1. No category

Kirkeblad
Rosenvængets Sogn
JANUAR 2016 ‫ ׀‬49. UDGAVE
FrokostGudstj. og
en let frokost
Lutherkirken fra 14. januar
Læs mere side 5
Italienske
operaarier
Frihavnskirken 24. januar
Læs mere side 12
GODT NYTÅR
TIL ALLE I SOGNET
FAstelavnsgudstjeneste
Lutherkirken 7. februar
Læs mere side 6
SogneKlumme | indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
SOGNEKLUMME
VED MICHAEL
THORMANN
I skrivende stund er tankerne på den
forestående jul... og når vi skriver
2016, vil jeg med glæde tænke tilbage
på alle de mennesker, der har været i
Frihavnskirken og Lutherkirken i løbet
af december. Vi har afholdt højmesser,
9 Læsninger med pigekorene, masser
af koncerter og hver dag forskellige
aktiviteter til vores julekalender samt
Åben Juleaften.
For julekalenderens vedkommende
vil jeg derfor gerne takke de lokale
forretninger, der har doneret gaver, kor
og musikere, der har spillet og sunget,
foredragsholdere, de ansatte, organister, præster, menighedsråd samt frivillige hjælpere... uden denne opbakning
var det ikke muligt. Et STORT tak.
Samtidig vil jeg også takke menigheden for jeres deltagelse og de gaver
I har givet til “Den omvendte Julemand”, samt de penge I har lagt i julemandens sæk og overført på MobilePay.
Slutningen af december er også tid
til nytårsfortsætter. I følge Gallup og
GFK sætter cirka 20% af danskerne
sig nytårsforsætter i år, og mere end
50% har gjort det tidligere. Jeg har
aldrig selv benyttet mig af skæringsdatoen til at iværksætte strategier for
det kommende år, men i år vil jeg
for kirkens vedkommende gøre den
undtagelse at sætte det nytårsforsæt,
at vi skal arbejde med samme store
engagement i 2016 som vi har gjort i
år. Det har været en fornøjelse i 2015
og jeg ikke i tvivl om at det også bliver
det næste år.
Sluttelig vil jeg ønske alle i sognet et
glædeligt og lykkeligt 2016.
TAK for et godt 2015
Udgivelse: 24. december
Udgave: 29. udgave
Oplag: 150 stk.
Design: [email protected]
Med forbehold for fejl og mangler
2
Aktiviteter
Bibelmaraton9
FDF K7 og KFUM Rosenvænget Spejderne
10
Gudstjenester
Søndagshøjmesser4
Frokostgudstjeneste5
Spaghettigudstjeneste6
Spire- & fastelavnsgudstjeneste
6
Historie
Det Gamle Testamente
20
Det Nye Testamente
21
Luther-rosen22
Kort om Reformationen 1517 - 2017
23
Den Danske Folkekirke
24
Folkekirken og Grundloven
25
Om Frihavnskirken
26
Om Lutherkirken
27
Information
Helligtrekonger3
Sjælesorg5
“Fatelavn er mit navn”
7
Menighedspleje8
Fakta om sognet
19
Hold dig informeret om sognet
29
Kirkelige begivenheder
Minikonfirmandsæson 2016
Livets store bgivenheder
11
28
Koncerter
Enkens Efterkommere
“Italienske operaarier”
Nathali Hjortholm og Janus Araghipour
Jazzsangerinde: Viktoria Tolstoy
12
12
13
14
Kontakt
Kirkekontor og personregistrering
Sognets kirketjenere
Sognets præster og kirkemusikere
Sognets menighedsråd
29
29
30
31
Kor & Rytmik
Rytmik for babyer og børn:
Sutter & salmesang samt Salmer & rytmer
Sognets korskole: Luther Kirkens Spirekor, Frihavnskirkens
Pigekor, Frihavnskirkens Juniorkor og Østerbro Pigekor
Voksenkor i sognet: Allegrokoret, Kvindekoret, Harmonize,
Carmen Curlers samt Kirstens Engle
Kirkebladet kan hentes i kirkernes våbenhuse samt
downloades på sognets hjemmeside i højre kolonne.
15
16
18
Information
Helligtrekonger
Fra hjemmesiden: folkekirken.dk
Helligtrekonger den 6. januar markerer,
at vise mænd fra Østerland besøgte Jesus
i Betlehem. Traditionelt betyder dagen
også, at julen er forbi.
Hvem var de hellige tre konger
I traditionen har man kaldt de tre vise
mænd for konger på grund af deres rige
gaver. Ifølge en middelalderlig legende
hed de hellige tre konger Kasper, Melchior og Balthazar og kom fra hver sin
verdensdel. Dette blev set som tegn på,
at Jesus’ fødsel gjaldt mennesker i hele
verden.
Julen varer lige til Helligtrekonger
Julen varer ikke lige til påske, men
i kirken varer den alligevel helt til
Helligtrekonger. Hvis du vil følge gammel skik, skal du først pynte op til jul
umiddelbart før juleaften og så vente
med at jule af til Helligtrekonger. På
Helligtrekongersaften den 5. januar er
det så tid at spise julesmåkagerne op og
tænde det trearmede helligtrekongerslys.
Læs om traditioner til helligtrekonger
og se, hvordan du selv kan holde din
helligtrekonger.
Helligtrekongertiden
Den 6. januar er ikke længere en helligdag i Danmark. Helligtrekongertiden
i folkekirken strækker sig over kalenderårets første to til seks søndage afhængig af påskens placering. Helligtrekongers søndag er første søndag efter
nytår, og sidste søndag efter Helligtrekonger falder tre søndage før fastelavn.
Helligtrekongertidens farve er grøn som
symbol på håb og vækst.
Grundtvigs salme til dagen Dejlig er den
himmel blå har i sin oprindelige udgave
fra 1810 hele 19 vers, hvor det dengang
18. vers fortæller om helligtrekonger.
Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne
og når vi den følger gerne
kommer vi til Jesus Krist.
3
Gudstjenester
Søndagshøjmesser
Søndag den 10. januar kl. 10:30
Frihavnskirken
Ved Rikke Juul
Søndag den 17. januar kl. 10:30
Frihavnskirken
Ved Kristine Gustav
Søndag den 24. januar kl. 10:30
Frihavnskirken
Ved Lene Tvilling
Søndag den 31. januar kl. 10:30
Frihavnskirken
Ved Kristine Gustav
Søndag den 7. februar kl. 10:30
Frihavnskirken
Fastelavnshøjmesse ved Lene Tvilling,
Østerbro Pigekor medvirker
Højmessen er ugens højdepunkt i kirken. Det er ugens største gudstjeneste
med seks salmer, prædiken og altergang.
højmesser
Nytårsdag, torsdag
den 1. januar kl. 14:00
Hver søndag har sit eget navn og nogle
tekster, som skal læses op på netop denne søndag.
