Holstebro - VIA University College

Tillæg til
Bekendtgørelse og studieordning
for
uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
BEK nr. 29 af 24/01/2008
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I HOLSTEBRO
Udarbejdet maj 2009
Rev. Januar 2015
VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro
20-01-2015
Indholdsfortegnelse
1. Forord ............................................................................................................................................... 3
2. Retningslinjer for prøver og obligatoriske opgaver ......................................................................... 3










Generelt om prøver og eksamen .............................................................................................. 3
Tilmelding til prøver .................................................................................................................. 3
Afmelding fra teoretiske og kliniske prøver og skriftlige opgaver............................................. 4
Sygeeksamen............................................................................................................................. 4
Omprøver .................................................................................................................................. 5
Karakterfastsættelse ved bedømmelser ................................................................................... 5
Tildeling af ECTS ........................................................................................................................ 5
Påbegyndelse af nyt semester/modul. ..................................................................................... 5
Klager ........................................................................................................................................ 5
Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen .............................................................. 5
3. Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder .............................. 9



Regionalt samarbejde ............................................................................................................... 9
Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College ........................... 9
Klinisk Dialogforum ................................................................................................................. 10
4. Lokalt samarbejde .......................................................................................................................... 12








Fagligt ledelses- og udviklingsudvalg. ..................................................................................... 12
Fagligt koordinations- og udviklingsudvalg............................................................................. 13
Temadage med deltagelse af undervisere fra sygeplejerskeuddannelsen og vejledere fra de
kliniske undervisningssteder. .................................................................................................. 13
Samarbejdet mellem studerende, klinisk vejleder og undervisere fra
sygeplejerskeuddannelsen med henblik på den enkelte studerendes kliniske
undervisningsforløb og bedømmelse ..................................................................................... 14
Godkendelse af kliniske undervisningssteder......................................................................... 14
Samarbejde og aftaler vedrørende udviklingsaktiviteter og forskning .................................. 14
Evalueringskoncept ................................................................................................................. 14
Rammer og vilkår for ”udlånsstillinger” mellem uddannelsesinstitutionen og de kliniske
undervisningssteder ................................................................................................................ 14
5. Internationale uddannelsesmuligheder internationalisering i Sygeplejerskeuddannelsen i VIA
University College .............................................................................................................................. 15

