Digitale kompetencer rapport

22/01/15
Digitale kompetencer hos
velfærdsuddannede
Rapport af DAMVAD
For information on obtaining additional copies, permission
to reprint or translate this work, and all other correspondence,
please contact:
DAMVAD
[email protected]
damvad.com
Copyright 2013
2
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Indholdsfortegnelse
1
2
Læringspotentiale hos de velfærdsuddannede
5
Baggrund for undersøgelsen
5
Formål med undersøgelsen
5
Undersøgelsens gennemførelse
6
Undersøgelsens resultater
6
Læsevejledning
8
Hvad er digitale kompetencer?
9
Begrebsafklaring
3
4
9
Operationalisering af begrebet digitale kompetencer
10
Identifikation af kompetencegab
11
Undersøgelsens metodiske fremgangsmåde
13
Analysedesign og analysestrategi
13
Udarbejdelse af spørgeskemaer
13
Gennemførsel af undersøgelserne
14
Deltagerne i undersøgelsen
15
Fortolkningsworkshop
16
Digitale kompetencer hos de velfærdsuddannede
17
Undersøgelsens konklusioner
17
Pædagog
19
Lærer
23
Pædagogikum
25
Social- og sundhedshjælper og –assistent (SOSU)
29
Sygeplejerske
34
Læge
38
5
Appendiks - Litteraturliste
42
6
Appendiks – Undersøgelsens metode
44
Sampling og indsamlingsmetode
44
Repræsentativitet og usikkerhed i spørgeskemaundersøgelserne
45
Kvalitative interviews med dimittender fra pædagogikumuddannelsen
50
7
Appendiks – Spørgeskemaer
51
8
Appendiks – Afrapportering af åbne tekstfelter
66
9
Appendiks – Spørgeguides
77
10
Appendiks – Fortolkningsworkshop
81
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
3
11
4
Appendiks – Afrapportering af besvarelser på spørgeskemaundersøgelserne
82
Pædagog
82
Lærer
89
Pædagogikum
96
SOSU
102
Sygeplejerske
108
Læge
115
Pædagogisk assistent
122
Fysioterapeut
129
Ergoterapeut
136
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
1
Læringspotentiale hos de velfærdsuddannede
Digital velfærd – en lettere hverdag er overskriften
Eksisterende undersøgelser viser, at nye teknolo-
for KL, Danske Regioner og regeringens strategi for
gier og digitalisering stiller krav om nye metoder.
digital velfærd fra september 2013.
For at kunne udnytte de muligheder, som teknologi
og digitalisering tilbyder samfundet, må der ske en
Strategien skal sætte fart på den nationale udbre-
tilpasning af den måde, som velfærdsområdet
delse af velfærdsteknologier og digitale løsninger,
håndterer teknologi og digitalisering (Aalborg Uni-
der øger produktiviteten i den offentlige sektor, re-
versitet & Implement Consulting Group, 2014).
ducerer ressourceforbruget, understøtter kvalitet og
fokuserer på inddragelse af borgerne i opgavevare-
Det stiller krav til både staten og de offentlige ar-
tagelsen.
bejdsgivere, men også uddannelsesinstitutionerne,
der skal sikre digitale kompetencer hos de nyud-
Dem, der skal stå for at gennemføre dette i samar-
dannede fra velfærdsuddannelserne. I denne un-
bejde med borgerne, er de offentlige ansatte i sko-
dersøgelse er det pædagoguddannelsen, lærerud-
ler, dagtilbud, hjemmehjælp, på gymnasier, pleje-
dannelsen, pædagogikumuddannelsen, uddannel-
hjem, sygehuse osv. Derfor er det nødvendigt at af-
sen til social- og sundhedshjælper og –assistent
dække, hvorvidt de ansatte har tilstrækkelige digi-
(SOSU), sygeplejerskeuddannelsen og lægeud-
tale kompetencer til at anvende digitale løsninger.
dannelsen, der fokuseres på som velfærdsuddan-
Denne rapport fokuserer på den andel af de offent-
nelser1.
lige ansatte fra velfærdsuddannelserne, der har afsluttet deres uddannelse inden for de sidste tre år –
Da øget digitalisering stiller krav til de velfærdsud-
de nyuddannede.
dannede, skal det undersøges, om de nyuddannede er rustet til at imødekomme de digitale forvent-
Baggrund for undersøgelsen
ninger i deres første job. For at kunne gøre det er
det nødvendigt at kortlægge de offentlige arbejdsgi-
Med strategi for digital velfærd er det målet, at inno-
veres vurdering af behovet for digitale kompetencer
vative og effektive digitale løsninger i 2020 skal
hos de nyuddannede. Det skal også belyses, hvor-
indgå naturligt i kernevelfærden på sundhedsområ-
vidt de nyuddannede besidder disse kompetencer
det, socialområdet og undervisningsområdet. Det vil
efter arbejdsgivernes og deres egen opfattelse.
sige, at velfærden fremover i højere grad vil blive
understøttet af digitale og teknologiske løsninger.
Formål med undersøgelsen
Hermed skabes en lettere hverdag for borgerne –
og en mere sammenhængende og effektiv offentlig
Denne undersøgelses opdrag er som nævnt at tage
service. Målet er samtidig at reducere omkostnin-
temperaturen på de nyuddannedes digitale kompe-
gerne, mens den offentlige sektor bliver mere pro-
tencer inden for en række udvalgte velfærdsuddan-
duktiv og innovativ og leverer service af høj kvalitet.
nelser og behovet herfor blandt en række offentlige
arbejdsgivere. Undersøgelsen er dermed et øje-
1
Nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen, ergoterapeutuddannelsen
og uddannelsen til pædagogisk assistent var til en start også med i undersøgelsen, men udgik på grund af lille antal besvarelser. Se mere i Kapitel
3.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
5
bliksbillede, der konkretiserer i hvor høj grad de offentlige arbejdsgiveres behov for digitale kompeten-
Digital læring sker i fritiden og i praktik
cer imødekommes af de nyuddannede fra velfærds-
Hverken de nyuddannede eller arbejdsgiverne vur-
uddannelserne.
derer, at de har erhvervet deres digitale kompetencer fra den teoretiske del af uddannelserne. Der-
Undersøgelsens gennemførelse
imod er det en gennemgående vurdering, at de digitale kompetencer kommer fra de nyuddannedes
Undersøgelsen er blevet gennemført for KL, Dan-
fritid og praktik.
ske Regioner og regeringen som et led i implementeringen af strategi for digital velfærd. Undersøgel-
Kreativiteten matcher ikke arbejdsgivernes forvent-
sen er gennemført som en spørgeskemaundersø-
ning
gelse i efteråret 2014 med henholdsvis dimittender,
Kun 17 pct. af arbejdsgiverne vurderer, at de nyud-
der er uddannet fra de centrale velfærdsuddannel-
dannede er rutinerede/eksperter i at anvende digi-
ser inden for de sidste tre år og offentlige arbejdsgi-
talisering kreativt eller til at bruge det til at omsætte
vere, der ansætter nyuddannede fra velfærdsud-
gode ideer til praksis.
dannelserne. Formålet med at udføre to spørgeskemaundersøgelser er at kunne sammenligne de ny-
Lærenemme og nysgerrige
uddannedes oplevelse af at besidde tilstrækkelige
Der er enighed blandt arbejdsgivere og de nyuddan-
digitale kompetencer i deres første job med arbejds-
nede om, at nyuddannede generelt har de karakte-
givernes behov for og oplevelse af niveauet af digi-
ristika, der skal til for at lære nyt såsom at være
tale kompetencer blandt de nyuddannede.
åbne for at lære nye ting, være lærenemme og nysgerrige, ligesom de tager ansvar for egen digital læ-
Undersøgelsens resultater
Rapportens resultater bygger på en antagelse om,
Digitale kompetencer til anvendelse matcher ikke
at hvis en arbejdsgiver vurderer, at en kompetence
arbejdsgivernes forventning
er afgørende/meget vigtig, forventer de også, at de
Arbejdsgiverne og de nyuddannede vurderer, at de
nyuddannede er ekspert/rutineret. Resultaterne ba-
nyuddannede har sværere ved de anvendelsesori-
serer sig på besvarelser fra 371 arbejdsgivere og
enterede aspekter af digitalisering, der handler om
606 nyuddannede (se metode i kapitel 3). På den
at bruge digitale værktøjer og redskaber i en ar-
baggrund ser Damvad følgende tendenser.
bejdsmæssig sammenhæng.
Tilfredshed med de nyuddannedes digitale kompe-
Nyuddannedes digitale kompetencer til dokumenta-
tencer
tion matcher ikke forventningerne i sundhedssekto-
Samlet set er 69 pct. af arbejdsgiverne enige eller
ren
meget enige i, at de nyuddannede har tilstrækkelige
På tværs af nyuddannede fra uddannelserne til
digitale kompetencer til at imødekomme behovene
SOSU, sygeplejerske og læge er der en tendens til,
på deres arbejdspladser. Til sammenligning vurde-
at de nyuddannedes kompetencer ikke matcher ar-
rer 57 pct. af de nyuddannede, at de havde tilstræk-
bejdsgivernes eller deres egne forventninger i for-
kelige digitale kompetencer, da de startede i deres
hold til at dokumentere deres arbejde digitalt.
første job
6
ring ved at opsøge ny viden.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Nyuddannedes kompetencer til forståelse for digi-
børn og unge fagligt og bruge it som pædago-
tale muligheder matcher ikke forventningerne i læ-
gisk redskab.
ringsrummet

Arbejdsgiverne og de nyuddannede vurderer, at
På tværs af nyuddannede fra uddannelserne til pæ-
fritiden og praktikken er de primære læringskon-
dagoger, lærer og pædagogikum ses der en ten-
tekster.
dens til, at de nyuddannede hverken matcher arbejdsgivernes eller deres egne forventning når det
Pædagogikum
kommer til forståelse for, hvordan digitale værktøjer
Arbejdsgiverne er samlet set tilfredse med de nyud-
bidrager til læring og udvikling.
dannedes digitale kompetencer. De mener dog, at
der er potentiale for forbedringer i forhold til at an-
Rapporten præsenterer følgende professionsspeci-
vende digitale værktøjer i undervisningen. Det kom-
fikke tendenser:
mer til udtryk på følgende måde:

Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede
Pædagogerne
ved jobstart havde utilstrækkelig forståelse for,
Der er samlet set tilfredshed hos arbejdsgiverne
hvordan digitale læremidler kan understøtte læ-
med de nyuddannede pædagogers digitale kompetencer. Dog viser undersøgelsen også følgende ten-
ring og udvikling af unge.

Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede
denser:
ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder

Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede
til at anvende digitale læremidler til at udvikle
ved jobstart manglede forståelse for, hvordan
unge fagligt og bruge it som pædagogisk red-
digitale medier kan bruges til at fremme læring
skab.
og udvikling hos børn.


Der er stor uenighed blandt både arbejdsgi-
Arbejdsgiverne og de nyuddannede vurderer, at
verne og de nyuddannede om, hvor de nyud-
fritiden og praktikken er de primære læringskon-
dannedes digitale kompetencer stammer fra.
tekster.
SOSU
Lærerne
Undersøgelsen viser, at der stor forskel på
Arbejdsgiverne er samlet set tilfredse med de nyud-
SOSU’ernes selvvurdering af digitale kompetencer
dannede læreres digitale kompetencer, mens 43
og arbejdsgivernes vurdering af samme. Det kom-
pct. af de nyuddannede lærere ikke mener, at de
mer blandt andet til udtryk ved, at arbejdsgiverne
havde tilstrækkelige digitale kompetencer, da de
vurderer:
startede i deres første job. Det dækker over føl-

At de nyuddannede har utilstrækkelig viden om
gende tendenser i undersøgelsen:
digitale værktøjer og redskaber, der kan være

en hjælp i hverdagen.
Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede
ved jobstart havde utilstrækkelig forståelse for,


At de nyuddannede ved jobstart havde util-
hvordan digitale læremidler kan understøtte læ-
strækkelig forståelse for, hvordan it kan anven-
ring og udvikling af børn og unge.
des til at skabe overblik over og holde styr på
Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede
data.
ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder
til at anvende digitale læremidler til at udvikle

At de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder til at kunne anvende
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
7
digitale værktøjer til at dokumentere deres dag-
Kapitel 3 beskriver undersøgelsens metodiske de-
lige arbejde.
sign og fremgangsmåde. Kapitlet afsluttes med en
karakteristik af deltagerne i de to spørgeskemaun-
Sygeplejersker
dersøgelser.
Kun 6 pct. af arbejdsgiverne mener ikke, at de nyuddannede sygeplejersker har tilstrækkelige digi-
Kapitel 4 er rapportens analyseafsnit og gennem-
tale kompetencer. Undersøgelsen viser derudover
går undersøgelsens resultater for hver af de seks
følgende tendenser:
uddannelser.


Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede
ved jobstart havde utilstrækkelig forståelse for,
Appendiks rummer en uddybende metodebeskri-
hvordan it kan anvendes til at skabe overblik
velse, de udsendte spørgeskemaer, anvendte spør-
over og holde styr på data.
geguides, litteraturlister mv.
Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede
ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder
til at kunne anvende digitale værktøjer til at dokumentere deres daglige arbejde.

Arbejdsgiverne og de nyuddannede vurderer, at
praktik og fritid er de primære læringskontekster.
Læger
Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede læger
har viden om digitale værktøjer og redskaber, der
kan være en hjælp i hverdagen. Derudover viser undersøgelsen følgende tendenser:

Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede
ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder
til at kunne anvende digitale værktøjer til at dokumentere deres daglige arbejde.

Arbejdsgiverne og de nyuddannede vurderer, at
praktik, studiejob og fritid er de primære læringskontekster.
Læsevejledning
Rapporten er opbygget som følger:
Kapitel 2 rummer en begrebsafklaring af begrebet
digitale kompetencer og en beskrivelse af, hvordan
begrebet operationaliseres i undersøgelsen.
8
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
2
Hvad er digitale kompetencer?
Dette kapitel definerer begrebet digitale kompeten-
Af figur 2.1.1 fremgår det, at både viden, færdighe-
cer og forklarer, hvordan begrebet operationaliseres
i undersøgelsen. Slutteligt forklares det, hvordan
der og kompetencer består af flere dimensioner.
Når man ser på viden om digitale værktøjer, er det
potentielle gab mellem arbejdsgivernes behov og
relevant at se på typen og kompleksiteten af den
de nyuddannedes digitale kompetencer bliver iden-
viden. Det vil sige, om det er teoretisk eller praktisk
tificeret.
viden inden for et fag, fagområde eller erhverv, og
hvor kompleks denne viden er. Men viden bliver
også udgjort af forståelse; det vil sige, i hvor stort
Begrebsafklaring
omfang de nyuddannede kan bringe deres viden om
Undersøgelsen har som opdrag at afdække ar-
digitale værktøjer i spil.
bejdsgivernes og de nyuddannedes vurdering af de
nyuddannedes digitale kompetencer. Undersøgel-
Færdigheder er, hvad en person kan gøre og ud-
sen tager udgangspunkt i en definition af begrebet,
føre. Det er relevant at se på typen af færdigheder;
der er lagt fast i undersøgelsens opdrag, og rummer
det kan være kognitive, praktiske, kreative eller
alle aspekter af uddannelsernes læringsudbytte,
dvs. viden, færdigheder og kompetencer:
kommunikative færdigheder. Videre er det relevant
at se på kompleksiteten i den opgaveløsning, der
er tale om. Endelig er det relevant at se på kommu-
”Digitale kompetencer er viden om og forståelse for
nikation. Det vil sige, hvilken målgruppe kan den
relevante digitale redskaber og kompetence til at
nyuddannede kommunikere til, niveauet for kommu-
kunne anvende disse i det daglige arbejde” (Op-
nikationen (kompleksiteten) og med hvilke virkemid-
drag).
ler.
FIGUR 2.1.1
Niveaubeskrivelserne i kvalifikationsrammen for livslang læring bygger på begreberne viden, færdigheder
og kompetencer
Viden
Typer og kompleksitet:
Er der tale om teori eller
praksis? Er der tale om viden inden for et fag, et
fagområde eller et erhverv? Hvor kompleks er
denne viden?
Forståelse:
I hvor stort omfang kan
man sætte sin viden i
sammenhæng?
Færdigheder
Typer:
Er der tale om praktiske, kognitive,
kreative eller kommunikative færdigheder?
Opgaveløsning:
Hvor komplekse er de opgaver, som
kan håndteres på niveauet med hensyn til at vurdere og udvælge viden?
Kommunikation:
Hvilke målgrupper kan der kommunikeres til, med hvor stor kompleksitet
og med hvilke virkemidler?
Kompetencer
Handlerummet:
I hvilke typer af arbejds- og/eller studiemæssige sammenhænge viden og færdigheder
bringes i spil? Med hvilken grad af uforudsigelighed og foranderlighed?
Samarbejde og ansvar*:
I hvor høj grad kan man varetage ansvaret for
sit eget og andres arbejde? Hvor komplekse
samarbejdssituationer kan man indgå i?
Læring:
I hvor høj grad kan man tage ansvar for sin
egen læring og kompetenceudvikling?
Kilde: Figuren er en gengivelse af Uddannelsesministeriets beskrivelse af begreberne i kvalifikationsrammen http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer/begreber
Note: *Denne dimension er taget ud af undersøgelsen efter en vurdering af relevansen I forhold til opgavens opdrag.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
9
Kompetencer handler om ansvar og selvstændig-
i figur 2.2.1, mens indikatorerne er skrevet med kur-
hed og angiver evnen til at anvende viden og fær-
siv under hver dimension.
digheder i en arbejdssituation eller i studiemæssig
sammenhæng. Kompetencer rummer aspekterne
handlerummet, ansvar og samarbejde og læring.
FIGUR 2.2.1
Dimensioner og undersøgelsens indikatorer
Viden
Typer og kompleksitet:
Have teoretisk og
praktisk kendskab
til digitale værktøjer på det rette niveau inden for professionens fagområder
Operationalisering af begrebet digitale
kompetencer
Undersøgelsen har til opgave at afdække arbejdsgivernes vurdering af deres behov for digitale kompetencer, arbejdsgivernes vurdering af de nyuddan-
Forståelse:
Kunne sætte sin viden om digitale
værktøjer i den
rette
sammenhæng
nedes niveau i forhold til disse digitale kompetencer
og de nyuddannedes egen vurdering af deres digitale kompetencer. Vi afgrænser os dermed fra at teste eller måle de nyuddannedes reelle digitale kompetencer i fx en færdighedstest.
For at komme frem til arbejdsgivernes og de nyuddannedes vurderinger har DAMVAD udarbejdet to
spørgeskemaer. I de følgende afsnit redegøres der
for spørgsmålsformuleringerne i de to spørgeskemaer, der gør undersøgelsen i stand til at afdække
vurderingerne af digitale kompetencer2.
Færdigheder
Typer:
Kunne anvende digitale
værktøjer
kognitivt, praktisk,
kreativt og kommunikativt
Opgaveløsning:
Kunne anvende digitale værktøjer i
den daglige opgaveløsning relateret
til professionen
Kommunikation:
Kunne kommunikere på det rette
niveau til de for
professionen relevante målgrupper
med og om digitale
værktøjer
Kompetencer
Handlingsrummet:
Kunne bringe viden om og færdigheder i forhold til digitale
værktøjer i spil i
arbejdsmæssig
sammenhæng
Læring:
Kunne tage ansvar for egen læring i forhold til at
søge viden om
nye
digitale
værktøjer
og
kunne være kildekritiske over
for den viden
Kilde: DAMVAD 2014
2.2.2 Spørgsmålsformuleringer
Spørgsmålsformuleringerne er udarbejdet systematisk ud fra den enkelte indikator. Operationaliserin-
2.2.1 Udledning af indikatorer
gen er gennemført systematisk for alle uddannel-
Spørgsmålsformuleringerne tager på baggrund af
serne i undersøgelsen4. De konkrete spørgsmål
opdraget udgangspunkt i en kortlægning af målsæt-
præsenteres løbende i analysen af de enkelte pro-
ningerne i strategi for digital velfærd, de enkelte ud-
fessioner (se også samlede spørgeskemaer i Ap-
dannelsers bekendtgørelser og eksisterende viden
pendiks 7).
om digitale kompetencer i velfærdsuddannelser 3.
Dertil er gennemført en række eksplorative inter-
I figur 2.2.2 illustreres et eksempel på en operatio-
view (se metode i Kapitel 3). På baggrund af kort-
nalisering fra dimension til indikator til spørgsmåls-
lægningen er der udledt en række indikatorer under
formulering. Eksemplet er fra spørgeskemaet til ar-
hver dimension. Dimensionerne er markeret med
bejdsgivere og nyuddannede fra sygeplejerskeud-
fed under hhv. viden, færdigheder og kompetencer
dannelsen. Viden fra de eksplorative interview med
2
Spørgeskemaundersøgelsen blandt arbejdsgivere er spejlinger af spørgeskemaundersøgelsen blandt dimittenderne, hvorfor vi vil redegøre for
spørgsmålsformuleringen samlet.
10
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
3
Rambøll & BCG, 2014; Aalborg Universitet & Implement Consulting
Group, 2014; New Insigt, 2014; Teknologisk Institut, 2012 (se litteraturliste
i Appendiks 5)
4
Se de unikke spørgeskemaer i Appendiks 7.
arbejdsgivere og nyuddannede fra sygeplejerske-
eksplorative interviews med arbejdsgivere og nyud-
uddannelsen har været med til at kvalificere de konkrete eksempler brugt i spørgsmålene.
dannede.
Identifikation af kompetencegab
FIGUR 2.2.2
Spørgsmålene i spørgeskemaerne er formuleret på
Eksempel på operationalisering af spørgsmål
baggrund af uddannelsernes bekendtgørelser. Det
betyder, at der spørges ind til det niveau, som be-
Færdighed
kendtgørelserne tilsiger, at en nyuddannet skal
have efter endt uddannelse6. Spørgsmålsformuleringerne har således en iboende antagelse om, at
Indikator:
Kunne anvende
digitale værktøjer
kognitivt, praktisk,
kreativt og
kommunikativt
med den gennemførte uddannelse vil de nyuddannede opleve at være i stand til at beherske den
givne kompetence på et højt niveau. Spørgsmålsformuleringerne har ligeledes en antagelse om, at
hvis arbejdsgiverne vurderer, at en kompetence er
"At kunne anvende
digitale redskaber
til at dokumentere
jeres daglige
arbejde fx elektroniske patientjournaler eller
omsorgssystemer"
vigtig at besidde for en nyuddannet ved jobstart, så
vil de også efterspørge denne kompetence på et
højt niveau.
Skalaerne i spørgeskemaundersøgelserne er konstrueret på baggrund af ovenstående antagelser.
Arbejdsgivernes behov for digitale kompetencer bli-
Kilde: DAMVAD 2014
ver dermed afdækket ved spørgsmål om arbejdsgivernes vurdering af vigtighed. Vurderingen af niveauet af de nyuddannedes digitale kompetencer
2.2.3 Læringskontekster
Derudover tilsiger opdraget at undersøge, hvor de
bliver afdækket ved, at både arbejdsgiverne og de
nyuddannede vurderer de nyuddannedes niveau.
nyuddannede har tillært sig de givne kompetencer;
det vil sige læringskonteksten. Spørgsmålene om
Både vurdering af vigtighed og niveau er målt på
læringskontekster er ikke en del af begrebet digitale
fempunkts Likert-skalaer7, som vist nedenfor. De to
kompetencer, men muliggør en perspektivering til,
skalaer er konstrueret med samme afstand mellem
hvor de digitale kompetencer kommer fra. Spørgs-
skalapunkterne, hvilket gør, at de kan sammenlig-
målene om læringskontekster er udarbejdet på bag-
nes (Hansen i Andersen, Hansen og Klemmensen
grund af indikatorer udledt fra eksisterende viden
red., 2012)8.
om mulige læringskontekster5 og kvalificeret ved
Vigtighed
5
Teknologisk Institut, 2012
For at opfylde mål for læringsudbytte skal en nyuddannet have den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er listet i uddannelsens mål
for læringsudbytte. Det kan en nyuddannet opnå ved at have opfyldt alle
fagenes læringsmål på et højt niveau.
6
Niveau
7
Ved at bruge en Likert-skala uden midterkategori (hverken-eller) sikrer
vi, at deltagerne tager stilling til det enkelte udsagn (Hansen i Andersen,
Hansen og Klemmensen red., 2012).
8
Vi afgrænser os fra at sige noget om forholdet mellem kompetencerne,
da skalaerne ikke angiver vigtigheden af en kompetence relativt til en anden.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
11
Afgørende
Ekspert
I spørgeskemaerne er arbejdsgiverne derfor speci-
Meget vigtigt
Rutineret
Vigtigt
Øvet
fikt blevet bedt om at svare på spørgsmålene i forhold til de nyuddannedes niveau for at kunne ”be-
Lidt vigtigt
Let øvet
herske de digitale kompetencer, når man kommer
Ikke vigtigt
Uøvet
som nyuddannet til jeres arbejdsplads” (se også Ap-
Ved ikke/ikke relevant
Ved ikke/ikke relevant
pendiks 7). Derfor antager vi, at arbejdsgiverne har
været i stand til at vurdere niveauet afstemt i forhold
Undersøgelsens formål er at undersøge, om der er
et gab mellem arbejdsgivernes behov for digitale
til, hvad de nyuddannede skal kunne lige efter endt
kompetencer og de nyuddannedes digitale kompe-
ger forbehold for muligheden for at arbejdsgiverne
tencer, som de bliver vurderet af arbejdsgiverne og
opfattelse af begreberne ”rutineret” og ”ekspert” lig-
de nyuddannede selv. For at identificere gabet sam-
ger ud over mål for læringsudbytte.
menlignes en sammenlagt procentuel værdi for de
to skala-punkter afgørende og meget vigtigt med ni-
Der er i undersøgelsen ikke en fast defineret pro-
veauerne rutineret og ekspert.
centuel grænseværdi for, hvad der konstituerer et
uddannelse. Det skal nævnes, at vi hermed ikke ta-
gab mellem vigtighed og niveau. Vi analyserer komVi sammenligner disse yderpunkter på skalaen, da
petencegab ud fra en dynamisk tilgang, der tillader
spørgsmålsformuleringerne tager udgangspunkt i,
os at tage højde for den enkelte uddannelses sær-
at forventningerne til de nyuddannede er, at de har
kende. Kompetencegabene bliver identificeret i af-
et højt niveau. Da spørgsmålsformuleringerne, som
snittene om hver enkelt profession ud fra den pro-
tidligere nævnt, tager udgangspunkt i, hvad en ny-
centuelle forskel mellem arbejdsgivernes vurdering
uddannet skal kunne efter endt uddannelse, er ruti-
af vigtighed og niveau. Dernæst bliver potentielle
neret/ekspert udtryk for, hvad forventningen er til de
gab kvalificeret på baggrund af de nyuddannedes
nyuddannedes digitale kompetencer efter endt ud-
selvvurderede niveau, eksisterende viden og input
dannelse og ikke til, hvad der kan forventes af en
fra en fortolkningsworkshop med eksperter inden for
medarbejder med mere end tre års erfaring. Dam-
digitalisering og velfærdsuddannelser. Det giver
vad vurderer, at man med rimelighed kan antage, at
mulighed for at vurdere kompetencerne ud fra både
de nyuddannede er rutinerede eller eksperter i den
en kvantitativ og en kvalitativ vurdering tilpasset den
viden og de færdigheder og kompetencer, som ud-
respektive professions kernefaglighed.
gør deres mål for læringsudbytte. Let øvet eller øvet
svarer til en nyuddannet, der ikke lever fuldt op til
Som nævnt i afsnit 2.2. er undersøgelsen ikke en
alle læringsmål og dermed mål for læringsudbytte.
færdighedstest. De gab, der bliver identificeret i un-
Derfor vil det ikke være retvisende for kompetence-
dersøgelsen, er ikke et udtryk for, om de nyuddan-
niveauet at inddrage let øvet og øvet i sammenlig-
nede objektivt set opfylder deres uddannelses mål
ningen, da det vil betyde, at man ikke skal leve op
for læringsudbytte. Ligeledes beskæftiger undersø-
til mål for læringsudbytte. Hvis man inddrager let
gelsen sig ikke med, om mål for læringsudbytte in-
øvet og øvet vil det dermed mindske undersøgel-
deholder de rette krav til viden, færdigheder og
sens validitet, da man i givet fald vil konkludere på
kompetencer i relation til digitale kompetencer.
et forkerte grundlag i forhold til spørgsmålsformuleringerne.
12
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
3
Undersøgelsens metodiske fremgangsmåde
Dette kapitel beskriver undersøgelsens metodiske
3.2.2 Eksplorative interviews
design og fremgangsmåde. Kapitlet afsluttes med
For at styrke undersøgelsens interne validitet er der
en karakteristik af deltagerne i de to spørgeskema-
gennemført i alt 12 eksplorative kvalitative inter-
undersøgelser.
views af ca. 30 minutters varighed med fem udvalgte offentlige arbejdsgivere og syv nyuddannede
Analysedesign og analysestrategi
fra velfærdsuddannelserne. I interviewene er der
blevet spurgt ind til hvilke digitale redskaber, der bli-
Analysen er baseret på data fra to spørgeskemaun-
ver anvendt på arbejdspladserne og hvilke kompe-
dersøgelser med henholdsvis dimittender, der er
tencekrav, det stiller til nyuddannede.
uddannet fra de centrale velfærdsuddannelser inden for de sidste tre år og offentlige arbejdsgivere,
Interviewene har muliggjort en triangulering af den
der ansætter nyuddannede fra velfærdsuddannel-
viden, der er genereret gennem den indledende
serne. Formålet med at udføre to spørgeskemaun-
desk research med målgruppens egne oplevelser
dersøgelser er at kunne sammenligne de nyuddan-
og fortolkninger. Interviewene har således bidraget
nedes oplevelse af, hvorvidt de besidder de rette di-
til at sikre, at de udformede spørgsmål ud over at
gitale kompetencer i deres første job med arbejds-
være funderet i systematisk vidensindsamling også
givernes behov for digitale kompetencer og deres
ræsonnerer med målgruppernes egne erfaringer.
oplevelse af niveauet af digitale kompetencer blandt
de nyuddannede.
Undersøgelsens resultater bygger på arbejdsgivernes og de nyuddannedes vurderinger af digitale
kompetencer. Der er en iboende risiko for, at
(selv)vurderinger kan være præget af, at respondenterne svarer i retning af, hvad der er socialt forventeligt (social desirability), eller har tendens til at
over- eller undervurdere egne og andres kompetencer.
Udarbejdelse af spørgeskemaer
3.2.1 Dybdegående desk research
For at fastlægge konkrete handlekompetencer er
der foretaget dybdegående desk research (se litteraturliste i Appendiks 5) på eksisterende viden som
3.2.3 Pilottest
Som et yderligere led i kvalitetssikringen er de udformede spørgeskemaer pilottestet på en udvalgt
repræsentant fra henholdsvis målgruppen af dimittender og målgruppen af arbejdsgivere.
Pilottesten har haft til formål at afgøre om:

Spørgsmålene var entydige og klare

Svarkategorier var dækkende og relevante

Spørgsmålene var relevante

Alle væsentlige emner blev dækket

Spørgeskemaet var bygget logisk op
Efter telefoninterview med de to pilottestere er der
blevet gennemført mindre justeringer af spørgeskemaerne, som primært har omhandlet sproglige rettelser.
fx bekendtgørelser, studieordninger og tidligere undersøgelser. På baggrund af denne viden er der udformet en række konkrete spørgeskemaspørgsmål
(se kapitel 2.2.2. om spørgsmålsformuleringer).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
13
Gennemførsel af undersøgelserne
arbejdsgivere i Danmark, der har ansat nyuddannede inden for de seneste tre år.
Spørgeskemaundersøgelserne
er
gennemført
blandt nyuddannede fra de centrale velfærdsuddannelser9, der er dimitteret i perioden 2011-2014 og
arbejdsgivere på offentlige arbejdspladser 10, der har
ansat dimittender fra velfærdsuddannelserne uddannet i perioden 2011-2014 (læs mere om undersøgelsens gennemførsel i Appendiks 6). Afgrænsningen af gruppen af nyuddannede til dimittender,
der er uddannet inden for de sidste tre år, er gjort
ud fra en hensyntagen til resultaternes relevans.
FIGUR 3.1.1
Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, 2. kvartal
2014 (1.000 personer)
300
250
200
150
100
50
0
Stat
3.3.1 Populationerne
Undervisning
Regioner
Kommuner
Sundhed og socialvæsen
Populationen af dimittender fra velfærdsuddannelserne udgjorde i 2014 34.999 personer fordelt over
hele landet (Danmarks
Statistik)11.
Figur 3.1.1. vi-
Kilde: Danmarks Statistik: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (Kvartal)
efter tid, sektor og branche (DB07 19-grp)
ser, hvordan den offentlige arbejdsstyrke er fordelt
over sektorer. På den baggrund er foretaget en kvotering af offentlige arbejdsgivere, der sikrer variation
og maksimal spredning af arbejdsgiverne på en
række parametre som region, størrelse, sektor og
type. Da kvoteringen, som giver et alsidigt billede af
populationen, er overholdt i stikprøven, er det muligt
at sige noget generelt om arbejdsgivernes vurdering
med en rimelig sandsynlighed.
Fordi det ikke er muligt at foretage en tilfældig udvælgelse af respondenter med en kendt sandsynlighed fra en ukendt population (se også Appendiks 6)
er det ikke muligt at generalisere til alle offentlige
9
Med centrale velfærduddannelser menes den pædagogiske assistentuddannelse, ergoterapeutuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen, lægeuddannelsen, læreruddannelsen, pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet, pædagoguddannelsen, SOSU-uddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. Oprindeligt indgik diplomuddannelsen i erhvervspædagogik
for erhvervsuddannelsesområdet i målgruppen. Denne uddannelse udgik
dog som følge af, at populationen af dimittender fra uddannelsen var for
lille.
10
De relevante offentlige arbejdspladser er fordelt på folkeskoler, almene
gymnasier og hf, erhvervsskoler (handelsskoler og tekniske skoler), VUC,
14
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
SOSU-skoler, sygehuse/hospitaler (herunder psykiatri), kommunale dagcentre/bosteder/væresteder, dagtilbud, døgninstitutioner, fritidsordninger/tilbud, genoptræningscentre/rehabiliteringscentre, hjemmepleje, plejehjem samt andre offentlige arbejdspladser, der ansætter dimittender i
målgruppen.
11
Denne opgørelse inkluderer ikke dimittender fra pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet, idet denne gruppe ikke indgår i Danmarks
Statistiks registerdata som nyuddannede. Det har betydet, at pædagogikumuddannelsen er udgået fra spørgeskemaundersøgelsen blandt dimittenderne. Der er i stedet foretaget en række kvalitative interview med dimittender fra pædagogikumuddannelsen (se Appendiks 6).
Deltagerne i undersøgelsen
Som tabellen viser, er stikprøvestørrelserne for alle
grupper af nyuddannede af en størrelse over 30,
3.4.1 De nyuddannede
hvorfor stikprøverne meningsfuldt kan anvendes i
I dimittendundersøgelsen er der opnået besvarelser
undersøgelsen13 (se Appendiks 6 for udvidet meto-
fra 606 dimittender, hvilket giver en svarprocent på
deafsnit).
19 pct. ud af den samlede stikprøve12. Figur 3.4.1
viser en oversigt over de nyuddannede.
i forhold til alder og køn
FIGUR 3.4.1
Oversigt over de nyuddannede i spørgeskemaundersøgelsen og deres nuværende arbejdsplads
Pædagogisk assistent
Ergoterapeut
Fysioterapeut
Pædagog
Lærer
SOSU-hjælper og -assistent
Sygeplejerske
Læge
I alt
Dagcenter/Bosted/værested (voksne)
Dagtilbud (børn)
Døgninstitution
Erhvervsskole
Folkeskole
Fritidsordning/-tilbud
Genoptrænings-/rehabiliteringscenter
Hjemmepleje
Lægepraksis (turnus)
Plejehjem
SOSU-skole
Sygehus/hospital (herunder psykiatri)
Professionshøjskole
Ikke i arbejde
Andet
I alt
Pct.
7,1
17,2
17,2
10,6
10,6
9,6
9,2
18,6
100
6,9
6,6
4,3
0,3
10,1
1,5
11,7
3,1
3,8
8,8
0,2
27,9
0,3
5,8
8,8
100
3.4.2 Dimittendundersøgelsen er repræsentativ
N
43
104
104
64
64
58
56
113
606
42
40
26
2
61
9
71
19
23
53
1
169
2
35
53
606
Inden for alle uddannelserne er størstedelen af undersøgelsens deltagere kvinder, hvilket afspejler
fordelingen i populationen for hver af de enkelte uddannelser. For de fleste uddannelser er et flertal af
respondenterne mellem 25 og 34 år. Kun for de nyuddannede fra uddannelsen til pædagogisk assistent falder størstedelen af respondenterne inden
for intervallet 18 til 24 år. Begge disse baggrundsvariable (køn og alder) stemmer i stikprøven
overens med fordelingen i den enkelte uddannelses
population (se Appendiks 6 tabel 6.4).
3.4.3 Arbejdsgiverne
I arbejdsgiverundersøgelsen indgår 371 arbejdsgivere. De udgør 22 pct. af de adspurgte i undersøgelsen14. Et bredt udsnit af offentlige arbejdsgivere
har deltaget i undersøgelsen, lige som de repræsenterer nyuddannede fra alle de udvalgte velfærdsuddannelser15. Figur 3.4.2 viser fordelingen af
arbejdsgivere i undersøgelsen.
Kilde: DAMVAD 2014
Note: Respondenter, der på nuværende tidspunkt er ansat i det private,
har besvaret for deres første job efter de dimitterede, hvis de har været
ansat i den offentlige sektor. Tal markeret med gul indikerer, at grupperne
ikke indgår i analysens på grund af manglende respondenter i arbejdsgiverundersøgelsen. ”Alment gymnasium” er udgået som kategori, da pædagogikumuddannelsen udgik af spørgeskemaundersøgelsen blandt dimittender.
12
I alt er der opnået 716 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 22
pct. Ud af disse besvarelser er 110 udgået, fordi de ikke er uddannet inden
for de sidste tre år eller ikke har været ansat på en offentlig arbejdsplads.
13
.Ved en stikprøve foretaget ved simpel tilfældig udvælgelse på 30 eller
højere er der en normalfordeling, der ikke ændrer sig substantielt, selv om
stikprøven bliver større (den centrale grænseværdisætning) (Agresti &
Finlay, 2009).
14
Der er i alt opnået 669 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 39
pct., men 298 af disse besvarelser er udgået af analysen, fordi de ikke har
ansat nyuddannede inden for de sidste tre år.
15
Lederne er blevet bedt om at besvare undersøgelse for den uddannelsesgruppe, de ansætter flest nyuddannede fra.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
15
og fysioterapeutuddannelsen (9) (jf. figur 3.4.2), er
FIGUR 3.4.2
Oversigt over arbejdsgiverne i spørgeskemaundersøgelsen og de uddannelser, som de ansætter nyuddannede fra
Alment gymnasium
Dagcenter/Bosted/værested (voksne)
Dagtilbud (børn)
Døgninstitution
Erhvervsskole (handels-/teknisk skole)
Folkeskole
Fritidsordning/-tilbud
Genoptrænings-/rehabiliteringscenter
Hjemmepleje
Lægepraksis (turnus)
Plejehjem
SOSU-skole
Sygehus/hospital (herunder psykiatri)
VUC
Andet
I alt
Pædagogisk assistent
Ergoterapeut
Fysioterapeut
Pædagog
Lærer
Pædagogikum
SOSU-hjælper og -assistent
Sygeplejerske
Læge
I alt
Pct.
6
2
13
5
3
13
4
1
4
0
6
1
38
2
2
100
1
3
2
25
12
10
10
26
11
100
N
21
8
48
17
11
49
15
3
13
1
21
4
143
9
8
371
4
11
9
91
46
37
35
97
41
371
Kilde: DAMVAD 2014
relativt lavt, bliver undersøgelsens resultater alene
afrapporteret i appendiks.
Det gælder for de øvrige seks uddannelser, som arbejdsgiverne ansætter nyuddannede fra, at stikprøvestørrelserne alle er over 30. Da kvoteringen i arbejdsgiverundersøgelsen er baseret på et estimat af
populationen af arbejdsgivere, der har ansat nyuddannede inden for de seneste tre år, er det vurderingen, at man med rimelig sandsynlighed kan generalisere til populationen af arbejdsgivere inden for
den enkelte sektor (se Appendiks 6 for udvidet metodeafsnit).
Fortolkningsworkshop
Efter spørgeskemaundersøgelsernes gennemførsel er der afholdt en fortolkningsworkshop med eksperter inden for digitalisering og velfærdsuddannelser. På baggrund af indledende databehandling
blev undersøgelsens resultater diskuteret og kvalificeret af eksperterne. Disse kvalificeringer bliver inddraget løbende i analysen (se mere om fortolkningsworkshoppens program og deltagere i Appendiks
10).
Udgangspunktet for arbejdsgiveranalysen er uddannelsesretningen. Da spørgeskemaundersøgelsen er baseret på uddannelsernes mål for læringsudbytte, er der i analysen ikke skelnet mellem forskelige typer af arbejdsgivere. Antagelsen, der ligger til grund for dette, er, at de nyuddannede, uanset hvor de finder beskæftigelse, skal have grundlæggende digitale kompetencer.
Hver leder repræsenterer potentielt flere nyuddannede, hvorfor man ikke kan sætte lighedstegn mellem antallet af deltagende arbejdsgivere og antallet
af nyuddannede. Men da antallet af ledere, der har
ansat nyuddannede fra hhv. uddannelsen til pædagogisk assistent (4), ergoterapeutuddannelsen (11)
16
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
4
Digitale kompetencer hos de velfærdsuddannede
Eksisterende viden viser, at der inden for velfærds-
Endelig viser den, hvilke digitale kompetencer ar-
uddannelserne er ved at ske en stigende speciali-
bejdsgiverne ikke vurderer som vigtige, (også grå
sering og en øget arbejdsdeling mellem professio-
markering)16.
nerne (Jensen i Søndergaard & Hasse (red.), 2012).
Dette kapitel analyserer, hvorvidt denne udvikling
har skabt et kompetencegab mellem de digitale
kompetencer, som offentlige arbejdsgivere har behov for hos nyuddannede og de digitale kompetencer, som de nyuddannede efter arbejdsgivernes og
egen vurdering besidder. Først opsummeres undersøgelsens resultater i en samlet oversigt. Dernæst
gennemgår kapitlet undersøgelsens resultater for
hver profession i følgende rækkefølge: pædagog,
lærer, pædagogikum, social- og sundhedshjælper
og –assistent, sygeplejerske og til sidst læge.
Hvert afsnit er struktureret med en indledning, der
opsummerer de overordnede tendenser i undersøgelsens resultater. Herefter bliver der gået mere i
dybden med de konkrete digitale kompetencer.
Først bliver resultaterne i forhold til de nyuddannedes viden og forståelse analyseret. Herefter bliver
undersøgelsens resultater i forhold til de nyuddannedes færdigheder til at anvende deres viden og
forståelse fremlagt.
Undersøgelsens konklusioner
I figur 4.1.1 er undersøgelsens konklusioner illustreret i en samlet oversigt. Den viser de behov for digitale kompetencer, som arbejdsgiverne har, og som
lige nu ikke bliver opfyldt baseret på de i analysen
identificerede kompetencegab (markeret med sort).
Den viser også arbejdsgivernes allerede opfyldte
behov for digitale kompetencer (markeret med gråt).
16
Jf. afsnit 2.3 bliver gab identificeret som et gab mellem arbejdsgivernes
vurdering af vigtighed sammenlignet med vurderingen af de nyuddanne-
des niveau. Derfor bliver de i den samlede oversigt ikke vist, hvor de nyuddannedes niveau ligger i deres selvvurdering. Dette fremgår i stedet af
det enkelte analyseafsnit for en given profession.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
17
FIGUR 4.1.1
Samlet oversigt over kompetencekrav på baggrund af undersøgelsens identificerede kompetencegab
Viden og
forståelse
Viden og for- Anvenståelse
delse
Viden og for- Anvendelse
ståelse
Viden
og Anven- Viden og forståelse Anven- Viden og forståelse Anvendelse
forståelse
delse
delse
Anvendelse
Læge
Sygeplejerske
SOSU-hjælper/-assistent
Pædagogikum
Lærer
Pædagog
Profession
Kompetence*
Behov**
Ikke gab
Gab***





Kendskab til digitale værktøjer
At bruge digital indsigt
At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier
At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder
At kunne være kildekritisk
X
-
X
X
X
X
X
-


























































At understøtte børns læring med digitale værktøjer
At bruge digitale medier til at fremme lærings- og udviklingskompetencer
At bruge digitale værktøjer til at kommunikere
At kunne anvende digitale dokumentationssystemer
At kunne anvende digitalisering kreativt
Kendskab til digitale værktøjer
At forstå, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling
At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier
At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder
At kunne være kildekritisk
At kunne anvende digitale værktøjer
At understøtte faglig udvikling med digitale læremidler
At bruge it som pædagogisk redskab
At bruge webbaserede læremidler og digitale læremidler
At bruge digitale værktøjer til at kommunikere
At kunne anvende digitalisering kreativt
Kendskab til digitale værktøjer
At forstå, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling
At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier
At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder
At kunne være kildekritisk
At kunne anvende digitale værktøjer
At understøtte faglig udvikling med digitale læremidler
At bruge it som pædagogisk redskab
At bruge webbaserede læremidler og digitale læremidler
At bruge digitale værktøjer til at kommunikere
At kunne anvende digitalisering kreativt
Kendskab til digitale værktøjer
At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber
At forstå, hvordan borgeren instrueres i digitale værktøjer
At forstå at anvende it som redskab til at holde styr på data
At forstå at anvende it som middel til at skabe overblik over data
At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier
At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder
At kunne være kildekritisk
At kunne anvende digitalisering kreativt
At kunne anvende digitale redskaber dokumentation
At kunne anvende digitale værktøjer
Kendskab til digitale værktøjer
At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber
At forstå, hvordan borgeren instrueres i digitale værktøjer
At forstå at anvende it som redskab til at holde styr på data
At forstå at anvende it som middel til at skabe overblik over data
At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier
At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder
At kunne være kildekritisk
At kunne anvende digitalisering kreativt
At kunne anvende digitale redskaber dokumentation
At kunne anvende digitale værktøjer
Kendskab til digitale værktøjer
At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber
At forstå hvordan teknologi er et middel til den faglige opgaveløsning
At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier
At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder
At kunne være kildekritisk
At kunne anvende digitalisering kreativt
At kunne anvende digitale redskaber dokumentation
At kunne anvende digitale værktøjer
X
X
X
X
-
X
X
X
X
X
-
X
X
X
X
X
X
X
X
-
X
X
X
X
X
X
X
X
-
X
X
X
X
X
-
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
-
X
X
X
X
X
X
-
X
X
X
X
X
-
X
X
X
-
X
X
X
X
X
X
X
X
-
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
-
X
X
X
X
X
X
X
X
-
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
-
X
X
X
X
-
X
X
Kilde: DAMVAD 2014
Note: *Grå markering = behov/ikke gab eller ikke behov/ikke gab | Sort markering = behov/gab
Note: ** Arbejdsgivernes vurdering af meget vigtigt/afgørende (40 pct. <) *** Gab = der, hvor der i analyserne afsnit 4.2 til 4.7 er identificeret gab.
18
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Pædagog
På trods af den overordnede tilfredshed hos arbejdsgiverne med de nyuddannede pædagogers di-
Undersøgelsen viser, at 63 pct. af arbejdsgiverne
gitale kompetencer viser undersøgelsen følgende
for nyuddannede fra pædagoguddannelsen er
tendenser:
enige/meget enige i, at de nyuddannede samlet set

Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede
har tilstrækkelige digitale kompetencer til at imøde-
ved jobstart manglede forståelse for, hvordan
komme de behov, der er på deres arbejdsplads. Til
digitale medier kan bruges til at fremme læring
sammenligning er 59 pct. af de nyuddannede pæ-
og udvikling hos børn17.
dagoger i undersøgelsen enige/meget enige i, at de

Arbejdsgiverne og de nyuddannede vurderer, at
samlet set havde tilstrækkelige digitale kompeten-
fritiden og praktikken er de primære læringskon-
cer, da de startede i deres første job. Figur 4.2.1 vi-
tekster.
ser fordelingen af besvarelserne.
4.2.1 Viden og forståelse er ikke afgørende
Arbejdsgiverne og de nyuddannede er blevet stillet
FIGUR 4.2.1
en række spørgsmål, der handler om deres viden
Procent
Hvor enig er du i følgende udsagn?
”De nyuddannede har samlet set
tilstrækkelige digitale kompetencer til at
imødekomme de behov, der eksisterer på
vores arbejdsplads”
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
om og forståelse for digitale værktøjer samt deres
evne til at tage ansvar for egen læring. I dette afsnit
præsenteres først spørgsmålene og dernæst resultaterne i forhold til viden, forståelse og læring.
I spørgsmålene er der lagt vægt på at spørge ind til
forskellige udsagn, der handler om viden og forståelse og om de nyuddannedes evner til selv at op-
49
søge viden. Overordnet er arbejdsgiverne og de ny-
39
13
1
22
9
12
19
14
20
uddannede blevet spurgt om, hvorvidt de nyuddannede har kendskab til digitale værktøjer.
De er også blevet spurgt ind til, hvorvidt de kan
bruge digitale kompetencer til at forholde sig kritisk
og analyserende til digital kultur. Det kan fx være
Arbejsgivere (n=91)
Nyuddannede (n=64)
indsigt i, hvilke kompetencer digitale værktøjer som
bl.a. computerspil fremmer hos børn og unge.
Kilde: DAMVAD 2014
Endelig er de blevet spurgt ind til de nyuddannedes
kompetencer til at opsøge ny viden om digitale
værktøjer, søge viden på internettet om teorier og
metoder og til at forholde sig kritiske til den viden,
17
I forbindelse med de nyuddannede pædagogers digitale kompetencer,
skal det nævnes, at bl.a. på baggrund af følgegruppen for pædagoguddannelsens evaluering af uddannelsen er en ny studieordning trådt i kraft
fra studieåret 2014/2015 (BEK nr. 211 af 06/03/2014). Denne indeholder
bl.a. færdighedsmål om teknologi og digitale værktøjer, hvorfor det må forventes at komme til udtryk hos første dimittendårgang på den nye studieordning.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
19
de finder. Figur 4.2.2 viser et samlet overblik over
hjælp i hverdagen (figur 4.2.3). Arbejdsgiverne vur-
alle de spørgsmål, der er blevet stillet til målgruppen
derer, at 30 pct. af de nyuddannede er rutine-
i de to spørgeskemaer fordelt på viden, færdigheder
rede/eksperter til dette. Kun omkring en tredjedel af
og kompetencer.
arbejdsgiverne vurderer, at kompetencer til at
kunne opsøge viden om nye digitale værktøjer og
Arbejdsgiverne vurderer overordnet set, at de nyud-
dermed tage ansvar for egen læring i forhold til digi-
dannede fra pædagoguddannelsen er karakterise-
tale værktøjer, er meget vigtigt/afgørende.
ret ved at være åbne og nysgerrige (Appendiks 11
figur 11.9). Undersøgelsen viser også, at både ar-
På fortolkningsworkshoppen blev dette fortolket
bejdsgivere og de nyuddannede selv vurderer friti-
som et udtryk for, at digitalisering ikke er i fokus i
den og deres praktikophold som de vigtigste steder
den pædagogiske sektor og ikke bliver anset som
for tillæring af digitale kompetencer (Appendiks 11
afgørende for den pædagogiske kernefaglighed.
figur 11.8 og 11.10).
Undersøgelsens resultater i forhold til viden og forståelse viser, at halvdelen af arbejdsgiverne vurderer, at det er vigtigt/afgørende, at de nyuddannede
har kendskab til digitale værktøjer, der kan være en
FIGUR 4.2.2
Spørgsmål til arbejdsgivere og nyuddannede fra pædagoguddannelsen
Spørgsmål
Viden
Færdigheder
Kendskab til digitale værktøjer, der At kunne anvende digitale værktøjer med
kunne være en hjælp i jeres daglige særlig relevans for jeres daglige pædagoarbejde?
giske arbejde med henblik på at understøtte børns læring, fx lærings-apps på
At bruge digital indsigt og kompe- tablets?
tencer til at forholde sig kritisk og
analyserende til digital kultur, fx At bruge digitale medier til at fremme læhvilke kompetencer digitale mulig- rings- og udviklingskompetencer hos børn,
heder som computerspil, Wii, herunder sociale kompetencer som saPlaystation mm fremmer? *
marbejdskompetencer?
At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med elever og forældre, fx
BørneIntra?
At kunne anvende digitale dokumentationssystemer, fx journalføring mv.?
Kompetencer
At kunne søge viden om nye digitale
værktøjer eller teknologier, der kunne
have særlig relevans for jeres daglige arbejde?
At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for
jeres daglige arbejde?
At kunne være kildekritiske over for den
viden, de søger frem på internettet?
At bruge digital indsigt og kompetencer
til at forholde sig kritisk og analyserende
til digital kultur, fx hvilke kompetencer digitale muligheder som computerspil, Wii,
Playstation mm fremmer?
At kunne anvende digitalisering kreativt til
at løse problemer eller omsætte gode
ideer til praksis?
Kilde: DAMVAD 2014
Note: På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart?
På en skala fra ”ikke vigtigt” til ”afgørende”, hvor vigtige er disse evner for din arbejdsplads?
På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede du dine evner, da du startede dit første job til at…
Note: *Den grå markering illustrerer, at spørgsmålet også vedrører viden og forståelse, og dermed både står under viden og kompetencer.
20
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
4.2.2 Færdigheder til at anvende digitale me-
samme billede tegner sig for de andre færdighe-
dier matcher ikke efterspørgslen
der. Disse kompetencegab er illustreret med røde
Spørgsmålene stillet til arbejdsgivere og de nyud-
stiplede linjer i figur 4.2.4.
dannede vedrørende færdigheder handler om at
kunne anvende digitale værktøjer og redskaber (se
Tendensen til, at de nyuddannede mangler færdig-
spørgsmål i figur 4.2.2).
heder til at anvende digitale værktøjer, bliver genfundet i spørgeskemaets åbne tekstfelter. En ar-
Resultaterne af undersøgelsen viser, at 65 pct. af
bejdsgiver udtrykker behovet således:
arbejdsgiverne vurderer, at det er meget vigtigt/afgørende at kunne bruge digitale medier til at
”Jeg oplever måske, at de nyuddannede slet ikke er
fremme lærings- og udviklingskompetencer hos
klar over, hvor væsentligt det faktisk er for at indgå
børn. De vurderer samtidig, at 11 pct. af de nyud-
i en offentlig arbejdsplads, at man er bekendt med
dannede er rutinerede/eksperter i dette. Det
it og digitalisering. Det giver mig en fornemmelse af,
at det er nedprioriteret på uddannelserne”.
FIGUR 4.2.3
Viden og forståelse
48
Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i
jeres daglige arbejde
30
51
At bruge digital indsigt og kompetencer til at forholde sig
kritisk og analyserende til digital kultur, fx hvilke
kompetencer digitale muligheder som computerspil, Wii,
Playstation mm fremmer
20
16
32
At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller
teknologier, der kunne have relevans for jeres daglige
arbejde
37
22
38
59
At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder
med særlig relevans for jeres daglige arbejde
35
35
0
At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger
frem på internettet (*)
18
32
0
Nyudd. rutineret/ekspert
10
20
Arb. rutineret/ekspert
30
40
50
60
70
80
90
100
Arb. meget vigtigt/afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: (*) Dette spørgsmål er kun stillet til arbejdsgiverne.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
21
Hvad mener arbejdsgiverne, at de nyuddannede
De nyuddannede selv efterspørger særligt kend-
skal være bedre til?
skab til kommunikationssystemer og viden om anvendelse af digitale værktøjer til at fremme børns

læring (Appendiks 8 figur 8.1).
”Basal it kendskab – søgning efter viden, kildekritik, dokument og mailprogrammer”

Arbejdsgiverne har derudover en række konkrete
”Brug af digitale værktøjer som pædagogisk
redskab”
ønsker til de nyuddannedes digitale kompetencer. I

boksen er tre arbejdsgiveres eksempler fra spørge-
”Evne til at kunne adskille de forskellige
aspekter i brugen af digitalisering: under-
skemaets åbne tekstfelter (se samlet over i Appen-
holdning, læring, kommunikation”
diks 8 figur 8.2).
Se Appendiks 8 figur 8.2
FIGUR 4.2.4
Anvendelse
19
20
At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans
for dit daglige arbejde, fx lærings-apps på tablets
55
At bruge digitale medier til at fremme lærings- og
udviklingskompetencer hos børn, herunder sociale
kompetencer som samarbejdskompetencer
16
11
65
At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med elever
og forældre, fx BørneIntra
19
18
At kunne anvende digitale dokumentationssystemer
(journalføring mv.)
20
16
65
51
At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse
problemer eller omsætte gode ideer til praksis (*)
51
37
0
Nyudd. rutineret/ekspert
20
Arb. rutineret/ekspert
Kilde: DAMVAD 2014
Note: (*) Dette spørgsmål er kun stillet til arbejdsgiverne.
22
10
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
30
40
50
60
70
80
Arb. meget vigtig/afgørende
90
100
Lærer
børn og unge fagligt og bruge it som pædagogisk redskab.
Undersøgelsen viser, at 62 pct. af arbejdsgiverne

Arbejdsgiverne og de nyuddannede vurderer, at
og 44 pct. af de nyuddannede er enige eller meget
fritiden og praktikken er de primære læringskon-
enige i, at de nyuddannede fra læreruddannelsen
tekster.
samlet set har tilstrækkelige digitale kompetencer til
at imødekomme de behov, der er på deres arbejdsplads. Samtidig mener 43 pct. af de nyuddannede
dog, at de ikke havde tilstrækkelige digitale kompe-
FIGUR 4.3.2
Spørgsmål til arbejdsgivere og nyuddannede fra læreruddannelsen
FIGUR 4.3.1
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
20
2
Meget
uenig
23
31
26
11
13
Uenig Hverken
enig
eller
uenig
Arbejdsgivere (n=46)
At forstå, hvordan digitale læremidler kan understøtte
læring og udvikling af børn og unge?
At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde, fx Smartboards, WI-KIspace eller MovieMaker?
At kunne anvende digitale læremidler for at understøtte
faglig udvikling blandt børn og unge i undervisningen,
fx lærings-apps på tablets, Flexbog, MeeBook, iLitt, læringsportaler eller online-prøver?
At bruge webbaserede læremidler og anvende digitale
læremidler i undervisningen?
11 13
Enig
Spørgsmål
Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en
hjælp i jeres daglige arbejde?
At bruge it som pædagogisk redskab til fx at skabe fleksibilitet i undervisningen, skabe innovation, videnoverførsel eller undervisningsdifferentiering?
50
Meget
enig
Nyuddannede (n=46)
Kilde: DAMVAD 2014
Kompetencer
Procent
Hvor enig er du i følgende udsagn?
”De nyuddannede har samlet set
tilstrækkelige digitale kompetencer til at
imødekomme de behov, der eksisterer på
vores arbejdsplads”
Færdigheder
Viden
tencer, da de startede i deres første job (figur 4.3.1).
At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med forældre, fx intranet eller tablets?
At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis?
At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde?
At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde?
At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger
frem på internettet?
De ovenstående resultater dækker over følgende
tendenser i undersøgelsen:

Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede
ved jobstart havde utilstrækkelig forståelse for,
hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling af børn og unge.

Kilde: DAMVAD 2014
Note: På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede du følgende
evner hos de nyuddannede ved jobstart?
På en skala fra ”ikke vigtigt” til ”afgørende”, hvor vigtige er disse evner for
din arbejdsplads?
På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede du dine evner, da
du startede dit første job til at…
Note: *Den grå markering illustrerer, at spørgsmålet også vedrører viden
og forståelse, og dermed både står under viden og kompetencer.
Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede
ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder
til at anvende digitale læremidler til at udvikle
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
23
4.3.1 Viden og forståelse er vigtigt
også lagt vægt på at spørge ind til kompetencer til
Arbejdsgiverne og de nyuddannede er blevet stillet
at kunne søge viden, der er relevant i forhold til det
en række spørgsmål, der handler om deres viden
daglige arbejde og forholde sig kritisk til den viden.
om og forståelse for digitale værktøjer (figur 4.3.1).
Arbejdsgiverne og de nyuddannede er blevet spurgt
Undersøgelsens resultater viser, at 87 pct. af ar-
ind til en række udsagn om de nyuddannedes viden.
bejdsgiverne vurderer det som meget vigtig/afgø-
Der er lagt vægt på at spørge til deres kendskab til
rende, at lærerne har forståelse for, hvordan digitale
digitale værktøjer, der kan være en hjælp i det dag-
læremidler kan understøtte læring og udvikling af
lige arbejde. Derudover er der stillet spørgsmål om
børn.
forståelse for, hvordan digitale værktøjer kan understøtte læring og udvikling af børn og unge. Der er
FIGUR 4.3.3
Viden og forståelse
36
At kende til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i
det daglige arbejde
59
65
19
At have forståelse for, hvordan digitale læremidler kan
understøtte læring og udvikling af børn og unge
33
87
At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller
teknologier, der kunne have særlig relevans for dit daglige
arbejde
39
41
59
45
At kunne søge viden om teorier og metoder med særlig
relevans for dit daglige arbejde på internettet
56
72
0
At kunne være kildekritisk over for den viden, de søger
frem på internettet (*)
43
76
0
20
40
60
80
Procent
Nyudd. rutineret/ekspert
Arb. rutineret/ekspert
Kilde: DAMVAD 2014
Note: (*) Dette spørgsmål er kun stillet til arbejdsgiverne.
24
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Arb. meget vigtigt/afgørende
100
Dette er ikke en forståelse, hverken de nyuddan-
tale og webbaserede værktøjer i en undervisnings-
nede selv eller arbejdsgiverne vurderer, at de besid-
kontekst (se spørgsmål i figur 4.3.2). De omhandler
der. 33 pct. af arbejdsgiverne og 19 pct. af de nyud-
bl.a. færdigheder til at anvende digitale læremidler i
dannede vurderer, at de nyuddannede er rutine-
undervisningen, til at kommunikere digitalt med for-
rede/eksperter til dette. Det kompetencegab er illu-
ældre og til at anvende it som pædagogisk middel
streret i figur 4.3.3.
(der er ikke skelnet mellem hovedfag).
4.3.2 Færdigheder til at bruge it som pædago-
Resultaterne peger på, at arbejdsgiverne vurderer
gisk redskab matcher ikke efterspørgslen
vigtigheden af færdighederne højt (figur 4.3.4). Un-
Arbejdsgiverne og de nyuddannede er også blevet
dersøgelsen viser, at arbejdsgiverne vurderer vig-
stillet en række spørgsmål om de nyuddannedes
tigheden af særligt de færdigheder, der omhandler
færdigheder til at anvende forskellige typer af digi-
digitale og webbaserede læremidler til at under-
FIGUR 4.3.4
Anvendelse
11
At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans
for jeres daglige arbejde
At kunne anvende digitale læremidler til at udvikle børn og
unge fagligt i undervisningen, fx Flexbog, MeeBook,.iLitt,
læringsportaler eller online prøver
8
At bruge it som pædagogisk middel til fx at skabe
fleksibilitet i undervisningen, skabe innovation,
videnoverførsel eller undervisningsdifferentiere
33
22
14
20
At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med
forældre, fx intranet eller tablets
20
0
0
72
22
At bruge webbaserede læremidler og anvende digitale
læremidler i undervisningen
At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse
problemer eller omsætte gode ideer til praksis (*)
70
74
26
80
37
22
10
20
76
43
30
40
50
60
70
80
90
100
Procent
Nyudd. rutineret/ekspert
Arb. rutineret/ekspert
Arb. meget vigtigt/afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: (*) Dette spørgsmål er kun stillet til arbejdsgiverne.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
25
Spørgsmål
FIGUR 4.4.1
Spørgsmål til arbejdsgivere og nyuddannede fra pædagogikumuddannelsen
Viden
Færdigheder
Kendskab til digitale værk- At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans
tøjer, der kunne være en for jeres daglige arbejde, fx Smartboards, WI-KI-space elhjælp i jeres daglige ar- ler MovieMaker?
bejde?
At kunne anvende digitale læremidler for at understøtte
At forstå, hvordan digitale faglig udvikling blandt børn og unge i undervisningen, fx
læremidler kan understøtte lærings-apps på tablets, Flexbog, MeeBook, iLitt, læringslæring og udvikling af børn portaler eller online-prøver?
og unge?
At bruge it som pædagogisk redskab til fx at skabe fleksibilitet i undervisningen, skabe innovation, videnoverførsel
eller undervisningsdifferentiering?
Kompetencer
At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier,
der kunne have særlig relevans
for jeres daglige arbejde?
At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med
særlig relevans for jeres daglige
arbejde?
At kunne være kildekritiske over
for den viden, de søger frem på
internettet?
At bruge webbaserede læremidler og anvende digitale læremidler i undervisningen?
At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med forældre, fx intranet eller tablets?
At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis?
Kilde: DAMVAD 2014
støtte læring, langt højere, end de vurderer de ny-
forud for pædagogikumuddannelsen, er meget dif-
uddannedes niveau og de nyuddannedes selvvur-
ferentierede, og dermed giver de nyuddannede me-
dering. Der er derfor tale om et kompetencegab i
get differentierede faglige profiler.
forhold til at anvende digitale læremidler som illustreret i figur 4.3.4.
Helt overordnet er 75 pct. af arbejdsgiverne enige
eller meget enige i, at de nyuddannede samlet set
Pædagogikum
har tilstrækkelige digitale kompetencer ved jobstart.
Kun 14 pct. af arbejdsgiverne er uenige i dette (Ap-
Analysen i dette afsnit er baseret på spørgeskema-
pendiks 11 figur 11.23).
undersøgelsen blandt arbejdsgivere og kvalitative
interview med dimittender18. Arbejdsgiverne er ble-
Undersøgelsen viser derudover følgende:
vet spurgt ind til de samme spørgsmål som arbejds-

giverne for nyuddannede fra læreruddannelsen (se
ved jobstart havde utilstrækkelig forståelse for,
figur 4.4.1). Den afgørende forskel i uddannelser-
hvordan digitale læremidler kan understøtte læ-
nes strukturer er, at grunduddannelserne, der ligger
ring og udvikling af unge.
18
Da spørgeskemaundersøgelsen blandt de nyuddannede ikke omfatter
nyuddannede fra pædagogikumuddannelsen, inddrager vi i den følgende
analyse alene tallene fra arbejdsgiverundersøgelsen. Derudover har vi
26
Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
gennemført otte kvalitative interview med nyuddannede fra pædagogikuddannelsen med spredning inden for hovedfag og geografisk placering af
arbejdsplads. Pointerne fra disse interview vil derfor blive inddraget i dette
afsnit for at give et billede af de nyuddannedes selvvurdering.


Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede
ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder
værktøjers rolle i undervisningen (figur 4.4.2). Når
det kommer til ”at kunne søge viden på internettet
til at bruge webbaserede og digitale læremidler
om teorier og metoder med særlig relevans for det
i undervisningen.
daglige arbejde” har de nyuddannede et tilstrække-
Der er stor uenighed både blandt arbejdsgi-
ligt niveau efter arbejdsgivernes vurdering, ligesom
verne og blandt de nyuddannede selv om, hvor
de også er gode til at forholde sig kildekritisk til det,
de nyuddannedes digitale kompetencer stam-
de finder.
mer fra. Det skal dog bemærkes, at datagrundlaget for de nyuddannede udgøres af kvalitative
Der er er et gab mellem arbejdsgivernes vurdering
interviews med otte nyuddannede i stedet for
af vigtigheden og deres vurdering af de nyuddanne-
surveydata.
des niveau i forhold til forståelsen for, hvordan digi-

tale værktøjer kan bruges til at understøtte læring
og udvikling af børn. Det kompetencegab er illustre-
4.4.1 De nyuddannede tager ansvar for egen
ret i figur 4.4.2. Undersøgelsens resultater skal ses
læring
i lyset af, at der kan være stor variation i praktikvej-
Undersøgelsen viser, at niveauet blandt de nyuddannede fra pædagogikumuddannelsen i arbejdsgivernes vurdering ligger under vigtigheden både i
ledernes engagement i forhold til digitalisering, hvilket kan have en betydning for den enkelte nyuddannedes læringsudbytte
forhold til at have viden om og forståelse for digitale
FIGUR 4.4.2
Viden og forståelse
Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i
jeres daglige arbejde
43
At forstå, hvordan digitale læremidler kan understøtte
læring og udvikling af børn og unge
24
At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller
teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige
arbejde
87
38
68
At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder
med særlig relevans for jeres daglige arbejde
68
78
At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger
frem på internettet
65
86
0
Arb. rutineret/ekspert
70
20
40
60
80
100
Arb. meget vigtigt/afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
27
4.4.2 Færdigheder til at bruge it som pædago-
92 pct. af arbejdsgiverne angiver, at de nyuddan-
gisk redskab matcher ikke efterspørgslen
nede har digitale kompetencer, fordi de er vant til at
Spørgeskemaundersøgelsen blandt arbejdsgiverne
håndtere digitale redskaber, mens 46 pct. angiver,
viser, at der er tale om betydelige forskelle mellem
at de har lært dem i praktik. Praktikken skal her for-
arbejdsgivernes vurdering af vigtighed og niveau i
stås som de praktiske dele, hvor pædagogikumstu-
forhold til færdigheder (der er ikke skelnet mellem
derende underviser under vejledning (Appendiks 11
hovedfag). Størst er forskellen i forhold til evnen til
figur 11.27).
at anvende digitale læremidler for at understøtte
Blandt informanterne i de kvalitative interview er der
faglig udvikling og til at anvende webbaserede og
meget forskellige holdninger til, om de digitale kom-
andre digitale læremidler i undervisningen. Gabene
petencer kommer fra pædagogikumuddannelsen
er illustreret med røde markeringer i figur 4.4.3.
eller fra deres grunduddannelse.
FIGUR 4.4.3
Anvendelse
At kunne anvende digitale værktøjer med
særlig relevans for jeres daglige arbejde
16
70
At kunne anvende digitale læremidler for at
understøtte faglig udvikling blandt børn og
unge i undervisningen
14
72
At bruge it som pædagogisk redskab til fx at
skabe fleksibilitet i undervisningen, skabe
innovation, videnoverførsel eller…
22
At bruge webbaserede læremidler og
anvende digitale læremidler i undervisningen
22
74
80
At bruge digitale værktøjer til at
kommunikere med forældre, fx intranet eller
tablets.
38
76
At kunne anvende digitalisering kreativt til at
løse problemer eller omsætte gode ideer til
praksis
24
43
0
20
40
60
Procent
Arb. rutineret/ekspert
Kilde: DAMVAD 2014
28
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Arb. meget vigtigt/afgørende
80
100
Flere af informanterne peger bl.a. på, at andre stu-

At de nyuddannede ved jobstart havde util-
derende på pædagogikumuddannelsen har lært
strækkelig forståelse for, hvordan it kan an-
dem at anvende relevante digitale redskaber og
vendes til at skabe overblik over og holde
værktøjer. I boksen er to informanters perspektiver
på digitale kompetencer i pædagogikumuddannel-
styr på data.

sen.
At de nyuddannede ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder til at kunne anvende digitale værktøjer til at dokumentere
deres daglige arbejde.
De nyuddannedes perspektiver på uddannelsen
”Jeg synes der burde være mere fokus på digital dannelse. Pædagogikum havde kun fokus på de sjove
FIGUR 4.5.1
Hvor enig er du i følgende udsagn?
”De nyuddannede har samlet set
tilstrækkelige digitale kompetencer til at
imødekomme de behov, der eksisterer på
vores arbejdsplads”
ideer, men man bliver også nødt til at snakke om kulturen omkring digitalisering” (Informant)
”Hvis man ønsker at opbygge de studerendes digitale
kompetencer, må man tage konsekvensen og omprioriteringsspørgsmål” (Informant)
Social- og sundhedshjælper og –assistent (SOSU)
Procent
strukturere pædagogikumuddannelsen. (…) Det er et
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
43 40
26
0
19
5
23 19
9
16
Overordnet set er lige over halvdelen af arbejdsgiverne enige/meget enige i, at de nyuddannede samlet set har tilstrækkelige digitale kompetencer til at
imødekomme behovet på deres arbejdsplads. En
Arbejdsgivere (n=35)
Nyuddannede (n=58)
fjerdedel af alle arbejdsgiverne er uenige i dette udsagn og en fjerdedel er hverken enige eller uenige.
Kilde: DAMVAD 2014
Fordelingen af enighed er vist i figur 4.5.1.
Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på
SOSU’ernes selvvurdering af digitale kompetencer
4.5.1 De nyuddannedes viden matcher ikke efterspørgslen
og arbejdsgivernes vurdering af samme. Det kom-
Arbejdsgiverne og de nyuddannede er blevet stillet
mer blandt andet til udtryk ved, at arbejdsgiverne
en række spørgsmål, der handler om deres viden
vurderer:
om og forståelse for digitale værktøjer. I spørgsmå-

At de nyuddannede ved jobstart havde util-
lene er der lagt vægt på at spørge ind til forskellige
strækkelig viden om digitale værktøjer og
udsagn, der handler om viden og forståelse og om
redskaber, der kan være en hjælp i hverda-
de nyuddannedes evner til selv at opsøge viden.
gen.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
29
Arbejdsgiverne og de nyuddannede er blevet spurgt
også som en måde at sikre kvalitet i det daglige ar-
til, hvorvidt de nyuddannede har kendskab til digi-
bejde.
tale værktøjer. De er også blevet spurgt til de nyuddannedes evner til at sætte sig ind i borgernes fær-
Viden og forståelse er tæt forbundet med kompe-
digheder og holdninger til digitale redskaber, da
tencer til læring, det vil sige at tage ansvar for at op-
SOSU-assistenter og –hjælpere ofte har tæt kontakt
søge viden og kompetenceudvikling. Derfor er ar-
til borgere, der skal lære at benytte digitale redska-
bejdsgiverne og de nyuddannede også blevet
ber som fx videokommunikation (Mandag Morgen
spurgt ind til de nyuddannedes evner til at kunne
Innovation, 2014A). Heraf følger, at de også er ble-
søge viden om nye digitale værktøjer fx gennem
vet spurgt ind til deres evne til at forstå, hvordan bor-
faglige netværk. De er også blevet spurgt til evnen
geren instrueres i de forskellige digitale redskaber.
til at søge viden på internettet og evnen til at være
kildekritiske over for den viden. Figuren 4.5.2 viser
For SOSU-assistenter og -hjælpere er der også en
et samlet overblik over de spørgsmål, der er blevet
del af opgaveløsningen relateret til digitalisering,
stillet i de to spørgeskemaundersøgelser.
der omhandler dokumentation. Her kræver det forståelse for at anvende it som middel til at skabe
Resultaterne af undersøgelsen i forhold til viden og
overblik over data og holde styr på data fx gennem
forståelse samt kompetencer til læring viser, at en
kliniske databaser og elektroniske patientjournaler.
stor del af arbejdsgiverne (63 pct.) vurderer det som
Data kan hjælpe til at danne grundlag for bedre be-
meget vigtig eller afgørende, at de nyuddannede
slutninger i samarbejdet med patienten og fungerer
har kendskab til digitale værktøjer, der kan være en
Spørgsmål
FIGUR 4.5.2
Spørgsmål til arbejdsgivere og nyuddannede fra uddannelsen til social- og sundhedshjælper og -assistent
Viden
Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være
en hjælp i jeres daglige arbejde?
At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger
til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer,
velfærdsteknologi eller videokommunikation?
At forstå at anvende it som middel til at skabe
overblik over data og dermed danne grundlag for
bedre beslutninger i samarbejdet med patienten?
At forstå at anvende it som redskab til at holde
styr på data (fx kliniske databaser, elektroniske
journal-systemer, telemedicin), og dermed øge
kvaliteten i arbejdet?
At forstå, hvordan borgeren instrueres i fx velfærdsteknologi, telemedicin og telekommunikation?
Færdigheder
At kunne anvende digitalisering
kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis?
At kunne anvende digitale
værktøjer med særlig relevans
for jeres daglige arbejde, fx
OPUS,
velfærdsteknologi
(hjælpemidler, apps mv.), telekommunikation eller telemedicin?
At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres
daglige arbejde, fx elektroniske
patientjournaler eller omsorgssystem?
Kompetencer
At sætte sig ind i borgernes evner og
holdninger til digitale redskaber, fx
selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation?
*
At kunne søge viden om nye digitale
værktøjer eller teknologier, der kunne
have særlig relevans for jeres daglige
arbejde?
At kunne søge viden på internettet
om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde?
At kunne være kildekritiske over for
den viden, de søger frem på internettet?
Kilde: DAMVAD 2014
Note: På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart?
På en skala fra ”ikke vigtigt” til ”afgørende”, hvor vigtige er disse evner for din arbejdsplads?
På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede du dine evner, da du startede dit første job til at…
Note: *Den grå markering illustrerer, at spørgsmålet også vedrører kompetencer til læring, og dermed både står under viden og kompetencer.
30
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
hjælp i det daglige arbejde. Samtidig vurderer de, at
kun 6 pct. af de nyuddannede er rutinerede eller eksperter i dette. 51 pct. af de nyuddannede vurderer
selv, at de er rutinerede eller ekspert til dette.
Der er altså et gab mellem arbejdsgivernes vurdering af de nyuddannedes niveau og vigtigheden illustreret i figur 4.5.3 med røde stiplede markeringer.
Til gengæld er det kun hhv. 20 pct. og 17 pct. af arbejdsgiverne, der vurderer, at det er vigtigt at kunne
sætte sig ind i borgenes evner og holdninger til digitale redskaber og have forståelse for, hvordan borgerne instrueres i digitale værktøjer. De nyuddannede behersker i arbejdsgivernes vurdering ikke
disse kompetencer, men da de ikke vurderes som
vigtige, konkluderes det, at der ikke er tale om gab.
I de to udsagn, der handler om at kunne skabe overblik over og holde styr på data, vurderer arbejdsgiverne, at dette er vigtige kompetencer. Her vurderer
arbejdsgiverne at kun 6 pct. af de nyuddannede er
rutinerede/eksperter. Der er derfor tale om et gab
illustreret i figur 4.5.3.
34 pct. af arbejdsgiverne vurderer, at det er meget
vigtigt/afgørende, at de nyuddannede er rutinerede/eksperter i at søge viden om digitale værktøjer.
3 pct. af arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede besidder denne kompetence (figur 4.5.3). Der
er dog ikke tale om gab, da arbejdsgiverne ikke vurderer, at det er en vigtig kompetence.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
31
FIGUR 4.5.3
Viden og forståelse
Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i
jeres daglige arbejde
6
At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale
redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi
eller videokommunikation
0
Forståelse for, hvordan borgeren instrueres i fx
velfærdsteknologi, telemedicin og telekommunikation
3
Forstår at anvende it som redskab til at holde styr på data
(fx kliniske databaser, elektroniske journalsystemer,
telemedicin), og dermed øge kvaliteten i arbejdet
6
Forstår at anvende it som middel til at skabe overblik over
data og dermed danne grundlag for bedre beslutninger i
samarbejdet med patienten
6
At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller
teknologier, der kunne have relevans for jeres daglige
arbejde
63
26
20
23
17
35
69
36
51
50
3
At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder
med særlig relevans for jeres daglige arbejde
At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger
frem på internettet (*)
50
34
52
14
34
3
0
37
10
20
30
40
50
60
70
80
Procent
Nyudd. rutineret/ekspert
Arb. rutineret/ekspert
Kilde: DAMVAD 2014
Note: (*) Kun arbejdsgiverne har fået dette spørgsmål
32
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Arb. meget vigtigt/afgørende
90
100
4.5.2 De nyuddannedes færdigheder til doku-
I forhold til spørgsmålet om at kunne anvende digi-
mentation matcher ikke efterspørgslen
tale redskaber til dokumentation vurderer 91 pct. af
Arbejdsgiverne og de nyuddannede er blevet spurgt
arbejdsgiverne, at det er meget vigtig/afgørende, at
til de nyuddannedes evner til at kunne anvende di-
de nyuddannede kan dette. 17 pct. af arbejdsgi-
gitalisering kreativt til at løse problemer eller om-
verne vurderer, at de nyuddannede er rutine-
sætte gode ideer til praksis. I relation til spørgsmå-
rede/eksperter i dette. På fortolkningsworkshoppen
lene om forståelse for data er de også blevet spurgt
blev det af eksperterne bekræftet, at opgaven med
til evner til at kunne anvende digitale redskaber til at
dokumentation i sektoren er ny og af omfattende ka-
dokumentere det daglige arbejde. Det kan være fx
rakter for SOSU-assistenter og -hjælpere. Barrierer,
elektroniske patientjournaler.
som arbejdsgiverne nævner, er særligt manglende
tid til oplæring i nye programmer og manglende
Endelig er de blevet spurgt til evnen til at anvende
økonomiske ressourcer (Appendiks 8 figur 8.2).
digitale værktøjer overordnet set. Det kan være fx
velfærdteknologiske hjælpemidler, telekommunikation og telemedicin. Det er efter arbejdsgivernes
vurdering kun 6 pct. af de nyuddannede, der er rutinerede/eksperter i dette (illustreret i figur 4.5.4).
FIGUR 4.5.4
Anvendelse
At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer
eller omsætte gode ideer til praksis (*)
3
At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere
jeres daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller
omsorgssystem
26
36
17
At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for
jeres daglige arbejde, fx OPUS, velfærdsteknologi
(hjælpemidler, apps mv.), telekommunikation eller…
20
6
0
91
46
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Procent
Nyudd. rutineret/ekspert
Arb. rutineret/ekspert
Arb. meget vigtigt/afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: (*) Dette spørgsmål er kun stillet til arbejdsgiverne.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
33

Sygeplejerske
Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede
ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder
til at kunne anvende digitale værktøjer til at do-
Overordnet er 78 pct. af arbejdsgiverne enige eller
kumentere deres daglige arbejde.
meget enige i, at de nyuddannede samlet set har
tilstrækkelige digitale kompetencer til at imøde-

Arbejdsgiverne og de nyuddannede vurderer, at
komme behovet på deres arbejdsplads. Fordelin-
praktik og fritid er de primære læringskontek-
gen er vist i figur 4.6.1.
ster.
4.6.1 De nyuddannedes forståelse for digitale
FIGUR 4.6.1
værktøjer matcher ikke efterspørgslen
Procent
Hvor enig er du i følgende udsagn?
”De nyuddannede har samlet set
tilstrækkelige digitale kompetencer til at
imødekomme de behov, der eksisterer på
vores arbejdsplads”
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Arbejdsgiverne og de nyuddannede er blevet stillet
en række spørgsmål, der handler om deres viden
om og forståelse for digitale værktøjer. I dette afsnit
ser vi først på spørgsmålene og resultaterne i forhold til viden, forståelse og læring.
Arbejdsgiverne og de nyuddannede er blevet spurgt
48
52
til de samme udsagn som arbejdsgivere og nyuddannede fra SOSU-uddannelsen, da de to faggrup-
23
2
7
4 7
14
30
pers arbejdsopgaver er relaterede. Det må dog an9
tages, at sygeplejerskerne behersker evnerne på et
højere kompleksitetsniveau, da uddannelsen er placeret på et højere niveau i kvalifikationsrammen19.
Figur 4.6.2 viser et samlet overblik over de spørgs-
Arbejdsgivere (n=97)
Nyuddannede (n=56)
Kilde: DAMVAD 2014
mål, der er blevet stillet i de to spørgeskemaer.
Undersøgelsens resultater viser, at de nyuddannede efter arbejdsgivernes vurdering har et generelt
Som det fremgår, mener kun 6 pct. af arbejdsgi-
kendskab til digitale værktøjer, der kan være en
verne, at de nyuddannede sygeplejersker ikke har
hjælp i det daglige arbejde, hvilket de også vurderer
tilstrækkelige digitale kompetencer. Undersøgelsen
som en vigtig evne at besidde. Her er således ikke
viser derudover følgende tendenser:
tale om et gab.

Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede
ved jobstart havde utilstrækkelig forståelse for,
hvordan it kan anvendes til at skabe overblik
over og holde styr på data.
19
Da arbejdsgivernes besvarelser i denne del af analysen kun gælder nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen, ser vi det ikke som en risiko,
at arbejdsgiverne har haft de samme forventninger til begge grupper, og
34
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
dermed ikke har kunnet skelne mellem de to forskellige uddannelsesniveauer. Vi sammenligner ikke mellem de nyuddannede fra de to uddannelser.
Arbejdsgiverne vurderer, at det ikke er vigtigt at
Forståelse for dokumentation
kunne sætte sig ind i borgernes evner og holdninger
til digitale redskaber eller forstå, hvordan borgeren
instrueres i at bruge digitale redskaber. Efter arbejdsgivernes vurdering er det til gengæld vigtigt, at
de nyuddannede forstår at anvende it som redskab
til at holde styr på og skabe overblik over data. Her
vurderer arbejdsgiverne og de nyuddannede ikke
de nyuddannedes niveau særligt højt. Kun hhv. 13
og 15 pct. vurderer, at de nyuddannede er rutine-
Forståelsen for dokumentation - eller manglen på
samme - er noget, der også kommer til udtryk i spørgeskemaundersøgelsens åbne tekstfelter. En arbejdsgiver udtrykker her, hvilke kompetencer vedkommende særligt efterspørger blandt de nyuddannede:
”Forståelsen af, hvad der er hensigtsmæssigt at dokumentere, og hvor det er hensigtsmæssigt at placere
det, så det er let tilgængeligt senere”.
rede/eksperter, hvilket ses som et udtryk for, at der
er et gab. Det er illustreret med rød stiplet linje i figur
4.6.3.
Se Appendiks 8 figur 8.1
Spørgsmål
FIGUR 4.6.2
Spørgsmål til arbejdsgivere og nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen
Viden
Kendskab til digitale værktøjer, der
kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde?
Færdigheder
At kunne anvende digitalisering kreativt til
at løse problemer eller omsætte gode ideer
til praksis?
At sætte sig ind i borgernes evner og
holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi
eller videokommunikation
At kunne anvende digitale værktøjer med
særlig relevans for jeres daglige arbejde,
fx OPUS, velfærdsteknologi (hjælpemidler,
apps mv.), telekommunikation eller telemedicin?
At forstå at anvende it som middel til at
skabe overblik over data og dermed
danne grundlag for bedre beslutninger i
samarbejdet med patienten?
At forstå at anvende it som redskab til at
holde styr på data (fx kliniske databaser,
elektroniske journal-systemer, telemedicin), og dermed øge kvaliteten i arbejdet?
At kunne anvende digitale redskaber til at
dokumentere jeres daglige arbejde, fx
elektroniske patientjournaler eller omsorgssystem?
Kompetencer
At sætte sig ind i borgernes evner
og holdninger til digitale redskaber,
fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation?
At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der
kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde?
At kunne søge viden på internettet
om teorier og metoder med særlig
relevans for jeres daglige arbejde?
At kunne være kildekritiske over for
den viden, de søger frem på internettet?
At forstå, hvordan borgeren instrueres i
fx velfærdsteknologi, telemedicin og telekommunikation?
Kilde: DAMVAD 2014
Note: På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart?
På en skala fra ”ikke vigtigt” til ”afgørende”, hvor vigtige er disse evner for din arbejdsplads?
På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede du dine evner, da du startede dit første job til at…
Note: *Den grå markering illustrerer, at spørgsmålet også vedrører kompetencer til læring, og dermed både står under viden og kompetencer.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
35
4.6.2 De nyuddannedes færdigheder til doku-
Arbejdsgiverne vurderer, at det er vigtigt, at de ny-
mentation matcher ikke efterspørgslen
uddannede besidder kompetencer til læring. De nyuddannede møder arbejdsgivernes vurdering af vig-
Det er ikke vigtigt for arbejdsgiverne, at de nyuddan-
tighed og kan dermed søge viden om nye digitale
nede kan anvende digitale værktøjer kreativt. Her er
værktøjer samt nye teorier og metoder på internet-
der ikke tale om et gab. 48 pct. af arbejdsgiverne
tet. Arbejdsgiverne vurderer, at det er vigtigt, at de
vurderer, at det er meget vigtigt/afgørende, at de ny-
nyuddannede også kan forholde sig kritisk til denne
uddannede kan anvende forskellige digitale værktø-
viden. Her vurderer de ikke de nyuddannedes ni-
jer. De vurderer, at kun 18 pct. er rutinerede/eksper-
veau højt, hvilket er udtryk for et gab illustreret i figur
ter i dette, hvorfor der er et gab (figur 4.6.4).
4.6.4.
FIGUR 4.6.3
Viden og forståelse
40
40
Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i
det daglige arbejde
At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale
redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi
eller videokommunikation
5
9
At forstå, hvordan borgeren instrueres i fx
velfærdsteknologi, telemedicin og telekommunikation
2
1
10
At forstå at anvende it som redskab til at holde styr på data
(fx kliniske databaser, elektroniske journal-systemer,
telemedicin), og dermed øge kvaliteten i arbejdet
At kunne forstå at anvende it som middel til at skabe
overblik over data og dermed danne grundlag for bedre
beslutninger i samarbejdet med patienten
At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller
teknologier, der kunne have særlig relevans for det daglige
arbejde
59
20
13
15
22
44
21
43
36
36
38
41
At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder
med særlig relevans for det daglige arbejde
47
At kunne være kildekritisk over for den viden, de søger
frem på internettet (*)
23
0
10
20
53
46
30
40
50
60
70
80
Procent
Nyudd. rutineret/ekspert
Arb. rutineret/ekspert
Kilde: DAMVAD 2014
Note: (*) Dette spørgsmål er kun stillet til arbejdsgiverne.
36
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Arb. meget vigtigt/afgørende
90
100
Evnen til at anvende digitale redskaber til at dokumentere det daglige arbejde er meget vigtig/afgø-
Anvendelse af dokumentation
rende for 82 pct. af arbejdsgiverne. Efter deres vurPå fortolkningsworkshoppen blev det tydeligt, at der
dering er kun 28 pct. af de nyuddannede rutine-
er stor forskel på, hvordan de forskellige dokumenta-
rede/eksperter i dette, hvorfor der er et gab mellem
tionssystemer bliver anvendt på forskellige sygehus-
vigtighed og niveau. 37 pct. af de nyuddannede vur-
afdelinger. Derfor bliver det afgørende, hvilke speci-
derer selv, at de er rutinerede/eksperter i dette.
fikke systemer, man er oplært i under klinikperioder.
Generelt er både arbejdsgiverne og de nyuddanEt udsagn, der bekræftes af arbejdsgiverne i spørge-
nede enige/meget enige i, at de digitale kompeten-
skemaets åbne tekstfelter:
cer, som de nyuddannede besidder, er lært i deres
”De erhvervede kompetencer er pt. hentet i klinikperi-
praktik, og fordi de er vant til at håndtere digitale
oderne og dermed afhængige af tilgængeligheden i
redskaber i deres fritid (se Appendiks 11 figur 11.46
den pågældende praktik, og om praktiksted og nuvæ-
og 11.48).
rende arbejdsplads benytter samme IT platform”.
Se Appendiks 8 figur 8.2
FIGUR 4.6.4
Anvendelse
At kunne anvende digitalisering kreativ til at løse problemer
eller omsætte gode ideer til praksis (*)
20
29
At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere
jeres daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller
omsorgssystem
37
28
82
At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for
jeres daglige arbejde, fx OPUS, velfærdsteknologi
(hjælpemidler, apps mv.), telekommunikation eller
telemedicin
20
18
48
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Procent
Nyudd. rutineret/ekspert
Arb. rutineret/ekspert
Arb. meget vigtigt/afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: (*) Dette spørgsmål er kun stillet til arbejdsgiverne.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
37
4.7.1 De nyuddannede har kendskab til digitale
Læge
værktøjer
Overordnet er 63 pct. af arbejdsgiverne enige/me-
Arbejdsgiverne og de nyuddannede fra lægeuddan-
get enige i, at de nyuddannede samlet set har til-
nelsen er blevet spurgt ind til en række udsagn om
strækkelige digitale kompetencer til at imøde-
de nyuddannedes kompetencer. Dels er de blevet
komme behovet på deres arbejdsplads. 22 pct. er
spurgt ind til deres overordnede kendskab til digitale
uenige i dette udsagn. Figur 4.7.1 viser fordelingen.
værktøjer og evnen til at sætte sig ind i borgernes
evner og holdninger til digitale redskaber samt de-
FIGUR 4.7.1
res forståelse for, hvordan teknologi er et middel til
faglig opgaveløsning (figur 4.7.2).
Viden
49
39
22
13
1
9
Arbejdsgivere (n=41)
12
19
14
20
Nyuddannede (n=113)
Kilde: DAMVAD 2014
Undersøgelsen viser, at de nyuddannede læger har
viden om digitale værktøjer og redskaber, der kan
være en hjælp i hverdagen. Derudover viser den følgende tendenser:

Arbejdsgiverne vurderer, at de nyuddannede
ved jobstart havde utilstrækkelige færdigheder
til at kunne anvende digitale værktøjer til at dokumentere deres daglige arbejde.

Arbejdsgiverne og de nyuddannede vurderer, at
praktik, studiejob og fritid er de primære læringskontekster.
38
Spørgsmål
Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp
i jeres daglige arbejde?
At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi, telemedicin eller videomøder?
Færdigheder
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
FIGUR 4.7.2
Spørgsmål til arbejdsgivere og nyuddannede fra lægeuddannelsen
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Kompetencer
Procent
Hvor enig er du i følgende udsagn?
”De nyuddannede har samlet set
tilstrækkelige digitale kompetencer til at
imødekomme de behov, der eksisterer på
vores arbejdsplads”
At forstå hvordan teknologi er et middel til den faglige
opgaveløsning?
At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis?
At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde, fx OPUS eller kliniske databaser?
At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere
jeres daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller elektroniske medicinkort?
At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi, telemedicin eller videomøder?
At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres daglige arbejde?
At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde?
At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger
frem på internettet?
Kilde: DAMVAD 2014
Note: På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede du følgende
evner hos de nyuddannede ved jobstart?
På en skala fra ”ikke vigtigt” til ”afgørende”, hvor vigtige er disse evner for
din arbejdsplads?
På en skala fra "uøvet" til "ekspert", hvordan vurderede dine evner, da du
startede dit første job til at…
Note: *Den grå markering illustrerer, at spørgsmålet også vedrører kompetencer til læring, og dermed både står under viden og kompetencer.
Undersøgelsen viser, at de nyuddannede fra læge-
I forhold til de nyuddannedes muligheder for at
uddannelsen efter arbejdsgivernes vurdering har
kunne tillære sig digitale redskaber og værktøjer,
kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en
når de er færdiguddannede vurderes det at, der er
hjælp i det daglige arbejde. Arbejdsgiverne vurderer
gode forudsætninger herfor (Appendiks 11 figur
samtidig, at det er en vigtig kompetence. Derimod
11.56 og 11.58).
vurderer arbejdsgiverne ikke, at det er en vigtig
kompetence at kunne sætte sig ind i borgernes ev-
Læringskonteksten for læger adskiller sig fra de øv-
ner og holdninger til digitale redskaber.
rige uddannelsesretninger, da arbejdsgiverne i højere grad vurderer, at de nyuddannedes digitale
Den eneste kompetence, hvor de nyuddannede
kompetencer stammer ligeligt fra praktik (dvs. kli-
ikke møder arbejdsgivernes vurdering af vigtighed,
nik), studiejob, og fordi de er vant til at håndtere di-
er i forhold til at kunne være kildekritiske. Det er il-
gitale redskaber i fritiden (Appendiks 11 figur 11.57
lustreret i figur 4.7.3 med rød markering.
og 11.59). Arbejdsgiverne vurderer altså, at de nyuddannede fra lægeuddannelsen har et godt kendskab til digitale værktøjer og til at søge viden.
FIGUR 4.7.3
Viden og forståelse
38
Kendskab til digital værktøjer, der kunne være en hjælp i
det daglige arbejde
At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale
redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi,
telemedicin eller videomøder
54
68
8
7
12
25
27
At forstå, hvordan teknologi er et middel til den faglige
opgaveløsning
At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller
teknologier, der kunne have særlig relevans for det daglige
arbejde
37
34
37
49
42
At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder
med særlig relevans for det daglige arbejde
68
At kunne være kildekritisk over for den viden, de søger
frem på internettet (*)
39
0
10
20
30
73
76
40
50
60
70
80
90
100
Procent
Nyudd. rutineret/ekspert
Arb. rutineret/ekspert
Arb. meget vigtigt/afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: (*) Dette spørgsmål er kun stillet til arbejdsgiverne.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
39
4.7.2 De nyuddannede mangler færdigheder til
Hvilke digitale kompetencer mangler de nyuddan-
dokumentation
nede fra lægeuddannelsen i deres egen optik?
Undersøgelsens resultater viser, at 83 pct. af ar-

bejdsgiverne vurderer det som værende meget vig-
”Forståelse for hvordan forskellige komponenter
virker med hinanden”
tigt/afgørende, at de nyuddannede kan anvende di-

gitale redskaber til dokumentation. De vurderer, at
”Kendskab til de programmer, der bruges i det
daglige arbejde”
kun 22 pct. af de nyuddannede er rutinerede/ek-

sperter til dette.
”Noget om GsOpen, EPJ og borgernes muligheder”
Også i forhold til at anvende digitale værktøjer med
Se Appendiks 8 figur 8.1
særlig relevans for det daglige arbejde er der et gab
mellem vigtigheden og niveauet både i arbejdsgi-
Hvilke barrierer mener arbejdsgiver, der er?
vernes og de nyuddannedes vurdering. Her vurde-

rer 61 pct. af arbejdsgiverne det som meget vig-
”Manglende adgang til it-systemer fra ansættelsesstart”
tigt/afgørende, mens de kun vurderer, at 24 pct. af
de nyuddannede er rutinerede/eksperter til dette.
Disse to gab er illustreret i figur 4.7.4.

”Manglende computer og digitale arbejdspladser”

”Mangel på oplæring – formaliseret undervisning/kurser kommer for sent”
Se Appendiks 8 figur 8.2
FIGUR 4.7.4
Anvendelse
At kunne anvende digitalisering kreativ til at løse
problemer eller omsætte gode ideer til praksis (*)
12
27
At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere
jeres daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller
elektroniske medicinkort
21
22
At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans
for jeres daglige arbejde, fx OPUS eller kliniske databaser
21
24
83
61
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Procent
Nyudd. rutineret/ekspert
Arb. rutineret/ekspert
Kilde: DAMVAD 2014
Note: (*) Dette spørgsmål er kun stillet til arbejdsgiverne.
40
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Arb. meget vigtigt/afgørende
90
100
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
41
5
Appendiks - Litteraturliste
5.1.1 Litteratur
Mandag Morgen Innovation, 2014A: MEDARBEJ-
Aalborg Universitet & Implement Consulting Group,
2014: Kompleks fremtid og refleksive
DER MED VILJE - Nye medarbejderroller
Sundhedsprofessionelle - Om videreudvikling og
Mandag Morgen Innovation, 2014B: LEDER PÅ
forbedring af sundhedsuddannelserne
KANTEN - Nye lederroller
Agresti & Finlay, Fourth Edition, 2009: Statistical
New Insight, 2014: Uddannelsesfremsyn på sund-
Methods for the Social Sciences
hedsområdet med særligt fokus på professionsbacheloruddannelserne
Andersen, Hansen & Klemmensen red. 2012: Metoder i Statskundskab
Rambøll & BCG for Styregruppen for it I Folkeskolen, 2014: Anvendelse af digitale læremidler – Ef-
Bundsgaard, Pettersson, & Puck, 2014: Digital kom-
fektmåling
petencer - It i danske skoler i et internationalt perspektiv
Teknologisk
Institut, 2012: Teknologiforståelse
blandt lærer- og sygeplejerskestuderende
Danmarks Evalueringsinstitut, 2011: Læreruddannelsens faglige kvalitet
Teknologisk Institut & Mærsk Nielsen HR, 2013: Det
samarbejdende sundhedsvæsen på det somatiske
Danmarks Evalueringsinstitut, 2014A: E-læring på
og psykiatriske område
læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen
Vækstteam for IKT og digital vækst, 2014: ANBEDanmarks Evalueringsinstitut, 2014B: Analyse: Et
FALINGER
nedslag i praktikken på pædagoguddannelsen
Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO, Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser, September
2014: Kvalitet og relevans i professionsbacheloruddannelserne
5.1.2 Lovmateriale
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring: http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer/niveauer-i-kvalifikationsrammen/niveaubeskrivelser_da.pdf
Ergoterapeutforeningen, 2013: Ergoterapi og
Velfærdsteknologi
Dansk kvalifikationsramme for de videregående uddannelser:
Følgegruppen for pædagoguddannelsen for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, 2012: En styrket pædagoguddannelse –
42
http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer/andre/dk-videregaaende/kvalifikations-
anbefalinger fra Følgegruppen for pædagoguddan-
ramme_dk_videregaaende_uddan-
nelsen
nelse_20080609.pdf
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Social og sundhedsuddannelsen
Fysioterapeut
Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervs-
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsba-
faglige fællesindgang sundhed, omsorg og pæda-
chelor i fysioterapi (BEK nr 831 af 13/08/2008 Gæl-
gogik (BEK nr 816 af 20/07/2012) https://www.retsin-
dende)
formation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142890
tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=120781
Pædagogisk assistent:
Læge
Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervs-
Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddan-
faglige fællesindgang sundhed, omsorg og pæda-
nelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgø-
gogik (BEK nr 816 af 20/07/2012) https://www.retsin-
relsen) (BEK nr 1520 af 16/12/2013 Gældende)
formation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142890
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=16
https://www.retsinforma-
Pædagogikum
Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale
uddannelser (BEK nr 447 af 08/05/2014 Gældende)
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163045
Sygeplejerske
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje (BEK nr 29 af 24/01/2008 Gældende)
https://www.retsinforma-
tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=114493
Lærer
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr 231 af
08/03/2013
Gældende)
https://www.retsinforma-
tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=145748
Pædagog
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (BEK nr 211 af 06/03/2014
Gældende)
https://www.retsinforma-
tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=162068
Ergoterapeut
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi (BEK nr 832 af 13/08/2008 Gældende)
https://www.retsinforma-
tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=121015
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
43
6
Appendiks – Undersøgelsens metode
Sampling og indsamlingsmetode
Den bedste løsning har derfor været at basere udvælgelsen af respondenter på kvoteudvælgelse 20,
6.1.1 Dimittendundersøgelsen
hvor der udvælges en kvote af ledere fra forskellige
Dimittendundersøgelsen er udført i samarbejde
arbejdspladstyper fordelt mellem kommuner, regio-
med Danmarks Statistik (DST). Samarbejdet er ind-
ner og stat. Disse kvoter er blevet fastsat i et tæt
gået, fordi komplette kontaktoplysninger for popula-
samarbejde mellem DAMVAD og den til analysen
tionen af dimittender, der har afsluttet deres uddan-
tilknyttede koordinationsgruppe, så de sikrer en
nelse i perioden 2011-2014, ikke er offentligt tilgæn-
spredning mellem sektorer og arbejdspladstyper,
gelige. Den bedste løsning i forhold til at sikre, at
der svarer til fordelingen af fuldtidsbeskæftigede
stikprøven er repræsentativ for hele populationen,
lønmodtagere mellem arbejdspladser med en stor
har derfor været at lade DST stå for sampling og
andel ”velfærdspersonale” i populationen21.
indsamling med udgangspunkt i deres registerdata.
Tabel 6.1 giver en oversigt de fastsatte kvoter, der
DST har udsendt spørgeskemaet til en tilfældigt ud-
har dannet grundlag for stikprøveudvælgelsen.
valgt stikprøve på 3.258 dimittender baseret på registeroplysninger om gennemført uddannelse, di-
På det indledende opstartsmøde blev det aftalt, at
mittend år og arbejdsgivertype. Undersøgelsen er
stikprøven skulle udvælges på baggrund af kontakt-
udsendt postalt til dimittendernes folkeregister-
oplysninger på ledere på de relevante arbejdsplads-
adresse, da DST ikke har mailadresser i deres regi-
typer, som koordinationsgruppen kunne fremskaffe.
ster. For at sikre så høj en svarprocent som muligt,
Processen med at indsamle kontaktoplysninger vi-
er der fulgt op med to rykkere til de samplede re-
ste sig imidlertid at være mere kompliceret end an-
spondenter.
taget. Det har derfor i praksis ikke været muligt at
fremskaffe e-mailadresser fra samtlige af landets
6.1.2 Arbejdsgiverundersøgelsen
kommuner, regioner og statslige arbejdsgivere, der
Arbejdsgiverundersøgelsen er udført af DAMVAD
ansætter nyuddannede fra målgruppen.
ved brug af et webbaseret spørgeskema, som er en
velegnet og omkostningseffektiv indsamlingsmetode set i lyset af, at populationen er vant til at benytte e-mail og internet. Den udsendte e-mailinvitation er fulgt op med to rykkere.
Da der som nævnt ikke findes en oversigt over populationen af offentlige arbejdsgivere, der har ansat
nyuddannede med en velfærdsuddannelse i perioden 2011-2014, er det ikke muligt at udtrække en
tilfældig stikprøve med en kendt sandsynlighed.
20
Med kvoteudvælgelse er det ikke muligt at sige noget om undersøgelsens repræsentativitet med en kendt sikkerhed, fordi det ikke vides, med
hvilken sandsynlighed de enkelte enheder er udtrukket fra populationen.
Dog er det stadig muligt at udtage en stikprøve, der er rimelig repræsentativ, hvis kvoterne er overholdt og stikprøven i øvrigt giver et alsidigt billede af populationen.
44
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
21
Konkret er kvoterne fastsat med afsæt i fordelingen af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mellem brancherne ”undervisning” og ”sundhed og
socialvæsen” i hhv. den kommunale, regionale og statslige sektor (Statistikbanken: DB07 19-grp).
TABEL 6.1
Kvoter til udgangspunkt for stikprøveudvælgelsen i arbejdsgiverundersøgelsen
Sektor
Arbejdspladstype
Regioner
Sygehuse/ hospitaler (ansætter læger)
150
Sygehuse/ hospitaler (ansætter sygeplejesker og SOSU’er)
150
Sygehuse/ hospitaler (ansætter ergoterapeut)
25
Sygehuse/ hospitaler (ansætter fysioterapeuter)
25
I alt, regioner
350
Kommuner
Hjemmepleje og plejehjem / genoptræning og rehabilitering
200
Hjælpemiddelcentre
50
Dagcentre/Bosted/værested
190
Folkeskoler
150
Børnehaver/vuggestuer/integreret institutioner
140
Fritidsordninger og -klubber
80
Døgninstitutioner
40
Stat
I alt, kommuner
Gymnasier og HF(stx)
Handelsgymnasiet (hhx)
Tekniske skoler (htx)
VUC
Social- og sundhedsskoler
EUC
Erhvervs- og handelsskoler
I alt, stat
I alt
Kvote (antal)
850
70
40
40
20
70
20
40
300
1.500
Kilde: DAMVAD 2014
Note: Kvoterne er fastsat med afsæt i fordelingen af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mellem brancherne ”undervisning” og ”sundhed og socialvæsen”
i hhv. den kommunale, regionale og statslige sektor (Statistikbanken: DB07 19-grp).
har betydet, at det ikke har været muligt at sample
I alt blev der indhentet 1712 e-mailadresser fordelt
tilstrækkeligt mange respondenter til at opfylde kvo-
på:
terne i alle grupper (tabel 6.2 illustrerer). For at mak-