Frihavnskirken
Nytårsgudstjeneste ved Kristine Gustav.
2016 skåles velkommen med bobler og
kransekage
Søndag den 3. januar kl. 10:30
Frihavnskirken
Ved emeritus Flemming Jensen
4
Prædikenen midt i gudstjenesten er
præstens ugentlige fortolkning af kristendommen med udgangspunkt i læsningen fra Det Nye Testamente.
Efter hver højmesse serveres kaffe i
våbenhuset.
Gudstjenester | information
Gudstjenester
Sjælesorg
Frokostgudstjeneste
Torsdag den 14. januar kl. 11:30
Lutherkirken
Ved Lene Tvilling
Torsdag den 28. januar kl. 11:30
Lutherkirken
Ved Rikke Juul
Sjælesorg er samtale om livets vilkår og
om at komme overens med det, som ikke
kan ændres, og prøve at finde mod og
styrke til at ændre det, som kan ændres
– eller måske mod og styrke til at vælge
at bevare det. Sjælesorgen drejer sig om
hele menneskelivet som omdrejningspunkt; dets udvikling, udfoldelse, trivsel,
lykke og sundhed, som alle hører med i
en kristen menneskeopfattelse.
Kristen sjælesorg har ikke
nødvendigvis et kristent indhold,
men er en del af kirkens sociale
forsorgsarbejde med forbillede i
Jesus som den, der opsøger
de fortabte og nødstedte og
praktiserer næstekærlighed.
Frokostgudstjenesterne er friere end den
almindelige højmesse om søndagen.
Præsterne må selv vælge, hvilken tekst
de vil reflektere over. Gudstjenesten
foregår i det intime rum helt oppe foran altret og efter en kort refleksion og et fælles
fadervor strømmer forsam-lingen mod
altret for at modtage nadveren. En utraditionel og befriende gudstjeneste.
Når en præst udøver sjælesorg, skal der
ikke stilles diagnoser. Præstens rolle er
at lytte og trøste og hjælpe det enkelte
menneske netop der, hvor det er.
Efter gudstjenesten er der mulighed for
en let frokost og hyggeligt samvær.
Alle præster tilbyder sjælesorg, og de har
alle tavshedspligt.
5
Gudstjenester
Gudstjenester for børn
Spaghettigudstjeneste
Onsdag den 3. februar kl. 17:30
spire- & Fastelavnsgudstjeneste
Frihavnskirken
Lutherkirken
Ved Lene Tvilling
Søndag den 7. februar kl. 14:00
En kort børnegudstjeneste med fortælling,
leg og sang. Spaghettigudstjenesten henvender sig til børn og deres familie og
varer en halv time, hvor kirken “bobler” af
liv og glæde.
Ved Kristine Gustav, Lutherkirkens
Spirekor medvirker
Efter Spaghettigudstjenesten serveres
spaghetti med kødsovs i Frihavnskirkens
menighedssale på 1. og 2. sal i menighedshuset. Spisning er gratis.
6
Fastelavnsgudstjeneste kl. 14:00, hvor
Lutherkirkens Spirekor deltager med
nogle sange. Derefter opdeles børnene
aldersmæssigt og slår katten af tønden
udenfor kirken. Sluttelig kåres den bedst
udklædte og alle spiser fastelavnsboller i
menighedssalen.
information
“Fastelavn er mit navn”
Fra hjemmesiden: folkekirken.dk
Fastelavn fejres ikke på en bestemt dato,
men falder altid syv uger før påske. I år
betyder det at fastelavnssøndag er den 7.
februar og i Rosenvængets Sogn afholder
vi både fastelavnshøjmesse i Frihavnskirken og spire- & fastelavnsgudstjeneste denne dag.
Fastelavn er festen før fasten. I dag
forbinder vi fastelavn med udklædte
børn og tøndeslagning, men før i tiden
var festlighederne også for voksne. Efter
fastelavnsfesten følger 40 dages fastetid
som forberedelse til påsken.
Fastelavnssøndag er igen blevet en
festdag i kirken, hvor man holder familiegudstjeneste og børnene kommer
udklædte. Efter gudstjenesten spiser man
fastelavnsboller og slår katten af tønden.
Flæskemandag og fastelavnsboller
hvide tirsdag
I middelalderen kaldte man fastelavnssøndag og fastelavnsmandag for
flæskesøndag og flæskemandag. I de to
dage skulle man forsyne sig godt med
kød, før fasten begyndte om onsdagen.
Tirsdagen blev i Danmark kaldt for
hvide tirsdag. Det var den sidste dag
med hvidt brød på bordet. Deraf kommer
traditionen med fastelavnsboller bagt af
hvidt mel.
Fastelavnsfesten er optakt til den kirkelige faste og har rødder tilbage til tiden
før reformationen i det 15. århundrede.
På den sidste aften inden en 40 dages
lang faste skulle der festes igennem.
Mange skikke har siden knyttet sig til
festlighederne. Flere af skikkene stam7
information
mer fra Amager, og blev sandsynligvis
bragt til Danmark af hollandske familier,
som indvandrede omkring år 1520.
Fastelavnen bredte sig til hele Norden,
og festen udviklede sig til at vare i flere
dage. I by og på land “løb man fastelavn” en uge igennem. Myndigheder og
kirker forsøgte at stoppe de løsslupne
løjer udført af støjende og ofte berusede
mennesker.
Løsslupne løjer
Vi slår stadig katten af tønden, selvom
katten ikke længere er en levende kat.
Dengang det var en levende kat, der
skilt fra kroppen. At slå hovedet af gåsen
var en af fastelavnsløjerne i gamle dage.
Nej, fastelavnsløjerne før i tiden var ikke
så uskyldige, som vi kender dem i dag.
Fastelavnsris og frugtbarhed
En anden fastelavnsskik er piskning med
riset. De ældste beretninger taler om, at
det var karlene, der piskede pigerne med
fastelavnsriset for at sikre frugtbarhed
den kommende vækstsæson. Dermed er
forbindelsen knyttet til de gamle romerske renselses- og frugtbarhedsfester,
hvor kvinderne blev pisket for at fremme
frugtbarheden.
måtte lægge krop til festlighederne,
fik den dog lov at løbe, når bunden af
tønden var slået ud. Anderledes var det
for gåsen, der også blev slået på. Den
måtte blive hængende, til hovedet var
8
Fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-tallet. Særligt fromme
folk kunne endnu efter reformationen
finde på at prygle deres børn med ris
på langfredag. Formålet var i bogstavelig forstand at minde børnene om Jesu
lidelser. I løbet af 1800-årene begyndte
man at kunne købe pyntede fastelavnsris,
for eksempel med papirblomster, katte
og storke.
