRO seniorkor Frihavnskirken og Lutherkirken Hver mandag kl. 9:45 - 12:15 (sang) og onsdag kl. 9:45 - 11:45 (teori og sang) som korlederen indspiller. Koret vægter gode sangoplevelser, musikalsk udvikling og godt socialt samvær Allegrokoret henvender sig til seniorer og andre, der har lyst til og mulighed for at synge om formiddagen. Koret synger klassiske korværker samt klassisk musik arrangeret for kor og de medvirker ved udvalgte højmesser i Frihavnskirken. For information og tilmelding kontakt dirigent Susanne Dyhr på telefon: 2236 2936 For information og tilmelding kontakt FOF København på telefon: 4596 0100 eller hjemmeside: kbh.fof.dk. Se også hjemmesiden: allegrokoret.dk Kvindekoret – FOR SANGGLADE KVINDER Lutherkirken Hver mandag kl. 17:00 - 19:30 Koret synger udenad ved koncerter og lærer repertoiret ved hjælp af lydfiler, 18 HARMONIzE – Pop-pigekoret Frihavnskirken Hver tirsdag kl. 19:00 - 21:30 Kor for piger mellem 20 og 40 år, der synger moderne pop, soul og folk music. Koret synger 4 - 8-stemmigt. Rytmik & kor | information Erfaring og nodekendskab er nødvendigt. Koret medvirker ved højmesser i Frhavnskirken og synger forårskoncert samt julekoncert. For information og tilmelding kontakt Elsebeth på email: [email protected] For information og tilmelding kontakt dirigent Simon Rønne Rischel på telefon: 5050 9756. LK Kirstens engle Lutherkirken CARMEN CURLERS – KOR FOR BØSSER OG LESBISKE Onsdag i lige uger kl. 19:30 - 21:00 LK Lutherkirken Torsdag kl. 19:15 - 21:45 Carmen Curlers består af cirka 20 bøsser og lesbiske, der synger alt lige fra engelsk pop, nordiske sange, klassiske korsatser til dansk melodigrandprix-sange. Koret øver under ledelse af Gulli Odsbøl. FAkta oM SOGNET Rosenvængets Sogn hører under Holmens og Østerbro Provsti i Københavns Stift. Navnet Rosenvængets Sogn kendes fra 1912 - 1931, hvor en opdeling af Skt. Jakobs Sogn placerede Lutherkirken i den del, hvor villakvarteret hed Rosenvænget. Sognet omfattede indtil den Det tidligere fodboldenglenes kor, nu Kirstens Engle. Modne og muntre kvinder over 40 år synger 2 - 3 stemmigt blandet repertoire. Koret medvirker ved højmesser i Frhavnskirken og synger julekoncert. For information og tilmelding kontakt Kirsten Brunbech på email: [email protected] 30. november 2008 kun Lutherkirken. Davids Sogn, Frihavns Sogn og Rosenvængets Sogn blev sammenlagt til ét sogn den 30. november 2008. Det oprindelige Frihavns Sogn og Rosenvængets Sogn blev den 1. januar 2012 et selvstændigt Rosenvængets Sogn. 19 historie Det Gamle Testamente Jesus var jøde Jesus voksede op som jøde. For ham var de gammeltestamentlige bøger helligskrifter, og hans budskab blev til i medspil og modspil til dem. De første kristne kendte også de gammeltestamentlige tekster som helligskrifter, og de forstod Jesus som den Messias, profeterne havde spået om. Selv om Det Gamle Testamente altså ikke er kristent, er det nødvendigt for at forstå Jesus og Det Nye Testamente. Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Adam og Eva, Noas ark, Moses, David og Goliat. På en top ti over verdens mest populære historier, ville mange sikkert komme fra Det Gamle Testamente. Det er også her vi finder De ti Bud, profetier, klagesange og kærlighedsdigte. Det Gamle Testamente er skrevet på hebræisk og består af de fem Mosebøger, profetbøgerne og forskellige andre skrifter som Højsangen, Jobs bog og Salmernes bog; i alt 39 skrifter. De er også jødernes helligskrifter og muslimer kender flere gammeltestamentlige fortællinger fra Koranen. 