1. No category

Formand:
Egon Jessen
Åbenråvej 28
6780 Skærbæk
Haderslev Kommune
Teknik og Miljø
Natur og landbrug
Simmerstedvej 1A, 1. sal
6100 Haderslev
Tlf. 74 34 34 34
[email protected]
www.haderslev.dk
Dir. tlf. 74 34 21 50
[email protected]
Dato:6. marts 2015
•
Sagsident: 14/12567
•
Sagsbehandler: Birgitte Myrthue
Lovliggørende tilladelse til fælles bade-/bådebro ”Sønderballe Strand Bådebro”
på Sønderballe strand, matr. nr. 232b Sønderballe, Hoptrup.
Haderslev Kommune modtog den 02-04-2014 Sønderballe Strand Bådebrolaugs
ansøgning om lovliggørende tilladelse til opstilling af en fælles bådebro på matr. 232b
Sønderballe, Hoptrup ud for adressen Sønderballe Strand nr. 61 (Sommerhusområdet på
matr. 214 Sønderballe Strand).
Afgørelse
Der gives hermed en lovliggørende tilladelse til opstilling af en fælles bådebro ud for
Sønderballe Strand 61 på offentlig strand matr. nr. 232b Sønderballe, Hoptrup.
Der tillades en bro med 22 brofag og en samlet længde på 70 m, en bredde på 1,2 m og
et brohoved på 13 m i bredden, jf. orthofoto opmåling og skitsetegning i bilag 3. Broen
er opført med ubehandlede pæle i ask der står i vandet, dels som brostøtter og dels som
fortøjningspæle, mens brofagene er trykimprægneret træ. Se bilag for placering og
udformning.
Tilladelsen gives for en 10-årig periode.
Afgørelsen er truffet med baggrund i Bekendtgørelse om bade- og bådebroer, nr. 232 af
12. marts 2007, § 2, hvorefter kommunen er myndighed.
Tilladelsen gives på flg. Vilkår:
1. Broen må ikke uden tilladelse udvides eller ændres. Broen må ikke møbleres.
2. Sønderballe Strand Bådelaug skal vedligeholde broen i god og forsvarlig stand. I
tilfælde af hel eller delvis ødelæggelse skal evt. brorester eller beskadigede dele
omgående fjernes helt.
3. Broen må kun benyttes som fortøjningsplads for brolaugets medlemmer
eller personer, der tilhører disses husstande. Alle sejlende har ret til mulighed for
kortvarigt at lægge til broen med mindre både, kajak, jolle eller lignende når der
er plads.
4. Brolaugets økonomi skal hvile i sig selv og der må ikke tjenes penge på udlejning
af pladser.
5. Broen må anvendes til mindre både og joller op til maksimalt 600 kg.
6. Der må ikke henligge både, som ikke benyttes.
1/16
7. Da broen ligger med offentlig adgang, har alle til en hver tid ret til at benytte
broen til kortvarigt ophold og badning.
8. Broen må ikke afmærkes eller forsynes med belysning.
9. Broen skal fremstå i naturmaterialer, brunlige eller sorte transparente farver og
må ikke give anledning til generende lysreflekser.
10. Den yderste ende af broen skal under alle forhold kunne erkendes af hensyn til
sejlendes sikkerhed.
11. Når broen inddrages om vinteren kan brofag og pæle opmagasineres på stranden,
men når broen igen er sat op skal overflødige pæle og fag fjernes fra stranden, og
der må i øvrigt ikke permanent henlægges fiskegrej eller joller på strand arealet.
12. I tilfælde af at broen ikke ønskes opsat et år, skal kommunen have besked om
dette. Såfremt dette ikke sker, kan broen miste sin tilladelse, når den ikke
opsættes hvert år.
13. Ved permanent fjernelse af broen skal Haderslev Kommune underrettes herom og
broen skal fjernes i sin helhed fra søterritoriet inkl. eventuelle pæle.
14. Tilladelsen til broen må ikke uden Haderslev Kommunes tilladelse overdrages til
andre.
