Kommunikation i kontekst
KØBENHAVNS UNIVERSITET Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Karen Blixensvej 4 Tlf: 35 32 41 00 Studienr.: fwb878 Navn: Kristine Hansen e-mail: [email protected] Telefonnr.: 28768222 Eksaminator: Stine Lomborg NB! Udfyldes, hvis I skriver sammen i gruppe Studienr.: xrb178, znm307, vtd963 Navn: Natascha Thuesen, Simone Skogen Lassen, Ida Dilling Møller e-mail: [email protected], [email protected], [email protected] Telefonnr.: 26350992, 81714737, 26246220 Antal normalsider (en side=2400 enheder inkl. mellemrum:(Se studieordning) 43,9 Antal typeenheder (inkl. Skriftlig hjemmeopgave: og opgave med mundtlig opfølgning x mellemrum) Begge dele skal opgives. 105.412 Antal normalsider (en side=2400 enheder inkl. mellemrum:(Se studieordning) Antal typeenheder (inkl. mellemrum) Begge dele skal opgives. Synops/materiale: Bacheloreksamen: Modul nr.: (Eks. Modul 1) Modul 7 Modulets titel: Kommunikation i kontekst (Eks. ”Audiovisuel Kommunikation” ) Januareksamen år: Junieksamen år: x Overbygningseksamen: 2012-ordn.: Studiedel nr.: ¼ årsværk: ½ årsværk: Studieelementets navn: Januareksamen år: Junieksamen år: Macintosh HD:Users:NataschaThuesen:Dropbox:Studiegruppe:KIK:Formelle forsider:Kristine.doc Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt EKSAMENSOPGAVE 2014 FRAVÆRENDE TILSTEDEVÆRELSE KOMMUNIKATION I KONTEKST 02.06.2014 Anslag: 105.412 Antal fælles anslag: 44.332 BA- Kommunikation og IT Københavns Universitet KUA 1 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt GRUPPE: IDA DILLING KRISTINE HANSEN SIMONE SKOGEN NATASCHA THUESEN 2 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING -‐ FÆLLES ...................................................................................... 6 2. BEGREBSAFKLARING -‐ FÆLLES ........................................................................ 7 2.1 MOBIL KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI OG MOBILTELEFONEN -‐ fælles ................................................ 7 2.2 HVERDAGSLIV -‐ fælles ................................................................................................................................... 8 2.3 NORMER -‐ fælles ............................................................................................................................................ 8 2.4 SAMTALEN -‐ fælles ........................................................................................................................................ 9 3. TEORI ................................................................................................................ 9 3.1 HISTORISK PERSPEKTIV -‐ NATASCHA ........................................................................................................ 9 3.1.1 Fra skrift til hypertekst -‐ FÆLLES .................................................................................................... 9 3.1.2 Fra telegraf til smartphone -‐ NATASCHA .................................................................................... 10 3.2 RITUALER I INTERPERSONEL KOMMUNIKATION -‐ KRISTINE .............................................................. 12 3.2.1 Ritualer i hverdagens interaktioner -‐ Kristine ...................................................................... 12 3.2.2 Interpersonelle ritualer i medieret form -‐ Kristine ............................................................. 13 3.3 MULTITASKING -‐ IDA .................................................................................................................................. 14 3.3.1 Kognitiv-‐ & social multitasking -‐ Ida .......................................................................................... 15 3.3.2 Volumen-‐metaforen -‐ Ida ................................................................................................................ 15 3.4 TRANSKONTEKSTUALITET -‐ SIMONE ...................................................................................................... 16 4. VIGNET -‐ EN EMPIRISK UNDERSØGELSE -‐ FÆLLES .......................................... 19 5. HISTORISK ANALYSE ........................................................................................ 21 5.1 TANKEMØNSTRE -‐ FÆLLES ......................................................................................................................... 21 5.2 DET SKREVNE SPROGS UDVIKLING OG TANKEMØNSTRE -‐ KRISTINE .................................................. 22 5.2.1 Hypermediets påvirkning af tankemønstre -‐ IDA ................................................................. 23 5.3 TELEKOMMUNIKATIONENS UDVIKLING OG TRANSKONTEKSTUEL AGENTIVITET -‐ FÆLLES .......... 25 3 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt 5.3.1 Telegrafen -‐ NATASCHA ..................................................................................................................... 25 5.3.2 Fastnettelefonen -‐ Natascha ........................................................................................................... 26 5.3.3 Mobiltelefonen -‐ SIMONE ................................................................................................................... 27 5.4 TANKEMØNSTRE & TRANSKONTEKSTUEL AGENTIVITET -‐ FÆLLES ................................................... 28 6. TEORETISK ANALYSE ....................................................................................... 29 6.1 SOCIAL MULTITASKING -‐ IDA ..................................................................................................................... 30 6.1.1 Volumen-‐kontrol i samtalesituationen -‐ Ida ........................................................................... 30 6.2 AT VÆRE FRAVÆRENDE TILSTEDE -‐ SIMONE ......................................................................................... 32 6.3 SAMTALENS RITUALER -‐ KRISTINE ......................................................................................................... 33 6.4 FLERE KONTEKSTER -‐ FLERE ROLLER -‐ NATASCHA .............................................................................. 35 7. HOLDNINGSANALYSE ....................................................................................... 37 7.1 FORVENTNINGER TIL ADFÆRD -‐ NATASCHA .......................................................................................... 38 7.1.1 Høflighedsnormer -‐ Natascha ....................................................................................................... 38 7.1.2 Mobiltelefonen -‐ et fast element -‐ Natascha ........................................................................... 39 7.2 MOBILTELEFONEN -‐ ET FORSTYRRENDE ELEMENT? -‐ KRISTINE ....................................................... 40 7.2.1 Negativt ladede holdninger -‐ Kristine ........................................................................................ 40 7.2.2 Positivt ladede holdninger -‐ Kristine ......................................................................................... 42 7.3 OPKALD OG USYNLIGE HANDLINGER -‐ IDA .............................................................................................. 43 7.3.1 Indholdsbestemte normer -‐ Ida ..................................................................................................... 43 7.3.2 Synlighed -‐ Ida ....................................................................................................................................... 44 7.3.3 Signalværdi og faste egenskaber -‐ FÆLLES ............................................................................ 45 7.4 KONTEKSTAFHÆNGIGE SYNSPUNKTER -‐ SIMONE ................................................................................. 46 7.4.1 Arbejdsrelateret kontekst -‐ Simone ........................................................................................... 46 7.4.2 Ved middagsbordet -‐ Simone ........................................................................................................ 47 7.2.3 Cafébesøg -‐ Simone ............................................................................................................................ 47 7.4.4 Større socialt arrangement -‐ Simone ........................................................................................ 48 8. DISKUSSION -‐ FÆLLES ...................................................................................... 50 8.1 DUALISTISK STRUKTURATION -‐ FÆLLES .................................................................................................. 50 8.2 MOBILTELEFONENS INDFLYDELSE -‐ FÆLLES ......................................................................................... 51 8.3 TRANSKONTEKSTUEL AGENTIVITET -‐ HVORVIDT ER DET MULIGT? -‐ FÆLLES .................................. 53 4 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt 9. METODISK REFLEKSION -‐ FÆLLES ................................................................... 55 9.1 SAY-‐DO-‐KONFLIKT -‐ FÆLLES ...................................................................................................................... 55 9.2 OPSÆTNING -‐ FÆLLES ................................................................................................................................ 56 10. KONKLUSION -‐ FÆLLES ................................................................................. 58 11. LITTERATUR ................................................................................................. 60 BILAG 1 -‐ VIGNETTER .......................................................................................... 65 BILAG 2 -‐ BESVARELSER PÅ DEN EMPIRISKE UNDERSØGELSE ............................. 68 NB: Alle indledninger og delkonklusioner tæller med i den fælles optælling 5 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt 1. INDLEDNING Du befinder dig midt i en samtale. Pludseligt indtræffer der en bemærkelsesværdig stilhed og al opmærksomhed fra dig fordufter. Din samtalepartner hiver sin telefon frem – måske fordi den vibrerede; måske fordi man pludseligt kom i tanke om noget. Grunden er ofte ukendt, men jeres samtale sættes utvivlsomt på standby. Ovenstående er et typisk eksempel på den moderne samtale, hvor mobiltelefonen efterhånden er blevet en uundgåelig tredjepart, hvilket opfattes forstyrrende af de fleste: ”Når sådan et lille apparat pludselig bryder ind i den interaktion, vi har med et andet menneske, så opleves det af den person, der sidder tilbage, som om kommunikationen bryder sammen. Samtalen bliver afbrudt, og det gør det ekstra irriterende, at kun den ene person ved, hvad afbrydelsen går ud på,” Anders Colding-‐Jørgensen, ekspert i sociale medier (”Smartphones gør os uhøflige,” 2012). Som Richard Ling beskriver, befinder vi os på nuværende tidspunkt i en mellemfase, hvor de sociale spilleregler for brugen af mobiltelefonen i samtalen endnu ikke ligger fast (ibid). Det er dette spændingsfelt, denne opgave ønsker at tage fat i ud fra følgende problemformuerling: Hvordan udfordrer transkontekstuel agentivitet den interpersonelle kommunikations normer? Problemformuleringen lader sig besvare via teoretiske og empiriske analyser og refleksioner, hvor der gennemgående gøres brug af Helles (2009) begreb om transkontekstuel agentivitet. Ud fra et historisk perspektiv analyseres der, med fokus på mediet som miljø (Meyrowitz, 1997), hvorledes historieudviklingens kommunikative teknologier har påvirket menneskets tankemønstre samt muligheden for at agere transkontekstuelt. Dette 6 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt analyseafsnit trækker især på historiske perspektiver fra Eisenstein (1968) og Briggs & Burke (2005). Væsentlige pointer fra ovennævnte analyse overføres i det følgende afsnit, som undersøger hvordan menneskets transkontekstuelle optræden og non-‐lineære tankemønster har indflydelse på den interpersonelle kommunikation, som den udformer sig i samtalesituationer. Teoretikere som Ling (2004; 2008), Baron (2002; 2008; 2010) og Gergen (2002) anvendes i analysen til at belyse konsekvenser ved den transkontekstuelle agentivitet. Som afsluttende analyse undersøges det hvorvidt, det må findes socialt acceptabelt at optræde transkontekstuelt i interpersonel kommunikation samt hvordan dette kan være et udtryk for eksisterende normer. Dette analyseafsnit er baseret på en scenariebaseret vignetundersøgelse med 27 respondenter. De tre analyseafsnit danner grundlag for en refleksion og diskussion af opgavens metodiske tilgang. Herudover diskuteres det om mobiltelefonen bidrager som et positivt eller negativt element i samtalesituationer, samt hvorvidt begrebet transkontekstuel agentivitet kan operationaliseres. 2. BEGREBSAFKLARING I følgende afsnit vil vi afklare begreber som anvendes løbende i opgaven for at skabe en fælles forståelse for, hvordan begreberne forstås og anvendes i opgavens sammenhæng. 2.1 Mobil kommunikationsteknologi og mobiltelefonen Mobil kommunikationsteknologi bruges i opgaven som en paraplybetegnelse for teknologi, der ikke er knyttet til en fysisk lokation og som understøtter kommunikation. Særligt har opgaven fokus på mobiltelefonen. Mobiltelefonen, som vi kender den i traditionel forstand med opkald og SMS, har i 00’erne udviklet sig til et multi-‐device, smartphonen (Hatuka & Toch, 2014). Smartphonen kombinerer internettet med telefonen samt et utal af andre multimediefunktioner (Lee, 2013). Denne opgave har ikke til formål 7 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt at komme nærmere ind på, hvordan forskellen på mobiltelefonen og smartphonen forholder sig. Da smartphonen som bekendt kan betragtes som en mobiltelefon, er det “mobiltelefon” der bliver brugt som fælles betegnelse for de to teknologier i opgaven. 2.2 Hverdagsliv Gennem denne opgave arbejder vi med hverdagslivet som kontekst og ser i den forbindelse på, hvordan mobiltelefonen fungerer som en indlejret del i hverdagens sociale kontekster. En klassisk teoretisk tilgang til hverdagslivet, domestication theory, benyttes i undersøgelser af, hvordan mennesker anvender medier og inkorporerer dem i hjemmet som en del af hverdagen (Bakardjieva, 2011). Da domestication theory begrænser sig til at fokusere på mediebrug i hjemmet, er denne teori en smule snæver at anvende som teoretisk vinkel på vores kontekst. Vi ønsker at beskæftige os med brugen af mobiltelefonen i hverdagslige kontekster både inden og udenfor hjemmets fire vægge og vi lader os derfor i stedet inspirere af Lings tilgang til hverdagslivet. Ling beskæftiger sig bl.a. med, hvordan hverdagens interaktioner i høj grad er påvirket af at være: “anytime-‐ anywhere-‐for-‐whatever-‐reason” (Ling, 2004: 85). I den forbindelse fokuserer han på, hvordan karaktertræk fra hverdagens interpersonelle interaktioner i klassisk forstand, går igen i den medierede kommunikation (Ling, 2008). Inspireret af Ling, ser vi hverdagslivet som en underliggende kontekst, fremfor at se det som en analytisk vinkel. 2.3 Normer Individets brug af mobiltelefonen i hverdagslige sammenhænge, er forbundet med en række normer for, hvordan det er acceptabelt at bruge den i forskellige kontekster. I denne opgave arbejder vi ud fra en forståelse af, at normer er: ”Forventninger til og retningslinjer eller standarder for adfærden,” (Normer, n.d.). Denne definition supplerer vi med Lings undersøgelser omkring god etikette i brugen af mobiltelefoner, hvor han pointerer at: ”[…] the mobile telephone is also a new tool that is playing with existing norms,” (Ling, 2004: 81). Ritualer vil på samme måde som normer, ses som forventninger til menneskets adfærd i forskellige sammenhænge. 8 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt 2.4 Samtalen Opgavens problemformulering søger svar på, hvordan den interpersonelle kommunikations normer udfordres af transkontekstuel agentivitet. Interpersonel kommunikation fungerer da som en paraplybetegnelse for ansigt-‐til-‐ansigts kommunikation, hvor der i opgavens sammenhæng fokuseres på samtalesituationer. Samtale og samtalesituationer, forstås i opgaven som én eller flere individer, der kommunikerer verbalt med hinanden i et socialt fysisk rum. 3. TEORI 3.1 Historisk perspektiv Følgende afsnit vil kort opridse et mediehistorisk perspektiv for hhv. de skriftbaserede og telekommunikative mediers udvikling. Opdelingen er til for, at hver af disse udviklinger senere kan analyseres i forhold til, hvorledes medier har indflydelse på individets tankemønster og transkontekstuel ageren. Dette vil ske med hovedfokus på mediets rumlige og tidslige egenskaber, inspireret af Harold Innis forskning (Finnemann, 1997). 