1. No category

Formand
Viggo Jensen
Gennervej 5, Skovby
6500 Vojens
Haderslev Kommune
Teknik og Miljø
Natur og landbrug
Simmerstedvej 1A, 1. sal
6100 Haderslev
Tlf. 74 34 34 34
[email protected]
www.haderslev.dk
Dir. tlf. 74 34 21 50
[email protected]
Dato: 6. marts 2015
•
Sagsident: 14/10006
•
Sagsbehandler: Birgitte Myrthue
Lovliggørende tilladelse til fælles bade-/bådebro ved Sønderballe Strand
”Genner Gyden’s Brolaug” på, matr. nr. 232b Sønderballe, Hoptrup.
Haderslev Kommune modtog den 11-03-2014 Genner Gydens Brolaugs ansøgning om
lovliggørende tilladelse til opstilling af en fælles bådebro på matr. 232b Sønderballe,
Hoptrup vest for adressen Sønderballe Strand nr. 66 og 55 (Sommerhusområdet på
matr. 214 Sønderballe Strand).
Afgørelse
Der gives hermed en lovliggørende tilladelse til opstilling af en fælles bådebro på det
ansøgte sted mellem Sønderballe Strand 68 og 66 på offentlig strand matr. nr. 232b
Sønderballe, Hoptrup.
Der tillades en bro med en samlet længde på 105 m, en bredde på 1,25 m og et
brohoved på 10 m i bredden, jf. ansøgning og skitsetegning i bilag 3. Broen er opført
med naturstolper i ask, fyr eller gran der står i vandet, dels som brostøtter og dels som
fortøjningspæle, mens brofagene er trykimprægneret træ. Se bilag 1 og 2 for placering
og udformning. Farven er trykimprægneringsgrøn og den står 1,85 m over normal daglig
vande.
Tilladelsen gives for en 10-årig periode.
Afgørelsen er truffet med baggrund i Bekendtgørelse om bade- og bådebroer, nr. 232 af
12. marts 2007, § 2, hvorefter kommunen er myndighed.
Tilladelsen gives på flg. Vilkår:
1. Broen må ikke uden tilladelse udvides eller ændres. Broen må ikke møbleres.
2. Genner Gydens Brolaug skal vedligeholde broen i god og forsvarlig stand. I
tilfælde af hel eller delvis ødelæggelse skal evt. brorester eller beskadigede dele
omgående fjernes helt.
3. Broen må kun benyttes som fortøjningsplads for brolaugets medlemmer
eller personer, som har aftale med laugets medlemmer. Alle sejlende har dog ret
til mulighed for kortvarigt at lægge til broen med mindre både, kajak, jolle eller
lignende når der er plads.
4. Brolaugets økonomi skal hvile i sig selv og der må ikke tjenes penge på udlejning
af pladser.
5. Broen må anvendes til mindre både og joller op til maksimalt ca. 21 fod.
6. Der må ikke henligge både, som ikke benyttes.
1/18
7. Da broen ligger med offentlig adgang, har alle til en hver tid ret til at benytte
broen til kortvarigt ophold og badning.
8. Broen må ikke afmærkes eller forsynes med belysning.
9. Broen skal fremstå i naturmaterialer, brunlige eller sorte transparente farver og
må ikke give anledning til generende lysreflekser.
10. Den yderste ende af broen skal under alle forhold kunne erkendes af hensyn til
sejlendes sikkerhed.
11. Når broen inddrages om vinteren kan brofag og pæle opmagasineres på stranden,
men når broen igen er sat op skal overflødige pæle og fag fjernes fra stranden, og
der må i øvrigt ikke permanent henlægges fiskegrej eller joller på strand arealet.
12. I tilfælde af at broen ikke ønskes opsat et år, skal kommunen have besked om
dette. Såfremt dette ikke sker, kan broen miste sin tilladelse, når den ikke
opsættes hvert år.
13. Ved permanent fjernelse af broen skal Haderslev Kommune underrettes herom og
broen skal fjernes i sin helhed fra søterritoriet inkl. eventuelle pæle.
14. Tilladelsen til broen må ikke uden Haderslev Kommunes tilladelse overdrages til
andre.
15. Hvis vilkår for tilladelsen ikke overholdes, kan kommunen med passende frist
kræve, at brolauget for egen regning fjerner broen.
