Godkendelse - regulering af afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å
Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter Team Natur og Land Rønnedevej 9, 4100 Ringsted Kommune Att. Beth Søeborg Lundholm Dato: 18. august 2015 Godkendelse efter vandløbsloven og dispensation efter naturbeskyttelsesloven, til retablering af afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å. Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter Rønnedevej 9 4100 Ringsted Indledning Tel.: +45 57 62 63 40 Dir.: +45 57 62 63 49 Ringsted Kommune ønsker at gennemføre en retablering af afløbet fra Gyrstinge Sø til Ringsted. Reguleringen ved Ringsted Å udgør én af 3 planlagte reguleringer, idet behovet for slusedrift ved afløbet til Ringsted Å samt pumpedrift ved Flæbækken og Kyringegrøften er ophørt, som følge af sænket vandstand i Gyrstinge Sø. Mail.: [email protected] Sag: 15/3338 [email protected] www.ringsted.dk EAN: 5798007643157 Reguleringen ved Ringsted Å omfatter etablering af et åbent å- forløb gennem stemmeværket ved at nedbryde dele af betonvægge ved afløbssluserne, samt udlægning af sten nedstrøms stemmeværket. CVR-nr.: 18957981 Åbningstid: Man.-Torsdag 11-15 Fredag 11-13 Afgørelse og vilkår Ringsted Kommune meddeler hermed i henhold til vandløbslovens §§ 17 og 47 samt naturbeskyttelseslovens §§3 og 16, godkendelse til at gennemføre etablering af afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å på matrikel. nr. 50b og 53a, Allindemagle By, Allindemagle og matrikel nr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge, som ansøgt. Der meddeles godkendelse og dispensation til: Nedbrydning af betonvægge ved afløbssluserne på stemmeværket i station ca. 0- 10 meter, Ringsted Å, beliggende på matrikel nr. 50b og 53a, Allindemagle By, Allindemagle og matrikel nr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge. Udlægning af sten og/eller etablering af gabioner (stålnet fyldt med sten) nedstrøms gennembrydningsområdet og ved indsnævringen ved indløbet til Ringsted Å i st. ca. 10 – 40 meter af Ringsted Å, beliggende på matrikel nr. 50b og 53a, Allindemagle By, Allindemagle og matrikel nr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge. Ophør af slusedrift ved stemmeværket, beliggende på matr. nr. 50b og 53a, Allindemagle By, Allindemagle og matrikel nr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge. Godkendelse og dispensation er meddelt på følgende vilkår: Arbejdet udføres, så det eksisterende vandløb nedstrøms bliver påvirket mindst muligt. Telefontid: Man.-Torsdag 10-15 Fredag 10-13 Vandløbsbund og – brinker på blivende nedstrøms strækning, må så vidt muligt ikke påvirkes, og de retableres, såfremt der sker skader. Det skal generelt sikres, at udvaskning af sand og jord begrænses mest muligt i forbindelse med etableringen. Vandløbet må ikke tilføres miljøfremmede stoffer eller fremmedlegemer. Bundkoter for vandløbet skal opmåles på den berørte strækning fra st. ca. 0-40 meter efter udførelsen. Vandløbsbunden gennem stemmeværket skal så vidt muligt være ubrudt. Der må ikke være større bratte niveauforskelle, der fungerer som spærring. Dimensioner på stigbord der bliver styrende for afstrømningen gennem stemmeværket, skal etableres i overensstemmelse med det tilsendte ansøgningsmateriale, som er nærmere beskrevet under ansøgning/redegørelse. Arbejdet afsluttes senest 4 uger efter, at det er påbegyndt Der er en klagefrist på 4 uger fra modtagelsen af dette brev. Denne godkendelse og dispensation, træder først i kraft, når klagefristen er udløbet. Klagevejledninger er vedlagt som bilag 1. Hvis der bliver klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelsen, skal nævnet tage stilling i sagen, før tilladelsen/dispensationen kan udnyttes, jf. Naturbeskyttelseslovens § 87. Tilladelsen/dispensationen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør § 66 i Naturbeskyttelsesloven. Godkendelsen erstatter regulativet for Ringsted Å, Amtsvandløb nr. 22, Vestsjællands Amt, fra ca. st. 0 – 40 meter, hvor vandløbet indsnævres. De skal bemærkes at regulativet for Ringsted Å omfatter Ringsted Å fra st. 0 ved den