Veje til vækst og nye jobs
Infrastrukturtiltag for at understøtte en
dynamisk erhvervsudvikling
Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og
Udenrigsanliggender
Vittus Qujaukitsoq
Konference om udvikling af den offentlige sektor, 5. juni 2015
1
Erhvervs- og
arbejdsmarkedspolitik
 Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken er to sider
af samme sag.
 Modernisering af erhvervslovgivningen
 Evaluering og udvikling af støtteordninger
 Ny national turiststrategi
 Udbygning af lufthavnsinfrastruktur
 Krydstogtafgift og havneinfrastruktur
 Isfjordscentret i Ilulissat og andre visitorcentre
 Beskæftigelsesstrategien ”Et trygt
arbejdsmarked”.
2
Erhvervspolitiske tiltag
 Bedre rammevilkår for de grønlandske virksomheder
 Ajourføring af erhvervslovgivning
 Kredit- og investeringssamarbejde
 EKF-kreditter til projekter i Grønland
 Vækstkautioner i regi af Vækstfonden
 Den nordiske og Den europæiske Investeringsbank
 Evaluering af erhvervsstøtteordningerne
 Ny national turismestrategi
3
Ajourføring af erhvervslovgivning
 For at skabe de bedste rammer for erhvervslivet har Naalakkersuisut
igangsat et samarbejde med den danske regering om modernisering af de
grønlandske erhvervsrammer.








Aktieselskabsloven
Anpartsselskabsloven
Bogføringsloven
Årsregnskabsloven
Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer
Lov om erhvervsdrivende fonde
Lov om finansiel virksomhed
Voldgiftsloven
Kredit- og investeringssamarbejde
 Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel har i
samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet udarbejdet en
fællesrapport om kommercielle erhvervsmuligheder i Grønland.
 Fællesrapporten indeholder 12 anbefalinger, herunder bl.a at:
 Grønland bliver omfattet af garantiordningerne i Eksport Kredit
Fonden.
Naalakkersuisut har overfor Erhvervs- og Vækstministeriet
udtrykt ønske om at garantiordningerne også skal omfatte
fiskeriet.
 Grønland og Danmark i fællesskab arbejder for etableringen af
en arktisk lånefacilitet i den Nordiske Investeringsbank til
eksempelvis råstofprojekter.
Kredit- og investeringssamarbejde
 Den danske Eksportkreditfond (EKF) kan anvendes til
finansiering af projekter i Grønland, hvor der indgår danske
leverandører. Fonden kan finansiere mere end den danske
andel af leverancerne.
 Vækstfonden stiller en garantiramme på 5 mio. kr. til rådighed
for vækstkautioner i Grønland. Rammen udmøntes gennem
pengeinstituterne.
 Der arbejdes på, at Grønland bliver omfattet af ”Den europæiske
fond for strategiske investeringer” i regi af Den europæiske
Investeringsbank. Om det lykkes vil sandsynligvis afklares hen
over sommeren.
 Fonden vil stille garantier for kommercielle lån.
Erhvervslovgivning
 På FM2015 fremsætter Naalakkersuisut
 beslutningsforslag om ikrafttræden af lov for Grønland
om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR),
 lov om kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD
IV) samt
 lov om betalingstjenester og elektroniske penge.
 Formålet er at Grønland bliver omfattet af det ensartede,
fælleseuropæiske grundlag for udøvelse af virksomhed
som kreditinstitut eller investeringsselskab. Dette vil sikre
at grønlandske virksomheder kan bevare de samme
finansieringsmuligheder som i dag.
 Hvis reglerne ikke implementeres vil dette kunne
indebærer langt højere renteomkostninger samt øgede
kapitalkrav for de grønlandske virksomheder.
Erhvervslovgivning
 Processen med CRR er inddelt i to tempi for at få
behandlet de principielle spørgsmål på FM 2015 og
dermed give medlemmerne af Inatsisartut mulighed for at
tage stilling til arbejdet med at implementere EU-reglerne
i Grønland og derved sikre den finansielle sektor i
Grønland.