15. Hvis vilkår for tilladelsen ikke overholdes, kan kommunen med passende frist
kræve, at brolauget for egen regning fjerner broen.
16. Broen må ikke hindre elle vanskeliggøre almenhedens færdsel langs med kysten.
17. Der skal ansøges om forlængelse af tilladelsen efter en tiårig periode
Det præciseres, at Haderslev Kommune ved en tilladelse ikke har sagt god for
konstruktionens sikkerhed eller stabilitet, og at tilladelsen ikke fritager ejeren for et
eventuelt civilretligt ansvar, der måtte opstå i forbindelse med broens tilstedeværelse.
Af miljøhensyn opfordrer kommunen til, at der benyttes miljøvenlige byggematerialer
(FSC- eller PEFC-certificeret træ) til bro og bropæle og at man ved maling eller
efterbehandling af disse undgår produkter, der er faremærkede som miljøfarlige
Lovgrundlag og Haderslev Kommunes retningslinjer
Med bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007 om bade- og bådebroer har Transport- og
Energiministeriet bemyndiget kommunalbestyrelsen til at behandle ansøgninger om
bade- bådebroer. Begrundelsen herfor er at give kommunen mulighed for en samordnet
udnyttelse af kyststrækningen og for at indpasse en hensigtsmæssig kystpleje bl.a. ud
fra rekreative og æstetiske hensyn.
Lovgrundlaget for tilladelse af bade- og bådebroer findes i ”Lov om kystbeskyttelse nr.
267 af 11. marts 2009 § 16a stk. 1 og 2” og i ”Bekendtgørelse om bade- og bådebroer
nr. 232 af 12. marts 2007”.
Derudover eksisterer der et historisk cirkulære om bade- og bådebroer fra d. 2. april
1984, hvori det fremgår, at private broer opført før 1975, hvor lovgivningen om bade
bådebroer første gang trådte i kraft, kan betragtes som lovlige selv om der ikke er givet
tilladelse til broens etablering.
Haderslev Kommuneplan 2013:
I Kommuneplan 2013 er området ved Sønderballe Strand Bådebro udpeget som:
 Sommerhusområde
 Turismeområde
2/16
 Værdifuldt landskab. Jf. (retningslinje 5.1.3.) skal landskabshensynet tillægges
stor vægt.
Mål vedrørende kystvande:
 At bevare åbne kyststrækninger og søbredder ved at begrænse antallet af badeog bådebroer langs kyster og søbredder.
 At arbejde for at forbedre de rekreative oplevelser ved kystvande.
 At arbejde for at sikre offentlighedens frie adgang og ophold på kyststrækninger
og specielt badestrande.
 At opretholde en konstruktiv dialog med borgere, borgergrupper og
interesseorganisationer om anvendelsen af kystvande.
Antallet af bade-bådebroer søges begrænset jf. kommuneplan 2013 f.eks. ved at give
tilladelse til opsætning af bade-bådebroer til brolaug fremfor til enkeltpersoner.
Retningslinjer for bade- og bådebroer langs kyststrækninger:
1. Der vil som udgangspunkt kun blive meddelt tilladelse til mindre broer, og kun i
områder hvor der i forvejen er flere broer. På øvrige kyststrækninger vil
kommunen som udgangspunkt ikke tillade, at der opsættes bade- og bådebroer.
2. Inden for værdifulde kystlandskaber vil der kun blive givet tilladelse, der har
underordnet betydning for de landskabelige interesser.
3. For at sikre de landskabelige hensyn langs kysten, tillades ikke opsætning af broer
tættere end 200 m fra eksisterende broer. I byzone kan broerne etableres tættere
end 200 m.
4. Der gives ikke tilladelse til opsætning af private broer ud for offentlige arealer.
5. Broerne må ikke hindre eller vanskeliggøre offentlighedens færdsel og ophold på
og langs stranden.
Retningslinjen gælder ikke for etablering af broer i lystbåde- og erhvervshavne.
