Arbejdet med fysisk aktivitet i socialpsykiatrien

Side 0 af 64
Motivation og fysisk aktivitet i socialpsykiatrien
- Sundhedsprofessionelles arbejde med motivation til fysisk aktivitet
i socialpsykiatrien
Motivation and Physical Activity in the Social Psychiatry
- Health Professionals Work with Motivation for Physical Activity
in the Social Psychiatry
Bacheloropgave d. 08.01.2015
Navne: Stina Abramsen – ES11148 &
Malene Skovgaard Hansen – ES11145
Uddannelsen: Ernæring og sundhedsuddannelsen
Uddannelsessted: University College Syddanmark, Haderslev
Side 1 af 64
Vejleder: Margrete Meldgaard
Anslag: 83.942
Resume
I denne bacheloropgave i Ernæring og Sundhed, arbejdes der med problemstillingen om
psykiske sårbares tidligere død, med fokus på livsstilsinventionen fysisk aktivitet i
Sønderborg kommune, hvor der undersøges, de sundhedsprofessionelles
sundhedsfremmende arbejde, med at øge motivationen. Problemformulering: ”Hvordan
arbejder de sundhedsprofessionelle, i projektet ”Aktiv livsstil i socialpsykiatrien” i Sønderborg
kommune, med at øge motivationen for den fysiske aktivitet hos borgerne, i aldersgruppen
35-45 år, og hvorledes oplever borgerne dette?” Metode: Der er indsamlet empiri ud fra
kvalitative metoder, feltstudie gennem observationer, og interview med en
sundhedsprofessionel og to borgere. Dette har dannet grundlag for analysen. Der analyseres
gennem hovedteorien, Ryan og Deci’s (2000) teori om Indre og ydre motivation, og herunder
selvbestemmelsesteorien. Derudover inddrages Self-efficacy af Bandura og Oplevelsen af
sammenhæng af Antonovsky. Konklusion: Det konkluderes at motivation er en vigtig faktor
for en aktiv livsstil i socialpsykiatrien. Den sundhedsprofessionelles arbejde med motivation
er tilpasset borgernes individuelle behov, og ud fra hovedteorien arbejdes der med den ydre
motivation hvor borgerne støttes, får styrket deres selvtillid og self-efficacy og får viden
omkring årsager og effekter af den fysiske aktivitet. Disse faktorer kan være med til at øge
borgernes selvbestemmelse og indre motivation, hvilket er den højeste grad af motivation.
Dette stemmer overens med borgernes opfattelse af den sundhedsprofessionelles arbejde
med at øge motivationen til den fysiske aktivitet.
Abstract
In this Bachelor in Nutrition and Health, we have been working with the issue of mental
vulnerability and the prospect of the earlier deaths these people faces. We have focused on
lifestyle inventions of physical activity in Sønderborg municipality, where it is investigated
how the health professionals work with health promotion, and increase the motivation. The
research question: "How do health professionals in the project "Active living in the social
psychiatry" in Sønderborg municipality, work to increase motivation for physical activity, of
individuals in the age group 35-45 years, and how are these citizens experiencing this?".
Method: There is collected empirical data from qualitative methods, field studies through
observations and interviews with a health professional and two citizens. This has formed the
basis for the analysis, which has been analyzed using the main theory, Ryan and Deci's
(2000) Theory of Intrinsic and Extrinsic motivation, and including self-determination theory.
Self-efficacy by Bandura and Sense of Coherence by Antonovsky are included. Conclusion: It
is concluded that motivation is an important factor for an active lifestyle in the social
psychiatry. The health professional’s work with motivation are customized to people's
individual needs and from the main theory they are working with the extrinsic motivation,
which included supporting the citizens , strengthening their self-confidence and self-efficacy,
giving them knowledge about the causes and effects of physical activity. These factors may
help to increase citizens' self-determination and intrinsic motivation, which is the highest
level of motivation. This is consistent with the citizens’ perception of the health
professional’s work to increase motivation for physical activity.
Side 2 af 64
Indhold
Indledning ................................................................................................................................................ 5
Afgrænsning og formål......................................................................................................................... 7
Problemformulering ................................................................................................................................. 8
Begrebsafklaring .................................................................................................................................. 8
Opgavens struktur.................................................................................................................................. 10
Del 1 ....................................................................................................................................................... 11
1.0 Metode ......................................................................................................................................... 11
1.1 Videnskabsteoretisk tilgang ..................................................................................................... 11
1.1.1 Forforståelse ..................................................................................................................... 12
1.2 Kvalitative metoder .................................................................................................................. 12
1.2.1 Observation ....................................................................................................................... 12
1.2.2 Interview ........................................................................................................................... 14
1.3 Analysemetode ........................................................................................................................ 16
1.4 Litteratursøgning ...................................................................................................................... 17
Del 2 ....................................................................................................................................................... 19
2.0 Bearbejdning ................................................................................................................................ 19
2.1 Teorier ...................................................................................................................................... 19
2.1.1 Motivation ......................................................................................................................... 19
2.1.2 Indre og ydre motivation .................................................................................................. 19
2.1.3 Selvbestemmelsesteorien ................................................................................................. 21
2.1.4 Self-efficacy ....................................................................................................................... 21
2.1.5 Oplevelse af sammenhæng ............................................................................................... 22
2.1.6 Sammenhæng ................................................................................................................... 22
2.2 Analyse ..................................................................................................................................... 23
2.2.1 Beskrivelse af den Sundhedsprofessionelle ...................................................................... 23
2.2.2 Beskrivelse af Borger 1 ...................................................................................................... 23
2.2.3 Beskrivelse af Borger 2 ...................................................................................................... 23
2.3 Sundhedsprofessionelles arbejde med motivation og borgernes opfattelse .......................... 23
2.3.1 Ydre regulering .................................................................................................................. 24
2.3.2 Introjektion........................................................................................................................ 24
2.3.3 Identificering ..................................................................................................................... 26
2.3.4 Integrering ......................................................................................................................... 26
2.3.5 Indre motivation ............................................................................................................... 27
2.4 Barrierer for deltagelse ............................................................................................................ 29
2.5 Sammenfatning af resultaterne ............................................................................................... 31
Side 3 af 64
Del 3 ....................................................................................................................................................... 33
3.0 Diskussion..................................................................................................................................... 33
3.1 Kritisk vurdering af resultaterne .............................................................................................. 33
3.2 Intern validitet .......................................................................................................................... 34
3.2.1 Observation ....................................................................................................................... 35
3.2.2 Interview ........................................................................................................................... 35
3.2.3 Analysemetode ................................................................................................................. 36
3.2.4 Teori .................................................................................................................................. 37
3.3 Ekstern validitet ....................................................................................................................... 37
3.3.1 Litteratur ........................................................................................................................... 38
3.4 Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed .............................................................................. 39
4.0 Konklusion .................................................................................................................................... 40
5.0 Perspektivering ............................................................................................................................ 41
Litteraturliste ......................................................................................................................................... 42
Bilag 1 Projektbeskrivelse ...................................................................................................................... 46
Bilag 2 - Observationsstrategi ................................................................................................................ 53
Bilag 3 Samtykkeerklæring - Observation .............................................................................................. 54
Bilag 4 Interviewguide............................................................................................................................ 55
Bilag 5 Eksempel på transskription og meningskondensering ............................................................... 59
Bilag 6 Samtykkeerklæring til interview................................................................................................. 60
Bilag 7 Søgeprofil og søgehistorik .......................................................................................................... 62
Bilag 8 Vurdering af litteratur ................................................................................................................ 63
Side 4 af 64
Indledning
I dette indledende afsnit præsenteres baggrund for emnevalg og problemstillinger der leder
frem til problemformuleringen, der vil undersøges i bacheloropgaven.
I forbindelse med emnevalget til bacheloropgaven, var ønsket at finde et emne som vi ikke
havde meget kendskab til, men fandt relevant i forhold til vores studieretning,
Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling. Mennesker med psykiske lidelser, er en
målgruppe vi ikke har arbejdet med i praksis og finder området interessant.
Mennesker med psykiske lidelser dør i gennemsnit 15-20år tidligere end den almene
befolkning. Der ses en tendens til usundere livsstil i form af inaktivitet og usund mad, som
kan være del af forklaringen på den tidlige død(Nordentoft, M., 2012). Oftest skyldes den
afkortede levetid somatiske sygdomme, som er forårsaget af dårlig livsstil.
I Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010 angiver 20,9% af de personer som har vedvarende
psykiske lidelser, at de har et usundt kostmønster i forhold til 12,9% hos den almene
befolkning. Samme tendens ses ved stillesiddende adfærd, hvor 34,7% af de personer med
psykiske lidelser har en stillesiddende adfærd i forhold til den almene befolkning på
14,5%(Nordentoft, M., 2012).
Den generelle livsenergi kan oftest være lav eller ude af balance hos psykiske sårbare. Ofte
får disse ramte mennesker medicin til at dæmpe svære symptomer, samt medicin til at
mindske bivirkninger. Denne medicin kan give negative symptomer, som bl.a. kan gøre
denne gruppe inaktive, ved at medicinen mindsker lysten til bevægelse. Medicinen kan også
give patienten en større sultfølelse end normalt, og det kan medføre bivirkninger som
vægtstigning, idet sulten gør at de indtager større mængder energi end de
forbrænder(Petersson, B., et al. 2013).
For at forebygge den tidlige død hos borgere med psykiske lidelser, kan fysisk aktivitet være
en medvirkende faktor. Hjertekarsygdomme er de sygdomme, som er skyld i at størstedelen
af personer med psykiske lidelser dør for tidligt(Socialstyrelsen, 2013). Hvis man overholder
sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, mindst 30 min om dagen ved moderat
intensitet og mindst 2 gange om ugen af mindst 20 minutters varighed ved høj
intensitet(Pedersen, B. K. og Andersen, L. B. 2011), kan den fysiske aktivitet være med til at
forebygge kredsløbssygdomme, herunder bl.a. hjertekarsygdomme. Fysisk aktivitet kan også
være med til at forebygge stress og psykiske lidelser, såsom depression og angst(Sst., 2006).
Side 5 af 64
Den forebyggende effekt har givet os lysten til at arbejde med den fysiske aktivitet i
forbindelse med borgere der har psykiske lidelser.
Ved arbejde med fysisk aktivitet, er der to vigtige faktorer man skal være opmærksomme på
– demotiverende faktorer som barrierer, og motiverende faktorer. Barrierer der kan
forekomme af den fysisk aktivitet er prioriteringsbarrierer, irrelevansbarrierer praktisk
barrierer og kropslige barrierer. Barrieren der påvirker inaktive mest er
prioriteringsbarrieren, i form af manglende tid til andre interesser, venner og familie. Den
næst største barriere der spiller en rolle er irrelevansbarrieren i form at manglende viden og
interesse for fysisk aktivitet. Praktisk barriere kan dække over begrænsninger ift. geografi –
hvor man bor henne i landet, struktur og økonomi. Og til sidst kropslig barriere der bl.a.
dækker over manglende færdigheder, blufærdighed og helbred. Motivationsformer kan bl.a.
være social dimension som støtte fra netværket, helbredsmæssig dimension hvor fysisk
aktivitet er vigtig for helbredet, blufærdighedsdimension der tager hensyn til den
individuelle, og organisatorisk motivationsdimension som tilbyder fleksibilitet både i form af
tidspunkter, struktur og økonomi(Sst., 2006). Livsstilsændringer kræver motivation og især
hos personer med psykiske lidelser kan det være svært at ændre de dårlige vaner, og det kan
også være svært at fastholde nye vaner(Nordentoft, M. et al., 2012). Motivation er
drivkraften for livstilsændringen, og der kan undervejs opstå ambivalens i
ændringsprocessen. Denne ambivalens kan udforskes ved at sætte ulemper og fordele op
imod hinanden for livstilsændringen, som kan være med til at klargøre motivationen
fremadrettet(Renolen, Å., 2011).
Regeringen har i Maj 2014 fremlagt en ny langsigtet plan; ”Ligeværd – nyt fokus for indsatsen
for mennesker med psykiske lidelser”. Denne plan er tænkt for at skabe en fremtid og et
samfund med ligeværd for psykiske borgere. Forløbet strækker sig over de næste 4 år, hvor
der er blevet afsat 1,6 mia. til psykiatrien, hvor der allerede nu er igangsat økonomiske
aftaler i regioner og kommuner med fokus på og prioritering af området(Regeringen, 2014).
De seneste år er der sket en stigmatisering i psykiatrien, særligt på børne- og ungeområdet.
Den psykiske lidelse kan have store omkostninger for den enkelte, men også for samfundet i
form af sygefravær og førtidspension mv.(ibid., 2014). Regeringen vil sætte tidligt ind og
forebygge, så borgerne får de bedste muligheder for at skabe sig et ligeværdigt liv og kan
bidrage til samfundet. Regeringens langsigtede plan for psykiatriområdet har seks
hovedtemaer: Forebyggelse og tidlig indsats, En ligeværdig behandling, Mindre tvang og
Side 6 af 64
magtanvendelse, Bedre rehabilitering og sammenhæng, Viden, forskning og faglige
kompetencer, Bedre styring og opfølgning. I kommunernes indsats vil der være fokus på
rehabilitering, dvs. at der vil være fokus på at den enkelte, skal kunne deltage på lige fod
med alle andre i samfundet, ved at leve et aktivt og selvstændigt liv med uddannelse,
beskæftigelse, netværk og familie(ibid., 2014).
Efter vores praktik på Sundhedscentret i Sønderborg Kommune, har vi valgt at se på
indsatserne i netop denne kommune. I Sønderborg Kommune har de bl.a. udarbejdet en
rehabiliteringsstrategi, hvor ønsket er at den enkelte borger skal have mulighed for, at få et
selvstændigt og meningsfuldt liv. Ud fra rehabiliteringsstrategien har kommunen udarbejdet
en handleplan for hverdagsrehabiliteringen i socialpsykiatrien, som retter sig mod borgere
med sindslidelser, hvor de ønsker at borgerne gennem handlinger, aktiviteter og indsatser
på lang eller kort sigt kan forsørge sig selv(Sønderborg kommune, 2013). I socialpsykiatrien
arbejdes der med fire områder: Hverdagsrehabilitering og hverdagsliv, Recovery – at komme
sig, Sundhed og sundhedsfremme og Funktions- og mestringsevne. Disse områder påvirker
hinanden, men vi vil have fokus på sundhed og sundhedsfremme, hvilket er en del af vores
studieretning. I Sønderborg Kommune køres et projekt kaldet ”Aktiv livsstil i
socialpsykiatrien” hvor formålet er at skabe sunde rammer, samt at der på bo- og
væresteder er øget mulighed for at få integreret fysisk aktivitet i hverdagen. I
projektbeskrivelsen er der bl.a. fokus på, at der kan komme udfordringer i forbindelse med
den fysiske aktivitet, og at borgerene har behov for støtte fra fagpersoner. I projektet
arbejder de sundhedsprofessionelle sundhedsfremmende, for at fremkalde borgernes
motivation for forandring til aktiv livsstil, herunder mere fysisk aktivitet(Bilag 1).