16. Broen må ikke hindre elle vanskeliggøre almenhedens færdsel langs med kysten.
17. Der skal ansøges om forlængelse af tilladelsen efter en tiårig periode
Det præciseres, at Haderslev Kommune ved en tilladelse ikke har sagt god for
konstruktionens sikkerhed eller stabilitet, og at tilladelsen ikke fritager ejeren for et
eventuelt civilretligt ansvar, der måtte opstå i forbindelse med broens tilstedeværelse.
Af miljøhensyn opfordrer kommunen til, at der benyttes miljøvenlige byggematerialer
(FSC- eller PEFC-certificeret træ) til bro og bropæle og at man ved maling eller
efterbehandling af disse undgår produkter, der er faremærkede som miljøfarlige
Lovgrundlag og Haderslev Kommunes retningslinjer
Med bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007 om bade- og bådebroer har Transport- og
Energiministeriet bemyndiget kommunalbestyrelsen til at behandle ansøgninger om
bade- bådebroer. Begrundelsen herfor er at give kommunen mulighed for en samordnet
udnyttelse af kyststrækningen og for at indpasse en hensigtsmæssig kystpleje bl.a. ud
fra rekreative og æstetiske hensyn.
Lovgrundlaget for tilladelse af bade- og bådebroer findes i ”Lov om kystbeskyttelse nr.
267 af 11. marts 2009 § 16a stk. 1 og 2” og i ”Bekendtgørelse om bade- og bådebroer
nr. 232 af 12. marts 2007”.
Derudover eksisterer der et historisk cirkulære om bade- og bådebroer fra d. 2. april
1984, hvori det fremgår, at private broer opført før 1975, hvor lovgivningen om bade
bådebroer første gang trådte i kraft, kan betragtes som lovlige selv om der ikke er givet
tilladelse til broens etablering.
Haderslev Kommuneplan 2013:
I Kommuneplan 2013 er området ved Sønderballe Strand Bådebro udpeget som:
 Sommerhusområde
 Turismeområde
 Værdifuldt landskab. Jf. (retningslinje 5.1.3.) skal landskabshensynet tillægges
stor vægt.
2/18
Mål vedrørende kystvande:
 At bevare åbne kyststrækninger og søbredder ved at begrænse antallet af badeog bådebroer langs kyster og søbredder.
 At arbejde for at forbedre de rekreative oplevelser ved kystvande.
 At arbejde for at sikre offentlighedens frie adgang og ophold på kyststrækninger
og specielt badestrande.
 At opretholde en konstruktiv dialog med borgere, borgergrupper og
interesseorganisationer om anvendelsen af kystvande.
Antallet af bade-bådebroer søges begrænset jf. kommuneplan 2013 f.eks. ved at give
tilladelse til opsætning af bade-bådebroer til brolaug fremfor til enkeltpersoner.
Retningslinjer for bade- og bådebroer langs kyststrækninger:
1. Der vil som udgangspunkt kun blive meddelt tilladelse til mindre broer, og kun i
områder hvor der i forvejen er flere broer. På øvrige kyststrækninger vil
kommunen som udgangspunkt ikke tillade, at der opsættes bade- og bådebroer.
2. Inden for værdifulde kystlandskaber vil der kun blive givet tilladelse, der har
underordnet betydning for de landskabelige interesser.
3. For at sikre de landskabelige hensyn langs kysten, tillades ikke opsætning af broer
tættere end 200 m fra eksisterende broer. I byzone kan broerne etableres tættere
end 200 m.
4. Der gives ikke tilladelse til opsætning af private broer ud for offentlige arealer.
5. Broerne må ikke hindre eller vanskeliggøre offentlighedens færdsel og ophold på
og langs stranden.
Retningslinjen gælder ikke for etablering af broer i lystbåde- og erhvervshavne.
Retningslinje for sommerhusområder:
I kommuneplanen for sommerhusområder er én retningslinje relevant for bade- og
bådebroerne på Sønderballe Strand:
 Sommerhusområder må ikke lokaliseres på en sådan måde, at offentlighedens
adgangsmuligheder til strand, skov mv. begrænses. Offentlighedens adgang til,
og færdsel på kyster og strande skal sikres, ligesom kyster og strande med stort
rekreativt indhold skal bevares.