Fem kommuner (947 adresser fra hhv. Ballerup,
simere sandsynligheden for, at stikprøven kommer
Ishøj, Mariagerfjord, Odense og Varde)
så tæt på kvoterne som muligt, har vi samplet en
Tre regioner (586 adresser fra hhv. Region
stor mængde af de indsamlede uspecificerede re-
Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syd-
spondenter fra den regionale og kommunale sektor
danmark)
ud fra en forventning om, at disse respondenter vil
Samt statslige arbejdsgiver, hvis kontaktinfor-
fordele sig imellem grupperne.
mation er tilgængelig i Undervisningsministeriets institutionsregister (179 adresser fordelt på
Repræsentativitet og usikkerhed i spør-
erhvervsskoler22,
geskemaundersøgelserne
gymnasier og HF-kurser, so-
cial- og sundhedsskoler og voksenuddannelsescentre).
6.2.1 Dimittendundersøgelsen
I dimittendundersøgelsen er der opnået 716 besva-
Mens nogle af de indhentede kontaktoplysninger
relser. Ud af disse besvarelser er 110 udgået af
har været specificeret på arbejdspladstype/jobfunk-
analysen, fordi de ikke er faldet inden for målgrup-
tion, har en stor del desuden udelukkende bestået
pen af dimittender, der har færdiggjort en central
af navn og e-mailadresse på en leder i en sektor
velfærdsuddannelse i perioden 2011-14 og er/var
(uspecificerede adresser). Disse begrænsninger
22
Denne gruppe er efterfølgende udgået af analysen,
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
45
TABEL 6.2
Den faktiske sampling fordelt på sektor og arbejdspladstype i arbejdsgiverundersøgelsen
Regioner
Kommuner
Stat
Arbejdspladstype/funktion
Sygehuse/ hospitaler (ansætter læger)
52
Sygehuse/ hospitaler (ansætter sygeplejesker og SOSU’er)
150
Sygehuse/ hospitaler (terapeuter)
14
Sygehuse/ hospitaler (uspecificeret)
370
I alt, regioner
586
Hjemmepleje og plejehjem / genoptræning og rehabilitering
59
Hjælpemiddelcentre
Dagcentre/Bosted/værested
Børnehaver/vuggestuer/integreret institutioner
Fritidsordninger og -klubber
Døgninstitutioner
Folkeskoler
Uspecificerede
I alt, kommuner
Gymnasier og HF(stx)
Handelsgymnasiet (hhx)
Tekniske skoler (htx)
VUC
Social- og sundhedsskoler
Erhvervs- og handelsskoler
I alt, stat
1
26
101
56
6
252
456
947
70
32
23
20
13
21
179
1.712
I alt
Faktisk samplet
Kilde: DAMVAD 2014
ansat på en offentlig arbejdsplads i deres første el-
For dimittendundersøgelsen har det som nævnt væ-
ler nuværende job. I alt indgår derfor besvarelser fra
ret muligt at udtrække stikprøven tilfældigt fra popu-
606 dimittender, hvilket giver en reel svarprocent på
lationen af dimittender i målgruppen på baggrund af
19 pct. (se tabel 6.3).
DST’s registerdata, hvilket giver optimale betingelser for at opnå en repræsentativ stikprøve. Når den
I arbejdsgiverundersøgelsen er der opnået 669 be-
opnåede stikprøve sammenlignes med DST’s stati-
svarelser. 298 af disse besvarelser er udgået af
stik over populationen ses en række afvigelser i for-
analysen, fordi de ikke er faldet inden for målgrup-
hold til fordelingen af respondenter på uddannelses-
pen af arbejdsgivere, der har ansat nyuddannede
typer24 (se tabel 6.4). Disse afvigelser har dog ikke
med en velfærdsuddannelse i perioden 2011-
afgørende betydning for analysens resultater, idet
201423.
I alt indgår derfor 371 besvarelser fra ar-
analysens hovedkonklusioner gælder inden for de
bejdsgivere, hvilket giver en svarprocent på 22 pct.
enkelte uddannelser og ikke samlet for velfærdsud-
(se tabel 6.3).
dannelserne under et. Det afgørende er derfor,
hvorvidt stikprøven repræsenterer populationen på
23
Det relativt høje frafald i arbejdsgiverundersøgelsen skyldes, at de anvendte kontaktoplysninger ikke har været tilstrækkeligt målrettede til at
sikre, at de samplede respondenter er faldet inden for målgruppen fra starten.
46
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
24
De mest betydelige afvigelse gælder hhv. fysio- og ergoterapeuter, som
er overrepræsenterede i stikprøven, SOSU’er, som er underrepræsenterede i stikprøven og læger, som er overrepræsenteret i stikprøven. Da fysio- og ergoterapeuter er udgået af undersøgelsen, er skævhederne med
hensyn til disse grupper imidlertid irrelevante.
TABEL 6.3
Svarprocenter og bortfald i de to spørgeskemaundersøgelser
Stikprøvestørrelse
Ikke svaret
Ønsker ikke at deltage
Ufuldstændige
Gennemførte interviews
Heraf besvarelser i målgruppen
Svarprocent
Afvisningsrate
Dimittendundersøgelse
Antal
Procent af stikprøve
3.263 100
2.547 78,06
716
21,94
606
18,57
21,94
-
Arbejdsgiverundersøgelse
Antal
Procent af stikprøve
1.712
100
699
40,83
250
14,60
94
5,49
669
39,07
371
21,67
39,07
14,6
Kilde: DAMVAD 2014
centrale parametre inden for hver enkelt velfærds-
Derudover skyldes det, at arbejdsgivere fra hhx/htx
uddannelse.
er en smule underrepræsenterede.
Når der kigges på parametrene køn og alder, ses
Når der kigges på generelle karakteristika for de ar-
det, at respondenterne i høj grad afspejler fordelin-
bejdsgivere, der indgår i undersøgelsen, ses det
gen i befolkningen.
dog, at der er opnået et meget alsidigt udvalg af respondenter. Respondenterne spænder over alle
Med forbehold for den statistiske usikkerhed, der
landets regioner, dækker arbejdspladser af alle
knytter sig til at drage inferens fra stikprøve til popu-
størrelser og ansætter dimittender fra samtlige af de
lation, kan det derfor konkluderes, at dimittendun-
centrale velfærdsuddannelser.
dersøgelsen har en rimelig repræsentativitet inden
for de enkelte uddannelsestyper.
Alt i alt kan det derfor konkluderes, at de arbejdsgivere, der indgår i undersøgelsen, giver et validt
6.2.2 Arbejdsgiverundersøgelsen
grundlag for at udtale sig om generelle tendenser
Arbejdsgiverundersøgelsen er som nævnt baseret
inden for grupperne af arbejdsgivere, der ansætter
på kvoteudvælgelse. Stikprøvens repræsentativitet
de forskellige typer af nyuddannede. Dog må der ta-
skal derfor vurderes ud fra, hvorvidt de opnåede
ges forbehold for, at regionale arbejdsgivere, der
kvoter er overholdet, og hvorvidt der er opnået et
ansætter sygeplejesker og/eller SOSU’er, har rela-
alsidigt udvalg af respondenter på relevante para-
tivt mere vægt i undersøgelsen end i den estime-
metre.
rede population, mens kommunale arbejdsgivere på
især dagcentre/bosteder/væresteder og statslige
Når den opnåede stikprøve sammenholdes med de
arbejdsgivere hhx/htx har relativt mindre vægt i un-
fastsatte kvoter, viser det sig, at der generelt er en
dersøgelsen.
forholdsvis god overensstemmelse (se tabel 6.5).
Der er dog tre afvigelser. For det første er regionale
arbejdsgivere på sygehuse og hospitaler overrepræsenterede. Det skyldes, at arbejdsgivere der ansætter sygeplejesker og/eller SOSU’er er blevet
oversamplet. For det andet er kommunale arbejdsgivere på især dagcentre/bosteder/væresteder underrepræsenterede. For det tredje er statslige arbejdsgivere generelt underrepræsenterede. Dette
skyldes blandt andet, at gruppen af arbejdsgivere,
der ansætter dimittender fra diplomuddannelsen i
erhvervspædagogik, er udgået fra undersøgelsen.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
47
TABEL 6.4
Karakteristik af de nyuddannede i undersøgelsen inden for hver uddannelse, pct. (antal)
Variabel
SOSUhjælper
og assistent
Ergoterapeut
Fysioterapeu
t
Lærer
2011
Pædagogisk
assistent
16 (7)
12 (7)
2012
54 (23)
50 (29)
2013
30 (13)
36 (21)
2014
Mænd
Kvinder
0 (0)
21 (9)
79 (34)
2 (1)
12 (7)
88 (51)
16
(17)
32
(33)
52
(54)
0 (0)
8 (8)
92
(96)
Køn i populationen
Mænd
Kvinder
Alder (år)
18-24
år
25-34
år
35-44
år
45-54
år
55+
år
18-24
år
25-34
år
35-44
år
45-54
år
55+
år
Første
<6
mdr.
6-11
mdr.
1-3 år
27
(412)
73
(1.094)
39,5
(17)
32,6
(14)
16,3
(7)
9,3
(4)
2,3
(1)
49,5
(745)
33,9
(511)
9,5
(143)
6,2
(93)
0,9
(14)
49 (21)
11
(1.575)
89
(12.840)
6,9
(4)
29,3
(17)
19,0
(11)
32,8
(19)
12,1
(7)
17,3
(2.500)
28,5
(4.108)
24,0
(3.456)
21,5
(3.104)
8,7
(1.247)
47 (27)
16 (7)
10 (6)
12 (5)
19 (11)
53 (23)
59 (34)
19 (8)
12 (7)
2,9
(3)
72,1
(75)
20,2
(21)
3,8
(4)
1,0
(1)
3,1
(22)
77,5
(554)
13,6
(97)
5,3
(38)
0,6
(4)
39
(40)
22
(23)
31
(32)
44
(46)
3 (3)
15,5
(16)
44
(46)
40,5
(42)
0 (0)
29
(30)
71
(74)
27
(214)
73
(567)
3,8
(4)
91,3
(95)
2,9
(3)
0,0
(0)
1,9
(2)
2,0
(16)
88,0
(687)
7,9
(62)
1,8
(14)
0,3
(2)
39
(40)
20
(20)
23
(24)
55
(57)
3 (3)
100
(43)
100 (58)
100
(104)
100
(104)
Dimittend-år
Køn
Alder
i
populationen (år)
Job
Tid i nuværende
job
Ikke i
arb.
I alt
7 (53)
93
(662)
Kilde: DAMVAD 2014
48
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Pædagog
Sygeplejerske
Læge
Alle
28 (18)
11 (7)
34 (22)
N
9 (5)
21 (24)
17 (101)
52 (33)
41 (23)
42 (47)
42 (246)
38 (24)
37 (24)
50 (28)
36 (41)
41 (247)
0 (0)
28 (18)
72 (46)
0 (0)
17 (11)
83 (53)
0 (0)
2 (1)
98 (55)
1 (1)
31 (35)
69 (78)
0 (2)
20 (119)
80 (487)
32
(1.081)
68
(2.321)
0,0
(0)
70,3
(45)
18,8
(12)
10,9
(7)
0,0
(0)
1,9
(65)
78,0
(2.655)
15,4
(525)
4,3
(147)
0,3
(10)
45 (29)
21
(1.391)
79
(5.698)
6,3
(4)
73,4
(47)
14,1
(9)
4,7
(3)
1,6
(1)
3,2
(211)
77,8
(5.152)
13,6
(904)
4,9
(323)
0,5
(34)
36 (23)
4 (210)
96
(5.230)
36 (757)
64
(1.330)
34.970
10,7
(6)
73,2
(41)
8,9
(5)
5,4
(3)
1,8
(1)
3,8
(204)
77,7
(4.226)
13,0
(705)
5,2
(284)
0,4
(21)
43 (24)
0,0
(0)
93,8
(106)
5,3
(6)
0,9
(1)
0,0
(0)
0,0
(0)
91,5
(1.909)
8,0
(166)
0,6
(12)
0,0
(0)
9 (10)
16
(5.693)
84
(29.277)
6,3
(38)
72,6
(440)
12,2
(74)
6,8
(41)
2,1
(13)
10,8
(3.763)
56,6
(19.802)
17,3
(6.058)
11,5
(4.015)
3,8
(1.332)
35 (214)
22 (14)
17 (11)
16 (9)
24 (145)
606
14 (9)
19 (12)
14 (8)
58 (37)
58 (37)
63 (35)
48,5
(55)
25,5
(29)
24 (27)
6 (4)
6 (4)
7 (4)
2 (2)
6 (35)
100 (64)
100 (64)
100 (56)
100
(113)
100
(425)
606
606
606
34.970
606
21 (130)
49 (296)
606
TABEL 6.3
Sammenligning af kvoter og opnået sample i arbejdsgiverundersøgelsen
Sektor
Regioner
Kommuner
Stat
I alt
Arbejdspladstype/funktion
Fastsat kvote
(pct. af sample)
Sygehuse/ hospitaler (ansætter læger)
Sygehuse/ hospitaler (ansætter sygeplejesker og SOSU’er)
Sygehuse/ hospitaler (ansætter ergoterapeut)
Sygehuse/ hospitaler (ansætter fysioterapeuter)
I alt, regioner
Hjemmepleje og plejehjem/ genoptræning og rehabilitering
Hjælpemiddelcentre
Dagcentre/Bosted/værested
Folkeskoler
Børnehaver/vuggestuer/integreret institutioner
Fritidsordninger og -klubber
Døgninstitutioner
I alt, kommuner
Gymnasier og HF(stx)
Handelsgymnasiet (hhx)
Tekniske skoler (htx)
VUC
Social- og sundhedsskoler
EUC
Erhvervs- og handelsskoler
I alt, stat
10,0
10,0
1,7
1,7
23,4
13,3
3,3
12,7
10,0
9,3
5,3
2,7
56,6
4,7
2,7
2,7
1,3
4,7
1,3
2,7
20
100
Opnået sample
(pct. af valide besvarelser)
10,5
24,5
1,9
1,6
38,5
10,0
3,0
13,2
12,9
5,1
4,6
48,8
5,7
3,0
2,4
Udgået af undersøgelsen
12,2*
99,5
Kilde: DAMVAD 2014
Note: *Andelen ligger under kvoten, fordi gruppen af arbejdsgivere, der ansætter dimittender fra diplomuddannelsen er udgået fra undersøgelsen.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
49
Kvalitative interviews med dimittender fra
ved med at foretage interviews med relevante dimit-
pædagogikumuddannelsen
tender indtil det punkt, hvor yderligere interviews
ikke har bidraget med ny information omkring de ny-
Da det som nævnt ikke har været muligt at udsende
uddannedes oplevelse af deres kompetencer. Ved
dimittendspørgeskemaet til nyuddannede, der har
dette mæthedspunkt var der foretaget i alt otte in-
færdiggjort pædagogikumuddannelsen for gymna-
terviews med dimittender fra forskellige gymnasiale
sieområdet inden for de seneste tre år, har DAM-
uddannelsestyper og med forskellige fagområder
VAD foretaget supplerende kvalitative interviews
(se tabel 6.6).
med udvalgte pædagogikumdimittender. Alle interviews er udført som telefoninterviews af ca. 30 mi-
Interviewene er blevet indholdskodet på sektioner
nutters varighed med udgangspunkt i en semistruk-
ud fra tre temaer: digitalisering i det daglige arbejde,
tureret interviewguide, hvori der spørges ind til di-
digitalisering i undervisningen på pædagogikum og
mittendernes digitale kompetencer, da de startede i
oplevelse af egne digitale kompetencer, herunder
deres første job (Interviewguide vedlagt appendiks
viden, færdigheder og kompetencer. Citater og me-
9).
ningsudtræk fra interviewene bliver inddraget i analysen for at kvalificere arbejdsgiverundersøgelsens
Interviewpersonerne er udvalgt ud fra en snebold-
resultater.
strategi, hvor DAMVAD har taget kontakt til ledere
på gymnasiale uddannelser, som har deltaget i ar-
Den anvendte udvælgelsesstrategi giver ikke mulig-
bejdsgiverundersøgelsen. Gennem lederne er der
hed for at kunne udtale sig repræsentativt på vegne
etableret kontakt til relevante dimittender. Interview-
af gruppen af nyuddannede fra pædagogikumud-
personerne er udvalgt med sigte på at indfange et
dannelsen. De gennemførte interviews bidrager
så repræsentativt udsnit af gruppen af pædagogi-
derimod med værdifuld kvalitativ indsigt til analysen.
kumdimittender som muligt, både hvad angår størrelsesforholdet mellem de gymnasiale uddannelsestyper og bredden af fagområde, der undervises
i på de gymnasiale uddannelser. DAMVAD er blevet
TABEL 6.6
Oversigt over interviewpersoner I pædagogikuminterviews
Navn
Informant 1
Informant 2
Informant 3
Informant 4
Informant 5
Informant 6
Informant 7
Informant 8
Uddannelsesinstitution
Brønderslev Gymnasium (stx)
Brønderslev Gymnasium (stx)
Lemvig Gymnasium (stx)
Himmerslev Gymnasium (stx)
VUC Aarhus
Frederiksborg Gymnasium og HF
VUC Vest
Vejen Business College (hhx)
Kilde: DAMVAD 2014
50
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Fagområder
Tysk, dansk og historie
Samfundsfag og idræt
Biologi, bioteknologi og kemi
Biologi og naturgeografi
Matematik og filosofi
Dansk og samfundsfag
Dansk
Dansk, Sprog, Kultur og Medier
2014
7
Appendiks – Spørgeskemaer
7.1.1 Spørgeskema til dimittender
Spr.nr.
A1
Besvares
af
Alle
Alle
Spørgsmål
I denne del af spørgeskemaet vil
vi gerne stille dig nogle generelle
spørgsmål.
Angiv din senest afsluttede uddannelse
Svarkategorier
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
Fysioterapeutuddannelsen
Ergoterapeutuddannelsen
Læreruddannelsen
Pædagogikumuddannelsen for
gymnasieområdet
Diplomuddannelse i erhvervspædagogik for erhvervsuddannelsesområdet
Pædagoguddannelsen
Den pædagogiske assistentuddannelse eller den pædagogiske grunduddannelse
SOSU-uddannelsen (SOSUhjælper eller SOSU-assistent)
Sygeplejerskeuddannelsen
Lægeuddannelsen
Ingen af de ovennævnte
(skema afsluttes
Dropdown
Skal besvares
2011
2012
2013
2014
Ingen af de ovennævnte
Dropdown.
Skal besvares
Skema afsluttes hvis
5: Ingen af de ovennævnte
A2
Alle
Hvornår færdiggjorde du din senest afsluttede uddannelse?
1
2
3
4
5
A3
Alle
Hvad er din alder?
6
A4
Alle
Hvad er dit køn?
7
8
Kvinde
Mand
A5
Alle
På hvilken type arbejdsplads er
du ansat?
9
Dagcenter/Bosted/værested
(voksne)
Dagtilbud (børn)
Døgninstitution
Erhvervsakademi
Erhvervsskole (handelsskoler
og tekniske skoler)
Folkeskole
Fritidsordning/tilbud
Hjemmepleje
Genoptræningscenter/rehabiliteringscenter
Lægepraksis (turnus)
Plejehjem
Professionshøjskole
SOSU-skole
Sygehus/hospital (herunder
psykiatri)
Alment Gymnasium (stx, hhx,
htx, hx)
VUC & hf (FVU, AVU, AMU)
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
Betingelse
Skema afsluttes hvis
11: Ingen af de ovennævnte
Drop down
Skal besvares
Skal besvares
Drop down
Skal besvares
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
51
A6
Alle
A7
Alle
A8
Alle
Hvor lang tid har du været ansat
i dit nuværende job?
Er det dit første job efter din senest afsluttede uddannelse?
På hvilken type arbejdsplads var
dit første job?
25
26
27
Er ikke i arbejde
Er ansat i det private
Andet
1
2
3
4
Mindre end 6 mdr.
6 mdr. - 11 mdr.
1 år – 3 år
Mere end 3 år
1
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
B1
Alle
Dagcenter/Bosted/værested
(voksne)
Dagtilbud (børn)
Døgninstitution
Erhvervsakademi
Erhvervsskole (handelsskoler
og tekniske skoler)
Folkeskole
Fritidsordning/tilbud
Hjemmepleje
Genoptræningscenter/rehabiliteringscenter”
Lægepraksis (turnus)
Plejehjem
Professionshøjskole
SOSU-skole
Sygehus/hospital (herunder
psykiatri)
Alment Gymnasium (stx, hhx,
htx, hx)
VUC & hf (FVU, AVU, AMU)
Har endnu ikke haft mit første
job
Det private erhvervsliv
Andet
Dropdown
Skal besvares
Skema afsluttes hvis
18: Det private erhvervsliv
Del 2: Digitale kompetencer
I denne del af spørgeskemaet vil
vi spørge dig til dine digitale kompetencer, dengang du var nyuddannet og lige var ansat i dit første job efter din senest afsluttede
uddannelse.
”Digitale kompetencer” betyder
din viden om og dine evner til at
bruge digitale værktøjer i dit daglige arbejde. Det kan fx være
computere, software eller hjemmesider, som anvendes på din
arbejdsplads.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvordan var dine evner,
da du startede i dit første job, til
at…
… kende til digitale værktøjer,
der kunne være en hjælp i dit
daglige arbejde.
52
Skema afsluttes hvis
3: Mere ned 3 år
Skal besvares
2
3
4
5
Alle
Skal besvares
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
1
2
3
4
5
6
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
B1
B1
B1
B1
B1
B1
B1
Alle
Alle
Gruppe 1:
Ergoterapeut
og
Fysioterapeut
Gruppe 1:
Ergoterapeut
og
Fysioterapeut
Gruppe 1:
Ergoterapeut
og
Fysioterapeut
Gruppe 1:
Ergoterapeut
og
Fysioterapeut
Gruppe 2:
lærer og
pædagogikum
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvordan var dine evner,
da du startede i dit første job, til
at…
… søge viden om nye digitale
værktøjer eller teknologier, der
kunne have særlig relevans for
dit daglige arbejde.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvordan var dine evner,
da du startede i dit første job, til
at…
… søge viden om teorier og metoder med særlig relevans for dit
daglige arbejde på internettet.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… anvende digitale redskaber
med særlig relevans for dit daglige arbejde, fx omsorgssystem,
telekommunikation eller velfærdsteknologi, så som hjælpemidler, interaktive træningsprogrammer, apps mv.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… anvende digitale redskaber til
at dokumentere dit daglige arbejde, fx patientadministrativt system.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… sætte dig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… forståelse for, hvordan borgeren instrueres i at anvende centrale digitale redskaber på dit arbejdsområde, fx digitale redskaber, digitale hjælpemidler.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… anvende digitale værktøjer
med særlig relevans for dit daglige arbejde, fx Smartboards,
WIKI-space eller MovieMaker
B1
Gruppe 2:
lærer og
pædagogikum
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
1
2
3
4
5
6
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1
2
3
4
5
6
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1
2
3
4
5
6
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
1.
2.
3.
4.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Skal besvares
Skal besvares
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
53
B1
Gruppe 2:
lærer og
pædagogikum
… anvende digitale læremidler til
at udvikle børn og unge fagligt i
undervisningen, fx Flexbog,
MeeBook,.iLitt, læringsportaler
eller online prøver.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… bruge digitale værktøjer til at
kommunikere med forældre, fx
intranet eller tablets.
B1
Gruppe 2:
lærer og
pædagogikum
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… forståelse for, hvordan digitale
læremidler kan understøtte læring og udvikling af børn og unge
B1
Gruppe 2:
lærer og
pædagogikum
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… bruge webbaserede læremidler og anvende digitale læremidler
i
undervisningen.
B1
B1
B1
B1
B1
54
Gruppe 2:
lærer og
pædagogikum
Gruppe 3:
Pædagoger og pædagogisk
assistent
Gruppe 3:
Pædagoger og pædagogisk
assistent
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… bruge it som pædagogisk middel til fx at skabe fleksibilitet i undervisningen, skabe innovation,
videnoverførsel eller undervisningsdifferentiere.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… anvende digitale værktøjer
med særlig relevans for dit daglige arbejde, fx lærings-apps på
tablets.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… anvende digitale dokumentationssystemer (journalføring mv.)
Gruppe 3:
Pædagoger og pædagogisk
assistent
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
Gruppe 3:
Pædagoger og pædagogisk
assistent
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… bruge digitale værktøjer til at
kommunikere med elever og forældre, fx BørneIntra.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
5.
6.
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Skal besvares
B1
B1
B1
B1
B1
B1
B1
Gruppe 3:
Pædagoger og pædagogisk
assistent
Gruppe 4:
SOSU og
sygeplejerske
Gruppe 4:
SOSU og
sygeplejerske
Gruppe 4:
SOSU og
sygeplejerske
Gruppe 4:
SOSU og
sygeplejerske
Gruppe 4:
SOSU og
sygeplejerske
Gruppe 4:
SOSU og
sygeplejerske
… bruge digitale medier til at
fremme lærings- og udviklingskompetencer hos børn, herunder
sociale kompetencer som samarbejdskompetencer.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… bruge digital indsigt og kompetencer til at forholde sig kritisk og
analyserende til digital kultur, fx
hvilke kompetencer digitale muligheder som computerspil, Wii,
PlayStation etc. fremmer.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… anvende digitale værktøjer
med særlig relevans for dit daglige arbejde, fx OPUS, velfærdsteknologi (hjælpemidler, apps
mv.), telekommunikation eller telemedicin.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… anvende digitale redskaber til
at dokumentere dit daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller omsorgssystem.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… sætte dig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… forståelse for, hvordan borgeren instrueres i fx velfærdsteknologi, telemedicin og telekommunikation.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… forstår at anvende it som redskab til at holde styr på data (fx
kliniske databaser, elektroniske
journalsystemer, telemedicin), og
dermed øge kvaliteten i arbejdet.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… forstå at anvende it som middel til at skabe overblik over data
og dermed danne grundlag for
5.
6.
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
55
B1
B1
B1
B1
Gruppe 5:
læger
Gruppe 5:
læger
Gruppe 5:
læger
Gruppe 5:
læger
bedre beslutninger i samarbejdet
med patienten.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… anvende digitale værktøjer
med særlig relevans for dit daglige arbejde, fx OPUS eller kliniske databaser.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… anvende digitale redskaber til
at dokumentere dit daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller elektroniske medicinkort.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… sætte dig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi, telemedicin eller videomøder.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert, hvordan var dine evner, da
du startede i dit første job, til at…
… forstå hvordan teknologi er et
middel til den faglige opgaveløsning
Åbent
tekstfelt
Alle
B2
Alle
Nævn de tre til fem digitale værktøjer du anvender mest i dit daglige arbejde?
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv?
Jeg er åben over for at lære nye
ting
B2
Alle
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv?
Jeg er nysgerrig
B2
Alle
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv?
Jeg er lærenem
B2
56
Alle
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv?
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Skal besvares
Skal ikke nødvendigvis besvares
1
2
3
4
5
6
Meget uenig
Uenig
Hverken enig eller uenig
Enig
Meget enig
Ved ikke
Skal besvares
1
2
3
4
5
6
Meget uenig
Uenig
Hverken enig eller uenig
Enig
Meget enig
Ved ikke
Skal besvares
1
2
3
4
5
6
Meget uenig
Uenig
Hverken enig eller uenig
Enig
Meget enig
Ved ikke
Skal besvares
1
2
3
Meget uenig
Uenig
Hverken enig eller uenig
Skal besvares
B3
Alle
Jeg opsøger naturligt ny viden og
metoder
4
5
6
Enig
Meget enig
Ved ikke
Hvor enig er du i følgende udsagn
om
dig
selv?
De digitale kompetencer, jeg
havde, da jeg startede mit første
job, havde jeg fordi…
1
2
3
4
5
6
Meget uenig
Uenig
Hverken enig eller uenig
Enig
Meget enig
Ved ikke
Skal besvares
1
2
3
4
5
6
Meget uenig
Uenig
Hverken enig eller uenig
Enig
Meget enig
Ved ikke
Skal besvares
1
2
3
4
5
6
Meget uenig
Uenig
Hverken enig eller uenig
Enig
Meget enig
Ved ikke
Skal besvares
1
2
3
4
5
6
Meget uenig
Uenig
Hverken enig eller uenig
Enig
Meget enig
Ved ikke
Skal besvares
1
2
3
4
5
6
Meget uenig
Uenig
Hverken enig eller uenig
Enig
Meget enig
Ved ikke
Skal besvares
Jeg havde lært det i min praktik.
B3
B3
B3
B4
Alle
Alle
Alle
Alle
Hvor enig er du i følgende udsagn
om
dig
selv?
De digitale kompetencer, jeg
havde, da jeg startede mit første
job, havde jeg fordi…
Jeg havde lært det på min teoretiske del af uddannelsen.
Hvor enig er du i følgende udsagn
om
dig
selv?
De digitale kompetencer, jeg
havde, da jeg startede mit første
job, havde jeg fordi…
Jeg havde lært det gennem studiejob.
Hvor enig er du i følgende udsagn
om
dig
selv?
De digitale kompetencer, jeg
havde, da jeg startede mit første
job, havde jeg fordi…
Jeg er vant til at håndtere fx tablets, smartphone, pc.
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv?
Jeg havde samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer i mit
første job.
Åbent
tekstfelt
Alle
Alle
Hvilke digitale kompetencer savnede du, da du startede i dit første job?
Tak for din besvarelse.
Skal ikke nødvendigvis besvares
Skema afsluttes
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
57
7.1.2 Spørgeskema til arbejdsgivere
Invitationsmail
EMNEFELT: Vær med til at forbedre velfærdsuddannelserne
DAMVAD gennemfører en spørgeskemaundersøgelse for regeringen, KL og Danske Regioner blandt offentlige arbejdsgivere, der har ansat nyuddannede inden for de centrale velfærduddannelser inden for de seneste tre år. Med ”centrale
velfærdsuddannelser” menes: SOSU-uddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen, ergoterapeutuddannelsen, pædagoguddannelsen, læreruddannelsen, lægeuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse, pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet og diplomuddannelsen i erhvervspædagogik for erhvervsuddannelsesområdet.
Undersøgelsen skal kortlægge både de digitale kompetencer, som de nyuddannede fra disse uddannelser har, og de
digitale kompetencer, som de mangler for at kunne starte i deres første job.
Denne spørgeskemaundersøgelse er altså del af en større kortlægning, der skal medvirke til at forbedre de danske velfærdsuddannelser. Vi håber derfor meget, at du vil afse ca. 10 minutter til at besvare spørgeskemaet.
Skemaet indeholder spørgsmål til din arbejdsplads, de nyuddannedes digitale kompetencer og din vurdering af, hvor vigtig
det er at beherske de digitale kompetencer, når man kommer som nyuddannet til jeres arbejdsplads.
Spørgeskemaet bedes besvaret inden fredag den 7. november 2014. Din besvarelse er anonym.
Spørgeskemaet stilles til de offentlige arbejdsgivere. Der bliver lavet tre separate skemaer med hver deres
motiverende invitation og logo fra hhv. staten, Danske Regioner og KL.
De skalaer, der skal anvendes, er:
58
Skala
1
2
3
4
5
Ved ikke/ikke relevant
Niveau
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Ved ikke/ikke relevant
Vigtighed
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
Vigtigt
Meget vigtigt
Afgørende
Ved ikke/ikke relevant
Enighed
Meget uenig
Uenig
Hverken/eller
Enig
Meget enig
Ved ikke
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Introduktionstekst
Velkommen til spørgeskemaet. Vi vil nu stille dig en række spørgsmål om din arbejdsplads, de nyuddannedes digitale kompetencer og din vurdering af, hvor vigtig det er at beherske de digitale kompetencer.
Din arbejdsplads
I denne del af spørgeskemaet vil vi gerne stille dig nogle generelle spørgsmål.
Spørgsmål 1
Ingen betingelse
Drop down. Skal besvares.
På hvilken type offentlig arbejdsplads er du leder?
Alment gymnasium (stx, hhx, htx, hx)
Dagcenter/Bosted/værested (voksne)
Dagtilbud (børn)
Døgninstitution
Erhvervsakademi
Erhvervsskole (handelsskoler og tekniske skoler)
Folkeskole
Fritidsordning/tilbud
Genoptræningscenter/rehabiliteringscenter
Hjemmepleje
Lægepraksis (turnus)
Plejehjem
Professionshøjskole
SOSU-skole
Sygehus/hospital (herunder psykiatri)
VUC & hf (FVU, AVU, AMU)
Privat arbejdsplads
Andet, angiv: Åbent tekstfelt
Betingelse: Hvis 1 = Privat arbejdsplads -> Tak for din besvarelse.
Spørgsmål 2
Skal besvares.
Har du været med til at ansætte nyuddannede med en velfærdsuddannelse inden for de seneste tre
år? (Med velfærdsuddannelse menes: SOSU-uddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen, ergoterapeutuddannelsen, pædagoguddannelsen, læreruddannelsen, lægeuddannelsen, den
pædagogiske assistentuddannelse, pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet eller diplomuddannelsen i erhvervspædagogik for erhvervsuddannelsesområdet).
Ja
Nej
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
59
Betingelse: Hvis 2 = Nej -> Tak for din besvarelse.
Spørgsmål 3
Drop down. Skal besvares.
Fra hvilke centrale velfærdsuddannelser har du været med til at ansætte nyuddannede?
(Hvis du har været med til at ansætte nyuddannede fra flere forskellige velfærdsuddannelser, bedes du
svare ud fra den uddannelse, du oftest ansætter nyuddannede fra)
Fysioterapeutuddannelsen
Ergoterapeutuddannelsen
Læreruddannelsen
Pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet
Diplomuddannelse i erhvervspædagogik for erhvervsuddannelsesområdet
Pædagoguddannelsen
Den pædagogiske assistentuddannelse eller den pædagogiske grunduddannelsen
SOSU-uddannelsen (SOSU-hjælper eller SOSU-assistent)
Sygeplejerskeuddannelsen
Lægeuddannelsen
Ingen af de ovennævnte
Betingelse: Hvis 3 = Ingen af de ovennævnte -> Tak for din besvarelse.
Spørgsmål 4
Drop down. Skal besvares.
Hvor mange ansatte er der i din afdeling?
1-10
11-20
21-30
31-40
50<
Spørgsmål 5
Numerisk. Skal besvares.
Hvor mange nyuddannede er der ansat i din afdeling?
Angiv tal
Ved ikke
Spørgsmål 6
Drop down. Skal besvares.
I hvilken region ligger din arbejdsplads?
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
60
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Region Sjælland
Region Syddanmark
Ved ikke
De nyuddannedes digitale kompetencer
I denne del af spørgeskemaet vil vi spørge ind til de digitale kompetencer, som de nyuddannede havde,
dengang du ansatte dem. Når du besvarer spørgsmålene bedes du tænke på de nyuddannede, som du
har været med til at ansætte inden for de seneste tre år, og som er i deres første job efter uddannelsens
afslutning.
Hvis du har været med til at ansætte nyuddannede fra flere forskellige velfærdsuddannelser, bedes du
svare ud fra den uddannelse, du ansætter flest nyuddannede fra.
”Digitale kompetencer” betyder de nyuddannedes viden om og forståelse for relevante digitale redskaber
og værktøjer, som indgår i jeres daglige arbejde. Det kan fx være computere, elektronisk udstyr eller software, som anvendes på din arbejdsplads.
De nyuddannedes evne til at lære nye digitale kompetencer
Betinget tekst
Betingelse: Hvis 3= Pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet  Tekst
Når du besvarer disse spørgsmål, bedes du tænke på de nyuddannede efter endt pædagogikum, dvs. et
år efter, de blev fastansatte som nyuddannede.
Spørgsmål 7
Skal besvares.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede
ved jobstart, og hvor vigtigt var det for jer som arbejdsplads?
Kendskab til digitale værktøjer, der kunne være en hjælp i jeres daglige arbejde.
At kunne søge viden om nye digitale værktøjer eller teknologier, der kunne have særlig relevans for jeres
daglige arbejde.
At kunne søge viden på internettet om teorier og metoder med særlig relevans for jeres daglige arbejde.
At kunne være kildekritiske over for den viden, de søger frem på internettet.
At kunne anvende digitalisering kreativt til at løse problemer eller omsætte gode ideer til praksis.
De nyuddannedes evne til at anvende digitale værktøjer i det daglige arbejde
Spørgsmål 8
Skal besvares.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
61
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede
ved jobstart, og hvor vigtige var disse evner for jer som arbejdsplads?
Gruppe 1 (fysioterapeut og ergoterapeut):
At kunne anvende digitale redskaber med særlig relevans for jeres daglige arbejde, fx omsorgssystem,
telekommunikation eller velfærdsteknologi (fx hjælpemidler, interaktive træningsprogrammer, apps mv.)
At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde, fx patientadministrativt system.
Gruppe 2 (læreruddannelsen, pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet, diplomuddannelse i erhvervspædagogik for erhvervsuddannelsesområdet):
At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde, fx Smartboards, WIKIspace eller MovieMaker.
At kunne anvende digitale læremidler for at understøtte faglig udvikling blandt børn og unge i undervisningen, fx lærings-apps på tablets, Flexbog, MeeBook, iLitt, læringsportaler eller online-prøver.
Gruppe 3 (pædagoguddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse eller den pædagogiske grunduddannelse):
At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige pædagogiske arbejde med henblik på at understøtte børns læring, fx lærings-apps på tablets.
At kunne anvende digitale dokumentationssystemer, fx journalføring mv.
Gruppe 4 (SOSU-uddannelsen (SOSU-hjælper eller SOSU-assistent), sygeplejerskeuddannelsen):
At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde, fx OPUS, velfærdsteknologi (hjælpemidler, apps mv.), telekommunikation eller telemedicin.
At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller omsorgssystem.
Gruppe 5 (lægeuddannelsen):
At kunne anvende digitale værktøjer med særlig relevans for jeres daglige arbejde, fx OPUS eller kliniske
databaser.
At kunne anvende digitale redskaber til at dokumentere jeres daglige arbejde, fx elektroniske patientjournaler eller elektroniske medicinkort.
62
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
De nyuddannedes evne til at lære andre om digitale værktøjer
Spørgsmål 9
Skal besvares.
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvordan vurderede du følgende evner hos de nyuddannede
ved jobstart, og hvor vigtige var disse evner for jeres arbejdsplads?
Gruppe 1 (fysioterapeut og ergoterapeut):
At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation.
At forstå, hvordan borgeren instrueres i at anvende centrale digitale redskaber på jeres arbejdsområde, fx
hjælpemidler, interaktive træningsprogrammer, apps mv.
Gruppe 2 (læreruddannelsen, pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet, diplomuddannelse i erhvervspædagogik for erhvervsuddannelsesområdet):
At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med forældre, fx intranet eller tablets.
At forstå, hvordan digitale læremidler kan understøtte læring og udvikling af børn og unge.
At bruge webbaserede læremidler og anvende digitale læremidler i undervisningen.
At bruge it som pædagogisk redskab til fx at skabe fleksibilitet i undervisningen, skabe innovation, videnoverførsel eller undervisningsdifferentiere.
Gruppe 3 (pædagoguddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse eller den pædagogiske grunduddannelse):
At bruge digitale værktøjer til at kommunikere med elever og forældre, fx BørneIntra.
At bruge digitale medier til at fremme lærings- og udviklingskompetencer hos børn, herunder sociale kompetencer som samarbejdskompetencer.
At bruge digital indsigt og kompetencer til at forholde sig kritisk og analyserende til digital kultur, fx hvilke
kompetencer digitale muligheder som computerspil, Wii, Playstation mm fremmer.
Gruppe 4 (SOSU-uddannelsen (SOSU-hjælper eller SOSU-assistent), sygeplejerskeuddannelsen):
At sætte sig ind i borgernes evner og holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi eller videokommunikation.
At forstå, hvordan borgeren instrueres i fx velfærdsteknologi, telemedicin og telekommunikation.
At forstå at anvende it som redskab til at holde styr på data (fx kliniske databaser, elektroniske journalsystemer, telemedicin), og dermed øge kvaliteten i arbejdet.
At forstå at anvende it som middel til at skabe overblik over data og dermed danne grundlag for bedre
beslutninger i samarbejdet med patienten.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
63
Gruppe 5 (lægeuddannelsen):
At sætte sig ind i borgernes evner holdninger til digitale redskaber, fx selvbetjeningssystemer, velfærdsteknologi, telemedicin eller videomøder.
At forstå hvordan teknologi er et middel til den faglige opgaveløsning.
Spørgsmål 10
Skal ikke besvares.
Nævn de tre til fem digitale værktøjer, du mener, det er vigtigst, at en nyuddannet behersker?
Åbent tekstfelt …
Spørgsmål 11
Skal ikke besvares.
Var der nogen konkrete digitale kompetencer, du savnede hos de nyuddannede ved jobstart?
Åbent tekstfelt.
De nyuddannedes digitale erfaringer
Spørgsmål 12
Skal besvares.
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat, og hvor vigtigt er det for jeres
arbejdsplads?
(SKALA: Meget uenig, uenig, hverken/eller, enig, meget enig, ved ikke)
De er åbne over for at lære nye ting.
De er nysgerrige.
De er lærenemme.
De opsøger ny viden og metoder.
Andet (angiv)
Spørgsmål 13
Skal besvares.
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat?
”De digitale kompetencer, de havde, da de startede i deres første job, havde de fordi… ”
(SKALA: Meget uenig, uenig, hverken/eller, enig, meget enig, ved ikke)
... de havde lært det i deres praktik.
... de havde lært det på den teoretiske del af deres uddannelse.
… de havde lært det gennem studiejob.
… de var vant til at håndtere digitale redskaber, fx tablets, smartphone, pc.
64
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Spørgsmål 14
Skal ikke besvares.
Oplever du, at der nogle barrierer for de nyuddannede i forhold til at opnå de tilstrækkelige digitale
kompetencer til at indgå på jeres arbejdsplads? (Angiv gerne konkrete eksempler)
Åbent tekstfelt
Betingelse: Hvis 14= udfyldt -> 15.
Betingelse: Hvis 14 = ikke udfyldt -> 16
Spørgsmål 15
Skal ikke besvares.
Hvad mener du man kan gøre for at overkomme de barrierer, du nævner? (Angiv gerne konkrete
eksempler)
Åbent tekstfelt
Spørgsmål 16
Skal besvares.
Hvor enig er du i følgende udsagn?
”De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme de behov,
der eksisterer på vores arbejdsplads”.
(SKALA: Meget uenig, uenig, hverken/eller, enig, meget enig, ved ikke)
Afsluttende afsnit
Tak for din besvarelse.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
65
8
Appendiks – Afrapportering af åbne tekstfelter
8.1.1 Oversigt over åbne tekstfelter fra dimittendundersøgelsen
Pædagoguddannelsen
Nyuddannede fra:
Spørgsmål
Åbent svar
Nævn de tre til
fem
digitale
værktøjer
du
anvender mest i
dit daglige arbejde?