Retningslinje for sommerhusområder:
I kommuneplanen for sommerhusområder er én retningslinje relevant for bade- og
bådebroerne på Sønderballe Strand:
 Sommerhusområder må ikke lokaliseres på en sådan måde, at offentlighedens
adgangsmuligheder til strand, skov mv. begrænses. Offentlighedens adgang til,
og færdsel på kyster og strande skal sikres, ligesom kyster og strande med stort
rekreativt indhold skal bevares.
Retningslinje for friluftsliv og naturoplevelser:
Samtidig findes der en retningslinje under ”friluftsliv og naturoplevelser”, som kan være
relevant mht. bade- og bådebroerne på Sønderballe Strand:
 Offentlighedens adgang til naturområder, kyster, skove, kulturminder og
oplevelsesrige landskaber skal sikres og udbygges.
Lokalplan for Sønderballe Strand området:
I Lokalplanen for sommerhusområdet ved Sønderballe Strand er bådebroerne nævnt
under eksisterende forhold hvor det bl.a. fremgår:
”Der er badestrande og bådebroer lige nedenfor lokalplanområdet. Den
gennemgående offentlige vej hedder Sønderballe Strand og den
vejbetjener hele sommerhusområdet”.
3/16
Redegørelse
På Sønderballe strand ligger der vest for den lille bådehavn fire bådebroer, hvoraf den
vestligste ligger i Aabenraa Kommune. Sønderballe Strand Bådebro er markeret på
ovenstående luftfoto.
Foranlediget af en anmeldelse af én af de tre broer beliggende på Haderslev kommunes
del af Sønderballe strand, dateret til d. 21. august 2013, har Kommunen undersøgt
lovligheden af alle tre broer. Det viser sig efter henvendelse til Kystdirektoratet, som har
haft myndigheden på området før år 2007, at ingen af broerne har en tilladelse. Derfor
har kommunen taget kontakt til de respektive brolaug med en opfordring til at få broerne
lovliggjort, ved at sende en ansøgning til kommunen. Dvs. at den enkelte bro, hvis den
ikke retsligt kan lovliggøres, skal fjernes.
Ansøgning
Den 2. april 2014 modtog kommunen Sønderballe Strand Bådelaugs ansøgning om
lovliggørelse af den pågældende bro ud for Sønderballe Strand 61. Der blev ansøgt om at
bibeholde broen med 22 brofag á 2,4 m og et 10 m x 1,75 m stort brohoved.
Målt på luftfoto giver det en opsat længde på ca. 70 m og en bredde på ca. 1,2 m.
Det fremgår endvidere af ansøgningen at vanddybden for enden af broen er 1,1 m og at
broen her er ca. 90 cm over daglig vande.
Broen er opført af ubehandlede pæle i ask der står i vandet, mens brofagene er
trykimprægneret træ.
Den tages ind om vinteren i uge 38 og sættes op igen i uge 13.
Broen er fortrinsvis for beboere i sommerhusområdet/campingpladsen og den bruges til
små både og joller på maksimalt 600 kg. Derudover bruges den flittigt som badebro,
4/16
hvor badegæsterne har plads til at have f.eks. barnevogne med ud på brohovedet. Der er
26 bådepladser og 26 medlemmer af bådelauget, så broen er pt. fuldt belagt med både.
De 9 inderste både er ifølge ansøger bitte små joller pga. den ringe vanddybde.
For ca. 13 år siden blev bestyrelserne for to mindre broer på stedet enige om, at det var
bedre med én ordentlig bro end to dårlige, både med hensyn til badegæster, små både
og med hensyn til hvordan det så ud. Dermed blev den eksisterende bro fornyet og
forlænget med et større brohoved, som den ser ud i dag.
Ansøger meddeler endvidere, at der vedr. toiletforhold ingen problemer er, da det er
sommerhusejere og campister der har både ved broen og de har mulighed for toiletbesøg
hos dem selv. Det samme gælder med parkeringsforhold, da de fleste går til broen.
Sønderballe Strand Bådebrolaug har en bestyrelse med formand og vedtægter,
kommunen har sammen med ansøgningen modtaget vedtægterne og en liste med
laugets medlemmer.