Retningslinje for friluftsliv og naturoplevelser:
Samtidig findes der en retningslinje under ”friluftsliv og naturoplevelser”, som kan være
relevant mht. bade- og bådebroerne på Sønderballe Strand:
 Offentlighedens adgang til naturområder, kyster, skove, kulturminder og
oplevelsesrige landskaber skal sikres og udbygges.
Lokalplan for Sønderballe Strand området:
I Lokalplanen for sommerhusområdet ved Sønderballe Strand er bådebroerne nævnt
under eksisterende forhold hvor det bl.a. fremgår:
”Der er badestrande og bådebroer lige nedenfor lokalplanområdet. Den
gennemgående offentlige vej hedder Sønderballe Strand og den
vejbetjener hele sommerhusområdet”.
3/18
Redegørelse
På Sønderballe strand ligger der vest for den lille bådehavn fire bådebroer, hvoraf den
vestligste ligger i Aabenraa Kommune. Genner Gyden’s Bådebro er markeret på
ovenstående luftfoto fra 2014.
Foranlediget af en anmeldelse af én af de tre broer beliggende på Haderslev kommunes
del af Sønderballe strand, dateret til d. 21. august 2013, har Kommunen undersøgt
lovligheden af alle tre broer. Det viser sig efter henvendelse til Kystdirektoratet, som har
haft myndigheden på området før år 2007, at ingen af broerne har en tilladelse. Derfor
har kommunen taget kontakt til de respektive brolaug med en opfordring til at få broerne
lovliggjort, ved at sende en ansøgning til kommunen. Dvs. at den enkelte bro, hvis den
ikke retsligt kan lovliggøres, skal fjernes.
Ansøgning
Den 11. marts 2014 modtog kommunen Genner Gydens Brolaugs ansøgning om
lovliggørelse af den pågældende bro beliggende mellem Sønderballe Strand 68 og 66.
Der blev ansøgt om at bibeholde broen, som er samlet af 42 brofag á 1,25 m i bredde
samt et 10 x 1,5 m stort brohoved af 4 tværbrofag.
Samlet giver det en opsat længde på 105 m og en bredde på 1,25 m. Farven er grøn.
Det fremgår endvidere af ansøgningens plantegning, at vanddybden for enden af broen
er 0,92 m og at broen her er ca. 90 cm over daglig vande.
Broen er opført af ubehandlede pæle i ask, fyr eller gran der står i vandet, mens
brofagene er trykimprægneret træ.
Jf. luftfoto er der i øvrigt etableret 62 fortøjningspæle langs broen. Broen har 60
bådpladser som passer til både op til 21 fod.
4/18
Brolauget har eksisteret siden 1990 og bestyrelsen består af syv medlemmer, som er
forpligtiget til at vedligeholde broen og som har fortrinsret til en bådplads hver.
Overskydende bådpladser udlejes for et beløb fastsat af laugets medlemmer. Det er
endvidere oplyst at arbejdet sker på frivillig basis og at brolaugets økonomi hviler i sig
selv.
Broen bruges til mindre både og joller på maksimalt 21 fod. Broen har 60 bådbrugere
med både mellem 14 og 21 fod i størrelse.
Brohovedet er for gæster, der ligger til for at komme i land og til badegæster.
Grunden til at broen er så lang er, at der er kommet så meget sand ind der hvor broen
ligger og vanddybden er ikke tilstrækkelig til at både kan komme ind og ud. De inderste
ca. 20 m af broen kan ikke bruges til både.
Det er jf. ansøger ikke folk fra sommerhusområdet, der bruger bådpladserne, men folk
andre steder fra.
Ansøger meddeler endvidere, at der er parkeringspladser lige udenfor bådebroen og, at
der vedr. toiletforhold er lavet aftale med Sønderballe Campingplads.
Broen sættes op første lørdag i april og tages ned den første lørdag i november, hvor
brofagene lægges på strandbredden.
Genner Gydenes Brolaug har en bestyrelse med formand og vedtægter, kommunen har
sammen med ansøgningen modtaget vedtægterne og en liste med laugets
bestyrelsesmedlemmer.