Hvilke digitale
kompetencer
savnede du, da
du startede i dit
første job?












Læreruddannelsen



Nævn de tre til
fem
digitale
værktøjer
du
anvender mest i
dit daglige arbejde?








Hvilke digitale
kompetencer
savnede du, da
du startede i dit
første job?











66
Programmer som: Bosted, Office-pakken, tabulex, citrix, outlook, CSC, Google, SOFintra,
EKJ, sekoia, Mitbarn, herbor, medicin.dk, Tønderportalen
Teknologier som: Smartphone, tablet, computer, printer, digitalkamera, smartboard,
TV, spillekonsoller, apps, spil, video fundet på nettet
Internet og Intranet ,
Indtastning af eks. sprogtest, nyhedsbreve
Kurser omkring brugen af digitale medier
Dokumentation og journalføring (bl.a. at forstå journalskrivning via et word plugin)
Generel computer/tablet-viden, manglede meget af dette gennem min uddannelse
Papirarbejde på pc til kommunen
Kendskab til brugen/udfyldelse af eks. Nyhedsbreve og procedurer for kommunikation
til fx forældre
Intranet, lærings-apps og andre programmer som man kan bruge i arbejdet.
At bruge børneintra
Interne systemer
Jeg kendte til 1 journalførings system pga. en praktik, den teoretiske del lærte mig intet
om digitale kompetencer.
Mere teoretisk viden, brug i praksis
Viden om fx offentlig skema
Savnede i uddannelsen fokus på brug af digitale værktøjer til f.eks. læring og udvikling
af sociale kompetencer
Mere viden om iPad og computere
En oversigt over intra, hvilket findes hvor og hvad er der overhovedet
Smartboard
Programmer og teknologier som: iPad, computer, smartboards, bærbar, DAB radio,
smartphone, Office-pakken, moviemaker, i-bøger, online ordbøger, geogebra, digitale
udgaver af elevbøger (tavlebøger),imovie, socrative, skolekom, Geogebra, Powerpoint,
Onenote, Notebook, skoletube, soundcloud, intra clio online, jeopardylabs, showbie
(app), active aspire, CD- ord, clio-online, cfu, Cromebook, GoogleDrev, Youtube, book
creator, slideshare, showbie, Keynote
Fagspecifikke sider/programmer som: matematikfessor.dk, fysikkemifaget.dk, geografifaget.dk, "vidensbrønd", danskgyldendal.dk, fysik-kemi-tjek.dk, skoleblogs, grammatip, retstavning.gyldendal.dk, engelskfaget.dk, traenerguiden.dgi.dk, regneregler.dk,
Danskfaget.dk, emat, historiefaget.dk
Internet og intranet
Digitale prøver og digitale læremidler
Kommunikation med elever via facebook i undervisningen, undervisning via smartboard, undervisning via powerpoint
Mere viden om smatboardets funktioner: Hvordan bruger man smartboard, hvordan
kobler man sin bærbare til smartboardet, når det/stikket ikke er kompatibelt med en
Macbook?
Mere øvet i at bruge intra :Alle de ting der er relevante på Intra for at nå ud til forældre
og elever, samt kollegaer
Specifik viden om elevplanprogrammer: Mere overblik over mulige værktøjer - dernæst
rutine i valg af værktøjer - sidst at "skidtet" virkede.
Viden om nationale Test
Ipad
Viden om de forskellige (gode) digitale lærermidler, undervisningshjemmesider og læringsportaler
Mere dybdegående viden om anvendelse af konkrete værktøjer eks. på skoletube. Det
tager jo noget tid at sætte sig ind i de enkelte værktøjer, og det ville jeg gerne have haft
mere mulighed for på seminariet
Jeg savner stadig mange. Mulighederne er mange, og der er ikke arbejdstid nok til at
undersøge dem. Det tog mange timer at få styr på intra, der er ingen der "underviser" i
hvordan man bruger det, til trods for at vores arbejde er så afhængigt af det.
Viden om hvilke værktøjer min skole havde adgang til.
Viden om de didaktiske fordele ved forskellige værktøjer
Digitale læringskompetencer / teknologisk pædagogisk kendskab
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM

Sygeplejerskeuddannelsen
SOSU-uddannelsen





Nævn de tre til
fem
digitale
værktøjer
du
anvender mest i
dit daglige arbejde?

Hvilke digitale
kompetencer
savnede du, da
du startede i dit
første job?













Nævn de tre til
fem
digitale
værktøjer
du
anvender mest i
dit daglige arbejde?
Hvilke digitale
kompetencer
savnede du, da
du startede i dit
første job?





























Rutineret anvendelse af alle de relevante medier (der er sjældent tid til at lærer nyt, når
først ræset er startet, så må du bruge hvad du kan)
Viden om, hvordan man uploader elevernes arbejde på sikre steder?
Digitale læringsmidler
At være mere rutineret
Kompetencer til at producere materiale til eleverne ved hjælp af it programmer.
Generelt bare et større fokus på it på seminariet ville være fint, så vi har en god grundviden til intra, bøger, sider osv.
Programmer som: Bosted (administrationsværktøj), Outlook, google calendar, avaleo,
Phonio, Medicin.dk, uniq omsorg, kmd, Care klik, pda, KMD, Lotus, Word, citrix, Vitea,
sos, cosmic / care, CSC, care,kvali, flextrafik, E.smily, Goofle, YouTube, Opus, Pro.medicin, ESD, Interaktiondatabasen, sundhedogomsorg.dk
Teknologier som:,Telefon, pc, iPad, printer, btapperat, apps,, e-books
Dokumenter i journal og planer
Omsorgsystem, velfærdteknologi, telemedicin
Fælles medicinkort, Basal observationsskema, Indsatsområde (daglig notater)
Logbog, kommunikation til offentlige og private bl.a. via mail, internetsøgen om fagrelateret viden
F.eks at kunne lave handleplaner, APV og lign, på egen hånd
Jeg savner et lille kursus, angående de programmer som findes i uniqomsorg.
Opsætning af ipad og lign
Oplæring af bosted
Mere indblik i Care
At man i Danmark kun bruger et fælles journal system
Alt
Mere brug af computer
Cosmic
Intranet på arbejdspladsen
At kunne navigere i systemer med omsorgsjournaler, medicinskemaer etc.
Mere gåpåmod
Havde stor viden om it generelt men manglede viden og erfaring i brug af det omsorgssystem det blev brugt her i kommunen samt de kommunikationsværktøjer der var.
Mere tid til at få lært at dokumentere de rigtige steder.
At kunne arbejde med tal og beregning.
At lære systemet og dokumentationen at kende
Savnede lidt mere kendskab til borger jounalen bla. eletronisk bestilling af medicin
Vedligeholdelse af digitale viden og kursus i nye metoder som der stilles krav om.
PDA
Programmer som: Opus, orbit, epm, søgedatabaser, clinical suite, Labka, fmk, easywiz,
Bama, PAS, CSC, EPJ, Office-pakken, Pro-nestor, Medusa, Google, E-dok, medicin.dk, esd,
Google, COSMIC, KISO, Orbit, KOS 2, KKnet, e journal DPDS.dk, GS åben, Kodak RIS, edok, d4, imatis, pda, nfonet, Avaleo, borger.dk, ESD, FMK, KMD Rambøll Care, EOJ (ebevilling), XDS,ESD somatik
Teknologier som: Telefon, computer, kamera, internet og intranet, apparat til måling af
blodtryk
Kendskab til de mest gængse redskaber såsom OPUS og EPJ. Der er ikke ordentlig tid til
at blive oplært, når man først bliver ansat som sygeplejerske. Det kunne være rart med
lidt mere oplæring fra skolens side.
Større kendskab til funktioner og avancerede funktioner i MidtEPJ. Retningslinjer for
hvordan/hvad der dokumenteres i MidtEPJ
Fmk og dens egenskaber
Erfaringen I at anvende det på en rutineret måde
Kommunikation med diverse samarbejdspartnere elektronisk
Genvejstaster
Håndtering af COSMIC
Læren om nyt dokumentationssystem.
Hvordan man overskueligt skriver en patientjournal så ens kollegaer kan forstå det og
ser beskeden
Generelt den digitale brugerflade og dokumentation
Øvelse i brug af OPUS og dokumentering
Manglede tid til uddybelse - har fx. heller ikke ipad eller lign på arbejdspladsen
Jeg savner stadig at alle har samme digitale systemer, så hele DK kan snakke sammen.
Havde i praktik ikke brugt det nuværende, skiftede i mens. Savnede at kunne det hele
Mere øvelse
Rutine i de systemer/arbejdsgange, som blev brugt på min arbejdsplads
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
67
Lægeuddannelsen
Nævn de tre til
fem
digitale
værktøjer
du
anvender mest i
dit daglige arbejde?

Elektronisk medicinadministration samt elektronisk patientjournal

Programmer som: OPUS, EPM, FMK, ORBIT, labka, mirsk, medos, sei, ris, PPAS, WEBRIS,
IMPAXX, medibox, lægehåndbogen.dk, office, google, UpToDate, Impax, EPJ, e-dok, aksis
journalsystem, sundhed.dk, pro.medicin, medibox, ProSang, FileMaker, Citrix, Microsoft
Office, pubmed database, BCC, uptodate, webpacs, fpas, laegehaandbogen, cardio.dk,
PACS, icdpedia.dk, XDS, e-dok.rm.dk, Web1000, spss, STATA 13.0, SAS, R, acces, medwin,
lægehåndbogen
Teknologier som: Computer, telefon, sundhedsfaglige apps, whiteboard touch screen,
internet, fællesmedicinkort, e-mail, patient journal, søgedatabaser, digital billeddiagnostik, laboratorieportalen
Fejlfinding, vælge rigtige koder, vælge rigtige procedure i op program
Mere undervisning i systemerne, evt med gentag efter et par uger, hvor man havde lidt
erfaring med programmerne
Booking af CT/rtg skanninger
Dybere viden om OPUS og EPM.
Noget om GsOpen, EPJ og borgernes muligheder
Viden om muligheder
Det var nok mest erfaringen. Men også kendskabet til alle de forskellige funktioner der
er i EPJ. Men hver gang jeg er startet nyt job, er jeg blevet introduceret til EPJ på et 1dags-introkursus (og EPJ ændrer sig jo hele tiden)
Jeg kendte jo ingen af programmerne!
Informationssøgning, e-journal
Det er meget sygehus specifik, og derfor først relevant i ansættelsen
Træning i brug af de forskellige databaser
Større kendskab til de programmer der bruges i hverdagen
Forståelse og accept af talegenkaldelsessystemer
Kunne finde rundt i programmerne og kunne udnytte deres muligheder
Grundig oplæring i relevante IT-systemer
Introduktion til systemerne før den første selvstændige vagt
Indberetning til SST
Bedre forståelse for e-dok
Kende FMK - inkl. visioner, opgaver mht. opdatering mv
Kendskab til hospitalers software
Forståelse for de forskelige komponenters virke med hinanden og inkorporering i hverdagen. Brugbar vide om håndtering af fx patientjournal fra ældre kollegaer som burde
have kendskab til programmerne.
Hvor jeg søger viden til at løse opgaver
Min programmeringskompetencer var ikke sufficiente, da jeg startede.
Viden om hvilke systemer der kunne bruges til hvad, en klar indføring i dem inden man
blev kastet ud i at skulle bruge dem uden kendskab.
Evt. undervisning i specifikke programmer når man har været i gang med at bruge dem
noget tid.
IT sikkerhed og systemer inden for dette område.
Ens systemer i regionerne
Mere viden om hjemmesider med instrukser og vejledninger
Programmer som: EPJ, uniqomsorg, outlook, citrix, hjælpemiddelbasen, google, CARE
journal, Office-pakken, Unit omsorg, CSC, acadre, KMD Care, Borgersagsportal, NFS,
Caddi, opus, min tid, Bosted, itae hjælpemiddelmodul, Exorlive, workbase, sbsys, NemId,
hmi-basen, Borger dk, Centernettet, kk, Avaleo, MOBIDO, FIT (Feedback informed treatment), doc2mail, KPS blanket, lotus notes, Uniq, SC, Elektronisk håndbog, PPR Solsystem, Aalborg Kommunes KLIK, pro.medicin.dk, Cognisoft på computer, sekoia kommunikationsværktøj, HMI-basen
Teknologier som: internet, intranet, Computer, telefon, tablet, apps, digital post, omsorgssystemer, oral motor, gps, printer/skanner, wii, Xbox, velfærdsteknologi, cctv
Specifik viden om de programmer der bliver brugt til kommunikation og dokumentation
Jeg mangler kompetencer til at finde ny relevant viden.
Viden om apps,
Viden om det interne it-system, hvor der findes interne dokumenter
Kendskab til Digitale netværk på internettet
At kende til de systemer man bruger inden for sundhedsvæsnet, så man ved hvad folk
taler om!
At kunne vejlede andre i brugen af et digitalt værktøj.

Hvilke digitale
kompetencer
savnede du, da
du startede i dit
første job?
























Ergoterapeutuddannelsen

Nævn de tre til
fem
digitale
værktøjer
du
anvender mest i
dit daglige arbejde?





Hvilke digitale
kompetencer
savnede du, da
du startede i dit
første job?







68
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Fysioterapeutuddannelsen










Nævn de tre til
fem
digitale
værktøjer
du
anvender mest i
dit daglige arbejde?



Hvilke digitale
kompetencer
savnede du, da
du startede i dit
første job?







Uddannelsen til pædagogisk assistent




Nævn de tre til
fem
digitale
værktøjer
du
anvender mest i
dit daglige arbejde?
Hvilke digitale
kompetencer
savnede du, da
du startede i dit
første job?













Mere erfaring i KMD Care
Bedre kendskab til Exel
Anvendelse af iPad samt interaktive skærme ift. Velfærdsteknologi
Special viden om de enkeltes systemers opbygning
Apps til iPad til brug af bla. Kognitiv træning.
Kendskab til informationssider om psykiatri til borgere samt beboere.
Der findes så mange forskellige dokumentationssystemer!!
Mere erfaring
Viden om velfærdsteknologi generelt
Viden om og kompetencer i at kunne vurdere hvilke borgere der kunne have gavn af
kommunikationsværktøjer som talemaskine.
Mere viden om hjerneprogrammer
Programmer som: PDA, Exorlive.com, Notes, Fasit, Motion-online.dk, Sundhed.dk, Bosted (administrationsværktøj), outlook, google, CSC, Opus, GS, VIP-portalen, COSMIC,
CADDI, BOOKPLAN, Opus, PubMed, Sundhedsportalen, KOS2, PACS, Rambøll CARE, FOS,
evernote, Elektroniske genoptræningsplaner, hmi-basen, borger.dk, Office-pakken, Edok, Stata, Fokus, profile, virtuelle genoptræningsskærme, lync, IMATIS, exorlive, pedro,
digifys, fysio.dk, gecko, Avaleo, kk-intra, hmc-basen, viewcare (telemedicinering), MitBarn, caseflow, uniq omsorg, mibitequus, HD Winlog, GoPro
Teknologier som: Internet, PC, Mobil og ipad, apps, email, Wii, digitalkamera, testapparater, el-cykel, løbebånd, lift, højgangvogn
Brugen af programmer til dokumentring og journalføring og bedre kendskab til, hvordan man fører journal på en god måde. Fx hvad der er relevant/irrelevant at tage med,
og hvordan man på den bedste måde formulerer sig kort og præcist.
Kendskab til hvilke databaser mm. der arbejdes i som fysioterapeut, samt gode hjemmesider, digitale redskaber mm. Faktisk stort set kendskab til al den teknologi der arbejdes med som fysioterapeut
At være bedre til at søge litteratur på databaser
Kendskab til alle de oplysninger jeg kunne finde i systemet
Der bruges forskellige systemer til at dokumentere i alt efter hvilken kommune du er
ansat. Det ville være lettere at gøre det til en del af uddannelsen, hvis ikke det fandtes
så mange forskellige systemer.
Alt. Det er nogle svære systemer med koder, som er meget komplekse.
Praktisk viden om velfærdsteknologi, gode fysioterapeutiske apps fx til træningsprogrammer, formidling af digitale hjælpemidler til borgere
Ny velfærdsteknologi
Skriftlig dokumentation
Generel it
Procedure ved ansøgning af hjælpemidler, oprettelse af SE/SU-genoptræningsforløb,
betjening af ADVIS funktion i KOS2 (KOS2 generelt)
Hjælpeprogrammer på ipad
Kendskab til omsorgssystemer, kendskab til elektroniske træningsprogrammer
Programmer som: csc, tegn til tale, head mouse, cherry pie, tabulex, outlook, BBJ Dokumentsystem, Google, ipotalen, Office-pakken, PicCollage, Pages,
Teknologi som: Intrnet, internet, tablets, pc, telefon, kamera, apps, nintendo DS, TV, ebooks, e-mail, Digital CD Afspiller, PS3, Wii, smartboard
Kommunikation og dokumentation
Kendskab til indberetnings- og andre kommunale systemer
Større kendskab til intranettet
PC, Smartphons og tablets
Mere om børn og brugen af digitale medier
At jeg var mere rutineret i Outlook
Håndtering af fx skoleintra
Infoba
Større viden om det elektroniske borgerjournalsystem "Ekj"
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
69
8.1.2 Oversigt over åbne tekstfelter i arbejdsgiverundersøgelsen
Pædagogikumuddannelsen
Ansætter
nyuddannede fra:
Spørgsmål
Spørgsmål 10:
Nævn de tre til
fem
digitale
værktøjer, du
mener, det er
vigtigst, at de
nyuddannede
behersker på
jeres arbejdsplads
Åbent svar














Spørgsmål 11:
Var der nogen
konkrete digitale kompetencer, du savnede
hos de nyuddannede ved
jobstarten?
Spørgsmål 15:
Pædagoguddannelsen
Hvad
mener
du, man kan
gøre for at
overkomme de
barrierer, du
nævner?
Ekstraspørgsmål:
70
Mener du, at
pædagogikumuddannelsen
har givet de nyuddannede digitale kompetencer, som de
ikke havde, før
de påbegyndte
uddannelsen?
Spørgsmål 10:
Nævn de tre til
fem
digitale
værktøjer, du
mener, det er
vigtigst, at de
nyuddannede
behersker på
jeres arbejdsplads






Fagprogrammer (Officepakken, TI-Interactive, brug af vidensdatabaser i fagene)
Internettet
Anvendelse af iPads
Intranet og mail (intern og ekstern kommunikation)
Lectio (skema og studieadministrativt system)
Projektor, digitale tavler og præsentationsprogrammer (PowerPoint/Prezi), digital
konferenceteknik
Brug af elektroniske undervisningsmidler/bøger, dataopsamlingsudstyr
Intelligent søgning, digital kommunikation, multimedie-produktion
Digital retning, oprettelse af små databaser, anvendelse af pædagogiske platforme
Programmer til fjernundervisning
Indscanning af tekster til ordblinde
Produktion af videoklip til undervisning
Ikke være bange for programmer og andet software, At være åben for nye digitale
værktøjer.
De konkrete redskaber skal de nok lære at kende, når de står i det. Det vigtigste er, at
de nyuddannede forstår meningen med at anvende de digitale læremidler: Hvordan det
kan understøtte læring, skabe variation, anvendes til at differentiere, etc.
Et bredt repertoire af pædagogiske værktøjer og anvendelse af pædagogiske platforme
Læringsmæssige kompetencer
Kildekritik, didaktiske muligheder
Erfaring med at rette opgaver digitalt
E- og i-bøger
Outlook-interessen og evnen til hurtigt at tilegne sig nye værktøjer og anvende


Det tager bare tid at blive lærer!
De har ikke anvendt digitale medier i praksis i forhold til elever. Fokus på det når de er
i praktik og på studiet.

I praktisk pædagogikum. Et ønske kunne være i højere grad at styrke de digitale kompetencer i den teoretiske del af pædagogikum.
Det er meget svært at svare fyldestgørende da vores kandidater har meget forskellige
kompetencer.
En IT-didaktisk vinkel.
De bliver meget bedre til at anvende deres digitale kompetencer i et læringsperspektiv
Pædagogikumuddannelsen sætter ikke fokus på de digitale værktøjer, som understøtter hurtig og effektiv koordinering og videndeling i hverdagen. De nyuddannede er
klædt på til deres faglige undervisning, men ikke til at indgå på tværs i en organisation/arbejdsplads.














Care, EKJ, ESDH, elektroniske journalstyring, Notes, handleplansprogrammer, MitBarn,
Sprogvurderinger, NemTjek in
Viden om velfærdsteknologi der fremmer borgerens selvhjulpenhed
Mestring af Ipads i arbejdet med børnene
Medier til at udvikle lærings- og udviklingskompetencer hos udviklingshæmmede.
Dokumentationssystemer f.eks. brug af Bosted systemet.
Almen forståelse og indsigt i funktion og brug af app´s til tablets og smartphones.
Grundlæggende indsigt i almene digitale styresystemers funktion. (f.eks. windows).
Tekstbehandling iht. Formidling til forældre og andre samarbejdspartnere-Kendskab
til ipads, apps osv-Kendskab til børneintrasystemer
Intranet - kommunikation med forældre.
Internettet - videnssøgning.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM









Spørgsmål 11:
Var der nogen
konkrete digitale kompetencer, du savnede
hos de nyuddannede ved
jobstarten?





















Spørgsmål 15:
Hvad
mener
du, man kan
gøre for at
overkomme de
barrierer, du
nævner?