Afgrænsning og formål
Bacheloropgaven er afgrænset fra flere aspekter og områder, der ellers kunne have været
relevant ift. emnevalget. Det første der afgrænses fra, er ernæring ift. borgerne, selvom vi
ved dette er en vigtig faktor for livsstilsinterventionen, sund livsstil. Der vælges at fokusere
på fysisk aktivitet, som er en anden vigtig faktor, for at ændre livsstil, hvor der tages
udgangspunkt i projektet, Aktiv livsstil i socialpsykiatrien i Sønderborg kommune.
Målgruppen afgrænses til aldersgruppen 35-45 år, selvom der ses en stigmatisering på
børne- og ungdomsområdet. Til sidst vælges der ikke at begrænse de enkelte psykiske
lidelser, idet vi ønsker at have en bredere fokus i socialpsykiatrien.
Side 7 af 64
Formålet med dette bacheloropgaven er, at følge op på den sundhedsfremmende metode,
der arbejdes med i projektet ”Aktiv livstil i socialpsykiatrien” i Sønderborg kommune. Vi vil
gerne skabe viden omkring hvordan man som Sundhedsprofessionel, kan arbejde med at
øge motivationen i socialpsykiatrien, med henblik på den fysiske aktivitet. Dette vil vi gøre
for at finde ud af om metoden motivation er en vigtig faktor i forbindelse med en
livsstilsændring i socialpsykiatrien. Baggrunden for opgaven er, at vi vil undersøge om vi som
prof.bach i Ernæring og Sundhed, med studieretningen Sundhedsfremme, forebyggelse og
formidling, kan bidrage og bruges i socialpsykiatrien.
I bacheloropgaven undersøges hvordan de sundhedsprofessionelle arbejder med
motivationen, med henblik på at øge den fysiske aktivitet og derefter se på hvordan
borgerne oplever dette. Tidligere undersøgelser har ført os frem til vores
problemformulering.
Problemformulering
Hvordan arbejder de sundhedsprofessionelle, i projektet ”Aktiv livsstil i socialpsykiatrien” i
Sønderborg kommune, med at øge motivationen for den fysiske aktivitet hos borgerne, i
aldersgruppen 35-45 år, og hvorledes oplever borgerne dette?
Begrebsafklaring
I dette afsnit afklares begreberne der bliver brugt i problemformuleringen samt i opgaven,
for at give læseren en klar definition af hvordan vi bruger begreberne. Dette kan være med
til at give samme forforståelse inden påbegyndelsen af opgaven.
Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der får energiomsætningen i kroppen
til at stige, og har en sundhedsfremmende og forebyggende effekt(Sst., 2006). Fysisk
aktivitet er et bredt begreb, men når der i opgaven nævnes fysisk aktivitet er det ift.
projektet ”Aktiv livsstil i socialpsykiatrien” og deres definition: fysisk aktivitet er planlagt og
struktureret fysisk aktivitet, der gennemføres jævnligt for at vedligeholde og/eller forbedre
fysisk form og velbefindende(Sst., 2012).
Øge
Når ”øge” nævnes i problemformuleringen og opgaven bruges den danske ordbogs
Side 8 af 64
betydning: gøre større eller mere omfangsrig ved at føje noget til; forstærke eller intensivere
graden eller styrken af noget(Den danske ordbog, 2014).
Borgerne
Når vi nævner borger/borgerne er det de psykiske sårbare, som er tilknyttet Sønderborg
Kommune. Dette vælger vi at gøre, idet borgerne også bliver nævnt således i
projektbeskrivelsen ”Aktiv livsstil i socialpsykiatrien” og fordi der er et ønske om, at de
psykiske sårbare skal behandles og forstås på lige fod, med den almene befolkning trods
deres sygdom.
Motivation
Når der nævnes motivation, tager vi udgangspunkt i Kaufmanns definition: En proces, som
igangsætter, giver retning til, opretholder og bestemmer intensitet i adfærd. Ordet
motivation kommer fra det latinske ord at movere og det betyder at bevæge(Renolen, Å,
2011).
Sundhedsprofessionelle
I opgaven vil vi bruge betegnelsen de/den sundhedsprofessionelle(SP) om de personer af
personalet, der har en sundhedsfaglig baggrund. I forhold til professionsbegrebet har vi
derfor valgt, at det dækker over en generel erhvervsbeskrivelse(Højholdt, A, 2013). I
”Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis” anvender A. Højholdt
professionsbegrebet, når der er tale om en uddannelse på minimum bachelorniveau, men
dette har vi valgt at se bort fra. Når vi i opgaven nævner personalet, henvises der til hele
personalet, pædagoger, SOSU arbejdere mm., omkring borgerne i socialpsykiatrien.
Socialpsykiatri
Vi definerer socialpsykiatri ud fra Socialstyrelsens definition af socialpsykiatriens målgruppe,
som er mennesker med et handicap, der gør det svært for dem, at deltage på lige fod med
andre i samfundet. Målgruppen afgrænses ikke nødvendigvis efter deres diagnose, men af
graden af de konkrete problemstillinger, eller specifikke støttebehov der kan være brug for.
Målgruppen er borgere, som ikke er indlagt på et psykiatrisk hospital, og som bor i egen
bolig eller på botilbud. Målrettet udøver socialpsykiatrien støtte til personlig mestring af
hverdagslivet(Socialstyrelsen, 2014 (1)). Støtten fra de professionelle kan fx være, til at
genskabe kontrollen over eget liv, få kontakt med familie og venner, få et arbejde, hjælp til
uddannelse eller deltage i andre meningsfulde fællesskaber(Socialstyrelsen, 2014 (2)).
Side 9 af 64
Opgavens struktur
Opgaven består af 3 dele, således at der er gennemsigtighed for læseren. Den første del
omhandler opgavens videnskabsteoretiske tilgang, samt de anvendte metoder. Anden del af
opgaven, er en bearbejdning af opgavens problemformulering. Her vil der blive redegjort for
teori, som interviews og observationer analyseres og fortolkes på baggrund af. I opgavens
tredje og sidste del diskuteres opgavens analyse og metode, som til sidst konkluderes og
sættes i nye perspektiver.
Side 10 af 64
Del 1
1.0 Metode
I de kommende afsnit, vil der beskrives og argumenteres for fremgangsmåden for at besvare
problemformuleringen, herunder den videnskabsteoretiske tilgang, metode, valg for
indsamling af empiri og etiske overvejelser. Derudover klargøres hvilken analysemetode, der
anvendes til at bearbejde empirien og desuden fremhæve hvilke teorier, der bruges til at
analysere med. Afslutningsvis vil litteratursøgningen beskrives.
1.1 Videnskabsteoretisk tilgang
Problemformuleringen lægger op til, at skabe en forståelse for, hvordan de
sundhedsprofessionelle arbejder med at øge motivationen hos borgeren, til den fysiske
aktivitet og hvorledes borgerne oplever dette. Til dette formål anvendes en hermeneutisk
tilgang og der bruges kvalitative metoder. Hermeneutik betyder ”læren om forståelse og
fortolkningskunst”, og den hermeneutiske tilgang, er en del af den humanvidenskabelige
tradition, hvor der anvendes en fortolkende tilgang til det som undersøges, hvilket
bachelorprojektet vil bære præg af(Birkler, J., 2011).
Et af de vigtigste begreber ved hermeneutikken, er forforståelse. Ordet forforståelse
betyder, at mennesker altid har en forståelse, forud for det man skal prøve at forstå. Ifølge
Gadamer, vil forforståelsen skabe en meningshorisont, og det er ud fra denne horisont der
fortolkes fra(Thisted, J., 2012 (1)). Meningshorisonten indeholder nogle af vores fordomme,
som er forhåndsantagelser, disse skal og kan ikke undgås. Derimod er de nødvendige, for at
vi kan få en forståelse af bl.a. det vi vil undersøge. Vi ønsker at udvide vores
meningshorisont, dette kan ske i en horisontsammensmeltning, til at se andres
meningshorisont, dvs. at horisonterne har nærmet sig hinanden, og måske er de gledet over
i hinanden. Det betyder dog ikke, at meningshorisonterne bliver ens, men at de kan skabe en
ens forståelse. I projektet skærpes opmærksomheden ikke blot på vores egen forforståelse,
men også respondenternes forforståelse, idet de handler ud fra deres egen forståelse af
virkeligheden, deres forståelseshorisonter(ibid., 2012).
Et andet vigtigt begreb ved den klassiske hermeneutik, er den hermeneutiske cirkel eller
spiral, hvor grundtanken er, at der er et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og
delforståelser(Dahlager, L og Fredslund, H, 2012). For at få en forståelse for helheden, er
man nødt til, at se de enkelte dele, men samtidig også at se helheden, for at kunne forstå de
Side 11 af 64
enkelte dele. Hvor Gadamers begreb omkring forforståelse er med til, at danne en ny
forståelse af den hermeneutiske cirkel, da man starter med at have en forforståelse, derefter
søger en ny forståelse, og derved kommer frem til en efterforståelse, og denne
efterforståelse vil dermed blive vores nye forforståelse(Thisted, J., 2012(1)). Den
hermeneutiske cirkel bliver en del af måden, hvorpå der arbejdes med opgaven, eftersom
der startes med en forforståelse, søger ny forståelse og dermed udarbejder en
efterforståelse. For at udvide forståelseshorisonten og afdække problemformuleringen
vælges to kvalitative metoder, observation og interview, hvoraf interview vil blive
hovedmetoden.
1.1.1 Forforståelse
Vores forforståelse inden opgavens start var, at målgruppen psykisk sårbare har nogle
vanskeligheder, som kan være med til at påvirke deres motivation og engagement, i
forskellige fysiske aktiviteter. Disse vanskeligheder kan være barrierer, som kan være med til
at mindske borgernes motivation.
Ved arbejdet med fysisk aktivitet, ved vi, at det kan være med til at forebygge
livsstilssygdomme, og samtidig også have psykologiske og sociale effekter. På forhånd vides,
at det kan være svært for den almene befolkning, at motivere sig til fysisk aktivitet og der
kan være barrierer, som demotiverer. Målgruppen i socialpsykiatrien, har vi gennem vores
uddannelse ikke arbejdet med, derfor præges vores forforståelse af personlige oplevelser og
teori.
1.2 Kvalitative metoder
For at kunne besvare problemformuleringen, vil der gøres brug af den kvalitative metode,
hvor der først vælges at lave en observation, som vil blive efterfulgt af interviews.
Observation vil blive en del at vores forforståelse, og en guideline til interviewguidenes
temaer som efterfølgende skal bearbejdes, men vil også indgå som en del af vores
bearbejdning vha. feltnotater.
1.2.1 Observation
Som en del af empirien, vælges der at lave feltarbejde, herunder observation i to dage, inden
interviewene. Deltagerobservation fravælges, for ikke at påvirke resultatet positivt eller
negativt. Til forskel fra andre forskningsmetoder, vil vi under feltarbejdet få
førstehåndserfaringer i felten og møde dem der undersøges i deres kultur og sted. Jo
Side 12 af 64
længere tid observatøren er i feltet, jo mindre vil menneskerne der undersøges, lægge
mærke til tilstedeværelsen og agere normalt(Tjørnhøj-Thomsen, T. og Whyte, S. R., 2012).
Formålet med feltarbejdet er at komme ud i den verden der skal undersøges, og placere sig
som en del af det der skal undersøges. Feltarbejde er godt eftersom vi vil se på forholdet
mellem mennesker indbyrdes i det sociale liv(Ibid., 2012). Det empiriske materiale, ved
feltarbejde, vil opstå gennem involvering og erfaringer, idet vi bliver en del af
undersøgelsesfeltet. Formålet med observation er at udvide vores forforståelse,
hvorigennem observationerne kan være en guideline ift. interviewguidene. Viden om de
fysiske og sociale rum, vil være forberedelser til interviewene, idet det kan give en
fornemmelse af, hvad der er relevant at spørge respondenterne om(Ibid., 2012).
Empiriske og analytiske objekter
Inden observationen, har vi som en del af forarbejdet og designet for feltarbejdet, haft
overvejelser omkring empiriske og analytiske objekter.
De empiriske objekter, den del af ”verden” der undersøges, den sundhedsprofessionelles
arbejde med at øge motivationen for fysisk aktivitet hos borgerne, samt deres oplevelse af
dette. Vi er på forhånd opmærksomme på, at feltarbejdet kan blive påvirket af vores
tilstedeværelse, hvilket igen kan påvirke den empiri der vil blive skabt, derfor er der inden
feltarbejdet gjort kritiske overvejelser omkring valg af lokalitet, teori og metoder, samt
positioneringen og relationer til borgerne(Tjørnhøj-Thomsen, T. og Whyte, S. R., 2012).
Observationen udspiller sig i XX hallen, som er en del af Sønderborg kommune, og i
borgernes vante lokalitet og er nøje valgt, eftersom det er borgernes vante, trygge rammer
til den fysiske aktivitet. Undervejs vil der bl.a. ses efter, hvordan den sundhedsprofessionelle
agerer og siger, for at få borgerne til at deltage i den fysiske aktivitet, samt borgernes
reaktioner af dette. Det forventes at skabe en social relation, idet borgerne skal være trygge
ved os til interviewene.
Det analytiske objekt er rammesætningen, hvor der sættes grænser for hvad der vil vides
noget om, og hvad interessevidenen retter sig imod(Ibid., 2012). Inden feltarbejdet har vi
lavet en observationsstrategi, hvor der reflekteres over, hvorfra man ser, hvordan man ser,
og hvad der ses efter(Bilag 2). Under observationen ses fra sidelinjen, hvor vi ikke er
deltagende, men kun observerende. Dette vælges for ikke at være en positiv eller negativ
motivationsfaktor, idet det kan påvirke resultaterne. Der vil bl.a. ses efter alt hvad der
foregår, både borgernes aktivitet og indbyrdes relationer, samt den fysiske og materielle
Side 13 af 64
verden og dernæst ses efter hvad borgerne motiveres af, samt hvilke barrierer der kan
forekomme. Under observationen skærpes opmærksomheden på vores forforståelses
indflydelse, på det vi observerer, idet det kan påvirke den indsamlede empiri. Der vil
undervejs blive skrevet notater, og vi er opmærksomme på, at beskrive det mennesker gør
og ikke kun det de siger(Ibid., 2012).