Aktiviteter | information
Aktiviteter
Menighedspleje
Menighedsplejens to hovedfunktioner er
at udføre omsorgsarbejde som en kirkelig civilsamfundsopgave og at indsamle
og uddele støtte til økonomisk trængte.
Bibelmaraton
Menighedsplejen bestræber sig på at styrke det mellemmenneskelige fællesskab,
omsorgen, rummeligheden, ligeværdigheden og barmhjertigheden i sognet.
Og det ud fra den opfattelse, at ethvert
menneske – uanset etnisk, kulturel eller
religiøs baggrund – fortjener næstekærlighed. Sognets præster og menighedspleje kan konstatere, at behovet findes:
at der i sognet findes mennesker, der har
brug for omsorg og økonomisk støtte.
Tirsdag den 2. februar kl. 19:30
Menighedsplejens økonomiske grundlag
etableres via donationer på bankkonto
reg.nr.: 1551, kontonr.: 3121461714,
MobilePay på telefon: 28 777 207,
indsamling i kirkernes bøsser (evt. på
udvalgte dage), ansøgninger til fonde,
testamentariske gaver, gavekort fra
firmaer til f.eks. julehjælp, loppemarked,
turpas og entrebilletter fra Tivoli samt
velgørenhedskoncerter.
Tirsdag den 19. januar kl. 19:30
Frihavnskirken, lille sal
Ved Rikke Juul
Frihavnskirken, lille sal
Ved Rikke Juul
En læsegruppe, som sammen læser hele
Bibelen henover en længere periode.
Læsegruppen mødes hver anden tirsdag i ulige uger og som forberedelse,
læser man et aftalt antal sider i Bibelen.
Mange kender historien om Babelstårnet, Den barmhjertige Samaritaner m.fl.,
men de færreste har læst Bibelen i sin
helhed. Den er lang og teksterne kan være
vanskelige at forstå for en nutidig læser.
Der kræves ingen forkundskaber for at
deltage i læsegruppen, men det en fordel
for forståelsen af fortællingerne, at man
har et overblik over Bibelen.
For mere information kontakt Rikke Juul
på telefon: 2449 7301 eller email: [email protected]
9
Aktiviteter
FDF K7 og KFUM
KFUM – Rosenvænget
Spejderne
Lutherkirken
Hver tirsdag kl. 18:30 - 20:00
Alder: 6 - 7 år (0. - 1. klasse)
Metropolernes Helte (Troppen)
FDF K7 – Frihavn
Frihavnskirken
Hver mandag kl. 18:00 - 19:30
Alder: 7 - 8 år (1. - 2. klasse)
Puslinge/Tumlinge
Hver mandag kl. 18:00 - 20:00
Alder: 9 - 12 år (3. - 6. klasse)
Pilte/Væbnere
1 - 2 gange pr. måned
Alder: 13 - 15 år (7. - 9. klasse)
Seniorvæbnere
Frivilligt Drenge- og Pigeforbund er en
børne- og ungdomsorganisation bestående
af ca. 400 kredse over hele landet. Lederne
i FDF er frivillige voksne, der giver børn
og unge oplevelser, som gør dem i stand
til at begå sig i et fællesskab – med tillid
til sig selv og respekt for andre. Siden
1902 har FDF været en selvstændig del af
folkekirkens arbejde med børn og unge.
Læs mere på: fdfk7.dk og
rosenvaengetssogn.dk > spejder > ...
10
Rosenvænget Spejderne er en spejdergruppe under KFUM-spejderne i Danmark. Som spejder arbejder man på, at
udvikle sig som menneske og øve positiv
indflydelse på sin omverden.
Spejderarbejde handler om at lære børn
at føle ansvar for sig selv, hinanden
og naturen. Gennem spejderarbejdet
vil børnene lære at danne deres egen
mening i et demokratisk samfund og
udvise respekt for andre kulturer og for
hinanden.
Læs mere på: rosenvaenget-spejder.dk og
rosenvaengetssogn.dk > spejder > ...
kirkelige begivenheder
Minikonfirmandsæson 2016
tre præster Står klar til at modtage dig
for Elever i 3. klasse
Lutherkirken
Næste holdstart: 21. januar 17. marts 2016 (ferie uge 7)
Torsdag kl. 14:45 - 16:15
Ved Kristine Gustav og Lene Tvilling
Kirken er et sted, hvor man ofte kan
være i en anden rolle end den man er i til
hverdag.
Præsterne tager sig god tid sammen
med børnene; tid til at fortælle, samtale
og lege med de grundlæggende tekster
i Bibelen, men også med de store ting
og etiske perspektiver i livet, f.eks.
(næste-)kærlighed, fællesskab, glæde
og sorg – det kan være alt fra sorgen
over at miste til sorgen over at stå alene
i skolegården.
Såvidt det er muligt arrageres der følgeordning.
Tilmelding inden den 10. januar til kordegn
Flemming Nielsen på email: [email protected] med
elevens navn og skole, privatadresse samt
forældres navn og mobilnr.
11
Koncerter
Frihavnskirken og LutherKirken
koncertomtaler
12
Enkens Efterkommere
Lutherkirken
Fredag den 15. januar kl. 17:00
Entré: kr. 50,00 / 20,00 for børn ifølge
med voksne
Klezmer-musik med Enkens Efterkommere – feat: ”David fra Vidunderbørn”.
Charmerende, i-øre-faldende og velspillet Klezmer-musik spillet af onkel, fætre
og kusiner fra familien Schousboe.
“Italienske operaarier”
Frihavnskirken
Søndag den 24. januar kl. 16:00
Sopran Trine Bastrup Møller og pianist
Galya Kolarova. Musik af Puccini, Verdi,
Catalani og Mozart.
koncertomtaler
Trine Bastrup Møller
Trine Bastrup Møller er uddannet på Royal
Academy of Music og National Opera
Studio, London, og DKDM’s Solistklasse.
Debut på Den Kgl Opera 2008 i Monteverdis Poppeas Kroning, en præstation, der
vandt hende Reumerts Talentpris. Trine
har efterfølgende været solist på Operaen i
Kbh, den Jyske Opera,Tiroler Landestheater i Innsbruck på Oper Leipzig. Trine er
aktiv liedsanger, og optræder ofte som
solist med de danske orkestre. Hun har
bl.a. modtaget Elisabeth Dons mindelegat,
Ålborg operapris og Axel Schiøts Prisen.
Selvom Trine bor kun et stenkast fra Frihavnskirken er det første gang hun synger
koncert her.
Galya Kolarova
Den bulgarske pianist, Galya Kolarova,
har studeret i Bulgarien, Danmark, Italien
og Østrig. Galya Kolarova har været prismodtager i mange nationale og internationale konkurrencer. Hun har nu en succesfuld international karriere som både solist
og som kammermusiker. Desuden har
Galya Kolarova tidligere spillet i Frihavnskirken ved flere lejligheder.