3.1.1 Fra skrift til hypertekst Walter Ong beskæftiger sig i særdeleshed med skrift-‐ og printkulturer, som giver et indblik i udviklingen af de første skriftbaserede medier (Ong, 1982; 1984). Udviklingen fra oral kultur til skriftkultur gjorde det muligt for mennesket at dokumentere tanker og derefter analysere, redigere, reflektere og kritisere dem, før de blev kommunikeret ud til andre (ibid; Baron, 2001). Yderligere gjorde muligheden for at kunne dokumentere viden, at mennesket ikke længere var begrænset af dets egen hukommelse (Baron, 2001). 9 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Ong mener dermed, at skriftsproget skaber en fysisk tilstedeværelse af menneskets sprog (1982) og pointerer yderligere at skrift er en teknologi, der forandrer tankegangen (Baron, 2001: 10). Som videreudvikling af skriftkulturen, kom Gutenbergs opfindelse af trykpressen i 1450’erne til at få stor betydning for mediernes udvikling. Mennesket havde nu mulighed for at kunne printe og dermed kopiere skrift, så man i højere grad end før, kunne dele viden gennem det trykte medie (Briggs & Burke, 2005). Ser man på det skrevne sprogs udvikling i nyere tid, er det relevant at inddrage computeren som medie. Det første forsøg på at sende information mellem to computere fandt sted i 1969 (Rainie & Wellman, 2012). Dette skulle vise sig at være starten på e-‐ mailens og internettets oprindelse i hhv. 1971 og 1989 (ibid). Med internettets fremkomst skete der igen en udvikling i det skrevne sprog, hvor fænomenet hypertekst blev introduceret. Med hyperaktive skriftelementer og andre trykbare funktioner affordre mediet nu at blive interageret med og den skrevne tekst følger nu i højere grad en non-‐lineær struktur, hvor det var muligt at “springe rundt” mellem tekster (Jensen, 1998). Gennem dette oprids af det skrevne sprog, anvendes Ong (1982; 1984) til at give et indblik i udviklingen fra skrift til print. Han tages dog ikke med videre gennem opgaven, da hans teorier er begrænset af, ikke at fokusere på hvordan mediet påvirker det sociale liv (Gergen, 2002). Mediets påvirkning af det sociale liv er netop et af vores fokusområder, som vi behandler gennem opgaven. Grunden hertil er, at vi er interesserede i mobile kommunikationsteknologiers indflydelse på interpersonel kommunikation i hverdagslivet. 3.1.2 Fra telegraf til smartphone Telegrafen anses for at være det første elektroniske gennembrud på telekommunikationsområdet, som gjorde det muligt at overlevere beskeder fra kontorer til kontorer (Briggs & Burke, 2005; Ling, 2008; Finnegan, 2014: 264). Allerede i 1635 beskrev Schwenter et system styret af magnetiske nåle (Winston, 1998: 21). Dog var det først i 1837 den første telegrafiske besked blev sendt mellem nogle af de første succesfulde opfindere, William Fothergill Cooke og Charles Wheatsone (Briggs & 10 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Burke, 2005: 112). Ifølge Briggs og Burke (2005) blev telegrafen primært anvendt til praktiske gøremål, hvor det først var i forbindelse med opfindelsen af telefonen, at kommunikationen blev opfattet som noget socialt, hvor man kunne vedligeholde kontakter gennem (Laursen, 2008; Winston, 1998). Det første telefoniske opkald blev foretaget i 1876 af opfinderen Graham Bell (Briggs & Burke, 2005; Winston, 1998: 39), men opnåede først momentum i Danmark i slutningen af 1800 tallet (Laursen, 2008; Wistoft, 2007: 30). I forbindelse med at telekommunikationen blev mobil, da mobiltelefonen blev opfundet i slutningen af 1900-‐tallet, blev det muligt at ringe til bestemte personer i stedet for bestemte lokaliteter (Ling, 2008). I midt til slut 00’erne skete der en forvandling i forbindelse med smartphonens opfindelse (ibid: 91). Forvandlingen fra den traditionelle mobiltelefon til smartphonen, har medført at den mobile teknologi har ændret sig fra hovedsageligt at affordre opkald og sms til at være et multifunktionelt device (Hatuka & Toch, 2014). Forskellen på mobiltelefon -‐ som vi kender den i oprindelig forstand -‐ og smartphonen kan udpensles ved at kigge på mediet som miljø, jf. Meyrowitz(1997). Som Hatuka & Toch beskriver det, er smartphonen til forskel for mobiltelefonen “ [..] a phone with high-‐speed Internet connectivity, independent application installation, graphical user interface, and messaging capabilities” (2014:5). Smartphonen er den nyest udviklede teknologi, der har opnået momentum i Danmark inden for telekommunikationens historie, og det er hermed smartphonen der er sat i fokus i opgavens sammenhæng. Ling (2008) anvender et mere sociologisk perspektiv på udviklingen fra telegraf til mobiltelefon, hvor han ser på hvorledes kommunikationsteknologier anvendes i sociale kontekster. I modsætning hertil findes Winston (1998), som beskriver teknologiens udvikling i mere teknologisk forstand uden videre at overveje hvilke sociale konsekvenser, der kan være forbundet med den pågældende teknologi. Denne opgave vil senere fokusere på den mobile kommunikationsteknologis indflydelse på sociale kontekster, hvorfor bl.a. Ling (2008) hovedsageligt vil blive anvendt videre i opgaven. Ovenstående historiske oprids er til for at give læseren et overblik over hvilke telekommunikations teknologier, der formede andre. 11 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt 3.2 Ritualer i interpersonel kommunikation Interpersonel kommunikation er i klassisk forstand kommunikation, der udspiller sig mellem to eller flere personer, som befinder sig i samme tid og rum. Interaktionen mellem personerne foregår ansigt til ansigt, enten som verbal eller non-‐verbal kommunikation (Hjarvard, 1997). Hjarvard peger dog på, at der kan trækkes paralleller mellem disse typiske karaktertræk fra klassisk interpersonel kommunikation og over til medieret kommunikation (ibid). Han mener, at de klassiske karakteristika kan siges at blive genetableret i medieret kommunikation (ibid). Den interpersonelle kommunikation er i klassisk forstand ofte forbundet med en række kommunikative ritualer. Er det fx første gang du møder en person, kan en rituel handling som et håndtryk, være med til at skabe et godt fælles fundament for videre interpersonel interaktion (Ling, 2008). En sådan form for non-‐verbal rituel kommunikation, kan ses som katalysator for et videre engagement og samtidig gøre, at man lettere undgår akavede situationer i de samtaler man indgår i (ibid). Kommunikative ritualer kan både ses ud fra et mikroskopisk og makroskopisk perspektiv, hvilket vil blive eksemplificeret nedenfor (ibid). 3.2.1 Ritualer i hverdagens interaktioner Ling beskæftiger sig med to typer af kommunikative ritualer, som på den ene side er Émile Durkheims specialiserede gruppe-‐ritualer og på den anden Erving Goffmans mere banale hverdagsritualer (ibid). Durkheim beskæftiger sig med, hvordan ritualer kan opretholde og skabe en social struktur og hans teori om ritualer kan derfor siges at være på et makroskopisk niveau (ibid). Han pointerer fx at individer udfører kommunikative ritualer for at opnå kollektiv accept (ibid: 43) og for at skabe tilhørsforhold til en bestemt gruppe i samfundet, må man:”shout the same cry, say the same words, and perform the same action” (Durkheim, 1995: 231-‐232). Ud fra Durkheims syn handler kommunikative ritualer derfor ikke kun om, hvad man siger. Ritualerne handler i ligeså høj grad om, hvordan man på bedst mulig vis, giver udtryk for, at man ønsker at styrke den sociale sammenhængskraft i samfundet (ibid). 12 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Goffman var inspireret af Durkheim og arbejdede videre med ritualer i interpersonel kommunikation (ibid). Ved at fokusere på de kommunikative ritualer i hverdagslivet, har Goffman imidlertid et mere mikroskopisk perspektiv. Den interpersonelle kommunikation er gennemsyret af kommunikative ritualer, som når man fx hilser og tager afsked, agerer på en restaurant, interagerer med kassedamen etc. Interpersonelle kommunikative ritualer kan også blot være anerkendende nik, hvor det pointeres at: “The gestures which we sometimes call empty are perhaps in fact the fullest things of all,” (Goffman, 1956: 497). Disse små rituelle interaktioner, skabt af individet selv, skaber en social orden og er med til at man undgår pinlige øjeblikke i samtale-‐situationer (Goffman, 1967). Goffman arbejder yderligere med begreberne deference og demeanor i interpersonel kommunikation (1956). Førstnævnte begreb handler om, hvordan der kan være forskel i måden man interagerer på, alt efter hvem man står overfor, mens demeanor handler om, hvordan man præsenterer sig selv (ibid). Kobles disse begreber på Goffmans teater-‐ metafor, vil det være på back-‐stage at man arbejder med sig selv via demeanor og på front-‐ stage at man læser sit publikum og dermed arbejder med deference. Samtidig kan der her drages paralleller til Goffmans teori om embarrassment og facework (Goffman, 1967; Ling, 2008: 104). Taber individet ansigt, kan vedkommende først komme tilbage til demeanor, når der er lagt en strategi for at reparere ansigtet. Dette løser sig nemmest, hvis gruppen man interagerer med, hjælper individet tilbage på sporet vha. facework (ibid). 3.2.2 Interpersonelle ritualer i medieret form På samme måde som Hjarvard, peger Ling på, hvordan karakteristika fra interpersonel kommunikation, samt de indlejrede ritualer, kan overføres til medieret kommunikation. Ling forholder sig til, hvordan Durkheims teorier om ritualer kan medieres, men her mener han ikke umiddelbart, at teorien om gruppe-‐specialiserede ritualer lægger op til det. Han pointerer dog at mobile kommunikationsteknologier formodentlig kan skabe nye kanaler for kultiverende social kontakt, hvorigennem gruppe-‐specialiserede ritualer kan praktiseres (Ling, 2008: 56). Ling mener derimod, at Goffmans teorier om hverdagslige ritualer i interpersonelle interaktioner, i langt højere grad kan overføres til medieret kommunikation, da mange af 13 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt de typiske ansigt til ansigt interaktioner efterhånden også foregår gennem medier (Ling, 2008: 59). Da vi arbejder ud fra hverdagslivet som kontekst, finder vi det derfor relevant i denne opgave, at fokusere på Goffman og Lings mikroskopiske perspektiv på kommunikative ritualer i interpersonel kommunikation. 3.3 Multitasking I almen forstand dækker begrebet multitasking over at gøre flere ting på én gang. Neuropsykologisk forskning viser imidlertid, at multitasking i den klassiske forstand, er en mytisk forestilling, da den menneskelige hjerne ikke er bygget til, at have opmærksomheden rettet på flere opgaver på én gang (Hamilton, 2008; Ophir, Nass & Wagner, 2009; Rose, 2010; Buser & Peter, 2012). Derfor må den enkelte dele sin opmærksomhed og skifte fokus fra opgave til opgave i meget høj hastighed, hvad til gengæld viser sig at påvirke kvaliteten af den enkelte opgave (Hamilton, 2008). “Fra øjeblik til øjeblik må vi udvælge de få objekter, der er mest interessante i situationen, og koncentrere vores ressourcer der. Ellers ville vi drukne i indtryk. Denne udvælgelsesmekanisme i hjernen svarer på det psykologiske plan til at være opmærksom” (“Forskning i visuel opmærksomhed,“ 2009). Opmærksomhed er altså et psykologisk anliggende, som denne opgave ikke vil gå i dybere dialog med. Med inspiration fra Larsen (2008) vil denne opgave dog skelne mellem indre faktorer (herunder bl.a. behov, følelser og baggrund) samt ydre faktorer (de udefrakommende stimuli, fx lyde og lys) som afgørende for, hvor mennesket placerer sin opmærksomhed. Problemer ved at dele sin opmærksomhed kan imidlertid opstå, hvis to opgaver ligner hinanden for meget (Tromborg, 2000). Fx kan de færreste skrive en e-‐mail samtidigt med, at man snakker i telefon. Dette skyldes kort fortalt, at begge handlinger involverer kommunikation via tale eller det skrevne ord, hvad skaber en stor konflikt i hjernen (Hamilton, 2008). 14 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt 3.3.1 Kognitiv- & social multitasking Baron (2008) skelner mellem to former for multitasking: Den kognitive multitasking og den sociale multitasking. Opgavens definition af multitasking baserer sig på klassisk neuropsykologisk litteratur, som udelukkende beskæftiger sig med kognitiv multitasking. Denne betegnelse dækker over opgaver, der spænder over mere end én mental opgave på en gang -‐ det kan fx være at lægge et puslespil, mens man færdiggør et spørgeskema. I de senere år er der imidlertid i stigende grad forsket i multitasking, der involverer social kommunikation som én af de konkurrerende opgaver (Baron, 2008; Ophir, Nass & Wagner, 2009; Rose, 2010), hvilket også er denne opgaves fokus. Med social multitasking refereres der til opgaver, der primært er socialt interaktive (Baron, 2008), fx når man har en sms-‐samtale og en almindelig samtale på en gang. Det er den sociale multitasking, der er omdrejningspunktet i denne opgave, da opgaven undersøger normerne vedrørende kombinationen af to sociale interaktioner på en gang. Alle opgaver er som udgangspunkt kognitive og termen social multitasking kombinerer således både sociale og kognitive ladninger. Fokus er dog på de sociale konsekvenser, der er ved at deltage i flere aktiviteter på en gang. 3.3.2 Volumen-metaforen Den sociale multitasking involverer, hvad Baron kalder Volume Controle, der defineres som en kontrol af den kommunikative diskurs (Baron, 2008). Volumen-‐metaforen refererer til den magt en agent har over enhver interaktion. Som på en radio, er det muligt at skrue op og ned for volumen på den interaktion, man er en del af. Når en person tjekker mobiltelefonen konstant, har man taget et valg om at skrue op for volumen for interaktion. Samtidigt kan man tage valget om at ignorere et indgående opkald og på den måde skrue ned for interaktionens volumen. Det er altså muligt at skrue op eller ned for kontakten med ens samtalepartnere og på den måde manipulere den retning, som interaktionen tager. Metaforen er applikabel på enhver form for sproglig udveksling, alt lige fra ansigt-‐til-‐ ansigts-‐kommunikation til sprog medieret gennem mobil kommunikationsteknologi. Dog affordrer mobil kommunikationsteknologi i særlig grad tilpasning af samtalens volumen. 15 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt 3.4 Transkontekstualitet I takt med mobiltelefonen og internettets udbredelse, er det ikke længere nødvendigt for individet at bevæge sig fysisk mellem hverdagens sociale kontekster. Fra begyndelsen af det 21 århundrede har mobile kommunikationsteknologier været allestedsnærværende og det giver individet mulighed ”[…] to connect anywhere, anytime, to anyone or anything […],” (de Vries, 2009: 81). Interpersonel kommunikation er ikke længere bundet til en fysisk kontekst og de mobile medier affordrer til, at individet kan agere på tværs af kontekster -‐ på samme tid. Danske medieforsker, Rasmus Helles, undersøger i sin ph.d.