Der er ikke mulighed for at observerer over længere tid, derfor diskuteres den tidsmæssige
konteksts betydning for dataindsamlingen i diskussionen. For at undgå etiske dilemmaer, har
vi inden observationen, informeret borgerne og den sundhedsprofessionelle om, hvad
formålet med vores arbejde og tilstedeværelse er, samt indhentet informeret samtykke og
sikring af anonymitet og tavshedspligt(Bilag 3).
1.2.2 Interview
Interview betegnes som metoden, hvor der er fokus på dybden af enkelte respondenters
informationer, frem for kvantiteten i den brede befolkning, hvilket ligger op af
problemformuleringen. Interviewet er blevet valgt som en del af metoden, idet det giver
muligheden for at undersøge, hvordan den sundhedsprofessionelle arbejder med, at øge
motivationen for den fysiske aktivitet hos borgerne, samt deres oplevelse af dette.
Der ønskes interview med to forskellige borgere der deltager, eller tidligere har deltaget i
den fysiske aktivitet. Dernæst ønskes at interviewe en sundhedsprofessionel, som er en af
de ansvarlige, der arrangerer den fysiske aktivitet. Disse tre interviews har til formål at give
et billede af, hvordan den sundhedsprofessionelle arbejder med, at øge motivationen hos
borgene. For at kunne arbejde i dybden med interviewene, samt begrænse mængden af
data grundet den korte tid, begrænses interviewene til tre. Interviewene er teoribaseret,
idet der tilstræbes, at have fokus på motivation. Det vælges at interviewene skal være
individuelle, eftersom vi vurderer at denne metode giver de bedste svar fra
interviewdeltagerne. En fordel ved individuelle interviews kan være, at der fortælles om ting
og emner, som ellers ikke vil blive omtalt. Ulempen kan være, at man ikke kan se
interaktionen mellem mennesker(Christensen, U., Nielsen, A. og Schmidt, L., 2012). Dette vil
give plads til interviewdeltagerne, så de kan tale åbent omkring emnerne uden at andre
hører det.
Som forberedelse har vi som tidligere beskrevet, lavet observation før interviewene. Ud fra
observationerne findes temaer til interviewene, samt interviewguidene udarbejdes til
borgerne og den sundhedsprofessionelle. Designet til interviewene er semistruktureret, hvor
Side 14 af 64
der opstilles forskningsspørgsmål, hvorfra der laves interviewspørgsmål i
interviewguiden(Bilag 4). Begrundelsen for at lave semistrukturerede interviews er, at der
ønskes at undersøge vores emner, men samtidig få en åben dialog, der evt. kan give nye
indblik og perspektiver. Eftersom interviewene er individuelle, kan der være mulighed for, at
borgerne taler åbent ud fra egne erfaringer, uden at blive påvirket af andre. Interviewene
finder sted i XX hallen, hvor det vurderes at borgerne er trygge, idet de kender rammerne på
forhånd. For ikke at tolke med vores egen forforståelse, vil vi under interviewene være
opmærksomme på forforståelserne og fordommene, ved at gøre brug af fortolkende
spørgsmål(Kvale, S. og Brinkmann, S., 2011). Dette kan derved bidrage til en
horisontsammensmeltning mellem vores forståelse, og respondenternes oplevelse og
forståelse.
Udvælgelse af respondenter
Gennem kontakten til kommunen, er vi blevet tilbudt at indsamle empiri, på et af
kommunens socialpsykiatriske projekter, hvor målgruppen er voksne borgere, der deltager i
den fysiske aktivitet, som kommunen tilbyder. Det ønskes, at respondenterne var indenfor
samme generation. Idet vi ikke kender borgerne, deres ressourcer og sårbarhed, er det vores
kontaktperson der har udvalgt respondenterne, da personen bedst kan vurdere hvem af
borgerne, der kunne være egnet. Udover borgerne ønskede vi et interview med en
sundhedsprofessionel, som har en stor rolle i projektet, og som er med til at motivere
borgerne.
Bearbejdning af interviewene
Interviewene dokumenteres ved hjælp af lydoptagelser, og forud for analysen vil dette blive
transskriberet, hvor man går fra talesprog til skrift, og dataene gøres tilgængelige og
håndterbare. Inden påbegyndelsen af transskriberingen, fastsættes retningslinjer for
hvordan pauser, påbegyndte og ufuldstændige sætninger skal bearbejdes, for at undgå en
reduktion og en tolkning af dataene, idet vi begge transskriberer empirien. For at få de mest
præcise transskriberinger, blev der på forhånd aftalt at alt skrives ned, også udbrud som
”Øh”, ”Hmm”.
Efter transskriptionen af interviewene, laves der meningskondenseringer ud fra de temaer
og forskningsspørgsmål, der på forhånd var lavet i interviewguidene. Ved
meningskondensering gives en kortere formulering af interviewpersonernes meninger, hvor
hovedbetydningen bliver mere klargjort(Kvale, S. og Brinkmann, S., 2011). Som
Side 15 af 64
dokumentation af transskribering og meningskondensering, er der i bilaget vedlagt en sides
dokument, hvor der vises hvordan vi er gået fra transskribering til meningskondensering, og
fra naturlige enheder til centrale temaer af vores empiri(Bilag 5). Efter transskriberingen og
meningskondenseringen, er lydoptagelserne igen blevet gennemlyttet for at undgå tabte
meninger.
Etiske overvejelser
Etiske overvejelser har været mange i forbindelse med interviewmetoden. Det første som
sikres, var at respondenterne er trygge ved at deltage i interviewet gennem det informerede
samtykke. Informeret samtykke er med til at sikre formelle krav, og vil indeholde
beskrivelser af formålet med interviewet, frivilligheden, fortroligheden, anonymitet,
tavshedspligt samt vores kontaktoplysninger ved spørgsmål eller lignende(Kvale, S. og
Brinkmann, S., 2011). Idet interviewene optages, vil respondenterne også blive informeret
omkring, hvordan optagelserne bliver opbevaret og behandlet, samt hvor længe de gemmes.
En kopi af informeret samtykke, er vedlagt som bilag(Bilag 6).
1.3 Analysemetode
Som en del af analysen og fortolkningen af det indsamlede empiri, vælges en teoristyret
analyse, hvor der på forhånd var valgt en teori om motivation, som er i overensstemmelse
med problemformuleringen. Ved teoristyret analyse, er der på forhånd fastsat kategorier, og
disse vil gennem dataindsamlingen og analysen være styrende. I analysen søges der efter
elementer, som kan være med til, at understøtte de valgte kategorier. Derefter skabes
sammenhæng, ved at inddele empirien ud fra de valgte kategorier. Ved præsentation af
resultaterne, belyses sammenhængene ved hjælp af datamaterialet, herunder citater og
feltnotater(Thisted, J., 2012 (2)).
For at belyse resultaterne bedst muligt, vælges at gøre brug af teorierne: Indre og ydre
motivation, herunder selvbestemmelsesteorien, af Ryan og Deci som vil udgøre hovedteorien
i analysen. Derudover inddrages Self-efficacy af Bandura og oplevelsen af sammenhæng af
Antonovsky, til at analysere og fortolke den indsamlede empiri. Begrundelsen for valget af
flere teorier og begreber er, at vi ud fra vores forforståelse ved, at motivation er et meget
komplekst begreb, hvor der findes mange forskellige teorier, som forsøger at beskrive og
forklare motivation. Det er vanskeligt at måle en persons motivation, men der kan ses udslag
eller kriterier igennem en række træk i adfærd, handlinger og prioriteringer(Lillemyr, O.,
2007). Ud fra tidligere praksiserfaringer erfares, at enkelte teorier ikke står stærkt alene,
Side 16 af 64
men bedre i sammenhæng, derfor vælger vi at understøtte hovedteorien, med nævnte
teorier. Inden analysen, vil teorierne kort blive beskrevet, for at sikre at læseren har samme
forståelse som os, hvor det belyses hvordan teorier kan påvirke hinanden. I analysen vil der
blive brugt begreber, som kort beskrives, i den sammenhæng de er anvendt. Empirien
relateres til den nuværende eksisterende evidens for fysisk aktivitet, der nævnes i
indledningen.
Efter analysen vil vi i diskussionen, kritisk vurdere og diskutere vores resultater, metoder,
teorier samt litteratur, for at besvare problemformuleringen. Der vurderes på den interne
validitet af de valgte metoder, samt den eksterne validitet, hvor der sammenlignes med
andre undersøgelser. Til vurdering bruges to videnskabelige artikler: “Motivation Does not
Come with Ending – It´s the Beginning of Something New: Experience of Motivating Persons
with Psychiatric to Activity” og “Barriers and facilitators of physical Activity among persons
with schizophrenia: a survey of physical therapists” til at sætte op imod og diskutere vores
resultater, med det undersøgelsen har konkluderet. Derudover vurderes de anvendte
artikler, på deres metode og databearbejdning. Afslutningsvis ses der på reliabiliteten, samt
generaliserbarheden.
Som afslutning på opgaven vil perspektiveringen blive set i et metaperspektiv, hvor der
sættes fokus på, hvad den viden vi er kommet frem til kan bruges til, og bør skærpe
opmærksomheden på fremadrettet.
1.4 Litteratursøgning
Under litteratursøgningen startes med en bred baggrundssøgning, for at finde ud af hvad der
tidligere er undersøgt om emnet, og om der var baggrund nok til problemformuleringen. Der
blev bl.a. søgt på sundhedsstyrelsens, socialstyrelsens og Sønderborg kommunes
hjemmeside. Igennem de relevante dokumenter og artikler er der lavet kædesøgning på
litteraturlisterne, hvilket førte til flere dokumenter.
Den systematiske litteratursøgning, er bl.a. blevet foretaget i samarbejde med en
bibliotekar, på UC Syddanmark i Haderslev. PsycINFO og Cinahl blev brugt i forbindelse med
søgningen. Søgeprofil og historik er vedlagt som bilag(Bilag 7). Anvendte søgeord som MeSH
termer: "Community Psychiatry", "Physical Activity" og ”Health promotion”. Det var dog ikke
alle termer der var anvendelige, så derfor blev de søgt som fritekst.
Side 17 af 64
Dernæst anvendtes der også det booleske term ”AND”, for at kombinere søgeordene, som
førte til en indskrænkning og dermed færre resultater, som var relevante for søgningen.
Under udvælgelsen af artikler, blev der set på deres relevans ift. målgruppe, geografisk
placering, samt alder på materialet. Efter dette blev der læst abstract på artiklerne, dette
førte til fravælgelse af flere artikler, som ikke blev fundet relevant til problemformuleringen.
Side 18 af 64
Del 2
2.0 Bearbejdning
Dette afsnit vil indeholde en teoripræsentation, og en sammenhæng mellem teorierne og
udvalgte begreber. Derefter vil empirien analyseres ved brug af citater. Der anvendes
sammenligninger af de forskellige svar fra respondenterne, for at finde ud af hvad der
motiverer, samt hvilke barrierer den sundhedsprofessionelle og borgerne, oplever ved den
fysiske aktivitet. Der gøres brug af små sammenligninger undervejs, for til sidst at lave en
sammenfatning af resultaterne.
2.1 Teorier
2.1.1 Motivation
Ordet motivation kommer fra det latinske ord at movere og det betyder ”at bevæge”. Ifølge
Kaufmann kan motivation defineres som: En proces, som igangsætter, giver retning til,
opretholder og bestemmer intensitet i adfærd(Renolen, Å., 2011). Ved at studere motivation,
kan man sige noget omkring baggrunden for menneskers handlinger. Både indre og ydre
tilstande kan begrunde handlinger. Der skelnes mellem drifter og behov, som igangsætter og
vedligeholder motivationen for handlinger. Dette er energikomponenten i motivationen.
Indre motivation kan defineres som en aktivitet, der udføres for at opnå en indre
tilfredsstillelse, men kan også defineres som det der eksisterer i relationen mellem individet
og aktiviteten. Ved indre motivation udføres en handling for dens egen skyld, idet den er
interessant eller sjov i sig selv, og ved ydre motivation udføres aktiviteten idet man gerne vil
opnå en belønning eller undgå en straf, der ligger udenfor aktiviteten selv. En drift er noget
vi mærker i kroppen ved mangel på eksempelvis mad, og er en fysiologisk tilstand i kroppen.
Behov er en mangeltilstand på noget der ikke er fysiologisk, dette kunne eksempelvis være
ros. Da mennesker har forskellige måder, at afdække deres behov og drifter på, ser man på
retningskomponenten, hvor der ses på årsager til at en person vælger en bestemt handling,
frem for en anden(ibid., 2011).
2.1.2 Indre og ydre motivation
En af de grundlæggende opdelinger af motivation, er indre og ydre motivation, hvor der ses
på om motivationen er styret inde fra en selv eller ude fra. Mennesker er ikke lige indre og
ydre motiverede for alle aktiviteter vi engagerer os i, det afhænger bl.a. af vores interesser,
behov og målsætninger. Indre motivation betegnes for, at have større drivkraft end ydre
motivation. Indre motivation betegnes som naturlig motivation, da den kommer inde fra os
Side 19 af 64
selv, hvor ydre motivation betegnes som kunstig motivation, da der er noget ude fra der
påvirker os.
Egen udarbejdelse efter figuren af Ryan, R. og Deci, E., 2000, s.61
Ryan og Deci(2000) har opdelt motivation i fem typer, en indre motivation og fire ydre
motivationer(Ryan, R og Deci, E., 2000). Disse afhænger af graden af selvbestemmelse, hvor
den mest udefra styrede kaldes external regulation, som vi har oversat til ydre regulering. De
næste grader hedder introjected regulation - introjektion, identification- identificering og
integrated regulation - integrering. Efter disse fire er indre motivation nævnt. Før den første
af de ydre motivationsgrader, er amotivation - demotivation, hvor man ikke er motiveret,
eller ikke oplever at have kompetence til aktiviteten. Ydre regulering er hvor handlinger sker
på baggrund af kræfter uden for os selv. Dette kan eksempelvis være at opnå en belønning
eller en trussel om straf. Denne motivationstype er den mest udefra styrende, hvor der er
lavest grad af selvbestemmelse. Opleves denne form for motivation, kan der handles for at
tilfredsstille en udefrakommende kommando. Næste motivationsform er Introjektion. Det
sker hvis en handling eksempelvis udføres for at undgå dårlig samvittighed, skyld eller
skamfølelse. Her opleves ydre krav om handling og samtidig en form for indre pres, for evt.
at bevise noget overfor sig selv eller andre. Identificering er den tredje type ydre motivation.