Nathali Hjortholm og
Janus Araghipour
Lutherkirken
Lørdag den 30. januar kl. 15:00
Entre: kr. 50,00 / 20,00
Polsk musik af violinist Nathali Hjortholm
og pianist Janus Araghipour. Musik af
Szymanowski, Penderecki og Chopin.
Violist Nathali Hjortholm
Nathali (f.1983) er uddannet fra
Syddansk Musik konservatorium og
Skuespillerskole som Cand. Musicae i
violin og musik performance. Hun studerer nu på den eftertragtede solistklasse
uddannelse. Nathali har tidligere studeret
i USA ved Prof. Milan Vitek (Oberlin,
Ohio). Nathali har desuden været i Düsseldorf (Tyskland) på Robert Schumann
Musik Hochshule. Der studerede hun
ved Prof. Alexander Kramarov (forhenværende elev af Leonid Kogan) og
uddannede sig i KoncertManagement.
Nathali arbejder desuden som kreativ
iværksætter med projekter, som nytænker og fornyer rammen om den klassiske
musiks koncertform.
Pianist Janus Araghipour
Janus (f. 1990) er modtager af den prestigefyldte guldmedalje ved Berlingske
Tidendes Klassiske Musikkonkurrence,
Jacob Gades Talentlegat på 45.000 kr.
samt titlen: Verdensborger i Danmark
2007. Han optages på Det Fynske
Musikkonservatorium med studiestart
i 2008. Her starter et nyt intenst forløb
med docent Christina Bjørkøe samt koncertpianist Julian Thurber i København.
13
koncertomtaler
Efterfølgende studerer han et år på
MusikerPerformer-linjen samme sted,
inden han i 2012 flytter til Polen og tager
en fuld kandidat i Katowice (Polen) med
den anerkendte klaverpædagog og professor Andrzej Jasinski (Krystian Zimmermans forhenværende lærer). Janus
arbejder målrettet for en karriere som
koncertpianist og studerer nu på Solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole med timer hos
Ludmila Lysenko.
Jazzsangerinde:
Viktoria Tolstoy
Lutherkirken
Lørdag den 6. februar kl. 21:00
Billetter à kr. 200,00 på: billetto.dk/en/
events/viktoria-tolstoy ... eller i døren.
Viktoria Tolstoy er - selv blandt jazz14
sangerinder – enestående, kendt for
sin melodramatiske evne til at give det
smukke et sårbart præg og det bitre en
sødme.
Når den svenske jazzsangerinde med
de russiske rødder under Vinterjazzfestivalen giver en eksklusiv, intim kirkekoncert på Østerbro i København, bliver
det akkompagneret af pianisten Jacob
Karlzon. De to har arbejdet sammen
igennem mere end 15 år og har etableret
et perfektioneret samspil,. De to udviser
respekt for jazzens standards, samtidig
med at de tilfører den nye dimensioner
og finesser. Konstellationen har det, der
skal til for at kalde den et hovednavn
under Vinterjazzen.
Rytmik & kor
Rytmik for babyer og børn
SALMER & RYTMER
Lutherkirken
Næste holdstart: 3. februar
Onsdag kl. 15:30 - 16:15 (2 - 3 år)
Onsdag kl. 16:30 - 17:15 (4 - 5 år)
Pris: kr. 425,00 pr. hold
Ryrmik for børn ved Merete Tønning
SUTTER & SALMESANG
Lutherkirken
Næste holdstart: 18. januar
Mandag kl. 10:30 - 11:15 (3 - 6 mdr.)
Mandag kl. 11:45 - 12:30 (6 - 9 mdr.)
Pris: kr. 425,00 pr. hold
Babyrytmik ved Tóra Vestergaard
Syng, leg og lær med din baby! Undervisningen indeholder salmer, sange og
remser samt musik at lytte til. Musikken
og teksterne bliver formidlet via dans,
bevægelse, gestik, leg og sang. Her kan
man gennem en hyggelig stund med
musik og sanglege styrke båndet til sit
barn og stimulere dets sanser.
Formålet med undervisningen er at
stimulere barnets umiddelbare glæde ved
musik og inspirere forældrene til den særlige kontakt, som aktiv musikudøvelse
giver mulighed for. I kan forvente, at
vi synger salmer og sange, siger remser,
danser, leger, bruger fantasi, bruger kroppen, lytter og bruger forskellige rekvisitter.
Tilmelding til Tóra Vestergaard med barnets
navn og fødselsdato samt forældres
mobil- og telefonnummer sendes på email:
[email protected]
Tilmelding til Merete Tønning med barnets
navn og fødselsdato samt forældres mobilog telefonnummer sendes på email:
[email protected]
15
Rytmik & kor
Sognets korskole
For information og
tilmelding kontakt
korleder Marlene
Lollike på telefon:
2680 4408
eller email:
[email protected]
16
Rytmik & kor
Lutherkirkens
spirekor
Frihavnskirkens
juniorkor
Lutherkirken
Frihavnskirken
Torsdag kl. 15:45 - 16:30 (7 - 8 år)
Torsdag kl. 16:45 - 17:30 (6 - 7 år)
Kontingent: kr. 200,00 pr. år
Opstart efter nytår: den 14. januar
Onsdag kl. 16:15 - 18:00 (12 - 13 år)
Kontingent: kr. 400,00 pr. år
Opstart efter nytår: den 13. januar
Koret medvirker til gudstjenester og
koncerter. De har sunget koncert med
komponist Jan Hilmars CD Fra Hulter
til Bulter. De har medvirket i en Sigurd
fortæller bibelhistorier-koncert med
Sigurd Barrett og band samt deltaget
i gallashow på Årets Børnehjælpsdag,
hvor de optrådte med Peter Mygind for
HKH Kronprinsesse Mary. Senest har
de sunget ny børnemusik fra samlingen
Superkræfter – sammen kan vi meget mer
sammen med bandet The Goose.
Frihavnskirkens Junior er et “overgangskor”, som deltager i koncerter og gudstjenester. I dette kor lægges der særligt
vægt på den enkelte sanger. Derfor har
sangerne i dette kor solosangundervisning ved korskolens tilknyttede sanglærer Kirsten Schultz Hansen – foruden
den normale korundervisning. Desuden
er der indføring i node- og hørelære.
