1. No category

Abstracts
Landskonference for RTT’ere
Herlev Hospital
8. juni 2015
Ver 1.1
Mundtlige præsentationer
Oplevelse af hverdagslivet under kurativt
intenderet strålebehandling for ikke-småcellet
lungekræft
- en fænomenologisk interviewundersøgelse.
Suzanne Petri
Klinisk Sygeplejespecialist, Onkologisk Klinik,
Afsnit for Stråleterapi, Rigshospitalet
Baggrund: Lungekræft er den næsthyppigste
forekommende kræftform i Danmark og har
samtidig den højeste mortalitet. Strålebehandling
for
ikke-småcellet
lungekræft
er
en
behandlingsform, der er i vækst og udvikling.
Undersøgelser viser, at strålebehandlingen er
associeret med mange alvorlige bivirkninger
såsom fatigue, ængstelse, nedsat livskvalitet og
som konsekvens deraf et påvirket hverdagsliv.
Men hvordan et hverdagsliv under et kurativt
intenderet strålebehandlingsforløb former sig og
opleves af patienter med ikke-småcellet
lungekræft, er ikke undersøgt systematisk og
udtømmende i den eksisterende forskning.
Formål: At undersøge hvordan patienter i
kurativt intenderet strålebehandling for ikkesmåcellet lungekræft oplever hverdagslivet, for at
opnå en dybere og mere nuanceret forståelse af
dette hverdagsliv. Formålet er, at denne øgede
forståelse fremadrettet kan bidrage til udvikling
og evidensbasering af den sygeplejefaglige
indsats i forløbet.
Metode:
En
deskriptiv
fænomenologisk
interview-undersøgelse
ved
brug
af
forskningstilgangen
Reflective
Lifeworld
Research, som beskrevet af Dahlberg og kolleger,
gennemførtes. Undersøgelsen er baseret på åbne
kvalitative interviews med tre patienter, der alle
havde gennemført et kurativt intenderet
strålebehandlingsforløb
for
ikke-småcellet
lungekræft.
Resultater: Resultaterne i undersøgelsen viste sig
gennem den essentielle meningsstruktur, Håb om
helbredelse, der fungerer som kompas i et
amputeret hverdagsliv og de fire konstituenter;
Strålebehandlingen som et livsmål, Accept af et
ændret
hverdagsliv,
Mellemmenneskelige
relationer på godt og ondt samt Mødet med
sundhedsvæsenet.
Håbets betydning i hverdagslivet viste sig at være
meget væsentlig i undersøgelsen. Diskussionen af
resultaterne med tre forskellige udlægninger af
håb peger på, at særligt mellemmenneskelige
relationer er en forudsætning for oplevelse af
håb. Tillige peges på det essentielle i en personlig
assertiv indstilling til troen på helbredelse og
derved bevarelse af håb i en svær situation.
Perspektiver: Mellemmenneskelige relationer
viste sig betydningsfulde i hverdagslivet og
særligt i relation til oplevelse af håb. Dette
resultat kunne anvendes i den sygeplejefaglige
indsats gennem et øget fokus på sygepleje, der
støtter relationer og relationsdannelse hos
patienten i et strålebehandlingsforløb. En særlig
indsats kunne rettes mod patienter med færre
mellemmenneskelige relationer og på den måde
sikre en større grad af lighed i sundhed.
Social inequality in continuous tobacco use
when treated with radiotherapy - a clinical
cohort study of Danish laryngeal cancer patients
in 2000-2010.
Pia Krause Møller1, MPH, Janne Tolstrup2, MD,
PhD, Maja Halgren Olsen3, MSc, Susanne
Oksbjerg Dalton3, MD, PhD, Jens Overgaard4,
Prof., MD, PhD, Jørgen Johansen1, MD, PhD.
1
Department of Oncology, Odense University
Hospital.
2
National Institute of Public Health, University of
Southern Denmark, Copenhagen, Denmark.
3
Survivorship, Danish Cancer Society Research
Center, Copenhagen, Denmark.
4
Department of Experimental Clinical Oncology,
Aarhus University Hospital, Denmark
Introduction: Tobacco smoking impose a poor
prognosis on cancer patients either from reduced
treatment response, new primary cancers, or
other tobacco-related diseases. Predictors of
continuous smoking during radiotherapy have
only been investigated in small samples with
inconsistent results.
Objectives: In this study we conducted analyses
to identify predictors of being continuously
smoking during and after radiotherapy with a
special focus on the socioeconomic predictors.
Methods: In the clinical database of the Danish
Head and Neck Cancer Group (DAHANCA), we
identified 1,455 Danish laryngeal cancer patients,
all smokers at date of diagnosis and treated with
primary radiotherapy in 2000-2010. Socioeconomic characteristics were obtained from
1
Statistics Denmark the year prior to diagnosis.
Logistic regression analyses were applied.
Results: Having a low income [OR 2.21, 95%
CI(1.23-3.98)], living alone [OR 1.56, 95% CI(1.132.14)], having a poor WHO performance status
when diagnosed with cancer [OR 3.09, 95%
CI(1.71-5.61)] or commenced smoking before age
15 [OR 1.77, 95% CI(1.32-2.38)] were associated
with an increased risk of continuous smoking
behavior during and two months post
radiotherapy. Similar findings were found one
year after radiotherapy, however, no association
with living alone [OR 1.08]. Continuous smoking
behavior was not related to the extent of disease
or the average daily tobacco consumption. The 5year overall survival rate was 62.8% in quitters vs
54.9% in active smokers (p=0.008) and
equivalently, 73.9% loco-regional control vs
69.1% (p=0.056).
Conclusions: Patients with laryngeal cancer
having a low income, living alone, having a poor
performance status and early smoking initiation
were most likely to continue smoking during and
after radiotherapy. A social inequality in the
ability of smoking cessation when treated with
radiotherapy is therefore to be considered in
future smoking interventions. Unfavorable overall
survival and loco-regional control rates for
continuous smokers were observed for large
tumor stages and poor performance status.
2
Anvendelse af Virtual Reality i information til
patient og pårørende -En visuel gennemgang af
strålebehandling.
Rikke Lysemose Poulsen, sygeplejerske/
stråleterapeut, stråleterapien, Onkologisk
afdeling, Århus, Annette Bøjen,
sygeplejerske/stråleterapeut, leder af
læringscenteret, Onkologisk afdeling, Århus
Universitetshospital
Baggrund: I et pilotprojekt, hvor et
tredimensionalt virtual reality computerprogram
VERT (Vertual Ltd.) blev anvendt i undervisning til
patienter og pårørende, evaluerede deltagerne
(n=89) i seks ”åben hus” arrangementer, at den
visuelle gennemgang gjorde strålebehandling
lettere
at
forstå.
Flere patienter ønskede at se sin egen
strålebehandlingsplan.
Formålet med nuværende projekt har været at
undersøge om en visuel gennemgang af
patientens egen strålebehandlingsplan med
anvendelse af VERT kan bruges i information om
strålebehandling og give patient og pårørende
større viden om og øget tryghed ved
behandlingen.
Metode: I en periode på 2½ måneder blev 58
patienter, som skulle modtage kurativt
intenderet strålebehandling for en kræftsygdom i
bækkenområdet, tilbudt en gennemgang af egen
strålebehandlingsplan med anvendelse af VERT.
Pårørende
blev
tilbudt
at
deltage.
Strålebehandlingsplanen blev gennemgået af
projektsygeplejerske.
I samarbejde med sygeplejersken udfyldte
patienterne før gennemgangen et spørgeskema
med angivelse af tryghed ved behandlingen og
vidensniveau om deres strålebehandling.
Efterfølgende blev de samme områder inklusiv
betydningen af den nyerhvervede viden
evalueret.
Resultater: 32 patienter tog mod tilbuddet. 15
patienter havde pårørende med. Resultaterne
viste, at de fleste patienter opnåede større viden
om, hvordan strålebehandling planlægges (94 %),
det præcise behandlingsområde (81 %),
præcision og lejrings betydning (84 %) samt
hvilke bivirkninger, der kan opstå (31 %), og
hvorfor de opstår (56 %). Den nyerhvervede
viden
blev
vurderet
som
vigtig.