Nabohøring
Ansøgningen blev sendt i høring den 29-04 2014 hos ejere af alle naboejendomme (Matr.
nr. 214 Sønderballe, Hoptrup: Sønderballe Strand nr. 53, 55, 66 og 68). Høringen gav
anledning til ét svar:
”Der er ikke nogen kommentarer til de eksisterende broer da de er en vigtig del af livet og miljøet
omkring Sønderballe Strand.
Men sammen med tilladelsen til disse broer bør der følge et lov-/regelset således at når broerne er
sat op i foråret omkring april måned så bør der forlanges at overflødige pæle og brofag fjernes fra
stranden.
Ud over de overflødige pæle og brofag er der en del joller og småbåde som sammen med fiskegrej
har fået en permanent plads på stranden og det kunne være rart hvis man i det samme regelset
kunne forlange at disse ting ikke må have permanent plads på stranden i tiden fra 1 st. april til 1st.
oktober.”
Kommunens redegørelse og vurderinger
Stranden ved Sønderballe Strand Bådebro er kommunalt ejet og området ned til
stranden er i kommuneplan 2013 udlagt som turismeområde og sommerhusområde og i
kommuneplanrammen er bebyggelser øst for Diernæsvej (dvs. inkl. sommerhusområdet)
udlagt som boligområde. Det er et område med bevaringsværdige landskaber, der
kræver særlig opmærksomhed og et kulturhistorisk areal fra nyere tid.
Broens alder
Genner Gydenes Bådebrolaug har jf. ansøger eksisteret siden 1990, altså i 25 år. Broen
er ud fra luftfoto blevet forlænget med ca. 6 m fra 2002 og frem til i dag.
Ved luftfotogennemgang har der også tidligere siden år 1964 eksisteret en mindre ca.
40-50 m lang bådebro på stedet, dog beliggende 20- 30 m forskudt mod øst i forhold til
5/18
broens nuværende placering. På luftfoto fra 1968 og 1975 kan broen ikke erkendes,
mens der i 1973 erkendes 5 mindre broer på denne del af stranden. På tidligere luftfoto
(fra 1945 og 1954) mangler broen.
Der har altså eksisteret en bådebro på stedet på samtlige luftfoto siden 1984 og med
små forskydninger og afbrydelser siden 1964. Det svarer til at der har været placeret en
bådebro på stedet på samtlige luftfoto i 30 år og med afbrydelser i 41 år. Broen er dog
fornyet og forstørret flere gange siden 1964 og siden 1984 og den bro som eksisterer i
dag er fra 1990 og forlænget i 2004.
I cirkulære om bade- og bådebroer fra d. 2. april 1984, fremgår det i afsnit VIII om
eksisterende broer, at private broer opført før 1975 (dvs. inden den første lovgivning
vedrørende bade- bådebroer trådte i kraft) kan betragtes som lovlige uanset at der ikke
er givet tilladelse til broens etablering. Praksis for behandling af sager på området er, at
man også anser fællesbroer for lovlige når de er etableret før 1975.
Genner Gydenes Bådebro er opført i 1990, men der har eksisteret bådebro på stedet
siden før 1975 og det kan således betragtes som en lovlig opført eller placeret bro.
Uanset dette er broen blevet fornyet og forstørret siden 1975 og andre forhold som kan
have betydning for broens lovliggørelse er derfor også vurderet.
I Lokalplan 2013 for Sønderballe Strandområdet er broerne nævnt under eksisterende
forhold og bådebroerne har ligget der i mange år (op til mindst 46 år og for Genner
Gydenes Bådebro i mindst 25 år). Den ansøgte Bådebro har eksisteret på stedet i mange
år og kan erkendes lidt forskudt og mindre tilbage til 1964. Derfor kan der argumenteres
for, at broen hører til miljøet i området og ligesom har vundet hævd på at ligge der, også
fordi den er offentlig kendt og at der ikke tidligere er rejst spørgsmål om lovligheden.
Forlængelsen af broen begrundes med at øget tilsanding gør det svært eller umuligt at
lægge til på broens inderste ca. 20 m. Hvorvidt forlængelsen kan godkendes, vurderes at
være afhængig af de landskabelige forhold.
Landskab
Herunder er det vurderet om broen, som den ser ud i dag skæmmer landskabet, som i
kommuneplanen er udlagt som bevaringsværdig. En retningslinje i kommuneplanen
tillader kun at etablere bade-bådebroer, hvor det har underordnet betydning for de
landskabelige interesser.