sydøstlige ende af afløbsbygværket fra Gyrstinge Sø. Stemmeværket ved Gyrstinge Sø er således IKKE omfattet af dette regulativ. Godkendelsen erstatter regulativet for Gyrstinge Sø, Amtsvandløb nr. 31, Vestsjællands Amt fra 2. april 1998, for de forhold der berører dæmningsanlægget ved afløb til Ringsted Å og vandstand i Gyrstinge Sø. Landvæsenskommisionskendelse af 4. august 1966 der fremgår i regulativet for Gyrstinge Sø, Amtsvandløb nr. 31, Vestsjællands Amt 2. april 1998, aflyses i forbindelse med godkendelse, for de forhold der berører vandspejlet i Gyrstinge Sø, idet vandstanden fremover ikke længere reguleres ved stemmeværket. Baggrund og grundlag for afgørelsen Projektet er opstået på baggrund af Ringsted Kommunens køb af søerne, hvor Ringsted Kommune i 2014 overtog Gyrstinge og Haraldsted Sø fra HOFOR, grundet HOFORs manglende behov for søerne som vandreservoir. Som led i kommunens overtagelse af søen blev det aftalt, at HOFOR sænkede vandstanden i Gyrstinge Sø med ca. 2 meter til det niveau, der var naturligt i Gyrstinge Sø inden opdæmningen. Med retableringen af den oprindelige vandstand i Gyrstinge Sø ophører behovet for den pumpe- og slusedrift der har været ved hhv. Flæbækken, Kyringegrøften og Ringsted Å.. Side 2 af 20 Figur 1. Oversigtskort med angivelse af de 3 projektområder. Denne afgørelse vedrører projektområde ved afløb til Ringsted Å Med det ophørte behov for slusedrift ved afløbet fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å, gennembrydes stemmeværket, så der etableres et åbent forløb med faunapassage, hvilket vil muliggøre spredning af især fisk og smådyr i vandsystemet. Tilsvarende retableringer af vandløb med etablering af faunapassage og ophør af pumpedrift, skal foretages ved hhv. Kyringegrøften og Flæbækken der leder til Gyrstinge Sø, se figur 1. Projektet med afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å, planlægges udført på matrikel nr. 50b og 53a, Allindemagle By, Allindemagle og matrikel nr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge, der er beliggende i, og ejes af Ringsted Kommune. Tilladelse og dispensation er nødvendig, fordi dele af projektområdet er beliggende indenfor naturbeskyttelsesloven § 3. Ansøgning/redegørelse Det beskrives i ansøgningsmaterialet at retablering af afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å, omfatter følgende: Gennembrydning af murværk i stemmeværk i st. 0-8 meter Udlægning af sten/gabioner og grus i st. 8-40 meter Demontering af eksisterende- og etablering af nye stigbord i st. ca. 8 meter Retablering af areal Side 3 af 20 Skitse af projektområde fremgår af figur 2. Figur 2. skitse over projektområde, med markering af berørte matrikler og stationer langs Ringsted Å Etablering af afløb uden slusedrift Vandløbet etableres ved at nedbryde murværk ved 3 sluseporte så vandløbet løber tværs gennem stemmeværket og derfra videre til Ringsted Å i samme forløb som hidtil, med den forskel at vandet løber uhindret og ikke styres af sluseporte. For at dæmpe vandhastigheden ved store afstrømninger og sikre vandløbet mod erosion, udlægges sten og/eller gabioner, nedstrøms stemmeværket på st. 0-40 meter i Ringsted Å. Side 4 af 20 Figur 3. Stemmeværk før, og skitse af stemmeværk efter nedbrydning af mur ved afløbssluserne Vandløbet er et offentligt vandløb. Stationeringen af vandløbet vil være uændret og med samme forløb som hidtil, dog med den forskel af afstrømningen ved de nuværende sluseporte erstattes med stigbord med veldefinerede overløbskanter, se figur 4 for principskitse af stigbord. Side 5 af 20 Nedbrydningen omfatter murene på ind- og udløbssiden ved de tre nuværende sluseporte. Dvs. 2 mure i hver af de 3 sektioner, som er markeret på figur 3. I alt skal der nedbrydes 6 mure. Murene på søsiden er helt under brodækket, mens de på å-siden er i kanten af brodækket. Ved at fjerne murværket op til under brodækket, sikres at gennemstrømningsområdet der er 6 meter bredt og ca. 8 meter dybt kommer til at fremstå åbent. Brodækket og de langsgående skillemure bevares. Afstrømningen reguleres passivt ved udformningen af de stigbord, der isættes på å-siden mellem