Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Beskæftigelsen vokser – og der er grundlag for mere
Krisens tabte job kan genvindes
uden overophedning
Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 2013. I august
måned voksede beskæftigelsen med 3.900 personer og siden foråret 2013 er antallet af lønmodtagere vokset med 72.500 personer. Beskæftigelsen ligger dog fortsat markant under niveauet fra før krisen. Det er dog muligt at indhente de tabte job uden at løbe ind i problemer
med mangel på arbejdskraft. Både vismændene og Finansministeriet vurderer således, at arbejdsstyrken øges så meget, at beskæftigelsen igen kan komme tilbage på før-krise niveau
uden at vi får overophedning.
af Chefanalytiker Erik Bjørsted
30. oktober 2015
Analysens hovedkonklusioner
•
Lønmodtagerbeskæftigelsen er den seneste måned vokset med 3.900 personer og siden
foråret 2013, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen ramte bunden, er antallet af beskæftigede
lønmodtagere vokset med 72.500 personer.
•
Beskæftigelsen ligger dog fortsat ca. 107.600 personer under niveauet før krisen satte
ind.
•
Pga. den lave arbejdsløshed frygter mange, at det tabte antal job kan blive vanskeligt at
indhente igen pga. mangel på arbejdskraft.
•
Arbejdsudbuddet vokser dog i øjeblikket og både vismændene og Finansministeriet vurderer, at arbejdsudbuddet de kommende år vil vokse tilstrækkeligt til, at vi kan indhente
de tabte job uden der opstår overophedning, som følge af mangel på arbejdskraft.
Kontakt
Chefanalytiker
Kommunikationschef
Erik Bjørsted
Mikkel Harboe
Tlf. 33 55 77 15
Tlf. 33 55 77 28
Mobil 27 68 79 50
Mobil 28 36 87 50
[email protected]
[email protected]
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1 sal.
1651 København V
33 55 77 10
www.ae.dk
Beskæftigelsen vokser – og der er grundlag for mere
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Beskæftigelsen er fortsat langt fra før-krise niveau
Lønmodtagerbeskæftigelsen er den seneste måned vokset med 3.900 personer, og siden lønmodtagerbeskæftigelsen ramte bunden i foråret 2013, er antallet af beskæftigede lønmodtagere vokset med
72.500 personer.
På trods af fremgangen er beskæftigelsen dog fortsat ca. 107.600 personer under niveauet før krisen
satte ind. Det fremgår af figur 1.
Pga. den relativt lave arbejdsløshed på 123.500 fuldtidspersoner, svarende til 4,5 pct. af arbejdsstyrken, er mange derfor begyndt at frygte for flaskehalse og mangel på arbejdskraft, så det bliver vanskeligere at indhente de tabte job.
Arbejdsstyrken vokser dog i øjeblikket. Det betyder godt nok, at arbejdsløsheden ikke falder helt så
kraftigt, som beskæftigelsen vokser, men omvendt betyder det også, at opsvinget på arbejdsmarkedet
er mere langtidsholdbart og der derfor går længere tid før vi løber tør for arbejdskraft.
Figur 1. Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen og bruttoledigheden
Bruttoledighed
(1.000 pers.)
Beskæftigelse
(1.000 pers.)
180.000
2.800
120.000
2.700
60.000
2.600
0
2.500
07
08
09
10
11
12
13
14
15
Bruttoledighed (Venstre akse, 1.000 pers.)
Lønmodtagerbeskæftigelse (Højre akse, 1000 pers.)
Anm.: Data er korrigeret for sæsonudsving.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
De seneste år har vi i Danmark tillige gennemført arbejdsmarkedsreformer, som løfter arbejdsstyrken
markant de kommende år. Det gør faktisk at både vismændene og Finansministeriet vurderer, at det ér
muligt at få beskæftigelsen tilbage på 2008-niveau, og dermed indhente det tab af arbejdspladser,
som vi oplevede under krisen.
Bl.a. pga. arbejdsmarkedsreformerne vurderer Finansministeriet, at den strukturelle beskæftigelse –
dvs. den beskæftigelse, som er mulig uden at lønstigningerne accelererer pga. mangel på arbejdskraft i 2017 vil svare til antallet af beskæftigede i 2008.
2
Beskæftigelsen vokser – og der er grundlag for mere
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning
I 2017 vil 2008-niveauet i beskæftigelsen således iflg. Finansministeriets beregninger være muligt
uden fare for overophedning, fordi arbejdsstyrken de kommende år vokser markant – bl.a. som følge af
vores arbejdsmarkedsreformer. Det er illustreret i figur 2.