41 % af patienterne angav, at gennemgangen
havde
gjort
dem
mere
trygge
ved
strålebehandlingen.
Både patienter og pårørende evaluerede
gennemgangen som værende relevant og
informativ.
Konklusion: Projektet har vist at en visuel
gennemgang af strålebehandling, for mange
patienter og pårørende kan være medvirkende til
større forståelse af behandling og bivirkninger,
samt bidrage til øget tryghed gennem et
strålebehandlingsforløb.
Et
tilbud
om
gennemgang af egen strålebehandlingsplan med
anvendelse af VERT kan fungere som et godt
supplement i information til patient og
pårørende.
DIBH behandling med C-Rad
Susanne Lind, Klinisk teknisk specialist, Adf. R.,
Stråleterapien, Herlev, Nana Hviid Dinesen,
Afdelingssygeplejerske
Afd. R. Stråleterapien, Herlev
Baggrund: Tidligere i afdelingen benyttede vi
Varians RPM system med en dot-boks, der blev
placeret på patientens mave som hjælpemiddel
til DIBH behandling. Dot-boksens var tilknyttet
den enkelte patient med individuelle justering
under boksen for at opnå en vandret placering.
Der var tilfælde med adipøse patienter, hvor
deres mave i DIBH dækkede for signalet.Var der
andre systemer, som ikke havde disse
begrænsninger? Overgang fra Varians RPM gating
system(DIBH) til C-rad DIBH var motiveret af
ønsket om mere fleksibilitet i forhold til patient
behandling i hele vores klinik.Ligeledes de
muligheder vi ser i systemet i forhold
positionering og overvågning af vores patienter
undervejs i den enkelte behandling.
Metode: Ukendt brug af DIBH system i verden. Vi
valgte en lille gruppe til superbrugere (med
grunddigt kendskab til vores tidligere RPM
system) Der var et tæt tværfagligt samarbejde i
afdelingen. Håndbar de første 3-5 patienter
igennem.Ud fra vores erfaringer fra de første
patienter, lavede vi instrukser til opstart og
afvikling af behandlingerne, samt undervisnings
materiale.
Resultater: Vi behandler nu med C-Rad systemet
på alle DIBH patienter som standard i hele
afdelingen. Vi oplever, at fleksibiliteten er blevet
bedre idet vi har mulighed for, at behandle DIBH
patienter på alle vores iX Acc.
3
Konklusion : I fremtiden at kunne positionere
patienterne uden tatoveringer og overvåge
patientens lejring undervejs i behandlingen.
Billede af en patient, hvor den runde røde markering
(reference punkt) som bruges til DIBH behandling.
Validation of an ultrasound bladder scanner in
the workflow of treatment planning
Mortensen H.K, Radiograf, Herlev Jakobsen K.L.
MSc, Edmund J. PhD, Nordentoft I, Juhler-Nøttrup
T. MD
Dept. of Oncology, Copenhagen University
Hospital
Baggrund: Our goal was to optimize the bladder
volume on the planning CT scan according to the
department bladder filling protocol, for patients
referred
for
pelvic
radiotherapy.
Our hypothesis was, the ultrasound bladder
scanner could define the bladder volume, with
the accuracy 100ml, compared to the planning CT
scan. We also wanted to evaluate the bladder
volume changes according to time.
Metode: All patients were instructed to comply
with a bladder filling protocol before planning CT
scan. Optimal filling was considered to be 150300 ml.
A radiographer measured the bladder volumes
three times, according to the list below.
All scans were time registered. If the bladder
volume in scan 1 was >300 ml we asked the
patients to empty the excess bladder volume
corresponding to measurements in cups.
Afterwards we restarted the measuring. These
reported volumes are all after emptying. If the
bladder volume in scan 1 was 150-300 ml or <
150 ml, we did not interfere.
Resultater: We collected data from 33 patients,
with the following cancer diagnoses: Anal,
prostate, rectal and gynecological. All patients
had scan 1 and scan 2 and 31 patients also had
scan 3. All patients who were asked to empty
excess bladder volume could cooperate to the
instructions.
The median time span between scan 1 and scan 2
was 12 min (range 6-45 minutes) and the median
time span between scan 1 and scan 3 was 17 min
(range 10-45 min). The median bladder volume in
scan1 was 103 ml (range 24-264 ml), in scan 2:
179 ml (range 61-400 ml) and in scan 3: 181ml
(range
16-312
ml)
The reason why scan 3 correlates better to scan 2
is due to the shorter timespan between scan 2
and scan 3 compared to the timespan between
scan 1 and scan 2. In this timespan the patients
continuously
produced
urine.
The bladder scanner measured the fluid volume
inside the bladder and the bladder volume on the
planning CT included the bladder wall, which of
course introduce a systematic difference
between
the
2
measurements
The overall changes in bladder volume over time
revealed that the ultrasound bladder scan should
be performed before 15-20 minutes of the
planning CT. Within this timeframe the bladder
volume would not difference more than 150 ml
Konklusion: The data shows, that we can rely on,
and use the measures from the ultrasound
bladder scan. Therefore, the bladder scan is a
non-ionizing god tool, to optimize bladder
volume in the everyday work flow.
Our futures plans involve monitoring of inter
observer differences in bladder volume
measurements and how to incorporate our
findings in the treatment executive process.
1. ultrasound bladder scan before patient set up,
average of 3 measurements
2. measurement on planning CT scan, using
bladder outline contours
3. ultrasound bladder scan after planning CT scan,
average of 3 measurements
4
Online evaluation of tumor match and need for
adaptation for lung cancer patients - Can
Radiationtherapists do the job?
B. Rasmussen1, Rtt. M. H. Andersen1, Rtt, D.S
Moeller2, Medical physicist L. Hoffmann2, Medical
physicist.
1
Aarhus University Hospital, Department of
Oncology, Aarhus C, Denmark.
2
Aarhus University Hospital, Department of
Medical Physics, Aarhus C, Denmark.
Purpose/objective: Treating large tumor volumes
in the lung and avoiding high risk of radiation
pneumonitis demands minimal margins. This is
obtained by daily soft tissue match on the tumor
combined with adaptive radiotherapy (ART) for
patients with systematic anatomical changes
during RT. The aim was to evaluate
Radiationtherapists (RTT´s) assessment and
evaluation of soft tissue match and the need for
adaptation.
Method/Materials: Soft tissue match and ART
were implemented for all curatively intended
lung cancer patients in April 2013 in our clinic.
Before clinical start 32 RTTs underwent an
education programme including e-learning and
hands on training using CBCTs from 22 patients.
An exam consisting of an evaluation of soft tissue
match from 6 patients had to be passed. 50
consecutive patients treated with ART were
included in this study. The RTT’s performed a
daily online evaluation of the primary tumor
volume (GTV-T), the lymph nodes (GTV-N), the
spine, mediastinum, patient contour (body) and
lung density changes (atelectasis, pneumonia or
pleural effusion).
The GTV-T should be encompassed by an
evaluation structure (GTV T+2mm) generated by
adding an isotropic margin of 2 mm to GTV T,
hence allowing for 2 mm deviations. Lymph
nodes are difficult to observe on CBCT, therefore
GTV-N was evaluated using a surrogate structure
called Match-N, which include surrounding
normal tissue visible on CBCT (trachea, hilum,
aortic arch, aortic decendens or the spine). A
deviation of 5 mm was accepted for Match-N. For
the spine 5/10 mm deviation was allowed
depending on the treatment plan, while for
mediastinum, body and pleural effusion the
accepted deviations were 10, 15 and 10 mm,
respectively. Changes in atelectasis or pneumonia
were always scored as a deviation.
3 consecutive deviations prompted an evaluation
of the demands for ART performed offline by a
medical physicist.
In this study, an experienced RTT retrospectively
evaluated the deviations offline for 44 patients. It
was noted how many times the online
evaluations scored three consecutive deviations
correct, incorrect (i.e. deviations below the limit)
or missed. For each patient, deviations in tumor,
lymph nodes and normal tissue were scored
separately.