de eksisterende skillemure. Stigbordenes udformning vil styre vandføringen ved et givet vandspejl. I tørre perioder betyder dette, at der ”spares” på den mængde vand, der løber ud af søen. Dette medfører, at det dybeste af de tre profiler udformes, så det sikrer en kontrolleret, men begrænset afstrømning ved lave vandspejl i søen. Det midterste profil sikrer et kontrolleret afløb, mens det tredje (længst til højre på figur 4) sikrer mod høje vandspejl i søen. Figur 4. principskitse for de nye stigbord Overordnede koter og dimensioner er angivet i tabel 1. Side 6 af 20 Sted Venstre Midt Højre Vandløb Bundbredde, Laveste Koter meter kote Side 0,35/1,75 21,60 21,85 1,75 22,05 22,05 1,75 22,30 22.30 21,4421,26 bund 21,60 22,30 22,30 Bemærkning ”Normalt” udløb Overløb Regulativkoter, fra start til Gørlev Sø Tabel 1 Koter og dimensioner for afløbet. Alle koter er i DVR 90 Udlægning af sten nedstrøms stemmeværket bidrager til at nedsætte strømhastigheden ved store vandføringer og skabe skjul og strømlæ for fisk og andre vandlevende dyr så faunapassage sikres. For at sikre vanddybden ved små vandhastigheder udlægges der en række af sten. Bag disse vil der med tiden blive fyldt med sediment og planter. Stenene vil normalt være dækket af vand. Ved udløbet af slusebassinet tilpasses profilet for at dæmpe vandhastigheden. Tilpasningen sker enten med gabioner eller med sten. Vandets hastighed kontrolleres derudover ved at etablere et smalt profil ved udløbet af slusedammen. Tilpasningen sker enten med gabioner eller med sten. Lovgrundlag og regulativer Vandløbsloven: Godkendelse af regulering af vandløb meddeles i henhold til reguleringsbekendtgørelsens § 19 jf. §3, jf. Vandløbslovens §17. Godkendelse af ændring af opstemning meddeles i henhold til reguleringsbekendtgørelsens § 19, jf § 10, jf. vandløbslovens § 48. Naturbeskyttelsesloven: Gystinge Sø og Ringsted Å er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at tilstanden ikke må ændres. Efter naturbeskyttelseslovens § 65 kan kommunen, i særlige tilfælde, meddele dispensation fra denne bestemmelse. Der er ikke udpeget beskyttet natur efter §3 i projektområdet, ud over den beskyttede del af vandløbet, ved udløbet fra slusedammen til vandløbet i st. ca. 30-40 meter. Der er således § 3 beskyttet natur beliggende på matrikel nr. 50b og 53a, Allindemagle By, Allindemagle og matrikel nr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge. Regulativ for Gyrstinge Sø: Med denne godkendelse aflyses Landvæsenskommisionskendelse af 4. august 1966 i Regulativet for Gyrstinge Sø, Amtsvandløb nr. 31, Vestsjællands Amt 2. april 1998, for de forhold der berører vandspejlet i Gyrstinge Sø, idet vandstanden ikke længere reguleres ved stemmeværket. Regulativ for Ringsted Å: Godkendelsen erstatter regulativet for Ringsted Å, hvad angår beskrivelsen af vandløbet fra st. 0 til st. ca 40 meter. Side 7 af 20 Offentlighedsfase Som led i behandlingen ifølge vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og–restaurering mv., var det oprindelige projektforslag i 4 ugers høring hos klageberettigede og berørte lodsejere ligesom der er indhentet udtalelser fra interesserede myndigheder. I høringsperioden indkom 3 høringssvar. Svarene har givet anledning til ændringer i projektet i forhold til udformningen af reguleringen, hvorimod formålene, med ophør af slusedrift, sikring af vandføring til Ringsted Å ved både høje og lave vandstande i søen, samt etablering af faunapassage, fortsat er gældende. Idet ændringerne i projektet forsat opfylder målene mht. vandføring og faunapassage samt imødekommer de indkomne høringssvar, har det justerede projektforslag ikke været i fornyet høring, men vedlægges som bilag til denne godkendelse (bilag 4). Høringssvar fra Lokalrådet for Gyrstinge og Ørslevvester Lokalrådet for Gyrstinge og Ørslevvester anfører i høringssvar af 6. juni 2015, i det oprindelige projekt vurderes at være dyrt, samt et det er lokalrådets indtryk at behovet for de planlagte reguleringer er begrænsede. Idet vandløbet ikke var styret af slusedrift før opdæmningen, vurderes det tilstrækkeligt at åbne sluserne i