ØSTERBRO PIGEKOR
Onsdag kl. 18:45 - 21:00 (14 - 20 år)
Frihavnskirken
FRIHAVNSKIRKENS
PIGEKOR
Kontingent: kr. 600,00 pr. år
Opstart efter nytår: den 13. januar
Der er audition for optagelse i koret
Frihavnskirken
Onsdag kl. 15:30 - 17:00 (9 - 11 år)
Kontingent: kr. 300,00 pr. år
Opstart efter nytår: den 13. januar
Koret deltager i korstævner, synger koncerter og til udvalgte gudstjenester. De har
medvirket i et juleprojekt med rockmusikeren Tobias Trier, hvor de var med til at
uropføre hans seks julesange og de har
uropført værket Lyset i mørket, som var
ny klassik julemusik af Flemming Chr.
Hansen. De har desuden sunget koncert
med børneorkestret Lige I Øret, som er
en blanding af sang, dans og stomp.
Korets klassiske repertoire er en blanding af helt ny musik og klassiske
mesterværker af f.eks. Pergolesi, Faure
og Britten. Koret uropførte (med Frihavnskirkens Pigekor) Bent Fabricius’
Triptychon skrevet til deres 10-årsjubilæum. Hvert efterår laver Østerbro
Pigekor et rytmisk projekt med en lokal
kunstner fra Østerbro, men de seneste
år har pigerne selv været solister med
egne sange. Koret deltager i musikfestivaler i Europa og tager på korture hvert
andet år. Turen er bla. gået til Berlin,
Island og Irland.
17
Rytmik & kor
Voksenkor i sognet
ALLEGROKORET –
ØSTERBRO seniorkor
Frihavnskirken og Lutherkirken
Hver mandag kl. 9:45 - 12:15 (sang)
og onsdag kl. 9:45 - 11:45 (teori og sang)
som korlederen indspiller. Koret vægter
gode sangoplevelser, musikalsk udvikling og godt socialt samvær
Allegrokoret henvender sig til seniorer
og andre, der har lyst til og mulighed for
at synge om formiddagen. Koret synger
klassiske korværker samt klassisk musik
arrangeret for kor og de medvirker ved
udvalgte højmesser i Frihavnskirken.
For information og tilmelding kontakt
dirigent Susanne Dyhr på telefon:
2236 2936
For information og tilmelding kontakt
FOF København på telefon: 4596 0100
eller hjemmeside: kbh.fof.dk. Se også
hjemmesiden: allegrokoret.dk
Kvindekoret – FOR
SANGGLADE KVINDER
Lutherkirken
Hver mandag kl. 17:00 - 19:30
Koret synger udenad ved koncerter og
lærer repertoiret ved hjælp af lydfiler,
18
HARMONIzE –
Pop-pigekoret
Frihavnskirken
Hver tirsdag kl. 19:00 - 21:30
Kor for piger mellem 20 og 40 år, der synger moderne pop, soul og folk music.
Koret synger 4 - 8-stemmigt.
Rytmik & kor | information
Erfaring og nodekendskab er nødvendigt. Koret medvirker ved højmesser i
Frhavnskirken og synger forårskoncert
samt julekoncert.
For information og tilmelding kontakt
Elsebeth på email:
[email protected]
For information og tilmelding kontakt
dirigent Simon Rønne Rischel på telefon: 5050 9756.
LK
Kirstens engle
Lutherkirken
CARMEN CURLERS
– KOR FOR BØSSER OG
LESBISKE
Onsdag i lige uger kl. 19:30 - 21:00
LK
Lutherkirken
Torsdag kl. 19:15 - 21:45
Carmen Curlers består af cirka 20 bøsser
og lesbiske, der synger alt lige fra engelsk
pop, nordiske sange, klassiske korsatser
til dansk melodigrandprix-sange. Koret
øver under ledelse af Gulli Odsbøl.
FAkta oM SOGNET
Rosenvængets Sogn hører under Holmens og
Østerbro Provsti i Københavns Stift. Navnet
Rosenvængets Sogn kendes fra 1912 - 1931,
hvor en opdeling af Skt. Jakobs Sogn placerede Lutherkirken i den del, hvor villakvarteret
hed Rosenvænget. Sognet omfattede indtil den
Det tidligere fodboldenglenes kor,
nu Kirstens Engle. Modne og muntre
kvinder over 40 år synger 2 - 3 stemmigt
blandet repertoire. Koret medvirker ved
højmesser i Frhavnskirken og synger
julekoncert.
For information og tilmelding kontakt Kirsten Brunbech på email:
[email protected]
30. november 2008 kun Lutherkirken. Davids
Sogn, Frihavns Sogn og Rosenvængets Sogn
blev sammenlagt til ét sogn den 30. november
2008. Det oprindelige Frihavns Sogn og
Rosenvængets Sogn blev den 1. januar 2012
et selvstændigt Rosenvængets Sogn.
19
historie
Det Gamle Testamente
Jesus var jøde
Jesus voksede op som jøde. For ham var
de gammeltestamentlige bøger helligskrifter, og hans budskab blev til i medspil og modspil til dem. De første kristne
kendte også de gammeltestamentlige
tekster som helligskrifter, og de forstod
Jesus som den Messias, profeterne havde
spået om.
Selv om Det Gamle Testamente altså
ikke er kristent, er det nødvendigt for at
forstå Jesus og Det Nye Testamente.
Fra hjemmesiden: folkekirken.dk
Adam og Eva, Noas ark, Moses, David
og Goliat. På en top ti over verdens mest
populære historier, ville mange sikkert
komme fra Det Gamle Testamente. Det
er også her vi finder De ti Bud, profetier,
klagesange og kærlighedsdigte.
Det Gamle Testamente er skrevet på
hebræisk og består af de fem Mosebøger,
profetbøgerne og forskellige andre
skrifter som Højsangen, Jobs bog og
Salmernes bog; i alt 39 skrifter.
De er også jødernes helligskrifter og
muslimer kender flere gammeltestamentlige fortællinger fra Koranen.
20
Er det sandt?
Teksterne i Det Gamle Testamente er
hverken skrevet som avisartikler eller
historiske opslagsværker. Historieskrivning, som vi forstår det i dag, er kun
nogle få hundreder år gammel.
Fortællinger i Det Gamle Testamente er
ikke beskrivelser af faktiske begivenheder. Selv om en tekst ikke handler om,
hvad der faktisk skete, kan den godt tale
sandt om vores liv. Historien om Moses,
der modtager de ti bud, er en fortælling –
men De ti Bud giver god mening.
De gammeltestamentlige fortællinger
handler blandt andet om det at være
menneske, om vores forhold til hinanden, til verden og til Gud; om død og
kærlighed, om fremmedhad og menneskeværd og om at være skabt i Guds
billede.
historie
Det Ny Testamente
Fire evangelier og en glædelig nyhed
“Evangelium” er græsk og betyder
glædeligt budskab. I Det Ny Testamente
har vi fire evangelier, som alle er bygget op omkring det budskab, de første
kristne bevarede og fortalte om Jesus.