Results: 78% of the RTTs immediately passed the
exam. The remaining RTTs had additional hands
on training and 19/3% passed a second/third test.
The experienced RTT fully agreed with the
evaluation made by two medical physicists on the
6 patients in the exam. The offline evaluations
showed that in 54 cases correct deviations were
found online, in 9 cases incorrect deviations were
found and in 18 cases deviations were missed.
Correct, incorrect and missed deviations were
divided into causes of deviation as seen in the
figure.
Conclusion: ART driven by online evaluation of
daily CBCT’s is feasible and the majority of the
deviations are found by the RTT’s. The deviations
missed at the online evaluation are due to tumor
deformation and deviations in patient
positioning.
Distribution
of
observed
deviations
5
Projekt Palliativ Strålebehandling
Lena Østerholm
Herlev Hospital
Baggrund: Op imod 40% af de behandlinger vi
giver i vores stråleterapi er af lindrende karakter.
Vi benytter både Rapid Arc men også
behandlinger med IMRT eller opponerende felter.
Behandlingerne bliver givet med et varierende
fraktioneringsmønster udfra pt’s almene tilstand,
behandlingsområde, diagnose, type af behandling
osv.
Men ved vi egentlig hvordan behandlingen virker
på vores palliative patienter? Vi har måske en
formodning om at RA er mere skånsom for
patienterne? Ligeledes har vi forventninger til
hvornår bivirkningerne indtræder og hvornår
patienterne kan forvente, at opnå en effekt af
behandlingen. Men holder vores formodninger
og forventninger stik? Er det rent faktisk sådan at
bivirkningerne topper 14 dage efter endt
behandling? Og er det rigtigt at der ofte går nogle
uger før patienterne oplever en lindring?
Denne igangværende undersøgelse søger at
belyse
nogle
af
disse
spørgsmål.
Vores undersøgelse har 3 hovedformål
1. Undersøge om der er forskel på bivirkninger i
forhold til den specifikke behandlingstype.
(RA/IMRT/Opponerende)
og
fraktionering.
Kan vi forudse hvilke bivirkninger og graden af
dem udfra hvilke type behandling der gives?
Kan vi forudse hvornår bivirkningerne opstår?
2. Belysning af tiden efter endt strålebehandling.
Hvor god lindring oplever patienterne efter
overstået behandling? Hvor lang tid efter
behandlingen går der, før patienterne oplever
lindring. Er der forskel på hvor effektiv
strålebehandlingen er, mod henholdsvis MTS,
knoglemetastaser
el.
bløddelsmetastaser?
Er der forskel på hvor godt det går patienterne i
forhold til hvilke primær cancer sygdom?
Kan man forudse hvordan pt. vil klare sig ud fra
deres perfomance status, ved start af
behandlingen?
3.
Blotlægge
nye
problemstillinger.
Er der ting som patienterne har savnet i deres
behandlingsforløb. Er der områder hvor vi kan
blive bedre?
Metode: I alt 100 palliative patienter forventes at
inkluderes.
Patienterne
udvælges
af
sygeplejersker der er tilknyttet projektet.
Patienterne bliver udspurgt om bivirkninger den
dag de starter behandlingen og igen når
sygeplejersken ringer dem op 14 dage og 1
måned efter endt behandling. Til det benyttes et
elektronisk spørgeskema. Spørgeskemaet er
relateret til det område på kroppen der
behandles og er udarbejdet af Onkologisk
afdelings
kliniske
forskningsenhed.
Udover spørgsmål der omhandler bivirkninger er
der to åbne spørgsmål i spørgeskemaet. Her
bliver patienterne spurgt ind til om de har
kommentarer i forbindelse med deres
strålebehandling og om de kunne have haft brug
for noget andet i deres stråleforløb. Resultater: På nuværende tidspunkt har der været omkring
50 patienter igennem undersøgelsen. Der er
derfor ikke i skrivende stund resultater at
fremlægge.
Konklusion: Håbet er at vi, gennem bearbejdning
af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, vil
kunne se tendenser i patienternes svar.
Patienternes rapportering om typen af
bivirkninger, graden af dem og hvornår de er
værst, vil kunne give det behandlingsudførende
personale værdifuld information. Information
som vil kunne gøre at vores patientinformation
bliver
mere
korrekt
og
målrettet.
Ved at opnå et dybere kendskab til patienternes
”tid efter strålebehandling” samtidig med at vi
spørger patienterne ind til, hvilke ting de har
savnet i deres forløb hos os, håber vi at kunne
blotlægge nye problemstillinger. Dette kendskab
vil være et værdifuldt redskab til at forbedre
patienternes tid efter endt strålebehandling indtil
deres næste ambulante tid.
Smertebehandling af akut esophagitis ved
kurativt
intenderet
strålebehandling
af
lungecancerpatienter
Dorte Nyeng, Sygeplejerske, Stråleterapien, Vejle
Karina Olling, Specialeansvarlig sygeplejerske,
Stråleterapien, Vejle Sygehus
Leonard Wee, PhD, Hospitals fysiker, Afdeling for
Medicinsk Fysik, Vejle Sygehus
Baggrund: Klinisk erfaring har givet anledning til
en hypotese om, at patienternes oplevelse af
smerte fra akut esophagitis (AE) mindskes, hvis
de er i smertestillende behandling ved
strålebehandlingens opstart, sammenlignet med
patienter der først opstarter smertebehandling,
når bivirkningerne opstår. Tidligere publicerede
6
studier har beskrevet AE CTCAE (common toxiety
criteria for adverse evenst) grad ≥2, men der er
intet publiceret om patienternes beskrivelse af
synkesmerter CTC grad ≤2. Med baggrund i
ovennævnte og eksisterende viden om den
indflydelse AE har på patientens almentilstand,
ønskede vi at undersøge, om ovennævnte
hypotese var korrekt. Desuden ønskede vi at
udvikle en strategi for smertebehandlingen i
praksis.
Metode: Journal audit på 64 patienter, i kurativ
strålebehandling for NSCLC eller SCLC i 2013/14.
Vi registrerede følgende data i vores elektroniske
patientjournal; alder, køn, tumorplacering,
kemoterapi,
smertebehandling
ved
behandlingsstart (årsag, præparat, dosis),
smertebehandlings-opstart (fraktions nr., årsag,
præparat, dosis), BMI, ryger og social status.
Desuden blev data om AE registreret ved hjælp af
CTC registreringerne om de patientoplevede
smerter i EPJ. Alle data blev indtastet i
SurveyXact, systematisk gennemarbejdet og
statistisk
analyseret
i
R3.1.2.
Der
blev
registreret
relevante
dosisplanlægningsdata. Resultater: - Der var 42
ud af 64 patienter der oplevede AE (65,6 %).
Dette svarer til andre undersøgelsers resultat,
hvor ca. 70 % oplever AE. Der var ingen statistisk
signifikant forskel på patienterne smerte
oplevelse, med eller uden smertebehandling fra
starten
af
strålebehandlingen.
Multi parameter modellering på data, indikerede
en forudsigelsesmodel for den patientoplevede
AE, baseret på to klinisk observerbare faktorer; (i)
biologisk dosis til tumor (ii) tumors placering.
De patienter der havde den højeste risiko for AE
fik en biologisk dosis på > 50Gy og havde et
behandlings volumen (tumor eller lymfeknuder)
lokaliseret centralt i lungen.
Konklusion: Undersøgelsen viser, at der ikke er
statistisk signifikant forskel på, om de patienter
der var i smertebehandling ved opstart, klarede
sig bedre gennem behandlingerne end de der
først fik smertestillende behandling i forløbet.
En effektiv og struktureret sygeplejerske
intervention er nødvendig, for at kontrollere og
forebygge AE, da hovedparten af de
lungecancerpatienter
der
modtager
strålebehandling,
oplever
AE.
Undersøgelsen skaber grundlag for en simpel
forudsigelsesmodel, som kan identificere de
patienter der har risiko for at udvikle AE, ved
hjælp
af
få
parametre.
Undersøgelsen bliver udvidet med et større
patientgrundlag og vil inkludere dosis-volumen
data til esophagus, så forudsigelsemodellen kan
blive
yderligere
forbedret.