Studieophold i udlandet .......................................................................................................... 15
2
1. Forord
Dette tillæg til Bekendtgørelse for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008
er en konkretisering af de områder i studieordningen, der ikke er beskrevet i lovteksten med tilhørende
bilag. Uddybningen er udarbejdet jævnfør § 13 stk. 1 og gælder således for VIA University College
Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro
2. Retningslinjer for prøver og obligatoriske opgaver
 Generelt om prøver og eksamen
Det læringsudbytte der er erhvervet gennem uddannelsen dokumenteres ved prøver, opgaver og
studieaktiviteter i forbindelse med den teoretiske og kliniske undervisning. Formålet med prøver og
eksamener er at dokumentere, i hvilken grad den studerende opfylder de mål og krav (kompetencer), der
er fastsat for uddannelsen.
Kravene til de enkelte prøver og opgaver følger bestemmelserne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i
erhvervsrettede uddannelser BEK nr. 1519 af 16/12/2013
Der er tilrettelagt bedømmelser i hvert modul. Bedømmelserne kan være en ekstern eller en intern prøve.
Bedømmelserne er udformet i forskellige prøver. Prøvernes grundlag kan have form af fastlagte eller
selvvalgte spørgsmål. Prøveforløbet kan være forskelligt i forhold til tidsrammen, således kan opgaver
/projekter strække sig over et modul mens tidsrammen for en mundtlig eksamination kan være 30
minutter. Besvarelsesformen kan være enten skriftlig, mundtlig, praktisk eller en kombination. De enkelte
prøvers grundlag, forløb og form er detaljeret beskrevet under hvert modul.
I nogle af modulerne indgår anden bedømmelse i form af fastlagte studieaktiviteter. Det kan være
aflevering af en opgave, projekt eller deltagelse i fastlagte studieaktiviteter mv. Anden bedømmelse kan
indgå som en del af en prøve eller være en forudsætning for at kunne indstille sig til prøven.
Eksaminationer med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige(§13) jf. dog stk. 2 -4, medmindre de er
omfattet af en aftale efter § 51, stk. 3.
 Tilmelding til prøver
Som udgangspunkt er alle studerende automatisk tilmeldt til de teoretiske, kliniske prøver og skriftlige
opgaver, der er beskrevet i de enkelte moduler. Det vil sige at den studerende ikke selv skal tilmelde sig en
prøve eller skriftlig opgave.
Forudsætning for den automatiske tilmelding er, at den studerende har opfyldt det gældende krav til
studieaktivitet - herunder aflevering af eventuelle obligatoriske opgaver forud for prøven.
I den kliniske undervisning indebærer kravet om studieaktivitet to ting der skal være opfyldt for at den
studerende automatisk er tilmeldt modulets afsluttende prøve. Dels skal den studerende have opfyldt
deltagelsespligten og dels have deltaget i det aktuelle moduls fastlagte og evt. planlagte studieaktivitet.
3
Fremdrift i studiet: Når den studerende har underskrevet sin uddannelseskontrakt, forventes det at
hun/han er aktivt deltagende i sit studie. Det betyder bl.a. at påbegyndte moduler afsluttes med de
bedømmelser som er beskrevet i studieordningen. Kun ved helt særlige forhold tilbydes at et gennemgået
modul tages om inden den studerende har deltaget i modulets bedømmelser.
Ad deltagelsespligt: Den studerende har pligt til at deltage i den planlagte kliniske undervisning svarende til
gennemsnitlig 30 timer pr. uge. Såfremt den studerende har mindre deltagelse end svarende til 30 timer,
afgør den kliniske vejleder på baggrund af den studerendes individuelle kliniske studieplan om den
studerende på trods af dette opfylder deltagelsespligten.
Kan den kliniske vejleder ikke attestere at den studerende opfylder deltagelsespligten, skal der ske kontakt
til den tilknyttede underviser fra uddannelsesinstitutionen og studievejlederen mhp. afklaring af, hvordan
den studerende kan få opfyldt sin deltagelsespligt og dermed retten til at gå til klinisk prøve.
Ad deltagelse i fastlagt studieaktivitet: Såfremt den studerende ikke har deltaget i den fastlagte
studieaktivitet, kan den studerende således kun få adgang til de prøver der ligger i modulet, hvis den
studerende har løst en afløsningsopgave.
 Afmelding fra teoretiske og kliniske prøver og skriftlige opgaver
Den studerende kan kun foretage afmelding fra prøver, hvis der foreligger usædvanlige forhold f.eks.
dokumenteret sygdom, barsel eller lignende. Dispensation kan gives efter ansøgning fra den studerende.
Det er uddannelseslederen der bevilger dispensation ud fra fremsendt ansøgning.
Såfremt en studerende har fået dispensation til at framelde en prøve eller opgave, forventes det at den
studerende søger studievejledning mhp. den videre planlægning af studieforløbet. Er en prøve ikke bestået,
er den studerende fortsat tilmeldt prøven.
Vigtigt: Udebliver den studerende fra en planlagt prøve, er der brugt en prøvegang (jf. §5). Dette gælder
dog ikke, hvis den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. Jf. Bekendtgørelse om
prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (§ 6), BEK nr.1519 af 16/12/2013.
Den studerende har tre eksamensforsøg ved alle prøver. Sygeplejerskeuddannelsen kan, hvis det er
begrundet i usædvanlige forhold jf. BEK nr. 1519 af 16/12/2013 § 6 stk. 3, dispensere herfra.
Udeblivelse uden lovlig grund fra prøve eller for sen aflevering af opgave til prøve betyder at der er brugt ét
prøveforsøg i prøvefaget.
Prøveresultaterne bekendtgøres på studienettet under ”mine karakterer”. Prøveresultater oplyses ikke
telefonisk eller på e-mail.
Beståede prøver kan ikke tages om.
 Sygeeksamen
Aftales under forudsætning af at der foreligger lægeerklæring (dokumentation) om sygdom.
Sygeplejerskeuddannelsen tilrettelægger sygeeksamen så snart der er mulighed for dette. Ved
sygeeksamen gælder de samme regler som for de ordinære prøver.
4
 Omprøver
Deltagelse i omprøver kræver at man har været til den ordinære prøve, men ikke har bestået den og derfor
skal til omprøve. Når en prøve ikke bestået, aftaler den studerende tid til samtale med studievejlederen for
videre planlægning. Den studerende er fortsat tilmeldt prøven. Omprøver afvikles normalt i august eller
ved førstkommende, ordinære prøve i det pågældende fag.
 Karakterfastsættelse ved bedømmelser
I den teoretiske undervisning sker bedømmelsen efter reglerne i 7-trins-skalaen. I den kliniske undervisning
gives bedømmelsen: Bestået/ikke bestået jf. Bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse:
BEK nr. 1519 af 16/12/2013 kap. 6.
 Tildeling af ECTS
Tildeling af ECTS på de enkelte modul sker på baggrund af beståede prøver og gennemførte eller godkendte
studieaktiviteter. Af modulbeskrivelserne fremgår hvilke studieaktiviteter og prøver der skal
gennemføres/bestås for at gå videre i uddannelsen.
ECTS er et udtryk for studerendes arbejdsmængde og læringsudbytte. ECTS er anerkendt som et system til
fastsættelse af en studerendes arbejdsmængde, et studiums længde og et studiums niveau. 60 ECTS er et
fuldtidsstudium for et akademisk år svarende til 1500 – 1800 timer/år og et ECTS er 29/30 timers arbejde.
ECTS er en tidsmæssig måleenhed for alle læringsaktiviteter - inkl. forelæsninger, selvstudie,
projektarbejde, klinik osv. En uge giver således 1,5 ECTS.
Ved fravær eller manglende godkendelse af de fastlagte studieaktiviteter, fastsættes ny aktivitet af den
ansvarlige for modulet (fagområdet) forudgået af samtale med studievejlederen.
 Påbegyndelse af nyt semester/modul.
Den studerende skal inden udgangen af 4.semester (modul 8) have bestået prøverne for uddannelsens 1.
og 2. semester (modul 1 – 4) for at den studerende kan fortsætte på modul 9.
Alle prøver der er placeret i uddannelsens første 13 moduler skal være bestået for at den studerende kan
afslutte bachelorprojektet.
Den studerende skal have afsluttet uddannelsen inden 6 år efter studiestart.
 Klager
Vedrørende prøver og opgaver følger bestemmelserne jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i
erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr.1519 af 16/12/2013 kapitel 10.
 Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen
Ved eksamenssnyd forstås de tilfælde, hvor en eksaminand under en prøve:


Skaffer sig uretmæssig hjælp
Giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse
5

Benytter ikke tilladte hjælpemidler1
Eksaminanden skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er
udfærdiget uden uretmæssig hjælp.2 Underskriften kan være digital.
Særligt om eksamenssnyd ved plagiat
Plagiering anses som eksamenssnyd hvis den konstateres i en skriftlig opgavebesvarelse, som den
studerende har indleveret til brug under en eksamen og omfatter følgende situationer:



Et skriftligt produkt som er afleveret til bedømmelse som fx professionsbachelorprojektet eller en
uge prøve.
Et skriftligt produkt som skal være eller har været en del af eksaminationsgrundlaget til en mundtlig
prøve som fx et skriftligt arbejde, der afleveres som forudsætning for indstilling og deltagelse i
prøven.
Et skriftligt produkt der er afleveret som forudsætning for indstilling og deltagelse i en prøve.
Hvornår foreligger der plagiering?
Der foreligger plagiering, når en studerende i en skriftlig opgavebevarelse forsøger at give det indtryk, at
vedkommende er ophavsmand til en idé, tekst, opsætning eller lignende, selvom ophavsmanden faktisk er
en anden. Nærmere bestemt foreligger der plagiering, hvis en skriftlig opgavebesvarelse helt eller delvist
fremtræder som produceret af den/de studerende selv selvom opgavebesvarelsen:

Omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at
det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering
med angivelse af kilden - herunder evt. sidetal eller lignende (afskrift). Jf. uddannelsens
retningslinjer for udarbejdelse af skriftlige opgaver - kaldet Tekniske retningslinjer.

Omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes
formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se at passagerne ikke kunne være skrevet uden
anvendelse af det andet værk (parafrasering m.v.).

Omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis (anden
plagiering).

Genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte eller publicerede arbejder uden
iagttagelse af de ovenstående bestemmelser i nr. 1 og 3.
Særligt om forstyrrende adfærd ved afvikling af prøver
Uddannelsesinstitutionen har beføjelser til at bortvise en eksaminand fra en prøve, hvis eksaminanden
udviser forstyrrende adfærd, fx hvis eksaminanden udviser støjende adfærd eller bryder
uddannelsesinstitutionens ordensregler under eksamen. I mindre alvorlige tilfælde giver
1
2
Jf. BEK. nr 1519 af 16/12/2013 (Eksamensbekendtgørelsen) § 18, stk.1
Jf. Eksamensbekendtgørelsen §18, stk.6
6
uddannelsesinstitutionen først en advarsel.3 Eksamenstilsynet indberetter hændelsen til
uddannelseslederen.
Indberetningen skal ske straks og uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig
fremstilling af sagen der omfatter de oplysninger der kan identificere de indberettede personer samt en
kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for
én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses.
Omkring sanktioner for forstyrrende adfærd, henvises til afsnit om ”sanktioner”.
Procedurer ved eksamenssnyd og forstyrrende adfærd
Hvem er forpligtet til at indberette?
Alle4, der får formodning om eksamenssnyd, er forpligtet til at følge op på mistanken og hvis formodningen
opretholdes, at indberette sagen til uddannelseslederen.
Indberetning
Bestyrkes formodningen om eksamenssnyd, skal eksaminator og/eller censor indberette sagen skriftligt til
uddannelseslederen for den pågældende uddannelse.5 Eksaminator og/eller censor underretter samtidig
den studerende om at sagen er indberettet til uddannelseslederen. Hvis der ikke på indberetningstidspunktet allerede er meddelt en bedømmelse, foretages der ingen bedømmelse og der noteres ”Ikke
afleveret" på karakterlisten.
Uddannelseslederen
Når uddannelseslederen modtager en indberetning om eksamenssnyd, skal han/hun beslutte enten at
afvise sagen eller at fortsætte sagsbehandlingen. Hvis uddannelseslederen beslutter at fortsætte
sagsbehandlingen, sørger han/hun dels for at indhente eventuelt manglende dokumentation og dels for at
indkalde den studerende til en samtale, hvor den studerende har mulighed for at forholde sig til
indberetningen. Indkaldelsen bilægges kopi af indberetningen og skal indeholde oplysning om at samtalen
vedrører en formodning om eksamenssnyd og om, at den studerende har ret til at møde med en bisidder
ved samtalen. Bisidder kan under samtalen rådgive den studerende, men må ikke deltage i samtalen. Er det
ikke muligt at afholde en sådan aftale, anvendes i stedet skriftlig kommunikation.
Afvises sagen af uddannelseslederen, foretages bedømmelse på almindelig vis, hvis der ikke allerede er
foretaget en bedømmelse.
3
Jf. Eksamensbekendtgørelsen §18, stk.3
Alle er i denne forbindelse, studieadministration, herunder eksamensvagter, vejleder/eksaminator, øvrige
undervisere, ledelse, bibliotekar, censor og medstuderende.
4
5
Jf. Eksamensbekendtgørelsens § 18, stk. 2.
7
Sanktioner ved eksamenssnyd og forstyrrende adfærd
På baggrund af indberetningen og samtalen træffer uddannelseslederen beslutning om, hvorvidt der er tale
om eksamenssnyd samt om hvilken form for sanktion der er aktuel over for den studerende.
Uddannelseslederen kan kun træffe beslutning om sanktion, hvis der efter hans/hendes opfattelse uden for
enhver rimelig tvivl, er tale om eksamenssnyd.
Forholdet indberettes til uddannelseschefen, hvis forholdet er så groft at det vurderes at det bør føre til en
bortvisning fra uddannelsesinstitutionen. I alle øvrige tilfælde træffer uddannelseslederen selv afgørelse i
sagen. Den endelige afgørelse meddeles skriftligt til den studerende med kopi til indberetteren og
studievejlederen samt lægges i den studerendes studiemappe.
Sanktionsformer
Såfremt det findes bevist at der er tale om eksamenssnyd, anvendes én eller flere af følgende sanktioner:
• Advarsel - tildeling af en skriftlig eller mundtlig advarsel mod overtrædelser af reglerne.
• Bortvisning fra en skriftlig eksamen med tilstedeværelse på uddannelsesinstitutionen, hvis eksamensreglerne findes overtrådt.6 Det indebærer at den studerende registreres som ’udeblevet’ fra den pågældende
eksamen.
• Annullering af en skriftlig opgave. Annulleringen omfatter den skriftlige opgave, hvorved der er
konstateret eksamenssnyd. Annulleringen kan ske, uanset om der allerede er meddelt en bedømmelse.
Den studerende noteres for at have brugt ét eksamensforsøg.7 En gentaget udfærdigelse af en opgave med
uretmæssig hjælp eller ikke tilladte hjælpemidler vil medføre permanent bortvisning fra den pågældende
uddannelse.
• Bortvisning fra uddannelsen.
Hvis forholdet udgør en grov eksamenssnyd eller eksamenssnyd gentages, bortvises den studerende fra
uddannelsesinstitutionen. Bortvisningen kan være tidsbegrænset eller permanent.8 Bortvisningen
indebærer, at den studerende i bortvisningsperioden er udelukket fra alle aktiviteter i VIA University
College - herunder al deltagelse i undervisning og eksaminer. Ved en tidsbegrænset bortvisning registreres
den studerende som havende orlov i bortvisningsperioden. Efter bortvisningsperioden genoptages den
studerende automatisk som studerende ved den pågældende uddannelse i VIA.
Udover ovennævnte sanktioner kan det komme på tale at foretage politianmeldelse, hvis der er tale om
civilretslige forhold.
6
Jf. Eksamensbekendtgørelsens § 18, stk.2.2.pkt
7
Jf. Eksamensbekendtgørelsens § 18, stk. 5
8
Jf. Eksamensbekendtgørelsens § 18, stk. 4
8
3. Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder
Udgangspunktet for samarbejdet mellem Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro og de kliniske
undervisningssteder er:
 At sikre sammenhæng mellem den teoretiske og kliniske undervisning i sygeplejerskeuddannelsen,
herunder forberedelse til den kliniske undervisning samt videreudvikling af viden, færdigheder og
kompetencer erhvervet gennem den teoretiske og kliniske undervisning.
 At sikre kvalitet og kvalitetsudvikling i den kliniske undervisning.
 At sikre gensidig information om centrale tendenser i professionen og i uddannelsen og initiere
tiltag i relation til disse tendenser.
 At sikre rammer og vilkår der understøtter den studerendes realisering af mål for læringsudbytte
med fokus på den kliniske undervisning.
 Skabe rammer og vilkår for udlånsstillinger mellem uddannelsesenhederne og de kliniske
undervisningssteder.
 Skabe rammer og vilkår for fælles udviklingsaktiviteter mellem uddannelsesenhederne og de
kliniske undervisningssteder.
Organisering af samarbejdet sker i forskellige fora og på forskellige niveauer, regionalt, kommunalt og
lokalt
 Regionalt samarbejde
På regionalt niveau samarbejdes overordnet i tre fora:
 Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College