stemmeværket. Der opfordres til en genovervejning af projektet, og vurderes det ikke nok at åbne de eksisterende sluseporte, foretrækker lokalrådet en løsning der ikke omfatter en nedbrydning af dele af østdæmningen og omlægning af å-løbet, men en regulering der placeres hvor åen løber ud i den lille sø på østsiden af slusen. Kommunens vurdering af høringssvaret: Vandløbsmyndigheden skal i sagsbehandlingen efter vandløbsloven tage hensyn til de afvandingsmæssige forhold og til de berørte vandløbs miljømæssige målsætninger. Ud fra de skitseforslag som kommunen tog udgangspunkt i, var en løsning uden om stemmeværket vurderet til at være billigere end en løsning gennem stemmeværket. Efterfølgende har vandløbsmyndigheden vurderet flere løsningsmodeller gennem stemmeværket, både hvad angår pris samt opfyldelse af kravene til vandføringsevne og faunapassage. På den baggrund er udformningen af projektforslaget justeret, så der med denne afgørelse godkendes en regulering gennem stemmeværket. Vandløbsmyndigheden har vurderet at kravene til vandføring og faunapassage ikke kunne opfyldes ved udelukkende at åbne for de eksisterende afløbssluser. Derimod vurderes det at kravene kan opfyldes ved at nedbryde betonmurene i de 3 fag med afløbssluser og etablere stigbord der med sin udformning vil styre vandføringen ved et givet vandspejl. Suppleret med udlægning af sten nedstrøms gennembrydningen, sikres faunapassage og forebyggelse af erosion. Side 8 af 20 Høringssvar fra lodsejer Ann Sandford og Helge Terp Lodsejer af matr. 9b, Gyrstinge By, Gyrstinge, er bredejer til Ringsted Å umiddelbart nedstrøms stemmeværket syd for åen. Lodsejer anfører i deres høringssvar fra den 4. juni 2015, at de som nabo til dæmningen nyder at gå på den faste og lige strækning, samt at der fra dæmningen er god udsigt over terrænet. Samtidig vurderer de dæmningen som bygværk til at være smukt og historisk bevaringsværdigt. Ligeledes anfører de, at ønsker man at retablere det naturlige afløb fra søen, vil det være mere korrekt med et afløb gennem stemmeværket, frem for en omlægning der ikke har været naturlig for vandløbet. Der anbefales således en løsning gennem stemmeværket ved sluseportene, der sammen med etablering af gabioner og vedligeholdelse af slusedammen kan bidrage til sikring af faunapassage. I forhold til det udsendte projektforslag, vurdere lodsejer at en træbro over vandløbet uden om dæmningen vil ødelægge helhedsindtrykket af området og yderligere kræve vedligeholdelse, ligesom det ikke er ønskværdigt med en terrænændring for at komme over åen. Endelig vurderes en omlægning af åen, med tilslutning til Ringsted Å nedstrøms lodsejers matrikel, væsentligt at være en forringelse af fiskemulighederne fra deres jord. Til høringssvaret, er vedlagt foto med forslag til løsning gennem stemmeværket og etablering af gabioner. Kommunens vurdering af høringssvaret: Som anført under kommunens svar til Lokalrådet i Gyrstinge og Ørslevvester, har vandløbsmyndigheden i høringsperioden, skitseret og vurderet flere løsningsforslag gennem stemmeværket, hvorefter projektforslaget er blevet justeret. Med justeringen, er det kommunens vurdering at vandløbsmyndigheden har imødekommet lodejers bemærkninger og forslag. Bemærkning fra Museum Vestsjælland Museum Vestsjælland anfører i bemærkning af 2. juni 2015, at anlægsarealet er beliggende i et område hvor der findes flere fund fra stenalder, samt et fiskegærde fra oldtiden. Fiskegærdet er fundet netop hvor der planlægges at grave et nyt afløb. Da der yderligere findes mange fortidsminder i området, anbefaler museet, at der indhentes en udtalelse efter museumslovens § 25 inden arbejdet sættes i gang. Kommunens vurdering: Med det justerede forslag, hvor vandløbstraceet forbliver uændret i forhold til i dag, vil der ikke ske påvirkninger af de beskrevne fortidsminder i området, herunder det nyligt fundne fiskegærde fra oldtiden. Side 9 af 20 Vurdering Inden- og under HOFOR igangsatte vandstandssænkningen i Gyrstinge Sø, blev der foretaget en række undersøgelser til belysning af de afvandingsmæssige konsekvenser ved afbrydelse af pumper og ændret drift af Gyrstinge