-‐afhandling (2009), hvordan brugen af personlige medier i hverdagslivet, hænger sammen med individers livsførelse. Med de personlige medier, kan individet aktivt afgøre, hvordan forskellige sociale kontekster fra hverdagen kombineres. Helles argumenterer for, at vi i en given kontekst, ikke kun forholder os til de mennesker og aktiviteter vi engageres i dér, ud fra de lokale forhold (ibid:40). I forlængelse heraf, introduceres begrebet om transkontekstuel agentivitet: ”Uanset hvilken social situation, vi befinder os i, så har vi ifølge livsførelsesteorien altid en dør på klem til de andre sociale situationer, vi normalt indgår i” (Helles, 2009:40). Med de personlige medier er vi hele tiden i kontakt med omverdenen og dermed også med repræsentanter fra mange af de kontekster vi bevæger os i til dagligt (Helles, 2009; Rainie & Welmann 2012). Man kan derfor tale om at agere transkontekstuelt, da individet har mulighed for at være en del af flere forskellige sociale kontekster på én gang. Begrebet om transkontekstuel agentivitet er af central betydning for at besvare opgavens problemformulering, da det ønskes undersøgt, hvorvidt muligheden for at agere på tværs af kontekster, udfordrer normer for den interpersonelle kommunikation. Transkontekstuel agentivitet er i opgaven brugt som en betegnelse for agentivitet i flere kontekster på én gang. 16 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Helles afhandling går ikke i dybden med, hvad den transkontekstuelle agentivitet kan have af konsekvenser for den interpersonelle kommunikation og agenternes opmærksomhed. Dette er et perspektiv der søges indblik i, gennem denne opgave, hvorfor der suppleres med pointer fra Rainie & Wellman(2012) samt Gergen’s begreb om absent presence (2002). Rainie & Wellman bidrager med deres værk fra 2012 til en nuanceret indsigt i mobiltelefonen og internettets påvirkning af det 21. århundredes individ. Dog har de et udbredt fokus på teknologiens påvirkning af de sociale relationer, hvad ikke stemmer overens med opgavens problemstilling om mobile mediers påvirkning af den interpersonelle interaktion. Hertil suppleres med pointer fra Gergen (2002), der med et historisk perspektiv på udviklingen af fraværende tilstedeværelse, sidestilles med Helles begreb om transkontekstuel agentivitet. Rainie og Wellman (2012) inddrager principper fra transkontekstuel agentivitet da de pointerer, at mobil kommunikation gør det muligt for mennesker at være fysisk tilstede ét sted, samtidig med at have opmærksomhed og kommunikationsfokus et andet sted (ibid: 102). Det er ikke utænkeligt, at man under cafébesøg med en veninde, tjekker updates fra studiegruppen på Facebook og samtidig SMS’er med kæresten om hvad der må handles ind til aftensmad. ”This easy and constant accessibility changes how people relate” (Rainie og Wellman, 2012: 109). Der argumenteres for, at mobil kommunikation kan være med til at udløse akavethed og social diskontinuitet, hvis individer forlader deres fysiske selskab, for at tage et opkald eller sende en sms (ibid). Dette kan sidestilles med Kenneth Gergens begreb om absent presence (Gergen,2002). Gergen definerer dette som et stadie hvor: ”one is physically present but is absorbed by a technologically mediated world of elsewhere” (ibid: 1). At være tilstede i flere kontekster på én gang jf. Helles (2009), kan altså sidestilles med at være fraværende tilstedeværende. Gergen argumenterer yderligere for, at denne tilstand aktivt ekskluderer andre, i samme fysiske rum, for deltagelse. Der skelnes mellem inside space, der forstås som dem der konverserer vs. outside space, der indebærer dem der er inden for fysisk hørevidde, men forhindret i at deltage i kommunikationen (Gergen, 2002: 10). Transkontekstuel 17 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt agentivitet og en tilstand hvor individet er fraværende tilstedeværende, er begge et produkt af individets mulighed for viderestilling og deling af sin bevidsthed via mobile kommunikationsteknologier(ibid). 18 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt 4. VIGNET - EN EMPIRISK UNDERSØGELSE Denne opgave er udarbejdet ud fra et interpretivistisk perspektiv, da vi på baggrund af vores empiri ønsker at opnå en indsigt i de mulige sammenhænge, der er i det opstillede problem. Gennem den opstillede problemstilling, søger opgaven at finde svar på, hvilke normer der er forbundet til danskernes brug af mobiltelefonen. Da normer er en række uskrevne regler for opførsel, kan man ikke uden videre finde løsningen på denne problemstilling ved at slå op i en bog. Derfor må man undersøge de værdier og holdninger, der ligger til grund for det danske samfunds normer omkring brugen af mobiltelefonen. Her findes vignetmetoden særligt brugbar. En vignet er på samme måde som en case, en kort beskrivelse af en relevant situation eller problemstilling, der ved hjælp af sin narrative struktur tvinger respondenten til at tage stilling og udtrykke sine holdninger (Ejrnæs & Monrad, 2012). Vignetundersøgelser kan findes fordelagtige af flere årsager: For det første giver vignetter anledning til at præcisere og kontekstualisere de situationer, hvortil man ønsker en holdningstilkendegivelse (ibid: 18). Metoden afhjælper problemet med, at nogle respondenter kan have svært ved at forholde sig til den specifikke kontekst, der skal tilkendegives en holdning til. Ved at opstille specificerede scenarier, tager metoden netop højde for, at holdninger er kontekstafhængige og at det kan forekomme vanskeligt at udtrykke en holdning til en social kontekst, som kan ligge længere væk i hukommelsen (Finch, 1987). For det andet kan vignetmetoden findes fordelagtig, idet den tilbyder genkendelighed for respondenten (Ejrnæs & Monrad, 2012). Metodens specifikke situationsbeskrivelser kan hjælpe respondenten med at komme nærmere den vurdering, som denne ville have foretaget under normale omstændigheder (ibid: 20) 19 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Vignetter kan være brugbare i både kvalitative og kvantitative undersøgelser (ibid; Finch, 1987). Den empiriske undersøgelse i denne opgave er foretaget kvalitativt, hvor der fra starten har været et ønske om at lade respondenterne formulere egne holdninger til de beskrevne scenarier. Den kvalitative tilgang benyttes for at opnå kendskab til respondenternes refleksioner over handlinger, samt reaktioner på samme. Indsigter herfra findes relevante for at kunne foretage en holdningsanalyse af transkontekstuelle situationer. Kvalitative tilgange udspringer sig ofte i vertikale vignetter (Ejrnæs & Monrad, 2012). En vertikal vignet kan med fordel anvendes til at dække forskellige personers reaktioner på samme scenarie, da en vertikal vignetundersøgelse netop kun indeholder én version af hver vignet (ibid: 108). Der er i forbindelse med denne opgave foretaget en vertikal vignetundersøgelse for at dække forskellige aldersgruppers reaktioner på og refleksioner over et bestemt fænomen – at agere transkontekstuelt. Hertil er der foretaget et bredt sample, som spænder over mænd og kvinder i alderen 16 til 59 år. For at få repræsenteret hele populationen, er der anvendt en strategisk samplingsstrategi, hvor respondenterne er nøje udvalgt gennem eget netværk. Med undersøgelsen har vi søgt at stimulere en open-‐ended diskussion med svar, som anvendes til at analysere respondenternes ræsonnering og bedømmelse af de opstillede vignetter (Martin, 2004). Efter at have udarbejdet en række relevante vignetter, blev der foretaget en pilottest, for at sikre at scenarierne var forståelige og præcise. Da pilottesten fungerede efter hensigten, kunne vignetterne herefter udsendes til respondenterne. Respondenterne er i undersøgelsen blevet præsenteret for seks opstillede scenarier, hvor de dels bliver bedt om at tilkendegive hvorvidt situationerne findes acceptable eller uacceptable og dels bedes om at beskrive deres reaktion på de beskrevne situationer. 20 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt 5. HISTORISK ANALYSE Med inspiration fra Meyrowitz (1997) beskæftiger denne analyse sig med mediet som miljø, hvor der især fokuseres på historiens kommunikative medier og deres unikke kendetegn samt rolle i mediehistoriens udvikling. Studier af mediet som miljø beskæftiger sig bl.a. med, hvordan de unikke kendetegn for mediet virker på de kulturelle koder samt hvordan nye medieformer kan ændre sociale roller (ibid: 62). Disse perspektiver har dannet baggrund for nedenstående analyse, der har opdelt den historiske udvikling i to. Først analyseres det, hvordan udviklingen i de skriftbaserede medier har haft en indflydelse på individets tankemønster. Dernæst analyseres telekommunikationens udvikling set i relation til individets transkontekstuelle agentivitet. Sluttelig kobles de to mediehistoriske perspektiver i en undersøgelse af sammenhængen mellem individets tankemønstre og dennes optræden i flere kontekster. 5.1 Tankemønstre Tankemønstre kan defineres som “[..] one’s preferred manner of using mental abilities to govern daily activities [..]” (Vance, Groves, Paik & Kindler, 2007:168). Tankemønstre bidrager til, at mennesket på en særlig måde kan forstå, vide og huske dagens forskellige inputs (ibid). Der skelnes i dette tilfælde mellem lineære og non-‐lineære tankemønstre (ibid; Nichols, 2014). Når mennesket følger et lineært tankemønster, vil vedkommende holde sig til en kronologisk rækkefølge af tanker (Nichols, 2014). Med en kronologisk rækkefølge af tanker, vil der reageres på én stimuli, som afsluttes, før der kan reageres på en ny (ibid). 21 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Heroverfor vil mennesket med et nonlineært tankemønster reagere spontant på flere stimuli i en springende struktur og der kan derved skabes en forbindelse mellem ellers ikke relaterede koncepter (ibid). Analysen nedenfor argumenterer for, hvordan mennesket i takt med det skrevne sprogs udvikling, er gået fra primært at følge et lineært tankemønster til nu i højere grad at følge et nonlineært tankemønster. 5.2 Det skrevne sprogs udvikling og tankemønstre Skriftens fremkomst ændrede den spatiale udstrækning af kommunikation og gav mennesket bedre mulighed for at viderelevere viden på tværs af tid og rum (Ong, 1982). Det blev muligt for mennesket at lagre hukommelsen gennem skrift, hvilket betød, at matematiske formler og lange fortællinger ikke længere skulle lagres i og være afhængig af menneskets hukommelse. På daværende tidspunkt havde man dog endnu ikke integreret overbliks-‐dannende elementer som overskrifter og indholdsfortegnelse (Eisenstein, 1968). Man var derfor nødt til at læseren var nødt til at læse tekster fra a til z for at opnå den fulde forståelse af teksten. Skrift var den eneste måde hvorpå mennesket kunne nedfælde den indre monolog, og kan på den måde siges at være udtryk for individets tanker. Eisenstein pointerer, at: “[...] further reflection suggests that the thoughts of readers are guided by the way the contents of books are arranged and presented,” (1968: 14). Det skrevne sprogs lineære struktur kan derfor siges at guide mennesket til at have fulgt et lineært tankemønster, hvor menneskets tanke, som skriften, følger en kronologisk rækkefølge (Nichols, 2014). Trykpressens indtog i Europa gjorde skrift og dermed litteratur langt mere udbredt, da det var muligt at dele det trykte medie mellem langt flere mennesker (Briggs & 22 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Burke, 2005). Printet og litteraturens udformning ændrede sig løbende og der blev pludselig gjort noget ud af printets layout (ibid). Nytænkende elementer som indholdsfortegnelse, overskrifter, fodnoter og referencer gav i højere grad læseren mulighed for at springe rundt mellem det, der var relevant for den enkelte. Man kan derfor forestille sig, at den lineære læsning blev “afbrudt” af disse elementer og gjorde at læseren ofte måtte skifte fokus mellem den egentlige tekst, referencer, fodnoter, etc. Disse elementer kan dermed ses som første skridt mod non-‐linearitet i tekster og hertil kommenterer Eisenstein, at: “Basic changes in book format might well lead to changes in thought patterns,”(1968: 14). Kendetegnet ved non-‐lineært tankemønster beskrives som muligheden for at reagere på flere stimuli i en springende struktur. Jf. Eisenstein kan der således argumenteres for, at med printets nye layout, hvor man havde mulighed for at selektere og springe rundt i indholdet, har menneskets tankemønster i takt hermed, udviklet sig i en mere non-‐lineær retning. 5.2.1 Hypermediets påvirkning af tankemønstre Hyperteksten kan betragtes som det næste skridt i den historiske udvikling af det skrevne sprog. Inspireret af Nicholas Carrs populærlitterære værk, The Shalloows – What the Internet is doing to Our Brains, argumenteres der for, at internettet som hypermedie, har taget det endelige skridt imod et radikalt ændret tankemønster. The Shallows er en populært anvendt kilde, men det er vigtigt at holde for øje, at Carr udelukkende baserer sine overvejelser på overfladisk videnskab og egne observationer. Derfor danner Carrs værk blot udgangspunkt for inspiration til de antagelser, vi gør os gennem denne analyse. Til forskel fra de analoge medier, der bygger på lineære strukturer, giver internettet med hyperteksten, mulighed for at formidle information gennem non-‐lineære strukturer (Jensen, 1998). Hyperteksten giver mulighed for, at læseren kan interagere med teksten og selektivt bestemme, hvilken drejning informationsstrømmen skal tage. 23 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Hypertekst refererer altså til et særligt struktureringsprincip internettet og teksten er opbygget af (ibid). Hvor det med den analoge tekst blev muligt at følge en springende struktur indenfor en afgrænset tekst, giver hypertekst nu anledning til at individet kan springe spontant rundt på tværs af forskellige tekster (Jensen, 1998). Med internettet kan mennesket nu “komme til et hvert punkt fra et hvert andet på nettet,” (ibid: 6). Eisenstein (1968) påpeger, at omstrukturering i bogformater, ændrer menneskets måde at tænke på. Da hyperteksten er den trykte teksts efterkommer, kan denne teknologi ligeledes sidestilles med en projektion af det menneskelige tankemønster. Der kan dermed argumenteres for, at også hypertekstens udvikling af det skrevne sprog har haft konsekvenser for menneskets tankemønster. Som sagt, er det non-‐ lineære tankemønster karakteriseret ved, at mennesket reagerer spontant på flere stimuli i en ikke kronologisk rækkefølge og på den måde forbinder ellers ikke relaterede koncepter (Nichols, 2014). Denne struktur er præcis, hvad hypermediet tilbyder. Når læseren orienterer sig i hyperteksten, bombarderes vedkommende med stimuli og påmindelser, der kæmper om vores opmærksomhed (Czerwinski, Horvitz & Wilhite, 2004; Klingberg 2008; Carr, 2011). Rose (2010) peger på, at vores hjerne udvikler og tilpasser sig de udfordringer og stimuli, som individet, i interaktion med hyperteksten, kan støde på. Mennesker, der multitasker er ofte er “more likely to respond to stimuli outside of their immediate task,” og derfor også mere tilbøjeligt til at “sacrific[e] performance on the primary task to let in other sources of information,” (Ophir, Nass, & Wagner, 2009: 15585). Det ene øjeblik skriver man på en arbejdsopgave i et tekstprogram, og det næste øjeblik er det Facebook, der fylder skærmbilledet. Med computeren skal der nu kun et hyperlink og et enkelt tryk til, at man på stedet skifter kontekst og bevæger sig fra en professionel arbejdskontekst til et socialt og uformelt forum på Facebook. 24 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Denne flakken fra kontekst til kontekst er altså i højere grad blevet en vane i den vante mediebrugers hverdag med internettet. Forskning peger samtidigt på at den daglige brug af computere, smartphones og søgemaskiner vænner individets hjerne til at håndtere dette hurtigt skiftende fokus (Czerwinski, Horvitz & Wilhite, 2004; Klingberg, 2008; Carr, 2011). Hermed bliver individet bedre til at håndtere flere opgaver på én gang, men samtidig argumenteres der for, at individet får svære ved at koncentrere sig og fordybe sig i længere tid af gangen , fordi hjernen forventer at der før eller siden indtræffer en afbrydelse (ibid). Med det skrevne sprog som eneste måde at lagre tanker, argumenteres der for, at menneskets tankemønster kan have fulgt den samme kronologiske struktur. I takt med udviklingen af hypermediets hypertekst, bliver individet præsenteret for at kunne navigere og springe rundt i det skrevne sprogs ikke-‐lineære struktur. Analysen peger på, at med individets nu selektive beslutning om, hvilken drejning informationsstrømme skal tage, påvirkes tankemønstrets struktur i en mere non-‐ lineær retning. 5.3 Telekommunikationens udvikling og transkontekstuel agentivitet Analysen nedenfor fokuserer på måden, hvorpå mennesket i takt med telekommunikationens udvikling er gået fra kun at optræde i én social kontekst ad gangen, til at kunne agere transkontekstuelt. 5.3.1 Telegrafen I starten af 1800-‐tallet -‐ inden opfindelsen af telegrafen -‐ var det ikke muligt at kommunikere synkront på tværs af tid og sted (Ling, 2008: 3). Man var bundet af den kontekst, man fysisk befandt sig i og ønskede man kendskab eller information om andre, måtte man kommunikere asynkront ved at sende breve eller mundtlige budbringere. Hvis kommunikationen skulle foregå synkront, måtte den foretages ansigt til ansigt. 