Klinisk Dialogforum – overordnet samarbejdsorgan mellem Region Midtjylland, kommunerne i
regionen og VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole
 Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College
Uddannelsesudvalget er nedsat i henhold til Lov om professionshøjskoler, § 18 og vedtægt for
Professionshøjskolen VIA University College, § 16.
Formål
 Uddannelsesudvalget skal medvirke til at sikre den regionale og nationale dækning af professionsbacheloruddannelsen og bidrage til vækst og udvikling af erhverv og profession.

Uddannelsesudvalget skal sikre et fokus på den enkelte uddannelses særlige faglige profil, identitet
og kultur.

Uddannelsesudvalget skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem uddannelsesniveauer samt
forskning og udvikling inden for og i relation til professionsbacheloruddannelsen.
Sammensætning
Udvalget sammensættes af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter fra uddannelsens arbejdsmarked,
en eller flere personer med faglig indsigt, en eller flere repræsentanter for de adgangsgivende uddannelser,
en eller flere repræsentanter for den for uddannelsen relevante forskningssektor, en eller flere
9
repræsentanter for uddannelsens praktikområde samt en eller flere personer med en bredere
indgangsvinkel til uddannelsen.
Uddannelsesudvalget varetager følgende opgaver:
 Rådgiver bestyrelsen, rektor, højskoledirektøren og ledelsen af det pågældende
uddannelsesområde om uddannelsens indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale
og nationale uddannelsesdækning.

Afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder til bestyrelsens eller rektors
godkendelse.