20 Er det sandt? Teksterne i Det Gamle Testamente er hverken skrevet som avisartikler eller historiske opslagsværker. Historieskrivning, som vi forstår det i dag, er kun nogle få hundreder år gammel. Fortællinger i Det Gamle Testamente er ikke beskrivelser af faktiske begivenheder. Selv om en tekst ikke handler om, hvad der faktisk skete, kan den godt tale sandt om vores liv. Historien om Moses, der modtager de ti bud, er en fortælling – men De ti Bud giver god mening. De gammeltestamentlige fortællinger handler blandt andet om det at være menneske, om vores forhold til hinanden, til verden og til Gud; om død og kærlighed, om fremmedhad og menneskeværd og om at være skabt i Guds billede. historie Det Ny Testamente Fire evangelier og en glædelig nyhed “Evangelium” er græsk og betyder glædeligt budskab. I Det Ny Testamente har vi fire evangelier, som alle er bygget op omkring det budskab, de første kristne bevarede og fortalte om Jesus. Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Det Ny Testamente handler om Jesus De 27 nytestamentlige tekster er skrevet i løbet af de første to århundreder e. Kr. De er skrevet på græsk, som var den tids internationale sprog, og begynder med de fire evangelier, som handler om Jesus, Apostlenes Gerninger og breve, som handler om de første kristne, og Johannes Åbenbaring, som er en vision om verdens ende og en ny skabelse. Breve fra fortiden De ældste tekster i Det Ny Testamente er breve, som er skrevet af missionæren Paulus ca. 50 år e. Kr. Paulus skrev til de menigheder, han havde grundlagt i Middelhavsområdet og til den kristne menighed i Rom. Brevene handler om alt fra Paulus’ rejseplaner og løsningsforslag på konkrete problemer i menighederne til forkyndelse af kristendom. Paulus’ kristendomsforståelse er helt afgørende for den kristendom, vi kender i dag. Tre af evangelierne, Markus-, Matthæusog Lukasevangeliet, minder meget om hinanden. Det skyldes, at de to sidste formentlig bygger på Markusevangeliet, der er skrevet omkring år 70 e. Kr. Det yngste af evangelierne er Johannesevangeliet, som adskiller sig mere fra de andre evangelier i både stil og indhold. Selv om evangelierne har forfatternavne, ved vi ikke, hvem der har skrevet dem. Lignelser om livet Det er fra de første tre evangelier, vi kender Jesus´ lignelser. En lignelse er en historie, Jesus fortæller, for at stille skarpt på virkeligheden. Nogle af de mest kendte historier er lignelsen om Den barmhjertige Samaritaner og lignelsen om Den fortabte søn. Troen på, at Jesus er Guds søn Alle skrifterne i Det Ny Testamente fortæller om troen på Jesus Kristus. De viser, at der var forskellige forståelser af Jesus, men de er fælles om at tro på, at Jesus er Guds søn og udtrykker, hvem Gud er. 21 historie Luther-rosen Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Luther-rosen er Luthers teologi i billedform. Han designede selv rosen, som han første gang brugte i 1517 på et brev til sin ven, juristen Christoph von Scheurl. Han fik siden også fremstillet en signetring med rosen. Det blev til Luthers seglmærke, som han brugte på sine breve og under sine skrifter, som bevis på, at de var ægte. Rosen består af forskellige dele. Luther beskriver selv deres betydning på denne måde: Rosenvængets Sogns logo inspireret af “Det første skulle være et sort kors midt i et hjerte, som skulle have sin naturlige farve, for at jeg kunne minde mig selv om, at troen på den korsfæstede gør os salige. For når man tror af hjertet, bliver man retfærdiggjort. Men selvom det er et