25 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Telegrafens tilkomst blev et skridt nærmere muligheden for synkron kommunikation på tværs af lokalitet og dermed også på tværs af kontekster. Det må pointeres at telegrafen kan ses som værende delvis synkron, idet beskeder kan sendes og læses samtidig (Finnemann, 2011). Mediet fremstår dog kun delvist synkront, idet de egentlige afsendere og modtagere af beskeder ikke kommunikerer samtidig og derfor ikke har direkte adgang til hinandens kontekster. Da telegrafen ikke primært affordrer synkron kommunikation, kan det være problematisk at tale om transkontekstuel agentivitet. Det må dog pointeres at telegrafen kan ses som det første skridt mod den transkontekstuel tilværelse, idet telegrafen har ført telefonen og den synkrone telekommunikation ind i samfundet. 5.3.2 Fastnettelefonen Med telefonens fremkomst i slutningen af 1800-‐tallet, bliver synkron kommunikation på tværs af fysisk lokation en realitet (Laursen, 2008; Wistoft, 2007). Der eksisterer ikke længere et nødvendigt mellemled mellem afsender og modtager, for at opnå en succesfuld transmission. Telefonen bliver nu en del af menneskets private hjem og mulighed for telekommunikation på tværs af distance kan altså siges, at være opstået i en ny kontekst og med en ny hensigt. Hvor telegrafen blev brugt i mange praktiske henseender, bliver telefonen et mere privat medie, brugt til private formål (Ling, 2008). Telefonen bliver i højere grad anset som et medie for social interaktion, da den bidrager til at vedligeholde sociale netværk (Briggs & Burke, 2005; Winston, 1998). Konteksten hvori kommunikationen foregår, rykkes nu ind i hjemmet. Befinder individet sig her, er vedkommende principielt konstant tilgængelig for telekommunikation. Der kan derved argumenteres for, at telekommunikation bliver en mere spontan del af individets hverdag, da det ikke på samme måde som ved telegrafen, skal planlægges præcist, hvornår beskeden/samtalen skal afsendes eller modtages. Man kunne forestille sig, at telefonen i hjemmet pludselig ringer midt i madlavningen, hvorved brugeren på et splitsekund bliver en del af en ny kontekst. Den hurtige viderestilling af individets bevidsthed har ikke på denne måde været mulig før telefonen blev en del af mediematricen. Der kan derfor argumenteres for, at 26 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt telefonen forøger individets mulighed for at agere transkontekstuelt. Telefonen bidrager til, at individet har mulighed for at være fysisk til stede i én kontekst, men på samme tid kan tage del i en anden kontekst gennem telefonsamtalen. Dog er det endnu ikke op til brugeren selv, hvor i verden denne kommunikation skal finde sted, som det er tilfældet i Helles (2009) forståelse af transkontekstuel agentivitet. Telefonen er lokalt forbundet i hjemmet eller en anden fast lokalitet og det må derfor pointeres, at der på dette tidspunkt stadig er tale om kommunikation fra punkt til punkt som ved telegrafen (Ling, 2008). Brugeren må altid søge til en bestemt lokalitet, for at tage del i en anden social kontekst via telefonen. Med de Vries idé om ”connect[ing] anywhere, anytime, to anyone or anything,” (2009: 81), er det altså et koncept, der først kan være tale om med mobiltelefoniens fremkomst. 5.3.3 Mobiltelefonen Mod slutningen af 1900-‐tallet blev telefonen udviklet til at være mobil, og det blev nu muligt for individet at kommunikere synkront på tværs af tid og rum vha. opkald og SMS (Jensen & Helles, 2011). Hutchby og Barnett (2005) beskriver, hvordan deltagere i en mobilsamtale ikke længere kan vide, hvor modparten geografisk befinder sig, som man før kunne med fastnettelefonen. Hvor telekommunikationen tidligere måtte transmitteres fra punkt til punkt, kan man nu tale om, at kommunikationen foregår fra person til person (Ling, 2008). Dette betyder, at det med mobiltelefonen bliver muligt for mennesket at agere i flere kontekster på én gang, siden mobiltelefonen kan tage del i enhver hverdagslig kontekst. Mobiltelefonen videreudvikles allerede i 00’erne til nu at kaldes en smartphone -‐ en mobiltelefon, der kombinerer tidligere funktioner som opkald og SMS med internettet og alverdens mulitmedie funktioner. Denne sammenkobling gør det muligt at samle uendelig mange af hverdagens kommunikative rum i ét device (Rainie og Wellman, 2012; Lee, 2013). ”The use of interpersonal media began to shift away from a location-‐specific to a personal mode” (Helles, 2013). En af de centrale affordances ved smartphonen kan jf. 27 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Helles siges at være individets rolle som en “mobil endestation” for al den medierede interaktion, der eksisterer på tværs af individets hverdagslige kontekster (ibid:14). Smartphonen er ofte tæt knyttet til individet, og individet kan da siges selv, at være knudepunktet for al medieret kommunikation. Herved er det i høj grad også muligt for individet at agere transkontekstuel på tværs af tid og alle tænkelige rum (Helles, 2009). Mobiltelefonen, forstået i traditionel forstand, giver mennesket mulighed for at agere transkontekstuelt ved telefonsamtale og SMS. Smartphonen tilbyder individet at agere transkontekstuelt i endnu bredere forstand via dens mange muligheder for virtuel interaktion. Da smartphonen har integreret internet og World Wide Web, opstår der en ny dimension, hvori individet kan agere i flere kommunikative rum og herved agere transkontekstuel i et større omfang end tidligere (Hatuka & Toch, 2014) Med fastnettelefonen var muligheden for at agere transkontekstuelt bundet til en specifik fysisk lokation, hvori telefonen befandt sig. Med mobiltelefonen og smartphonen er det derimod muligt for individet at være konstant tilgængelig i alle hverdagens kontekster og derfor i større omfang, have mulighed for at være transkontekstuelt agerende. 5.4 Tankemønstre & transkontekstuel agentivitet Der kan nu drages paralleller mellem den emergerende transkontekstuelle adfærd samt de nonlineære tankestrømme. Analysen påpeger, at udviklingen i det skrevne sprog fra den lineære tekst, til hyperteksten har ført til en mere non-‐lineær tankegang. Som beskrevet, peger forskning på, at individers daglige brug af internettet og dets springende struktur, gradvist vænner hjernen til at skifte hurtigt mellem forskellige fokus, som dermed har påvirket tankemønstret (Klingberg 2008; Carr, 2011). I takt med dette forårsager udviklingen i telekommunikationsteknologier, at mennesker i større omfang får mulighed for at agere transkontekstuelt, særligt fra fastnettelefonen til udvikling af smartphonen. 28 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt De moderne teknologiers konstant udsendte stimuli træner individets hjerne til hele tiden at omstille sig og tilpasse sig de varierende kontekster, som individet indgår i i løbet af en dag. Udviklingen i tankens struktur bevirker i samspil med mobiltelefonens indlejrede affordances, at det er blevet en naturlig del af individets hverdag at agere transkontekstuelt. Når man agerer transkontekstuelt, bevæger man sig på non-‐lineær vis mellem kontekster, der ikke nødvendigvis har en sammenhæng. Her fungerer mobiltelefonen som bindeleddet mellem flere kontekster, der ellers kan være ikke relaterede koncepter. Individets bevidsthed har altså vænnet sig til at springe mellem kontekster, og derfor udnytter det pågældende individ mobiltelefonens affordances til aktivt at deltage og agere i flere kontekster på en gang. 6. TEORETISK ANALYSE Den interpersonelle kommunikation er forbundet med en række ritualer, for hvad god etikette er, som differentieres alt efter den kontekst man befinder sig i, og hvem man kommunikerer med (Ling, 2008). Den mobile kommunikationsteknologi, kan betragtes som en ny dimension af samtalen i den fysiske kontekst, da mennesket altid kan have den med sig og således være konstant tilgængelig (Lee, 2013). Individer kan med mobiltelefonen i højere grad agere transkontekstuelt, hvilket kan udfordre de kommunikative ritualer i den interpersonelle samtale. Hvordan mennesket gør brug af mobilteknologi i hverdagens praksis, må betegnes som individuelt. Derfor er det ikke analysens formål, at nå frem til et entydigt svar om, hvordan mobiltelefonen udfordrer den interpersonelle kommunikation. 29 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Nedenstående afsnit vil vha. en teoretisk analyse afdække, hvorledes transkontekstuel agentivitet og menneskets non-‐lineære tankemønster påvirker den interpersonelle kommunikation samt de ritualer, der forbindes hertil. Analysen tager udgangspunkt i samtalesituationer, hvor interaktion med mobiltelefon er involveret. 6.1 Social multitasking Dette afsnit vil kort fremføre et argument for, hvorfor det kan være svært at være fuldt tilstedeværende i flere kontekster på en gang. Det er et faktum, at hvis opgaver minder for meget om hinanden, kan man have svært ved at selektere mellem de indtryk, man påvirkes af (Hamilton, 2002). Den fysiske samtale og den medierede samtale minder på mange punkter om hinanden. Begge interaktioner indbefatter visuelle stimuli. Det kræves af begge interaktioner, at man har rettet blikket imod henholdsvis telefon eller samtalepartner. Samtidig skal man ved begge interaktionsformer formulere sig, enten gennem det skrevne eller talte sprog. Disse ligheder kan gøre det svært for agenten at håndtere og opretholde begge interaktioner på en gang, hvilket kan gå ud over kvaliteten af begge interaktioner. 6.1.1 Volumen-kontrol i samtalesituationen Volumen-‐metaforen (Baron, 2008) kan i denne sammenhæng bruges til at beskrive den skiftende opmærksomhed, der finder sted i samtalesituationen, når den forstyrres af de mobile kommunikationsteknologiers stimuli. Individet, der påvirkes af mobiltelefonens stimuli – det kan være vibrationer eller et ringesignal – kan vælge at reagere på indtrykket. Reageres der på stimulien har individet nu rettet sit fokus mod to elementer ad gangen. Volumen-‐kontrollen kan bruges til at beskrive situationen alt efter, hvor meget individet beslutter, at telefonen skal fylde i samtalen. Er der fx en person i den anden ende af telefonen, der ihærdigt sender et væld af sms’er for at opretholde en medieret samtale, kan individet vælge at træde ind i denne elektroniske samtale og svare koncentreret på hver en sms. I sådan 30 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt et tilfælde er der foretaget et valg om, at skrue op for volumen med den samtalepartner, der befinder sig i den medierede kontekst. Castells (2008) beskriver i mellemtiden, hvordan mennesket i kraft af moderne mobilteknologier aldrig kan flygte fra ens sociale netværk: ”We now have a wireless skin overlaid on the practices of our lives, so that we are in ourselves and in our networks at the same time. We never quit the networks, and the networks never quit us; this is the real coming of age of the networked society” (Castells, 2008: 448). Gennem mobiltelefonen er vi altid forbundet til resten af verden, og som continuous partial attention (Baron: 2010) peger på, har det moderne menneske altid et halvt vågent øje på dette netværk. Sammen med behovet for at være “always on” (Turkle, 2006), kan dette betegnes som en indre faktor, der er afgørende for, at man under en ansigt-‐til-‐ansigt-‐samtale vælger at dele sin opmærksomhed mellem den fysisk tilstedeværende samtalepartner og mobiltelefonen. I kraft af, at man altid er forbundet til sit netværk, er volumenkontrollen en vigtig faktor for at beskrive den måde, man skifter fokus mellem de forskellige interaktioner. Man er altid kontaktbar, men når telefonen er gemt væk i en lomme eller i tasken, har man skruet så tilpas ned for dens tilstedeværelse, at man kan føle, at man har den fulde opmærksomhed rettet mod sin samtalepartner. Teorien pointerer, at multitasking kan have en forringende effekt på kvaliteten af de udførte opgaver, fordi hjernen ikke er skabt til at udføre flere ting på én gang (Hamilton, 2002). Hvad det kommende afsnit vil uddybe, kan den sociale multitasking medføre, at den transkontekstuelle agent bliver usammenhængende og fraværende i den fysiske interpersonelle kommunikation. Man kan herfra argumentere for, at når man skruer op for interaktionen på sin mobiltelefon, vil man tilsvarende automatisk skrue ned for interaktionen med sin fysiske samtalepartner. 31 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Således understreges det at, den fraværende tilstedeværelse, som kommende afsnit behandler, ikke kan ses som en snorlige opdeling. Man er ikke nødvendigvis fuldstændigt fraværende i den fysiske interaktion, blot fordi man har rettet opmærksomheden mod mobiltelefonen. Med volumen-‐kontrollen justerer man altså graden af fravær og tilstedeværelse i den enkelte kontekst. 6.2 At være fraværende tilstede Med mobilteknologien er det muligt for individet at fordele sin opmærksomhed hurtigt mellem den kontekst, individet fysisk optræder i og de andre sociale kontekster mobiltelefonen fx tilbyder individet at tage del i (Hamilton, 2008). I den sociale multitasking kan det dog være vanskeligt for individet at have fuld opmærksomhed i den fysiske sfære (Baron, 2008): “ Smartphone users enhanced activity on their phones is related to reduced attention to their surroundings,” (Hatuka & Toch, 2014: 8). Interageren med mobiltelefonen kræver, at individet må føre sin opmærksomhed i en anden retning end den fysiske kontekst, vedkommende befinder sig i. Der kan her være tale om, at individet befinder sig på et stadie af absent presence – vedkommende er fysisk tilstede, men absorberet af anden kontekst (Gergen, 2002). Forestiller man sig en samtale mellem to agenter, vil modparten til den transkontekstuelle agent have svært ved at tage part i fx den telefonsamtale, der er igangsat eller de Facebook-‐updates, der tjekkes. Modparten har ikke på samme måde mulighed for at deltage i den nyopståede kontekst, der bliver ageret i (Humphreys, 2005). Med individets fraværende tilstedeværelse, ekskluderes andre i samme fysiske rum for deltagelse (Gergen, 2002). Der er skruet tilpas meget op for interaktionen med mobiltelefonen, og derfor også. skruet ned for den fysiske samtale (Baron, 2008). Der kan argumenteres for den efterladte part i ovennævnte samtalesituation kunne føle, at den interpersonelle kommunikation på sin vis er afbrudt for en stund. Den fysiske samtale, der i det tænkte eksempel foregik mellem to tilstedeværende personer, bliver i kraft af den enes fraværende tilstedeværelse pludselig splittet mellem et inside space og et outside space. Den transkontekstuelle agent og konteksten på den anden side af 32 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt mobiltelefonen udgør nu inside space. Samtalens anden part efterlades hermed i outside space, hvor personen er forhindret i at deltage (Gergen, 2002: 10). Som Rainie og Wellman (2012) pointerer, kan en sådan situation være med til at udløse social diskontinuitet mellem de agerende, da der ikke længere er ligevægtig kommunikation mellem dem. I en traditionel interpersonel samtalesituation, eksisterer en forventning om, at samtalen må følge principper som fra Herring’s (1999) begreb om turntaking. Det forventes at ens samtalepartner ved, hvornår det er oplagt at skifte tur til at snakke og hvornår der bør sendes sociale koder for at vise at der lyttes. Hatuka & Toch (2014) pointerer dog, at disse rituelle handlinger bliver udfordret, i takt med muligheden for agere transkontekstuelt”[…] dynamic personal space modifies interaction rituals in public” (Hatuka & Toch, 2014:3). I kraft af individets transkontekstuelle ageren og dermed fraværende tilstedeværelse, er der skruet ned for volumen i den fysiske samtale. Det kan medføre, at der ikke lægges lige så meget vægt på at følge de kommunikative ritualer der som beskrevet, kan forventes af samtalepartneren. 