Høres om uddannelsespolitiske forhold der er aktuelle i professionshøjskolen.
 Klinisk Dialogforum
Klinisk Dialogforum er et overordnet samarbejdsorgan mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen
samt VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole, om klinisk uddannelse af studerende i de
sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser i VIA. Medlemmer af Klinisk Dialogforum er
repræsentanter fra Region Midtjylland, alle kommuner i regionen samt Sundhedsfaglig Højskole. Det kan
blive relevant at invitere repræsentanter fra private institutioner med til møder.
Formål
Formålet med Klinisk Dialogforum er at sikre fælles dialog og fælles forståelse af klinisk uddannelse og
sammenhæng mellem den teoretiske og den kliniske del af uddannelserne.
Klinisk Dialogforum omfatter alle sundhedsfaglige uddannelser i VIA, men der kan være møder eller dele af
møder som kun omfatter sygeplejerskeuddannelsen.
Temaer
Temaer for drøftelse i Klinisk Dialogforum er følgende:
 Rammer for klinisk uddannelse/praktik
 Sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske del af uddannelsen
 Kvalitet i klinisk uddannelse/praktik og udvikling af nye tilrettelæggelsesformer
 De kliniske vejlederes/kliniske underviseres kompetencer
 Evaluering af klinisk undervisning
 Formulering af forslag til indsatsområder
 Formulering af beslutningsgrundlag
 Udveksling af viden om centrale tendenser fra henholdsvis det nære og det specialiserede
sundhedsvæsen og uddannelserne - herunder erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og
praksisorienteret udviklings- og forskningsarbejde
Økonomiske forhold drøftes ikke i Klinisk Dialogforum.
Klinisk Dialogforum kan nedsætte arbejdsgrupper omkring såvel monofaglige som tværprofessionelle
temaer.
I regi af Klinisk Dialogforum afholdes en årlig konference, hvor strategiske temaer ift. det kliniske
uddannelsesområde drøftes. Konferencen skal have fokus på tværprofessionelt stof og på strategiske
10
temaer omhandlende hvordan uddannelserne udvikles til den praksis de studerende skal agere i som
færdiguddannede.
Repræsentanter:
1 uddannelseschef fra Sundhedsfaglig Højskole, VIA UC (formand)
2-6 uddannelsesledere fra Sundhedsfaglig Højskole, VIA UC
1-2 repræsentanter fra hver kommune i den midtjyske region
5-6 repræsentanter fra de fem somatiske hospitaler og Psykiatri og Social i Region
Midtjylland
1-2 Repræsentanter fra staben i Region Midtjylland
1 konsulent fra KKR
Repræsentanterne fra kommunerne, hospitalsenhederne samt psykiatri og social i regionen skal have
ledelsesmæssig forankring og må gerne være uddannelsesansvarlige.
Der kan desuden inviteres gæster til deltagelse i møderne i Klinisk Dialogforum fx fra relevante private
institutioner og virksomheder.
Mødefrekvens
Der afholdes 3 årlige møder (januar, juni og september måned).
Dagsorden
Dagsorden opdeles i en generel del af interesse for alle samt en fagspecifik del, hvis der er behov for det.
Sekretariatsfunktion
VIA University College varetager sekretariatsfunktionen. Punkter til dagsorden indsendes 14 dage før
mødet. Dagsorden med bilag udsendes en uge før mødet. Der udformes beslutningsreferat, som udsendes
senest 3 uger efter mødet.
Klinisk Dialogforum vurderes efter 1 års funktion – dvs. inden sommeren 2015.
Vedtaget på fælles OSKU-møde d. 11. juni 2014
Koordineret samarbejde om de kliniske undervisningspladser
Samarbejdet om de kliniske undervisningspladser tager udgangspunkt i at hvert hospital og hver kommune
samarbejder med én primær uddannelsesenhed og én sekundær uddannelsesenhed. Afvigelser herfra kan
forekomme efter aftale mellem VIA University College og det enkelte kliniske undervisningssted.
Hvert år i oktober indmeldes antallet af kliniske undervisningspladser for henholdsvis somatisk hospital,
psykiatri og primær sundhedssektor fordelt på enheder (hospitaler, psykiatriske enheder og kommuner) til
sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College. Det sikres hermed, at der er kliniske
undervisningspladser til det aktuelle antal studerende.
Uddannelsesenhederne for sygeplejerskeuddannelsen koordinerer dernæst fordelingen af studerende på
de kliniske undervisningssteder.
11
Aftaler vedrørende en overordnet fordeling af studerende på konkrete uddannelsesforløb sker via
samarbejde mellem uddannelseslederen på sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro og den
uddannelsesansvarlige ved somatiske sygehuse, i psykiatrien og i kommunerne.
4. Lokalt samarbejde
Det lokale samarbejde er organiseret på 3 niveauer og i 4 forskellige fora:
 Samarbejde på ledelsesniveau mellem Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro og de kliniske
undervisningssteder, som benyttes af sygeplejestuderende ved Sygeplejerskeuddannelsen i
Fagligt Ledelsesudvalg.
 Samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro og de uddannelsesansvarlige
sygeplejersker fra de kliniske undervisningssteder – Fagligt Koordinations- og Udviklingsudvalg.
 Samarbejde mellem undervisere ved Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro og de kliniske
vejledere.
 Samarbejde mellem studerende, kliniske vejledere og undervisere ved
Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro om den studerendes individuelle kliniske
undervisningsforløb.
 Fagligt Ledelses- og Udviklingsudvalg
Udvalget er det overordnede ledelsesorgan mellem sygeplejerskeuddannelsen og det kliniske
uddannelsesfelt på hospitaler og i kommuner, hvor overordnede strategiske og udviklingsmæssige
spørgsmål i relation til bachelor-, diplom-, masteruddannelser og forskningsaktivitet drøftes og besluttes.
Udvalget står for afklaring af principielle overordnede sager vedrørende den kliniske undervisning til
bachelorstuderende - herunder internationalisering og forhold vedrørende dimensionering og
aftagerforventninger til sygeplejekompetencer.
Kommissorium form Fagligt Ledelses- og Udviklingsudvalg (besluttet på Fagligt Ledelsesudvalgsmøde den
23. april 2012)
Formål og ansvarsområde:

På strategisk taktisk niveau at drøfte, evaluere og videreudvikle samarbejdet og de indgåede aftaler
vedr. rammer og vilkår for den studerendes læring i SIH, herunder bl.a.:
o Udvikling af det gode – eller skal det være det sublime - læringsmiljø for studerende og det
gode udviklingsmiljø i klinikken, herunder inddragelse af studerende og undervisere i
udviklingsprojekter i den kliniske undervisning.
o Udvikling af den teoretiske undervisning med inddragelse af eksterne undervisere fra
klinikken.
o Generering af fælles udviklingsprojekter mellem uddannelse og klinikken og på tværs af
sektorer.
o Rammer og vilkår for udlånsstillinger mellem uddannelsesinstitutionen og de kliniske
undervisningssteder.
o På overordnet plan at behandle evaluering og kvalitetssikring af SIH.
o På relevante områder at fremsende dagsordenpunkter til behandling i Klinisk Dialogforum.
12
Medlemmer: Ledelsesrepræsentanter der kan tage strategiske beslutninger indenfor udvalgets
ansvarsområde, -én fra hver af SIH’s samarbejdskommuner, én fra Hospitalsenheden Vest (HEV), én
Regionspsykiatrien Vest (RV) og én SIH. Desuden kan ressourcepersoner inviteres til at deltage i udvalgets
møder f.eks. SFH’s uddannelseschef. Udvalgets formand er uddannelseslederen fra SIH.
Mødefrekvens: 4 gange årligt á 2 ½ time, hvoraf ét af møderne er forbeholdt med særligt fokus på mere
tematiseret udviklingsdrøftelse.
Dagsorden og referater: Medlemmerne er gensidigt forpligtet til at indsende dagsordenpunkter samt til at
sikre at det strategiske niveau fastholdes.
SIH sammensætter og udsender dagsorden samt sørger for konklusionsreferater.
 Fagligt Koordinations- og Udviklingsudvalg
Udvalget er beslutningsorgan vedrørende koordinering og udvikling af den kliniske undervisning for
bachelorstuderende på baggrund af beslutninger truffet i Fagligt ledelsesudvalg.
Udvalget står for:
 Drøftelse af retningslinjer og procedurer for den kliniske undervisning for bachelorstuderende.
 Overordnede principielle drøftelser vedrørende fordeling af kliniske undervisningssteder.
 Overordnede drøftelser af hvordan den kliniske undervisning forberedes, tilrettelægges og
gennemføres i overensstemmelse med godkendelse af det kliniske undervisningssted.
 Overordnet koordinering og evaluering af indholdet i den kliniske undervisning til det enkelte
semester.
Deltagere er: Uddannelsesansvarlige for det kliniske felt indenfor det somatiske sygehusområde (1 person),
uddannelsesansvarlige for det kliniske felt indenfor det primærkommunale område (1 fra hver kommune)
og sundhedsplejen (1 person),
uddannelsesansvarlige for det kliniske felt indenfor det psykiatriske sygehusområde (1-2 personer)
uddannelseschef og studiekoordinator,
undervisere fra sygeplejerskeuddannelsen (2 personer),
studievejlederen ad hoc,
ressourcepersoner kan indkaldes til ad hoc-grupper fra alle repræsenterede områder
Mødehyppighed: 3 timer 4 gange årligt.

Temadage med deltagelse af undervisere fra sygeplejerskeuddannelsen og vejledere fra de kliniske
undervisningssteder
Formålet med disse temadage: Dialog, gensidig information og beslutninger i forhold til sammenhæng
mellem den teoretiske og kliniske undervisning.
Deltagere: Sygeplejerskeuddannelsens uddannelsesleder, undervisere fra sygeplejerskeuddannelsen og
vejledere fra de konkrete kliniske undervisningssteder og de uddannelsesansvarlige.
Mødehyppighed: 6 timer 2 gange årligt - tilrettelagt som temadage. Temadagene bliver planlagt af en
nedsat ad hoc-gruppe af det Faglige Koordinations- og Udviklingsudvalg.
13
 Samarbejdet mellem studerende, klinisk vejleder og undervisere fra sygeplejerskeuddannelsen med
henblik på den enkelte studerendes kliniske undervisningsforløb og bedømmelse
På de enkelte kliniske undervisningssteder samarbejder den kliniske vejleder og underviseren fra
sygeplejerskeuddannelsen om spørgsmål der vedrører de aktuelle studerende. Underviseren fra
sygeplejerskeuddannelsen deltager i seminarer og som eksaminator ved interne kliniske prøver.
 Godkendelse af kliniske undervisningssteder
På baggrund af generel klinisk studieplan – udarbejdet af det kliniske undervisningssted – godkender
Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro de kliniske undervisningssteder ud fra kravene beskrevet under
punkt 7 i studieordningen. Godkendelse af kliniske undervisningssteder revurderes minimum hver 3. år,
jævnfør punkt 7 i studieordningen, eller når der sker væsentlige ændringer på det kliniske
undervisningssted.
 Samarbejde og aftaler vedrørende udviklingsaktiviteter og forskning
Hensigten med samarbejdet er, at studerende og undervisere involveres i udviklings- og
forskningsaktiviteter i samarbejde med de kliniske undervisningssteder.
 Evalueringskoncept
Der er udviklet et fælles evalueringskoncept for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen i VIA
University College omfattende alle kliniske moduler.
Konceptet omfatter i sit oplæg:
 Studenterevaluering via elektronisk-baseret spørgeskema som hovedevalueringsmetode. Viden om
problematiske felter, udviklingsforsøg mv. søges suppleret via andre evalueringsmetoder f.eks.
fokusgruppeinterviews.