Nabohøring
Ansøgningen blev sendt i høring den 29-04 2014 hos ejere af alle naboejendomme (Matr.
nr. 214 Sønderballe, Hoptrup: Sønderballe Strand nr. 61, 47, 49 51 og 67). Høringen gav
anledning til en kommentar fra nabo Finn Stokbæk, Sønderballe Strand 61, som i mail af
5. maj 2014 skriver:
”Der er ikke nogen kommentarer til de eksisterende broer da de er en vigtig del af livet og miljøet
omkring Sønderballe Strand.
Men sammen med tilladelsen til disse broer bør der følge et lov-/regelset således at når broerne er
sat op i foråret omkring april måned så bør der forlanges at overflødige pæle og brofag fjernes fra
stranden.
Ud over de overflødige pæle og brofag er der en del joller og småbåde som sammen med fiskegrej
har fået en permanent plads på stranden og det kunne være rart hvis man i det samme regelset
kunne forlange at disse ting ikke må have permanent plads på stranden i tiden fra 1 st. april til 1st.
oktober.”
Kommunens redegørelse og vurderinger
Stranden ved Sønderballe Strand Bådebro er kommunalt ejet og området ned til
stranden er i kommuneplan 2013 udlagt som turismeområde og sommerhusområde og i
kommuneplanrammen er bebyggelser øst for Diernæsvej (dvs. inkl. sommerhusområdet)
udlagt som boligområde. Det er et område med bevaringsværdige landskaber, der
kræver særlig opmærksomhed og et kulturhistorisk areal fra nyere tid.
Broens alder
Sønderballe Strand Bådebro har jf. luftfotogennemgang eksisteret siden før 1968 – altså i
mindst 46 år. På luftfoto fra 1984 og 1975 er det kun bropælene uden brofagene som
kan erkendes, hvilket kan skyldes at billederne er forårsoptagelser. På tidligere luftfoto
(fra 1945 – 1964) mangler broen. Dette svarer til at ansøger har meddelt, at broen ud
fra egen erindring har eksisteret mindst 30 år tilbage (og at den efter sigende endda har
eksisteret 45 år tilbage) og at broen indtil ca. 2003 har været i en mindre udgave..
Broen er jf. luftfoto fornyet og forstørret flere gange siden 1968 og i 2004/2006 er broen
blevet forlænget (fra ca.66 m til ca. 70 m) med et større brohoved (fra 5 m til 13 m).
Ansøger oplyser at der i årene før 2004 (hvilket også ses på luftfoto) eksisterede en
anden bro kun ca. 40 meter mod øst og at de to brolaug dengang blev sammenlagt til ét
laug og til én forlænget bro med et større brohoved.
5/16
I cirkulære om bade- og bådebroer fra d. 2. april 1984, fremgår det i afsnit VIII om
eksisterende broer, at private broer opført før 1975 (dvs. inden den første lovgivning
vedrørende bade- bådebroer trådte i kraft) kan betragtes som lovlige uanset at der ikke
er givet tilladelse til broens etablering. Praksis for behandling af sager på området er, at
man også anser fællesbroer for lovlige når de er etableret før 1975.
Sønderballe Strand Bådebro er opført første gang før 1975 og kan således betragtes som
lovlig opført, men da broen ikke er en privat bro, idet den drives af et bådelaug og ligger
på en offentlig strand, gælder kriteriet altså ikke i sin helhed for denne. Uanset dette er
broen forstørret siden 1975. Andre forhold som kan have betydning for broens
lovliggørelse er derfor også vurderet.
I Lokalplan 2013 for Sønderballe Strandområdet er broerne nævnt under eksisterende
forhold og det må formodes at flere sommerhusejere netop har købt sommerhus i
området pga. bådebroerne, som har ligget der i mange år (op til mindst 46 år).
Sønderballe Strand Bådebro har eksisteret på stedet i mange år og kan erkendes lidt
forskudt og mindre tilbage til 1968. Derfor kan der argumenteres for, at broen hører til
miljøet i området og ligesom har vundet hævd på at ligge der, også fordi den er offentlig
kendt og at der ikke tidligere er rejst spørgsmål om lovligheden.