Fra hjemmesiden: folkekirken.dk
Det Ny Testamente handler om Jesus
De 27 nytestamentlige tekster er skrevet
i løbet af de første to århundreder e. Kr.
De er skrevet på græsk, som var den
tids internationale sprog, og begynder
med de fire evangelier, som handler om
Jesus, Apostlenes Gerninger og breve,
som handler om de første kristne, og
Johannes Åbenbaring, som er en vision
om verdens ende og en ny skabelse.
Breve fra fortiden
De ældste tekster i Det Ny Testamente
er breve, som er skrevet af missionæren
Paulus ca. 50 år e. Kr. Paulus skrev til
de menigheder, han havde grundlagt i
Middelhavsområdet og til den kristne
menighed i Rom.
Brevene handler om alt fra Paulus’ rejseplaner og løsningsforslag på konkrete
problemer i menighederne til forkyndelse af kristendom. Paulus’ kristendomsforståelse er helt afgørende for den
kristendom, vi kender i dag.
Tre af evangelierne, Markus-, Matthæusog Lukasevangeliet, minder meget om
hinanden. Det skyldes, at de to sidste
formentlig bygger på Markusevangeliet,
der er skrevet omkring år 70 e. Kr.
Det yngste af evangelierne er Johannesevangeliet, som adskiller sig mere
fra de andre evangelier i både stil og
indhold. Selv om evangelierne har forfatternavne, ved vi ikke, hvem der har
skrevet dem.
Lignelser om livet
Det er fra de første tre evangelier, vi
kender Jesus´ lignelser. En lignelse er
en historie, Jesus fortæller, for at stille
skarpt på virkeligheden. Nogle af de
mest kendte historier er lignelsen om
Den barmhjertige Samaritaner og
lignelsen om Den fortabte søn.
Troen på, at Jesus er Guds søn
Alle skrifterne i Det Ny Testamente
fortæller om troen på Jesus Kristus. De
viser, at der var forskellige forståelser af
Jesus, men de er fælles om at tro på, at
Jesus er Guds søn og udtrykker, hvem
Gud er.
21
historie
Luther-rosen
Fra hjemmesiden: folkekirken.dk
Luther-rosen er Luthers teologi i billedform. Han designede selv rosen, som han
første gang brugte i 1517 på et brev til
sin ven, juristen Christoph von Scheurl.
Han fik siden også fremstillet en signetring med rosen. Det blev til Luthers
seglmærke, som han brugte på sine
breve og under sine skrifter, som bevis
på, at de var ægte.
Rosen består af forskellige dele. Luther
beskriver selv deres betydning på denne
måde:
Rosenvængets Sogns logo inspireret af
“Det første skulle være et sort kors midt
i et hjerte, som skulle have sin naturlige
farve, for at jeg kunne minde mig selv om,
at troen på den korsfæstede gør os salige.
For når man tror af hjertet, bliver man
retfærdiggjort. Men selvom det er et sort
kors, som skal dræbe og gøre ondt, så
lader det dog hjertet beholde sin farve og
fordærver ikke dets natur. Dvs det slår
ikke ihjel, men gør levende.Men dette
hjerte skal stå midt i en hvid rose for at
vise, at troen giver glæde, trøst og fred.
Men ikke den glæde og fred, som verden
giver, og derfor skal rosen være hvid,
ikke rød. For den hvide farve er ånders
og engles farve.
Denne rose står midt i et himmelblåt felt,
fordi denne glæde i Ånd og troen er begyndelsen på den kommende himmelske
22
og optegnet efter Luther-rosen
glæde, som allerede er indtrådt i verden,
og som håbet begriber, men som endnu
ikke er synlig. Og i det blå felt skal der
være en gylden ring som tegn på, at denne
salighed i himlen varer evigt og aldrig
får ende, og at den er langt mere kostbar
end alle andre glæder og goder, ligesom
guldet er det ædleste og mest værdifulde
metal.”
Luther-rosen findes i utallige forskellige variationer. Ofte er det latinske
ord “vivit”, som betyder “han (Kristus)
lever”, skrevet i det blå felt. Andre gange
har man i den gyldne ring skrevet tre af
Luthers såkaldte sola-ord: “sola fide”
(troen alene), “sola gratia” (nåden alene)
og “sola verba” (Ordet alene).
historie
LUTHER-ROSEN
VIVIT
Betyder “han lever”
på latin.
Sort kors
Lidelse og død, men
også opstandelse.
Rødt hjerte
Menneskets hjerte i
sin naturlige farve.
Blå himmel
Den himmelske
glæde.
Hvid rose
Troens glæde,
trøst og fred.
Gylden ring
Den evige, himmelske
salighed.
folkekirken.dk/reformation
Luther-rosens symbolik (fra hjemmesiden: folkekirken.dk)
Kort om Reformationen 1517 - 2017
Fra hjemmesiden: folkekirken.dk
Man kan ikke sætte en præcis dato for,
hvornår Reformationen begyndte. Allerede i 1400-tallet var mange utilfredse
med kirken, men de fleste tav af frygt for
at ende på kætterbålet. Da Martin Luther
i 1517 skrev sine teser mod afladen, satte
han en lavine i gang, der ikke lod sig
standse.
Paven afviste Luthers opfordring til
kirkelig reform. Luther nægtede at indordne sig, selv da han blev smidt ud af
kirken og dømt fredløs. Hans tanker blev
vidt udbredte, og han fik mange støtter.
Resultatet blev en sprængning af kirken i
en katolsk og flere forskellige protestantiske kirker.
Hermed var Europas kulturelle og kirkelige enhed endegyldigt brudt sammen.
De følgende år bredte Reformationen
sig hurtigt, og flere teologiske opfattelser florerede. Der udbrød uroligheder i
midt- og sydtyskland, som kulminerede i
bondekrigen 1524 - 25.
23
historie
Den Danske Folkekirke
Fra hjemmesiden: folkekirken.dk
Som medlem af folkekirken hører man
til sognet, hvor man bor. Man har ret
til at få foretaget kirkelige handlinger i
sognets kirke og stemmeret til menighedsrådsvalget.
Sogn
I alt findes der i Danmark omkring 1350
pastorater med ca. 2100 sogne og ca.
2300 kirker, ca. 2400 sognepræster,
omkring 1700 menighedsråd med ca.
13.000 valgte menighedsrådsmedlemmer. Sognet ledes af menighedsrådet.
Menighedsrådets opgave er at virke for
gode vilkår for evangeliets forkyndelse
i sognet. De har ansvar for sognets kirke
og kirkegård, og har det overordnede
ansvar for det kirkelige liv i sognet og
de er arbejdsgiver for alle medarbejdere,
bortset fra præsterne.