Løbende evaluering af alle kliniske undervisningsforløb.
Indholdsmæssigt fokus i evaluering er på:
 Den kliniske undervisnings organisering og tilrettelæggelse

Vurdering af det kliniske læringsmiljø

Læringsmiljø

Vejlednings- og evalueringstilbud

Overordnet vurdering af det samlede kliniske undervisningsforløb
 Rammer og vilkår for ”udlånsstillinger” mellem uddannelsesinstitutionen og de kliniske
undervisningssteder
Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro og Hospitalsenheden Vest har med tilknytning til Deakin University,
Melbourne indgået aftale om ansættelse af en fælles forskningslektor. I en kombinationsstilling skal
forskningslektoren varetage undervisnings- og forskningsaktiviteter i sygepleje på grund-, efter- og
videreuddannelsesniveau samt skabe mulighed for at bachelor-, master- og kandidatstuderende kan indgå i
14
igangværende forskningsprojekter. Ved Hospitalsenheden Vest skal forskningslektoren varetage
forskningsopgaver og udvikle ny viden om sygepleje som kan øge kvaliteten at patientplejen og medvirke til
videreudvikling af et udviklings- og forskningsmiljø med inddragelse af undervisere og studerende.
5. Internationale uddannelsesmuligheder
Internationalisering i Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College
Formålet med internationalisering i uddannelsen er at uddanne de studerende til at agere professionelt
inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i en globaliseret verden.
Internationalisering sigter mod at de studerende opnår internationale og interkulturelle kompetencer, der
indebærer viden om og respekt for andre kulturer samt evne til at reflektere over egne kulturelle værdier
og forstå hvordan disse kan influere på sygeplejepraksis. Endvidere tilstræbes det, at studerende får viden
om andre kulturers opfattelser af sundhed og sygdom samt om de sundhedsproblemer, som i Danmark
overvejende vedrører mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Internationalisering indgår i den
daglige undervisning på tværs af sundhedsuddannelser nationalt samt på uddannelsesinstitutioner i
udlandet.
Internationale og interkulturelle kompetencer erhverves under uddannelse gennem etablering af
internationale netværk, herunder vidensudvikling og vidensdeling med afsæt i omverdenens viden og
praksiserfaringer som afsæt for refleksion før, under og efter et studieophold.
Centralt for at erhverve internationale og interkulturelle kompetencer er:
 Det faglige perspektiv, hvor den studerende har fokus på viden.

Det personlige perspektiv, hvor den studerende har fokus på personlig udvikling.

Det interkulturelle perspektiv, hvor den studerende har fokus på at indgå i relationer med
fagprofessionelle, patienter og borgere i andre lande.
Konkret betyder det:
 At der inddrages en international og interkulturel dimension i tilrettelæggelsen af undervisnings- og
arbejdsformer i uddannelsen.

At der skabes rammer og vilkår for studerende med henblik på at gennemføre studieophold i
udlandet som kan give merit i uddannelsen i Danmark.
Uddannelsesinstitutionen giver tilsagn om forhåndsmerit, hvis betingelserne herfor er til stede. (BEK nr. 29
af 24/01/2008, kap. 7). Jf. uddybning i efterfølgende afsnit 4.1.
 Studieophold i udlandet
Studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College har mulighed for at tage dele af den
teoretiske og/eller kliniske uddannelse i udlandet på godkendte uddannelsessteder.
15
VIA University College har aftaler med forskellige uddannelsessteder i Norden, Europa, Australien og Asien.
Learning agreement sikrer den studerende et fagligt niveau, der svarer til niveauet i den danske uddannelse
på det aktuelle uddannelsessted. Studieophold i udlandet er muligt efter at den studerende har bestået
modul 4, dvs. i modulerne 5-13, afhængigt af mulighederne på uddannelsesstedet i udlandet.
Studieophold kan planlægges som længere perioder af minimum 12 ugers og maksimum 12 måneders
varighed eller i korte perioder som f.eks. sommerskole, studietur eller deltagelse i European Nursing
Module.
Et studieophold vil ofte kræve fleksibilitet af den studerende idet partnerinstitutionerne ofte begynder
semestre eller moduler på andre tidspunkter end danske uddannelsesinstitutioner. Det kan betyde at
danske studerende må påbegynde eller afslutte et studieophold i forbindelse med en skemafri periode.
På hjemmesiden – eller via dette link:
http://www.viauc.dk/sygeplejerske/nuvaerendestuderende/udveksling/Sider/internationalemuligheder.as
px kan du finde ”Guide til studieophold i udlandet”, som giver svar på næsten alt fra hvordan man som
studerende kommer i gang med at finde studiemuligheder i udlandet til vaccination, kultur og forsikring.
På hjemmesiden eller via dette link:
http://www.viauc.dk/sygeplejerske/nuvaerendestuderende/udveksling/hvorhenoghvornaar/Sider/hvorhen
.aspx – findes en oversigt over mulige studiesteder i udlandet.
Merit
Længere studieophold
Hvis læringsudbyttet for det modul, der søges merit for, er opnået, tildeles den studerende forhåndsmerit.
Ved studieophold i hele moduler eller hele semestre accepteres partnerinstitutionens bedømmelse af såvel
teoretiske som kliniske uddannelsesforløb med efterfølgende tildeling af ECTS-point. Under længere
studieophold i udlandet er den internationale koordinator på hjeminstitutionen kontaktperson for den
studerende.
Kortere studieophold
Under korte studieophold gennemføres fastlagte studieaktiviteter og fastlagte prøver som udgangspunkt
på egen uddannelsesinstitution og der tilknyttes en vejleder fra hjeminstitutionen. Studieopholdet påføres
eksamensbeviset.
Kriterier for at blive godkendt til studieophold i udlandet
 Den studerende besidder viden, færdigheder og kompetencer inden for de forudgående modulers
læringsudbytte - herunder beståede teoretiske og kliniske prøver.