 På EM 2015 fremsættes de resterende 14 anordninger af
love som er en forudsætning for at lov for Grønland om
kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og
investeringsselskaber (CRR) kan træde i kraft.
 Når alle anordninger er behandlet vil CRR-loven kunne
træde i kraft og Grønland vil i løbet af efteråret 2015
kunne blive optaget på listen over godkendte lande.
Erhvervslovgivning
 Arbejdet med ajourføring af de danske love sker for at sikre at Grønland har
de samme finansielle regler som Danmark og EU.
 Naalakkersuisut lægger stor vægt på arbejdet, da dette vil have stor
betydning for at bibeholde omverdenens tillid til den grønlandske finansielle
sektor og dermed tilliden til at investere i Grønlands erhvervsliv.
 Fremadrettet skal der i samarbejde med Erhvervsministeriet udarbejdes en
enkel og systematisk fremgangsmåde for gennemførelse af danske regler og
EU-regler for finansielle og erhvervsmæssige forhold i Grønland.
Evaluering af
erhvervsstøtteordningerne
 Naalakkersuisut gennemfører en evaluering af effekten af de nuværende
erhvervsstøtteordninger.
 Produktudviklingsstøtte
 Klippekort-ordning – iværksætter afklaring
 Eksportrådgivning
 Særlig indsat for fremme af grønlandske fødevarer
 Evalueringen skal danne grundlag for eventuelle justeringer af den samlede
indsats og eventuelt nye tiltag.
10
Ny national turismestrategi
 Ny vækstplan for turismen med fokus
på
 Infrastruktur
 Afgiftsstruktur
 Rammebetingelser –
turismekoncessioner
 Samspil med kommunale/regionale
strategier
 Afholdelse af regionale
turismeseminarer
 Vækstpotentialer og
samfundsøkonomiske gevinster
11
Nøglebegreber – udvikling af
turismen
 Tilgængelighed
 ‘fornuftige billetpriser’
 Direct flights – udvalgte baneforlængelser
 Satse på udvikling af flere regioner
 Regional sammenhæng i infrastruktur
 Man skal kunne komme nemt og ikke for dyrt omkring i regionen
 Man skal kunne regne med de lokale transportmuligheder – fast sejlplan
 Tilstrækkelig overnatningskapacitet
 Privat sektor har hidtil kunnet matche udviklingen – dette forventes fortsat
at være tilfældet.
 Tilstrækkelig oplevelseskapacitet
 Attraktioner/udflugter
 God service – oplevet kvalitet.
12
Et betydeligt besparelsespotentiale
ved udbygget infrastruktur
Cost of available seat mil (cASM) calculations for the Greenland Air
Traffic system 2015
Anvendes til
Flytype
Airbus 330200
DHC 8-200
DHC 8-Q400
Airbus 320
Boeing 737
MAX
DKK pr.
sæde mil
Atlantflyvning
0,58
Indenrigsflyvning
på korte baner
Indenrigsflyvning
på forlængede
baner
Atlantflyvning
Atlantflyvning
1,79
1,04
0,47
CASM index
GOHCPH
JAV-CPH
UAKCPH
0,54
Scenario 0,
som i dag
Scenario 1,
GOH and JAV, 1199 m.
Scenario 2a,
KEF hub, GOH og JAV
>2200 m.
Scenario 2b,
direkte CPH, GOH,
JAV >2200m.
Kilde: AirInsight baseret på producentdata og Rambøll A/S
100
100
100
91
92
86
79
80
62
72
71
56
Priseffekter på basis af
omkostningsreduktion.
 Udbygning af Ilulissat og Nuuk til 1199 m. giver basis for prisfald i
størrelsesordenen 9 %.
 Udbygning af Ilulissat og Nuuk til 2199 m. giver basis for prisfald i
størrelsesordenen 25 %. Hvortil kommer eventuel priseffekt af øget
konkurrence.