Her opfattes regler og normer som vigtige, og handlingen opleves som en lav grad af
selvbestemmelse, eftersom der ikke er en modvilje mod handlingen. Endvidere ses
Side 20 af 64
meningen med handlingen, og den accepteres. Ved den sidste type af ydre motivation,
integrering opleves handlingen som selvbestemt, idet at handlingen er i tråd med behov og
værdier. Reglerne undersøges selvstændigt og der ønskes at forstå disse, for at bringe dem i
overensstemmelse med ens egne behov og værdier. Da integrering opleves som
selvbestemt, er der dog stadig ikke tale om indre motivation, fordi integreret motivationen
ikke kommer ud fra egne behov og interesser. Den sidste type af motivation er indre
motivation, hvor man er engageret for aktivitetens skyld, og ikke forsøger at opnå noget
uafhængigt af selve aktiviteten. Der kan opleves tilfredsstillelse ved en aktivitet og den
udføres af egen fri vilje, hvilket er den højeste grad af selvbestemmelse(Ibid., 2000). Det kan
være svært at placere en handling i en af de ovennævnte kategorier, fordi handlinger ofte er
styret af både indre og ydre motivationer.
2.1.3 Selvbestemmelsesteorien
Deci og Ryan har uddybet indre motivation i selvbestemmelsesteorien, også kaldet SelfDetermination Theory(SDT). Teorien lægger vægt på om adfærden er selvbestemt, og
adskiller sig fra mange andre teorier ved at være fokuseret på energikomponenten, og ikke
retningskomponenten. Energikomponenten er som tidligere nævnt, det som igangsætter og
vedligeholder aktiviteter(Renolen, Å., 2011). Ifølge Deci og Ryan har mennesker tre
medfødte psykologiske behov, behov for kompetence, autonomi og tilhørsforhold(Ryan, R.
og Deci, E., 2000). Behovet for kompetence, er beskrevet som hvordan man opfatter sig selv,
i interaktion med sociale og fysiske omgivelser. Autonomibehovet handler om at man skal
være selvigangsættende og selvregulerende ved handlinger. Det sidste behov omkring
tilhørsforhold handler om, at man kan skabe nære relationer, og indgå i grupper med andre.
Hvis disse behov er dækket, vil det være med til at øge den indre motivation(Ibid., 2011 (1)).
2.1.4 Self-efficacy
Self-efficacy begrebet, er et af de mest anvendte inden for sundhedsfremme i dag, og vi har
valgt at dette begreb, skal indgå som en del af bearbejdningen af analysen. Begrebet sætter
fokus på individers evner til, at kunne lave en korrekt selvvurdering af egne handleevner, og
knytter sig til begreber som selvværd, selvvurdering, tillid til egne evner, selvkontrol,
mestring og evnen til at tage hånd om sig selv. Albert Bandura står bag self-efficacy
begrebet, og definerer det som den proces, der sætter mennesker i stand til at handle på den
måde, som er påkrævet for at håndtere en bestemt situation(Carlsson, M., 2012). Han
hævder at betydningen for læring hos mennesker, inkluderer de miljømæssig faktorer og de
Side 21 af 64
kognitive evner, samt man kan lære af andres erfaringer. Vicarious experiences er et begreb
Bandura bruger til at refererer de erfaringer, man kan få ved at iagttage rollemodeller. Dette
kan være når andre mennesker, rollemodeller, der ligner en selv, lykkes med noget og vi
sammenligner os med dem(Ibid., 2012).
2.1.5 Oplevelse af sammenhæng
Antonovskys kernebegreb Sense of Coherence – Oplevelse af sammenhæng(OAS), består af
tre begreber, begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed(Renolen, Å., 2011). Ved
begribelighed er der elementer af forudsigelighed i aktiviteten, og det betyder at personer
opfatter aktiviteten som forståelig og forklarlig. Håndterbarhed handler om balancen mellem
udfordringer og kompetencer, hvor udfordringerne ikke opleves for store til ressourcerne.
Meningsfuldhed sker når der opleves at have indflydelse på aktiviteterne, samt at se
formålet. Antonovsky hævder at meningsfuldhed, er det mest betydningsfulde begreb af de
tre. Disse tre begreber hænger sammen, og påvirker hinanden. Hvis der opleves høj
meningsfuldhed og begribelighed, gør dette at ens motivation øges, til at finde ens
mestringsressourcer(ibid., 2011). Mange kvalitative studier har vist at en høj OAS er et
udtryk for sundhed, der mangler stadig kvantitative undersøgelser der understøtter
dette(Fredens, K., Johnsen, T. J. og Thybo, P., 2012).
2.1.6 Sammenhæng
Når der begrundes for teorierne og begrebernes sammenhæng, ses der at de hver især
påvirker hinanden, hvilket kort redegøres og der vil i analysen komme eksempler på disse
påvirkninger. Ud fra hovedteorien indre og ydre motivation, kan der drages paralleller til de
andre begreber.
Selvbestemmelsesteorien er en del af den indre motivation, og kan være med til at øge
menneskers OAS, samt self-efficacy. Self-efficacy kan øges af indre motivation, hvor der
skabes bevidsthed om at udføre handlinger, da det gøres for ens egen eller handlingens
skyld, men ros, som er en ydre regulering, kan også være med til at øge self-efficacy, idet
man igennem ros kan øge troen på sig selv. OAS kan bl.a. øges af den ydre motivation,
integrering, eftersom meningen ses med aktiviteten, hvilket giver meningsfuldhed.
Derudover øger OAS også self-efficacy, hvilket Antonovsky også siger i forbindelse med
mestringsressourcer, hvor man ved en høj OAS kan øge sine mestringsressourcer. Disse
mestringsressourcer kan øge self-efficacy.
Side 22 af 64
2.2 Analyse
I det følgende afsnit, vil den sundhedsprofessionelle(SP) og respondenterne(B1 og B2) kort
blive beskrevet. Derefter vil vi med udgangspunkt i Ryan og Decis teori om indre og ydre
motivation, analysere den indsamlede empiri. I analysen vil der blive inddraget de tidligere
nævnte og ovenstående teorier og begreber. Vi vil undervejs i analysen understøtte vores
fortolkninger med citater og feltnotater fra interviewene og observationer. Citater og vigtige
begreber fra teorierne, vil i analysen fremgå i kursiv, og der vil i hvert afsnit afsluttes med en
sammenligning af SP og borgerne besvarelser. Afslutningsvis vil der være en sammenfatning
af vores resultater.
2.2.1 Beskrivelse af den Sundhedsprofessionelle
SP har arbejdet i psykiatrien som uddannet plejer siden 1972. SP har senere uddannet sig
som instruktør, i idræt for sindslidende på Vejle idrætshøjskole. Derudover har SP været
leder af et aktivitetscenter før kommunesammenlægningen, hvor SP var i psykiatrien
halvdelen af tiden, og leder i den anden halvdel. SP var med til at starte fysisk aktivitet op på
aktivitetscenteret, både med psykisk sårbare og ældre. Efter kommunesammenlægningen
valgte SP at arbejde i psykiatrien, og fravalgte dermed lederjobbet. SP har altid beskæftiget
sig i psykiatrien, med fysisk aktivitet og sundhed. SP har været med fra start i projekt ”Aktiv
livsstil i socialpsykiatrien”, og er ansvarlig for den fysiske aktivitet, boldspil om tirsdagen og
badminton om onsdagen, men deltager også i aktiviteterne fredag.
2.2.2 Beskrivelse af Borger 1
B1 er 32 år og har været med til at spille badminton om onsdagen siden sommer 2014. B1 er
alene med to børn, og bor til leje i en lejlighed og har egen bil. B1 er med til at starte et nyt
håndboldhold op, ifm. projektet. B1 lider af personlighedsforstyrrelser.
2.2.3 Beskrivelse af Borger 2
B2 er 41 år og deltager ugentligt i badminton om onsdagen, og dette har B2 gjort i cirka et
år. Tidligere har B2 deltaget i aerobic, men grundet nedskæring i kommunen, er holdet
nedlagt. B2 bor med sine to børn i egen lejlighed og har egen bil. B2 lider af angst.
2.3 Sundhedsprofessionelles arbejde med motivation og borgernes opfattelse
Vi har i analysen af SP’s arbejde med motivation, af psykisk sårbare borgere, for at øge den
fysiske aktivitet, valgt at se på de fem grader af ydre og indre motivation som Ryan og Deci
beskriver i deres teori, samt sammenligne med borgernes oplevelse af dette.
Side 23 af 64
2.3.1 Ydre regulering
Den første grad er ydre regulering, hvor man handler for at tilfredsstille andre og det kan
være på baggrund af et ønske om belønning eller for at undgå straf. Under observationerne
oplevede vi at borgerne fik ros, og blev opmuntret af SP. Opmuntringen kom i form af
støttende kommentarer, og der blev klappet ved gode præstationer. Dette analyseres som
en ydre regulering, da ros og opmuntring er en form for belønning for borgernes deltagelse.
Denne form for belønning kan være med til at øge borgernes self-efficacy, idet ros og accept
kan styrke borgernes selvtillid(Mach-Zagal, R., 2010). Dette bliver understøttet af en
udtalelse fra B1:
Det motiverer da også det at der er nogen med i det, og hepper på en.
B2 fortalte om ydre regulering:
(…)nogle gange hvor jeg ikke gider, så tænker jeg, at det må jeg hellere. Førhen var det
også for SPs skyld.
Denne udtalelse fortolkes som ydre regulering da B2 fortæller, at borgeren førhen gjorde det
for SP’s skyld. Der er her tale om at deltage i den fysiske aktivitet, for at tilfredsstille andre,
og der opleves ingen grad af selvbestemmelse.
Ved sammenligningen af SP’s udtalelser med borgernes, ses der arbejde med ydre
regulering, som kan styrke borgernes selvtillid og deres tro på dem selv, self-efficacy.
Borgerne fortæller at SP’s deltagelse samt ros, øger deres motivation for at deltage i den
fysiske aktivitet.
2.3.2 Introjektion
Ved introjektion handles der for at undgå dårlig samvittighed, skyld eller skamfølelse. SP
laver aftaler med nogle borgere før den fysiske aktivitet. Dette tolker vi som introjektion, for
borgerne ved at hvis de ikke kommer, kan de opleve at få dårlig samvittighed over for SP.
Under observationen af badminton, fik vi et indblik i hvordan gruppen fungerede som en
samlet helhed, med faste deltagere der støtter hinanden og giver tryghed. Borgerne ønsker
måske ikke kun at undgå den dårlige samvittighed overfor SP, men måske også overfor
gruppen. Borgerne oplever ikke nogen grad selvbestemmelse, da de ikke handler for deres
egen skyld.
B1 udtaler:
Side 24 af 64
(…)jeg har svært ved at komme afsted, så SP skriver en SMS en time før vi skal være
her(…)og da jeg altid holder mine aftaler, kommer jeg, men jeg skal nogle gange lige
have et skub.
Her analyseres at der er tale om Introjektion da borgeren altid holder sine aftaler, men kan
opleve skyldfølelse hvis aftalen ikke bliver holdt. B2 deltager i fysisk aktivitet for at undgå
skyldfølelse, idet B2 fortæller om hvad der gør at man kommer afsted, selvom man måske
har en dårlig dag. B2:
Nu har jeg lovet SP det.
Skyldfølelsen kan være med til at motivere B2 til at komme afsted, og B2 vil muligvis bevise
overfor sig selv eller overfor SP at B2 godt kan.
SMS’en støtter borgeren til at kommer afsted, dette betragtes som professionel
støtte(Renolen, Å., 2011). Eftersom støtten kommer fra SP, kan SP’s faglige kompetence
være med til, at give borgeren tryghed. Ved denne støtte er det borgernes individuelle
behov som støttes, her opleves det som hjælp til, at komme afsted til den fysiske aktivitet.
Udover professionel støtte, har vi under interviewene også hørt om privat støtte, fra
borgernes familie og venner i form af omsorg og opbakning, samt ligemandsstøtte, hvor
borgerne oplever og giver udtryk for, at når de kommer til den fysiske aktivitet, så er alle
lige, hvor støtten gives af andre som også er psykisk sårbare. Støtten fra familie, venner, SP,
og de andre psykisk sårbare, kan være med til at motivere borgerne, i form af den sociale
dimension(Sst., 2006), idet forståelse og opmærksomheden kan være afgørende for
borgernes mestring og self-efficacy(Renolen, Å., 2011). Den sociale dimension er støtten fra
netværket, og indgår som en af fire dimensionsformer for motivation, beskrevet i Fysisk
aktivitet og evidens fra Sundhedsstyrelsen(Sst., 2006).
En sammenligning af SP’s arbejde med Introjektion, og hvordan borgerne oplever dette,
vurderer vi at borgerne bliver motiverede af, at lave aftaler med SP, og samtidig at støtten
fra SP med SMS, har stor indvirkning på motivationen, idet borgerne oplever at der er fokus
på dem, og deres individuelle behov, hvor blufærdighedsdimensionen(ibid., 2006) spiller en
vigtig rolle for motivationen til den fysiske aktivitet. Blufærdighedsdimensionen er hvor der
tages hensyn til den individuelles behov, hvilket kan øge motivationen.
Side 25 af 64
2.3.3 Identificering
Identificering er den type motivation hvor man oplever en lille grad af selvbestemmelse, her
er regler og normer vigtige. Under interviewet med SP spørges til hvordan der opleves
barrierer til den fysiske aktivitet, hvortil der bliver svaret: SP:
Når de mærker dem selv og bliver forpustet, kan de lige pludselig sige: ”Puha… vi får
angsttilfælde”, ”Jamen det er ikke angst du får, det er normalt at dit hjerte banker fordi
din puls kommer op”(…)
SP giver borgerne en årsagsforklaring ift. borgernes oplevelser og det er dermed
identificering. Borgerne får viden omkring hvilke effekter den fysiske aktivitet har på kroppen
og det kan gøre at borgerne ikke er modvillige i forhold til at være fysisk aktive. Den viden
borgerne får, kan gøre at de bliver motiverede, føler en smule selvbestemmelse og kan være
med til at give borgerne handlekompetence, ift. at tage vare på deres egen sundhed(Jensen,
B. B., 2011, s. 233-234).
I interviewet lagde SP meget vægt på ligeværdighed. SP:
(…)Det er også vigtigt at borgeren er på lige fod med os, personale. Vi er alle ens i
hallen og det er en vigtighed(…).