Digital postkasse herunder modtagelse af interne mails
Smartphone
Brug af digital kamera
Brug af projektor
Der er ikke 3 til 5 værktøjer som er afgørende men tilgangen og hvorvidt den nyansatte
tør at bruge nye værktøjer.
Digitale spørgeskemaer og udviklingsbeskrivelser
Digitale løsninger i forhold til kommunikation med borgere på et lavt funktionsniveau.
Skal kunne søge oplysninger (eks. viden på et bestemt område) digitalt
Digitale redskaber til understøttelse af borgernes muligheder for at kommunikere og
vælge
Elektronisk dagbogsskrivning og anden dokumentation
Et generelt uproblematisk forhold til digitalisering, rutineret bruger
At kunne forholde sig til brugen af nettet kritisk i forhold til kerneopgaven
At kunne understøtte andres, bl.a. forældrenes tilegnelse af digitale systemer.
Evnen til at bruge og fastholde interessen i arbejdet med dokumentationsprogrammer
Almen sikkerhed i brugen af div. programmer.
Viden om lærings-apps - og digital læring for børn og at være kritisk overfor hvornår
det er ren underholdning og hvornår det er læring
Almen viden om brug af håndholdte mobile enheder.
Modet til at turde bruge digitale medier og værktøjer
Evnen til at se nødvendigheden i brugen af de digitale muligheder i hverdagen.
Brug af MitBarn, medarbejder portal, mail, FOTO håndtering, arkivsystem/journaliseringssystem
Konkret viden om børne- apps, der knytter an til læreplanstemaer.
Grundlæggende kendskab til tekstbehandling.
Officepakken
Kreative digitale færdigheder
At være superbruger på en PC generelt. Det ville gøre at man brugte den mere naturligt
i sin hverdag.
At de selv kan findes deres lønseddel i E-boks, bruge og forstå hjemmesider m.m.
At de ser digitale medier som et "selvfølgeligt" redskab og ikke noget der er svært og
besværligt. Jeg oplever rigtig mange unge som siger "Ej, jeg er ikke så god til det der
med IT. Er der ikke én der er bedre til det?" . Alle skal være med på den bane. Man kan
ikke melde fra på det digitale, ligesom hvis man ikke kan spille på guitar. Så må man
lære det i en fart.
Nysgerrighed, kreativitet, fantasifuldhed
At give slip på mediet og give det til børnene (tillid til at børn kan håndterer det)
At søge viden på internettet, at læne sig op af hvad andre har gjort i en given situation.
Evnen til ikke nødvendigvis at behøve at opfinde den dybe tallerken igen og igen og
igen.
At kunne anvende IT i arbejdet med at måle effekterne af de pædagogiske indsatser.
Det generelle niveau er for lavt
Detailkendskab til konkrete programmer (det er vel arbejdspladsens ansvar).
Sæt det på skemaet på teoridelen. Lave små projekter i mindre grupper, hvor de både
fremlægger og formidler det til deres medstuderende, som skal kunne sætte sig i brugerperspektivet, og forstå meningen i det fremlagte - og komme ud i praksis og præsenterer det i institutionerne i små børnegrupper.
At det indgår som en obligatorisk del af uddannelsen, på lige fod med eksempelvis dokumentation, som jeg også tænker mangler helt og aldeles.
Uddanne dem bedre og mere ud i den faktiske opgave de står med fra dag 1.
Vi anvender sidemandsoplæring
Mesterlære på arbejdspladsen - ikke at tage folk ud og give flere kurser.
En højere grad af frihed i kommunen til selv at vælge digitale redskaber, samt hvor man
vil købe dem af.
Det skal indgå som en del af uddannelsen - at det forventes, at de er aktiv opsøgende
og for afprøvet forskelige ting inden de kommer ud - at det kan gøres til et obligatorisk
mål - og gerne en del af selvstudie delen, så den behøver ikke koste undervisningstid!
Undervisning på pædagogudd. i anvendelse af Ipads som pædagogisk redskab samt introduktion til MitBarn.
Vi har en officiel digitaliserings strategi, som gør at det er på dagsordenen og at det skal
indgår i de flest at vores opgaver Hvis de ny uddanne kom ud med mere selvtillid og
viden omkring digitale-læringsredskaber, så ville det også bliver mere tydeligt at vi skal
den vej.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
71

Læreruddannelsen



Spørgsmål 10:

Nævn de tre til
fem
digitale
værktøjer, du
mener, det er
vigtigst, at de
nyuddannede
behersker på
jeres arbejdsplads











Spørgsmål 11:

Var der nogen
konkrete digitale kompetencer, du savnede
hos de nyuddannede ved
jobstarten?






Spørgsmål 15:
SOSU-uddannelsen
Hvad
mener
du, man kan
gøre for at
overkomme de
barrierer, du
nævner?
Spørgsmål 10:
Nævn de tre til
fem
digitale
værktøjer, du
mener, det er
vigtigst, at de
nyuddannede
behersker på
jeres arbejdsplads
Spørgsmål 11:
Var der nogen
konkrete digitale kompetencer, du savnede
72
























Have medarbejder på hjælpemiddeldepotet som har til opgave at sørge for at have viden på området og i samarbejde med ledelsen implementere det samt en hotline når
det ikke virker.
At have mulighed for at tage på kurse der bliver tilbud til pædagoger
Mere forberedelsestid
Det kræver at man løbende arbejder med det og man "tvinger" alle til at holde det ved
lige. At vedligeholde og opdatere hjemmesider kræver ligeledes ovenstående. - altid en
tovholder på projektet.
Smartphone, pc, diverse apps, Officepakken, Fronter, MeeBook, Prezi, google forms,
geogebra, wordpress, appwriter, Skoleintra, CFUCD-ord
Anvendelsen af digitale tavler
Viden om it som læringsredskab
Kritisk udvælgelse og anvendelse af digitale læremidler
Viden og indsigt i brugen af tablets mv som differentieringsværktøj
Kendskab til de forskellige fags portaler
Kendskab til UMS portal, elevplaner mv.
Arbejde med digital kommunikation, web, clouds
Beherske kommunikation via digitale sociale medier
Lave præsentationer
Læseprogrammer, interaktive programmer, søgeprogrammer
Web baseret kommunikation eksternt og internt i organisationen.
Evnen til selv innovativt at tilegne sig viden og færdigheder i at bruge digitale læringsmidler og værktøjer - savner at det ligger i undervisernes grunduddannelse, således at
der er en grundlæggende viden og praktisk erfaring ift at anvende digitale læringsmidler.
Generelt mere erfaring og viden på feltet
Interaktive tavler
Mere sikkerhed og overblik
Innovation, at kunne tænke på kanten af boksen.
Ordentligt kendskab til ikke didaktiske digitale værktøjer som kan understøtte elevernes læring
Anvendelsen af digitale læremidler
Forsøge at skabe plads i skemaet
Søge flere midler og prioritere indkøb af de digitale læremidler
Investere i bedre IT-løsninger og support
Der må gerne afsættes et beløb til kommunerne, som kan anvendes til vikardækning
ude i de offentlige institutioner ifb. med kursus
Sikre ny hardware til ledere og lærere, sikre samtlige elever har det IT--udstyr som
understøtter læringen.
KMD Care, Mail, Word eller anden tekstbehandling, nem ID/E-boks, Omsorgssystemet
Medicin.dk, Edifact, Sekoia, fælles medicinkort, elektronisk vendemadras, elektronisk
medicinæsker
Dokumentationsprogrammer
Kunne lave UTHSST
ICF-klacificering
Computer, Ipad, Telefon (I phone), Smartboard,
Faglig søgen, feks. Medicin, hjælpemidler m.m.
Digitalt omsorgssystem, journalskrivning, formidling og læsning
Anvendelse af App´s
Kunne anvende teknologiske hjælpemidler og lære fra sig, så beboerne kan forstå det.
E- kommunikation med regionen omkring indlæggelser og udskrivelser, e- kommunikation med borgers egen læge
Skærmsamtaler,
Indsigt i velfærdsteknologi fes. toiletter, senge.
Systematisk dokumentation og overblik i denne.
At kunne søge viden på internettet
At kunne skrive i mobile care på PDA
Evnen til at lære den elektroniske journal
Evne til at turde gå i gang med brugen af IT.
Viden om dokumentation af utilsigtede hændelser.
Viden om at tilegne sig evidensbaseret viden om pleje og omsorgsopgaverne.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
hos de nyuddannede ved
jobstarten?


Spørgsmål 15:
Sygeplejerskeuddannelsen
Hvad
mener
du, man kan
gøre for at
overkomme de
barrierer, du
nævner?
Spørgsmål 10:
Nævn de tre til
fem
digitale
værktøjer, du
mener, det er
vigtigst, at de
nyuddannede
behersker på
jeres arbejdsplads




































Spørgsmål 11:

Var der nogen
konkrete digitale kompetencer, du savnede
hos de nyuddannede ved
jobstarten?










Viden om vigtigheden af at en given opgave vedkommende løser hos en borger består
af to elementer nemlig den praktiske udførelse af opgaven samt det at dokumentere
den, hvilket betyder at en opgave ikke er fuldført før dokumentationsdelen er tilendebragt.
Viden om vigtigheden af datadiciplin om farerne ved manglende datadiciplin i forhold
til patientsikkerheden, samt kontinuiteten og kvaliteten i plejen
Bedre kendskab til mailprogrammer og kmd care samt kendskab til Nem ID og e-boks
Brug af PDA
Brug af PC
Have mentor-ordninger, lade dem være to om at gøre tingene indtil det er lært
Nyansættelser tager lang tid og denne bør prioriteres som ekstra visiteret tid, således
at barrieren ryddes af vejen.
Indførelse af CD-ord på alle PC'er på arbejdspladsen
Undervisning i Tablets/computer og IT søgning på udd.
Brug af tablets og telefoner i stedet for PC-Systemer som minder om velkendte sociale
medier
Vi har kun en mulighed det er at bruge tid, tid, tid, vise det igen og igen. Kurser hjælper
ikke altid, det går for stærkt.
De skal have mere undervisning i det på uddannelserne.
At de giver dem selv den tid der er brug for, interesse. Bare prøv det.
Computer, smartphone, iPad, internet, Intranet herunder infonet
COSMIC, INFONET, RIS PACS, EPJ, PRI, Det Regionale intranet, Clinical suite, PAS, TSM,
Outlook, OPUS, Officepakken, CSC, APV, Labka, Easywish, as400, BCC, SAM:BO, (kommunikation med kommunerne), fælles medicinkort
At kunne indhente nødvendig overordnet information, finde data og andre relevante
oplysninger fra organisationen
Elektronisk patientjournal, som indbefatter, medicinskema, kommunikation med primær sektor, blodprøver, alle prøvesvar, mulighed for at lave henvisninger.
Kalenderfunktion og mail
Brug af sundhedsfaglige applikationer
Bestille medicin via edifakter
Overblik over fremmødte kollegaer
App til borgervelfærd
Telemetri
Kunne jonglere mellem flere programmer og dokumentere i patientens digitale j
Alm tekstbehandling
Mest af alt lysten til at lære
Kunne navigere i systemer der ændres / udvikles
Primærsektorens/kommunernes hjemmesider.
At kunne søge retningslinjer i instrukssystemer
At kunne indhente viden og kunne dokumentere
At kunne beherske medicinmodul
Telemedicin
Revisition af prøver /svar
Videokonference
At kunne skælde mellem vigtige og ikke vigtige data, inden disse dokumenteres.
At placere og formulere data i omsorgssystem, så det er nemt at finde og forstå senere
og af andre4: at være i stand til hurtigt at finde relevante data i systemet
Skabe hurtigt overblik og vurdere dokumentationsgraden
Telekommunikation vinder mere og mere ind, og det kræver en anden tilgang i samarbejdet tværfagligt og med patienten (vi fremsøger via infonettet, så vigtigt med kendskab til søgemaskiner).
Forståelsen af hvad der er hensigtsmæssigt at dokumentere, og hvor det er hensigtsmæssigt at placere det, så det er lettilgængeligt senere.
At danne sig overblik i den elektroniske pt.-journal og at kunne dokumentere korrekt i
pt. journaler
TSM
Kendskab til elektroniske omsorgssystemer
At blive fortrolig med de lokale digitale systemer
Sikkerhed i anvendelse af de elektroniske redskaber i region Nordjylland
Kendskab til elektronisk patientjournal og elektronisk dokument samling
SAMBO procedurer (MEdcom standard)
Kursusoversigter i Plan2learn
Medarbejder digitalsignatur
Ikke umiddelbart
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
73


Spørgsmål 15:
Hvad
mener
du, man kan
gøre for at
overkomme de
barrierer, du
nævner?












Lægeuddannelsen

Spørgsmål 10:
Nævn de tre til
fem
digitale
værktøjer, du
mener, det er
vigtigst, at de
nyuddannede
behersker på
jeres arbejdsplads
Spørgsmål 11:
Var der nogen
konkrete digitale kompetencer, du savnede
hos de nyuddannede ved
jobstarten?
Spørgsmål 15:
Hvad
mener
du, man kan
gøre for at
overkomme de
barrierer, du
nævner?























74
Opus og intranet
Evnen til at forstå og forholde sig til kliniske retningslinjer og Den Danske kvalitetsmodel
Øvelse og overblik
Alm it kendskab til opsætning af tekster og skabeloner
Afhængig af praktik afvikling mangles at arbejde i EPJ platformen og E-dok
Kendskab til dokumentation i Clinical.
Der skal en forståelse til fra politisk side, at man ikke kan blive ved at spare på plejetimer pga. de konstante nye krav om elektronisk dokumentation i mange systemer, som
vi konstant måles på.
Turnus-ophold i klinikken efter endt uddannelse mhp praktisk erfaring med IT systemer og den kliniske sygepleje.
At de får tiden og ikke mindst vejledning/undervisning i deres praktikker således at de
føler sig trygge.
Træne under uddannelsen - de erhvervede kompetencer pt er hentet i klinikperioderne, og dermed afhængig af tilgængeligheden i den pågældende praktik og om praktiksted og nuværende arbejdsplads benytter samme IT platform.
At det er en del af den teoretiske uddannelse, samt sikre, at alle kommer i praktik på en
afdeling.
Lave It-task force som besøger de enkelte afsnit og afsøger behov og frembringer løsninger der er skræddersyet de lokale behov og kompetencer-Forenkle adgang og samle
IT-manualer et sted (one -sign on - vejledninger og support ét sted).
Prioriterer introduktion af nye medarbejdere. At medarbejderen ikke indgår i fremmødet i den første tid.
Arbejde på fælles system på alle hospitaler og fælles koder til vores systemer. Det er
meget tidsrøvende.
Øget bevågenhed fra øverste ledelse på implementering af den elektroniske patientjournal. Eks. kunne være at det var muligt at sende nye medarbejdere/studerende på
kursus, så der også var konsensus om hvordan EPJ anvendes.
Motivation og ikke være bange for at lære.
Programmer som: Notes, ESDH, Officepakken, EPJ, Eaysivitz, webpas, OPUS, fmk, clinikal suite, medicin modul, FMK, fælles medicinkort, NBV (nationale behandlings vejledning), Mirsk, Outlook, PubMed, CosmicGE, webPACSEasy, VizIntranet, OUH/R-sydCetrea, BCC (LIMS)SPSS (statistik), sei, teleekg, cetrea,
Patientjournalen og alt hvad den indeholder.
Elektronisk medicinmodul, elektronisk røntgen
Søgning på infonet og intranet, samt på litterære sider mv. At kunne søge kildekritisk
og relevant.
Digitale signaturer
Stationære pc, mobile pc enheder, ultralydsapparater
Se billeddiagnostik fra Røntgenafdelingen
Talegenkendelse, videotolkning, kliniske databaser, søgning på internettet om metoder
og referencer
Kender intet til digitale programmer i sygehusvæsenet
Alle havde brug for et kort kursus
Viden om tværsektoriale digitale flader, praksis/sygehus/kommune og nødvendigheden heraf
De mangler en oplæring i FMK, som tager tid, ligesom journal cosmic kunne klares inden
Excel, power-point, STATA
RISpacs
Alle yngre læger er nu om stunder gode til PC arbejde, men kender jo intet til de ofte
gammeldags og lidt håbløse systemer der findes i sundhedssektoren, hvor intet er intuitivt og al brug skal læres metodisk.
Ensrette IT programmer i landet.
Den elektroniske patient journal er vores (lægers) vigtigste redskab og der skal afsættes tid i IT rum til at kunne komme rundt ui journalen og bruge OPUS og FMK. "timer i
forbindelse med introduktion i IT lokale, lige så vigtigt som brandøvelser, hjertestop
ect - det vil hindre utilsigtede hændelser og her tænkes også på de alvorlige
Flere selvstændige digitale arbejdspladsser
Mere tid og flere midler
Kortvarige, målrettede kurser fx 1 dag
Inddrage medarbejder fra IT-kontoret meget mere i den klinisk hverdag og i instruktionen af de nyansatte og nyuddannede
Indkøb af flere bærbare.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Ergoterapeutuddannelsen
Spørgsmål 10:
Nævn de tre til
fem
digitale
værktøjer, du
mener, det er
vigtigst, at de
nyuddannede
behersker på
jeres arbejdsplads
Spørgsmål 11:
Hvad
mener
du, man kan
gøre for at
overkomme de
barrierer, du
nævner?
Spørgsmål 10:
IT- kurser i Regionsspecifikke IT-sytemer (som jo alle varierer regionalt, sjovt nok), før
egentlig arbejdsstart.







Pc, telefon, IPad, Apps,
Dokumentationssystemer, internettet herunder mail og power point
Journalsystem, SKS kodning, TSM- elektronisk kommunikation med eksterne, WebPas,
EPJ, Outlook, bookingsystemet
Medarbejder-kommunikationssystem og borgerrettet dokumentationssystem
Øjenstyret computer
Litteratursøgning og at kunne finde relevant viden på nettet
Viden, formidling, instruere



Viden om Outlook
Plejeforløbs-planer GOP, journaliseringen
Viden om det borgerrettede kommunikationssystem

Stille krav til at de uddannelsessøgende også lærer at dokumentere, finde ny viden etc
som et led i deres studier. Kommunikation (også digitalt) er i nogle uddannelser ikke
prioriteret nok - og det giver knas efterfølgende både ift den enkelte borger, men også
ift samarbejdet.

MIRSK diktering, elektronisk bookingsystem, IPad, alle officeprodukter (Primært
word, Excel og outlook), AS400, WebPas
Kunne anvende relevante Apps (sprog, tidlig opsporing m.m.).
Kunne anvende og instruere i brug af relevante hjælpemidler.
Post- / mailsystem inkl. digitalt kalendersystem,
Dokumentationssystemet (clinical suite).
Søgning af faglitteratur og bedømmelse af samme.
Almene færdigheder inden for IT på middelhøjt niveau
Brug af IT understøttet journalsystem, fx Care eller lignende, brug af dokumenthåndteringssystemer, fx SB sys eller lignende, brug af elektronisk kommunikation, fx TSM,
brug af telekommunikationsystem indenfor relevant fagligt område, fx virtuel genoptræning eller lignende, brug af tekniske velfærdsteknologiløsninger som hjælpemiddel
til borgeren, her bør de studerende kende forskellige løsninger til givne problemstillinger, fx hjælpemidler til badesituation, eller til brug ved forflytninger.
De behersker ikke vores IT systemer. Det må vi altid starte med at lære dem, hvis de
skal kunne arbejde.
Afhænger en del af de studerendes personlige interesser for teknologi, hvilket tyder på
at det kan styrkes på uddannelsen. Særligt hjælpemidler og telekommunikationsløsninger bør styrkes, ift den konkrete og kritiske brug af løsningerne.
Nævn de tre til
fem
digitale
værktøjer, du
mener, det er
vigtigst, at de
nyuddannede
behersker på
jeres arbejdsplads







Spørgsmål 11:

Var der nogen
konkrete digitale kompetencer, du savnede
hos de nyuddannede ved
jobstarten?
Spørgsmål 10:

Nævn de tre til
fem
digitale
værktøjer, du
mener, det er
vigtigst, at de
nyuddannede
behersker på





Uddannelsen til
pædagogisk assistent
Uddannelsen til
pædagogisk assistent
Fysioterapeutuddannelsen
Var der nogen
konkrete digitale kompetencer, du savnede
hos de nyuddannede ved
jobstarten?
Spørgsmål 15:


Tablet/I-pads, børneintrainternettet, Iphone ,pc, mail, skoleintra, hjemmeside, facebook
Alm tekstprogrammer såsom word, publisher, exell.
Fotoshop.
Smartboard.
Rambøll dok
MinInstitition
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
75
jeres arbejdsplads
Spørgsmål 11:

Rambøll dok
Var der nogen
konkrete digitale kompetencer, du savnede
hos de nyuddannede ved
jobstarten?
Spørgsmål 15:

Være mere opmærksomme på, hvordan medierne understøtter arbejdet i den pædagogiske hverdag. Beskrivelserne og dokumentationen kan blive så meget mere indbydende og spændende ved den rette brug af billederne. Og da børn og voksne er meget
mere visuelle, er det oplagt at understøtte den pædagogiske faglighed herigennem.
Hvad
mener
du, man kan
gøre for at
overkomme de
barrierer, du
nævner?
76
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
9
Appendiks – Spørgeguides
9.1.1 Spørgeguide til nyuddannede, der har gennemført pædagogikumuddannelsen
Præsentation af interviewets formål
Tak fordi du vil deltage i interviewet. Vi har jo fået dig anbefalet af XXX.
Vi gennemfører interviewet som en del af en større undersøgelse for regeringen, KL og Danske Regioner,
der skal kortlægge de digitale kompetencer hos nyuddannede inden for de centrale velfærduddannelser og
behovet hos arbejdsgiverne. Spørgsmålene vil handle om de digitale kompetencer du havde, da du startede i dit første job efter du havde færdiggjort dit pædagogikum.
Digitale kompetencer betyder din viden om de digitale redskaber i dit daglige arbejde og din evne til at
anvende dem. Det kan fx være computere, elektronisk udstyr eller software, som anvendes på din arbejdsplads.
Skemaet indeholder spørgsmål til din uddannelsesmæssige baggrund, dit nuværende job og dine digitale
kompetencer, da du startede i dit job som nyuddannet. Interviewet vil tage ca. 30 min.
Må vi have lov til at bruge citater fra interviewet i anonymiseret form i den endelige rapport? Vi kan sende
citaterne til godkendelse, hvis du ønsker det?
Indledning
Hvad er din grunduddannelse?
-
Er det de samme fag, som du underviser i?
Hvornår dimitterede du fra din grunduddannelse?
Hvor har du fundet job?
Hvor længe har du været ansat der?
Hvornår afsluttede du dit pædagogikum?
Kan du fortælle lidt om, hvordan dit pædagogikumforløb var? Var der en god balance mellem teori og
praksis generelt?
Digitalisering i undervisningen
Hvor meget fylder digitalisering i udførelsen af dine daglige opgaver?
Hvordan bruger du digitale redskaber i din daglige undervisning fx Smartboards eller WIKI-Space? Hvilke?
Hvordan har du lært at bruge de redskaber?
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
77
Underviser du eleverne i at bruge nogle digitale værktøjer? Hvordan? Hvilke?
Bruger du digitale læringsmidler til at udvikle elever fagligt?
Bruger du selv fx internettet til at opsøge viden inden for dine fagområder? Hvordan?
Kompetencer opnået i pædagogikumforløbet
Oplever du, at dit pædagogikum har spillet en rolle i forhold til at udvikle dine kompetencer inden for de
digitale redskaber, du anvender?
Oplever du at være klædt ordenligt på i forhold til de krav, som dine elever stiller til digitale kompetencer?
Oplever du at være klædt ordentlig på i forhold til de krav som din arbejdsgiver stiller til digitale kompetencer
fx dokumentation, studieadministrative systemer mm.?
Er der noget, man kunne ændre i pædagogikumforløbet, som kunne klæde nyuddannede lærere bedre på
i forhold til de digitale kompetencer, som du har haft brug for?
Er der noget du gerne vil tilføje, som vi ikke har fået snakket om?
78
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
9.1.2 Spørgeguide til pilotinterview
Inddeling i grupper
Velfærdskandidaterne og -aftagerne er opdelt i følgende grupper:
-
Sundhed
-
Pleje/omsorg
-
Læring
-
Pædagogik
Dimittender
I forhold til dimittenderne skal drøftes følgende temaer:
Intro: Hvad er du uddannet, hvornår dimitterede du? Hvor har du fundet job samt hvor længe har du været der?
Er digitalisering og digital velfærd integreret i undervisningen?
Hvordan var kvaliteten af undervisningen i ”digital velfærd”? Var der engagement omkring undervisningen
i digitale kompetencer?
Indgår det som selvstændigt fag eller bruges det i de øvrige fag?
Bruger du de fra studiet tillærte digitale kompetencer i dit nuværende job? Har overgangen fra ”teori” til
praksis været logisk/nem for dig?
Har du skullet lære nye digitale redskaber/værktøjer at kende for at kunne bestride dit job?
o
Burde disse ifølge dig have indgået i din uddannelse? Eller er de meget jobspecifikke?
Når du kigger tilbage, følte du dig rustet til at varetage de jobfunktioner vedr. digitale kompetencer, da du
dimitterede?
o
Det kan være svært at skelne, men prøv alligevel.
Aftagere
I forhold til aftagerne drøftes følgende temaer:
Intro: Hvor arbejder de? Hvem ansætter de? Hvor mange nyuddannede har du ca. ansat inden for de seneste 3 år?
Hvilke digitale kompetencer skal jeres medarbejdere have for at kunne bestride jobbet? Har jeres behov
udviklet sig de senere år?
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
79
Er der større behov for digitale kompetencer nu end for 5 år siden? Er det mere avanceret, det de skal
kunne nu? Fylder det mere?
Oplever du, at de nyuddannede har de nødvendige digitale kompetencer med fra uddannelsen?
o
Har de de basale kundskaber til at kunne tillære sig de nødvendige digitale kompetencer?
o
Oplever du, at det falder dimittenderne naturligt at anvende digitale værktøjer/redskaber?
Definition af digitale kompetencer: Viden om og forståelse for relevante digitale redskaber og kompetencer til at kunne anvende disse i det daglige arbejde.
o
80
Mener du, at de nyuddannede, du har ansat har dette? Hvad mangler de?
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
10 Appendiks – Fortolkningsworkshop
Fortolkningsworkshop
Mandag d.24. november kl.13.00-15.00
Kommuners Landsforening
Weidekampsgade 10
2300 København S
Lokale 1-01
10.1.1 Deltagere
Vibeke Schrøder, forskningsprogramleder, UCC, Tecknucation
Tine Archard Heide, projektchef, TeleCare Nord
Marie Paldam Folker, Seniorkonsulent, Teknologisk Institut
Svende Claus Svendsen, Pædagogikumuddannelsen, SDU
Jens Jørgen Hansen, lektor, SDU Design
Elsebeth Melgaard, direktør, Social- og Sundhedsuddannelses Centeret
Repræsentanter fra KL’s Center for Velfærdsteknologi Koordindationsgruppen.
10.1.2 Program
1. Velkomst og præsentation
2. Baggrund for undersøgelsen
3. Undersøgelsens generelle tendenser om potentielle kompetencegab
4. Gruppearbejde:
1. Er der kompetencegab?
2. Hvad består eventuelle kompetencegab af?
3. Hvad ligger til grund for dem?
4. Hvad er de udtryk for?
5. Fælles opsamling
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
81
11 Appendiks – Afrapportering af besvarelser på spørgeskemaundersøgelserne
Pædagog
FIGUR 11.1
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål 16)
Hvor enig er du i følgende udsagn:
”De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige
digitale kompetencer til at imødekomme de behov,
der eksisterer på vores arbejdsplads” (pct.)
60
49
Procent
50
40
30
22
20
10
14
12
1
0
Meget uenig
Uenig
Hverken/eller
Enig
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 91. Figuren medtager ikke ”ved ikke”-besvarelser (1 besvarelse).
FIGUR 11.2
Nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål B4)
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv:
"Jeg havde samlet set tilstrækkelige digitale
kompetencer i mit første job" (pct)
60
Procent
50
39
40
30
20
20
19
13
10
9
0
Meget uenig
Uenig
Hverken enig
eller uenig
Enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 64.
82
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Meget enig
FIGUR 11.3
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål 7)
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvordan vurderede du følgende evner hos de
nyuddannede ved jobstart? (pct.)
60
Procent
50
32 35
40
44
41
30
30
38 35
35
33
22
20
18
20
10
3
3
0
0
31
1
0
2
36
16
15
0
0
0
Kendskab til digitale At kunne søge viden At kunne søge viden på
At kunne være
værktøjer, der kunne
om nye digitale
internettet om teorier kildekritiske over for
være en hjælp i jeres
værktøjer eller
og metoder med særlig den viden, de søger
daglige arbejde
teknologier, der kunne relevans for jeres
frem på internettet
have særlig relevans
daglige arbejde
for jeres daglige
arbejde
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
At kunne anvende
digitalisering kreativt
til at løse problemer
eller omsætte gode
ideer til praksis
Ekspert
På en skala fra ”ikke vigtigt” til ”afgørende”, hvordan
vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.)
60
Procent
50
42
40
48
47
36
37
34
47
41
35
32
30
14
20
10
2 5
12
2
4
1
8
5
12
12
11
2
1
2
0
Kendskab til digitale At kunne søge viden At kunne søge viden på
At kunne være
værktøjer, der kunne
om nye digitale
internettet om teorier kildekritiske over for
være en hjælp i jeres
værktøjer eller
og metoder med særlig den viden, de søger
daglige arbejde
teknologier, der kunne relevans for jeres
frem på internettet
have særlig relevans
daglige arbejde
for jeres daglige
arbejde
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
Vigtigt
Meget vigtigt
At kunne anvende
digitalisering kreativt
til at løse problemer
eller omsætte gode
ideer til praksis
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 91. Figuren medtager ikke ”ved ikke”-besvarelser (8 besvarelser i spørgsmålene om niveau og 4 besvarelser i spørgsmålene om vigtighed).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
83
FIGUR 11.4
Nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål B1)
På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du
startede i dit første job, til at.. (pct.)
60
45
Procent
50
40
33
38
27
17
20
10
31
28 28
30
11
6
5
2
5
14
9
0
... kende til digitale værktøjer, ... søge viden om nye digitale
... søge viden om teorier og
der kunne være en hjælp i dit værktøjer eller teknologier, der metoder med særlig relevans
daglige arbejde.
kunne have særlig relevans for
for dit daglige arbejde på
dit daglige arbejde.
internettet.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 64. Figuren medtager ikke ”ved ikke”-besvarelser (1 besvarelse).
FIGUR 11.5
Nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål B1 uddannelsesspecifik)
På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da dustartede i dit første job,
til at.. (pct.)
60
Procent
50
40
30
20
10
33
30
23 22
11
33
16
30
17
16
8
23
20
30
17
13
9 9
5
30
20
3
25
17
3
0
... anvende digitale
... anvende digitale
... bruge digitale værktøjer ... bruge digitale medier til ... bruge digital indsigt og
værktøjer med særlig
dokumentationssystemer til at kommunikere med
at fremme lærings- og kompetencer til at forholde
relevans for dit daglige
(journalføring mv.)
elever og forældre, fx udviklingskompetencer hos sig kritisk og analyserende
arbejde, fx lærings-apps på
BørneIntra
børn, herunder sociale
til digital kultur, fx hvilke
tablets.
kompetencer som
kompetencer digitale
samarbejdskompetencer
muligheder som
computerspil, Wii,
PlayStation etc. Fremmer
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 64. Figuren medtager ikke ”ved ikke”-besvarelser (i alt 24 besvarelser.).
84
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Ekspert
FIGUR 11.6
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål 8 & 9)
På en skala fra "ikke vigtigt" til ”afgørende”, hvor vigtige er disse evner for din
arbejdsplads? (pct.)
60
51
Procent
36
40
20
20
10
5
4
38
27
22
19
1
42
34 32
30
10
47
45
50
4
4 3
3
11
8
3
5
4
0
At kunne anvende digitale At kunne anvende digitale At bruge digitale værktøjer At bruge digitale medier til At bruge digital indsigt og
værktøjer med særlig dokumentationssystemer,, til at kommunikere med
at fremme lærings- og
kompetencer til at
relevans for jeres daglige
fx journalføring mv.
elever og forældre, fx
udviklingskompetencer
forholde sig kritisk og
pædagogiske arbejde med
BørneIntra
hos børn, herunder sociale analyserende til digital
henblik på at understøtte
kompetencer som
kultur, fx hvilke
børns læring
samarbejdskompetencer
kompetencer digitale
muligheder som
computerspil, Wii,
Playstation mm fremmer
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
Vigtigt
Meget vigtigt
Afgørende
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvordan vurderede du følgende evner hos de
nyuddannede ved jobstart? (pct.)
60
Procent
50
38
40
32
26
30
20
10
24
26
19
16
13
16
34
31 33
31 29
26
20
18
20
14
11
1
0
0
0
2
0
At kunne anvende digitale At kunne anvende digitale At bruge digitale værktøjer At bruge digitale medier til At bruge digital indsigt og
værktøjer med særlig dokumentationssystemer,, til at kommunikere med
at fremme lærings- og
kompetencer til at
relevans for jeres daglige
fx journalføring mv.
elever og forældre, fx
udviklingskompetencer
forholde sig kritisk og
pædagogiske arbejde med
BørneIntra
hos børn, herunder sociale analyserende til digital
henblik på at understøtte
kompetencer som
kultur, fx hvilke
børns læring
samarbejdskompetencer
kompetencer digitale
muligheder som
computerspil, Wii,
Playstation mm fremmer
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 91. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”-besvarelser (i alt 17 besvarelser i begge spørgsmål).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
85
FIGUR 11.7
Nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål B2)
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? (pct.)
75
80
63
70
58
Procent
60
48
50
38
40
30
33
22
20
10
25
19
0 0 3
8
0 0 0
0 2
Jeg er nysgerrig
Jeg er lærenem
0
5
0
Jeg er åben over for at
lære nye ting
Meget uenig
Uenig
Hverken enig eller uenig
Enig
Jeg opsøger naturligt
ny viden og metoder
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 64. Figuren medtager ikke ”ved ikke””-besvarelser (i alt 2 besvarelser).
FIGUR 11.8
Nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål B3)
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv?
"De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede i mit første
job, havde jeg fordi.." (pct.)
60
53
Procent
50
41
40
30
30
20
23
16
36
28
20
27
20
11
17
8
10
20
25
6
3
2 3
6
0
Jeg havde lært det i Jeg havde lært det på
min praktik.
min teoretiske del af
uddannelsen.
Meget uenig
Uenig
Jeg havde lært det
gennem studiejob.
Hverken enig eller uenig
Enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 64. Figuren medtager ikke ”ved ikke””-besvarelser (i alt 3 besvarelser).
86
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Jeg er vant til at
håndtere fx tablets,
smartphone, pc.
Meget enig
FIGUR 11.9
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål 12)
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddanned, du har
ansat? (pct.)
80
70
59
Procent
50
44
41
35
40
54
53
60
33
20
10
27
23
30
2 0 4
3 0 2
0 2
9
0
5
0
De er åbne over for at
lære nye ting
Meget uenig
De er nysgerrige
Uenig
De er lærenemme
Hverken/eller
Enig
De opsøger ny viden
og metoder
Meget enig
Hvor vigtigt er følgende udsagn om de nyuddanned, du har ansat
for jeres arbejdsplads? (pct.)
80
70
Procent
60
44
50
40
36
40
30
10
31
20
16
20
51
49
43
20
14
0 1
0 0
26
0
3
0
3
0
De er åbne over for at
lære nye ting
Ikke vigtigt
De er nysgerrige
Lidt vigtigt
Vigtigt
De er lærenemme
Meget vigtigt
De opsøger ny viden
og metoder
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 91. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant””-besvarelser (i alt 2 besvarelser).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
87
FIGUR 11.10
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål 13)
Procent
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har
ansat?
”De digitale kompetencer, de havde ved jobstart, havde de fordi…
”
60
50
40
30
20
10
0
56
19
4
24 26
26
31
21 20
5
4
30
24
13
3
4 2 4
2
1
... de havde lært det i ... de havde lært det … de havde lært det … de var vant til at
deres praktik
på den teoretiske del gennem studiejob
håndtere digitale
af deres uddannelse
redskaber, fx tablets,
smartphone, pc
Meget uenig
Uenig
Hverken/eller
Enig
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 91. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”-besvarelser (i alt 71 besvarelser).
FIGUR 11.11
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra pædagoguddannelsen (spørgsmål 14)
Oplever du, at der er nogle barrierer for de nyuddannede i
forhold til at opnå de tilstrækkelige digitale kompetencer
til at indgå på din arbejdsplads? (pct.)
18
82
Ja
Nej
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 91.
88
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Lærer
FIGUR 11.12
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål 16)
Hvor enig er du i følgende udsag:
”De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale
kompetencer til at imødekomme de behov, der eksisterer
på vores arbejdsplads” (pct)
60
50
Procent
50
40
26
30
20
10
11
11
2
0
Meget uenig
Uenig
Hverken/eller
Enig
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 46.
FIGUR 11.13
Nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål B4)
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv:
"Jeg havde samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer i mit
første job" (pct.)
60
Procent
50
40
31
30
20
23
20
13
13
10
0
Meget uenig
Uenig
Hverken enig
eller uenig
Enig
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 64.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
89
FIGUR 11.14
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål 7)
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvor vigtige erfølgende evner hos de nyuddannede
for din arbejdsplads? (pct.)
60
Procent
50
52
48
41 43
41 39
40
35
50
33
26
30
15
20
17
13
10
0
0
9
4
2
9
0
7
4
0
4
0
0
Kendskab til digitale At kunne søge viden om At kunne søge viden på
værktøjer, der kunne nye digitale værktøjer internettet om teorier
være en hjælp i jeres eller teknologier, der og metoder med særlig
daglige arbejde
kunne have særlig
relevans for jeres
relevans for jeres
daglige arbejde
daglige arbejde
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
At kunne være
kildekritiske over for
den viden, de søger
frem på internettet
At kunne anvende
digitalisering kreativt til
at løse problemer eller
omsætte gode ideer til
praksis
Ekspert
På en skala fra ”ikke vigtigt” til ”afgørende”, hvordan
vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.)
54
60
Procent
50
43
40
39
43
39 37
33
30
0 2
20
17
15
0 2
30
26
22
20
10
52
0 2
13
0 2
0
4
0
Kendskab til digitale At kunne søge viden om At kunne søge viden på
værktøjer, der kunne nye digitale værktøjer internettet om teorier
være en hjælp i jeres eller teknologier, der og metoder med særlig
daglige arbejde
kunne have særlig
relevans for jeres
relevans for jeres
daglige arbejde
daglige arbejde
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
Vigtigt
At kunne være
kildekritiske over for
den viden, de søger
frem på internettet
Meget vigtigt
At kunne anvende
digitalisering kreativt til
at løse problemer eller
omsætte gode ideer til
praksis
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 46. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”-besvarelser (i alt 3 besvarelser for spørgsmålene om niveau og 1 besvarelse for spørgsmålene om vigtighed).
90
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
FIGUR 11.15
Nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål B1)
På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede
i dit første job, til at..
(pct.)
60
Procent
50
40
25 27
30
20
39
34
31
27
20
20
14
13
5
10
25
9
5
6
0
... kende til digitale værktøjer, ... søge viden om nye digitale
... søge viden om teorier og
der kunne være en hjælp i dit værktøjer eller teknologier, der metoder med særlig relevans
daglige arbejde.
kunne have særlig relevans for
for dit daglige arbejde på
dit daglige arbejde.
internettet.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 64.
FIGUR 11.16
Nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål B1 uddannelsesspecifik)
På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da dustartede i dit første job, til
at.. (pct.)
50
44
45
40
34
Procent
35
30
25
41
39
23
31
27
23
20
25
9
10
11
6
2
5
23
16
14
15
33
30
5
2
33
25
23
16
14
5
28
13
5
2
0
... anvende digitale
... anvende digitale
... bruge digitale værktøjer ... forståelse for, hvordan
værktøjer med særlig
læremidler til at udvikle
til at kommunikere med
digitale læremidler kan
relevans for dit daglige
børn og unge fagligt i
forældre, fx intranet eller
understøtte læring og
arbejde, fx Smartboards, undervisningen, fx Flexbog,
tablets.
udvikling af børn og unge
WIKI-space eller
MeeBook,.iLitt,
MovieMaker
læringsportaler eller online
prøver.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
... bruge webbaserede
læremidler og anvende
digitale læremidler i
undervisningen.
... bruge it som pædagogisk
middel til fx at skabe
fleksibilitet i
undervisningen, skabe
innovation, videnoverførsel
eller
undervisningsdifferentiere.
Ekspert
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 64.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
91
FIGUR 11.17
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål 8 & 9)
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvordan vurderede du følgende evner hos de
nyuddannede ved jobstart? (pct.)
60
50
Procent
40
35
37
37
39
30
33
30
30
37
33
30
24
7
2
4
26
24
22
20
17
20
10
39
37
7
4
7
2
0
2
2
0
0
0
At kunne anvende digitale At kunne anvende digitale At bruge digitale værktøjer At forstå, hvordan digitale
værktøjer med særlig
læremidler for at
til at kommunikere med
læremidler kan
relevans for jeres daglige
understøtte faglig
forældre, fx intranet eller understøtte læring og
arbejde
udvikling blandt børn og
tablets
udvikling af børn og unge
unge i undervisningen
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
At bruge webbaserede
læremidler og anvende
digitale læremidler i
undervisningen
At bruge it som
pædagogisk redskab til fx
at skabe fleksibilitet i
undervisningen, skabe
innovation,
videnoverførsel eller
undervisningsdifferentiere
Ekspert
På en skala fra "ikke vigtigt" til ”afgørende”, hvor vigtige er disse evner for din
arbejdsplads? (pct.)
60
54
52
50
46
43
Procent
40
33
30
30
46
43 43
28
20
20
28
26
24
20
17
20
13
10
0 0
0 0
2
4
0
0 0
0 0
0
0
At kunne anvende digitale At kunne anvende digitale At bruge digitale værktøjer At forstå, hvordan digitale At bruge webbaserede
værktøjer med særlig
læremidler for at
til at kommunikere med
læremidler kan
læremidler og anvende
relevans for jeres daglige
understøtte faglig
forældre, fx intranet eller understøtte læring og
digitale læremidler i
arbejde
udvikling blandt børn og
tablets
udvikling af børn og unge
undervisningen
unge i undervisningen
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
Vigtigt
Meget vigtigt
At bruge it som
pædagogisk redskab til fx
at skabe fleksibilitet i
undervisningen, skabe
innovation,
videnoverførsel eller
undervisningsdifferentiere
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 46. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”-besvarelser (i alt 6 besvarelser i spørgsmålene om niveau og 3 besvarelser i spørgsmålene
om vigtighed).
92
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
FIGUR 11.18
Nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål B2)
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv?
(pct.)
60
53
52
48
50
47
44
42
42
Procent
40
27
30
20
20
10
9
8
5
0 0
0 2
0 0
0 2
0
Jeg er åben over for at
lære nye ting
Meget uenig
Jeg er nysgerrig
Uenig
Jeg er lærenem
Hverken enig eller uenig
Jeg opsøger naturligt ny
viden og metoder
Enig
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 64.
FIGUR 11.19
Nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål B3)
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv?
"De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede i mit første job, havde
jeg fordi.." (pct)
45
41 41
40
33
Procent
35
30
25
28 28
25 27
25
20
25
23
19
20
19 19
15
11
10
5
3
5
0
6
2
0
Jeg havde lært det i min Jeg havde lært det på min
praktik.
teoretiske del af
uddannelsen.
Meget uenig
Uenig
Jeg havde lært det
gennem studiejob.
Hverken enig eller uenig
Enig
Jeg er vant til at håndtere
fx tablets, smartphone, pc.
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 64. Figuren medtager ikke ”ved ikke””-besvarelser (i alt 1 besvarelse).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
93
FIGUR 11.20
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål 12)
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddanned, du har ansat?
(pct.)
70
63
54
60
Procent
50
41
41 39
35
40
41 41
30
15
20
10
0 2 0
0 0
4
11
0 0
0
4
0
De er åbne over for
at lære nye ting
De er nysgerrige
Meget uenig
Uenig
De er lærenemme De opsøger ny viden
og metoder
Hverken/eller
Enig
Meget enig
Hvor vigtigt er følgende udsagn om de nyuddanned, du har ansat for
jeres arbejdsplads? (pct.)
70
61
54
60
50
Procent
50
43
40
30
20
10
13
0 0
33
30
26
37
17
15
13
0 2
0 2
0 2
0
De er åbne over for at
lære nye ting
Ikke vigtigt
De er nysgerrige
Lidt vigtigt
Vigtigt
De er lærenemme
Meget vigtigt
De opsøger ny viden og
metoder
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 46. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant””-besvarelser (i alt 3 besvarelser i spørgsmålene om niveau og 0 besvarelser i spørgsmålene
om vigtighed).
94
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
FIGUR 11.21
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål 13)
Procent
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat?
”De digitale kompetencer, de havde ved jobstart, havde de fordi… ” (pct.)
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
33
33
35
33
37
20
15
13
13
9
4
2
0
7
2
... de havde lært det i deres ... de havde lært det på den
praktik
teoretiske del af deres
uddannelse
Meget uenig
Uenig
2
0
… de havde lært det
gennem studiejob
Hverken/eller
9
7
Enig
0
… de var vant til at
håndtere digitale
redskaber, fx tablets,
smartphone, pc
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 46. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”-besvarelser (i alt 59 besvarelser).
FIGUR 11.22
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra læreruddannelsen (spørgsmål 14)
Oplever du, at der er nogle barrierer for de
nyuddannede i forhold til at opnå de tilstrækkelige
digitale kompetencer til at indgå på din
arbejdsplads? (pct.)
13
87
Ja
Nej
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 46.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
95
Pædagogikum
FIGUR 11.23
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede, der har gennemført pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet (spørgsmål 16)
Hvor enig er du i følgende udsagn? ”De nyuddannede har samlet
set tilstrækkelige digitale kompetencer til at imødekomme de
behov, der eksisterer på vores arbejdsplads” (pct.)
60
51
50
Procent
40
30
24
20
14
8
10
0
0
Meget uenig
Uenig
Hverken/eller
Enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 37. Figuren medtager ikke ”ved ikke”-besvarelser (i alt 1 besvarelse).
96
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Meget enig
FIGUR 11.24
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede, der har gennemført pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet (spørgsmål 7)
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvor vigtige erfølgende evner hos de
nyuddannede for din arbejdsplads? (pct.)
59
60
46
Procent
50
41
41 38
40
38
24
30
27
24
24
16
20
10
32 35
3
8
5
3
0
8
5 3
0 3
3
0
0
Kendskab til digitale
At kunne søge viden om At kunne søge viden på At kunne være kildekritiske
At kunne anvende
værktøjer, der kunne være nye digitale værktøjer eller internettet om teorier og
over for den viden, de digitalisering kreativt til at
en hjælp i jeres daglige
teknologier, der kunne
metoder med særlig
søger frem på internettet
løse problemer eller
arbejde
have særlig relevans for relevans for jeres daglige
omsætte gode ideer til
jeres daglige arbejde
arbejde
praksis
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
På en skala fra ”ikke vigtigt” til ”afgørende”, hvordan
vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.)
60
51
46
Procent
50
51
46
43
35
40
30
30
24
24
24
22
20
10
3
5
32
27
11
8
5
0
0
11
3
0 0
5
0
Kendskab til digitale At kunne søge viden om At kunne søge viden på
værktøjer, der kunne nye digitale værktøjer internettet om teorier
være en hjælp i jeres eller teknologier, der og metoder med særlig
daglige arbejde
kunne have særlig
relevans for jeres
relevans for jeres
daglige arbejde
daglige arbejde
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
Vigtigt
At kunne være
At kunne anvende
kildekritiske over for digitalisering kreativt til
den viden, de søger at løse problemer eller
frem på internettet omsætte gode ideer til
praksis
Meget vigtigt
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 37. Figuren medtager ikke ”ved ikke”-besvarelser (i alt 5 besvarelser i spørgsmålene om niveau og 3 besvarelser i spørgsmålene om vigtighed).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
97
FIGUR 11.25
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede, der har gennemført pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet (spørgsmål 8 & 9)
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvordan vurderede du følgende evner hos de
nyuddannede ved jobstart? (pct)
60
46
50
41
Procent
40
41
38
32
32
30
30
24
22
19
16
20
43
41
24
19
19
14
11
8
10
8
5
0
5
0
0
8
5
3
3
3
0
At kunne anvende digitale At kunne anvende digitale At bruge digitale værktøjer At forstå, hvordan digitale
værktøjer med særlig
læremidler for at
til at kommunikere med
læremidler kan
relevans for jeres daglige understøtte faglig udvikling forældre, fx intranet eller
understøtte læring og
arbejde
blandt børn og unge i
tablets
udvikling af børn og unge
undervisningen
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
At bruge webbaserede
læremidler og anvende
digitale læremidler i
undervisningen
At bruge it som
pædagogisk redskab til fx
at skabe fleksibilitet i
undervisningen, skabe
innovation,
videnoverførsel eller
undervisningsdifferentiere
Ekspert
På en skala fra "ikke vigtigt" til ”afgørende”, hvor vigtige er disse evner for din
arbejdsplads? (pct.)
60
Procent
41
40
41
32
27
30
20
10
51
49
50
14
3
16
11
27
24
8
11 8
16
3232
27
27
16
14
0 3
0
27
0 3
0 3
0
At kunne anvende digitale At kunne anvende digitale At bruge digitale værktøjer At forstå, hvordan digitale
værktøjer med særlig
læremidler for at
til at kommunikere med
læremidler kan
relevans for jeres daglige understøtte faglig udvikling forældre, fx intranet eller
understøtte læring og
arbejde
blandt børn og unge i
tablets
udvikling af børn og unge
undervisningen
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
Vigtigt
Meget vigtigt
At bruge webbaserede
læremidler og anvende
digitale læremidler i
undervisningen
At bruge it som
pædagogisk redskab til fx
at skabe fleksibilitet i
undervisningen, skabe
innovation, videnoverførsel
eller
undervisningsdifferentiere
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 37. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant””-besvarelser (i alt 15 besvarelser i spørgsmålene om niveau og 14 besvarelser i spørgsmålene om vigtighed).
98
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
FIGUR 11.26
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede, der har gennemført pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet (spørgsmål 12)
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddanned, du har
ansat? (pct.)
70
62
60
Procent
50
43 46
38
40
46
46
38
38
30
20
10
0 3
0 0 0
8
0 3
14
8
0 0
0
De er åbne over for
at lære nye ting
De er nysgerrige
Meget uenig
Uenig
De er lærenemme De opsøger ny viden
og metoder
Hverken/eller
Enig
Meget enig
Hvor vigtigt er følgende udsagn om de nyuddanned, du har
ansat for jeres arbejdsplads? (pct.)
70
54
60
Procent
50
40
32
27
30
32
43 43
30
22
14
20
10
46
41
0 0
14
0 0
0 0
0 0
0
De er åbne over for at
lære nye ting
Ikke vigtigt
De er nysgerrige
Lidt vigtigt
Vigtigt
De er lærenemme
Meget vigtigt
De opsøger ny viden og
metoder
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 37. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant””-besvarelser (i alt 3 besvarelser i spørgsmålene om niveau og 1 besvarelse i spørgsmålene
om vigtighed).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
99
FIGUR 11.27
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede, der har gennemført pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet (spørgsmål 13)
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat?
”De digitale kompetencer, de havde ved jobstart, havde de fordi… ” (pct.)
60
49
Procent
50
43
40
32
27
30
30
22
20
10
30
11
22
16
14
11
8
5
0
0
0
0
0
0
0
... de havde lært det i deres
praktik
... de havde lært det på den
teoretiske del af deres
uddannelse
Meget uenig
Uenig
… de havde lært det gennem … de var vant til at håndtere
studiejob
digitale redskaber, fx tablets,
smartphone, pc
Hverken/eller
Enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 37. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”-besvarelser (i alt 30 besvarelser).
100
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Meget enig
FIGUR 11.28
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede, der har gennemført pædagogikumuddannelsen for gymnasieområdet (spørgsmål 14)
Oplever du, at der er nogle barrierer for de
nyuddannede i forhold til at opnå de
tilstrækkelige digitale kompetencer til at indgå på
din arbejdsplads? (pct.)
5
95
Ja
Nej
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 37.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
101
SOSU
FIGUR 11.29
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra uddannelsen til social- og sundhedshjælper og -assistent
(spørgsmål 16)
Hvor enig er du i følgende udsagn? ”De nyuddannede
har samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer til at
imødekomme de behov, der eksisterer på vores
arbejdsplads” (pct.)
43
50
Procent
40
26
30
23
20
10
9
0
0
Meget uenig
Uenig
Hverken/eller
Enig
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 35.
FIGUR 11.30
Nyuddannede fra uddannelsen til social- og sundhedshjælper og -assistent (spørgsmål B4)
Procent
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv? "Jeg havde
samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer i mit første job"
(pct.)
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
40
19
19
Uenig
Hverken enig
eller uenig
16
5
Meget uenig
Enig
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 58. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”-besvarelser (i alt 1 besvarelse).
102
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
FIGUR 11.31
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra uddannelsen til social- og sundhedshjælper og -assistent
(spørgsmål 7)
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvor vigtige erfølgende evner hos de
nyuddannede for din arbejdsplads? (pct.)
60
Procent
50
54
51
49
43
40
40
34
26
30
26
20
20
10
37
31
14
6
3
3
0
17
14
0
11
3
0
3
0
6
0
Kendskab til digitale At kunne søge viden
værktøjer, der kunne om nye digitale
være en hjælp i jeres værktøjer eller
daglige arbejde
teknologier, der
kunne have særlig
relevans for jeres
daglige arbejde
Uøvet
Let øvet
At kunne søge viden
At kunne være
At kunne anvende
på internettet om kildekritiske over for digitalisering kreativt
teorier og metoder den viden, de søger til at løse problemer
med særlig relevans frem på internettet eller omsætte gode
for jeres daglige
ideer til praksis
arbejde
Øvet
Rutineret
Ekspert
På en skala fra ”ikke vigtigt” til ”afgørende”, hvordan
vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.)
60
Procent
51
46
50
40
37
40
46
40
37 35
32
26
30
20
10
43
9 8
9
0 0
6
9
9
0
0
6
11
5
9
0
Kendskab til digitale At kunne søge viden
værktøjer, der kunne om nye digitale
være en hjælp i jeres værktøjer eller
daglige arbejde
teknologier, der
kunne have særlig
relevans for jeres
daglige arbejde
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
At kunne søge viden
At kunne være
At kunne anvende
på internettet om kildekritiske over for digitalisering kreativt
teorier og metoder den viden, de søger til at løse problemer
med særlig relevans frem på internettet eller omsætte gode
for jeres daglige
ideer til praksis
arbejde
Vigtigt
Meget vigtigt
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 35. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”-besvarelser (i alt 3 besvarelse for spørgsmålene om niveau og 4 besvarelser i spørgsmålene om vigtighed).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
103
FIGUR 11.32
Nyuddannede fra uddannelsen til social- og sundhedshjælper og -assistent (spørgsmål B1)
60
På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job,
til at..
(pct.)
Procent
50
43
41
38
40
30
22 22
21
29
26
16
20
10
9
3
7
3
14
3
0
... kende til digitale værktøjer, der ... søge viden om nye digitale
... søge viden om teorier og
kunne være en hjælp i dit daglige værktøjer eller teknologier, der metoder med særlig relevans for
arbejde.
kunne have særlig relevans for dit dit daglige arbejde på internettet.
daglige arbejde.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 58. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”-besvarelser (i alt 1 besvarelse).
FIGUR 11.33
Nyuddannede fra uddannelsen til social- og sundhedshjælper og -assistent (spørgsmål B1 uddannelsesspecifik)
På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da dustartede i dit første job, til
at..
(pct.)
60
Procent
50
38
40
30
20
10
31
22 21
29
17
26
17
3
9
26
22 24
19
16
21 21
16
21
28 26
26
9
7
2
2
9
29 29
7
0
... anvende digitale
værktøjer med særlig
relevans for dit daglige
arbejde, fx OPUS,
velfærdsteknologi
(hjælpemidler, apps mv.),
telekommunikation eller
telemedicin.
... anvende digitale
... sætte dig ind i borgernes ... forståelse for, hvordan ... forstår at anvende it som ... forstår at anvende it som
redskaber til at
evner og holdninger til
borgeren instrueres i fx redskab til at holde styr på middel til at skabe overblik
dokumentere dit daglige
digitale redskaber, fx
velfærdsteknologi,
data (fx kliniske databaser, over data og dermed danne
arbejde, fx elektroniske
selvbetjeningssystemer,
telemedicin og
elektroniske
grundlag for bedre
patientjournaler eller
velfærdsteknologi eller
telekommunikation.
journalsystemer,
beslutninger i samarbejdet
omsorgssystem.
videokommunikation.
telemedicin), og dermed
med patienten.
øge kvaliteten i arbejdet.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 58. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke-ikke relevant”-besvarelser (i alt 17 besvarelser).
104
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
FIGUR 11.34
Nyuddannede fra uddannelsen til social- og sundhedshjælper og -assistent (spørgsmål B2)
Procent
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv?
(pct.)
80
70
60
50
40
30
20
10
0
67
60
31
45 47
40 40
38
19
2 0 0
2 0 0
Jeg er åben over for at
lære nye ting
Meget uenig
0 2
Jeg er nysgerrig
Uenig
2 0
Jeg er lærenem
Hverken enig eller uenig
7
Jeg opsøger naturligt ny
viden og metoder
Enig
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 58.
FIGUR 11.35
Nyuddannede fra uddannelsen til social- og sundhedshjælper og -assistent (spørgsmål B3)
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv?
"De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede i mit første job, havde
jeg fordi.." (pct.)
60
Procent
50
43
41
38
40
28
30
22
20
10
14
33
29
24
24
21
17
12
10
7
5
5
5 5
9
0
Jeg havde lært det i min Jeg havde lært det på min
praktik.
teoretiske del af
uddannelsen.
Meget uenig
Uenig
Jeg havde lært det
gennem studiejob.
Hverken enig eller uenig
Enig
Jeg er vant til at håndtere
fx tablets, smartphone,
pc.
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 58. Figuren medtager ikke ”ved ikke””-besvarelser (i alt 4 besvarelser).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
105
FIGUR 11.36
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra uddannelsen til social- og sundhedshjælper og -assistent
(spørgsmål 12)
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat?
(pct.)
80
69
70
66
60
Procent
60
51
50
37
40
31
29
30
17
20
10
0 0 3
11
6
0 0 3
0
De er nysgerrige
De er lærenemme
11
6
0
0
De er åbne over for at
lære nye ting
Meget uenig
Uenig
Hverken/eller
Enig
De opsøger ny viden og
metoder
Meget enig
Hvor vigtigt er følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat for
jeres arbejdsplads? (pct.)
80
70
Procent
60
50
43
51
49
51
49
40
40
34
31
30
17
20
10
9
0 0
9
0 0
0 0
De er nysgerrige
De er lærenemme
14
0 3
0
De er åbne over for at
lære nye ting
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
Vigtigt
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 35.
106
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Meget vigtigt
De opsøger ny viden og
metoder
Afgørende
FIGUR 11.37
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra uddannelsen til social- og sundhedshjælper og -assistent
(spørgsmål 13)
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat?
”De digitale kompetencer, de havde ved jobstart, havde de fordi… ” (pct.)
54
60
43
Procent
50
40
31
23
30
14
20
10
11
3 6
17
31
29
17
9
17
14 14
0
0
6 6
0
... de havde lært det i
deres praktik
... de havde lært det på
den teoretiske del af deres
uddannelse
Meget uenig
Uenig
… de havde lært det
gennem studiejob
Hverken/eller
Enig
… de var vant til at
håndtere digitale
redskaber, fx tablets,
smartphone, pc
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 35. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”-besvarelser (i alt 19 besvarelser).
FIGUR 11.38
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra uddannelsen til social- og sundhedshjælper og -assistent
(spørgsmål 14)
Oplever du, at der er nogle barrierer for de
nyuddannede i forhold til at opnå de
tilstrækkelige digitale kompetencer til at indgå
på din arbejdsplads? (pct.)
26
74
Ja
Nej
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 35.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
107
Sygeplejerske
FIGUR 11.39
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål 16)
Procent
Hvor enig er du i følgende udsagn.
”De nyuddannede har samlet set
tilstrækkelige digitale kompetencer til at
imødekomme de behov, der eksisterer på
vores arbejdsplads” (pct.)
60
40
20
0
48
30
14
4
2
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 97. Figuren medtager ikke ”ved ikke”-besvarelser (1 besvarelse).
FIGUR 11.40
Nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål B4)
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv:
"Jeg havde samlet set tilstrækkelige digitale
kompetencer i mit første job" (pct.)
60
52
Procent
50
40
30
23
20
10
7
7
Meget uenig
Uenig
9
0
Hverken enig
eller uenig
Enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 56. Figuren medtager ikke ”ved ikke”-besvarelser (1 besvarelse).
108
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Meget enig
FIGUR 11.41
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål 7)
Procent
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvor vigtige erfølgende evner hos de
nyuddannede for din arbejdsplads? (pct.)
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
46
45
40
37
35
34
31
29
18
18
5
1
26
20
16
2
16
11
7
5
34
3
1
3
3
Kendskab til digitale At kunne søge viden At kunne søge viden At kunne være
At kunne anvende
værktøjer, der
om nye digitale
på internettet om kildekritiske over for
digitalisering
kunne være en
værktøjer eller teorier og metoder den viden, de søger kreativt til at løse
hjælp i jeres daglige teknologier, der med særlig relevans frem på internettet problemer eller
arbejde
kunne have særlig for jeres daglige
omsætte gode ideer
relevans for jeres
arbejde
til praksis
daglige arbejde
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Procent
På en skala fra ”ikke vigtigt” til ”afgørende”, hvordan
vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.)
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
38
44
41
38
41
38
35 35
28
23
20
18
13
10
0
3
2
7
9
11
6
4
1
25
4
Kendskab til digitale At kunne søge
At kunne søge
At kunne være
At kunne anvende
værktøjer, der
viden om nye viden på internettet kildekritiske over
digitalisering
kunne være en
digitale værktøjer
om teorier og
for den viden, de kreativt til at løse
hjælp i jeres daglige eller teknologier,
metoder med
søger frem på
problemer eller
arbejde
der kunne have særlig relevans for
internettet
omsætte gode ideer
særlig relevans for
jeres daglige
til praksis
jeres daglige
arbejde
arbejde
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
Vigtigt
Meget vigtigt
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 97. Figuren medtager ikke ”ved ikke”/”ikke relevant”-besvarelser (12 besvarelser i spørgsmålene om niveau og 4 besvarelser i spørgsmålene
om vigtighed).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
109
FIGUR 11.42
Nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål B1)
Procent
På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit
første job, til at.. (pct.)
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
38 36
38
20
34
34 34
20
16
9
4
7
4
2
0