Figur 2. Finansministeriets vurdering af faktisk og den strukturelle/potentielle beskæftigelse
1.000 personer
2.900
1.000 personer
2.900
I 2017 er 2008-niveuet i beskæftigelsen muligt uden accelererende lønstigninger
2.850
2.850
2.800
2.800
2.750
2.750
2.700
2.700
2.650
2.650
2.600
2.600
2.550
2.550
2.500
2.500
2.450
2.450
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Faktisk beskæftigelse
Strukturel beskæftigelse
Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet, Konvergensprogram 2015.
Vismændene er endnu mere optimistiske i deres vurdering. Vismændene vurderer således, at den
strukturelle beskæftigelse allerede nu ligger lidt over 2008-niveauet i den faktiske beskæftigelse.
Fuld beskæftigelse i dag vil altså med vismændenes vurdering omtrent svare til antallet af beskæftigede før krisen. Det fremgår af figur 3.
Figur 3. Vismændenes vurdering af faktisk og strukturel/potentiel beskæftigelse
1.000 personer
1.000 personer
3.000
2.900
3.000
Vismændene vurderer, at den strukturelle beskæftigelse allerede nu
svarer til 2008-niveauet i den faktiske beskæftigelse
2.900
2.800
2.800
2.700
2.700
2.600
2.600
2.500
2.500
2.400
2.400
80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 22 24
Faktisk beskæftigelse
Strukturel beskæftigelse
Kilde: AE på baggrund af Det Økonomiske Råd, Efteråret 2015.
3
Beskæftigelsen vokser – og der er grundlag for mere
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Det kommer til at tage tid at indhente de tabte arbejdspladser
Selvom strukturerne i dansk økonomi er så gode, at det godt kan lade sig gøre at indhente de tabte arbejdspladser uden at løbe ind i problemer med mangel på arbejdskraft, vil det dog tage tid at indhente
det tabte. Iflg. Finansministeriet og vismændene har vi først omkring 2018 indhentet det tabte antal
arbejdspladser.
De seneste jobindikatorer viser også, at arbejdsmarkedet ikke accelererer så hurtigt i øjeblikket. Antallet af nye jobannoncer vokser således i et moderat tempo i forhold til antallet af arbejdsløse. Det fremgår af figur 4, som viser antallet af nye jobannoncer i Jobindex i forhold til antallet af bruttoledige.
Som det fremgår, er væksten i antallet af nye jobannoncer pr. arbejdsløse noget lavere end den var i
midten af 00’erne, hvilket var i kølvandet på krisen, der fulgte efter den bristede dot.com boble i begyndelsen af 00’erne.
Dertil kommer, at der reelt er flere ledige ressourcer på arbejdsmarkedet end bruttoledigheden tilsiger.
Bl.a. er der en del arbejdsløse, som ikke er registreret som arbejdsløse, men som ønsker et arbejde, og
som også står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Ser man i stedet på antallet af nye jobannoncer pr. arbejdsløs, hvor man anvender AKU-ledigheden,
som også fanger arbejdsløse, som ikke er registreret som arbejdsløse, fremgår det, at væksten i antallet af nye jobannoncer pr. arbejdsløs faktisk er endnu langsommere og ligger markant under niveauet
før krisen satte ind. Det fremgår ligeledes af figur 4.
Figur 4. Udviklingen i antallet af nye jobannoncer pr. arbejdsløs
Antal
Antal
0,5
0,5
0,4
0,4
0,3
0,3
0,2
0,2
0,1
0,1
0,0
0,0
03
04
05
06
07
08
09
Nye jobannoncer pr. bruttoledig
10
11
12
13
14
15
Nye jobannoncer pr. AKU-ledig
Anm.: Data er sæsonkorrigeret.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og Jobindex.
4
Beskæftigelsen vokser – og der er grundlag for mere
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Der er ikke tegn på flaskehalse her og nu
Når beskæftigelsen iflg. Finansministeriet og vismændene fortsat ligger markant under den strukturelle/potentielle beskæftigelse, tyder det ikke umiddelbart på, at der er optræk til flaskehalse her og nu.
Antallet af rapporterede problemer med at rekruttere arbejdskraft er også stadigvæk meget begrænset, ligesom lønstigningerne er moderate.
Meldingerne om flaskehalsproblemer her og nu harmonerer også meget dårligt med, at antallet af opslåede stillinger i de arbejdsløses jobportal, Jobnet, hvor arbejdsløse, som en del af deres rådighedsforpligtigelse, skal tjekke, om der er ledige stillinger, stadigvæk er meget lavt.
Det gælder bl.a. inden for hotel, restauration, køkken, kantine samt rengøring, ejendomsservice og renovation, som ellers er områder, hvor der fra tid til anden i medierne, bliver meldt om vanskeligheder
med at skaffe arbejdskraft.