At det er vigtigt at alle er ligeværdige til de fysiske aktiviteter, er også en identificering, ved
at borgerne kan opleve at de er på lige fod med personalet, samt med de andre borgere.
Dette analyseres ud fra følgende citat. B2:
(…)man føler ikke at de er højere end os, altså vi er ligeværdige.
Ift. Identificering fortæller SP at borgerne motiveres af viden, og ved at alle er ligeværdige i
hallen. Viden kan være med til at give borgerne handlekompetence, hvor viden er en enkelt
del af handlekompetence begrebet(Jensen, B. B., 2011). SP lægger meget vægt på ligeværd
og i den forbindelse oplever borgerne det som noget der motiverer dem.
2.3.4 Integrering
Spørgsmålet omkring at motivere borgerne til at deltage i den fysiske aktivitet, svarede SP:
Jeg opfordrer til at de kommer ned i hallen og kigger(…). Derefter kan jeg prøve at få
dem med i aktiviteterne ved at sige at vi mangler en ekstra mand i dag(…).
Når SP først opfordrer borgerne til at komme med i hallen, og når borgerne derefter kommer
med, forsøger SP at få dem til at deltage, tolkes det som integrering. Idet dette kan være
Side 26 af 64
med til at give borgerne en stor følelse af selvbestemmelse, hvis de ser meningen med at
deltage, men samtidig også oplever, at det er i overensstemmelse med deres behov og
værdier. Når borgerne kan se formålet med at deltage i aktiviteten, og dermed meningen,
kan det være med til at øge borgerens OAS. Dette eksempel kan også tolkes som ydre
regulering, hvis borgeren oplever at deltage i aktiviteten for andres skyld. Hvis der er mangel
på en deltager, kan borgeren være med i den fysiske aktivitet, for at tilfredsstille de andre
deltagere på holdet.
Under observationen observeres, at SP gav ansvaret for at lave hold, videre til en borger. Det
analyserer vi som integrering, da borgeren fik selvbestemmelse, men ikke handlede for sin
egen skyld. Dette kan tolkes som at være i overensstemmelse med borgerens værdier og
behov, idet borgeren blev udfordret med at have autonomi. Borgerens ansvar til at stille
hold, relateres til begrebet self-efficacy, idet SP udfordrer borgeren, men samtidig også viser
stor tillid til, at borgeren kan klare dette, og får troen på at kunne klare den stillede opgave.
SP’s handlinger og kompetencer har indflydelse på borgernes motivation for at deltage i
aktiviteterne. Det fortolker vi som integrering ud fra følgende udtalelser: B1:
(…)de er meget søde og imødekommende, smilende og man kan kun komme i godt
humør af at se på dem og være en del af det.
Dette analyseres som integrering, eftersom borgerne oplever deres deltagelse i aktiviteterne
som selvbestemt, og i overensstemmelse med deres behov og værdier. Ud fra denne
udtalelse vurderes at borgerne oplever, at SP kan være rollemodeller for borgerne, idet at
SP’s adfærd kan smitte borgerne. Borgerne kan igennem disse rollemodeller opleve
motivation til deltagelse og self-efficacy(Carlsson, M., 2012).
Ved SP’s arbejde med integrering arbejdes der med, at borgerne oplever en højere grad af
selvbestemmelse. Der lægges vægt på at være rollemodeller, samt at udfordre borgerne som
kan være med til, at give borgerne self-efficacy. SP er rollemodeller for borgerne, ved at gå
foran som et godt eksempel, men der lægges vægt på ligeværdighed, som tidligere nævnt.
Der arbejdes med at give borgerne OAS, i form af at de skal kunne se meningen med
aktiviteterne.
2.3.5 Indre motivation
SP fortæller hvordan borgernes indre motivation kan bliver påvirket. SP:
Side 27 af 64
(…)på den måde kommer de til at mærke dem selv, at de får det bedre, der skal ikke
meget til. Langsomt mærker de, at det gør en forskel, men ting tager tid.
Denne udtalelse tolkes som borgerne langsomt kommer til at mærke og genkende effekten,
fysiologisk, psykologisk og socialt, af den fysiske aktivitet, og det gør at de vil forsætte med
at deltage, både for aktivitetens skyld, men også for deres egen skyld. Den helbredsmæssige
dimension(Sst., 2006) ved motivation til fysisk aktivitet har fokus på at det er vigtigt for
helbredet, og som SP fortæller, oplever borgerne at fysisk aktivitet gør en forskel. B1:
(…)jeg har det sådan at der er noget at stå op til og jeg bliver glad (…)den dag bliver
bedre end de andre dage.
Her fortæller B1 omkring sin oplevelse af effekterne af den fysiske aktivitet, hvilket er en
indre motivation for B1. Borgerne forsøger ikke at opnå noget uafhængigt af aktiviteten, og
de gør det for dem selv, idet de kan mærke at det gør en forskel. Dette vil betyde at de også
får en indre motivation, selvom det ifølge SP kan tage tid. Her kan borgerne opleve den
højeste grad af selvbestemmelse, hvilket kan øge borgernes self-efficacy, samt OAS. Selfefficacy bliver øget af, at borgerne deltager for deres egen skyld, samt at de oplever
effekterne. Når borgerne kan mærke effekterne af den fysiske aktivitet, kan det være med til
at øge deres OAS, eftersom aktiviteten giver mening og der opleves en grad af
forudsigelighed.
Et andet eksempel der analyseres som indre motivation, er at B1 skal være med til at starte
et nyt aktivitetshold op. SP har givet B1 ansvar for at skulle hjælpe med træningen, og B1
fortæller hvad dette gør. B1:
Det giver mig succes og troen på at jeg stadigvæk kan, selvom jeg er syg(…)
Her fortæller B1, at det kan være med til at øge troen på sig selv, og vi tolker det også som
self-efficacy, idet SP giver B1 ansvar, og SP viser og tror på at B1 kan klare den givne opgave,
eftersom SP vurderer at B1 kan klare udfordringen ved hjælp af støtte, det kan bidrage til
egen læring omkring sig selv og udvikle troen på sig selv. Derudover har B1 høj
selvbestemmelse, hvilket ifølge selvbestemmelsesteorien, er et af de medfødte psykologiske
behov, behovet for autonomi. Behovet for autonomi kan dækkes i form af at være
selvigangsættende og regulerende.
Ved at holde SP og borgernes udtalelser op imod hinanden, tolkes at SP forsøger at påvirke
borgernes self-efficacy, og derigennem den indre motivation. Borgernes indre motivation går
Side 28 af 64
på at opnå en tilfredsstillelse for deres egen skyld, og denne tilfredsstillelse opnår de ved at
se, mærke og opleve effekterne af den fysiske aktivitet. Borgerne oplever høj grad af
selvbestemmelse i forhold til deltagelsen i de fysiske aktiviteter.
2.4 Barrierer for deltagelse
Ved arbejdet med motivation, er det også nødvendigt at have viden omkring demotivation,
herunder hvilke barrierer borgerne kan opleve, derfor vil der i opgaven også være fokus på
hvordan SP og borgerne oplever eventuelle barrierer.
SP fortæller at borgerne kan have manglende motivation, fordi der fra personalets side ikke
bakkes op omkring den fysiske aktivitet. SP:
Vores kollegaer kan være grund til manglende motivation hos borgerne. Hvis man ikke
har interessen. Det er ikke negativt sagt, men man skal også have interessen for det
eller se at der er noget der virker.
SP’s kollegaer, det andet personale, er ikke altid rollemodeller til den fysiske aktivitet. SP
påpeger at det kan være mangel på interesse eller viden og indsigt, i de effekter fysisk
aktivitet kan have. Ifølge Fysisk aktivitet og evidens(Sst., 2006) kaldes denne barrierer
irrelevansbarrieren, og er den næst største barriere til den fysiske aktivitet.
Irrelevansbarrieren opstår ved manglende viden og interesse for den fysiske aktivitet, som
analyseres af ovenstående citat. Dette kan problematisere, at nogen blandt personalet, ikke
kan se meningen med den fysiske aktivitet, og derfor kan mangle OAS. Når personalet ikke
kan se meningen, kan det måske også være svært for borgerne at se meningen. For at
personalet kan få OAS, skal den fysiske aktivitet for borgerne, give mening, det skal være
håndterbart og begribeligt. SP fortæller om sin egen motivation, SP:
(…)det er fordi at jeg kan se og har oplevet hvordan mennesker forandre sig når de er
fysisk aktive. (…)bare ved at gå en tur, walk and talk det er nok til at jeg ser
forandringen, og hvor man mærker, jeg har haft så mange som har været i det her,
som er afsluttet(…) fordi de er fysisk aktive, fordi nogen af dem er kommet af med
deres medicin(…). Fysisk aktivitet giver dem en lykke stimulans og når de først mærker
det, så sker der ændringer for borgeren.
SP har gennem tidligere erfaringer, set resultater og udvikling hos borgerne, hvor de
eksempelvis er gået fra at få medicin, til ingen medicin. Disse tidligere erfaringer gør, at SP
har OAS, og derigennem indre motivation, for at arbejde med fysisk aktivitet hos borgerne,
Side 29 af 64
idet SP kan se meningen og sammenhængen med den fysiske aktivitet, samt effekterne af
dette. Vi tolker den indre motivation, ved at SP arbejder med dette for sin egen skyld, og for
aktivitetens skyld.
Borgerne fortæller at de ikke oplever, at SP kan have en negativ effekt på deres motivation.
De fortæller om barrierer ved dem selv og deres psykiske lidelser, der gør at de mister
motivationen eller er demotiverede. B1:
Det er rigtig svært, når man er rigtig træt og har mere lyst til at sove. Jeg vender og
drejer den derhjemme, jeg ved jo at jeg får det godt(…)det er meget mig selv, jeg
diskutere med. Man finder ud af hvad der er godt og hvad der er mindre godt for en.
I denne udtalelse analyseres, at der er en tydelig ambivalens ved den fysiske aktivitet.
Ambivalens er når et menneske som regel oplever modstridende følelser, tanker og
holdninger, når der skal ændres vaner eller uvaner(Renolen, Å., 2011). Dette vurderes ved at
borgeren diskuterer med sig selv, eftersom borgeren er træt og har mere lyst at sove, men
konfronterer sig selv med, at man får det bedre efter den fysiske aktivitet. Idet motivationen
er drivkraften for borgeren til den fysiske aktivitet, kan ambivalensen udgøre en barriere og
tvivl. Når der opleves ambivalens er det vigtigt, at sætte ulemper og fordele op imod
hinanden til den fysiske aktivitet, for at kunne se meningen og OAS med den fysiske aktivitet.
B1 prøver på den måde, at finde sin indre motivation, ved at klargøre de positive effekter,
der er ved at komme afsted til den fysiske aktivitet.
En anden barrierer borgerne nævner, er utryghed og det ukendte. B1:
Jeg tror det ville blive for meget for mig med stor udskiftning af personale og borgere.
Man kommer fordi man er tryg(…)
Tryghed er en vigtig faktor, for at B1 deltager i den fysiske aktivitet. Ud fra OAS, hvor
begribelighed fortæller omkring forudsigeligheden i aktiviteten, kan det være med til at give
borgerne tryghed. Denne barriere kaldes kropslig barriere(Sst., 2006), idet borgerne oplever
en utryghed i deres egne kroppe ved den fysiske aktivitet. I tidligere citat nævnte borgeren
at de selv og deres sygdom kan være en barriere, dette betegnes også som en Kropslig
barriere(Ibid., 2006)hvor helbredet kan have en demotiverende effekt.
SP fortæller at kollegaer kan være en barriere, for at borgerne deltager i den fysiske
aktivitet, i form af manglende støtte og interesse, men borgerne oplever ikke personalet
som en barriere for deres deltagelse. Den væsentligste barriere borgerne oplever, er deres
Side 30 af 64
sygdom, men derudover kan ambivalens også begrænse dem. Hvis borgerne ikke føler sig
trygge, kan det også være en barriere. Udover de udvalgte fokus af barrierer i analysen,
nævner SP og borgerne også, at tiden som kaldes prioriteringsbarrierer(Ibid., 2006), er den
største barrierer til den fysiske aktivitet, og økonomi og transporten, som er de praktiske
barrierer kan være med til, at den fysiske aktivitet kan gøre borgerne demotiveret.
2.5 Sammenfatning af resultaterne
For at besvare problemformuleringen, analyseres SP’s arbejde med at øge motivationen, for
den fysiske aktivitet hos borgerne. SP’s udtalelser sammenlignes med borgernes, for at se
ligheder og uligheder. SP kan ikke direkte give borgerne indre motivation, derfor arbejdes
der med OAS og self-efficacy i den ydre motivation, som på sigt kan være med til, at øge
borgernes indre motivation. Når handlinger skal deles op i de udvalgte grader af motivation,
kan det være svært at placere en handling i en bestemt kategori, da der kan være flere
grader af motivation bag en handling. Motivation og handling til den fysiske aktivitet, er
afhængig af borgernes tror på deres egne evner, og deres styrke af self-efficacy. Hvis vi
mennesker ikke besidder self-efficacy, troen på os selv og vores evner, kan man risikere ikke
at kunne løse den givne opgave eller handling.
Ud fra Deci og Ryans teori analyseres, at SP arbejder med alle fire former for ydre
motivation, og derigennem kan være med til, at påvirke borgernes indre motivation. Ved
ydre regulering arbejder SP med at styrke borgernes selvtillid, dette sker igennem egen
deltagelse, samt belønning i form af ros til borgerne. Ved at styrke borgernes selvtillid, kan
man øge deres self-efficacy. Under introjektion, arbejder SP med borgernes individuelle
behov, i form af aftaler med dem, fx SMS’er, som har en stor indvirkning på borgernes
motivation. Her spiller blufærdigheds dimension en vigtig rolle, for motivationen til den
fysiske aktivitet, idet der tages hensyn til individuelle behov. Borgerne oplever desuden
støtte, igennem de tre forskellige støttetyper, professionel støtte, privat støtte og
ligemandsstøtte, hvilket stemmer overens med den sociale dimension, beskrevet af
Sundhedsstyrelsen. Identificering kommer til udtryk ved, at SP giver borgerne viden, omkring
fx kroppens reaktion på den fysiske aktivitet, hvilket kan være med til, at øge borgernes
handlekompetencer. En vigtig ting som både borgere og SP nævner, er ligeværd, hvor alle
skal opfattes som ligeværdige i aktiviteten, og borgerne får oplevelsen af en lille grad af
selvbestemmelse. Ved integrering lægges der bl.a. vægt på rollemodeller, samt at SP
Side 31 af 64
udfordrer borgerne til at styrke deres self-efficacy. Derudover arbejdes der med at give
borgerne OAS, for at de kan se sammenhængen og meningen, med den fysiske aktivitet.