6.3 Samtalens ritualer Goffman (1956) pointerer, at mange af de kommunikative ritualer kan ses som små gestusser, hvilket er essentielt for en god samtale. Disse gestusser kan optræde som både verbale og non-‐verbale ritualer, hvilke Ling eksemplificerer således: “We utter yes-‐I-‐am-‐paying-‐attention-‐sounds such as ”yeah,” “umhum,” and “oh” […] we laugh at jokes […] show appropriate signs of sorrow,” (Ling, 2008: 60). Disse kommunikative ritualer eller normer for en god samtale, kan siges at være med til at få begge parter involveret i samtalen og kan samtidig fungere som informativ feedback mellem samtalepartnerne. I forbindelse med, at mennesket, ved brug af 33 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt mobile kommunikationsteknologier nu kan agere transkontekstuelt, kan man argumentere for, at den fysiske samtales normer udfordres. Det kan være svært at følge de forventede normer og ritualer, da den svækkede opmærksomhed kan medføre, at den forventede feedback finder sted i mindre grad. Pludselig står man i en situation, hvor uopmærksomheden kan føre til følelsen af forlegenhed, fordi man ikke var opmærksom på, hvad der blev spurgt om. Denne situation understreger Ling således: ”When we are somehow placed in a situation wherein our own sense of our facade and its actual state part from each other, we are embarrassed until we are able to deploy some strategy to restore the two divergent story lines,” (Ling, 2008: 64). Den strategi Ling beskriver, må siges at være væsentlig at få genetableret, for at komme tilbage til den gode samtale (Goffman, 1956). Selvom den akavede situation er skabt af den transkontekstuelle agent, kræver det et fælles arbejde at komme tilbage til den ønskede situation (Goffman, 1967). Her kan begrebet facework anvendes, da begge parter spiller en rolle i at reparerer det tabte ansigt. Dette kunne udspille sig i undervisningssituationen, hvor en elev sms’er med vennerne i en mobil kontekst, men bliver afbrudt af et spørgsmål fra læreren i den fysiske kontekst. Eleven agerer transkontekstuelt og har som følge heraf været uopmærksom. For at få eleven ud af den forlegenhed han har sat sig selv i, kræver det et fælles stykke arbejde, hvor: “[...] they protect his face and his feelings and presumably make it easier for him to regain composure or at least hold on to what he still has,” (ibid: 103). I transkontekstuelle sammenhænge som denne er meningen med facework dermed at få hjulpet eleven tilbage til den oprindelige kontekst. Der kan her argumenteres for, at der i transkontekstuelle situationer ofte vil blive brug for et godt fælles facework. Grunden hertil er, at transkontekstuel agentivitet bl.a. er forbundet med absent 34 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt presence, som kan gøre det svært for agenten at overholde de normer, der er forbundet med interpersonel kommunikation. Agenten kan dermed let komme til at tabe ansigt og sætte sig selv i forlegenhed. Dermed kan transkontekstuel agentivitet siges at udfordre de kommunikative ritualer. 6.4 Flere kontekster - flere roller De interpersonelle ritualer kan siges at være afhængig af en persons deference, idet ritualerne differentieres alt efter, hvem man kommunikerer med (Goffman, 1956). Der kan her være tale om, at man bærer en bestemt maske, afhængigt af, hvem man interagerer med. Når individet agerer transkontekstuelt er der mulighed for at interagere med flere personer på samme tid. Dette kan sidestilles med dobbelt front stage: ”The use of the device means that we are presenting ourselves on two front stages simultaneously and we are left to juggle between the sensibilities of our two audiences” (Ling, 2008: 65) Personen som optræder i denne dobbelte front-‐stage befinder sig i en situation, hvor vedkommende er nødt til at bære flere masker samtidig – personen skal opretholde deference på begge front-‐stages. Turkle (1999) pointerer, at man på internettet skifter mellem forskellige identiteter i takt med, at det er muligt at skifte mellem forskellige vinduer på internettet. På samme måde, kan der være tale om, at man skifter mellem forskellige masker alt afhængig af, hvilken kontekst man agerer i, samt hvem man interagerer med. Med den skiftende agentivitet skal man hele tiden tage stilling til indtryk fra forskellige kontekster. Yderligere kan denne skiftende adfærd forekomme problematisk, da der ved transkontekstuel agentivitet ikke altid er overensstemmelse mellem de kontekster, der optrædes i. En sådan situation kunne eksempelvis opstå i det øjeblik, at chefen under et møde besvarer et opkald fra sin datter. Her må chefen både påtage sig en privat maske, samtidig med at opretholde den professionelle maske. Da der kan være forskellige regelsæt og normer forbundet med de to roller, kan der forekomme et mix-‐up af de normer, der er forbundet med de 35 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt muligvis modstridende roller. Dette mix-‐up kan resultere i, at den agerende bliver ledt i embarrassment, da det kan være vanskeligt at overholde de ritualer der er forbundet med flere kontekster på samme tid (Goffman, 1976). Som eksempel kunne man forestille sig at chefen fra eksemplet beskrevet ovenfor, ikke har mulighed for at opretholde den professionelle rolle, idet datteren forventer, at hendes mor påtager sig en forælderrolle. Der må således tages hensyn til, at hver af de kommunikative partnere i de forskellige kontekster har forskellige og til tider modstridende forventninger til, hvorledes den transkontekstuelle agent optræder. Mobile kommunikationsteknologier kan betragtes som redskaber til at agere transkontekstuelt. Dette kan have en række konsekvenser for den interpersonelle kommunikation og de kommunikative ritualer vi forbinder hermed. Når individet agerer i flere kontekster på én gang, kan vedkommende opfattes som fraværende i sin fysiske tilstedeværelse. Det hænger sammen med, at når individet skruer op for interaktionen på sin mobiltelefon, vil der tilsvarende skrues ned for den fysiske samtale. Individet kan hermed være mindre opmærksom på at udsende den normbaserede feedback til samtalepartneren, som følge heraf kan føle sig overset og efterladt til sig selv. Yderligere optræder individet på en dobbelt front-‐stage da man har mulighed for at agere i flere kontekster samtidig. Hvis individets særlige roller på forskellige front-‐ stages fremstår modstridende, kan det være vanskeligt for individet at overholde hver rolles tilhørende normer. Denne teoretiske analyse peger på, at transkontekstuel agentivitet kan resultere i en social diskontinuerlig samtale grundet individets konstante tilgængelighed for omverdenen. 36 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt 7. HOLDNINGSANALYSE Forrige afsnit belyste hvordan brugen af mobiltelefoner har indflydelse på individets normer i samtalesituationer. Med individets konstante tilknytning til mobiltelefonen, påpeger Rainie & Wellman følgende: “This, in turn, leads to new notions about when it is possible -‐ and permissible -‐ to be in touch with others. Peoples expectations about the availability and fundability of others have sharply expanded since the mobile revolution began” (Rainie & Wellman, 2012: 109) Gennem følgende analyse af den empiriske undersøgelse, ønskes der indblik i, hvorledes respondenterne finder det acceptabelt at agere transkontekstuelt i interpersonel kommunikation; særligt samtalen. På baggrund af de opstillede vignetter, bliver der tilkendegivet en række holdninger, der afspejler hvilke normer, der er forbundet med brugen af mobiltelefoner i sociale kontekster. Følgende analyse baseres på holdninger fra et sample, der spænder over respondenter i alderen 16 til 59 år. Det formodes, at målgruppen, grundet deres alder og forskellige opvækst med teknologi og hverdagslige aktiviteter, kan have forskellige holdninger til transkontekstuel agentivitet. Denne formodning er baseret på, at den yngre del af målgruppen, til forskel fra den ældre, er født ind i et samfund med mobilteknologi og internet, samt et tankemønster præget af nonlinearitet. Gennem analysen opereres der med en tre-‐inddeling af respondenterne, som lyder som følger: Teenagere: 16-‐20 år, Unge voksne: 21-‐30 år og Voksne: 31+ år. Afsnittets formål er ikke at indgå i en detaljeret analyse af forskellen på normer og holdninger for de tre pågældende aldersgrupper. Snarere er aldersinddelingen lavet for at tage højde for eventuelle skel i de tre aldersgrupper, når der med analysen søges svar på, hvordan holdningen til transkontekstuel agentivitet tager sig ud. De pågældende respondenter er anonyme og angives med R og deres pågældende respondent nummer de er tilknyttet. Alle besvarelser findes i bilag 2. 37 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt 7.1 Forventninger til adfærd Som indledning til de opstillede cases i vignet-‐undersøgelsen blev respondenterne bedt om at tilkendegive, hvordan de ville reagere, hvis en sms blev modtaget midt i en samtale. Her viste undersøgelsen at ingen af respondenterne ville vælge at ”stoppe samtalen for at læse sms’en” (spørgsmål 1). Som bilag 2 illustrerer var der 57% af undersøgelsesdeltagerne der ville vælge at fortsætte samtalen og ignorere sms’en, mens 43% ville fortsætte samtalen samtidig med at læse sms’en. Især deltagerne over 30 år har svaret, at de ville vælge at ignorere sms’en og lade samtalen fortsætte. Bl.a udtrykker respondent 24 en bevidsthed om, at det ville svække samtalen, hvis personen valgte at svare på sms’en: ”Jeg udviser respekt for personen og signalere at være nærværende ,” (R 23, 57 år). Den 57 årige respondent giver dermed udtryk for at være bevidst om, at volumen for den fysiske kontekst automatisk vil blive skruet ned, hvis interaktionen på mobiltelefonen skrues op. Samme bevidsthed udtrykker de yngre respondenter fra 16-‐25 år på trods af, at de ville vælge at læse sms’en samtidig med at fortsætte samtalen: ”[...] en ting er sikkert -‐ jeg lytter i hvert fald ikke med samme intensitet til hvad ven/veninden siger,” (R 15, 25 år). De yngre respondenter vælger at læse sms’en, velvidende at de automatisk skruer ned for interaktionen i den fysiske kontekst, og at dette kan have konsekvenser for samtalen. 7.1.1 Høflighedsnormer Flere af respondenterne tilkendegiver, at der udover de traditionelle normer for samtalen må findes særlige normer, der gælder samtaler, som inkluderer mobiltelefonen. Besvarelserne tyder på, at der er en række høflighedsnormer, som bør overholdes i situationer, hvor en person bliver tilbudt at agere transkontekstuelt via interaktion på mobiltelefonen. Især den voksne aldersgruppe (31+) sætter pris på disse høflighedsnormer. Respondent 27 skriver således: ”Hvis der skal tales i telefon 38 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt må vedkommende undskylde og forlade bordet,” (R 27, 59 år). Respondenten udtrykker dermed et ønske om, at personen anerkender, at dette er at overskride nogle normer og således undskylder for sin fraværende optræden. Ydermere beskriver flere af respondenterne over 30 år, at det gøres mere acceptabelt at besvare opkald eller skrive sms’er, hvis man har forberedt sin samtalepartner på, at de venter en besked eller et opkald: ”Hvis jeg var orienteret om at veninden ventede en vigtig information via sms ville det være ok [...],” (R 19, 47 år). Det kan dermed udledes fra respondentens udtalelse, at der findes ritualer og normer, som indebærer, at man må meddele sin samtalepartner, at man på et tidspunkt i deres samtale er nødsaget til at tage sin mobiltelefon. Det kan i forlængelse heraf pointeres at flere af undersøgelsesdeltagerne giver udtryk for et ønske om at blive inddraget i, hvad den transkontekstuelle agent foretager sig på sin mobiltelefon: “Hvis personen sørger for at inddrage de andre i vigtigheden af hvad man foretager sig [...],”(R15, 25 år), så er det ifølge denne mandlige respondent mere tilgodeset at anvende mobilen midt i en samtale. Derudover giver flere af respondenterne fra samme aldersgruppe (30+) også udtryk for, at der ikke bør afbrydes midt i samtalens flow, da det forhindrer den ellers normale turn-‐taking (Herring, 1999): ”Vil først tjekke den, når der opstår en naturlig pause eller når vi stopper samtalen,” (R 23, 56 år). Den omtalte pause er udtryk for, at turtagningen i samtalen er sat på standby, og at der nu kort kan interageres med mobiltelefonen. De beskrevne høflighedsnormer er udelukkende udledt fra de voksne respondenters svar. Teenagerne (16-‐20 år) udtrykker ingen ønsker eller tegn på høflighedsnormer forbundet med brugen af mobiltelefoner i sociale kontekster. 7.1.2 Mobiltelefonen - et fast element Der må yderligere ses en forskel på, hvorledes den yngre og voksne aldersgruppe generelt ser på brugen af mobiltelefoner og samtidig ser på, hvor stor en rolle de mobile kommunikationsteknologier spiller i vores hverdag. De unge teenagere 39 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt udtrykker, at de er vant til at blive afbrudt, når en person forsøger at optræde i flere kontekster. Holdningen er, at ”alle gør det”, hvilket der bliver taget hensyn til, når opmærksomheden rettes mod et andet sted end på den fysiske kontekst: ”Min veninde stopper automatisk med at snakke indtil jeg igen er nærværende,” (R 17, 32 år). Mobiltelefonen og den transkontekstuelle agentivitet er dermed blevet et accepteret element i hverdagen, idet der gives udtryk for at man blot venter, indtil den fraværende tilstedeværende bliver opmærksom i situationen igen (Gergen, 2002). Den voksne aldersgruppe (30+) er vokset op med ældre teknologier og dermed med et mere lineært tankemønster, inden hypertekstens fremkomst. De har derfor oplevet tiden hvor informationskommunikation foregik fra punkt til punkt i stedet for fra person til person. Dermed herskede der ikke denne konstante tilgængelighed, som mobilen har medført sig. En kvindelig respondent på 51 år giver udtryk for, at der er nogle forventninger til, at opkald og sms’er besvares, og at man altid er tilgængelig (R 21, 51 år). Man kan dermed i nogle tilfælde føle et pres for altid at være på og altid være indenfor rækkevidde for hele sit netværk. 7.2 Mobiltelefonen - et forstyrrende element? Vignet-‐undersøgelsens respondenter gav udtryk for deres holdning til transkontekstuel ageren. Nedenfor udføres en analyse af besvarelserne. 7.2.1 Negativt ladede holdninger Flere af vignetterne præsenterer respondenterne for scenarier, hvor den ene i samtalen flytter fokus fra samtalen og over på mobiltelefonen. Hertil føler mange sig efterladt i den fysiske samtale og størstedelen af respondenterne tilkendegiver, at de bliver irriteret, hvis en ven tager sin mobiltelefon frem. En respondent pointerer, at: ”Samtalen kan blive helt afbrudt og modparten føler sig nedvurderet,” (R 27, 59 år). I den fysiske samtale befandt begge parter sig i et inside space (Gergen, 2002), men så snart den ene skifter fokus til en mobil kontekst, efterlades den anden i et outside space, da inside space flyttes til et andet kommunikativt rum. 40 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt En tendens peger på, at når man befinder sig i et outside space, vil man føle sig tilsidesat og nedvurderet. Et andet aspekt der supplerer den negative holdning til mobiltelefonens rolle er, at den fungerer som et forstyrrende element i samtalen. En respondent forklarer: ”Fokus bliver flyttet fra samtalen til tlf. eller et forsøg på at gøre begge ting på en gang,” (R 15, 25 år). Den interpersonelle kommunikation kan ses som værende udfordret, pga. den øgede mulighed for transkontekstuel agentivitet. Man har muligheden for at skrue op og ned for interaktionen med den samtalepartner man ønsker at kommunikere med (jf. Baron, 2008), hvilket for flere af respondenterne er forbundet med noget negativt. En kvinde mener, at: ”Det handler stadig om nærvær. Man må gøre op hvad der er vigtigst -‐ at være nærværende med dem man er sammen med eller dem der ringer,” (R 24, 57 år). Der peges dermed på, at det ikke er en kvalitet at kunne springe frem og tilbage mellem forskellige kontekster og derigennem skrue op og ned for kommunikationen, da man mister nærværet i samtalen. Yderligere peges der på, at transkontekstuel agentivitet kan opfattes som asocialt adfærd: ”Personen [der agerer transkontekstuel] ville på mig virke asocial... det kan godt virke som om ens venner ikke er gode nok til en, når man har behov for at snakke med andre end dem i rummet,” (R 1, 16 år). Den asociale fremtoning kan igen bevirke at samtalepartneren føler sig nedprioriteret og som her ”ikke god nok”. Man må derfor se det som en norm, at man viser engagement i de kommunikative kontekster man indgår i, for ikke at virke uinteresseret og dermed fremstå asocial. 41 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt 7.2.2 Positivt ladede holdninger Selvom der generelt blandt respondenterne eksisterede flest negative bemærkninger, er det relevant at få indblik i, hvilke positive holdninger der alligevel måtte være blandt dem. Hos få respondenter er der en holdning til, at man har vænnet sig til, at mobiltelefonen fylder så meget i hverdagen og dermed ikke påvirker den fysiske samtale. Om det at blive forstyrret af en mobiltelefon, udtrykker en kvinde, at: ”[det] er jeg vant til efterhånden. Folk tager hele tiden billeder, er på FB eller andet […],” (R 12, 23 år). For disse respondenter kan man forestille sig, at mobiltelefonen efterhånden er en så integreret del af hverdagen, at det kan være svært at pege på de negative sider. En kvinde pointerer, at: ”[…] vi lever i et samfund hvor vores mobil betyder meget, og jeg er selv mobil afhængig [...]