Den studerende har indsigt i egne ressourcer og kan skriftligt begrunde hvorfor studieopholdet har
faglig og personlig relevans.

Den studerende har de sproglige forudsætninger der modsvarer partnerinstitutionens krav og/eller
sandsynliggør et tilfredsstillende udbytte af det ansøgte studieophold.
16

Studievejleder/international koordinator vurderer på baggrund af ovenstående kriterier og en
samtale med den studerende den pågældende studerendes egnethed til internationalt
studieophold.
Hvis der er flere studerende der søger studieophold ved en partnerinstitution end partnerinstitutionen kan
modtage, vil udvælgelsen ske under hensyntagen til en ligelig fordeling imellem studerende på de enkelte
uddannelsesenheder i VIA University College.
Den studerende skal udarbejde et rejsebrev med refleksioner over læringsudbyttet af studieopholdet.
Rejsebrevet offentliggøres så studerende der overvejer at søge studieophold i udlandet, kan orientere sig
om andres erfaringer. Derudover er der en forventning om at studerende, som har været på studieophold i
udlandet, er ’host students’ for studerende som kommer fra andre lande til sygeplejerskeuddannelsen i VIA
University College for at studere.
Økonomi
S.U. samt studielån udbetales under studieopholdet til ophold der meriteres og ikke medfører
studieforlængelse. I forbindelse med studier ved en anden uddannelsesinstitution kan der søges stipendier.
Sygeforsikring.
I Norden er studerende forsikret med samme behandling som landets egne borgere via det gule
sygesikringskort.
I EU er studerende forsikret med samme behandling som landets egne borgere via det blå EUsygesikringskort.
Det kan være en fordel at have en rejseforsikring, idet hjemtransport til Danmark ikke er inkluderet i
hverken det gule sygesikringskort eller i det blå EU-sygesikringskort.
Uden for EU skal der altid tegnes rejsesygeforsikring.
Erhvervsansvarsforsikring
Dansk Sygeplejeråd har tegnet en erhvervsansvarsforsikring som medfører at sygeplejestuderende, som er
medlem af Dansk Sygeplejeråd, udover at være forsikret under praktik og udførelse af praktiske øvelser i
undervisningen i Danmark også er forsikret under rejser indtil 1 års varighed eller midlertidigt ophold som
er et naturligt led i uddannelsen. Forsikringen dækker for skader på personer og/eller ting opstået ved
udøvelse af sygepleje i forbindelse med uddannelsen.
Den studerende får udleveret skriftlig information om rejseforsikring og erhvervsskadeforsikring. Den
studerende dokumenterer både herfor og for at være forsikret enten som medlem af Dansk Sygeplejeråd
eller en tilsvarende forsikring.
Helbredsmæssige foranstaltninger
Der kan være forskellige krav om vaccinationer eller tests som varierer efter de udenlandske
uddannelsesinstitutioners krav. Ved hjemkomst og inden påbegyndelse af kliniske studier skal den
studerende podes for MRSA efter gældende regler i Region Midtjylland.
Børne- og straffeattest
Den studerende skal ofte, afhængigt af det enkelte lands lovgivning, medbringe ren straffeattest og
børneattest (Criminal Record) til uddannelsesinstitutionen i forbindelse med studieopholdet.
17
Aftaler om studieophold i udlandet
Norden
Sygeplejerskeuddannelsen har samarbejdsaftaler gennem deltagelse i Nordplus - netværk af
uddannelsesinstitutioner i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. Aktuelt er sygeplejerskeuddannelsen
i VIA med i netværkene Nordlink, Nordman, Nordhelse, samt Danosfi.
http://www.ha.ax/text.con?iPage=717
Europa
Sygeplejerskeuddannelsen har samarbejdsaftaler i Erasmus-programmet gennem bilaterale aftaler med
udvalgte uddannelsesinstitutioner i Europa. Information om de udvalgte samarbejdspartnere findes på
www.viauc.dk under sygeplejerskeuddannelsen.
Australien - Exchange agreement med 1-1 udveksling
Deakin University, School of Nursing (www.deakin.edu.au)
Landsdækkende udvekslingsaftaler
Thailand
Mahidol University, Department of Nursing (www.ra.mahidol.ac.th/nurse/eng/main/index.php)
Australien.
Sydney South West Area Health Service (www.sswahs.nsw.gov.au)
School of Nursing and Midwifery, UTAS in Launceston, Tasmania (www.international.utas.edu.au)
18