Landskabsvurderingen er foretaget samlet for broerne i Genner Bugt i henhold til
eksistensen af alle tre bådebroer i Genner Bugt ud for Sønderballe Strand. Samlet set
vurderes det, at bådebroerne kan bevares på stedet uden at tilsidesætte de store
landskabelige værdier i området, dette er bl.a. begrundet med:
 De dybe kulturhistoriske rødder, hvor bådebroer naturligt hører til det gamle
fiskerleje
 Bugtens omgivelser med skov i storskala bakker, hvor de mindre bådebroer ikke
syner af meget
 Sommerhusområdets markante beliggenhed op over Bakken bag Sønderballe
Strand som dominerer området og dermed slører bådebroerne
 Udsigten henover stranden langs vejen friholdes for broer.
Konklusionen er at broerne, som de ser ud i dag ikke skæmmer landskabet. Den samlede
landskabsvurdering findes i bilag 6.
6/18
Afstand til andre broer
I kommunens retningslinjer konflikter broen umiddelbart med det forhold, at der af
landskabelige hensyn ikke ønskes broer tættere end 200 m udenfor byzone, idet der kun
er 40 m til broen mod vest og ca. 121 m til broen mod øst, se kortbilag.
Retningslinjen er tiltænkt for at sikre de landskabelige værdier i områder i landzone.
I dette tilfælde har området ved Sønderballe Strand sin hel egne og særprægede
karakter, som kan minde om bymæssig bebyggelse, da det er et tæt bebygget
sommerhusområde i flere niveauer ned mod stranden. Området er udlagt som
sommerhusområde.
Landskabeligt er det vurderet, at broerne ikke skæmmer. Derfor kan der evt. i dette
tilfælde argumenteres for, at retningslinjen kan fraviges.
Størrelse
En retningslinje i kommuneplanen gør gældende, at der som udgangspunkt kun gives
tilladelse til mindre broer og kun hvor der i forvejen er flere broer.
Genner Gydenes Bådebro er ca. 105 m med et brohoved på ca. 10 m, bilag 2 og 3.
Dermed kan broen ikke betegnes som ”mindre”, men den ligger i et område med flere
broer. Alle broerne i området er lange (mindst 70 m) fordi vandstanden i området langs
Sønderballe strand er meget lav.
Ansøger har meddelt, at broen er forlænget pga. at der er kommet så meget sand ind
der hvor broen ligger så vanddybden ikke er tilstrækkelig til at både kan komme ind og
ud. Ved de inderste ca. 20 m af broen kan der ikke lægge både til. Brohovedet er til
gæster der ligger til for at komme i land og til badegæster.
Vanddybden i Sønderballe Strand er meget lav og det vurderes, at broens længde er til
glæde for både badende og er nødvendig for at tilfredsstille behovet for bådpladser i
området. Derfor og idet det landskabeligt er vurderet, at broerne kan indgå uden at
skæmme de landskabelige værdier med den størrelse de har pt. er det vurderet at
Genner Gydenes Bådebro, som ikke er den længste af broerne kan bevares med den
størrelse, som den har i dag.
Offentlig strand
Broen ligger på en strand ejet at Haderslev Kommune, hvor der ifølge retningslinjen i
kommuneplanen ikke gives tilladelse til private broer.
Da broen drives af et brolaug og kan benyttes af alle også som badebro strider broen
ikke imod retningslinjen.
Offentlighedens adgang og færdsel langs kysten
Jævnfør § 22 i naturbeskyttelsesloven og kommunens retningslinje må broen ikke hindre
eller vanskeliggøre offentlighedens færdsel eller adgang til stranden.
Det er vurderet at broen ikke hindrer færdsel langs stranden og at badende bruger den
til at bade fra.
Da broen ligger på kommunens areal ud til en kommunal vej er hensyn til trafik og
badestrand undersøgt. Der er i den forbindelse ikke forhold der forhindrer lovliggørelse af
broerne.
7/18
Et høringssvar fra en af naboerne problematiserer en tendens til at overflødige pæle,
brofag, joller og småbåde sammen med fiskegrej opmagasineres permanent på stranden
ved Genner bugt.