. Vi har jo alle et liv på vores mobil,” (R 1, 16 år). Der argumenteres her for, at vi i forlængelse af ”det virkelige liv” også lever et liv gennem vores mobiltelefon. Mobiltelefonens dominerende rolle anerkendes i de hverdagslige interaktioner og dermed opfattes transkontekstuel agentivitet som en indlejret del af hverdagen. De ovenstående holdninger, som peger i en lettere positiv retning, kommer overvejende fra respondenter i teenage-‐gruppen samt fra de unge voksne. I det sidste scenarie er respondenterne overvejende positive overfor mobiltelefonen som ekstra element i samtalen, når den anvendes til at få svar på spørgsmål i en eksisterende diskussion. Den generelle holdning, på tværs af aldersgrupperne, er her, at mobiltelefonen anses som et givende element i samtalen. Respondenterne har en positiv holdning til, at man i fællesskab integrerer mobiltelefonen i en diskussion, da man på den måde ikke splittes mellem et inside og et outside space (Gergen, 2002). I alle tre aldersgrupper, peger respondenterne på, at fællesskabet omkring at finde viden, der er interessant for samtalen, er helt acceptabelt og man kan dermed opfatte mobiltelefonen som en positiv forlængelse af den fysiske samtale. 42 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Vi ser dermed, at de fleste respondenter udtrykker irritation over at blive efterladt i samtalen, hvis deres samtalepartner flytter inside space over i en anden kontekst. Yderligere er respondenterne godt selv klar over, at når de inddrager mobiltelefonen i den fysiske kontekst, så bliver de ukoncentreret og samtalen svækkes. Så længe mobiltelefonen dog bruges i fællesskab i samtalen, forholder respondenterne sig positivt til mobiltelefonens inddragelse, idet den i høj grad er en fast del af individets hverdag. 7.3 Opkald og usynlige handlinger I spørgsmål 3 (bilag 1) er der opstillet fire vignetter, som alle beskriver situationer, hvor en modpart i det sociale rum taler i telefon. I spørgsmål 4 opstilles der tilsvarende fire vignetter. Situationerne er de samme; forskellen er i mellemtiden måden at bruge telefonen på. I disse scenarier har den omtalte modpart blot opmærksomheden rettet mod telefonen, men det er ikke tydeligt, hvad der foretages. I denne del af analysen vil det vurderes, hvorvidt normerne, vedrørende brugen af mobiltelefonen, er afhængige af det, der foregår på telefonen. Blandt undersøgelsesdeltagerne, ses det generelt mere acceptabelt at besvare et opkald frem for at man som samtalepartner foretager sig noget på telefonen, som modparten ikke er bekendt med. 7.3.1 Indholdsbestemte normer Mange peger på, at graden af accept bestemmes af indholdets vigtighed. En tyveårig undersøgelsesdeltager påpeger som flere andre at: ”det kommer an på vigtigheden af opkaldet. Man går vel ud fra, at vedkommende lægger telefonen fra sig, hvis opkaldet ikke er vigtigt,” (R 8, 20 år). 43 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Med den moderne mobilteknologi er der mulighed for at foretage sig radikalt forskellige ting: ”er det regnemaskinen er det vel OK, men er det nyhedslæsning er det uacceptabelt,” (R 23, 56 år). I det sociale rum, er det imidlertid sjældent, at man er indviet i, hvad ens modpart foretager sig på mobiltelefonen. Dette er grunden til, at denne opgave ikke på noget tidspunkt har interesseret sig for indholdet på mobiltelefonen -‐ hvad Meyrowitz (1994) betegner som mediets sprog. Respondenterne påpeger, at indholdet er vigtigt, men i og med det sjældent er muligt at se, hvad der foretages, må der udledes andre faktorer, der afgør accepten af den pågældende interaktion. Som en 22-‐årig kvinde siger: ”Irritationsmomentet er højere, da jeg ikke ved om vedkommende sidder på sociale medier eller spiller. Man har heller ikke lyst til at blande sig, så man kan være irriteret længe,” (R 11, 22 år), da hun bedes tage stilling til en situation, hvor en modpart har opmærksomheden rettet mod sin telefon. Citatet er med til at understrege den forskel, der er på et opkald og en ukendt interaktion. Når der blot tastes rundt på skærmen, har man ikke mulighed for at vurdere, hvor relevant den pågældende interaktion er for den kontekst man befinder sig i. Derfor er der generelt forskel på accepten af et opkald kontra at bruge mobiltelefonen til andre ukendte formål under samtalen. 7.3.2 Synlighed I forlængelse af ovenstående er en stor forskel ved de to interaktionsformer, synligheden af indholdet. Det er let for en person at orientere sig i modpartens telefonsamtale og således selv vurdere opkaldets relevans. Den efterladte person tvinges ud i et outside space, men kan gennem modpartens tale, have en fod med inde i samtalens inside space (Gergen 2002). Føres der til gengæld en samtale med en person, der har delt opmærksomheden mellem sin samtalepartner og telefon, har man sjældent en chance for at vide, hvad der foregår på telefonens skærm, og ”[det er] 44 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt frustrerende at blive tilsidesat uden at kende grunden” (R 16, 25 år). Der er en tendens blandt de unge, til ikke at spørge ind til, hvad der foregår på telefonen, hvis blot handlingen er kort. Tager det derimod for lang tid, vil flere involveres i indholdet: ”Jeg bliver ikke mistænksom med mindre det tager mere end 30 sek. Ellers vil jeg nok spørge ind til det” (R 12, 23 år). 7.3.3 Signalværdi og faste egenskaber Til slut er det væsentligt at nævne den signalværdi, der ligger i opkaldet. En 21-‐årig mand peger på: ”opkald er mere vigtige end sms’er i min optik […],” (R 9, 21 år). Et opkald er synkront, tidsafgrænset kommunikation, der følger en lineær struktur: Telefonen ringer; man besvarer og afslutter efterfølgende opkaldet. De synkrone kommunikationskanaler er oplagte til at få afdækket spørgsmål, som man vil have svar på med det samme. Derfor kan opkaldet opfattes som vigtigere end den øvrige interaktion, der kan finde sted på mobiltelefonen, hvorfor de fleste er mere tolerante overfor telefonopkald. Ved telefonsamtalen er det ikke muligt at føre en samtale samtidigt med modparten, fordi de to opgaver er for ens (Tromborg, 2000). Ved den delte opmærksomhed er det i mellemtiden muligt at rette opmærksomheden dels mod telefonen og dels mod sin fysiske samtalepartner. Det kan derfor være vanskeligt at vurdere, hvor meget af modpartens opmærksomhed man har rettet mod sig. Individet tvinges frem og tilbage mellem outside-‐ og inside space uden at kende grunden, hvad altså opleves frustrerende. Der hersker altså ingen tvivl om, det er mere acceptabelt, at ens samtalepartner foretager et opkald og er totalt fraværende i et rum tid kontra når ens samtalepartner multitasker og interagerer med telefonen under samtalen. Dette hænger sammen med signalværdi og synlighed, da indholdet af interaktionen er en vigtig faktor i afgørelsen af accept. 45 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt 7.4 Kontekstafhængige synspunkter Vignet-‐undersøgelsen skulle yderligere give indsigt i, hvordan målgruppens holdning til brugen af mobiltelefonen kan variere, alt efter hvilken fysisk kontekst, der er tale om. Man kan forestille sig, at individet forholder sig til en særlig række normer på arbejdspladsen, og en anden række normer ved et cafébesøg. Respondenterne blev præsenteret for fire hverdagslige fysiske kontekster: arbejdspladsen, middagsbordet, cafébesøg og et socialt arrangement med mange mennesker. 7.4.1 Arbejdsrelateret kontekst I en arbejdsrelateret kontekst var respondenternes holdning til en transkontekstuelt agerende præget af en negativ diskurs. En respondent udtrykker sin mening om en kollega, der vælger at besvare et opkald i arbejdstiden: ”Det er aldeles uacceptabelt og respektløst over for projektet og arbejdskolleger” (R 24, 57 år). En anden respondent tilkendegiver ”Jeg synes det er dårlig arbejdsmoral […]” ( R 26, 58 år). Der gives her udtryk for, at man på arbejdspladsen har en særlig forpligtigelse over for kollegerne, der med en uskreven regel hentyder til, at mobiltelefonen må vente. Tilsyneladende hersker der ingen tvivl hos respondenterne om, at når en kollega undervejs hiver mobiltelefonen frem og interagerer med den, er det tegn på, at den fulde opmærksomhed på arbejdet er svigtet. Den pågældende transkontekstuelt agerende kan da ses som fraværende tilstedeværende, og det kan blive nødvendigt for resten af arbejdsgruppen at få den pågældende tilbage til samtalen gennem facework (Goffman, 1967). Der eksisterer en norm om, at deltagerne i denne kontekst har indtaget rollen som ”medarbejder” og derfor overholder normen omkring samarbejde og sin fulde opmærksomhed (Goffman, 1956). Selvom der blandt respondenterne generelt eksisterer en negativ holdning omkring brugen af mobiltelefon i arbejds-‐ eller skolerelaterede kontekster, antyder empirien, at teenagegruppen er en smule mere tilbøjelige til at acceptere det. De giver udtryk for, at det ikke er okay, i generel forstand, men hvis opgaven på mobiltelefonen er tilpas vigtig og ikke tager for lang tid, er der, for de fleste teenagere, en forståelse for det. 46 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt ”Hvis det bare var hurtig ville det ikke gøre mig noget” (R 6, 17 år) og ”Hvis det er et vigtigt opkald er det okay”(R 4, 16 år). Dette kan hænge sammen med, at de unge i denne vignet relaterer til deres arbejde i skolen, hvor der kan eksistere en anden moral omkring mobiltelefonen i dagligdagen end på arbejdspladsen. 7.4.2 Ved middagsbordet Når det drejer sig om interaktion med mobiltelefonen ved middagsbordet, er respondenterne i høj grad enige om, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. En respondent pointerer, at ”Spisesituationer er hellige” (R 24, 57 år). Flere understøtter dette citat ved at beskrive, at de ikke har mobiltelefonen på sig under middagen. Der lægges vægt på ritualerne omkring middagsbordet, der indebærer at dagens oplevelser diskuteres og at det er vigtigt, at man i denne time kan give sig tid til at lytte til de øvrige familiemedlemmer. Det forventes altså, at der via non-‐verbale og verbale gestusser lyttes aktivt, og at alle desuden deltager med sin fulde opmærksomhed, som ved den gode samtale ifølge Goffman (1956). En respondent understreger, hvad den gode kotyme ved middagsbordet er, ved at kommentere: ”Det er god skik, ikke at afbryde middagen med et telefonopkald,” (R 9, 21 år). Det tyder på, at normen ved middagsbordet indebærer, at ingen er fraværende tilstede, mens der spises og at mobiltelefonen, samt den transkontekstuelle agentivitet den måtte tilbyde, hermed er skruet helt ned på volume-‐skalaen (Baron, 2008). 7.2.3 Cafébesøg Respondenterne blev yderligere stillet overfor en situation, hvor deres nære ven afbryder samtalen på et cafébesøg pga. et opkald. Her eksisterer der en mere positiv holdning til den transkontekstuelt agerende, blandt andet fordi det for nogle respondenter er blevet normalt: ”Har prøvet det så mange gange, så det påvirker mig ikke,” (R 12, 23 år). Flere andre respondenter har svaret, at det er helt acceptabelt, og at de gør det samme selv. Dog er der stadig nogle respondenter, hovedsageligt hos den voksne og unge voksnes aldersgruppe, der pointerer, at opkaldet må holdes kort og ikke bør foretages, hvis den pågældende samtale er af dybere karakter. 47 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Respondenterne har en mere accepterende holdning til dette scenarie, formodentligt fordi de ikke på samme måde forbinder situationen med en række ”uskrevne regler”, som på arbejdspladsen og ved middagsbordet. 7.4.4 Større socialt arrangement Det sidste scenarie var beskrevet som en social begivenhed med mange mennesker, for at opnå indblik i holdningen til brugen af mobiltelefonen, udover de intime sfære. Respondenterne lagde her vægt på, at der er mange mennesker til stede, og der derfor ikke er nogen der, som på cafébesøget, er ”efterladt”, hvis et individ er transkontekstuelt agerende. Om et individ er fraværende tilstede i en større menneskemængde, lader til at være af mindre betydning. Dog understreges det af flere respondenter, at det er god kutyme, at bevæge sig væk fra det sociale rum, og derved agere transkontekstuelt isoleret fra resten af selskabet: ”[det er] acceptabelt, men det er dog god stil at gå udenfor eller i et andet lokale” (R 9, 21 år). Herved vil der ikke være nogle samtalepartnere der bliver tilsidesat i et outside space (Gergen, 2002). Respondenternes holdning til at befinde sig i en fysisk kontekst, med en transkontekstuelt agerende, er præget af en negativ diskurs. Mange respondenter udtrykker, at de føler sig efterladt og uinteressante, hvis deres samtalepartner flytter opmærksomheden mod et inside space, hvor de ikke kan deltage. Undersøgelsesdeltagerne giver dog udtryk for, at det er mere acceptabelt, at der foretages et opkald, frem for anden form for mobilinteraktion, så vedkommende kan bringe sin fulde opmærksomhed hurtigt tilbage. Et opkald opfattes som vigtigt og noget der ikke kan vente, hvor enhver anden form for interaktion med mobiltelefonen, i mange henseender betegnes som ligegyldigheder, der burde udskydes til senere. Der eksisterer ikke en markant forskel på holdninger mellem de tre opdelte aldersgrupper. Dog udledes det af denne analyse, at der er forskel i deres holdning til høflighedsnormer. Hvor de voksne forventer at der udvises respekt og derved en undskyldning fra den transkontektstuelt agerende, er der ingen unge og teenagere, der har en forventning herom. 48 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt De interpersonelle ritualer og dermed kontekstens normer differentierer alt efter hvor og hvem, der kommunikeres med. I en arbejdsrelateret kontekst samt ved middagsbordet, forventes det i højere grad at alle er fuldt tilstede og respondenterne finder det uacceptabelt at tage mobiltelefonen frem. Ved cafébesøg og større sociale arrangementer, kan respondenterne i højere grad acceptere transkontekstuel ageren, siden der ikke på samme måde som ovenstående, eksisterer en række fastlagte normer, som bør følges. 