Eftersom indre motivation går på, at opnå en tilfredsstillelse for ens egen skyld, samt en høj
grad af selvbestemmelse, vil denne tilfredsstillelse opnås ved, at borgerne oplever positive
effekter, fysiologiske, psykologiske og sociale, af den fysiske aktivitet. Den helbredmæssige
dimension, har fokus på vigtigheden af fysisk aktivitet ift. helbredet, og dette oplever
borgerne ved deres deltagelse. Derudover kan indre motivation også opnås gennem SP’s
arbejde, med den ydre motivation.
Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport Fysisk aktivitet og evidens, er der fire forskellige slags
barrierer, prioriteringsbarrierer, praktiske barrierer, kropslig barrierer og irrelevansbarrierer.
Den væsentligste barriere borgerne oplever, er deres sygdom, som er en kropslig barriere.
Derudover nævner borgerne også ambivalens og utryghed som barrierer. SP fortæller at
kollegaer kan være en barriere for borgernes deltagelse i den fysiske aktivitet, i form af
manglende støtte og interesse, dette kan opleves som irrelevansbarrieren hos kollegaerne,
idet ikke alle finder fysisk aktivitet relevant. Udover de udvalgte fokus af barrierer i analysen,
nævner SP og borgerne også at tiden, økonomien og transporten, som barrierer der kan gøre
borgerne demotiverede.
Side 32 af 64
Del 3
3.0 Diskussion
I diskussionsafsnittet vil vi kritisk vurdere og diskutere resultaterne, metoderne, teorierne og
litteraturen, for at besvare problemformuleringen. Der vurderes på den interne validitet ift.
de valgte metoder, samt den eksterne validitet, hvor der relateres til andre undersøgelsers
resultater. Afslutningsvis vurderes der samlet på validitet, reliabilitet og generaliserbarhed.
3.1 Kritisk vurdering af resultaterne
For at besvare problemformuleringen, analysere SP’s arbejde, med at øge motivationen for
den fysiske aktivitet hos borgerne, og hvordan borgerne oplever dette. Borgernes
besvarelser sammenlignes med SP’s besvarelser. SP arbejder med at øge motivationen på
forskellige måder, hvilket borgernes besvarelser understøtter. Disse resultater, har givet os
svaret på vores problemformulering, men skal ses ud fra en sammenhæng til den valgte
metode.
I sammenligningene analyseres at det SP gør, har en positiv effekt på borgernes motivation
og borgerne får mere indre motivation, oplevelsen af sammenhæng og self-efficacy. I
analysen deles den indsamlede empiri ind i grader af motivation(Ryan, R. og Deci, E., 2000),
og det kan være svært at placere en handling, ud fra en bestemt grad af motivation, idet
handlinger kan være styret af flere forskellige grader. Dette gør at resultaterne bliver sat
firkantet op, hvilket ikke altid giver et nuanceret billede.
Ved fysisk aktivitet, er der to vigtige faktorer at være opmærksomme på, demotiverende
faktorer som barrierer, og motiverende faktorer. Gennem analysen af empiren, stødte vi på
de fire barrierer (prioriteringsbarrierer, irrelevansbarrierer praktisk barrierer og kropslige
barrierer) og motivations dimensioner (helbredsmæssig dimension, blufærdighedsdimension,
organisatorisk dimension)sundhedsstyrelsens rapport, Fysisk aktivitet og evidens fra 2006,
beskriver. Ifølge rapporten dokumenteres i undersøgelsen, at prioriteringsbarrieren er den
der påvirker den almene borger mest, og den kropslige barriere betød mindst af de fire
barrierer for fysisk aktivitet(Sst., 2006). Vi oplevede dog det modsatte i vores undersøgelse.
Den væsentligste barriere hos borgerne med psykiske lidelser, er dem selv og deres sygdom,
som er en kropslig barriere. Dette kan skyldes borgernes lidelser, idet de måske har andre
problemer at slås med end den almene borger.
Side 33 af 64
Vi stiller spørgsmål ved om vores respondenters diagnose, kan være med til at give
undersøgelsen mindre validitet og reliabilitet. Respondenternes diagnose kan være med til
at give et forvrænget billede af det som opgaven undersøger, idet de på forhånd kan have
svært ved at snakke om følsomme emner, og kan have nogle psykiske vanskeligheder.
For at få et mere nuanceret svar på problemformuleringen, kunne der have været udvalgt
flere respondenter blandt det sundhedsfaglige personale, men også have valgt personale,
uden en sundhedsfaglig baggrund, f.eks. pædagoger. Pædagogernes fokus er bl.a. på
relation og strukturarbejde, der indirekte kan give energi, som også kan have betydning for
borgernes sundhed. Dette kunne have givet et større indblik i, hvordan hele personalet
arbejder med motivation, og ikke kun hvordan de sundhedsprofessionelle, arbejder med
motivation i relation til den fysiske aktivitet og sundhed generelt. Ved at udvælge flere
personalegrupper, ville der også kunne ses forskelle på personale, der er motiveret, for at
øge borgernes motivation, og personale der ikke er motiveret. Derved kan der stilles nye
spørgsmål til hvordan, personalet kan motivere til fysisk aktivitet, hvis de ikke selv er
motiveret. I den sammenhæng kan der tages udgangspunkt i OAS, eftersom det er en vigtig
faktor i arbejdet med motivation. Motivationen skal gerne føre til en selvstændig handling
hos borgerne fremover, hvilket kan gøre dem i stand til, selv at tage vare på deres egen
sundhed. Det er derfor vigtigt at der fremadrettet bliver arbejdet med at borgerne føler sig
motiverede til forskellige handlinger.
3.2 Intern validitet
Her diskuteres undersøgelsens begrænsninger og bias ved metoden, og der diskuteres
hvilken indvirkning disse har haft, på undersøgelsens resultater og validitet.
Metoderne til dataindsamling var udvalgt, for at støtte og krydstjekke de indsamlede data.
Der kan sås tvivl om observationen har bidraget til resultaterne, eftersom den ikke
gennembearbejdes i analysen. På den anden side har observationen været med til at, øge
vores forforståelse, samt været brugt til at krydstjekke de indsamlede data fra
interviewene(Tjørnhøj-Thomsen, T. og Whyte, S.R, 2012). Derudover har observationerne
også dannet grundlag for den udarbejdede interviewguide, og bidraget med forståelse og
viden om det sociale og fysiske rum, hvori undersøgelsen fandt sted. Det vurderes, at en
ønsket horisontsammensmeltning med borgerne og den sundhedsprofessionelle blev
opnået, hvilket udvider vores forståelseshorisont.
Side 34 af 64
3.2.1 Observation
Inden observationen, og i metoden, havde vi en forventning om at observerer fra sidelinjen,
og ikke være deltagende. Dette vælges, for ikke at påvirke resultaterne, idet vi kunne blive
en positiv eller negativ motivationsfaktor for borgerne, men også fordi målgruppen er
sårbar, og vi ikke kendte til deres sårbarhed. Forforståelsen inden observationen var at
folkedans indeholder meget kropskontakt, og for ikke at gøre borgerne utrygge, ville der kun
observeres. Omstændighederne ændrede sig, og forforståelsen omkring de sårbar holdt
ikke, eftersom det modsatte oplevedes. Borgerne ville gerne have os med til aktiviteten, så
undervejs i processen, gik vi fra observerende til deltagende i observationen, ”være i det”,
og mærke det på egen krop.
Det kan diskuteres om vi, som deltagerobserverende, har været med til at påvirke
resultaterne. Ved deltagelsen i aktiviteten er det ikke sikkert, at borgernes og den
sundhedsprofessionelles ageren er den normale, eftersom der er ”gæster på besøg”. På den
måde kan vi have været en motiverende faktor eller barrierer for dem. Det at få lov til at stå
inde i aktiviteten og være med, kan gøre at andre ting er blevet observeret, som måske ikke
ville blive registreret fra sidelinjen. Det at være midt i aktiviteten og tage del i, på tæt hold
og mærke det på egen krop, var med til at give os en forståelse, og erfare hvordan verden
måske kunne se ud for borgerne og de sundhedsprofessionelle. Deltagende observation
skabte en større relation og tryghed ved tilstedeværelsen, og vi vurderer, at denne relation
ikke ville have været opnået, ved kun at have været observerende, som nævnes i metoden.
Denne tryghed og relation opleves også under interviewet, som var en del af formålet med
observationen. Vi er opmærksomme på at denne ændring fra observation til deltagende
observation, kan være med til at påvirke empiri og resultaterne.
Observationen forløb over to gange, i to forskellige aktiviteter. Grundet tiden, var der ikke
mulighed for at observere over en længere periode, som måske kunne havde givet et mere
præcist virkelighedsbillede. Jo længere tidsperiode der bliver observeret, jo mindre ville de
måske ligge mærke til vores tilstedeværelse, og agere i det normale.
3.2.2 Interview
Tidligere nævnt i metoden, blev respondenterne udvalgt af vores kontaktperson og hvilket
måske kan opleves som et pres for borgerne. For at klarlægge dette, blev der under
interviewet spurgt til borgernes valg af deltagelse, idet denne faktor kunne være med til at
Side 35 af 64
påvirke resultaterne. Eftersom de ville hjælpe os og at det var rart for dem at blive hørt,
anses det som frivillig deltagelse.
Rækkefølgen af interviewene, var ønsket at SP blev interviewet før borgerne, for at kunne
besvare problemformuleringen. Omstændighederne gjorde at rækkefølgen blev omvendt,
hvilket var med til at påvirke at interviewene med borgerne, der blev derfor fokuseret mere
på observationerne, end ønsket. Fokus ville have været anderledes hvis SP’s interview var
først, for at sammenligne med borgernes svar.
Under transskriberingen af interviewene, skærpes opmærksomheden på vores egen rolle
som forsker, eftersom der var flere ledende spørgsmål, samt tabte tråde. Den manglende
interviewerfaring, samt interviewguidene, kan være skyld i at vi ikke kom i dybden med
nogen områder. Dette kunne have været undgået ved, at have været bedre til, at gøre brug
af opfølgende spørgsmål, hvor der nysgerrigt spørges ind til det givne svar. Ved en større
erfaring og havde interviewguidene været mere åbne, kunne vi måske have fået andre
vigtige elementer med i undersøgelsen. Under bearbejdningen, var interviewene delt op
imellem os, transskriberet og lyttet egne dele af interviewene igennem. For at få et mere
præcist resultat, kunne andre have lyttet interviewene igennem, samt læst
transskriberinger.
Forforståelsen inden observationen, var baseret på personlige erfaringer, samt
baggrundsviden omkring målgruppen, hvilket efter observationen blev udvidet, med henblik
på hvordan målgruppen fungerede under den fysiske aktivitet, og hvordan SP arbejdede
med borgerne. Formålet med observationen, var at få udvidet vores forforståelse, for senere
under interviewene, at få en horisontsammensmeltning med borgerne og SP. Dette vurderes
at lykkedes, eftersom vi under interviewene fik en forståelse for SP’s arbejde, samt hvordan
borgerne fungerede under den fysiske aktivitet.
3.2.3 Analysemetode
Undersøgelsens analyse er teoristyret, idet der på forhånd var udvalgt teorier, som der
skulle tages udgangspunkt i. Den teoristyrede metode kan diskuteres, om den har begrænset
resultaterne, ved at der er taget bevidste fravalg, ved dataindsamlingen og bearbejdningen,
hvor vi på forhånd var styret af teorierne. Fortolkningerne af dataene er personlige og ud fra
vores forståelseshorisont, hvilket ses i de citater der udvælges, til at belyse
problemformuleringens svar. Fravalgene kan have været med til, at give et mere nuanceret
svar på problemformuleringen, hvor der ikke var blevet fravalgt nogle svar, i
Side 36 af 64
interviewbearbejdningen. Dette kan være en ulempe ved den teoristyrede analyse, ift. den
datastyrede analyse, hvor alle svar tillægges betydning.
3.2.4 Teori
Ift. projektbeskrivelsen, hvor de sundhedsprofessionelle skal arbejde sundhedsfremmende,
ved at øge borgernes motivation til fysisk aktivitet, sætter vi spørgsmålstegn ved dette. Der
er ikke en definition eller beskrivelse af, hvordan de sundhedsprofessionelle skal arbejde
med motivationen, og hvilke(n) teori(er) der tages udgangspunkt i. Dette gør det svært at
samle op på denne del af projektet, idet der ikke er noget at tage udgangspunkt i. Ryan &
Deci’s motivations teori, ”ydre og indre motivation”, blev valgt til at analysere den
indsamlede empiri, hvor vi har forsøgt at belyse problemformuleringen, og finde ud af
hvordan de sundhedsprofessionelle arbejder med, at øge motivationen hos borgerne.
Teorien har belyst SP og borgernes udsagn, og givet bud på hvilke motivationsformer der
arbejdes ud fra. For at få en bredere mening med motivation kunne vi have valgt at bruge
Karen Albertsens bearbejdning af motivation, ”Motivation for forandring af
sundhedsvaner”(Albertsen, K, 2002), idet de begge bevæger sig inden for den naturlige og
menneskelige adfærd. Ved kun at vælge Ryan & Deci’s teori kan gøre, at opgaven har fået en
mere indskrænket mening med motivation, end hvis vi havde valgt at bruge to teorier.
Undervejs i udarbejdelsen af analysen, har det til tider været svært, at skelne mellem
graderne i Ryan og Deci´s motivationsteori, og det kan være svært at placere de enkelte
handlinger og udsagn rigtigt.
3.3 Ekstern validitet
Ved ekstern validitet undersøges der om der findes andre undersøgelser, der bakker op
omkring vores undersøgelse og resultater, samt se på ligheder, som kan være med til at øge
validiteten.