Landskab
Herunder er det vurderet om broen, som den ser ud i dag skæmmer landskabet, som i
kommuneplanen er udlagt som bevaringsværdig. En retningslinje i kommuneplanen
tillader kun at etablere bade-bådebroer, hvor det har underordnet betydning for de
landskabelige interesser.
Landskabsvurderingen er foretaget samlet for broerne i Genner Bugt i henhold til
eksistensen af alle tre bådebroer i Genner Bugt ud for Sønderballe Strand. Samlet set
vurderes det, at bådebroerne kan bevares på stedet uden at tilsidesætte de store
landskabelige værdier i området, dette er bl.a. begrundet med:
 De dybe kulturhistoriske rødder, hvor bådebroer naturligt hører til det gamle
fiskerleje
 Bugtens omgivelser med skov i storskala bakker, hvor de mindre bådebroer ikke
syner af meget
 Sommerhusområdets markante beliggenhed op over Bakken bag Sønderballe
Strand som dominerer området og dermed slører bådebroerne
 Udsigten henover stranden langs vejen friholdes for broer.
Konklusionen er at broerne, som de ser ud i dag ikke skæmmer landskabet. Den samlede
landskabsvurdering findes i bilag 5.
Afstand til andre broer
I kommunens retningslinjer konflikter broen umiddelbart med det forhold, at der af
landskabelige hensyn ikke ønskes broer tættere end 200 m udenfor byzone, idet der kun
er 121 m til broen mod vest og ca. 200 m til den lille bådehavn mod øst.
Retningslinjen er tiltænkt for at sikre de landskabelige værdier i områder i landzone.
I dette tilfælde har området ved Sønderballe Strand sin hel egne og særprægede
karakter, som kan minde om bymæssig bebyggelse, da det er et tæt bebygget
sommerhusområde i flere niveauer ned mod stranden. Området er i udlagt som
sommerhusområde.
Landskabeligt er det vurderet, at broerne ikke skæmmer. Derfor kan der evt. i dette
tilfælde argumenteres for, at retningslinjen kan fraviges.
6/16
Størrelse
En retningslinje i kommuneplanen gør gældende, at der som udgangspunkt kun gives
tilladelse til mindre broer og kun hvor der i forvejen er flere broer.
Sønderballe Strand Bådebro er målt på luftfoto til at være ca. 70 m med et brohoved på
ca. 13 m. Dermed kan broen ikke betegnes som ”mindre”, men den ligger i et område
med flere broer. Alle broerne i området er lange (mindst 70 m) fordi vandstanden i
området langs Sønderballe strand er meget lav.
Ansøger har meddelt, at broen er fornyet til en længere bro i 2006, fordi to brolaug med
hver en mindre bro med 40 meters afstand blev lagt sammen. Det skete fordi
vandstanden er lav og fordi det så bedre ud (ikke så rodet) med én længere bro end med
de to kortere broer. Endvidere oplyser ansøger at broen ikke er lavet længere end det er
nødvendigt for at mindre både op til 15-16 fod og 600 kg kan lægge til med den lave
vandstand, som også gør at der ikke kan lægge både ved de inderste 9 brofag (svarende
til ca. 44 m), fordi vandstanden ofte kun er 5-10 cm. Der plads til 26 både ved broen og
de 9 inderste er bitte små joller pga. vanddybden. Der er pt. 26 medlemmer i brolauget
og broen er således fyldt op.
Brohovedet, der er udstyret med en stålstige, er til glæde for badende og bliver jf.
ansøger flittigt brugt af sommerhusejere og gæster.
Vanddybden i Sønderballe Strand er meget lav og det vurderes, at broens længde er til
glæde for både badende og er nødvendig for at tilfredsstille behovet for bådpladser i
området. Derfor og idet det landskabeligt er vurderet, at broerne kan indgå uden at
skæmme de landskabelige værdier med den størrelse de har pt. er det vurderet at
Sønderballe Strand Bådebro, som er den mindste af broerne kan bevares med den
størrelse, som den har i dag.
Offentlig strand
Broen ligger på en strand ejet at Haderslev Kommune, hvor der ifølge retningslinjen i
kommuneplanen ikke gives tilladelse til private broer.