49 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt 8. DISKUSSION 8.1 Dualistisk strukturation I den historiske analyse opridses der to mediehistoriske udviklinger, der tilsammen har påvirket vores måde at tænke og handle på i sociale kontekster. I denne udlægning indikeres det implicit, at menneskets tankemønstre er direkte formet af mediehistoriens kommunikationsteknologier. På den baggrund kan den historiske analyse siges, at være farvet af et metodologisk kollektivistisk synspunkt, da denne tankegang ser individet som et produkt af de sociale systemer, det indgår i (Gilje & Grimen, 2002). Dette er i mellemtiden en naturlig del at stille sig kritisk overfor. Giddens (1984) ville pege på, at denne udlægning er mangelfuld, da analysen tilsyneladende lukker øjnene for det metodiske modspil – den metodologiske individualisme, anført af Max Weber (Gilje & Grimen 2002). Giddens fremsiger med the Duality of structure, at man må se verden fra begge perspektiver på en gang, for at forstå den. Dette gøres fordi, individet konstant forstærker de strukturer, der opretholder samfundet gennem sine handlinger, samtidigt med at vores handlinger er afspejlet af de strukturer, vi indgår i (Giddens, 1984). Sagt på en anden måde indrammer strukturen individet, mens individet opretholder strukturen. Umiddelbart følger den historiske udlægning altså kun den ene dimension i strukturationsmodellen, da den historiske analyse ikke påpeger individets egen påvirkning af de nævnte teknologier. Dette betyder i mellemtiden ikke, at opgaven ikke anerkender den metodologiske individualisme. I forlængelse af den historiske analyse, sammenkobles det moderne individs tankemønstre med mobilteknologiens transkontekstuelle affordances. I og med at de fleste individer i dag ejer en mobiltelefon, bevirker det moderne individs non-‐lineære tankemønster, at den transkontekstuelle agentivitet falder individet mere naturligt. Individets bevidsthed har vænnet sig til at springe mellem kontekster, og derfor udnytter 50 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt det pågældende individ mobiltelefonens affordances til aktivt at deltage og agere i flere kontekster på en gang. Her indikeres det altså at individets sind, determinerer den måde teknologien bliver brugt på. Denne synsvinkel er altså nærmere beslægtet med Webers strukturationsbegreb, der bevæger sig fra det mikroskopiske til det makroskopiske niveau. Samlet set er det derfor opgavens argument, at mediematricen påvirker tankens gang, mens tankens gang former brugen af teknologien. Denne metodologiske overvejelse tydeliggør, hvad der umiddelbart kunne synes som en teknologisk-‐deterministisk analyse, til en vis grad alligevel formår at tage højde for de strukturer, der omvendt skabes af individet. Man kan dernæst spørge sig selv om alle faktorer er med i analysens overvejelser. Hertil kan det svares, at det aldrig vil kunne udelukkes, at der findes andre faktorer, der også påvirker individets måde at tænke og handle på. Disse faktorer er i mellemtiden ikke noget, som opgavens udlægning medtager i sin analyse. Den inddragede litteratur af bl.a. Carr (2011) og Eisenstein (1968) begrænser sig ligeledes til at sige, at matricen har haft direkte indflydelse på individet, uden at tage højde foa andre faktorer, hvilket vores udlægning, har været smittet af. Derfor skal det pointeres, at det ikke med sikkerhed kan afvises, at andre faktorer kan have spillet en rolle på menneskets tankemønster og måden at bruge telefonen på. 8.2 Mobiltelefonens indflydelse ”Jeg googler det lige”, er en sætning der efterhånden er blevet en fast vending for mobiltelefonbrugere. Man har med mobiltelefonen fået mulighed for altid at tjekke op på alverdens ting -‐ i særdeleshed efter smartphonens tilkomst. Antallet af kommunikative rum, der kan ageres transkontekstuelt i, er dermed uendeligt. Det kan i den forbindelse diskuteres, hvorvidt denne transkontekstuelle agentivitet kan ses som havende en positiv eller negativ indflydelse i den sociale kontekst. Som der flere steder i opgaven antydes, må der findes både negative og positive aspekter i brugen af mobiltelefonen i hverdagen og dermed også af den transkontekstuelle 51 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt agentivitet. Denne diskussion må betragtes som en videre refleksion over, hvordan brugen af mobiltelefoner i hverdagslivet har indflydelse på samtalesituationer. Transkontekstuel agentivitet må opfattes positivt i de henseender, hvor det ikke kun findes gavnligt for den transkontekstuelt agerende, men for alle de involverede. Afsnit 7.1 pointerer, at det kan betegnes som en norm at inddrage sin fysiske samtalepartner, hvis man foretager sig transkontekstuelle handlinger på sin mobiltelefon. Dette kunne eksempelvis gøre sig gældende i en samtalesituation mellem to personer, som søger et svar på en igangværende diskussion. Her kunne man forestille sig at mobiltelefonen kunne være fordelagtig, da den affordrer adgang til en altid tilgængelig kontekst, internettet. Det må for nogle opfattes overvejende positivt, at man altid kan få en afklaring på spørgsmål hurtigt og nemt. Der kan derimod for andre være en skepsis omkring dette fænomen med ”bare lige at google det”, da det kan sætte en stopper for samtalens naturlige flow. Turtagningsprincippet er ifølge Herring (1999) at man hver skiftes til at tale, og at man gennem denne turtagning, sammen arbejder sig mod en fælles forståelse. Der kan her stilles spørgsmålstegn ved om smartphonen erstatter denne turtagning -‐ som en tredje dimension i samtalen -‐ der sender sine brugere direkte til facit. Denne tredje dimension fungerer som samtalens mellemregninger, hvor man i fællesskab arbejder sig frem mod en fælles forståelse. Man kan dermed stille sig kritisk overfor, hvorvidt den traditionelle samtales dynamik må siges at være i fare. Ifølge Castells (2008) er individet altid en del af et netværk – et netværk, individet ikke kan flygte fra og et netværk som ikke flygter fra individet. Denne konstante tilgængelighed og mulighed for at agere transkontekstuelt findes positiv i den forstand, at det kan lette mange praktiske gøremål. Planlægning i én kontekst, mens man befinder sig i en anden, kan i mange henseender findes fordelagtig. Dette må fx være nyttigt for den arbejdende alenemor, der med et sygt barn er nødt til at klare dagens arbejde hjemmefra. Her må det findes overvejende positivt ikke at være bundet til én kontekst ad gangen. Dog kan man fra en anden synsvinkel opfatte denne konstante tilgængelighed som en byrde, da man samtidig også står konstant til rådighed. Grænserne mellem hverdagens forskellige kontekster flyder sammen, og man er dermed altid tilgængelig for alle, uanset om man vil det eller ej. Selvom den arbejdende alenemor kan klare arbejdet hjemmefra én dag, er hun i alle ugens andre dage, alle timer af døgnet, ligeledes del af samme netværk -‐ netværket 52 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt hvor arbejdskonteksten flyder sammen med den private, og hvor chefen altid kan bryde ind. Man kan i den anledning betragte den konstante dobbelte tilgængelighed som værende negativ for individet, da det samtidig kan betyde at man fx aldrig er fri af sit arbejde. Det handler grundlæggende om, at man på grund af den konstante mulighed for at agere transkontekstuelt, altid er tilgængelighed for flere kontekster. Dette betyder samtidig, man ikke selv definerer, hvornår grænserne mellem de forskellige kontekster må krydses. På baggrund af ovenstående kan det være vanskeligt at give et endegyldigt svar på, hvorvidt transkontekstuel agentivitet må betegnes som værende positiv eller negativ for mennesket og menneskets samtaler. På den ene side kan smartphonen og dens tilbud om transkontekstuel agentivitet fungere som en udvidelse af individets kontekster. I disse kontekster kan der søges nye oplysninger og planlægges praktiske gøremål i kontekster, der ikke umiddelbart er mulighed for at være fysisk til stede i. Der må på den anden side også påpeges et negativt aspekt, idet transkontekstuel agentivitet kan virke forstyrrende for ansigt-‐til-‐ansigt-‐samtalens dynamik samt samtalepartnernes synergi. Derudover bevirker mobiltelefonen at grænserne mellem et individs sociale kontekster flyder sammen, og man kan derfor til enhver tid blive afbrudt, om man ønsker det eller ej. 8.3 Transkontekstuel agentivitet - hvorvidt er det muligt? Igennem opgaven er Helles (2009) begreb om transkontekstuel agentivitet brugt som en betegnelse for individets ageren i flere kontekster på én gang. Med en konstant forbindelse til sin mobiltelefon, kan individet være tilgængelig for omverdenen døgnet rundt, hvilket gør det muligt at agere transkontekstuelt; hvor som helst, når som helst og med hvem som helst. Opgavens analyser har givet en dybere forståelse for transkontekstuel agentivitet og har imidlertid skulle vise sig at give anledning til en dybere refleksion af begrebet. Opgaven fokuserer på social multitasking i en samtalesituation, og herved hvordan individet kan agere socialt i forskellige kontekster på en gang. I den sammenhæng, er individets mentale tilstedeværelse også et aspekt der må tages op til overvejelse. I begrebet transkontekstuel agentivitet, hersker forståelsen af, at individet i bogstaveligste forstand, agerer i forskellige kontekster samtidig (ibid). Med begrebet er der som sådan 53 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt ikke reflekteret over, hvorvidt denne ageren også henviser til individets mentale tilstedeværelse i konteksterne. Principielt er det muligt for enhver smartphone-‐ejer, at befinde sig på en café med en ven og samtidig “browse” rundt på dating-‐app’en, Tinder. I en social situation, må det være essentielt, at individets mentale tilstedeværelse er hos sin fysiske samtalepartner. I ovenstående eksempel er individet transkontekstuelt agerende, men i hvilken udstrækning har individet mulighed for også at være transkontekstuel tilstedeværende? Hvor Helles fokuserer på agentivitet i forskellige kontekster på tværs af rum, er Gergens (2002) pointe omkring absent presence i højere grad rettet mod den mentale tilstand hos individet. I Helles begreb om transkontekstuel agentivitet, er der tale om individets ageren på tværs af kontekster. Det er i mellemtiden uklart, hvorvidt betydningen af agentivitet i Helles begreb også indbefatter individets mentale tilstedeværelse i de pågældende kontekster. Gergen (2002) belyser dette område og nævner at individet kan absorberes væk fra sin fysiske tilstand af en teknologisk medieret verden, og på den måde blive fraværende tilstedeværende. I Gergens optik, er individet fraværende i sin tilstedeværelse ved transkontekstuel agentivitet, hvilket tyder på, at man ikke kan snakke om individets fulde opmærksomhed i både den fysiske og medierede kontekst på samme tid. Denne optik stemmer godt overens med opgavens udledning om, at individets fokus på den fysiske samtale svækkes, hvis vedkommende samtidig interagerer med sin mobiltelefon. Når individets fulde opmærksomhed kun er til stede, enten i den fysiske-‐ eller medierede kontekst, kan man diskutere om der rent faktisk ageres begge steder, som det fremgår af transkontekstuel agentivitet. Individets fysiske tilstedeværelse kan betegnes som et tomt hylster, da den mentale del af vedkommende, kan forsvinde ind i en anden kontekst. Udledte pointer fra afsnit 6.3 viste, at hvis et individ kommunikerer på tværs af en fysisk kontekst, vil sociale koder, der fungerer som feedback til samtalepartneren, i større grad udelades. Når ikke individets feedback er til stede i den fysiske samtale, kan man jf. den gode samtale (Goffman, 1956), diskutere, om der overhovedet er tale om en reel samtale. Man kan da stille spørgsmålstegn ved, om man kan snakke om transkontekstuel agerende individer, hvis det medfører at den fysiske samtale svækkes i en sådan grad. 54 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Ser man på transkontekstuel ageren ud fra Baron’s synspunkt, er det muligt for individet at styre sin opmærksomhed ved at skrue op og ned for de forskellige sociale kontekster (2008). Der er således ikke mulighed for, at individet kan skrue op for tilstedeværelsen i begge kontekster på én gang. Noget tyder på, at individets fulde mentale tilstedeværelse ikke kan deles mellem to kontekster på én gang, og det er således usandsynligt at tale om transkontekstuel tilstedeværelse. Man kan ikke endegyldigt slutte, om det er muligt at agere i flere kontekster på en gang og derved snakke om transkontekstuel agentivitet, da der hersker forskellig forståelse af, hvad termen agentivitet indebærer. Skal man være tilstede for at agere, eller agere for at være tilstede? 9. METODISK REFLEKSION Som der allerede er pointeret, er der en række problemstillinger forbundet med brugen af vignet-‐undersøgelser. Det vil nu blive belyst i hvilket omfang vignet-‐metoden måler det opgaven ønsker at måle, dvs. i hvilken grad empirien er valid (Ejrnæs & Monrad, 2012: 141). 9.1 Say-do-konflikt Et punkt, der er vigtigt at understrege ved brugen af vignetter er den uoverensstemmelse, der altid vil være mellem, hvad undersøgelsesdeltagerne siger de gør, og hvad de faktisk gør (ibid: 151). Når vi spørger ind til, hvordan undersøgelsesdeltagerne reagerer på en given situation, er det derfor med et vist forbehold. I spørgsmål 2 (bilag 1) spørges der ind til respondentens reaktion på det opstillede scenarie og den dertilhørende handling. Vignetundersøgelser er dog generelt ikke betydeligt fordelagtige til at undersøge handlinger (ibid). Når der alligevel er taget valget om at spørge ind til undersøgelsesdeltagerens fysiske reaktion, skyldes det, at opgaven ønsker at udfordre skellet mellem holdning og handling. Det er 55 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt interessant at se på, om de normer, respondenterne giver udtryk for der findes -‐ også er dem, de selv agerer efter. Med uoverensstemmelsen mellem tanke og handling har opgaven dog tilegnet de enkelte holdninger størst værdi, i analysen af normerne for samtaler, hvor mobiltelefonen er integreret. En måde man kunne afhjælpe denne say-‐do-‐konflikt, ville være gennem et observationsstudie. Var handlingen tilegnet mere betydning i opgaven, kunne man gennem et supplerende observationsstudie få svar på, hvad undersøgelsesdeltagerne egentlig gør ifm. brugen af mobiltelefonen i det sociale rum. Ville respondenten i virkeligheden lade sin telefon ligge under en samtale? Eller er det blot det der svares, fordi normen fremsiger, at det er god skik? Vignet-‐metoden findes dog tilstrækkelig i opgavens sammenhænge, da holdningerne vedr. accept, er med til at illustrere de normer, respondenten er farvet af. 9.2 Opsætning Ved at benytte sig af en vertikal vignet-‐metode, kan man undersøge, hvordan forskellige personer reagerer på samme cases. Denne variant af metoden gør sig særligt egnet, når man ønsker at sammenligne, hvordan forskellige personer eller grupper forholder sig til de forskellige situationer (ibid: 108). I det opstillede forsøg, var der især fokus på at analysere på aldersforskelle ifm. holdningerne til brug af mobiltelefonen i det sociale rum. Det er imidlertid et problem, hvis undersøgelsesdeltagerne, forstår de opstillede vignetter på forskellig vis. Den yngste respondent er en kvinde på 16 år, hvor den ældste er en mand på 59 år. De udvalgte respondenter har umiddelbart meget forskellig baggrund og hverdag, hvilket bl.a. skyldes det store aldersspænd. Teorien påpeger derfor vigtigheden af, at have lavet et detaljeret og fyldestgørende vignette, så der ikke er nogen tvivl om forholdene i det enkelte scenarie, således at alle har samme forståelse og dermed forudsætning for at kunne svare på det samme (Ejrnæs & Monrad, 2010). I denne undersøgelses tilfælde, blev de enkelte vignetter ikke så detaljeret, som man ideelt kunne forestille sig. Grunden har været, at det var vanskeligt at opstille en situation, der var realistisk for både den 16-‐årige samt den 59-‐årige. Fx kunne man have beskrevet omgivelserne i 56 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt den opstillede arbejdssituation i spørgsmål 3 og 4 (bilag 1) mere detaljeret. Problemet med at blive så specifik kunne til gengæld være, at den beskrevne situation ville være så virkelighedsfjern for fx de meget unge respondenter, at de ikke kunne tage ordentligt stilling til de scenarier og efterfølgende spørgsmål, de præsenteres for. Der kan udtrykkes en bekymring om, at nogle af vignetscenarierne har været opstillet på en måde, så forskellen på dem kan være utydelig. Flere respondenter har igennem deres besvarelse flere steder skrevet “samme svar som før” (bilag 2). Denne bekymring gør sig i særdeleshed gældende for spørgsmål 3 og 4, hvor de opstillede scenarier kan minde om hinanden, idet opbygningen af disse følger ens struktur. Der er her risiko for at respondenten ikke opfanger forskellen og derfor ikke reflekterer over den specifikke case. Hvis respondenten ikke opfanger forskellen, kan det være anledning til irritation, da vedkommende kan sidde med en følelse af at svare det samme igen og igen. Dette kan medføre at respondenten bliver ukoncentreret og mister motivationen for at svare uddybende. En anden fejlkilde ved den store spredning i undersøgelsesdeltagere, kan endvidere være at forskellige aldersgrupper, kan have forskellige opfattelser af ord som ”socialt arrangement”, ”deadline” og ”nær relation”. Socialt arrangement omfatter både en formel middag samt en uformel sammenslutning af venner på ungdomsværelset. På samme måde er der forskel på om deadline er på en mindre seriøst fremlæggelse på efterskolen eller om det er på et produkt, der skal ud til en kunde. Disse begreber kunne være udpenslet mere nøje i undersøgelsen, for at sikre os mere sammenlignelige svar. I analysen af besvarelserne, har vi dog været nøje opmærksomme på disse varierende forståelser, og dermed været påpasselige med at drage kausale slutninger ud fra svarene, der er givet på baggrund af forskellige forudsætninger. 