Under litteratursøgningen findes en videnskabelig artikel fra Sverige, omkring
sundhedsarbejdere i psykiatrien, og deres arbejde med motivation til fysisk aktivitet,
”Motivation Does not Come with Ending – It´s the Beginning of Something New: Experience
of Motivating Persons with Psychiatric to Activity”(Lassenius, O et al., 2014). Der kan
relateres til en sammenhæng mellem vores resultater i opgaven og artiklens henvisninger og
resultater, og artiklen påpeger tidligere studier bl.a. omkring at personalet ikke har nok
viden omkring sammenhængen mellem fysisk aktivitet, og de effekter det kan have. Når
opgaven er kommet frem til, at nogle blandt det andet personale i socialpsykiatrien, ikke har
Side 37 af 64
samme interesse for den fysiske aktivitet som SP, og artiklen beskriver det samme, kan der
være tale om et generelt problem, hvor ikke hele personalet har høj begribelighed og
meningsfuldhed, som kan føre til en lav grad af OAS. Artiklen kommer frem til, at for at
sundhedspersonalet kan øge den fysiske aktivitet, er det nødvendigt at kende borgernes
individuelle behov, være rollemodeller, tro på at borgerne kan og vise tillid. Igennem den
fysiske aktivitet kan de skabe en fælles historie, som også kan være med til at øge
motivationen hos borgerne. I artiklen nævnes at nogle blandt personalet mener, at det er
borgernes eget ansvar at tage initiativ til den fysiske aktivitet, dette opleves ikke i vores
undersøgelse, men det kan være et vigtigt aspekt ift. målgruppen, som har nogle
vanskeligheder, der kan gøre det svært at tage initiativ til aktiviteten. SP hjælper borgerne til
at tage initiativ til den fysiske aktivitet, gennem støtte og hensyn til deres individuelle behov.
Ud fra vores resultater ses der er en sammenhæng, og dette kan være med til at øge den
eksterne validitet for opgaven.
En anden videnskabelig artikel, ”Barriers to and Facilitators of Physical Activity Among
Persons With Schizophrenia: A Survey of Physical Therapist” (Soundy, A et al., 2014) beskriver
barrierer og hvilke aspekter, der øger den fysiske aktivitet hos personer, der lider af
skizofreni. Artiklen er lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse om barrierer, og er
kommet frem til, at den største barriere er manglen på motivation, men derudover spiller
personalets tilgang til den fysiske aktivitet en stor rolle. Den fysiske aktivitet bliver ikke
prioriteret højt hos andet personale, hvilket også bakker vores undersøgelse op, hvor ikke
alle har interesse i fysisk aktivitet. Derudover beskriver artiklen også at støtte fra
sundhedspersonalet, self-efficacy og det at fremme nydelsen, samt selvstændigheden kan
være med til, at øge den fysiske aktivitet. Disse aspekter ses også i vores undersøgelse,
derfor kan denne artikel også være med til at øge den eksterne validitet.
3.3.1 Litteratur
Artiklerne der sammenlignes med vores resultater i ekstern validitet, er vurderet ved at se
på deres metode for dataindsamling, samt deres bearbejdning af data og publikationssted.
De videnskabelige artikler er trykt i sundhedsfaglige fagtidsskrifter, omhandlende psykiatri
og psykiske lidelser, og udgives 12 gange i året. Den ene artikel gør brug af interview, og den
anden gør brug af spørgeskema som metode. Den ene artikel retter sig kun mod skizofrene,
men det vurderes, at borgerne i projektets målgruppe også kan lide af skizofreni, så derfor
har vi fundet den relevant(Bilag 8).
Side 38 af 64
3.4 Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed
Ved kvalitative undersøgelser, ses validitet som forskningsmetodens egnethed og
gyldighed(Christensen, U. et al, 2012). Den kvalitative metode betragter validitet som en
egnethed, hvor der vurderes om der undersøges, det som er ønsket undersøgt(Kvale, S. og
Brinkmann, S., 2011). Eftersom undersøgelsen er kvalitativ, og bygger på fortolkning og
analyse, vurderes det at undersøgelsen belyser problemformuleringen. Dernæst forsøges at
sikre validiteten, ved at beskrive vores forforståelse, samt undervejs i opgaven at have
argumenteret for de forskellige trin i processen. Undersøgelsen har en lavere grad af
validitet, eftersom opgaven bygger på tre respondenter.
Ses der på reliabiliteten, laves en vurdering af i hvilken grad, der forsøges at undgå
usystematiske fejl. Ved kvantitative undersøgelser ses om undersøgelsen kan gentages, men
er ikke gældende ved kvalitative undersøgelser(Christensen, U. et al, 2012), idet
interviewene ikke havde fastlagt spørgsmålene på forhånd, og derfor kan en anden
interviewer ikke gentage processen, eftersom man har sin egen forforståelse og
forståelseshorisont. Derudover kan den samme proces ikke gentages med samme resultater.
Fortolkninger i analysen kan tolkes anderledes ved en anden forforståelse, derfor er vores
fortolkning kun et resultat, blandt mange andre.
Ved generaliserbarheden ses der på, om undersøgelsen kan sige noget generelt om det der
undersøges. Resultaterne kan ikke siges at være generelle, eftersom det der undersøges
afhænger af vores og respondenternes forståelseshorisont. Endvidere er der brugt tre
respondenter, hvilket ikke kan gøre resultaterne generaliserbare. Et eksempel på dette, SP
sender SMS som er støttende og som motiverer borgeren til fysisk aktivitet. Det kan ikke
siges at støtten er generaliserbar hos andre sundhedsprofessionelle, og at borgernes
motivation af dette. Ud fra den eksterne validitet, relateres at andre har fået samme
resultat, hvilket kan gøre at nogle af resultaterne muligvis kan generaliseres. Ud fra disse tre
kvalitetskriterier, konkluderes at undersøgelsen har validitet, en lavere grad af reliabilitet,
samt at undersøgelsens resultater ikke kan generaliseres.
Side 39 af 64
4.0 Konklusion
For at besvare problemformuleringen ”Hvordan arbejder de sundhedsprofessionelle, i
projektet ”Aktiv livsstil i socialpsykiatrien” i Sønderborg kommune, med at øge motivationen
for fysisk aktivitet hos borgerne, i aldersgruppen 35-45 år, og hvorledes oplever borgerne
dette?”, arbejdes med en hermeneutisk tilgang og hvor der blev valgt kvalitative
forskningsmetoder, observation og semistrukturerede individuelle interviews. Denne
bacheloropgaves formål er, at afdække den sundhedsfremmende metode der arbejdes med
i projektet, herunder hvordan sundhedsprofessionel kan arbejde med at øge motivationen
for fysisk aktivitet, og hvordan borgerne har oplevet dette.
Ud fra undersøgelsen konkluderes, at motivation er en vigtig faktor til en aktiv livsstil i
socialpsykiatrien. Den sundhedsprofessionelles arbejde med at øge borgernes motivation, er
tilpasset borgernes individuelle behov. Ifølge Ryan og Deci’s teori om indre og ydre
motivation, arbejdes der med borgernes ydre motivation bl.a. ved at støtte borgerne, styrke
deres selvtillid og self-efficacy, og give dem viden omkring årsager og effekter af den fysiske
aktivitet. Disse faktorer kan være med til, at øge borgernes selvbestemmelse og indre
motivation, hvilket er den højeste grad af motivation. Borgerne oplever at den
sundhedsprofessionelles arbejde øger deres motivation, og det væsentligste for dem, er det
ligeværd de oplever i den fysiske aktivitet. Derudover konkluderes, at borgerne oplever
forskellige barrierer til den fysiske aktivitet, men med støtte fra SP og deres netværk, kan
påvirke at barriererne opleves som håndterbare.
Det skal pointeres, at resultaterne kun er en del ud af mange, og der er behov for yderligere
undersøgelser, for at konstatere at resultaterne er generelle. Resultaterne kan understøttes
af en videnskabelig artikel, der ligeledes fandt frem til at sundhedspersonalet kan være med
til at øge den fysiske aktivitet ved at kende borgernes individuelle behov, være
rollemodeller, tro på at borgerne kan og vise dem tillid.
Side 40 af 64
5.0 Perspektivering
Gennem undersøgelsen har vi fundet frem til resultater, der kan give et indblik i hvordan den
sundhedsprofessionelle arbejder med, at øge motivationen hos borgerne for den fysiske
aktivitet i projektet ”Aktiv livsstil i socialpsykiatrien” i Sønderborg kommune. Vi er nået til
den erkendelse at selvom der arbejdes med motivation, er der stadig visse barrierer, som
påvirker motivationen negativt, men også påvirker arbejdet med motivationen negativt, og
dermed kan blive hæmmende faktorer. Der er således stadig behov for at undersøge flere
faktorer, til hvad der hæmmer arbejdet med motivation, og selve motivationen hos den
enkelte borger, for at de sundhedsprofessionelle fremover, i højere grad, kan hjælpe
borgerne i socialpsykiatrien til at øge deres generelle sundhed, og forbygge
livstilssygdomme.
En faktor der hæmmer den sundhedsprofessionelles arbejde med motivationen, er det
tværprofessionelle samarbejde, hvor ikke alle blandt personalet støttede op om projektet. Vi
vurderer at denne samarbejdsproces, er et af de områder, der med fordel kan implementere
og arbejdes videre med fremadrettet. I arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse, kan
fysiske aktivitet blot, være et af stederne at sætte ind. Kost spiller også en vigtig rolle i den
forebyggende og sundhedsfremmende indsats, og ifølge rapporten fra Vidensråd for
forebyggelse(Nordentoft, M et al.,2012) konkluderes, at livsstilsinterventioner hvor fokus er
på kosten, har effekt.
Som Prof.bach. i Ernæring og Sundhed med studieretningen, Sundhedsfremme,
Forebyggelse og Formidling(SFF), vurderes at vi, SFF´er, kan være med til at påvirke de
psykiske sårbares sundhed, med både den fysiske aktivitet og kosten, samt have
opmærksomheden på det brede, positive sundhedsbegreb(Jensen, B. B., 2011). Dette
begrundes eftersom nogle af vores mange kompetencer, er at kunne analysere, planlægge,
igangsætte, gennemføre, dokumentere og evaluere undervisning, formidling og
informationsmateriale om ernæring og sundhed for en givende målgruppe, samt
sundhedsfremmende initiativer, med udgangspunkt i fysisk aktivitet for specifikke
målgrupper(Rasmussen og Skovbjerg, J, 2010). Derudover har vi igennem uddannelsen,
arbejdet med ernæring og sundhed i relation til livscyklus, fysisk aktivitet, samt vejledning af
forskellige målgrupper. Opgaven har givet os, som fremtidige SFF’er, en viden omkring
målgruppen som helhed, arbejdet med motivation i praksis, anvendelse, samt muligheder og
udfordringer ved kvalitative metoder.
Side 41 af 64
Litteraturliste
Albertsen, K., (2002) – Motivation for forandring og forandring af sundhedsvaner, I:
Stokkebæk, A Psykologi 2 - Sundhedspsykologi, 1. udgave 2002, Nyt Nordisk Forlag, ISBN 8717-06858-4 (s. 192-206)
Birkler, J., (2011) – Forståelse, I: Birkler, J. – Videnskabsteori, 1. udgave, 2. oplag, 2011,
Munksgaard, ISBN-13: 978-87-628-0530-9, ISBN-10: 87-628-0530-4 (s. 93-116)
Carlsson, M., (2012) – Sundhedspædagogiske perspektiver på læring og undervisning, I:
Simovska, V. og Jensen, J., 2012 - SundhedsPÆDAGOGIK i sundhedsfremme, 1. udgave, 1
oplag, Gads forlag, ISBN: 978-87-12-04618-9 (s. 69-84)
Christensen, U., Nielsen, A. og Schmidt, L., (2012) – Det kvalitative forskningsinterview, I:
Vallgårda, S. og Koch, L.- Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, 2. oplag
2012, Munksgaard, ISBN: 978-87-628-1028-0 (s. 61- 89)
Dahlager, L. og Fredslund, H., (2012) - Hermeneutisk analyse – forståelse og forforståelse, I:
Vallgårda, S. og Koch, L., 2012 – Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, 2.
oplag 2012, Munksgaard Danmark, ISBN: 978-87-628-1028-0 (s. 157-181)
Den danske ordbog, (2014) – Søgeord: Øge, Lokaliseret på:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=%C3%B8ge d. 24.11.2014
Fredens, K., Johnsen, T. J. og Thybo, P., (2012) (1) – Sundhedsfremme i hverdagen, I:
Fredens, K., Johnsen, T. J. og Thybo, P., Sundhedsfremme i hverdagen – få mennesker du
møder til at vokse, 1. udgave, 2. oplag, 2012, Munksgaard, ISBN: 978-87-628-0977-2 (s. 223281)
Fredens, K., Johnsen, T. J. og Thybo, P., (2012) (2) – Indledning- hvad er sundhedsfremme?, I:
Fredens, K., Johnsen, T. J. og Thybo, P., Sundhedsfremme i hverdagen – få mennesker du
møder til at vokse, 1. udgave, 2. oplag, 2012, Munksgaard, ISBN: 978-87-628-0977-2 (s. 1733)
Side 42 af 64
Højholdt, A., (2013) – Tværprofessionalitet, I: Højholdt, A., - Tværprofessionelt samarbejde –
I teori og praksis, 1. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels forlag, ISBN: 978-87-412-5661-0
Professionsbegrebet (s. 47-60)
Jensen, B. B., (2011) – Sundhedspædagogiske kernebegreber, I: Kamper-Jørgensen, F.,
Almind, G. og Jensen, B. B. - Forebyggende sundhedsarbejde, 5. udgave, 4. oplag,
Munksgaard, ISBN: 978-87-628-0604-7 (s. 220-238)
Kvale, S. og Brinkmann, S., (2011) - InterView – Introduktion til et håndværk, 2. udgave, 4.
oplag, København 2009, Hans Reitzels forlag. ISBN: 978-87-412-5198-1
Lassenius, O. et al., (2014) - Motivation Does not Come with an Ending-It’s the Beginning of
Something New: Experiences of Motivating Person with Psychiatric Disabilities to Physical
Activity – Issues in Mental Health Nursing, 35:713-720, 2014, Informa Healthcare USA, Inc,
ISSN: 0161-2840 (s. 713-720)
Lillemyr, O., (2007) – Hva er motivasjon? I: Lillemyr, O. - Motivasjon og selvforståelse: hva
ligger bak det vi gjør? Universitetsforlaget, Oslo. ISBN: 978-82-15-01078-6 (s. 15-29)
Mach-Zagal, R., (2010) - Ungdom, senmodernitet og sundhedsarbejderen I: Mach-Zagal, R og
Saugstad, Sundhedspædagogik for praktikere, 3. udgave, 2. oplag, Munksgaard, ISBN: 97887-628-0898-0 (s. 127- 139)
Nordentoft, M. et al.,(2012) - Psykisk sygdom og ændringer i livsstil, Vidensråd for
forebyggelse 2012 (s. 7-104)
Pedersen, B. K. og Andersen, L. B. (2011) - Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og
behandling, Sundhedsstyrelsen, version: 3.1, revideret d. 22. december 2011, Elektronisk
ISBN: 978-87-7104-330-3
Petersson, B., et al., (2013) - Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 2, 1. udgave 2013,
ISBN: 978-87-12-04752-0 Gads Forlag, ekstra materialet: Kost og psykiatri. Lokaliseret d.