Jævnfør vejledningen til Naturbeskyttelseslovens § 22 og bekendtgørelsens § 1-2, 25, 27
og 28 ”tillader loven ikke længerevarende bådeoplæg uden ejerens tilladelse, heller ikke
på offentlige strande. Styrelsen anlægger imidlertid en smidig og - i størst mulig
udstrækning - lempelig praksis for egne arealer. Således vil længerevarende bådeoplæg i
sommerhalvåret ofte kunne accepteres på de mindre befærdede strande og især i de
situationer, hvor der er tale om henlæggelse af relativt få både på større strande, og
hvor der derfor ikke er grundlag for etablering af en organiseret oplægsplads.
Naturstyrelsen påser, at praksis ikke medfører, at offentlighedens almindelige færdsel og
ophold på strandene generes, jf. lovens bestemmelse (§ 22, stk. 3) om at
offentlighedens adgang ikke må forhindres eller vanskeliggøres, eller at øvrige
kvalificerede hensyn (f.eks. landskabs- og kystsikringsmæssige forhold) krænkes.”
Med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 22 stilles der således vilkår om, at overflødige
pæle, brofag, joller mv. ikke må opmagasineres på stranden i sommerhalvåret pga.
offentlighedens frie færdsel samt pga. de landskabelige værdier.
Der stilles endvidere vilkår til at færdsel langs stranden ikke må hindres.
Haderslev Kommunes samlede vurdering
Det gamle cirkulære om bade- og bådebroer angiver at private broer bygget før 1975 er
lovligt anlagt uanset om der foreligger en tilladelse. Denne bro er ikke privat, da den
ligger på en offentlig strand og bestyres af et brolaug, men praksis er at også fællesbroer
administreres efter cirkulærets ordlyd.
Broen er som den ser ud i dag jf. luftfoto anlagt før 1990 og er altså godt 25 år gammel.
Tidligere har der på stedet også været anlagt broer – siden 1984 eksisterer der en bro på
alle luftfoto og helt tilbage til 1964 har der været en bro på stedet, dog med mindre
forskydninger og afbrydelser. Ud fra cirkulærets kriterier kan broen dermed ikke i sin
helhed betragtes som lovligt etableret.
Den fælles bade- bådebro ligger i et område, hvor der er flere bade- bådebroer. Den
pågældende bro ligger som én ud af tre-fire større fællesbroer på den relativt korte
kyststrækning på Sønderballe Strand vest for den lille bådehavn. Broen fungerer som
bådebro og gemytligt samvær fortrinsvis for laugets medlemmer, som er forpligtet til at
sørge for vedligeholdelse, indtagning og opsætning af broen, overskydende pladser
udlejes for et beløb, som fastsættes således at broens økonomi hviler i sig selv.
Det er oplyst at broen har 60 bådbrugere med mindre både i størrelsen fra 14 til 21 fod
og at de inderste ca. 20 m ikke kan anvendes til både pga. for ringe vanddybde.
Det ses på antallet af både og fortøjningspæle ud for broen, at det kun er de yderste ca.
85 m af broen som anvendes til fortøjning af både, grundet vanddybden.
På denne baggrund vurderes det, at den eksisterende og ansøgte brolængde kan tillades,
da en reducering af længden vil forringe broens anvendelighed væsentligt pga. den ringe
vanddybde. Det T-formede brohoved beskytter bådene ved blæst og store bølger og det
giver god plads til badende.
Haderslev Kommune har vurderet, at de landskabelige hensyn ikke skæmmes af broerne
og samtidig er det vurderet, at broernes længde ikke er til skade for andre hensyn.
Derfor vurderes det, at broen med brohoved kan lovliggøres, med den ansøgte størrelse.
8/18
Broen ligger kun ca. 40 m fra den nærmeste bro mod vest, hvilket strider i mod en
retningslinje i kommuneplanen, som pga. landskabelige hensyn ikke tillader broer
udenfor byzone tættere end 200 m. Da sommerhusområdet er særpræget med tæt
bebyggelse af sommerhuse i flere niveauer der har karakter af byzone, og da
landskabsvurderingens konklusion er, at broerne har underordnet betydning er det
konkret vurderet, at retningslinjen i dette tilfælde ekstraordinært kan fraviges.