Sø samt vurderinger af vegetationen for områderne. Derudover udgør besigtigelser og lodsejermøder grundlaget for vurderingen. Vurdering efter Naturbeskyttelsesloven Søen, åen og eng/moseområderne nedstrøms stemmeværket er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, se figur 5. Det betyder, at tilstanden ikke må ændres. Efter naturbeskyttelseslovens § 65 kan kommunen, i særlige tilfælde, meddele dispensation fra denne bestemmelse. Selve projektområdet, dvs. stemmeværket og slusedammen ved dæmningen, er ikke omfattet af § 3 beskyttelse. Det centrale indgreb er, at der igen skabes biologisk forbindelse mellem sø og å, så fisk og smådyr igen kan vandre frit. Efter etablering af et afløb fra søen der i udformning gennem stemmeværket søges tilpasset så naturlige forløb som muligt, vil den kunstige regulering ophøre. Søen vil fortsat udjævne store afstrømninger, men i perioder der vil der kunne forekomme høje vandspejl i Ringsted Å nedstrøms søen. Men overordnet vurderes vandstandene i åen at blive stort set uforandrede. COWI har lavet en teknisk rapport i 2014: ”Vurdering af vegetationen ved Gyrstinge Sø”, der indeholder analyse af konsekvenserne ved ændret vandstand i Gyrstinge Sø og Ringsted Å for vegetation og padder. Generelt vurderes det, at der bliver tale om små forandringer af vegetationen i moser og enge nedstrøms Gyrstinge Sø og påvirkningen gælder især næringskrævende arter. Ifølge rapporten er der padder omfattet af bilag lV i Habitatdirektivet i nogle af småsøerne i Gørlev mose, bl.a. springfrø. Disse forventes ikke negativt påvirket af projektet. Det vurderes ligeledes, at en etablering af det beskrevne afløb uden slusedrift vil sikre faunapassage med sammenhænge i vandsystemet mellem sø og å. Det tilstræbes ved udformningen af gennemløbet at skabe en stort set ubrudt vandløbsbund uden større niveauspring, samt at sikre en vandføring, der opfylder statens anbefalinger for at sikre vandføring i både tørre og våde perioder. Samtidig vurderes det at udlægning af sten og/eller gabioner, vil bidrage til undgåelse af stuvezoner og uhensigtsmæssige strømforhold, så det sikres bedst muligt at fisk og smådyr frit kan vandre og sprede sig i begge retninger. Side 10 af 20 Figur 5. Angivelse af beskyttede naturtyper og matrikelafgrænsninger Vurdering efter vandløbsloven: Vandløbsmyndigheden har vurderet, at projektet er omfattet af vandløbslovens bestemmelser om regulering. I henhold til vandløbslovgivningen, skal der ved godkendelse af et reguleringsprojekt tages hensyn til samtlige afvandingsinteresser ved vandløbet samt sikres, at projektet er foreneligt med hensynet til den miljømæssige målsætning der er fastlagt for vandløbet. Det planlagte projekt indebærer regulering afløbet fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å gennem stemmeværket, herunder ophør af slusedrift. Desuden vil der ske en udlægning af sten og/eller etablering af gabioner nedstrøms stemmeværket. Regulering af vandløb og ændring af opstemning, skal godkendes af vandløbsmyndigheden, jf. Vandløbslovens § 17 og 48. Side 11 af 20 Idet vandløbets dimensioner bibeholdes eller forstørres, er det vurderingen, at der ikke vil ske forringelse af afvandingen for de nedstrøms liggende ejendomme. Med ophør af slusedrift og etablering af et åbent forløb gennem stemmeværket, vil projektet medføre at afløbet fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å får et forløb med en tilnærmet ubrudt vandløbsbund. Det vil give forbedrede miljøforhold med frit løb fra vandløb til sø og faunapassage for de vandlevende dyr, ligesom vandløbsbunden på den nedstrøms liggende strækning vurderes at blive bedre som følge af ophør af slusedrift der kunne resultere i periodevis stillestående vand nedstrøms stemmeværket, med sedimentation og aflejringer til følge. Med de etablerede stigbord etableres en passage der sikrer en medianminimumsvandføring på 50 l/s ved kote 21,80-22,00, og samtidig sikre et vandspejl på under 22,85 meter ved den maksimale afstrømning på 2.700 l/s. Ved lave vandstande i søen tilbageholdes vand samtidig med at der sikres en minimumsvandføring til Ringsted