sort kors, som skal dræbe og gøre ondt, så lader det dog hjertet beholde sin farve og fordærver ikke dets natur. Dvs det slår ikke ihjel, men gør levende.Men dette hjerte skal stå midt i en hvid rose for at vise, at troen giver glæde, trøst og fred. Men ikke den glæde og fred, som verden giver, og derfor skal rosen være hvid, ikke rød. For den hvide farve er ånders og engles farve. Denne rose står midt i et himmelblåt felt, fordi denne glæde i Ånd og troen er begyndelsen på den kommende himmelske 22 og optegnet efter Luther-rosen glæde, som allerede er indtrådt i verden, og som håbet begriber, men som endnu ikke er synlig. Og i det blå felt skal der være en gylden ring som tegn på, at denne salighed i himlen varer evigt og aldrig får ende, og at den er langt mere kostbar end alle andre glæder og goder, ligesom guldet er det ædleste og mest værdifulde metal.” Luther-rosen findes i utallige forskellige variationer. Ofte er det latinske ord “vivit”, som betyder “han (Kristus) lever”, skrevet i det blå felt. Andre gange har man i den gyldne ring skrevet tre af Luthers såkaldte sola-ord: “sola fide” (troen alene), “sola gratia” (nåden alene) og “sola verba” (Ordet alene). historie LUTHER-ROSEN VIVIT Betyder “han lever” på latin. Sort kors Lidelse og død, men også opstandelse. Rødt hjerte Menneskets hjerte i sin naturlige farve. Blå himmel Den himmelske glæde. Hvid rose Troens glæde, trøst og fred. Gylden ring Den evige, himmelske salighed. folkekirken.dk/reformation Luther-rosens symbolik (fra hjemmesiden: folkekirken.dk) Kort om Reformationen 1517 - 2017 Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Man kan ikke sætte en præcis dato for, hvornår Reformationen begyndte. Allerede i 1400-tallet var mange utilfredse med kirken, men de fleste tav af frygt for at ende på kætterbålet. Da Martin Luther i 1517 skrev sine teser mod afladen, satte han en lavine i gang, der ikke lod sig standse. Paven afviste Luthers opfordring til kirkelig reform. Luther nægtede at indordne sig, selv da han blev smidt ud af kirken og dømt fredløs. Hans tanker blev vidt udbredte, og han fik mange støtter. Resultatet blev en sprængning af kirken i en katolsk og flere forskellige protestantiske kirker. Hermed var Europas kulturelle og kirkelige enhed endegyldigt brudt sammen. De følgende år bredte Reformationen sig hurtigt, og flere teologiske opfattelser florerede. Der udbrød uroligheder i midt- og sydtyskland, som kulminerede i bondekrigen 1524 - 25. 23 historie Den Danske Folkekirke Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Som medlem af folkekirken hører man til sognet, hvor man bor. Man har ret til at få foretaget kirkelige handlinger i sognets kirke og stemmeret til menighedsrådsvalget. Sogn I alt findes der i Danmark omkring 1350 pastorater med ca. 2100 sogne og ca. 2300 kirker, ca. 2400 sognepræster, omkring 1700 menighedsråd med ca. 13.000 valgte menighedsrådsmedlemmer. Sognet ledes af menighedsrådet. Menighedsrådets opgave er at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse i sognet. De har ansvar for sognets kirke og kirkegård, og har det overordnede ansvar for det kirkelige liv i sognet og de er arbejdsgiver for alle medarbejdere, bortset fra præsterne. Provsti Stifterne er inddelt i godt 10 provstier med hver sin provst og provstiudvalg. Provstiet har ansvar for at økonomisk koordinering og tilsyn med menighedsråd, kirker og kirkegårde i provstiets sogne. Provstiet er desuden ramme om samarbejde mellem sognene i forhold til kirkelige aktiviteter og