 Udbygning af Ilulissat og Nuuk til 1799 m. giver principielt mulighed for
samme rækkevidde som 2199 m. men
 1799 m. kan kun beflyves med maskiner, der er særligt forberedt til korte
baner, eller maskiner der flyver med reduceret nyttelast.
 Derfor vil 1799 m. baner ikke give fuldt udbytte i form af prisfald og øget
konkurrence i forhold til 2199 m.
 Udbygning af Ilulissat til 2800 m. kan på sigt ske som forlængelse fra 2199
m., hvilket vil muliggøre yderligere langdistanceflyvning til Grønland
14
Markedssegmenter - turister
HOVEDSEGMENTER
Hjemmehørende i Grønland. Ikke
prisfølsomt (-0,8)
Erhvervsturister – ikke prisfølsomt (0,5)
Ferieturister - segmentet er meget
prisfølsomt (-3,2) og der er stor
konkurrence med andre “adventure
destinationer”.
Kilde: Rambøll A/S
Mulige mængde effekter
 Mængdeeffekt = elasticitet x prisændring
 Ferieturister:
 Scenarie 1 (1199 m. baner) 3,2 x 9 = 28,8 % vækst
 Scenarie 2 (2199 m. baner) 3,2 x 25 = 80 % vækst
 Erhvervsturister:
 Scenarie 1 (1199 m. baner) 0,5 x 9 = 4,5 % vækst
 Scenarie 2 (2199 m. baner) 0,5 x 25 = 12,5 % vækst
 Væksten ovenfor vil først slå fuldt igennem efter en vis periode –
sandsynligvis op til fem år.
 Effekterne forstærkes hvis øget konkurrence slår igennem på priserne.
 Effekterne er excl. vækst på basis af almindelig økonomisk udvikling.
16
Vækstpotentiale
Scenarie 1: Mindre baneforlængelser i Ilulissat og Nuuk (1199 m).
Scenarie 2: Længere baneforlængelser i Ilulissat og Nuuk (2199 m).
Scenarie
Prisnedsættelse
1
9%
2
25 %
2 (supervækst)
-
Antal
Antal
ferieturister ferieturister i
2015
2040
Antal
erhvervsturister 2015
ca. 44.000
26.006
ca. 61.000
Antal
erhvervsturister i 2040
ca. 13.000
10.980
ca. 71.000
ca. 13.500
ca. 13.500
Kommentarer
• Det total turister er 36.645 baseret på antal overnattende gæster på hotel i Grønland
2014.
• Ferieturister antages at udgøre 70 pct.
• Effekt af prisreduktionen stabiliserer sig efter 5 år i en ny ligevægt.
• Der er tale om en isoleret fremskrivning af potentialet på baggrund af pris og
tilgængelighed uden andre potentielle tiltag. Derudover indgår en generel vækst på 1,5
pct. p.a.
17
• Elasticiteten for ferieturister forventes at være -3,2 og for erhvervsturister -0,5.
Kilde: Rambøll A/S
Konklusion fra samfundsøkonomisk
analyse (1/2)
Nettonutidsværdi (mio. kr.)

Med lange baner i GOH og JAV samt
nye baner i Sydgrønland og
Østgrønland samt muligvis korte baner
lokalt, vil investeringsbehovet være +/3 mia. kr. (tallet skal yderligere
kvalificeres)

Med 1199 m. baner i JAV og GOH vil
investeringsbehovet være markant
lavere.

Begge scenarier har en positiv
nettonutidsværdi i forhold til 0scenariet.

Scenarie 2 giver den største
nettonutidsværdi – men også baseret
på den største initiale investering.

De positive resultater er især drevet af
ruteomlægninger og skaber grundlaget
for øget turisme.
900
800
700
600
500
400
Højden af de blå kasser
illustrerer betydningen
af forskellige antagelser
for den underliggende
vækst i BNP
300
200
100
0
Scenarie 1
1199 m. i
JAV og
GOH
Scenarie 2
+2199 m. i
JAV og
GOH
Kilde: Rambøll A/S
Konklusion fra samfundsøkonomisk
analyse (2/2)
Forrentning (pct.)