Kommunens retningslinjer i kommuneplanen er således vurderet i forhold til tilladelsen af
denne bro. Landskabet ved Sønderballe Strand er helt specielt og særegen med bakker
og tæt bebyggelse i flere niveauer helt ud til stranden og det marine rekreative miljø,
som har eksisteret i årtier er velfungerende med flere bade-bådebroer og det er konkret
vurderet, at broen kan tillades med den størrelse og funktion, som den har i dag med de
stillede vilkår.
Afgørelsen stiller vilkår om, at broen primært bruges af laugets medlemmer, men at den
skal være åben for offentligheden og at den skal kunne bruges af alle sejlende når der er
plads, da den ligger ud for et offentligt, rekreativt areal. Desuden er der stillet vilkår om,
at broen ikke må anvendes til både, der ikke benyttes og at bådebroens økonomi skal
hvile i sig selv. Med de vilkår forventer Haderslev Kommune, at broen vil kunne være til
gavn for sejlende og understøtte områdets rekreative funktion, uden at dette får karakter
af marina.
Haderslev Kommune vurderer endvidere, at broen har en betydelig rekreativ funktion
som bådebro for brugerne.
Med tilladelsen til bade- bådebroen, som ikke har mødt modstand i høringsperioden
vurderer Haderslev Kommune ligeledes, at målsætningen i kommuneplanen om at
arbejde for at forbedre de rekreative oplevelser ved kystvande og at opretholde en
konstruktiv dialog med borgere, borgergrupper og interesseorganisationer om
anvendelsen af kystvande understøttes. Endvidere understøttes retningslinjen for
sommerhusområder, som bl.a. siger at kyster og strande med stort rekreativt indhold
skal bevares.
Ud fra en samlet betragtning er det således konkret vurderet, at Genner Gydenes
Bådebro med de stillede vilkår kan tillades.
Da der er tale om en offentlig strand og om en dynamisk fællesbro med et brolaug er det
vurderet, at tilladelsen skal begrænses til en 10 års periode. Det vil sige at tilladelsen
skal fornyes igen om 10 år.
Øvrige forhold
Fortøjningspæle, bådlifte, bådsliske og lignende konstruktioner kræver en tilladelse fra
Kystdirektoratet. Der skal således ansøges om lovliggørelse af fortøjningspælene hos
Kystdirektoratet.
Klagevejledning
I henhold til Bekendtgørelsen om bade- og bådebroer (nr. 232 af 12. marts 2007) § 4 kan
afgørelsen inden 4 uger påklages til Kystdirektoratet af adressaten for afgørelsen, og enhver, som
har en væsentlig individuel interesse i sagen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet,
Ejendomsforeningerne i Danmark og Fritidshusejernes Landsforening.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
9/18
Klagen skal være skriftlig og sendes til Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, Simmerstedvej 1A, 1.
sal, 6100 Haderslev med påført sagsnummer eller gerne sendes pr. e-mail til
[email protected], hvor der skrives klage og sagsnummer i emnefeltet.
Kommunen videresender klagen til Kystdirektoratet med kopi af sagens akter og med de
bemærkninger, klagen måtte give anledning til. Hvis der indkommer klager, giver kommunen
ansøger besked.
Venlig hilsen
Birgitte Myrthue
Natur- og miljømedarbejder
Haderslev Kommune
Tilladelsen er offentliggjort på kommunens hjemmeside og information om tilladelsen er sendt til:
Bestyrelsesmedlemmer af brolauget:
Formand: Karsten Laugesen, Høllevang 27, 6520 Toftlund
Brofoged: Viggo Paulsen Jensen, Gennervej 5, 6500 Vojens
Leo Hansen, Ørderup Bygade 4, 6520 Toftlund
Søren Quebecx, Sdr. Grisbækvej 12, 6740 Bramming
Peder Flemming Kahl, Brunbjergvej 1, Skovby, 6500 Vojens
Peter Heinrick Skjønnemann, Vinkelvej 1, 1.a tv, 6100 Haderslev
Henrik Sørensen, Overtoften 2, Genner 6230 Rødekro
Michael Nielsen Høllevang 45, 6520 Toftlund
Naboer:
Ole Birger Nissen, Niels Lorentzens Vej 21, 3230 Græsted
Lykke Obeling Mdsen, Vestergade 23, 6520 Toftlund (Sønderballe Strand 66)
Hans Richard Kjerns, Skibbrogade 29. 1. 6100 Haderslev (Sønderballe Strand 55)
Bente Marie Petersen, Sønderballe Strand 68, 6100 Haderslev
Kaj Højgaard, Sneppevej 14, 6000 Kolding (formand for Sønderballe Strand Grundejerforening)
Klageberettigede organisationer:
Danmarks Naturfredningsforening ([email protected]) ([email protected])
Friluftsrådet, v/ Martin Martinsen, Birkevej 5a, 6100 Haderslev ([email protected])
Ejendomsforeningerne i Danmark, Nørre Voldgade 2 | 1358 København K,
[email protected]
Fritidshusejernes Landsforening, Sekretariatet, Niels Bohrs Alle' 11, 2860 Søborg,
[email protected]
Naturstyrelsen, [email protected]
Kystdirektoratet, [email protected]
10/18
Bilag:
1. Kort med broens placering i Genner bugt.
2. Luftfoto med Gennergydens Bådebro i centrum markeret med grøn ramme.
3. Kort med luftfoto 2013
4. Billeder
5. Ansøgers tegning af broen
6. Landskabsvurdering
11/18
Bilag 1: Kort med angivelse af Sønderballe Strand-bade og bådebros placering
12/18
Bilag 2: Luftfoto med Gennergydens Bådebro i centrum markeret med grøn
ramme.
13/18
Bilag 3. Luftfoto med bådebroerne ved Sønderballe Strand. Genner Gydenes
Bådebro markeret.
14/18
Bilag 4: Billeder
Foto af Genner Gydenes Bådebro fra marts 2014, før brofagene er sat op.
Foto mod SV fra Sønderballe Strand med Genner Gydenes bro i forgrunden.
15/18
Foto taget mod NØ af vejen, sommerhuse og strand ved Sønderballe Strand.
16/18
Bilag 5: Ansøgers tegning af
broen
17/18
Bilag 6: Landskabsvurdering_KERO
Landskabsvurdering ifm etablering af 3 bådebroer i Genner Bugt ud for Sønderballe
Strand.
Genner bugt ligger omgivet af høje bakker der er opstået helt tilbage ved sidste istid
hvor Isen stod og bankede mod bunden af Genner bugten og hvor Randmorænetoppen
ved Knivsbjerg blev dannet.
Bugten kan derfor godt virke mindre end den er da skalaen her er relativt stor set ifh til
danske standarder.
Derfor er den umiddelbare vurdering at badebroerne ikke syner af meget i denne store
sammenhæng.
Kulturhistorisk er Sønderballe Strand oprindeligt et gl. fiskerleje og derfor er det også
naturligt at der har hørt bådebroer til bygden igennem århundreder.
Bugten er ca. 4 km dyb og i gennemsnit 1,5 km bred og meget dyb, med mange mindre
bugter og området ved Sønderballe Strand og lidt ind over grænsen til Åbenrå kommune
er det eneste område med sommerhuse og fritidshuse ellers er bugten ud over den lille
marina ved Kalvø omgivet af skovklædte skråninger og enkelte åbne marker på
nordsiden ud mod Lillebælt.
Den eneste egentlige strand ligger lige vest for de tre nye bådebroer og udsigten fra
stranden er således stadig åben ud over bugten.
Fra Sydsiden af bugten er det konkret iagttaget - fra 3 positioner fordelt over et forløb
ind fra bunden af bugten og ud langs stranden mod bugtmundingen - at de 3 bådebroer
ikke kan ses da afstand og sommerhusene der går op over skråningen bagved slører
indkig til bådebroerne.
Samlet set vurderes det derfor at bådebroerne kan bevares på stedet uden at
tilsidesætte de store landskabelige værdier i området, dette begrundet i blandt andet i
 de dybe kulturhistoriske rødder hvor bådebroer naturligt hører til det gl. fiskerleje,
 bugtens omgivelser med skov i storskala bakker, hvor de mindre bådebroer ikke
syner af meget,
 Sommerhusområdets markante beliggenhed op over Bakken bag Sønderballe
Strand som dominerer området og dermed slører bådebroerne og
 At udsigten henover stranden langs vejen friholdes for broer.
18/18