Da broen drives af et brolaug og kan benyttes af alle også som badebro strider broen
ikke imod retningslinjen.
Offentlighedens adgang og færdsel langs kysten
Jævnfør § 22 i naturbeskyttelsesloven og kommunens retningslinje må broen ikke hindre
eller vanskeliggøre offentlighedens færdsel eller adgang til stranden.
Broen hindrer ikke færdsel langs stranden og badende bruger den til at bade fra. Det er
vurderet, at broens eksistens ikke vanskeliggør færdsel på stranden.
Da broen ligger på kommunens areal ud til en kommunal vej er hensyn til trafik og
badestrand undersøgt. Der er i den forbindelse ikke forhold der forhindrer lovliggørelse af
broerne.
Et høringssvar fra en af naboerne problematiserer en tendens til at overflødige pæle,
brofag, joller og småbåde sammen med fiskegrej opmagasineres permanent på stranden
ved Genner bugt.
7/16
Jævnfør vejledningen til Naturbeskyttelseslovens § 22 og bekendtgørelsens § 1-2, 25, 27
og 28 ”tillader loven ikke længerevarende bådeoplæg uden ejerens tilladelse, heller ikke
på offentlige strande. Styrelsen anlægger imidlertid en smidig og - i størst mulig
udstrækning - lempelig praksis for egne arealer. Således vil længerevarende bådeoplæg i
sommerhalvåret ofte kunne accepteres på de mindre befærdede strande og især i de
situationer, hvor der er tale om henlæggelse af relativt få både på større strande, og
hvor der derfor ikke er grundlag for etablering af en organiseret oplægsplads.
Naturstyrelsen påser, at praksis ikke medfører, at offentlighedens almindelige færdsel og
ophold på strandene generes, jf. lovens bestemmelse (§ 22, stk. 3) om at
offentlighedens adgang ikke må forhindres eller vanskeliggøres, eller at øvrige
kvalificerede hensyn (f.eks. landskabs- og kystsikringsmæssige forhold) krænkes.”
Med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 22 stilles der således vilkår om, at overflødige
pæle, brofag, joller mv. ikke må opmagasineres på stranden i sommerhalvåret pga.
offentlighedens frie færdsel samt pga. de landskabelige værdier.
Der stilles endvidere vilkår til at færdsel langs stranden ikke må hindres.
Haderslev Kommunes samlede vurdering
Den fælles bade- bådebro ligger i et område, hvor der er flere bade- bådebroer. Den
pågældende bro ligger som én ud af tre-fire større fællesbroer på den relativt korte
kyststrækning på Sønderballe Strand vest for den lille bådehavn. Broen fungerer som
bådebro fortrinsvis for laugets medlemmer, som især er beboere i sommerhusområdet
og campingpladsens gæster, men det er oplyst at gæster også kan benytte broen når der
er plads.
Broen er til mindre både og op til 15-16 fod og maksimalt 600 kg. Det er oplyst at der er
26 medlemmer af lauget og 26 bådpladser ved broen og at bådebroen således pt. er fyldt
op af laugets medlemmer.
Det ses på antallet af både og fortøjningspæle ud for broen, at det kun er de yderste ca.
44 m af broen som anvendes til fortøjning af både, grundet vanddybden.
Blandt andet på denne baggrund vurderes det, at den eksisterende og ansøgte
brolængde kan tillades, da en reducering af længden vil forringe broens anvendelighed
væsentligt pga. den ringe vanddybde.
Det T-formede brohoved er udstyret med en stålstige og giver god plads til badende,
som benytter broen. Haderslev Kommune har vurderet, at de landskabelige hensyn ikke
skæmmes af broerne og derfor vurderes det, at broen med brohoved kan lovliggøres,
med den størrelse som den har i dag.
Broen ligger kun ca. 121 m fra den næste bro mod vest, hvilket strider i mod en
retningslinje i kommuneplanen, som pga. landskabelige hensyn ikke tillader broer i
landzone tættere end 200 m. Da området er særpræget med tæt bebyggelse af
sommerhuse i flere niveauer har det ikke udpræget karakter af landzone, og da
landskabsvurderingens konklusion er, at broerne har underordnet betydning er det
konkret vurderet, at retningslinjen i dette tilfælde ekstraordinært kan fraviges.