administrative opgaver. Stift Folkekirken er inddelt i 10 stifter med 10 biskopper og stiftsøvrigheder. En biskop 24 vælges af stiftets valgte menighedsrådsmedlemmer og præster. I Grønland hører kirken under Grønlands Selvstyre, når det gælder lovgivning og finansiering. Folkekirken på Færøerne hører under med hensyn til lovgivning og finansiering under Færøernes Lagting og Færøernes Landsstyre. Dronning og Folketing Folkekirkens officielle struktur har Dronningen og Folketinget som øverste myndigheder. historie Folkekirken og Grundloven Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 indeholder følgende syv bestemmelser om den danske folkekirke og om religionsforhold i øvrigt. § 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten. § 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. § 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. § 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. § 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen. § 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov. § 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. 25 historie Om Frihavnskirken et netværk af frivillige, der ønskede at give en hånd med. Op gennem århundreder har Frihavnskirken kunnet tilpasse sig de udfordringer, som bydelens udvikling krævede. For 100 år siden var kirken et trygt sted for ydmyge tjenestepiger, som kom fra Jylland og for hvem den store by bød på mange farer og idag er Østerbro et livsstilområde fuld af aktive mennesker, som gerne vil være med til at tolke livet. Frihavnskirken er beliggende i Willemoesgade 68, 2100 København Ø. Der er ingen fast åbningstid i Frihavnskirken, men der er åbent, når kirketjeneren eller andet personale er til stede i kirken. Man er velkommen til at gå indenfor og tænde et lys eller bare nyde stilheden. Tag også gerne kontakt til en af præsterne for en samtale. I sine første år var Frihavnskirken en meget socialt engageret kirke. Drukkenbolte, ludere og lommetyve var en del af spildproduktet ved de ofte usikre, sociale forhold omkring arbejdet ved Københavns Frihavn. Ved at stifte Kirkens Korshær, fik kirkens første præst, H.P. Mollerup, skabt en organisation, der kunne dæmme op for den tids væsentligste misbrugsproblem: brændevin. Derefter opstod hurtigt 26 Men uden kvinder – ingen Frihavnskirke! I årenes løb har kirken lagt hus til mange forskellige aktiviteter, hvoraf mange har været båret af kvinder. Frihavnskirken har altid været en kirke, der er blevet brugt meget, ikke mindst på grund af kvinder, der har været villige til at give en hjælpende hånd med i lokalområdet og i kirken. Det har i historiens løb skabt mange fællesskaber og ikke mindst livslange venskaber. Frihavnskirken er opført i 1905 i enkel barokstil efter tegning af Thorvald Jørgensen. Opførelsen blev finansieret af indsamlede midler. Kirken er bygget sammen med menighedshuset, som foruden en børnehave rummer to store sale samt et bjælkeloft. Disse smukke bygninger danner rammen om gudstjenester, koncerter og aktiviteter i løbet af ugen. historie Om Lutherkirken Kirken blev opført for private midler ved en indsamling forestået af Det Københavnske Kirkefond, som også havde været medinitiativtager til sogneudskillelsen. Det lykkedes bla. via en kollekt over hele landet at samle penge ind til byggeriet med den begrundelse at kirken skulle markere 400-året for reformationens begyndelse. Lutherkirken er beliggende i Randersgade 3, 2100 København Ø. Der er ingen fast åbningstid i Lutherkirken, men der er åbent, når kirketjene-ren