Provsti
Stifterne er inddelt i godt 10 provstier med
hver sin provst og provstiudvalg. Provstiet
har ansvar for at økonomisk koordinering
og tilsyn med menighedsråd, kirker og
kirkegårde i provstiets sogne. Provstiet er
desuden ramme om samarbejde mellem
sognene i forhold til kirkelige aktiviteter
og administrative opgaver.
Stift
Folkekirken er inddelt i 10 stifter med 10
biskopper og stiftsøvrigheder. En biskop
24
vælges af stiftets valgte menighedsrådsmedlemmer og præster. I Grønland hører
kirken under Grønlands Selvstyre, når
det gælder lovgivning og finansiering.
Folkekirken på Færøerne hører under
med hensyn til lovgivning og finansiering under Færøernes Lagting og
Færøernes Landsstyre.
Dronning og Folketing
Folkekirkens officielle struktur har
Dronningen og Folketinget som øverste
myndigheder.
historie
Folkekirken og
Grundloven
Fra hjemmesiden: folkekirken.dk
Danmarks Riges Grundlov af 5. juni
1953 indeholder følgende syv bestemmelser om den danske folkekirke og om
religionsforhold i øvrigt.
§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er
den danske folkekirke, og understøttes
som sådan af staten.
§ 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.
§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes
ved lov.
§ 67. Borgerne har ret til at forene sig i
samfund for at dyrke Gud på den måde,
der stemmer med deres overbevisning,
dog at intet læres eller foretages, som
strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
§ 68. Ingen er pligtig at yde personlige
bidrag til nogen anden gudsdyrkelse
end den, som er hans egen.
§ 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.
§ 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige
og politiske rettigheder eller unddrage
sig opfyldelsen af nogen almindelig
borgerpligt.
25
historie
Om Frihavnskirken
et netværk af frivillige, der ønskede at
give en hånd med.
Op gennem århundreder har Frihavnskirken kunnet tilpasse sig de udfordringer,
som bydelens udvikling krævede. For
100 år siden var kirken et trygt sted for
ydmyge tjenestepiger, som kom fra Jylland og for hvem den store by bød på
mange farer og idag er Østerbro et livsstilområde fuld af aktive mennesker, som
gerne vil være med til at tolke livet.
Frihavnskirken er beliggende i Willemoesgade 68, 2100 København Ø.
Der er ingen fast åbningstid i Frihavnskirken, men der er åbent, når kirketjeneren eller andet personale er til stede
i kirken. Man er velkommen til at gå
indenfor og tænde et lys eller bare nyde
stilheden. Tag også gerne kontakt til en
af præsterne for en samtale.
I sine første år var Frihavnskirken en
meget socialt engageret kirke. Drukkenbolte, ludere og lommetyve var en del af
spildproduktet ved de ofte usikre, sociale
forhold omkring arbejdet ved Københavns Frihavn.
Ved at stifte Kirkens Korshær, fik kirkens første præst, H.P. Mollerup, skabt
en organisation, der kunne dæmme op
for den tids væsentligste misbrugsproblem: brændevin. Derefter opstod hurtigt
26
Men uden kvinder – ingen Frihavnskirke!
I årenes løb har kirken lagt hus til mange
forskellige aktiviteter, hvoraf mange har
været båret af kvinder. Frihavnskirken
har altid været en kirke, der er blevet
brugt meget, ikke mindst på grund af
kvinder, der har været villige til at give
en hjælpende hånd med i lokalområdet
og i kirken. Det har i historiens løb skabt
mange fællesskaber og ikke mindst livslange venskaber.
Frihavnskirken er opført i 1905 i enkel
barokstil efter tegning af Thorvald
Jørgensen. Opførelsen blev finansieret af
indsamlede midler.
Kirken er bygget sammen med menighedshuset, som foruden en børnehave
rummer to store sale samt et bjælkeloft.
Disse smukke bygninger danner rammen
om gudstjenester, koncerter og aktiviteter i
løbet af ugen.
historie
Om Lutherkirken
Kirken blev opført for private midler ved
en indsamling forestået af Det Københavnske Kirkefond, som også havde
været medinitiativtager til sogneudskillelsen. Det lykkedes bla. via en kollekt
over hele landet at samle penge ind til
byggeriet med den begrundelse at kirken
skulle markere 400-året for reformationens begyndelse.
Lutherkirken er beliggende i Randersgade 3, 2100 København Ø.
Der er ingen fast åbningstid i Lutherkirken, men der er åbent, når kirketjene-ren
eller andet personale er til stede i kirken.
Ligeledes er der åbent efter aftale med
personalet.
Den 1. oktober 1912 blev Skt. Jakobs
Sogn delt i en vestlig og en østlig del,
sidstnævnte fik navnet Rosenvænget
Sogn, fordi størstedelen af det villakvarter som hedder Rosenvænget, indgik i det. Ved oprettelsen havde sognet
12.700 indbyggere.
Ved oprettelsen var der endnu ingen
kirke i sognet, men en komité gik straks
i gang med arbejdet på at opføre en
kirke. Fra ministeriet fik man tilladelse
til at kalde den “Luthers-Kirken”, idet
hensigten var at få den rejst så den kunne
indvies ved 400-året for reformationens
begyndelse den 31.oktober 1917.
Kirken blev ikke færdig til 400-året for
reformationens begyndelse grundet mangel på byggematerialer under 1. Verdenskrig. Den blev i stedet indviet den 15.
december 1918 og rummede da 600 faste
siddepladser. Menigheden havde dog
på det tidspunkt allerede i fire år kunnet
holde gudstjeneste i eget lokale; nemlig i
menighedsfløjen på kirkebygningen, der
havde været færdig siden 1914.
Det var planlagt at rejse en statue af
Martin Luther udenfor Lutherkirken.
Statuen var bestilt hos billedhuggeren
Rikard Magnussen, og han nåede også at
udføre den, men der blev ikke råd til at
få den støbt. I mange år stod gipsmodellen på kirkens loft, men ved 500-året for
Luthers fødsel i 1983 lykkedes det at
skaffe midler til støbningen i bronze, og
statuen kunne stilles op foran kirken.
I 1941 - 1993 var Lutherkirken det
kirkelige hjemsted for “Indenlandsk
Sømandsmission” og organisationens
generalsekretær var præst ved kirken.
27
kirkelige begivenheder
Livets store begivenheder
Mange af livets store begivenheder er også
store kirkelige begivenheder., således er
kirken er for mange stedet, hvor de store
overgange i livet bliver markeret.
borgerligt viet kan fejre deres bryllup
med en kirkelig velsignelse. Læs mere
i folderen Skal I giftes?, som findes i
våbenhusene samt på hjemmesiden.