20
Højden af de blå kasser
illustrerer betydningen
af forskellige antagelser
for den underliggende
vækst i BNP
15
10
5

Evalueres i stedet på forretningen af
investeringen, kommer scenarie 1
bedst ud. Det skyldes, at den initiale
investering her er markant mindre end i
scenarie 2

Forrentningen af begge scenarier er
dog over den officielle
diskonteringsrente på 4 pct., som
repræsenterer mindstekravet til
forrentningen.
Påkrævet forrentning
0
Scenarie 1
1199 m. i
JAV og
GOH
Scenarie 2
+2199 m. i
JAV og
GOH
Kilde: Rambøll A/S
Optimal lufthavnsstruktur
 Mange forskellige hensyn spiller ind
 Her er fokus på de turistmæssige og erhvervsmæssige konsekvenser
 Hovedkonklusion : Baneforlængelser i Ilulissat og Nuuk
 Op til 1199 m. vil muliggøre brug af større fly i indenrigstrafikken med
begrænset pris og konkurrenceeffekt
 Op til 1799 m. vil muliggøre direkte flyvning til Europa og Nordamerika
med særlige fly eller med reduceret nyttelast.
 Op til 2199 m. vil muliggøre direkte flyvning til Europa og Nordamerika
med standard fly med fuld nyttelast
 Op til 2800 m. vil muliggøre direkte flyvninger på meget lange
distancer.
20
Krydstogtsafgiften reduceres fra
1.6.2015
 Inatsisartut har vedtaget nye afgifter for krydstogtspassager
 Tidligere 525 kr. per passager
 Fra 1. juni 2015 1,10 kr. per BRT per anløb
 Det spiller ingen rolle for afgiften om et skib ligger ved kaj eller er
opankret på red.
 I gennemsnit ligger ny afgift 74 % under tidligere
 Nedsættelsen er relativt størst for store skibe med få (et) anløb
 Og relativt mindre for mindre skibe med forholdsvis mange anløb
21
Regneeksempel på effekt af ny afgift
Ny afgift - Fram 7 anløb,
AIDA Bella 1 anløb
Passagerafgift pr. skib
Ved fuld belægning
1.400
1.200
1.000
DKK 800
Tusinde 600
400
200
0
95000
1.313
90000
85000
80000
145
61 105
71
400
MS Fram
AIDA Bella
276 passagerer
2.500 passagerer
Island
Svalbard
Grønland
Tidligere afgift
75000
70000
65000
Fram
AIDA Bella
Ny afgift
22
Landgangs- og anløbsfaciliteterne for
krydstogtsgæster er ofte utilstrækkelige
23
Forbedringer af anløbsfaciliteter for
krydstogtsturismen
 Forbedring vil sikre mere effektiv landsætning for krydstogtsrederierne og
gøre anløb mere attraktive.
 De samlede anlægsomkostninger er anslået til at udgøre 50.8 mio. kr. for
perioden 2015-2018 med en samlet indsats i 12 prioriterede havne.
 Heraf i bygder og yderdistrikter
2,0 mio. kr.
 Heraf i Ilulissat
5,0 mio. kr.
 Heraf i Qaqortoq
3,8 mio. kr.
 Heraf i Kangerlussuaq
40,1 mio. kr.
 9 forbedringer i bygder og yderdistrikter koster kun 2,0 mio. kr.
 De konkrete initiativer vil blive udmøntet i regi af havnesektorplanen
24
Regionale Visitorscentre
Det er vigtigt, at oplevelsespotentialet i regionerne øges i sammenspil med en aktiv
udnyttelse af stedets turistpotentiale
 Vision om regional forankring
 Diskobugten
 Midt
 Sermersooq-Vest
 Sermersooq-Øst
 Syd
 Anlægsfinansiering
 Hovedsagligt fondsmidler
 Deltagelse af kommuner og Selvstyret
25
Ilulissat Isfjordscenter - pilotprojekt
Centret formidler isfjordens lokale og globale betydning:
 viden om UNESCOs verdensarv
 grønlandsk kulturhistorie
 verdens klimaforandringer
Hvordan finansieres det?