eller andet personale er til stede i kirken. Ligeledes er der åbent efter aftale med personalet. Den 1. oktober 1912 blev Skt. Jakobs Sogn delt i en vestlig og en østlig del, sidstnævnte fik navnet Rosenvænget Sogn, fordi størstedelen af det villakvarter som hedder Rosenvænget, indgik i det. Ved oprettelsen havde sognet 12.700 indbyggere. Ved oprettelsen var der endnu ingen kirke i sognet, men en komité gik straks i gang med arbejdet på at opføre en kirke. Fra ministeriet fik man tilladelse til at kalde den “Luthers-Kirken”, idet hensigten var at få den rejst så den kunne indvies ved 400-året for reformationens begyndelse den 31.oktober 1917. Kirken blev ikke færdig til 400-året for reformationens begyndelse grundet mangel på byggematerialer under 1. Verdenskrig. Den blev i stedet indviet den 15. december 1918 og rummede da 600 faste siddepladser. Menigheden havde dog på det tidspunkt allerede i fire år kunnet holde gudstjeneste i eget lokale; nemlig i menighedsfløjen på kirkebygningen, der havde været færdig siden 1914. Det var planlagt at rejse en statue af Martin Luther udenfor Lutherkirken. Statuen var bestilt hos billedhuggeren Rikard Magnussen, og han nåede også at udføre den, men der blev ikke råd til at få den støbt. I mange år stod gipsmodellen på kirkens loft, men ved 500-året for Luthers fødsel i 1983 lykkedes det at skaffe midler til støbningen i bronze, og statuen kunne stilles op foran kirken. I 1941 - 1993 var Lutherkirken det kirkelige hjemsted for “Indenlandsk Sømandsmission” og organisationens generalsekretær var præst ved kirken. 27 kirkelige begivenheder Livets store begivenheder Mange af livets store begivenheder er også store kirkelige begivenheder., således er kirken er for mange stedet, hvor de store overgange i livet bliver markeret. borgerligt viet kan fejre deres bryllup med en kirkelig velsignelse. Læs mere i folderen Skal I giftes?, som findes i våbenhusene samt på hjemmesiden. Dåb Dåben markerer, at den døbte bliver Guds barn og bliver optaget i den kristne kirke. Store børn, kommende konfirmander og voksne kan også blive døbt. Læs mere i folderen Når nogen skal døbes, som findes i våbenhusene samt på hjemmesiden. Konfirmation Konfirmation er det ritual i kirken, som markerer overgangen mellem barndom og ungdom. Det er en bekræftelse af dåben og Guds løfte om trofasthed. Folderen Konfirmation er under udarbejdelse. Vielse / bryllup Kirkebryllup er både vielse og velsignelse af et par. Et par, som allerede er 28 Begravelse / bisættelse Kirkelig begravelse og bisættelse er afsked med en, vi holdt af. Og så er det forkyndelse af opstandelse, håb og trøst. Læs mere i folderen At iste nogen, som findes i våbenhusene samt på hjemmesiden. Kontakt | information Kirkekontor & personregistrering Kontorets åbningstid er: mandag til fredag kl. 10:00 - 14:00 samt onsdag kl. 16:00 - 18:00. Kontoret holder lukket: den 24. - 27. december samt den 31. december 3. januar (alle dage incl.). Kordegn Flemming Nielsen Rosenvængets Sogn Kirkekontor og personregistrering Randersgade 3, 1.sal 2100 København Ø Telefon: 3542 1744 Email: [email protected] Sognets kirketjenere I Rosenvængets Sogn er der fire kirketjenere, som arbejder både i Frihavnskirken og Lutherkirken: - Anne-Sofie Eidorff - Kirsten Schultz Hansen - Martin Anker Madsen - Andreas Esmann-Jensen Træffes telefonisk og i Luther Kirken tirsdag til fredag kl. 10:00 - 14:00. Henvendelser foretages på telefon, email og ved fremmøde i Lutherkirken i ovennævnte tidsrum. Telefon: 3542 1743 