Der planlægges et sygeplejerske styret studie, så
en smertebehandlings strategi til patienter i risiko
for AE kan blive udviklet.
Nu heler huden hurtigere! - Hudens opheling de
første 4 uger efter endt strålebehandling af
brystet.
Malika Lynggaard Uth & Line Vestergård
Svendsen
Aalborg Universitetshospital
Baggrund: Op til 90 % af alle kvinder, der får
strålebehandlet
brystet,
udvikler
akut
radiodermatitis (ARD). Reaktionen varierer fra
diffus rødme med eller uden afskalning til kraftig
rødme med fugtig afskalning. Ofte ledsages ARD
af symptomerne kløe, varmefornemmelse og
smerter. Teorien beskriver, at ARD begynder ca.
10-14 dage efter første strålebehandling og
tiltager gennem behandlingen for herefter at
aftage og nå et maksimum ca. 14 dage efter endt
behandling.
På trods af at ARD er en velkendt bivirkning til
strålebehandling, har behandlingen både
nationalt og internationalt været baseret på
erfaring frem for evidens. I 2009 udkom den
første Nationale kliniske retningslinje for
”Forebyggelse og behandling af akutte
hudreaktioner hos kræftpatienter der modtager
ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom”.
Denne retningslinje har bidraget til at styrke
indsatsen og ensrette behandlingen i de danske
stråleterapicentre. I Aalborg var retningslinjen
medvirkende til implementering af nye
anbefalinger
og
produkter.
Siden styrkelse af indsatsen har vi gentagne
gange oplevet patienter med svær grad af ARD,
hvor huden helede hurtigere end beskrevet i
teorien.
Derfor satte vi os få at gennemføre en deskriptiv
pilotundersøgelse med et kvantitativt design,
hvor formålet var at undersøge og dokumentere
hudens opheling de første 4 uger efter endt
strålebehandling af brystet.
Metode: ARD blev vurderet en gang ugentligt i de
første 4 uger efter endt behandling. Ophelingen
7
af ARD blev dokumenteret ved hjælp af kliniske
fotos og kvindernes oplevelse af symptomerne;
kløe, varmefornemmelse og smerter blev
registreret ved hjælp af en visuel analog skala
(VAS).
Resultaterne blev vurderet i forhold til den
kendte teori (beskrevet i baggrunden) ud fra
følgende 3 undersøgelsesspørgsmål: Hvornår er
ARD værst?; hvornår begynder ARD at aftage? Og
hvornår er ARD overstået efter endt
strålebehandling af brystet? Resultater: - 20
kvinder blev inkluderet i pilotprojektet.
ARD var værst indenfor 0-2 uger efter endt
strålebehandling hos 95 % af kvinderne.
Ydermere havde 40 % af kvinderne den værste
ARD allerede ved den sidste behandling!
Hos 80 % af kvinderne aftog ARD indenfor 14
dage efter endt behandling og overraskende
havde kun 20 % af kvinderne ingen tegn på ARD 4
uger efter endt behandling.
Konklusion: Med nuværende behandlingsteknik
og anbefalinger til hudpleje, ser det ud til, at ARD
heler hurtigere end teorien beskriver, men
resultaterne
skal
undersøges
nærmere.
Kort tid efter pilotprojektets afslutning ændredes
standardfraktioneringen hos c.mamma type F. fra
50 gy/25 fraktioner til 40 gy/15 fraktioner. Det
kunne være spændende at undersøge varigheden
af hudens opheling efter endt strålebehandling
hos denne gruppe kvinder.
Flødeskummet på lagkagen – Udvikling og
implementering af et frivilligt tilbud i en
strålebehandlingsklinik
Inge Glarborg, Afdelingssygeplejerske Onkologisk
Klinik, Afsnit for Stråleterapi, Rigshospitalet
Suzanne Petri, Klinisk Sygeplejespecialist,
Onkologisk Klinik, Afsnit for Stråleterapi
Baggrund:
Afsnit
for
Stråleterapi
på
Rigshospitalet har gennem flere år haft frivillige
fra Kræftens Bekæmpelse (KB) på besøg i
venteområderne, således at patienterne har haft
mulighed for at tale med dem. Både patienter,
personale, de frivillige og KB har været tilfredse
med ordningen, men tilbuddet har været meget
tidsbegrænset.
En undersøgelse viste at patienter og pårørende
efterspurgte en bedre modtagelse i afsnittet, der
kan virke uoverskueligt pga. store afstande,
mange lokaler og få synlige medarbejdere.
Derfor blev der taget initiativ til udvikling og
implementering af et mere omfattende frivilligt
tilbud med forankring i Afsnit for Stråleterapi.
Metode: I samarbejde med en frivilligkonsulent
fra KB blev der udarbejdet en projektbeskrivelse,
der beskrev formål, rammer, ansvarsfordeling
etc.
Der rekrutteredes initialt 9 nye frivillige til
gruppen, der i forvejen bestod af 6 frivillige. Alle
nye frivillige deltog efterfølgende i et to-dages
Patientstøtte kursus i Kræftens Bekæmpelses
regi.
Desuden
deltog
alle
i
en
introduktionseftermiddag
i
afsnittet
om
kræftpatienter og hvilke problemer og
udfordringer de kan have i hverdagslivet under et
strålebehandlingsforløb.
Opgaverne de frivillige må påtage sig er
overordnet bestemt af følgende udsagn:
Den frivillige skal betragtes som en ekstra hjælp
af både personale og patienter og må kun
varetage funktioner, som man ellers kan bede en
ikke nær pårørende om.
De frivillige varetager derfor kun opgaver, der
ikke er ansat personale til i forvejen. De frivillige
er i afsnittet alle hverdage kl. 9-14.
Frivilliggruppen,
frivilligkonsulenten
og
projektgruppen mødes en gang månedligt til
evaluering og udvikling af tilbuddet samt til
erfaringsudveksling i gruppen.
Projektet begyndte 1. oktober 2014.
Resultater: I januar 2015 evalueredes
frivilligtilbuddet første gang. Tilbuddet er blevet
velmodtaget af patienter og pårørende.
Personalet har også taget godt i mod de frivillige,
men er fortsat lidt uklare på de frivilliges rolle i
afsnittet.
Derfor arbejdes videre med information og
diskussion af tilbuddet mellem de frivillige og
personalet, således at alle er fuldt bevidste om
rollefordeling og arbejdsopgaver.
Desuden reklameres der yderligere for tilbuddet
overfor patienter og pårørende ved øget brug af
opslagstavle, informationsskærme o.l.
Konklusion: Arbejdet med de frivillige i afsnittet
har indtil videre været meget givende. De
frivillige kan tilbyde et andet perspektiv i
samtalen med patienter og pårørende. I samtalen
skabes rum for at patienten ikke bare er patient,
men også et menneske med dertil hørende
behov, der ofte ikke er tid eller ressourcer til at
imødekomme i en rationel produktionsorienteret
kontekst, som sundhedsvæsenet er i dag. Det
8
frivillige tilbud bliver derfor flødeskummet på
lagkagen
det
der
kan
gøre
et
strålebehandlingsforløb til en mere positiv
oplevelse for patienten.
9
Posters
1
Forskningsmetodologi for stråleterapeuter - Et
kursusforløb baseret på projektorienteret læring
Annette Bøjen, Mai-Britt Ellegaard, Cai Grau
Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
”Når jeg læser artikler, tænker jeg anderledes og
kritisk, - og ved diskussioner om kliniske
evalueringer, er jeg straks et skridt eller to videre”
Billedvejledt strålebehandling (IGRT) og online
adaptive behandlingsstrategier har medført nye
ansvarsområder
for
stråleterapeuter.
Stråleterapeuterne
foretager
selvstændig
beslutningstagning om behandlingens udførelse,
er de nærmeste til at observere anatomiske
ændringer i forbindelse med IGRT, har daglig
kontakt med patienterne og deltager i
multidisciplinære
teams.