 Samlede anlægsomkostninger:
 Real Dania
 Andre fondsmidler
 Selvstyret / Kommunen
108 mio. DKK
75 mio. DKK
10 mio. DKK
23 mio. DKK
Årlige nettodriftsudgifter på 2 mio. kr. forudsættes dækket
via en servicekontrakt.
26
Anlægslægsoverslag til regionale visitorscentre
Sted
Aktivitet
Ilulissat
Is-fjordscenteret
23.000.000
8.000.000
15.000.000
0
0
Diverse steder
2. Visitor-center
24.500.000
0
1.500.000
8.000.000
15.000.000
Diverse steder
3. Visitor-center
24.500.000
0
0
1.500.000
8.000.000
Diverse steder
4. Visitor-center
24.500.000
0
0
0
1.500.000
Diverse steder
5. Visitor-center
24.500.000
0
0
0
0
121.000.000
8.000.000
16.500.000
9.500.000
24.500.000
Samlede anlægsomkostninger
I alt (DKK)
2016
2017
2018
2019
Ud over pilot projektet i Ilulissat etableres der regionale visitorcentre i Sisimiut/Kangerlussuaq, Nuuk,
Sydgrønland og Østgrønland.
Anlægsoverslaget indeholder både Selvstyrets andel og eventuelle indskud fra kommuner.
27
Arbejdsmarkedspolitikken
 Grønlands erhvervsliv er gået fra tidligere tiders
mange jobs i fangst og fiskeri og i de selvstyreejede
virksomheder til en fremtid, hvor mange jobs skal
findes inden for den private sektor, i turismeerhvervet
og i de landbaserede erhverv, samt på sigt med nye
jobs i råstofsektoren.
 Også ældre- og omsorgssektorerne vil i fremtiden
have et stigende behov for kvalificeret arbejdskraft.
 Beskæftigelsesstrategien ”Et trygt arbejdsmarked”,
kortlægger derfor en række meget debatterede
spørgsmål omkring arbejdsløsheden i Grønland og
fremlægger en lang række løsninger, både på kort og
lang sigt.
28
Beskæftigelsesstrategien
 INITIATIV 1: Der åbnes en gratis og landsdækkende Jobportal
 INITIATIV 2: Ressourcerne på arbejdsmarkedskontorerne og Piareersarfiit
skal udnyttes bedre
 INITIATIV 3: Øget opkvalificering af grønlandsk arbejdskraft
 INITIATIV 4: Ungdomsarbejdsløsheden skal reduceres markant
 INITIATIV 5: Det skal være lettere at flytte efter job
 INITIATIV 6: Tilsynet med udefrakommende arbejdskraft trappes op
 INITIATIV 7: Flere skal tilbydes revalidering
 INITIATIV 8: Matchgruppering og ikke-jobklare arbejdssøgende
29
Beskæftigelsesstrategien
 INITIATIV 9: Udmøntning af projekter under Anlægs- og Renoveringsfonden
 INITIATIV 10: Kortlægning af indhandlingsanlæg i bygderne
 INITIATIV 11: Nye og permanente arbejdspladser i nye brancher og på nye
vækstområder
 INITIATIV 12: IBA som et værktøj til at sikre lokale arbejdspladser
 INITIATIV 13: Fiskeritiltag og levende ressourcer
 INITIATIV 14: Strukturpolitiske tiltag, incitamentsstrukturer og tiltag på
uddannelsesområdet
 INITIATIV 15: Mandetimeordninger
 INITIATIV 16: Anlæg af grusbaner i mindre byer
30
Tak for i dag
Billeder fra Visit Greenland – Mads Pihl, Glenn Mattsing,
Kunuk Abelsen og Thomas Nørby Mogensen