... kende til digitale værktøjer, ... søge viden om nye digitale ... søge viden om teorier og
der kunne være en hjælp i dit værktøjer eller teknologier, metoder med særlig relevans
daglige arbejde.
der kunne have særlig
for dit daglige arbejde på
relevans for dit daglige
internettet.
arbejde.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 56. Figuren medtager ikke ”ved ikke”-besvarelser (i alt 4 besvarelser).
FIGUR 11.43
Nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål B1 uddannelsesspecifik)
På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit første job, til
at..
(pct.)
60
50
Procent
50
39
40
30
20
10
30
29
25
20
32
38
32
25
23
18
16
5
23
18
11
4
38
32
5
2 0
0
13
11
9
4
16
5
0
... anvende digitale
værktøjer med særlig
relevans for dit daglige
arbejde, fx OPUS,
velfærdsteknologi
(hjælpemidler, apps mv.),
telekommunikation eller
telemedicin.
... anvende digitale
... sætte dig ind i borgernes ... forståelse for, hvordan ... forstår at anvende it som ... forstår at anvende it som
redskaber til at
evner og holdninger til
borgeren instrueres i fx redskab til at holde styr på middel til at skabe overblik
dokumentere dit daglige
digitale redskaber, fx
velfærdsteknologi,
data (fx kliniske databaser, over data og dermed danne
arbejde, fx elektroniske
selvbetjeningssystemer,
telemedicin og
elektroniske
grundlag for bedre
patientjournaler eller
velfærdsteknologi eller
telekommunikation.
journalsystemer,
beslutninger i samarbejdet
omsorgssystem.
videokommunikation.
telemedicin), og dermed
med patienten.
øge kvaliteten i arbejdet.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 56. Figuren medtager ikke ”ved ikke””-besvarelser (i alt 16 besvarelser.).
110
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Ekspert
FIGUR 11.44
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål 8 & 9)
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvordan vurderede du følgende evner hos de
nyuddannede ved jobstart? (pct.)
50
45
30
26
16
20
10
8
2
5
32
31
18
16
14
11
9
5
36
35 34
25
24
25
15
40
36
32
35
Procent
40
39
40
4
10
1 0
0
8
3
1
0
At kunne anvende digitale At kunne anvende digitale At sætte sig ind i borgernes
At forstå, hvordan
At forstå at anvende it som At forstå at anvende it som
værktøjer med særlig
redskaber til at
evner og holdninger til
borgeren instrueres i fx redskab til at holde styr på middel til at skabe overblik
relevans for jeres daglige dokumentere jeres daglige digitale redskaber, fx
velfærdsteknologi,
data (fx kliniske databaser, over data og dermed
arbejde
arbejde
selvbetjeningssystemer,
telemedicin og
elektroniske journaldanne grundlag for bedre
velfærdsteknologi eller
telekommunikation
systemer, telemedicin), og beslutninger i samarbejdet
videokommunikation
dermed øge kvaliteten i
med patienten
arbejdet
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Procent
På en skala fra "ikke vigtigt" til ”afgørende”, hvor vigtige er disse evner for din
arbejdsplads? (pct.)
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
46
43
36
35
33
30
24
15
13
19
23
20
32
0 2
0
30
21
14
10
7
0
40
37
0
4
12
12
13
3
At kunne anvende digitale At kunne anvende digitale At sætte sig ind i borgernes
At forstå, hvordan
At forstå at anvende it som At forstå at anvende it som
værktøjer med særlig
redskaber til at
evner og holdninger til
borgeren instrueres i fx redskab til at holde styr på middel til at skabe overblik
relevans for jeres daglige dokumentere jeres daglige
digitale redskaber, fx
velfærdsteknologi,
data (fx kliniske databaser,
over data og dermed
arbejde
arbejde
selvbetjeningssystemer,
telemedicin og
elektroniske journaldanne grundlag for bedre
velfærdsteknologi eller
telekommunikation
systemer, telemedicin), og beslutninger i samarbejdet
videokommunikation
dermed øge kvaliteten i
med patienten
arbejdet
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
Vigtigt
Meget vigtigt
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 97. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant””-besvarelser (i alt 40 besvarelser i spørgsmålene om niveau og 23 besvarelser i spørgsmålene om vigtighed).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
111
FIGUR 11.45
Nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål B2)
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv?
(pct.)
80
68
70
59
Procent
60
54
48 46
50
40
32
30
27
30
18
20
10
2 0 0
2 0
7
2 2 2
2 0
0
Jeg er åben over for at
lære nye ting
Meget uenig
Jeg er nysgerrig
Uenig
Jeg er lærenem
Hverken enig eller uenig
Jeg opsøger naturligt ny
viden og metoder
Enig
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 56.
FIGUR 11.46
Nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål B3)
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv?
"De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede i mit første job, havde jeg
fordi.." (pct.)
57
60
Procent
50
43
40
39
32
30
18
20
10
45
41
4
5
21
20
14
11
13
9
5
4
2
16
0
0
Jeg havde lært det i min
praktik.
Meget uenig
Jeg havde lært det på min Jeg havde lært det gennem Jeg er vant til at håndtere
teoretiske del af
studiejob.
fx tablets, smartphone, pc.
uddannelsen.
Uenig
Hverken enig eller uenig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 56. Figuren medtager ikke ”ved ikke””-besvarelser (i alt 1 besvarelse).
112
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Enig
Meget enig
FIGUR 11.47
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål 12)
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat? (pct.)
80
72
70
Procent
60
50
43
49
46
43
40
40
30
29
24
23
20
10
2 0 2
7
0 2
6
1
0 0
4
0
De er åbne over for at
lære nye ting
De er nysgerrige
Meget uenig
Uenig
De er lærenemme
Hverken/eller
Enig
De opsøger ny viden og
metoder
Meget enig
Hvor vigtigt er følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat for jeres
arbejdsplads? (pct.)
80
70
Procent
60
51
49
45
50
36
40
30
22
32
27
22
18
13
20
10
41
34
0 1
2 3
0 1
0 1
De er nysgerrige
De er lærenemme
0
De er åbne over for at
lære nye ting
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
Vigtigt
Meget vigtigt
De opsøger ny viden og
metoder
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 97. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”””-besvarelser (i alt 5 besvarelser i spørgsmålene om niveau og 2 besvarelser i spørgsmålene
om vigtighed).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
113
FIGUR 11.48
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål 13)
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat?
”De digitale kompetencer, de havde ved jobstart, havde de fordi… ” (pct.)
60
53
50
42
Procent
40
28
30
27
25
20
16
20
38
36
35
14
9
10
1
4
3
2
1
1
1
5
0
... de havde lært det i deres ... de havde lært det på den … de havde lært det gennem … de var vant til at håndtere
praktik
teoretiske del af deres
studiejob
digitale redskaber, fx
uddannelse
tablets, smartphone, pc
Meget uenig
Uenig
Hverken/eller
Enig
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 97. Figuren medtager ikke ”ved ikke””-besvarelser (i alt 37 besvarelser).
FIGUR 11.49
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen (spørgsmål 14)
Oplever du, at der er nogle barrierer for de
nyuddannede i forhold til at opnå de
tilstrækkelige digitale kompetencer til at indgå
på din arbejdsplads? (pct.)
11
89
Ja
Nej
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 97.
114
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Læge
FIGUR 11.50
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål 16)
Hvor enig er du i følgende udsagn:
”De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale
kompetencer til at imødekomme de behov, der eksisterer på
vores arbejdsplads” (pct.)
60
49
Procent
50
40
30
20
17
20
7
7
Meget uenig
Uenig
10
0
Hverken/eller
Enig
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 41.
FIGUR 11.51
Nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål B4)
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv:
"Jeg havde samlet set tilstrækkelige digitale
kompetencer i mit første job" (pct.)
60
Procent
50
37
40
30
20
13
15
Meget uenig
Uenig
19
14
10
0
Hverken enig
eller uenig
Enig
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 113. Figuren medtager ikke ”ved ikke”-besvarelser (i alt 2 besvarelser).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
115
FIGUR 11.52
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål 7)
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvor vigtige erfølgende evner hos de
nyuddannede for din arbejdsplads? (pct.)
70
59
60
Procent
50
39 37
40
39
29
24
30
20
54
51
20
12
10 10
10
2
15
7
2
0
15
10
7
2
0
12
12
0
0
Kendskab til digitale At kunne søge videnAt kunne søge viden At kunne være
At kunne anvende
værktøjer, der
om nye digitale på internettet om kildekritiske over
digitalisering
kunne være en
værktøjer eller teorier og metoder for den viden, de kreativt til at løse
hjælp i jeres daglige teknologier, der med særlig relevans
søger frem på
problemer eller
arbejde
kunne have særlig for jeres daglige
internettet
omsætte gode ideer
relevans for jeres
arbejde
til praksis
daglige arbejde
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
På en skala fra ”ikke vigtigt” til ”afgørende”, hvordan
vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.)
70
60
49
Procent
50
41
34
40
27
30
27
27
20
10
46
41
12
0 2
5
27
27
22
27
24
17
15
0
5
0 2
0
2
0
Kendskab til
At kunne søge
At kunne søge
At kunne være At kunne anvende
digitale værktøjer, viden om nye
viden på
kildekritiske over
digitalisering
der kunne være en digitale værktøjer internettet om for den viden, de kreativt til at løse
hjælp i jeres
eller teknologier, teorier og metoder søger frem på
problemer eller
daglige arbejde
der kunne have
med særlig
internettet
omsætte gode
særlig relevans for relevans for jeres
ideer til praksis
jeres daglige
daglige arbejde
arbejde
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
Vigtigt
Meget vigtigt
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 41. Figuren medtager ikke ”ved ikke”-besvarelser (13 besvarelser i spørgsmålene om niveau og 8 besvarelser i spørgsmålene om vigtighed).
116
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
FIGUR 11.53
Nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål B1)
På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit
første job, til at.. (pct.)
70
60
Procent
50
36
40
26
30
20
21
10
19
19
18
14
7
3
2
35
32
31
28
7
0
... kende til digitale værktøjer, ... søge viden om nye digitale ... søge viden om teorier og
der kunne være en hjælp i dit værktøjer eller teknologier, metoder med særlig relevans
daglige arbejde.
der kunne have særlig
for dit daglige arbejde på
relevans for dit daglige
internettet.
arbejde.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 113. Figuren medtager ikke ”ved ikke”-besvarelser (i alt 3 besvarelser).
FIGUR 11.54
Nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål B1 uddannelsesspecifik)
På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit
første job, til at..(pct.)
70
60
52
Procent
50
39
40
30
20
10
30
21
30 27
27
19
22
2
23
19
22
13
9 7
2
23
1
2
0
... anvende digitale værktøjer med ... anvende digitale redskaber til at ... sætte dig ind i borgernes evner
... forståelse for, hvordan
særlig relevans for dit daglige dokumentere dit daglige arbejde,
og holdninger til digitale
borgeren instrueres i fx
arbejde, fx OPUS,
fx elektroniske patientjournaler
redskaber, fx
velfærdsteknologi, telemedicin og
velfærdsteknologi (hjælpemidler,
eller omsorgssystem.
selvbetjeningssystemer,
telekommunikation.
apps mv.), telekommunikation
velfærdsteknologi eller
eller telemedicin.
videokommunikation.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 113. Figuren medtager ikke ”ved ikke””-besvarelser (i alt 12 besvarelser).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
117
FIGUR 11.55
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål 8 & 9)
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvordan vurderede du følgende evner hos de
nyuddannede ved jobstart? (pct.)
60
Procent
50
40
30
24
34
29
20
27
20
17
20
17
7
5
10
29 27
24 24
22
22
7
0
5
0
0
At kunne anvende digitale
At kunne anvende digitale
At sætte sig ind i borgernes At forstå hvordan teknologi er
værktøjer med særlig relevans redskaber til at dokumentere evner holdninger til digitale
et middel til den faglige
for jeres daglige arbejde
jeres daglige arbejde
redskaber, fx
opgaveløsning.
selvbetjeningssystemer,
velfærdsteknologi,
telemedicin eller videomøder
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
På en skala fra "ikke vigtigt" til ”afgørende”, hvor vigtige er disse evner for din
arbejdsplads? (pct.)
60
Procent
40
37
32
27 29
30
20
10
49
46
50
10
2
2
5
34
32 32
10
10
10
2
7
7
2
0
At kunne anvende digitale
At kunne anvende digitale
At sætte sig ind i borgernes At forstå hvordan teknologi er
værktøjer med særlig relevans redskaber til at dokumentere evner holdninger til digitale
et middel til den faglige
for jeres daglige arbejde
jeres daglige arbejde
redskaber, fx
opgaveløsning.
selvbetjeningssystemer,
velfærdsteknologi,
telemedicin eller videomøder
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
Vigtigt
Meget vigtigt
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 41. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant””-besvarelser (i alt 16 besvarelser for spørgsmålene om niveau og 6 besvarelser for spørgsmålene om vigtighed).
118
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
FIGUR 11.56
Nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål B2)
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv?
(pct.)
80
69
70
58
Procent
60
50
52
37
40
49
42
37
27
30
20
10
10
2 0 4
2 1 3
2 1 1
3 2
0
Jeg er åben over for at
lære nye ting
Meget uenig
Jeg er nysgerrig
Uenig
Jeg er lærenem
Hverken enig eller uenig
Enig
Jeg opsøger naturligt ny
viden og metoder
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 113.
FIGUR 11.57
Nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål B3)
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv:
"De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede i mit første job,
havde jeg fordi.." (pct.)
70
Procent
60
50
30
10
40
33
40
20
47
46
50
8
14 17
12
31
29
12
16
7
11
3
6 5
4
10
0
Jeg havde lært det i min Jeg havde lært det på
praktik.
min teoretiske del af
uddannelsen.
Meget uenig
Uenig
Jeg havde lært det
gennem studiejob.
Hverken enig eller uenig
Enig
Jeg er vant til at
håndtere fx tablets,
smartphone, pc.
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 113. Figuren medtager ikke ”ved ikke””-besvarelser (i alt 1 besvarelse).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
119
FIGUR 11.58
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål 12)
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har
ansat? (pct.)
80
68
70
Procent
60
49 51
50
40
46 49
49
44
29
30
20
10
0 0 2
0 0 0
0 0
5
5
0 0
0
De er åbne over for at
lære nye ting
Meget uenig
De er nysgerrige
Uenig
De er lærenemme
Hverken/eller
Enig
De opsøger ny viden
og metoder
Meget enig
Hvor vigtigt er følgende udsagn om de nyuddannede, du har
ansat, for jeres arbejdsplads? (pct.)
80
70
Procent
60
49
50
40
46
37 37
32
30
10
34
22
17
20
44
41
20
12
0 2
0 2
0 0
2 0
0
De er åbne over for at
lære nye ting
Ikke vigtigt
De er nysgerrige
Lidt vigtigt
Vigtigt
De er lærenemme
Meget vigtigt
De opsøger ny viden
og metoder
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 41. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant””-besvarelser (i alt 1 besvarelse for spørgsmålene om niveau og 1 besvarelse for spørgsmålene om vigtighed).
120
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
FIGUR 11.59
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål 13)
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat:
”De digitale kompetencer, de havde ved jobstart, havde de fordi… ” (pct.)
70
59
Procent
60
50
40
22
20
10
34
29
30
22
17
7
2
34 32
29
17
7
2
2 2
2
2 0 5
0
... de havde lært det i
deres praktik
... de havde lært det på
den teoretiske del af
deres uddannelse
Meget uenig
Uenig
… de havde lært det
gennem studiejob
Hverken/eller
Enig
… de var vant til at
håndtere digitale
redskaber, fx tablets,
smartphone, pc
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 41. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”””-besvarelser (i alt 29 besvarelser).
FIGUR 11.60
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra lægeuddannelsen (spørgsmål 14)
Oplever du, at der er nogle barrierer for de
nyuddannede i forhold til at opnå de tilstrækkelige
digitale kompetencer til at indgå på din
arbejdsplads? (pct.)
24
76
Ja
Nej
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 41.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
121
Pædagogisk assistent
FIGUR 11.61
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål 16)
Hvor enig er du i følgende udsagn:
”De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale
kompetencer til at imødekomme de behov, der eksisterer
på vores arbejdsplads” (pct.)
75
Procent
80
60
40
25
20
0
0
0
Meget uenig
Uenig
0
0
Hverken/eller
Enig
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 4.
FIGUR 11.62
Nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål B4)
Procent
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv:
"Jeg havde samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer i
mit første job" (pct.)
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
44
23
14
9
9
Meget uenig
Uenig
Hverken enig
eller uenig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 43.
122
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Enig
Meget enig
FIGUR 11.63
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål 7)
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvor vigtige erfølgende evner hos de
nyuddannede for din arbejdsplads? (pct.)
Procent
80
70
60
50
40
30
20
10
0
50
50
25 25
0
50
25 25
0
0
50
25 25
0
0
25 25 25
0
0
25
0
0
25
0
Kendskab til
At kunne søge
At kunne søge
At kunne være At kunne anvende
digitale værktøjer,
viden om nye
viden på
kildekritiske over
digitalisering
der kunne være en digitale værktøjer internettet om
for den viden, de kreativt til at løse
hjælp i jeres daglige eller teknologier, teorier og metoder
søger frem på
problemer eller
arbejde
der kunne have
med særlig
internettet
omsætte gode
særlig relevans for relevans for jeres
ideer til praksis
jeres daglige
daglige arbejde
arbejde
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
På en skala fra ”ikke vigtigt” til ”afgørende”, hvordan
vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.)
75
80
70
Procent
60
50 50
50
50
50
40
25
30
25 25
25 25 25
25 25
20
10
0 0
0
0 0
0
0
0
0 0
0
0
0
Kendskab til digitale At kunne søge viden At kunne søge viden
At kunne være
At kunne anvende
værktøjer, der
om nye digitale
på internettet om kildekritiske over for digitalisering kreativt
kunne være en
værktøjer eller
teorier og metoder den viden, de søger til at løse problemer
hjælp i jeres daglige teknologier, der med særlig relevans frem på internettet eller omsætte gode
arbejde
kunne have særlig
for jeres daglige
ideer til praksis
relevans for jeres
arbejde
daglige arbejde
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
Vigtigt
Meget vigtigt
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 4. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”-besvarelser (i alt 1 besvarelse for spørgsmålene om niveau og 1 besvarelse for spørgsmålene om vigtighed).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
123
FIGUR 11.64
Nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål B1)
På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede
i dit første job, til at.. (pct.)
80
70
Procent
60
50
40
33 30
40
23
30
20
16
12
10
37
28
28
16
12
5
2
14
5
0
... kende til digitale
... søge viden om nye
... søge viden om teorier og
værktøjer, der kunne være digitale værktøjer eller
metoder med særlig
en hjælp i dit daglige
teknologier, der kunne have relevans for dit daglige
arbejde.
særlig relevans for dit
arbejde på internettet.
Uøvet
Let daglige
øvet arbejde.
Øvet
Rutineret
Ekspert
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 43.
FIGUR 11.65
Nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål B1 uddannelsesspecifik)
På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da dustartede i dit første job, til
at..(pct.)
80
70
Procent
60
50
40
30
20
10
17 14 16
11
23
14
16
6
23
22
11
11
11
2
16
16 14
6
22
9
11 14 11
3
5
0
... anvende digitale
... anvende digitale
værktøjer med særlig
dokumentationssystemer
relevans for dit daglige
(journalføring mv.)
arbejde, fx lærings-apps på
tablets.
Uøvet
Let øvet
... bruge digitale værktøjer ... bruge digitale medier til ... bruge digital indsigt og
til at kommunikere med
at fremme lærings- og
kompetencer til at forholde
elever og forældre, fx
udviklingskompetencer hos sig kritisk og analyserende
BørneIntra
børn, herunder sociale
til digital kultur, fx hvilke
kompetencer som
kompetencer digitale
samarbejdskompetencer
muligheder som
computerspil, Wii,
PlayStation etc. Fremmer
Øvet
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 43. Figuren medtager ikke ”ved ikke””-besvarelser (i alt 8 besvarelser).
124
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Rutineret
Ekspert
FIGUR 11.66
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål 8 & 9)
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvordan vurderede du følgende evner hos de
nyuddannede ved jobstart? (pct.)
60
50
50
50
50
Procent
40
30
25 25 25 25
25 25
25 25 25 25
25 25
25 25
20
10
0
0
0
0
0 0
0 0
0
At kunne anvende digitale At kunne anvende digitale At bruge digitale værktøjer At bruge digitale medier til At bruge digital indsigt og
værktøjer med særlig
dokumentationssystemer,, til at kommunikere med
at fremme lærings- og
kompetencer til at forholde
relevans for jeres daglige
fx journalføring mv.
elever og forældre, fx
udviklingskompetencer hos sig kritisk og analyserende
pædagogiske arbejde med
BørneIntra
børn, herunder sociale
til digital kultur, fx hvilke
henblik på at understøtte
kompetencer som
kompetencer digitale
børns læring
samarbejdskompetencer
muligheder som
computerspil, Wii,
Playstation mm fremmer
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
På en skala fra "ikke vigtigt" til ”afgørende”, hvor vigtige er disse evner for din
arbejdsplads? (pct.)
60
50
50 50
50
50
Procent
50
40
25 25
30
25 25 25 25
25
25
25
25
20
10
0
0
0
0 0
0
0
0
0
0
0
At kunne anvende digitale At kunne anvende digitale At bruge digitale værktøjer At bruge digitale medier til At bruge digital indsigt og
værktøjer med særlig
dokumentationssystemer,, til at kommunikere med
at fremme lærings- og
kompetencer til at forholde
relevans for jeres daglige
fx journalføring mv.
elever og forældre, fx
udviklingskompetencer hos sig kritisk og analyserende til
pædagogiske arbejde med
BørneIntra
børn, herunder sociale
digital kultur, fx hvilke
henblik på at understøtte
kompetencer som
kompetencer digitale
børns læring
samarbejdskompetencer
muligheder som
computerspil, Wii,
Playstation mm fremmer
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
Vigtigt
Meget vigtigt
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 4.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
125
FIGUR 11.67
Nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål B2)
Procent
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv?
(pct.)
80
70
60
50
40
30
20
10
0
74
65
53
30
26
53
30
30
14
0 0 0
5
0 0
Jeg er åben over for at
lære nye ting
Meget uenig
Jeg er nysgerrig
Uenig
14
0 2
0 2
Jeg er lærenem
Hverken enig eller uenig
Enig
Jeg opsøger naturligt
ny viden og metoder
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 43.
FIGUR 11.68
Nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål B3)
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv:
"De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede i mit første job,
havde jeg fordi.." (pct.)
60
51
Procent
50
30 28
30
20
30
23 26
19 19
10
40
35
40
16
14
5
21
12 9
2
7
0 2
0
Jeg havde lært det i
min praktik.
Meget uenig
Jeg havde lært det på
min teoretiske del af
uddannelsen.
Uenig
Jeg havde lært det
gennem studiejob.
Hverken enig eller uenig
Enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 43. Figuren medtager ikke ”ved ikke””-besvarelser (i alt 5 besvarelser).
126
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Jeg er vant til at
håndtere fx tablets,
smartphone, pc.
Meget enig
FIGUR 11.69
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål 12)
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat?
(pct.)
75
80
70
Procent
60
50 50
50
50
50
40
25
30
25
25
25 25
20
10
0 0 0
0 0 0
0 0
0 0
De er nysgerrige
De er lærenemme
0
De er åbne over for at
lære nye ting
Meget uenig
80
Uenig
Hverken/eller
Enig
De opsøger ny viden og
metoder
Meget enig
Hvor vigtigt er følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat, for
jeres arbejdsplads? (pct.)
75
75
75
70
Procent
60
50
50
40
25
30
25
25
25
20
10
0 0
0
0 0
0
0 0
0
0 0
0
0
De er åbne over for at
lære nye ting
Ikke vigtigt
De er nysgerrige
Lidt vigtigt
Vigtigt
De er lærenemme
Meget vigtigt
De opsøger ny viden og
metoder
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 4. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”””-besvarelser (i alt 1 besvarelser i spørgsmålene om vigtighed).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
127
FIGUR 11.70
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål 13)
Procent
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat:
”De digitale kompetencer, de havde ved jobstart, havde de fordi… ” (pct).
60
50
40
30
20
10
0
50
50
50
25
50
25
0 0 0
0 0 0
... de havde lært det i
deres praktik
0
... de havde lært det på
den teoretiske del af
deres uddannelse
Meget uenig
Uenig
0 0
25
0
… de havde lært det
gennem studiejob
Hverken/eller
Enig
25
0 0
… de var vant til at
håndtere digitale
redskaber, fx tablets,
smartphone, pc
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 4. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant””-besvarelser (i alt 4 besvarelser).
FIGUR 11.71
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra den pædagogiske assistentuddannelse (spørgsmål 14)
Oplever du, at der er nogle barrierer for de
nyuddannede i forhold til at opnå de tilstrækkelige
digitale kompetencer til at indgå på din
arbejdsplads? (pct.)
25
75
Ja
Nej
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 4.
128
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Fysioterapeut
FIGUR 11.72
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål 16)
Hvor enig er du i følgende udsagn:
”De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale
kompetencer til at imødekomme de behov, der
eksisterer på vores arbejdsplads” (pct.)
56
60
Procent
50
40
33
30
20
10
11
0
0
0
0
Meget uenig
Uenig
Hverken/eller
Enig
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 9.
FIGUR 11.73
Nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål B4)
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv:
"Jeg havde samlet set tilstrækkelige digitale
kompetencer i mit første job" (pct.)
40
36
35
30
Procent
30
25
16
20
13
15
10
5
4
0
Meget uenig
Uenig
Hverken enig
eller uenig
Enig
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 104. Figuren medtager ikke ”ved ikke”-besvarelser (i alt 2 besvarelser).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
129
FIGUR 11.74
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål 7)
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvor vigtige erfølgende evner hos de
nyuddannede for din arbejdsplads? (pct.)
70
56
60
56
44
Procent
50
40
33
30
20
33
22 22
22 22
22 22
22
22
22
11
11
10
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Kendskab til digitale At kunne søge viden At kunne søge viden
At kunne være
At kunne anvende
værktøjer, der
om nye digitale
på internettet om kildekritiske over for
digitalisering
kunne være en
værktøjer eller
teorier og metoder den viden, de søger kreativt til at løse
hjælp i jeres daglige teknologier, der med særlig relevans frem på internettet problemer eller
arbejde
kunne have særlig for jeres daglige
omsætte gode ideer
relevans for jeres
arbejde
til praksis
daglige arbejde
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
På en skala fra ”ikke vigtigt” til ”afgørende”, hvordan
vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.)
67
56
Procent
60
50
33 33
40
30
22
22
20
10
56
44
11
0
0
22
11
22
11 11
0
11
0
11
0
11
0
11
0
0
Kendskab til digitale At kunne søge viden At kunne søge viden på
At kunne være
værktøjer, der kunne
om nye digitale
internettet om teorier kildekritiske over for
være en hjælp i jeres
værktøjer eller
og metoder med særlig den viden, de søger
daglige arbejde
teknologier, der kunne relevans for jeres
frem på internettet
have særlig relevans
daglige arbejde
for jeres daglige
arbejde
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
Vigtigt
Meget vigtigt
At kunne anvende
digitalisering kreativt
til at løse problemer
eller omsætte gode
ideer til praksis
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 9. Figuren medtager ikke ”ved ikke”/”ikkerelevant”-besvarelser (i alt 5 besvarelser for spørgsmålene om niveau og 3 besvarelser for spørgsmålene om vigtighed).
130
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
FIGUR 11.75
Nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål B1)
På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i
dit første job, til at.. (pct.)
70
60
Procent
50
39
34 33
40
18
13
20
10
31
28
24 27
24
30
6
6
3
1
6
0
... kende til digitale
... søge viden om nye
... søge viden om teorier og
værktøjer, der kunne være
digitale værktøjer eller
metoder med særlig
en hjælp i dit daglige
teknologier, der kunne have relevans for dit daglige
arbejde.
særlig relevans for dit
arbejde på internettet.
daglige arbejde.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 104. Figuren medtager ikke ”ved ikke”/”ikkerelevant”-besvarelser (i alt 8 besvarelser).
FIGUR 11.76
Nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål B1 uddannelsesspecifik)
På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da dustartede i dit første job,
til at..
(pct.)
70
60
Procent
50
36
40
30
20
10
13
38
38
30
27
18
29 26
22
22
18
13
14
11
2
2
0
10
0
0
... anvende digitale redskaber med ... anvende digitale redskaber til at ... sætte dig ind i borgernes evner
... forståelse for, hvordan
særlig relevans for dit daglige dokumentere dit daglige arbejde,
og holdninger til digitale
borgeren instrueres i at anvende
arbejde, fx omsorgssystem,
fx patientadministrativt system.
redskaber, fx
centrale digitale redskaber på dit
telekommunikation eller
selvbetjeningssystemer,
arbejdsområde, fx digitale
velfærdsteknologi, så som
velfærdsteknologi eller
redskaber, digitale hjælpemidler.
hjælpemidler, interaktive
videokommunikation.
træningsprogrammer, apps mv.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 104. Figuren medtager ikke ”ved ikke”-besvarelser (i alt 33 besvarelser.).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
131
FIGUR 11.77
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål 8 & 9)
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvordan vurderede du følgende evner hos
de nyuddannede ved jobstart? (pct.)
56
60
56
Procent
50
44
40
33
33
33 33
30
22
20
11
11
11
11
10
0
0
0
0
0
0
0
0
0
At kunne anvende digitale
At kunne anvende digitale
At sætte sig ind i borgernes
At forstå, hvordan borgeren
redskaber med særlig relevans redskaber til at dokumentere evner og holdninger til digitale instrueres i at anvende centrale
for jeres daglige arbejde
jeres daglige arbejde
redskaber
digitale redskaber på jeres
arbejdsområde
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
På en skala fra "ikke vigtigt" til ”afgørende”, hvor vigtige er disse evner for din
arbejdsplads? (pct.)
56
60
Procent
50
44
40
33
33
30
20
22
11
11
11
22
33 33
22
11
11
10
0
0
0
0
0
0
0
At kunne anvende digitale
At kunne anvende digitale
At sætte sig ind i borgernes
At forstå, hvordan borgeren
redskaber med særlig relevans redskaber til at dokumentere evner og holdninger til digitale instrueres i at anvende centrale
for jeres daglige arbejde
jeres daglige arbejde
redskaber
digitale redskaber på jeres
arbejdsområde
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
Vigtigt
Meget vigtigt
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 9. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”-besvarelser (i alt 4 besvarelser i begge spørgsmål).
132
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
FIGUR 11.78
Nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål B2)
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv?
(pct.)
90
79
80
70
59
Procent
60
53
48 48
50
39
40
30
21
20
10
24
19
0 0 0
0 1 1
0 1 3
1 3
Jeg er nysgerrig
Jeg er lærenem
0
Jeg er åben over for at
lære nye ting
Meget uenig
Uenig
Hverken enig eller uenig
Enig
Jeg opsøger naturligt
ny viden og metoder
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 104.
FIGUR 11.79
Nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål B3)
Procent
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv:
"De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede i mit første job,
havde jeg fordi.." (pct.)
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
52
48
37
33
4
12 16
18
Jeg havde lært det i
min praktik.
Meget uenig
19
22
15
22 21 25 24
9
Jeg havde lært det på
min teoretiske del af
uddannelsen.
Uenig
2
Jeg havde lært det
gennem studiejob.
Hverken enig eller uenig
Enig
2 0
10
Jeg er vant til at
håndtere fx tablets,
smartphone, pc.
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 104. Figuren medtager ikke ”ved ikke”-besvarelser (i alt 10 besvarelser).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
133
FIGUR 11.80
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål 12)
80
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har
ansat? (pct.)
78
70
56
Procent
60
56
56
44
50
33
40
22
30
20
10
11
11
11
0 0
11
11
0
0 0 0
0 0
0
De er åbne over for at
lære nye ting
Meget uenig
De er nysgerrige
Uenig
De er lærenemme
Hverken/eller
Enig
De opsøger ny viden
og metoder
Meget enig
Hvor vigtigt er følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat,
for jeres arbejdsplads? (pct.)
80
67
70
56
Procent
60
56
44
50
44
33
40
22
30
20
10
44
11
11
0 0
0 0
0
11
0
0 0
0
0
De er åbne over for at
lære nye ting
Ikke vigtigt
De er nysgerrige
Lidt vigtigt
Vigtigt
De er lærenemme
Meget vigtigt
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 9.
134
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
De opsøger ny viden
og metoder
Afgørende
FIGUR 11.81
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål 13)
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat:
”De digitale kompetencer, de havde ved jobstart, havde de fordi… ” (pct).
90
78
80
Procent
70
56
60
56
50
33
40
30
22 22
20
10
11
0 0 0
0
0
11 11
11
0
0 0
0
0
0
... de havde lært det i
deres praktik
... de havde lært det på
den teoretiske del af
deres uddannelse
Meget uenig
Uenig
… de havde lært det
gennem studiejob
Hverken/eller
Enig
… de var vant til at
håndtere digitale
redskaber, fx tablets,
smartphone, pc
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 9. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”-besvarelser (i alt 8 besvarelser).
FIGUR 11.82
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra fysioterapeutuddannelsen (spørgsmål 13)
Oplever du, at der er nogle barrierer for de
nyuddannede i forhold til at opnå de tilstrækkelige
digitale kompetencer til at indgå på din
arbejdsplads? (pct.)
0
100
Ja
Nej
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 9.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
135
Ergoterapeut
FIGUR 11.83
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål 16)
Hvor enig er du i følgende udsagn:
”De nyuddannede har samlet set tilstrækkelige digitale
kompetencer til at imødekomme de behov, der eksisterer
på vores arbejdsplads” (pct.)
73
Procent
80
60
40
20
0
18
9
0
0
0
Meget uenig
Uenig
Hverken/eller
Enig
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 11.
FIGUR 11.84
Nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål B4)
Procent
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv:
"Jeg havde samlet set tilstrækkelige digitale kompetencer i
mit første job" (pct.)
80
70
60
50
40
30
20
10
0
42
19
6
Meget uenig
19
11
Uenig
Hverken enig
eller uenig
Enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 104. Figuren medtager ikke ”ved ikke”-besvarelser (i alt 3 besvarelser).
136
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Meget enig
FIGUR 11.85
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål 7)
Procent
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvor vigtige erfølgende evner hos de
nyuddannede for din arbejdsplads? (pct.)
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
64
55
45
45
36
36
36 36
36
27
18
18
9
0
0
9
0
0
0
0
0
9
0
0 0
Kendskab til digitale At kunne søge videnAt kunne søge viden At kunne være
At kunne anvende
værktøjer, der
om nye digitale på internettet om kildekritiske over
digitalisering
kunne være en
værktøjer eller teorier og metoder for den viden, de kreativt til at løse
hjælp i jeres daglige teknologier, der med særlig relevans søger frem på
problemer eller
arbejde
kunne have særlig for jeres daglige
internettet
omsætte gode ideer
relevans for jeres
arbejde
til praksis
daglige arbejde
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
På en skala fra ”ikke vigtigt” til ”afgørende”, hvordan
vurderede du følgende evner hos de nyuddannede ved jobstart? (pct.)
90
80
73
70
73
64
Procent
60
45
50
45
36
40
36
30
18
20
10
9
0
18
9
18
9
0
9 9
0
9
0
0
9
0
0 0
0
Kendskab til digitale At kunne søge viden At kunne søge viden
værktøjer, der kunne
om nye digitale
på internettet om
være en hjælp i jeres
værktøjer eller
teorier og metoder
daglige arbejde
teknologier, der
med særlig relevans
kunne have særlig
for jeres daglige
relevans for jeres
arbejde
daglige arbejde
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
Vigtigt
At kunne være
At kunne anvende
kildekritiske over for digitalisering kreativt
den viden, de søger til at løse problemer
frem på internettet eller omsætte gode
ideer til praksis
Meget vigtigt
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 11. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”-besvarelser (i alt 2 besvarelser for spørgsmålene om niveau og 1 besvarelse for spørgsmålene om vigtighed).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
137
FIGUR 11.86
Nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål B1)
På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i
dit første job, til at.. (pct.)
90
80
Procent
70
60
50
40
31 32
23
30
20
10
36
32
20
25
17
13
8
32
6
5
11
2
0
... kende til digitale
... søge viden om nye digitale ... søge viden om teorier og
værktøjer, der kunne være værktøjer eller teknologier, metoder med særlig relevans
en hjælp i dit daglige
der kunne have særlig
for dit daglige arbejde på
arbejde.
relevans for dit daglige
internettet.
arbejde.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 104. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”-besvarelser (i alt 10 besvarelser).
FIGUR 11.87
Nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål B1 uddannelsesspecifik)
Procent
På en skala fra uøvet til ekspert, hvordan var dine evner, da du startede i dit
første job, til at.. (pct.)
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
40
36
29
18
30
13
9
25 27 23
18
11
1
0
24
4
30
19
10
3
... anvende digitale redskaber ... anvende digitale redskaber ... sætte dig ind i borgernes
... forståelse for, hvordan
med særlig relevans for dit til at dokumentere dit daglige evner og holdninger til digitale
borgeren instrueres i at
daglige arbejde, fx
arbejde, fx
redskaber, fx
anvende centrale digitale
omsorgssystem,
patientadministrativt system.
selvbetjeningssystemer,
redskaber på dit
telekommunikation eller
velfærdsteknologi eller
arbejdsområde, fx digitale
velfærdsteknologi, så som
videokommunikation.
redskaber, digitale
hjælpemidler, interaktive
hjælpemidler.
træningsprogrammer, apps
mv.
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 104. Figuren medtager ikke ”ved ikke”-besvarelser (i alt 32 besvarelser.).
138
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Ekspert
FIGUR 11.88
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål 8 & 9)
På en skala fra ”uøvet” til ”ekspert”, hvordan vurderede du følgende evner hos
de nyuddannede ved jobstart? (pct.)
90
82
80
64
Procent
70
55
60
50
36
40
27
30
18
20
10
9
9
0
27
18
9
9
0
9
0
9
9
0
0
0
At kunne anvende digitale
At kunne anvende digitale
At sætte sig ind i borgernes
At forstå, hvordan borgeren
redskaber med særlig relevans redskaber til at dokumentere evner og holdninger til digitale instrueres i at anvende centrale
for jeres daglige arbejde
jeres daglige arbejde
redskaber
digitale redskaber på jeres
arbejdsområde
Uøvet
Let øvet
Øvet
Rutineret
Ekspert
På en skala fra "ikke vigtigt" til ”afgørende”, hvor vigtige er disse evner for din
arbejdsplads? (pct.)
90
80
Procent
70
56
60
44
50
33
40
33
30
20
10
22
11
11
0
11
22
33 33
22
11
11
0
0
0
0
0
0
At kunne anvende digitale
At kunne anvende digitale
At sætte sig ind i borgernes
At forstå, hvordan borgeren
redskaber med særlig relevans redskaber til at dokumentere evner og holdninger til digitale instrueres i at anvende centrale
for jeres daglige arbejde
jeres daglige arbejde
redskaber
digitale redskaber på jeres
arbejdsområde
Ikke vigtigt
Lidt vigtigt
Vigtigt
Meget vigtigt
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 11. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”-besvarelser (i alt 1 besvarelse i spørgsmålene om niveau).
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
139
FIGUR 11.89
Nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål B2)
Procent
vor enig er du i følgende udsagn om dig selv?
(pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
80
60
59
51
38
37
18
1 0 1
Jeg er åben over for at
lære nye ting
Meget uenig
17
11
1 1 2
1 1
Jeg er nysgerrig
Jeg er lærenem
Uenig
Hverken enig eller uenig
19
2 2
Jeg opsøger naturligt
ny viden og metoder
Enig
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 104.
FIGUR 11.90
Nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål B3)
Hvor enig er du i følgende udsagn om dig selv?
"De digitale kompetencer, jeg havde, da jeg startede i mit første job,
havde jeg fordi.." (pct.)
70
60
48
Procent
50
45 46
35
40
30
13 15
20
10
25 22
21 19
22 22
15
14
6
7
5
1 3 4
0
Jeg havde lært det i min Jeg havde lært det på
praktik.
min teoretiske del af
uddannelsen.
Meget uenig
Uenig
Jeg havde lært det
gennem studiejob.
Hverken enig eller uenig
Enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 104. Figuren medtager ikke ”ved ikke”-besvarelser (i alt 11 besvarelser).
140
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
Jeg er vant til at
håndtere fx tablets,
smartphone, pc.
Meget enig
FIGUR 11.91
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål 12)
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har
ansat? (pct.)
100
91
90
80
64
Procent
70
55
60
45
50
45 45
40
30
18
20
10
9
0 0 0
18
9
0 0
0 0 0
0 0
0
De er åbne over for at
lære nye ting
Meget uenig
De er nysgerrige
Uenig
De er lærenemme
Hverken/eller
Enig
De opsøger ny viden
og metoder
Meget enig
Hvor vigtigt er følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat,
for jeres arbejdsplads? (pct.)
100
90
80
Procent
70
55
60
55
36
40
27
30
27
27
18
20
10
55
45
50
18 18
9
0 0
0 0
9
0
0 0
0
De er åbne over for at
lære nye ting
Ikke vigtigt
De er nysgerrige
Lidt vigtigt
Vigtigt
De er lærenemme
Meget vigtigt
De opsøger ny viden
og metoder
Afgørende
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 11.
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
141
FIGUR 11.92
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål 13)
Procent
Hvor enig er du i følgende udsagn om de nyuddannede, du har ansat:
”De digitale kompetencer, de havde ved jobstart, havde de fordi… ” (pct).
70
60
50
40
30
20
10
0
64
55
36
27
36
27
27
18
9
18
9
18
18
9
0
0
... de havde lært det i
deres praktik
... de havde lært det på
den teoretiske del af
deres uddannelse
Meget uenig
Uenig
0
0
… de havde lært det
gennem studiejob
Hverken/eller
Enig
0 0
… de var vant til at
håndtere digitale
redskaber, fx tablets,
smartphone, pc
Meget enig
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 11. Figuren medtager ikke ”ved ikke/”ikke relevant”-besvarelser (i alt 3 besvarelser).
FIGUR 11.93
Arbejdsgivere, der ansætter nyuddannede fra ergoterapeutuddannelsen (spørgsmål 14)
Oplever du, at der er nogle barrierer for de
nyuddannede i forhold til at opnå de tilstrækkelige
digitale kompetencer til at indgå på din
arbejdsplads? (pct.)
9
91
Ja
Nej
Kilde: DAMVAD 2014
Note: n = 11.
142
DIGITALE KOMPETENCER HOS VELFÆRDSUDDANNEDE | DAMVAD.COM
DK-1209 Copenhagen
Grensen
N-0159
Waterfront
ar
iadukten
23