De
enkelte
fagprofessioner bidrager med resultater til
forskningsprojekter baseret på kvantitative
metoder. For at øge stråleterapeuternes
kompetencer inden for kvantitativ forskning
besluttede en gruppe af uddannelsesansvarlige,
forskere og kliniske ledere i 2011, at etablerede
et strukturret uddannelsesforløb i kvantitativ
forskningsmetodologi for stråleterapeuter.
Deltagerne arbejdede med et selvstændigt
projekt, hvor de 1) skulle udarbejde en protokol,
2) indsamle og bearbejde data, og udarbejde et
abstrakt til en international kongres, 3) følge
vejlederen i udarbejdelse af en artikel, hvor de
indhentede resultater kunne indarbejdes.
Ni deltagere fik bevilliget fri en dag om ugen i 1½
år. Forløbet startede med formaliseret
undervisning
i
litteratursøgning,
opbygning/disposition til forskningsprotokol,
indføring i Excel regneark, biostatistik,
epidemiologi og spørgeskemaundersøgelser.
Efterfølgende var der artikelgennemgang 1 x
mdl., og sidst blev der arbejdet med
præsentationsteknik og sproglige formuleringer
på
engelsk.
Sideløbende
foregik
den
projektorienterede læring med udgangspunkt i
den enkeltes projekt med erfarne forskere, som
vejledere.
Vejlederne
medvirkede
i
projektudarbejdelse, dataindsamling, analyse,
resultat- og præsentation fremstilling. Der blev
ydet hjælp til statistiske udregninger af en klinisk
forskningskoordinator.
Den formaliserede undervisning blev eksternt
finansieret, afdelingens forskere ydede vedlagsfri
vejledning, og kursusledelsen blev bevilliget af
Kræftafdelingen.
Syv deltagere gennemførte projektet i forhold til
en international præsentation, og der er
udkommet én artikel, fig.1., tab.1. Resultaterne
var en del af en læringsproces, men fik samtidig
betydning for den videre udvikling af
tilrettelæggelse og udførelse af strålebehandling i
klinikken. Eksempelvis var resultaterne fra et af
projekterne, sammen med andre faggruppers
forskningsresultater, afgørende for indføring af
adaptive
strategier
ved
behandling
af
lungetumorer i april 2013.
Deltagerne arbejdede alle med projektideer, der
var
relevante
for
stråleterapeuternes
funktionsområde. Resultaterne fik betydning for
klinisk patientbehandling. Der er fundet en
model, som fremover kan anvendes for
tilrettelæggelse af systematisk læring i kvantitativ
forskningsmetodologi for stråleterapeuter.
Fig. 1.
1 poster, ESTRO 31, Barcelona 2012
2 mundtlige præsentationer 2nd forum ESTRO,
Geneva 2013
2 posters 2nd forum ESTRO, Geneva 2013
1 poster ECCO 2013, Amsterdam
1 poster præsentation ESTRO 33, Vienna 2014
10
Tabel 1.
(1) (1) A. Schouboe, U.V. Elstrøm , M. Ellegaard, C.
Grau, Factors of importance for the need for
adaptive re-planning in head and neck IMRT, PO0939, 2nd ESTRO Forum, Geneva – Switzerland 2013
(2) (2) E.H. Thøgersen, A. Vestergaard, J.B. Pedersen, L.
Bentzen, L.P. Muren.Target volume margins
calculations in daily image-guided radiotherapy of
locally advanced prostate cancer PO-0945, 2nd
ESTRO Forum, Geneva – Switzerland 2013
(3) (3) H. Hansen, A. Boejen, MB Ellegaard, A.
Vestergaard, Can teaching patients with pelvic
tumours about correct positioning improve
treatment set-up in radiotherapy? ESTRO33, PD589, ESTRO33, Vienna - Austria
(4) (4) M. Andersen, M. Knap, L. Hoffmann, From bone
match to soft tissue match using daily CBCT for lung
cancer patients. How do we implement this change?
OC-0444, 2nd ESTRO Forum, Geneva – Switzerland
2013
(5) (5) M. S. Hansen, H. Primdahl, Change of practice:
Does an outpatient tube clinic affect patient weight
and duration of tube feeding? PO-3203, ECCO 17,
Amsterdam – Nederland 2013
(6) (6) T. Aagaard, S. Mohamed, L. Fokdal, E. Morre, J.
Lindegaard, K. Tanderup, Dose contribution from
PDR BT to the para-aortic, pelvic and inguinal lymph
nodes for locally advanced cervix cancer, OC-0357,
2nd ESTRO Forum, Geneva – Switzerland 2013
(7) (7) U. Harrov, MS Thomsen, W. Fledelius, P.R.
Poulsen, Inter- and intra-fraction geometric errors in
daily image guided radiotherapy of breast cancer
patients, PO-0966, ESTRO 31 Barcelona – Spain
2012
(8) (8) Thomsen MS, Harrov U, Fledelius W, Poulsen PR.
Inter- and intra-fraction geometric errors in daily
image-guided radiotherapy of free-breathing breast
cancer patients measured with continuous portal
imaging. Acta Oncol. 2014 Jun;53(6):802-8. doi:
10.3109/0284186X.2014.905700. Epub 2014 Apr 16.
2
An alternative to the two-marker RPM box for
gated external beam radiotherapy of mamma
patients
Sidsel MS Damkjær, Dennis Langhoff, Stefan E
Jensen, Nikolaj KG Jensen, Áshildur Logadóttir,
Marie EK Nielsen and Søren A Lassen
Radiation Oncology, Næstved Hospital
Summary: The aim was to solve a problem with
the existing surrogate marker not being
sufficiently visible to the RPM camera when used
on obese patients. We designed and tested a
prototype respiration surrogate for use with
Varian’s Real-time Position Management (RPM)
system instead of the two-marker box.
The prototype was crafted from construction
grade plastic and was tested versus the
conventional surrogate with multiple RPM
systems. Attenuation properties were compared
between the prototype and conventional
surrogate as well, in all dosimetric tests the
prototype outperformed the conventional
marker box.
Introduction: Currently, at our center, all breast
cancer
patients
who
require
external
radiotherapy of the periclavicular lymphnodes
receive their treatment in deep inspiration breath
hold (DIBH). However, DIBH of obese patients
using the Varian RPM system with the twomarker box requires that the surrogate is
elevated above the sternum to make both
markers visible to the RPM camera. Elevation of
the surrogate marker at our center is done by
stacking slabs of commercial bolus material. This
practice may however reduce reproducibility of
placement between fractions and increase skin
dose
The objective of this study was to design and
prototype a taller novel RPM surrogate with
reduced dosimetric impact suitable for all
patients including those with high BMI.
Methods and Materials: The surrogate was
crafted from a 51 mm internal diameter plastic
pipe and reflective markers were placed on the
front spaced 30 mm apart as required for the
RPM system to detect the surrogate. The lower
reflective marker was placed at a height of 45
mm to ensure it would be visible to the camera
almost regardless of patient BMI. The novel
surrogate is shown with the conventional
surrogate in figure 1.
Detection and reproducibility of motion of the
new surrogate was compared to a conventional
RPM box with four different RPM systems.
Attenuation properties of the novel and the
conventional surrogates were measured by
placing either one in the center of the EPID of a
Varian linac and delivering 200 MU at 6 MV
collimated with jaws to 10x10 cm2. The EPID
images were analyzed offline to determine
relative attenuation differences between the
surrogates.
11
Figure 1: The novel and conventional RPM surrogate
markers.
Results: Both the conventional and novel
surrogates were detected and tracked by all RPM
cameras, the recorded amplitudes when the
surrogates were placed on a Varian RPM
phantom agreed within 0.7 mm on all four
systems.
Peak attenuation of the conventional RPM box
was found to be 7% and 18% greater when
placed flat or upright respectively compared to
the novel surrogate. The area of high attenuation
measured under the conventional surrogate was
greater than the corresponding area under the
novel surrogate when the conventional box was
placed flat (182%) or upright (175%) respectively.
Dose profiles across the prototype surrogate and
the conventional surrogate (placed flat and
upright) are shown in figure 2.
Figure 2: Dose profiles from EPID images across the
different respiration surrogates in arbitrary units.