Email: [email protected] Hold dig informeret om sognet Sognet møder dig dér, hvor du er; MUSIKNYHEDSBREV og NYHEDBREV direkte i din mailbox, en HJEMMESIDE, der opdateres hver mandag, FACEBOOK samt et KIRKEBLAD, der udkommer sidste søndag hver måned Tilmeld dig nyhedsbrevet og musiknyhedsbrevet på: rosenvaengetssogn.dk i øverste højre hjørne 29 Kontakt Sognets præster og kirkemusikere Sognepræst og kirkebogsførende Lene Tvilling Willemoesgade 68a 2100 København Ø Telefon: 2143 0506 Email: [email protected] Træffes bedst telefonisk mandag, onsdag og torsdag kl. 10:00 - 11:00 samt tirsdag kl. 17:00 - 18:00. Fredag er fridag. Sognepræst Kristine Gustav Randersgade 3, 2.sal 2100 København Ø Telefon: 2140 3513 Email: [email protected] Træffes bedst telefonisk mandag til torsdag kl. 8:00 - 9:00. Fredag er fridag. Sognepræst Rikke Juul Fridtjof Nansens Pl. 3, 1.sal 2100 København Ø Telefon: 2449 7301 Email: [email protected] Træffes bedst telefonisk tirsdag til fredag kl. 13:00 - 15:00. Mandag er fridag. Læs mere om sognets præster på: rosenvaengetssogn.dk > kirker > præster Organist Erik Bremer Telefon: 4010 8448 Email: [email protected] Organist Morten Schousboe Telefon: 2989 6730 Email: frihavnskirkemusik @rvsogn.dk Korleder Marlene Lollike Telefon: 2680 4408 Email: [email protected] Læs mere om sognets kirkemusikere på: rosenvaengetssogn.dk > kirker > kirkemusikere 30 Kontakt Sognets menighedsråd Menighedsråd Kasserer Anders Aarup Claus Gammelby Hansen Rosenvængets Sogn Willemoesgade 62, st.th. Lindenovsgade 17, 1.tv. Randersgade 3, 1.sal 2100 København Ø 2100 København Ø 2100 København Ø Telefon: 3526 2022 / 2627 2465 Email: [email protected] Telefon: 3542 1743 Email: [email protected] Ivan Rod Email: [email protected] Kontaktperson Peter Haystrup Carl Johans Gade 6, 2.th. Amager Landevej 42, 3.sal, 10 2100 København Ø sekretær 2770 Kastrup Telefon: 2170 0858 Anne-Sofie Eidorff Telefon: 2382 6182 Email: [email protected] (ikke medlem af menighedsrådet) Email: [email protected] Kate Lefevre Schøtt Jensen Randersgade 3, 1.sal 2100 København Ø Bygningskyndig Jan Jull Nielsen Vordingborggade 6e, 2.sal, 23 Telefon: 3542 1743 Classensgade 5, 1.tv. 2100 København Ø Email: [email protected] 2100 København Ø Sommeradr.: Kircheinersvej 64 Træffes telefonisk og i Luther Telefon: 3538 8892 / 2014 9455 4500 Nykøbing Sj. Kirken tirsdag til fredag kl. Email: [email protected] 10:00 - 14:00. Telefon: 3834 4320 / 5032 0433 Email: [email protected] Amanda Brunbech Norsker Arendalsgade 8, 2.th. Kirsten Bille MENIGHEDSRÅDSMEDLEMMER 2100 København Ø Odensegade 26, st. Telefon: 4162 6285 2100 København Ø (14 medlemmer) Email: [email protected] Email: [email protected] Formand Michael Thormann Anders Gustav Svendsen Lars Hedemark Slagelsegade 6, 4.sal Gl. Kongevej 123, 3.th. Slagelsegade 7, 3.tv. 2100 København Ø 1850 Frederiksberg C 2100 København Ø Telefon: 2094 1178 Telefon: 2261 6608 Telefon: 2757 0705 Email: [email protected] Email: [email protected] Email: [email protected] Næstformand Allan Olsen Benedikte Sveigaard Stine Rothe Høje Gladsaxe 23, 4. mf. Vangede Bygade 72, 1.mf. c/o Birgitte Knudsen, Mågevej 1 2860 Søborg 2820 Gentofte 2400 København NV Telefon: - Telefon: 2621 3067 Email: [email protected] Email: [email protected] E:[email protected] Læs menighedsrådsreferater på: rosenvaengetssogn.dk > sognet > menighedsrådsreferater 31 Synes om os på facebook.com/RosenvaengetsSogn og følg med gudstjenester, koncerter og aktiviteter i sognet rosenvaengetssogn.dk
© Copyright 2024