Kommunens retningslinjer i kommuneplanen er således vurderet i forhold til tilladelsen af
denne bro. Landskabet ved Sønderballe Strand er helt specielt og særegen med bakker
og tæt bebyggelse helt ud til stranden og det marine rekreative miljø, som har eksisteret
i årtier er velfungerende med flere bade-bådebroer og det er konkret vurderet, at broen
kan tillades med den størrelse og funktion, som den har i dag med de stillede vilkår.
8/16
Afgørelsen stiller bl.a. vilkår om, at broen primært bruges af laugets medlemmer, men at
den skal være åben for offentligheden og at den skal kunne bruges af alle sejlende når
der er plads, da den ligger ud for et offentligt, rekreativt areal. Desuden er der stillet
vilkår om, at broen ikke må anvendes til både, der ikke benyttes og at bådebroens
økonomi skal hvile i sig selv. Med de vilkår forventer Haderslev Kommune, at broen vil
kunne være til gavn for sejlende og understøtte områdets rekreative funktion, uden at
dette får karakter af marina. Haderslev Kommune vurderer, at broen har rekreativ
betydning for området og for mange sejlende og især for områdets sommerhusejere og
medlemmer af brolauget.
Med tilladelsen til bade- bådebroen, som ikke har mødt modstand i høringsperioden
vurderer Haderslev Kommune ligeledes, at målsætningen i kommuneplanen om at
arbejde for at forbedre de rekreative oplevelser ved kystvande og at opretholde en
konstruktiv dialog med borgere, borgergrupper og interesseorganisationer om
anvendelsen af kystvande understøttes. Endvidere understøttes retningslinjen for
sommerhusområder, som bl.a. siger at kyster og strande med stort rekreativt indhold
skal bevares.
Ud fra en samlet betragtning er det således konkret vurderet, at Sønderballe Strand
Bådebro med de stillede vilkår kan tillades. Da der er tale om en offentlig strand og en
dynamisk fællesbro med brolaug er det vurderet at tilladelsen skal begrænses til en 10
års periode. Det vil sige at tilladelsen skal fornyes igen om 10 år.
Øvrige forhold
Fortøjningspæle, bådlifte, bådsliske og lignende konstruktioner kræver en tilladelse fra
Kystdirektoratet. Der skal således ansøges om lovliggørelse af fortøjningspælene hos
Kystdirektoratet.
Klagevejledning
I henhold til Bekendtgørelsen om bade- og bådebroer (nr. 232 af 12. marts 2007) § 4 kan
afgørelsen inden 4 uger påklages til Kystdirektoratet af adressaten for afgørelsen, og enhver, som
har en væsentlig individuel interesse i sagen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet,
Ejendomsforeningerne i Danmark og Fritidshusejernes Landsforening.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
Klagen skal være skriftlig og sendes til Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, Simmerstedvej 1A, 1.
sal, 6100 Haderslev med påført sagsnummer eller gerne sendes pr. e-mail til
[email protected], hvor der skrives klage og sagsnummer i emnefeltet.
Kommunen videresender klagen til Kystdirektoratet med kopi af sagens akter og med de
bemærkninger, klagen måtte give anledning til. Hvis der indkommer klager, giver kommunen
ansøger besked.