Discussion: A number of unconventional
approaches may be required when treating obese
patients as many current devices and procedures
have not been designed to cope with patients
with very high BMI. The incidence rate of obsesity
has been increasing in Europe and North
America1,2 and as obesity is a known risk-factor
for many forms of cancer3 it may be expected
that the rate of obese cancer patients will
increase.
The heightened focus on irradiating the internal
mammary nodes (IMN) in high risk breast cancer
patients limits the possible placement of the RPM
surrogate on bony structures, especially if
additional material is required to elevate it as this
may be partially or completely in the treatment
field thus compromising skin sparing and target
dose.
Conclusion: The novel RPM surrogate presented
in this abstract has less total and peak
attenuation than the conventional design of the
RPM box regardless of orientation. It has lower
attenuation and does not require any
modification or elevation to be used during
treatment which makes it ideal when treating
obese as well as normal weighted patients in
DIBH.
References
[1] Flegal, K. M., Carroll, M. D., Kit, B. K., & Ogden,
C. L. (2012). Prevalence of obesity and trends in
the distribution of body mass index among US
adults, 1999-2010. JAMA, 307(5), 491–7.
[2] Doak, C. M., Wijnhoven, T. M. a, Schokker, D.
F., Visscher, T. L. S., & Seidell, J. C. (2012). Age
standardization in mapping adult overweight and
obesity trends in the WHO European Region.
Obesity Reviews, 13(2), 174–91.
[3] Polednak, A. P. (2008). Estimating the number
of U.S. incident cancers attributable to obesity
and the impact on temporal trends in incidence
rates for obesity-related cancers. Cancer
Detection and Prevention, 32(3), 190–9.
3
Stråleterapeutens rolle i afvikling af en
hospitalsfysikers Ph.d projekt
Lise Gullander, klin. sygepleje specialist, Stine K.
Pedersen, sygeplejerske, Susanne Jacobsen,
sygeplejerske, Tine Zarp, sygeplejerske, Siavash
Pazhang, radiograf, Vibe K Lynnerup, radiograf,
Mariwan Baker, hospitalsfysiker, Ph.d stud.
Herlev Hospital
Baggrund: Som en del af et Ph.d projekt, blev en
projektgruppe på 6 stråleterapeuter oplært i
Clarity, som er et nyt ultralydssystem, der er
udviklet af Elekta.
- Et af formålene med projektet, er at lokalisere
uterus’ placering under strålebehandling ved
hjælp af transabdominal ultralydsscanning.
- Et andet formål, er at undersøge prostatas
12
bevægelse under strålebehandling ved hjælp af
transperinal ultralydsmonitorering.
- Projektgruppens opgaver var endvidere at
deltage i afvikling af Q.A-måling, udarbejdelse af
instrukser, patientinformationer og koordinering
af patient-flow.
Metode: Kort beskrivelse af oplærings-seancen,
hvor vi med hjælp af en applikationsspecialist fra
Canada, blev oplært i brugen af ultralydsudstyret.
Endvidere var vi initiativtager til udvikling af en ny
3 D autoscan probe til transabdominal scanning.
- Cancer cervix uteri: På nuværende tidspunkt er
6 patienter inkluderet i projektet med ugentlig
transabdominal ultralydsscanning i forbindelse
med strålebehandling.
- Cancer prostata: 12 prostata patienter er nu
inkluderet i projektet, med ugentlige transperinal
ultralydsscanninger og monitorering i forbindelse
med strålebehandling. Resultater: - -Vi har
udviklet færdigheder/kompetencer indenfor
ultralyds scanninger, og har fået en vis erfaring
m.h.t. at se på ultralydsbilleder.
- Vores erfaringer med ultralydsscanninger på
frivillige personer.
- Vores erfaringer med ultralydsmonitorering af
prostatapatienter.
- Vores erfaringer med ultralydsscanning af
uterus på cervix patienter.
- Vores erfaringer med at "være hinandens
tekniske back up".
Konklusion: Erfaringsudveksling om hvordan det
har været, at være en del af et projekt, hvor der
er andvendt et billede vertifikationssystem, som
ikke er en del af afdelingens praksis.
- En kort disdussion om hvordan erfaringerne og
resultaterne fra dette projekt kan bruges
fremadrettet i vores kliniske praksis.
4
A culture of learning: Using an incident reporting
system for risk management in a radiotherapy
department
Lene Musted, Lotte Duve, Lene Holberg
Department of Onchology,Vejle Hospital,
Denmark
Baggrund: All radiotherapy (RT) treatment
involves a risk of incidents (INC) of major or
minor importance. To ensure patient safety and
allow for treatment quality improvement a risk
management system is needed, enabling
registration of all near-incidents (n-INC) and INC.
This makes it possible to track INC trends and risk
factors, thus allowing for improvement of daily
practice.
We here describe the process used in our
medium-sized RT department (23.000 treatments
per year) to create a culture of INC learning.
Metode: Our RT department created a setup
based on a national incident reporting system,
that allowed us to react to INC reports and take
action if needed, including improvement of
future workflow.
A multidisciplinary group was appointed,
consisting of physicians, physicists and RT nurses.
Monthly meetings have been used to discuss
reported INCs. All INCs and n-INCs are
continuously registered in a local database that
allows sorting according to type and relation to
internal work flow. This gives an easy overview
and makes it possible to spot trends and risk
factors. Staff is actively encouraged to report
INCs and n-INCs. A monthly multidisciplinary staff
meeting is used to disseminate lessons learned
and resulting amendments to internal guidelines
and work flows. Here, we attempt to show the
effect of such a system by examining INC
reporting rates over a 5 year time period, from
the initiation of the setup to today. The
distribution of reported INC between staff groups
will be examined. Additionally, we collected data
regarding staff perception of reporting and
handling of INCs using an anonymous
questionnaire.
Resultater: Numbers of INC and n-INC reported
increased over the time period from 2010 to
2014, demonstrating a clear trend, but with an
apparent stagnation in the latest years. All staff
groups have been participating in reporting
through
the
years.
Answers on our questionnaire regarding INC
showed that 91% of RT nurses agreed or totally
agreed on “The culture in our department makes
it easy to learn from colleagues’ INCs”; while 66%
of medical physicists agreed or totally agreed on
this.
Konklusion: In our experience, a department
culture that uses INC reporting for continuous
learning and quality improvement depends on
two crucial factors: INC reporting must be as
complete as possible, i.e. all staff groups must be
participating, and lessons learned should be
disseminated through the organisation in an
13
optimal way to assure and improve future
workflow.
We have shown that a culture where INCs and nINCs can be discussed in an open manner,
without involved parties feeling quilt, results in
high participation in INC reporting amongst all
staff
groups.
The multidisciplinary participation in INC handling
provides a differentiated picture of risk factors,
and the systematic handling of the reported INCs
allows the RT department to track trends and
helps to improve patient safety. Improvement of
daily practice encouraged staff to report INCs.
5
Cancer-relateret Fatigue - Mestring og
professionel omsorg!
Lene Armstrong
Stråleterapien, Næstved
Baggrund: Cancerrelateret fatigue (CRF) er et
symptom, som opleves af næsten alle
kræftpatienter på et tidspunkt i deres
behandlingsforløb, og det beskrives som den
mest plagsomme bivirkning. Det er et symptom,
der trods stor fokus de sidste 20 år ifølge National
Comprehensive Cancer Network (NCCN) fortsat
er underrapporteret, underdiagnosticeret og
underbehandlet. Der er i USA udarbejdet
evidensbaserede retningslinjer for screening for
og behandling af CRF, men de er hverken
implementeret i amerikansk eller dansk praksis.
Formål: Dette studie har til formål at belyse
patienternes oplevelse af livet med CRF, og
gennem henholdsvis en dansk og en amerikansk
artikel belyse, hvordan NCCN's retningslinjer kan
inddrages i en travl hverdag, og hvordan
sygeplejen i stråleterapien kan kvalificeres til at
udføre professionel omsorg til patienter med
CRF, så de motiveres til at mestre livet med CRF
bedst muligt.