Å, ligesom der ved høje vandstande i søen sikres en stor afstrømning til Ringsted Å. Ved store afstrømninger vil bygværkets udformning ikke have betydning for vandspejlets højde, da det er de fysiske forhold i Ringsted Å, der er den begrænsende faktor for afstrømningen. Det eksisterende brodæk over stemmeværket og betonvæggene der adskiller de åbnede fag ved afløbssluserne bevares, hvorimod betonvæggene fjernes til op under brodækket. Derved udgør brodækket ingen nævneværdig betydning for vandløbets vandføringsevne eller miljømæssige forhold. Med etablering af større sten og/eller gabioner i slusedammen og ved indsnævringen til Ringsted Å, sikres mod erosion ved store vandføringer samt sikre faunapassage i form af strømlæ og skjul for fisk og smådyr. På baggrund af ovenstående er det vandløbsmyndighedens vurdering, at projektet med etableringen af afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å gennem stemmeværket, ikke får væsentlige konsekvenser for afvandingsforholdene og at projektet vil forbedre natur- og miljøforholdene i området og dermed kan godkendes. Begrundelse for afgørelsen Ringsted Kommune har i sin behandling af sagen, lagt væk på at det ansøgte ikke tilsidesætter de landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige hensyn som byrådet skal varetage i medfør af naturbeskyttelsesloven. Økonomiske forhold og tidsplan I forbindelse med projektet, er der udarbejdet et økonomisk overslag som viser, at de samlede udgifter kan holdes indenfor den afsatte ramme. Ringsted Kommune står for alle omkostningerne omkring reguleringerne, som ud over regulering ved afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å, også omfatter retablering af Flæbækken og Kyringegrøftens udløb til søen. Side 12 af 20 Anlægsarbejdet forventes udført i september-november 2015 og forventes at vare ca. 2-4 uger. Yderligere information Kommunens afgørelse annonceres på kommunens hjemmeside under Høringer | Ringsted Kommune fra den 18. august 2015. Nedenstående kopimodtagere underrettes om afgørelsen. Klagevejledning fremgår af bilag 1. Forhold til anden lovgivning og myndigheder fremgår af bilag 2 og information vedr. ”Før De graver”, fremgår af bilag 3. Justeret projektforslag fremgår af bilag 4. Venlig hilsen Beth Søeborg Lundholm Eilif Byrnak Biolog, vandløb og spildevand Biolog, natur Side 13 af 20 Kopi til: Hørte parter der har indgivet bemærkninger, eller har individuel interesse i afgørelsen: Sorø Kommune [email protected] Holbæk Kommune [email protected] Sydvestsjællands Museum [email protected] Lodejer Asgeir P. Juliusson og Ann Køj, Åvej 17, 4100 Ringsted [email protected] Lodsejer Ann Sandford og Helge Terp, Gyrstingevej 56, 4100 Ringsted [email protected] Lokalrådet i Gyrstinge og Ørslevvester ved Steen Kisselhegn [email protected] Lodsejer Kim K. Knudsen, Allindemaglevej 60, 4100 Ringsted [email protected] Foreninger og organisationer: Fiskeridirektoratet [email protected] Naturstyrelsen [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, [email protected] og [email protected] DN-Lokalkomité v. Hannah Ørnsholt Ring, [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, [email protected] DOF-Vestsjælland [email protected] Friluftsrådet v. Inger Nielsen, [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund, Mijjøkoordinator Knud Nielsen, [email protected] Side 14 af 20 Bilag 1. Klagevejledninger Afgørelse efter vandløbsloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: Ansøger Enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i afgørelsen Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker Dispensation i henhold til naturbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: Ansøger Offentlige myndigheder Lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Det er en betingelse for behandling af klagen, at der til Natur- og Miljøklagenævnet indbetales et gebyr på 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage. Det er obligatorisk for borgere, virksomheder og organisationer, som ønsker at klage til Natur- og Miljøklagenævnet, at klage via Klageportalen via borger.dk eller virk.dk. Du finder links til