Udbuddet af ledige job i Jobnet er også meget lavt inden for transport, post, lager og maskinførerarbejde, industriel produktion samt jern, metal og auto. Det fremgår af figur 5A og 5B.
Figur 5A. Ledige stillinger i Jobnet
Figur 5B. Ledige stillinger i Jobnet
Antal
Antal
Antal
Antal
5.000
5.000
1.800
1.800
4.000
1.600
1.600
1.400
1.400
4.000
3.000
3.000
1.200
1.200
2.000
2.000
1.000
1.000
1.000
1.000
800
800
600
600
0
0
04
05
06
07 08 09 10 11 12 13
Hotel, restauration, køkken, kantine
14
15
400
400
200
200
0
Rengøring, ejendomsservice og renovation
Transport, post, lager- og maskinførerarbejde
Anm.: Data er sæsonkorrigeret
Kilde: AE pba.STAR
0
04
05
06
07
08
09
Jern, metal og auto
10
11
12
13
14
15
Industriel produktion
Anm.: Data er sæsonkorrigeret.
Kilde: AE pba. STAR
Endelig kan det også konstateres, at ledigheden blandt nyuddannede fortsat er relativt høj. Det fremgår
af figur 6A og 6B, som viser udviklingen i andelen af længerevarende ledige for nyuddannede fra 1994
til 2014. De nyuddannede er opgjort på rullende årgange, hvor fx. 2014 dækker 1. juli 2013 frem til 30.
juni 2014.
Som det fremgår, er andelen af nyuddannede, der går direkte ud i mindst 26 ugers ledighed, ikke er faldet. Tværtimod er der en lille stigning fra årgang 2013 til 2014. Således går ca. hver syvende nyuddannet ud i mindst 26 ugers arbejdsløshed, hvilket også i historisk perspektiv er en meget høj andel.
Når man opdeler på uddannelsesniveau er det også tydeligt, at de nyuddannede fortsat er plaget af høj
arbejdsløshed. For personer med en lang videregående uddannelse har knap hver femte således været
arbejdsløs i mere end 26 uger.
Bedst går det for de nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse, hvor 11,3 pct. af de nyuddannede
går ud i mindst 26 ugers arbejdsløshed, hvilket dog i historisk perspektiv fortsat er en meget høj andel.
5
Beskæftigelsen vokser – og der er grundlag for mere
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Figur 6A. Halvt års ledighed for nyuddannede
Pct.
Pct.
25
25
20
20
15
15
10
10
5
5
16
16
14
14
12
12
10
10
8
8
6
6
4
4
2
2
0
0
94
96
98
00
02
04
06
08
10
12
Figur 6B. Ledige nyuddannede opdelt på udd.
Pct.
14
Total
Anm.: Figuren viser andelen af nyuddannede fra den pågældende årgang, der har
været ledige i mindst 26 sammenhængende uger begyndende fra senest 5 uger efter
endt uddannelser. Opdelt på årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Ekskl. nyuddannede, der er i gang med en ny uddannelse.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (version juni 2015).
Pct.
0
0
94
96
98
EUD
00
02
04
KVU
06
08
10
MVU
12
14
LVU
Anm.: Figuren viser andelen af nyuddannede fra den pågældende årgang, der har
været ledige i mindst 26 sammenhængende uger begyndende fra senest 5 uger efter
endt uddannelser. Opdelt på årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Ekskl. nyuddannede, der er i gang med en ny uddannelse.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (version juni 2015)
Samlet må man konkludere, at meldingerne om flaskehalsproblemer på det danske arbejdsmarked her
og nu synes noget overdrevne. Dermed selvfølgelig ikke sagt, at der ikke kan være lokale lommer på
det danske arbejdsmarked, hvor der kan være vanskeligheder med at skaffe den ønskede arbejdskraft.
Fokus på arbejdsstyrkens kvalitet
Mens vi her og nu ikke synes at mangle arbejdskraft kan der om nogle år godt vise sig nogle underliggende ubalancer på arbejdsmarkedet, hvor vi får overskud af ufaglært arbejdskraft, og omvendt kommer til at opleve mangel på uddannet arbejdskraft.
Uddannelse og produktivitet skal derfor op i et højere gear. Den nye regering skal derfor have fokus på
reformer, som øger arbejdsstyrkens kvalifikationer, så vi om nogle år undgår mangel på uddannet arbejdskraft og får løftet vores produktivitetsvækst.
Det er derfor vigtigt, at regeringen retter fokus på kvaliteten af vores arbejdsstyrke og prioriterer uddannelse og opkvalificering, som er afgørende for, at vi også på langt sigt kan få løftet vores velstand.
6