Metode: Studiet er et empiri - og litteraturstudie,
baseret på et fokusgruppeinterview med 3
patienter, en patientfortælling, 1 dansk kvalitativ
undersøgelse omhandlende patienters oplevelse
af CRF og et amerikansk review, der beskriver,
hvordan sygeplejersken kan oversætte NCCN's
guidelines for CRF til praksis. Empirien analyseres
ud fra Dahlager og Fredslunds hermeneutiske
analyse og fortolkes ud fra Antonovskys
salutogenetiske model og Charlotte Delmars
omsorgsteori.
Resultat: Det konkluderes, at sygeplejersken i
stråleterapien
ved
hjælp
af
sensitiv
opmærksomhed for patientens livsfænomener
kan skabe en relation med et ligeværdigt tillidmagt forhold og derigennem støtte patienten til
at finde de for denne bedste mestringsstrategier
og gennem daglig opfølgning vejlede patienten
på en måde, så denne motiveres til at fastholde
sine valgte interventioner.
Konklusion: I stråleterapien vil en kvalificering af
relationsbaseret sygepleje kræve at personalet
skaber en fælles holdning og legitimering af
udførelse af individuel omsorg.
6
Perspektiver på nye tiltag til kvinder med
seksuelle problemstillinger i forbindelse med
strålebehandling af cervixcancer
Kamilla Hansen & Sofie Nielsen
Onkologisk Klinik - Radioterapien - Rigshospitalet
Onkologisk Afdeling, Stråleterapien, Herlev
Hospital
Baggrund: Forskning viser at kvinder med
cervixcancer modtager uegal information om
seksuelle problemstillinger i forbindelse med
strålebehandling. Stråleterapeuter italesætter
seksualitet i varierende omfang, da de finder det
udfordrende, oplever begrænset ressourcer samt
manglende
evidensbaseret
retningslinjer
indenfor området. Selvom der generelt eksisterer
velvilje i at imødekomme kvindernes behov,
synes der at være diskrepans mellem den
information kvinderne modtager og den
stråleterapeuterne giver.
Bachelorprojektet
undersøger,
hvordan
stråleterapeuter kan tilgodese behovet for
information om seksuelle problemstillinger hos
kvinder med cervixcancer ved ekstern
strålebehandling og intracavitær brachyterapi.
Resultaterne fra projektet er tiltænkt som
grundlag
for
et
større
evidensbaseret
forskningsstudie der kan føre til generelle
instrukser.
Metode:
Til
besvarelse
af
projektets
problemformulering benyttes en primærartikels
resultater og konklusion, og denne suppleres
med et semi-struktureret forskningsinterview.
Projektet har en kvalitativ tilgang, og tager
14
udgangspunkt
i
det
hermeneutiske
videnskabsideal.
Analysering af empirien er udledt i
meningsenheder og efterfølgende afkodet til tre
overordnede kategorier. Disse er analyseret ud
fra Kvale, S. hermeneutiske meningsfortolkning.
Resultater: Tre kategorier er udledt: individuel
informantionssamtale, gruppeseance og faglig
udvikling. Førstnævnte kategori omfatter en
udvidelse
af
den
eksisterende
informationssamtale, imens de to sidstnævnte
indeholder udvikling af nye tiltag.
Konklusion: En del kvinder med cervixcancer
udtrykker et generelt behov for at modtage
information om seksualitet i forbindelse med
strålebehandling. Vi konkluderer, at en individuel
informationssamtale, en gruppeseance samt
faglig udvikling af stråleterapeuter vil være
fordelagtig for at tilgodese kvinders behov.
Der er således grundlag for et større
evidensbaseret
forskningsstudie,
som
henholdsvis skal inkludere flere kvinder med
cervixcancer samt stråleterapeuter.
7
At blive mødt som menneske - En kvalitativ
metasyntese om voksne kræftpatienters
oplevelse af strålebehandling
Forfattere
Suzanne Petri
Klinisk Sygeplejespecialist, Onkologisk Klinik,
Afsnit for Stråleterapi, Rigshospitalet
Baggrund: I Danmark rammes ca. 35.000
mennesker af kræft årligt og ca. 16.000
mennesker modtager årligt en eller flere
strålebehandlinger. Strålebehandling varetages af
særligt uddannede sygeplejersker og radiografer,
herefter benævnt stråleterapeuter.
Internationale
studier
peger
på
at
stråleterapeuten spiller en vigtig rolle i forhold til
hvordan strålebehandlingen opleves af patienten,
samtidig med at patienterne oplever at være
bundet og føle sig som slaver af tiden på grund af
de daglige fremmøder. Ydermere findes at den
højteknologiske kontekst kan virke skræmmende
og skabe utryghed og uvished for patienterne.
I
klinikken
arbejdes
målrettet
med
patientinddragelse og sikring af en mere
patientcentreret pleje og behandling, og det
fandtes derfor væsentligt at afdække hvilken
evidens der forelå på oplevelsen af
strålebehandling.
Metode: Formålet med undersøgelsen var at
søge svar på følgende spørgsmål:
Hvordan oplever voksne kræftpatienter at være i
strålebehandling?
- Hvilke faktorer har betydning for oplevelsen?
- Hvordan påvirker stråleterapeuten patientens
oplevelse?
Med baggrund i den kvalitative metasyntese som
beskrevet
af
Sandelowski
og
Barroso
inkluderedes fire kvalitative forskningsartikler i
undersøgelsen. Metasyntesen blev udarbejdet i
en hermeneutisk forståelsesramme, og bestod af
fem
faser;
søgefase,
vurderingsfase,
klassificeringsfase, analysefase samt syntesefase.
Syntesefasen blev suppleret med tilgangen
importerede begreber til at udvide og abstrahere
forståelsen af resultaterne.
Resultater: Resultaterne peger på, at oplevelse af
strålebehandling overordnet beskrives ved
hovedtemaet: at blive mødt som menneske samt
følgende undertemaer; stråleterapeutens rolle og
kompetencer, kontinuitet og relationer, isolation,
højteknologisk miljø, aktiv deltagelse og viden og
vejledning.
Hovedtemaet og undertemaerne er illustreret i
figur 1 herunder:
Figur 1
15
Resultaterne integreredes med udvalgte dele af
Kari Martinsens omsorgsfilosofi inspireret af
Løgstrup og peger på at stråleterapeuten må
være sin rolle bevidst i forhold til at møde det
enkelte menneske, skabe tillid og værne om
kontinuiteten i relationen. Resultaterne peger
også
på
at
strukturelle
forhold
i
sundhedsvæsenet, der prioriteter effektivitet og
opgaveprioritering, kan gøre relationen mellem
stråleterapeut og patient svær, idet denne
risikerer at blive overfladisk og diskontinuert.
Konklusion: Resultaterne i undersøgelsen gav
belæg for at arbejde mere målrettet med at
skabe og sikre kontinuitet i patientens
strålebehandlingsforløb. Som konsekvens er
informationssamtalen før strålebehandling blevet
flyttet fra planlægningsdagen til første
behandlingsdag for at skabe kontinuitet mellem
samtale og behandling. Tillige har undersøgelsen
øget stråleterapeuternes bevidsthed om deres
rolle
i
patientens
oplevelse
af
et
strålebehandlingsforløb.
8
Evaluation of the clinical practice of vaginal
dilator therapy for women receiving curative
pelvic radiotherapy
Karina Olling, Radiotherapy Nurse
Department of Radiotherapy, Vejle Hospital,
Vejle, Denmark
written patient information, increased clinician
and nursing skills as well as improved patientnurse communication.
In phase 2, 25 new women were enrolled in a
repeat study with an updated questionnaire. This
assessed the effects of the changes in our clinical
practice.
The answers were transcribed in to an electronic
survey system, to ensure correct data analysis.
Results: All 43 women completed the
questionnaire. In phase 1, we excluded 1/17 that
did not receive a dilator. 1/16 did not use the
dilator due to having regular intercourse and
6/16 women regularly used a dilator 1-2 times a
week.
In phase 2, 80 % of women felt well informed
about reasons and outcomes of using a dilator.
We excluded 1/25 women that did not receive a
dilator. 5/24 women did not use the dilator due
to having regular intercourse and 11/24 regularly
used a dilator 1-2 times per week. The proportion
of women regularly using a dilator was not
statistically different between the two groups. A
larger proportion of women 8/11 (73 %), used a
specific dilator compared to 3/13 (23%) with
other types of dilator (p < 0.05).