Klageportalen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside på http://nmkn.dk/ Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra, du har modtaget dette brev. Side 15 af 20 Bilag 2. Forhold til anden lovgivning og myndigheder Nærværende tilladelse omfatter alene forholdet til vandløbsloven og NBL §3. Tilladelsen er desuden betinget af, at forhold til anden lovgivning er overholdt (PL §35 og NBL §16 og §18). Derudover gøres der opmærksom på følgende: Museumsloven: Hvis der bliver fundet arkæologisk materiale ved bygge- eller anlægsarbejdet, skal arbejdet standses jævnfør § 27, stk. 2 i museumsloven. Fundet skal straks anmeldes til Sydvestsjællands Museum, Storgade 17, 4180 Sorø, tlf.: 57 83 40 63. Kommunen har orienteret museet om tilladelsen ved kopi af dette brev. Til orientering, se bilag med indhold fra Sydvestsjællands Museum hjemmeside om ”Før De graver” og ”Jeg har fundet noget”. Miljøbeskyttelsesloven: Ejere og brugere af fast ejendom skal straks underrette kommunen, hvis de forårsager eller konstaterer forurening af ejendommens jord eller undergrund jævnfør § 21 i miljøbeskyttelsesloven. Jordforureningsloven: Såfremt der under bygge- og jordarbejde på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden skal arbejdet standses, jævnfør § 71 i lov om forurenet jord. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Forpligtelsen påhviler ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågældende arbejde. Side 16 af 20 Bilag 3. Før De graver, fra Sydvestsjællands Museums hjemmeside Museumsloven (lov nr. 473 af 7. juni 2001) bestemmer i § 25, at kommunerne er forpligtiget til at give meddelelse om byggearbejder til de kulturhistoriske museer, senest når der gives byggetilladelse, nedrivningstilladelse og lignende. Sydvestsjællands Museum eller et af de øvrige kulturhistoriske museer i Vestsjællands Amt vil altså blive orienteret om Deres ansøgning. Dette skal ske for at give museerne mulighed for at undersøge og dokumentere kulturhistoriske værdier, inden de forsvinder for altid. Det kan dreje sig om arkæologiske anlæg som gravhøje, gravpladser, bopladser, voldsteder, køkkenmøddinger og lignende, der skal udgraves, inden de ødelægges ved anlægsarbejde. Eller det kan dreje sig om ældre boliger, værksteder, landbrugsbygninger, industrianlæg og lignende, der skal fotograferes og dokumenteres på anden vis, inden de ødelægges ved nedrivning eller større ombygningsarbejder. Samtidigt er kommunerne efter den samme paragraf forpligtiget til at oplyse Dem som ansøger/bygherre om indholdet af museumslovens § 25-27, der udelukkende handler om beskyttelsen af arkæologiske anlæg. Årsagen hertil er, at alle arkæologiske fortidsminder er beskyttede, enten ved at være fredede i henhold til naturbeskyttelseslovens § 12 eller ved at være omfattet af Museumsloven. § 27 stk. 2 i denne lov bestemmer, at hvis man under jordarbejde støder på spor af fortidsminder, skal man straks standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet, og hidkalde det nærmeste museum. Herefter vil der blive taget stilling til, om fundet er så velbevaret og har en karakter, der gør, at det skal udgraves (§ 27 stk. 3). Er det ikke tilfældet, kan arbejdet fortsættes. Men skal det undersøges, vil udgravningen skulle ske for bygherres regning (.§27 stk. 4). For at forhindre den slags ubehagelige og dyre overraskelser, giver lovens § 25 Dem som bygherre en mulighed for, i god tid inden jordarbejderne skal starte, at spørge museet, om der på det stykke jord, hvor Deres arbejde skal foregå, er en risiko for at støde på fortidsminder. Museet skal udtale sig hurtigst muligt (normalt inden for fire uger). I nogle tilfælde vil museet blive nødsaget til at foretage en prøvegravning for at kunne udtale sig herom. Denne forundersøgelse betales af Dem, hvis den skal foregå indenfor de middelalderlige købstadsområder, eller hvis det berørte areal overstiger 5000 m2. Men De skal naturligvis give deres samtykke hertil.