Dåb
Dåben markerer, at den døbte bliver
Guds barn og bliver optaget i den kristne
kirke. Store børn, kommende konfirmander og voksne kan også blive døbt. Læs
mere i folderen Når nogen skal døbes, som
findes i våbenhusene samt på hjemmesiden.
Konfirmation
Konfirmation er det ritual i kirken, som
markerer overgangen mellem barndom
og ungdom. Det er en bekræftelse af
dåben og Guds løfte om trofasthed.
Folderen Konfirmation er under
udarbejdelse.
Vielse / bryllup
Kirkebryllup er både vielse og velsignelse af et par. Et par, som allerede er
28
Begravelse / bisættelse
Kirkelig begravelse og bisættelse er
afsked med en, vi holdt af. Og så er det
forkyndelse af opstandelse, håb og trøst.
Læs mere i folderen At iste nogen, som
findes i våbenhusene samt på hjemmesiden.
Kontakt | information
Kirkekontor & personregistrering
Kontorets åbningstid er:
mandag til fredag
kl. 10:00 - 14:00 samt
onsdag kl. 16:00 - 18:00.
Kontoret holder lukket:
den 24. - 27. december
samt den 31. december 3. januar (alle dage incl.).
Kordegn
Flemming Nielsen
Rosenvængets Sogn
Kirkekontor og
personregistrering
Randersgade 3, 1.sal
2100 København Ø
Telefon: 3542 1744
Email: [email protected]
Sognets kirketjenere
I Rosenvængets Sogn er
der fire kirketjenere, som
arbejder både i Frihavnskirken og Lutherkirken:
- Anne-Sofie Eidorff
- Kirsten Schultz Hansen
- Martin Anker Madsen
- Andreas Esmann-Jensen
Træffes telefonisk og i
Luther Kirken tirsdag til
fredag kl. 10:00 - 14:00.
Henvendelser foretages
på telefon, email og ved
fremmøde i Lutherkirken i
ovennævnte tidsrum.
Telefon: 3542 1743
Email: [email protected]
Hold dig informeret om sognet
Sognet møder dig dér, hvor du er; MUSIKNYHEDSBREV og NYHEDBREV
direkte i din mailbox, en HJEMMESIDE,
der opdateres hver mandag, FACEBOOK
samt et KIRKEBLAD, der udkommer
sidste søndag hver måned
Tilmeld dig nyhedsbrevet og musiknyhedsbrevet på: rosenvaengetssogn.dk i øverste højre hjørne
29
Kontakt
Sognets præster og kirkemusikere
Sognepræst og
kirkebogsførende
Lene Tvilling
Willemoesgade 68a
2100 København Ø
Telefon: 2143 0506
Email: [email protected]
Træffes bedst telefonisk
mandag, onsdag og torsdag
kl. 10:00 - 11:00 samt
tirsdag kl. 17:00 - 18:00.
Fredag er fridag.
Sognepræst
Kristine Gustav
Randersgade 3, 2.sal
2100 København Ø
Telefon: 2140 3513
Email: [email protected]
Træffes bedst telefonisk
mandag til torsdag
kl. 8:00 - 9:00.
Fredag er fridag.
Sognepræst
Rikke Juul
Fridtjof Nansens Pl. 3, 1.sal
2100 København Ø
Telefon: 2449 7301
Email: [email protected]
Træffes bedst telefonisk
tirsdag til fredag
kl. 13:00 - 15:00.
Mandag er fridag.
Læs mere om sognets præster på: rosenvaengetssogn.dk > kirker > præster
Organist
Erik Bremer
Telefon: 4010 8448
Email: [email protected]
Organist
Morten Schousboe
Telefon: 2989 6730
Email: frihavnskirkemusik
@rvsogn.dk
Korleder
Marlene Lollike
Telefon: 2680 4408
Email: [email protected]
Læs mere om sognets kirkemusikere på: rosenvaengetssogn.dk > kirker > kirkemusikere
30
Kontakt
Sognets menighedsråd
Menighedsråd
Kasserer Anders Aarup
Claus Gammelby Hansen
Rosenvængets Sogn
Willemoesgade 62, st.th.
Lindenovsgade 17, 1.tv.
Randersgade 3, 1.sal
2100 København Ø
2100 København Ø
2100 København Ø
Telefon: 3526 2022 / 2627 2465
Email: [email protected]
Telefon: 3542 1743
Email: [email protected]
Ivan Rod
Email: [email protected]
Kontaktperson Peter Haystrup
Carl Johans Gade 6, 2.th.
Amager Landevej 42, 3.sal, 10
2100 København Ø
sekretær
2770 Kastrup
Telefon: 2170 0858
Anne-Sofie Eidorff
Telefon: 2382 6182
Email: [email protected]
(ikke medlem af menighedsrådet)
Email: [email protected]
Kate Lefevre Schøtt Jensen
Randersgade 3, 1.sal
2100 København Ø
Bygningskyndig Jan Jull Nielsen
Vordingborggade 6e, 2.sal, 23
Telefon: 3542 1743
Classensgade 5, 1.tv.
2100 København Ø
Email: [email protected]
2100 København Ø
Sommeradr.: Kircheinersvej 64
Træffes telefonisk og i Luther
Telefon: 3538 8892 / 2014 9455
4500 Nykøbing Sj.
Kirken tirsdag til fredag kl.
Email: [email protected]
10:00 - 14:00.
Telefon: 3834 4320 / 5032 0433
Email: [email protected]
Amanda Brunbech Norsker
Arendalsgade 8, 2.th.
Kirsten Bille
MENIGHEDSRÅDSMEDLEMMER
2100 København Ø
Odensegade 26, st.
Telefon: 4162 6285
2100 København Ø
(14 medlemmer)
Email: [email protected]
Email: [email protected]
Formand Michael Thormann
Anders Gustav Svendsen
Lars Hedemark
Slagelsegade 6, 4.sal
Gl. Kongevej 123, 3.th.
Slagelsegade 7, 3.tv.
2100 København Ø
1850 Frederiksberg C
2100 København Ø
Telefon: 2094 1178
Telefon: 2261 6608
Telefon: 2757 0705
Email: [email protected]
Email: [email protected]
Email: [email protected]
Næstformand Allan Olsen
Benedikte Sveigaard
Stine Rothe
Høje Gladsaxe 23, 4. mf.
Vangede Bygade 72, 1.mf.
c/o Birgitte Knudsen, Mågevej 1
2860 Søborg
2820 Gentofte
2400 København NV
Telefon: -
Telefon: 2621 3067
Email: [email protected]
Email: [email protected]
E:[email protected]
Læs menighedsrådsreferater på: rosenvaengetssogn.dk > sognet > menighedsrådsreferater
31
Synes om os på facebook.com/RosenvaengetsSogn
og følg med gudstjenester, koncerter og aktiviteter i sognet
rosenvaengetssogn.dk