Venlig hilsen
Birgitte Myrthue
Natur og miljømedarbejder
Haderslev Kommune
9/16
Tilladelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside. Information om tilladelsen er sendt til:
Bestyrelsesmedlemmer af brolauget:
Egon Jessen, Åbenråvej 28, 6780 Skærbæk (Sønderballe Strand 47), [email protected]
(formand)
Kirsten Schmidt, Sønderballe Strand 69 (kasserer)
Kjeld Jensen, Sønderballe Strand 41 (bestyrelse)
Naboer:
John Normann Ahlers Larsen, Deigstetten 4, 82064 Grossdingharting, Tyskland (Sønderbl. Str. 49)
Finn Stokbæk, Sønderballe Strand 61, 6100 Haderslev
Nanzy Iversen, Fasanvej 4, 6240 Løgumkloster (Sønderballe Strand 67)
Erling Christensen Wing, Laurids Skaus Gade 46, 6100 Haderslev (Sønderballe Strand 51)
Kaj Højgaard, Sneppevej 14, 6000 Kolding (formand for Sønderballe Strand Grundejerforening)
Klageberettigede organisationer mv.:
Danmarks Naturfredningsforening ([email protected]) ([email protected])
Friluftsrådet, v/ Martin Martinsen, Birkevej 5a, 6100 Haderslev ([email protected])
Ejendomsforeningerne i Danmark, Nørre Voldgade 2 | 1358 København K,
[email protected]
Fritidshusejernes Landsforening, Sekretariatet, Niels Bohrs Alle' 11, 2860 Søborg,
[email protected]
Naturstyrelsen, [email protected]
Kystdirektoratet, [email protected]
Bilag:
1.
2.
3.
4.
5.
Kort med med broens placering i Genner bugt.
Kort med luftfoto 2013
Billeder
Ansøgers tegning af broen
Landskabsvurdering
10/16
Bilag 1: Kort med angivelse af Sønderballe Strand-bade og bådebros placering
11/16
Bilag 2: Luftfoto med Sønderballe Strand Bådebro i centrum.
12/16
Bilag 3: Billeder
Foto af Sønderballe Strand Bådebro fra marts 2014, før brofagene er sat op.
Foto mod SV fra Sønderballe Strand.
13/16
Foto taget mod NØ af vejen, sommerhuse og strand ved Sønderballe Strand.
14/16
Bilag 4: Ansøgers tegning af broen, mål er siden justeret.
15/16
Bilag 5: Landskabsvurdering_KERO
Landskabsvurdering ifm etablering af 3 bådebroer i Genner Bugt ud for Sønderballe
Strand.
Genner bugt ligger omgivet af høje bakker der er opstået helt tilbage ved sidste istid
hvor Isen stod og bankede mod bunden af Genner bugten og hvor Randmorænetoppen
ved Knivsbjerg blev dannet.
Bugten kan derfor godt virke mindre end den er da skalaen her er relativt stor set ifh til
danske standarder.
Derfor er den umiddelbare vurdering at badebroerne ikke syner af meget i denne store
sammenhæng.
Kulturhistorisk er Sønderballe Strand oprindeligt et gl. fiskerleje og derfor er det også
naturligt at der har hørt bådebroer til bygden igennem århundreder.
Bugten er ca. 4 km dyb og i gennemsnit 1,5 km bred og meget dyb, med mange mindre
bugter og området ved Sønderballe Strand og lidt ind over grænsen til Åbenrå kommune
er det eneste område med sommerhuse og fritidshuse ellers er bugten ud over den lille
marina ved Kalvø omgivet af skovklædte skråninger og enkelte åbne marker på
nordsiden ud mod Lillebælt.
Den eneste egentlige strand ligger lige vest for de tre nye bådebroer og udsigten fra
stranden er således stadig åben ud over bugten.
Fra Sydsiden af bugten er det konkret iagttaget - fra 3 positioner fordelt over et forløb
ind fra bunden af bugten og ud langs stranden mod bugtmundingen - at de 3 bådebroer
ikke kan ses da afstand og sommerhusene der går op over skråningen bagved slører
indkig til bådebroerne.
Samlet set vurderes det derfor at bådebroerne kan bevares på stedet uden at
tilsidesætte de store landskabelige værdier i området, dette begrundet i blandt andet i
 de dybe kulturhistoriske rødder hvor bådebroer naturligt hører til det gl. fiskerleje,
 bugtens omgivelser med skov i storskala bakker, hvor de mindre bådebroer ikke
syner af meget,
 Sommerhusområdets markante beliggenhed op over Bakken bag Sønderballe
Strand som dominerer området og dermed slører bådebroerne og
 At udsigten henover stranden langs vejen friholdes for broer.
16/16