(§26 stk.2) Prøvegravning på arealer mindre end 5000 m2 betales af museet selv (§26 stk.1 ). Hvis museet mener, at der er risiko for at støde på fortidsminder ved Deres Side 17 af 20 anlægsarbejde, har De som bygherre her en chance for at ændre på byggeplanerne, så fortidsmindet ikke berøres. Derved sparer De udgiften til en arkæologisk undersøgelse. Eller De kan få en udgravning foretaget så hurtigt, at Deres byggeri ikke generes heraf. Har museet derimod udtalt, at der ikke er risiko for at støde på fortidsminder på deres areal, og der alligevel dukker sådanne op under jordarbejderne, vil De ikke skulle betale for en eventuel udgravning (§27 stk. 5). Der er både i forbindelse med prøvegravninger og egentlige udgravninger mulighed for - i visse tilfælde - at få tilskud fra Kulturministeriet (§ 26 stk. 2 og § 27 stk. 5 og 6). De bedes i øvrigt være opmærksom på følgende: 1. Museet vil ofte have udtalt sig om risikoen for at støde på fortidsminder i forbindelse med den eventuelle lokalplan, der dækker Deres område. Udtalelsen vil i så fald være at finde heri. 2. Ved mindre anlægsarbejder som små tilbygninger, carporte, udestuer og lignende vil der kun i ekstremt sjældne tilfælde (f.eks. urnegravpladser) være risiko for at støde på fortidsminder, der skal udgraves. I sådanne tilfælde vil De heller ikke skulle betale for en udgravning. Jeg har fundet noget, fra Sydvestsjællands Museums hjemmeside Danefæ og danekræ (Museumslovens Kapitel 9) § 30. Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi. Stk. 2. Danefæ tilhører staten. Den, der finder danefæ, og den, der får danefæ i sin besiddelse, skal straks aflevere det til Nationalmuseet. Stk. 3. Nationalmuseet udbetaler en godtgørelse til finderen. Godtgørelsen fastsættes af Nationalmuseet under hensyn til det fundnes materialeværdi og sjældenhed samt til den omhu, hvormed finderen har sikret fundet. Stk. 4. Såfremt danefæ findes ved en arkæologisk undersøgelse, der forestås af et statsligt eller statsanerkendt museum eller i øvrigt finansieres helt eller delvis af offentlige midler, udbetales der ikke danefægodtgørelse til finderen. Nationalmuseet kan dog i særlige tilfælde udbetale godtgørelse til ejer eller bruger af det areal, hvor undersøgelsen finder sted. Stk. 5. Danefæ indgår i Nationalmuseets samlinger og kan af museet deponeres på andre statslige eller statsanerkendte museer efter anmodning fra disse. I Side 18 af 20 tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Nationalmuseet og et andet museum om deponering af et nyt danefæfund, træffer kulturministeren afgørelse herom. § 31. En geologisk genstand eller en botanisk eller zoologisk genstand af fossil eller subfossil karakter eller en meteorit, der er fundet i Danmark, er danekræ, såfremt genstanden er af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi. Stk. 2. Danekræ tilhører staten. Den, der finder danekræ, og den, der får danekræ i sin besiddelse, skal straks aflevere det til Statens Naturhistoriske Museum, jf. § 9. Stk. 3. Statens Naturhistoriske Museum udbetaler en godtgørelse til finderen. Godtgørelsen fastsættes af Statens Naturhistoriske Museum under hensyn til det fundnes materialeværdi og sjældenhed samt til den omhu, hvormed finderen har sikret fundet. Stk. 4. Såfremt danekræ findes ved en videnskabelig undersøgelse, der forestås af et statsligt eller statsanerkendt museum eller i øvrigt finansieres helt eller delvis af offentlige midler, udbetales der ikke danekrægodtgørelse til finderen. Statens Naturhistoriske Museum kan dog i særlige tilfælde udbetale godtgørelse til ejer eller bruger af det areal, hvor undersøgelsen finder sted. Stk. 5. Genstanden indgår i Statens Naturhistoriske Museums samlinger og kan af museet deponeres på andre statslige eller statsanerkendte museer efter anmodning fra disse. I tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Statens Naturhistoriske Museum og et andet museum om deponering af et nyt danekræfund, træffer kulturministeren afgørelse herom efter forhandling med undervisningsministeren. Stk. 6. Bestemmelserne gælder ikke genstande, der er indført i området ved menneskers hjælp. Side 19 af 20 Bilag 4. Justeret projektforslag Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å. Juni 2015. Vedlagt særskilt. Side 20 af 20
© Copyright 2024