Reasons for not using the dilator
Other; 17%
Purpose/objective: In studies examining the
effect of vaginal dilation therapy after pelvic
radiotherapy, frequent practice has been
associated with lower rates of self reported
stenosis. The primary outcome of the current
study was dilator use within our clinical practice.
Other relevant outcomes were reasons for not
using a dilator, whether women felt wellinformed about dilator use and if there was
preference for one type of dilator. The purpose of
the study was to develop and assure the quality
of our clinical practice.
Materials and Methods: This practice changing
study was done in two phases. In phase 1, 17
women prescribed to curative radiotherapy for
rectal or anal cancer were asked to complete a
simple questionnaire about the vaginal dilator
therapy at a routine follow-up after their
radiotherapy course. Our findings led to
modification of our clinical practice such as
Pain; 26%
Misinformation; 9%
Anxiety/discomfort;
22%
Regular sex life;
26%
Conclusion: Phase 1 results showed that clinical
practice was neither sufficient nor satisfactory.
Modifying clinical practice, led to more women
regularly using a dilator at the time of check up,
but was not statistically significant due to at small
study size. Focusing patient information on the
importance of regular intercourse, rather than
dilator use, appeared to have increased the
reported frequency of woman having a regular
sex life. Besides regular intercourse, major
16
reasons for lack of dilator use were pain,
anxiety/discomfort and misinformation. Current
results
suggest
(i)
structured
nursing
interventions may be required to control pain, (ii)
nurses have an essential role in explaining dilator
use
and
addressing
feelings
of
anxiety/discomfort, (iii) further refinement to our
patient information procedure is needed because
misinformed women only used a dilator for a
short period after radiotherapy, (iv) women do
appear to show preference for using a particular
dilator type.
9
Dice Comparison of OAR Delineations in the
Pelvic Region between RTT's and RadOnc's: a
Measure of Competence
Sanne Ehlert, Janne Nørlykke Drudegaard, Jens
M. Edmund, Henriette Lindberg, Trine JuhlerNøttrup, Sune K. Buhl, Brian Holch Kristensen
Herlev Hospital
Baggrund: Defining OAR used to be a key task for
RadOnc's when aiming to optimize the benefit of
radiation therapy, with delivery of the maximum
dose to the tumour volume while sparing healthy
tissues. There has been a trend towards
transferring the OAR delineation job to RTT's with
delegated responsibility from a RadOnc. To
ensure a continuous high level of RTT
competence, a system has been developed and
used where RTT and RadOnc delineations are
compared with the dice coefficient (DC).
Metode: After education, training and practice
with feedback from RadOnc's, 10 RTT's
delineated bladder, bowl and rectum on the
same patient to evaluate the acquired
competences in defining OAR's. As a reference, 6
RadOnc's with different experiences also
delineated
the
same
patient.
To test the similarity between all the 16 samples,
simple DC's where calculated for each organ.
Intra RTT and RadOnc DC's are pooled and
mean±SD values are calculated as a measure of
the intra RTT and RadOnc group consistency. The
inter group consistency is also calculated as the
mean of the RTT/RadOnc DC's.
Resultater: The results of all the DC's are shown
as boxplots where all the DC's for intra RTT (RTT
tested against another RTT) and intra RadOnc are
pooled. Also a boxplot for DC's where any RTT's
are tested against all RadOnc's is presented in the
plot.
Bladder is a medium sized well defined organ and
as expected the overall DC's are high, indicating
very good agreement in all cases. The bladder
mean volume for all delineations is 260cc and the
intra
group
means
are
DCRTT,Bladder=0.95±0.01and
DCRadOnc,Bladder=0.96±0.02.No
significant
difference between RTT and RadOnc agreement
is observed. A few outliers are however seen in
the RTT group and attention has be drawn to the
competence
of
those
specific
RTT's.
The bowl is a relatively large parallel organ which
can be difficult to define in the peripheral
regions. However due to the large volume, the
DC's are rather insensitive to local differences in
periphery of the bowl. So even if visual inspection
shows large differences in delineation, a
relatively
large
DC
is
observed.
The mean bowl volume is 1461cc and the intra
group means are DCRTT,Bowl=0.86±0.04 and
DCRadOnc,Bowl=0.86±0.04.No
significant
difference between RTT and RadOnc and no
outliers.
Rectum is a small curved organ setting high
demands on local agreement to achieve high
DC's. As expected the general DC is lower than
two other organs and there is a significant
difference (t-test, p=0.01) in the intra agreement
of the RTT's and RadOnc's.
Rectum mean volume 83cc and the intra group
means are DCRTT,Rectum=0.76±0.08 and
DCRadOnc,Rectum=0.82±0.06.This
difference
indicates more training and education of the
RTT's and maybe the OAR delineation protocol
needs adjustments.
Konklusion: A system has been developed to
continuously evaluate the RTT OAR delineation
competences. RTT's delineate accurately both
bladder, bowl and rectum on a daily basis in our
institution, but this study has shown that RTT's
differ from the reference group of RadOnc when
they define the rectum.
17
10
Quantification of interfractional movement of
the oesophagus and the influence on the dose to
the oesophagus.
E.H. Thøgersen, D.S. Møller, L. Hoffman
Department of Medical Physics, Aarhus University
Hospital, Denmark
Purpose/Objective: Overall survival for lung
cancer patients is poor partly due to local
recurrence. The local control rate may be
improved by increasing the dose. However, if the
anatomy of the patient changes during RT these
high doses can shift into the oesophagus and
other mediastinal organs increasing the risk of
severe toxicity.
The aim of this study is to identify how much the
oesophagus moves during the RT course and the
impact on the dose distribution.
Material/methods: Twenty consecutive lung
cancer patients treated with chemo-RT were
included in this study. All patients had a 4D
planning-CT scan (p-CT) and two additional 4DCT
control scans (c-CT) at fraction 10 and 20. The
patients were treated with a homogeneous dose
distribution to the target. The maximum dose to
the oesophagus was equal to the prescribed dose
allowing for a higher dose to maximum 1 cm3of
the oesophagus. For each patient, an experienced
radiographer contoured the oesophagus in two
different
structures
based
on
the
recommendations of the Danish Lung Cancer
Group. First, the full extent of the oesophagus
(oes) was contoured, and then the oesophagus
was contoured in the extent of the tumour (oesT). In the Eclipse registration module, a rigid 6D
tumour match between the p-CT and each of the
c-CT scans was performed and the shift of the
oesophagus was obtained for the segments oes
and oes-T.
The treatment plan was copied to the c-CTs using
the 6D registration and the dose was recalculated by using fixed monitor units and the
mean and the maximum dose to the oesophagus
were read out.
Results: The mean shift of the oesophagus was
7.5 mm ± 5.3 mm with a maximum shift of 23.3
mm. In seven patients shifts above 10 mm was
observed in one or both control scans. The mean
shift in the region of the tumour was 3.8 mm ±
3.0 mm with a maximum shift of 13.5 mm. Two
patients showed shifts of the oesophagus above
10 mm and in both patients an atelectasis
disappeared during the treatment course,
whereby the anatomy of the patient changed.
The mean dose to the oesophagus at the region
of the tumour (eso-T) increased by 0.4% ± 4.4%
when the plan was evaluated at the control
scans. In three patients, an increase in mean dose
above 5% was observed. These patients have
anatomically changes such as pneumonia and
atelectasis. The maximum dose increased by 1.3%
± 2.6%, with a maximum increase of 10% in one
patient. In this patient only minor anatomical
changes are observed.
Conclusion: The oesophagus moves during the RT
course. In three patients, the mean dose to the
oesophagus in the tumour region increases with
more than 5 % which can correlate with shifts
above 10 mm of the oesophagus in two of the
patients. Patients with anatomical changes like
disappearance of an atelectasis are more likely to
receive an increased dose to the oesophagus
during the RT course. In the case of dose
escalation, these patients may benefit from an
adaptive treatment plan during treatment to
avoid severe oesophageal toxicity
18