57 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt 10. KONKLUSION Opgaven har belyst, hvorvidt transkontekstuel agentivitet udfordrer den interpersonelle kommunikations normer, med udgangspunkt i samtalesituationen. Med individets mulighed for at agere i flere kontekster på en gang, kan den fraværende tilstedeværelse svække den fysiske samtale og samtalepartneren kan føle sig tilsidesat. Gennem en historisk analyse af teknologiens udvikling, argumenteres der for, hvordan menneskets tankemønster har udviklet sig fra at være præget af en lineær struktur til en non-‐lineær struktur. Grunden hertil findes i det skrevne sprogs udvikling, som har bevæget sig fra det lineære skriftsprog, til print og videre til hyperteksten, med sin springende struktur. I forlængelse heraf, beskæftiger opgaven sig med telekommunikationens udvikling, og hvordan den gradvist har gjort det muligt for mennesket at agere i flere kontekster på en gang. Med mobiltelefonen har denne ageren for alvor gjort sit indtog, da samtalen og den omkringværende samtale ikke længere er bundet af tid og rum. Der argumenteres for, at et nonlineært tankemønster bidrager til, at transkontekstuel agentivitet falder mennesket mere naturligt. Det skyldes, at et nonlineært tankemønster samt en transkontekstuel ageren, begge er præget af en springende struktur. Individets konstante tilgængelighed for omverdenen, bevirker at den interpersonelle kommunikations normer udfordres. Når individet agerer transkontekstuelt, må der foretages et valg om, at skrue op eller ned for interaktionen i en af de kontekster vedkommende indgår i. Dette kan resultere i at individet bliver fraværende i den fysiske kontekst. Er individet mentalt fraværende, fordi opmærksomheden er rettet 58 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt mod mobiltelefonen, kan individet nemt miste fokus og samtalen svækkes. Det bevirker, at den transkontekstuelt agerende er mindre opmærksom på at følge de kommunikative ritualer, som bl.a. indikerer, at involvere sig og lytte aktivt til sin samtalepartner. Der udsendes ikke den forventede feedback, som forbindes med den gode samtale, hvilket bevirker, at samtalepartneren kan føle sig efterladt og nedprioriteret. Respondenternes svar fra vignet-‐undersøgelsens skulle yderligere vise sig at bekræfte denne problematik. Undersøgelsesdeltagerne ligger i høj grad vægt på, at når mobiltelefonen bliver en integreret del i samtalesituationer, fungerer den ofte som et forstyrrende element. Nærværet fjernes fra den egentlige samtale, da det ikke findes muligt at være mentalt til stede i to kontekster. Selvom respondenternes holdning til transkontekstuel ageren generelt er præget af en negativ diskurs, har den fysiske kontekst, hvori der ageres, vist sig at være af betydning for deres accept. Det anses som værende mindre acceptabelt at agere transkontekstuelt i en arbejdsrelateret kontekst, end når man befinder sig i et større socialt selskab. Samtidig anses det som værende mere acceptabelt at ens samtalepartner for en kort tid, er fraværende gennem et telefonopkald, end når ens samtalepartner skiftevis flytter fokus mellem mobiltelefonen og den egentlige samtale. Yderligere kunne opgavens holdningsanalyse påpege, at der hos mange af respondenterne eksisterer en forventning om, at den transkontekstuel agerende informerer sin samtalepartner om vigtigheden af fx opkaldet og desuden undskylder for de forstyrrelser mobiltelefonen måtte medføre. Der kan på baggrund af denne opgave konkluderes, at der, med mobiltelefonens afgørende rolle i hverdagen, konstant er mulighed for at kunne agere transkontekstuelt. Denne transkontekstuelle agentivitet har indflydelse på samtalens normer, og kan i flere sammenhænge opfattes som et brud på den rituelle kommunikation. Dog må det konkluderes at det er betydeligt situationsbestemt, hvorvidt brugen af mobiltelefoner i hverdagen opfattes som acceptable. 59 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt 11. LITTERATUR Bakardjieva, M. (2011). The internet in everyday life: Exploring the tenets and contributions of diverse approaches. In M. Consalvo & C. M. Ess (Eds.), The Blackwell Handbook of Internet Studies (pp. 59-‐82). Oxford, UK: Wiley-‐Blackwell. (27 ns) Baron, N. S. (2002). Alphabet to email: How written English evolved and where it's heading. Routledge. 1-‐25 (29 ns) Baron, N. (2008). Adjusting the volume: Technology and multitasking in discourse control. I Katz, J. (ed.): Handbook of Mobile Communications Studies. The MIT Press, Cambridge.177-‐193. (16 ns) Baron, N. (2010). Always on: Language in an online and mobile world. Oxford University Press, 213-‐235 (24 ns) Briggs, A., & Burke, P. (2005). Social history of the media: From Gutenberg to the Internet. Polity Press. 2 edition. 13-‐60 + 100-‐150 (150 ns) nd Buser, T., Peter, N. (2012): Multitasking. Experimental Economics, 15(4), 641-‐655. (35 ns) Carr, N. (2011). The shallows: What the Internet is doing to our brains. The Juggler’s Brain. WW Norton & Company. 115-‐143 (28 ns) Castells, M. (2008): Afterword. I Katz, J. (ed.): Handbook of Mobile Communications Studies. The MIT Press, Cambridge. 447-‐451 (5 ns) Czerwinski, M. Horvitz, E. & Wilhite, S. (2004): A Diary Study of Task Switching and Interruptions. Microsoft Research. Wien, Australien (13 ns) de Vries, I. (2009). The vanishing points of mobile communication. Digital material, 81. I van den Boomen, M. (Ed.), Digital material: Tracing new media in everyday life and technology (Vol. 2) (81-‐95). Amsterdam University Press. (14 ns) 60 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Durkheim, E. (1995). The elementary forms of religious life. New York: Free Press. 205-‐ 239 (56 ns) Eisenstein, E. L. (1968). Some conjectures about the impact of printing on Western society and thought: A preliminary report. The Journal of Modern History, 40(1), 1. (75 ns) Ejrnæs, M., & Monrad, M. (2012). Vignetmetoden: sociologisk metode og redskab til faglig udvikling. Akademisk Forlag. 13-‐62 + 93-‐159 (115) Elektronik I hjemmet, (n.d.). I Danmarks statistik. Hentet fra: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/forbrug/elektronik-‐i-‐hjemmet.aspx (1 ns) Finch, J. (1987). The vignette technique in survey research. Sociology, 21(1), 105-‐114. (15 ns.) Finnegan, R. (2014). Communication: The Multiple Modes of Human Communication. Through space and time (pp. 260-‐282). Routlegde. New York. 2 edition. (25 sider) Finnemann, N.O (2011). Synkron kommunikation. I Kolstrup, S., Agger, G,. Jauert, P., Schrøder, K., (Eds.). Medie-‐ og kommunikationsleksikon. 2. udgave. Samfundslitteratur, 2010, Frederiksberg. 508-‐509 (0,5 ns) nd Finnemann, N. O. (1997). Kommunikative rum. Working Paper 1-‐23, Centre for Cultural Resarch, University of Aarhus. Hentet fra: http://www.hum.au.dk/ckulturf/pages/publications/nof/kr.pdf (23 ns) Forskning i visuel opmærksomhed udløser pris (2009). Hentet fra: http://samf.ku.dk/nyheder/aristotelsesprisen/ (1 ns) Gergen, K. J. (2002). The challenge of absent presence. Perpetual contact: Mobile communication, private talk, public performance, 227. (17 ns) Giddens, A. (1984). The constitution of society: Outline of the theory of structuration. Cambridge: Polity. 1-‐34. (35 ns) Gilje, N. & Grimen, H. (2002). Samfundsvidenskabernes forudsætninger. Hans Reitzel forlag. København. 200-‐220 Goffman, E. (1956). The nature of deference and demeanor. American Anthropologist, 58(3), 473-‐502. (43 ns) Goffman, E. (1967). Interaction ritual. Essays on face-‐to-‐face behavior. Allen Lane: The Penguin Press. (16 ns) Hamilton, J. (2008). Think You're Multitasking? Think Again. Hentet fra: http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=95256794 (4 ns) 61 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Hatuka, T., & Toch, E. (2014). The emergence of portable private-‐personal territory: Smartphones, social conduct and public spaces. Urban Studies (20 ns) Helles, R. (2009). Personlige medier i hverdagslivet. København: Københavns Universitet (30 ns) Helles, R. (2013). Mobile communication and intermediality. Mobile Media & Communication, 1(1), 14-‐19. (7 ns) Herring, S. C. (1999). Interactional coherence in CMC. Journal of Computer-‐Mediated Communication, vol. 4(4). Hjarvard, S. (1997). Simulerede samtaler-‐om forholdet mellem interpersonel kommunikation og medieformidlet kommunikation. MedieKultur. Journal of media and communication research, 13(26) (25 ns) Humphreys, L. (2005). Cellphones in public: social interactions in a wireless era. New Media & Society, 7(6), 810-‐833. Hutchby, I. (2000). Conversation and technology: The telephone, the computer, and the nature of human communication. Cambridge, UK, Malden, MA.: Polity Press. Hutchby, I., & Barnett, S. (2005). Aspects of the sequential organization of mobile phone conversation. Discourse Studies, 7(2), 147-‐171. (33 ns) Jensen. J. F. (1998). Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier. Aalborg Universitetsforlag. 7-‐17. (7 ns) Jensen, K. B. & Helles, R. (2011). The Internet as a Cultural Forum: Implications for Research. New Media & Society, vol. 13(4), 517–533. Klingberg, T. (2008). Den oversvømmede hjerne. Akademisk forlag. 9-‐21. (12 ns) Larsen, S. (2008). Psykologiens veje. Systime. Danmark. 163-‐164 (2 ns) Laursen, D. (2008). Birgitte Wistoft: Tyrannisk, men uundværlig. Telefonen i Danmark før 1920. MedieKultur. Journal of media and communication research, 24(45), (2 sider). Lee, D. H. (2013). Smartphones, mobile social space, and new sociality in Korea. Mobile Media & Communication, 1(3), 269-‐284. (20 ns) Ling, R. (2004). The mobile connection: The cell phone's impact on society. Morgan Kaufmann. 57-‐122 (75 ns) Ling, R. S. (2008). New tech, new ties. Cambridge, MA: MIT Press. (219 ns) 62 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt Martin, E. (2004). Vignettes and respondent debriefing for questionnaire design and evaluation. Methods for testing and evaluating survey questionnaires, 149-‐171. (28 ns) Meyrowitz, J. (1994). Medium Theory. In D. Crowley & D. Mitchell (Eds.), Communication Theory Today. Cambridge: Polity Press. Meyrowitz, J. (1997): Tre paradigmer i medieforskningen. Mediekultur, vol. 26, 56-‐69. Nichols, L. (2014). What are Linear & Nonlinear Thinkers? Hentet fra: http://www.ehow.com/info_8656021_linear-‐nonlinear-‐thinkers.html (1 ns) Normer, (n.d.). I Den store danske – Gyldendals åbne encyklopædi. Hentet fra http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologis ke_termer/normer (1 ns) Ong, W. (1982). Orality and Literacy. London: Methuen. Ong, W. J. (1984). Orality, literacy, and medieval textualization. New literary history, 1-‐ 12. (14,5 ns) Ophir, E., Nass, C., & Wagner, A. D. (2009). Cognitive control in media multitaskers. Proceedings of the National Academy of Sciences, 106(37), 15583-‐15587. (13 ns) Rainie, H., & Wellman, B. (2012). Networked: The new social operating system, 81 -‐109 (36 ns) Rose, E. (2010). Continuous partial attention: Reconsidering the Role of online learning in the age of interruption. Educational Technology Magazine: The Magazine for Managers of Change in Education, 50(4), 41-‐46. (10 ns) Smartphones gør os uhøflige (2012). Hentet fra: http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/forbrugerelektronik/ECE1576649/sm artphones-‐goer-‐os-‐uhoeflige/ Tromborg, Aa. (2000): Vågenhed og opmærksomhed. I Ringmose, C., Tromborg, Aa. Beck-‐Nielsen, A., Kjærgaard, H. (ed.): Hjerne og læring -‐ Fra neuropsykologi til neuropædagogik, Munkholm. 39-‐61. (22 ns) Turkle, S. (1999). Identity in the age of the internet. In H. Mackay & T. O'Sullivan (Eds.), The Media Reader (pp. 287-‐304). London: Sage. Turkle, S. (2006). Always-‐on/always-‐on-‐you: The tethered self. Erscheint in Handbook of Mobile Communication and Social Change. Hrsg. v. James Katz. Cambridge, MA: MIT Press. (20 ns) Vance, C. M., Groves, K. S., Paik, Y., & Kindler, H. (2007). Understanding and measuring linear–nonlinear thinking style for enhanced management education and 63 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt professional practice. Academy of Management Learning & Education,6(2), 167-‐ 185. (28 ns) Wang, Z., David, P., Srivastava, J., Powers, S., Brady, C., D’Angelo, J., & Moreland, J. (2012). Behavioral performance and visual attention in communication multitasking: A comparison between instant messaging and online voice chat. Computers in Human Behavior, 28(3), 968-‐975. (15 ns) Winston, B. (1998). Media technology and society: a history: from the telegraph to the Internet. (19-‐50, 243-‐260) Psychology Press. (64 sider) Wistoft, B (2007). Tyrannisk, men uundværlig. Telefonen i Danmark før 1920. Det første årti med telefon (s. 27-‐67). Post & Tele Museum. København. (24 sider) I alt: 1496 normalsider 64 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt BILAG 1 - VIGNETTER Nedenfor ses de vignetter som respondenterne blev præsenteret for i undersøgelsen. Mobiltelefoner i en social kontekst I følgende undersøgelse vil du blive præsenteret for nogle forskellige scenarier, som vi ønsker du forholder dig til og giver så fyldestgørende svar på som muligt. 1. Du sidder ved siden af din ven/veninde og har en samtale. På bordet ved siden af dig ligger din mobiltelefon hvor der pludselig tikker en sms ind. Hvad gør du nu? -‐ Jeg stopper samtalen for at læse sms’en. -‐ Jeg fortsætter samtalen, mens jeg læser sms’en -‐ Jeg fortsætter samtalen og ignorerer sms’en 1.1 Hvordan påvirker dit valg samtalen med din ven/veninde? 2. Du og din ven/veninde sidder på en bænk i det gode vejr og snakker. Din ven/veninde tager sin mobiltelefon frem og kigger på den, midt i jeres samtale. Hvordan reagerer du? -‐ Det gør ingenting, jeg afventer bare til samtalen kan påbegyndes igen -‐ Det gør mig ikke noget, vi kan godt snakke imens -‐ Jeg bliver irriteret da opmærksomheden mod vores samtale svækkes -‐ Jeg tager også min telefon frem. 2.1 Kunne du forestille dig situationer, hvor du ville have reageret anderledes? 2.2 Kunne du forestille dig at reagere anderledes, hvis den pågældende samtale foregik med en anden person, fx et familiemedlem, en kollega, etc.? 3. Forestil dig følgende situationer. Giv en begrundelse for, hvorfor du synes de er acceptable/uacceptable. 3.1: Du sidder med dine arbejdskollegaer/skolekammerater og arbejder mod et fælles mål. Deadline er inden længe, så I er dybt koncentreret omkring en arbejdsopgave. En persons telefon ringer og opkaldet besvares. 65 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt 3.2: Du og din familie sidder omkring middagsbordet og spiser en god middag. Et familiemedlems telefon ringer og bliver taget. 3.3: Du sidder på café med én der står dig nær. Vedkommendes telefon ringer og opkaldet bliver besvaret. 3.4: Du er til et socialt arrangement, hvor der er mange mennesker. En af gæsterne sidder og taler i telefon. 4. Forestil dig nu de samme situationer som før, men hvor personen nu udfører en handling på sin mobiltelefon. Du kan ikke se, hvad der foretages. Giv en begrundelse for, hvorfor du synes situationerne er acceptable/uacceptable. 4.1: Du sidder med dine arbejdskollegaer/skolekammerater og arbejder mod et fælles mål. Deadline er inden længe, så i er dybt koncentreret omkring en arbejdsopgave. En person tager sin mobiltelefon frem og du kan se der foretages nogle handlinger på mobiltelefonen. 4.2: Du og din familie sidder omkring middagsbordet og spiser en god middag. Et familiemedlem tager sin mobiltelefon frem, da den siger en lyd. Personen foretager herefter nogle handlinger på den. 4.3: Du sidder på café med én der står dig nær. Vedkommende du sidder overfor har sin mobiltelefon liggende på bordet. Pludselig lyser den op og begynder at vibrere. Vedkommende tager fat i den og retter sin opmærksomhed mod den. 4.4: Du er til et socialt arrangement, hvor der er mange mennesker. En af gæsterne sidder og kigger ned i sin mobiltelefon midt i selskabet. 5. Du fjerner opmærksomheden fra en gruppediskussion for at tjekke updates på din mobiltelefon i et par minutter. Du har ikke hørt efter og ved ikke hvad diskussionen drejer sig om. Hvordan sørger du og gruppen for, at du kan deltage i diskussionen igen? 6. Forestil dig et scenarie, hvor du har en samtale med en ven omkring hurtige dyr. Din ven bliver pludselig i tvivl om, hvordan verdens hurtigste dyr ser ud og griber derfor ud efter sin telefon for at google det, mens jeres samtale fortsætter. Er det acceptabelt eller ej? Begrund dit svar. 7. Angiv venligst din alder 8. Hvad er dit køn? 66 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt 67 Dilling, Hansen, Skogen, Thuesen Eksamen, Kommunikation i kontekt BILAG 2 - BESVARELSER PÅ DEN EMPIRISKE UNDERSØGELSE Undersøgelsen er foretaget i Google formular, og de 27 besvarelser er samlet på nedenstående link. https://docs.google.com/spreadsheet/ar?id=teY7hwU3TAZdctha2fy6NJA.111148734 55952211068.2108574837456992834&action=1&tile=0&rpert=20&srow=0&erow=1 30&scol=0&ecol=22&fprt=false&tfe=qc_441&gsessionid=RtNLfoBAQyQ 68
© Copyright 2024