Personlig assistent for European Energys administrerende direktør

Personlig assistent for European Energys administrerende direktør
Er du struktureret, selvstændig og samtidig forretningsorienteret? Kan du sikre overblik i en succesfuld, travl
og dynamisk international virksomhed, der lægger vægt på høj kvalitet i alle sammenhænge? Og trives du
med at hjælpe andre til at lykkes med deres opgaver?
European Energy udvikler, finansierer og bygger vindmølle- og solcelleparker og har oparbejdet
spidskompetencer i alle led af værdikæden inden for vedvarende energi – fra projektudvikling til drift.
På vores kontor i Søborg taler vi 10 forskellige sprog og fokuserer på at skabe grøn energi i hele verden.
Som PA for vores administrerende direktør, får du et selvstændigt og udfordrende job, hvor du skal
supportere ham i European Energys vækst.
Ansvarsområde og opgaver
Som vores administrerende direktørs PA vil du få en central rolle i organisationen, hvor du vil skulle hjælpe
vores direktør med at skabe overblik i hans dagligdag i form af nedenstående opgaver:
 Understøtte implementeringen af strategiske beslutninger
 Udarbejde analyser og oplæg til ledelse og direktion
 Informationsmøder fra ledelse til organisationen
 Udarbejde præsentationer
 Udarbejde dagsordener og forberede diverse møder
 Mail-, opgaveprioritering, kalenderstyring, møde- og rejseplanlægning for direktionen
Vi søger en udadvendt, struktureret og selvstændig kollega, som formår at holde fokus på kvalitet og
detalje. Det er afgørende for succes i rollen, at du er dedikeret til at supportere den administrerende
direktør, etablere et godt samarbejde med den øvrige organisation, tage ansvar for egne opgaver og følge
dem til dørs. Praktisk erfaring fra en lignende stilling er en fordel, men ikke et krav. Vi modtager gerne
ansøgninger fra nyuddannede cand.merc’er eller tilsvarende.
Din profil
Da du sidder i en supporterende rolle, er det vigtigt, at du er serviceminded og trives med at hjælpe andre
til at lykkes med deres opgaver. Du er velorganiseret, systematisk og koordineringsstærk, og derudover er
det afgørende, at du arbejder selvstændigt og kan løse opgaver ud fra få retningslinjer. Det er naturligt for
dig at levere kvalitet i dit arbejde – også under tidspres. Da du får en meget bred kontaktflade, er det
desuden vigtigt, at du er glad, optimistisk og udadvendt som person. Diskretion i forhold til dine daglige
arbejdsopgaver er en selvfølge for dig.
Kvalifikationer
 Du har en kommerciel videregående uddannelse som cand.merc eller tilsvarende
 Analytisk sans
 Kan arbejde selvstændigt og proaktivt
 Er vant til at arbejde med fortroligt materiale og har høj integritet
 Kan have mange bolde i luften og arbejde i et hektisk arbejdsmiljø
 Superbruger af Office pakken, herunder Word, Excel og PowerPoint

Flydende dansk og engelsk i både skrift og tale
Ansøgning
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte HR manager Anne Byrch Fjellvang,
[email protected]/ 2041 6685.
Send dit CV og ansøgning til Human Resource [email protected]. Vi inviterer løbende kandidater til
samtale, så send dit CV og ansøgning hurtigst muligt.