23.10.14 på http://gad.dk/psykiatrisksygdomslaereogfarmakologi2
(s. 1-4)
Rasmussen, T. K. og Skovbjerg, J., (2010) – Bekendtgørelsen om uddannelsen til
professionsbachelor i ernæring og sundhed, Uddannelses- og Forskningsministeriet, j.nr.
Side 43 af 64
095.704.021, Lokaliseret d. 09.12.14 på:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=131780
Regeringen, (2014) - Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan, Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Elektronisk udgave ISBN: 978788-93214-05-7 (s. 7-52)
Renolen, Å., 2011– Psykologi for sundhedsprofessionelle, 1. udgave, 1. oplag, Gads forlag,
ISBN: 978-87-12-04610-3, Motivation(s. 43-57), Læring og virksomhed(s. 27-41), Helse, stress
og mestring(s. 129-161), Kriser og krisehåndtering i det psykodynamiske perspektiv(s. 163192)
Ryan, R. og Deci, E., (2000) - Intrinsic and extensic motivations: Classic Definitions and New
Directions- Contemporary Educational Psychology, Pdf lokaliseret d. 25.11.14 på:
http://www.selfdeterminationtheory.org/SDT/documents/2000_RyanDeci_IntExtDefs.pdf
(s. 54-67)
Socialstyrelsen, (2013) - Det gør en forskel – om livsstilsændringer i socialpsykiatrien – 1.
udgave. Elektronisk udgave ISBN: 978-788-93052-09-3 (s. 4-51)
Socialstyrelsen, (2014) (1) – Brugergrupper, lokaliseret d. 10.12.14 på:
http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/brugergrupper
Socialstyrelsen, (2014) (2) – Om socialpsykiatrien, lokaliseret d. 09.12.14 på:
http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/om-socialpsykiatri
Soundy, A. et al.,( 2014) - Barriers to and Facilitators of Physical Activity Among Persons With
Schizophrenia: A Survey of Physical Therapists, Psychiatric services, Maj 2014, Vol. 65 Nr. 5,
ISSN 1557-9700 (s. 693-696)
Sst., (2006) - Fysisk aktivitet og evidens – livsstilssygdomme, folkesygdomme og
risikofaktorer mv. Elektronisk udgave ISBN: 87-7676-350-1 (s. 1-26)
Sst., (2012) - Fakta om fysisk aktivitet, lokaliseret d. 12.12.14 på:
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/fysisk-aktivitet/fakta
Fra 23. februar 2009, Opdateret 10. december 2012
Side 44 af 64
Sønderborg Kommune, (2013) - Handleplan for hverdagsrehabilitering i Socialpsykiatrien,
lokaliseret d. 27.10.14 på:
http://sonderborgkommune.dk/hverdagsrehabilitering-hjaelp-til-selvhjaelp-et-faelles-ansvar
Thisted, J., (2012) (1)- Den humanvidenskabelige tradition, I: Forskningsmetode i PRAKSIS –
Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik, 1. udgave, 3. oplag, Munksgaard
Danmark. ISBN: 978-87-628-0933-8 (s. 48-64)
Thisted, J., (2012) (2)- Den kvalitative forskningsmetode, I: Forskningsmetode i PRAKSIS –
Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik, 1. udgave, 3. oplag, 2012,
Munksgaard Danmark. ISBN: 978-87-628-0933-8 (s. 168-193)
Tjørnhøj-Thomsen, T. og Whyte, S. R., (2012) – Feltarbejde og deltagerobservation, I:
Vallgårda, S. og Koch, L., 2012 - Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, 2.
oplag, Munksgaard, ISBN: 978-87-628-1028-0 (s. 90- 118)
Side 45 af 64
Bilag 1 Projektbeskrivelse
”Aktiv livsstil i socialpsykiatrien”
1.
2.
Projektets titel:
Baggrund:
Aktiv livsstil i socialpsykiatrien
I Sønderborg kommune formodes det, at der bor ca.
7000 mennesker med sindslidelser, heraf en del med
kortvarige sindslidelser som depression og angst.
Borgere på de socialpsykiatriske bo – og væresteder
udgør ca. 2 %
Fælles for sindslidelserne er, at de kan være så
invaliderende for den enkelte, at det medfører
isolation og fysisk inaktivitet med deraf øget risiko for
livsstilssygdomme som type 2 – diabetes,
kredsløbssygdomme samt svær overvægt. Dertil
kommer at den uhensigtsmæssige inaktivitet ofte
suppleres med et overforbrug af fed mad.
Den gavnlige effekt af fysisk aktivitet som led i
genoptræning af mennesker med kroniske sygdomme
har længe været kendt. I de senere år har man fået
mere dokumentation for, at fysisk aktivitet også kan
bruges målrettet i mange specifikke sygdomme. Her
kan fysisk træning med fordel gå i samspil med
medicinsk behandling. Hertil kommer de mere
generelle gevinster som alment velvære, bedre humør
og søvn, øget selvværd, bedre appetitregulering, højere
livskvalitet og intellektuel formåen samt styrkelse af
det sociale netværk.
Erfaringer fra Sundhedsstyrelsens modelprojekt 2005 –
2006 om at fremme fysisk aktivitet for indlagte
psykiatriske patienter, og erfaringer fra implementering
af fysisk aktivitet 2007 samt Sundhedsstyrelsens
anbefalinger, danner et væsentligt afsæt og inspiration
for projektets planlægning og gennemførelse.
Desuden har vi gjort erfaringer fra et tidligere lignende
projekt, som organisatorisk ikke opnåede succes;
årsagen hertil skyldtes primært kommunikative
vanskeligheder/ barrierer i organisationen.
Det overordnede formål med projektet er at skabe
sunde rammer og øge muligheder for at integrere
fysisk aktivitet i hverdagen på socialpsykiatriske bo – og
væresteder
Projektet anses for et udviklingsprojekt, hvor der er
Side 46 af 64
plads til afprøvning og udvikling af fysisk
aktivitetsformer, og finde frem til relevante modeller
og metoder. Derudover skal man i bo- og værestederne
udvikle en kultur, hvor man tænker og handler
sundhedsfremmende.
Organisatorisk er indsatsen støttet både
ledelsesmæssigt og i tildeling af ressourcer til bo- og
værestederne. Derudover er tilgangen overvejende
præget af medinddragelse, - både af borgere og
personale. Filosofien er, at når borgere og personale er
drivkræfterne i projektet, tager de ejerskab, hvilket
indebærer at projektets resultater lettere
implementeres.
Projektet bygger på ideen om ”småt er godt”, dvs. at
små ændringer er et succeskriterium; det betyder at
borgere og personale har rum og overskud til at
arbejde projektorienteret for at forbedre og kvalificere
kulturforandringen og den daglige drift.
3.
Tema der søges til (sæt kun
1 kryds):
□ Sundhedsfremmeindsatser målrettet beboere på
asylcentre
x Sundhedsfremmeindsatser målrettet beboere på
socialpsykiatriske botilbud
□ Etablering af lokale fritids/idrætsaktiviteter i
overgangen til egen bolig fra behandlings- eller
socialpsykiatrien
4.
Overordnet mål –
Formålet med projektet er at skabe sunde rammer og
herunder
øge muligheder for at integrere fysisk aktivitet i
sundhedsfremmeperspektiv: hverdagen i socialpsykiatrisk bo – og væresteder i
Sønderborg Kommune
Delmål:
- At afdække fysiske aktivitetsniveauer hos
borgere på bo – og væresteder i det
socialpsykiatriske felt. Der forventes, at
borgerne øger mængden af daglig fysisk
aktivitet, og at 60 % opnår bedre kondital
og/eller bedre BMI.
-
At 80 % af bo og værestederne tilbyder 2
ugentlige fastlagte bevægelsesaktiviteter,
mindst 30 minutter ad gangen.
-
At 20 % af bo og værestederne tilbyder fysisk
aktivitet i alle hverdage, mindst 30 minutter pr.
dag.
Side 47 af 64
5.
Målgruppe(r), inklusiv
forventet antal deltagere:
-
At ledelse og personale videreudvikler
kompetencer i forhold til fysisk aktivitet i et
sundhedsfremmende perspektiv, herunder
fokus på sundhedsbegrebet,
læring/empowerment og strukturel
forebyggelse.
-
At alle bo og væresteder udpeger ildsjæle i de
enkelte bo- og væresteder, som er interesseret i
fysisk aktivitet. De er nøglepersoner i
projektforløbet, der fastholder at tænke
sundhedsfremmende og arbejde aktivt med
fysisk bevægelser.
-
At der er en tydelig ledelsesbeslutning og –
opbakning i projektforløbet.
-
At der udvikles idrætstilbud for borgerne i
samarbejde med lokale idrætsforeninger. Der
forventes, at 5 % af borgerne får afprøvet
konkrete aktiviteter i de lokale
idrætsforeninger.
-
At 5 % af borgerne deltager i visiterede
sundhedsforløb i Sundhedscentret, opstart 1.
kvartal 2014.
Målgruppen er borgere med et psykosocialt handicap,
som benytter bo – væresteder i Sønderborg kommune.
Det er mænd og kvinder i alderen 18 – 67 år, i alt 150
borgere
fordelt på 10 bo – og væresteder.
Der forventes at 75 % af borgerne deltager i projektet.
Der er en klar erkendelse hos mange af borgerne, at
fysisk aktivitet er sund. Samtidig udtrykker borgerne et
behov for støtte fra fagpersoner, for at sikre
gennemførelse af fysisk aktivitet.
Samtidigt er det et ønske at borgere og ansatte
gennem deltagelse i fysiske aktiviteter, opnår en reel
egen vurdering af trivsel og almene sundhedsstilstand.
Sekundært indgår personale og ledelse som
målgrupper, hvor det forventes at alle deltager, i alt 85
ansatte.
6.
Rekruttering og
Der er en række udfordringer forbundet med at
Side 48 af 64
fastholdelse:
rekruttere og fastholde deltagerne:
Indre barrierer: individuelt mange forskelle fx
ambivalens, manglende kropsbevidsthed, manglende
motivation, ingen overskud. Ydre barrierer kan være fx
være ulyst, manglende interesse, utryghed, manglende
positiv støtte fra omgivelserne.
Udfordringerne imødekommes især ved at personalet
kompetent udfører motivationsarbejde. I det
situationsbestemte samspil mellem borger og
personale er det afgørende, at den fysiske aktivitet er
en positiv oplevelse og at den er meningsfuld for den
enkelte borger.
Desuden kan det handle om manglende udstyr,
transportproblemer o. lign. De praktiske udfordringer
er indtænkt i projektet.
Rekruttering og fastholdelse af faglig kvalificeret
personale sker via kompetenceudvikling.
7.
Arenaer og
risikofaktorer/risikoadfærd:
8.
Metoder for
sundhedsfremme: Hvordan
forventes indsatsen at
styrke målgruppens
sundhed?
Borgerne møder den sundhedsfremmende indsats
primært i bo – og væresteder. Desuden inddrages
jobservice og de værksteder borgerne benytter.
Den risikoadfærd, der forventes forandret med
projektet, er at borgerne oplever en forandring i
hverdagen, som bl.a. kan vise sig gennem bedre
humør, bedre nattesøvn, øget selvværd, bedre
appetitregulering, udbygget socialt netværk, evt.
reduktion af medicin samt øget selvstændighed og
uafhængighed gennem mestring af hverdagslivet.
Personale og ledelse udvikler personlige, faglige og
pædagogiske kompetencer, som kvalificerer den til en
række metodevalg i en sundhedsfremmende
tankegang, som samtidigt er situationsbestemt.
Behovet, og dermed valg af metoder kan være meget
varieret; det centrale er at personalet tager ejerskab i
projektet og bidrager til at fremkalde borgerens
motivation for forandring til aktiv livsstil. Det
indebærer samtidigt at personalet er bevidste om at
udvikle en læringskultur, hvor der er et naturligt rum
for refleksion.
Samtale og samarbejde, med en anerkendende og
positiv tilgang, arbejde med afsæt i borgerens
ressourcer før belastninger, og konkret lave
handleplaner sammen med den enkelte borger, som er
styringsredskabet, der retter sig mod borgerens
sundhed og trivsel.
Vægt - BMI målinger samt fysiologiske målinger på
muskelstyrke og balance af deltagerne i projektets
opstart samt ved afslutning.
Side 49 af 64
Tilbyder en række aktivitetsmuligheder, hvor moderat
bevægelse er tilgængelig i bo – og væresteder, og hvor
borgerne og personale er aktive sammen. Det kan være
gå – cykelture, husarbejde, havearbejde, sang, dans og
lege. Andre motionstilbud forventes udviklet i
samarbejde med lokale foreninger fx gymnastik,
svømning og fitness.
De udvalgte nøglepersoner støtter og bakker kollegaer
op i at tænke sundhedsfremmende og arbejde
fokuseret på fysisk aktivitet
9.
Hvordan forventes
indsatsen at styrke samspil
og koordination mellem
forskellige aktører/sektorer?
Det forventes at projektet bidrager til, at de
involverede aktører kvalificerer samspillet og
koordineringen fremadrettet til borgernes sundhed og
trivsel. At samarbejde, øget kendskab til hinandens
ressourcer og dannelse af netværk er
handlemuligheder, der medvirker til at ændre vaner i
den praktiske virkelighed fremadrettet
10.
Forventede resultater og
effekter af indsatsen
At projektets deltagere opnår en aktiv livsstil, som viser
sig ved en bedre fysisk form, øget livskvalitet i form af
fx bedre humør, nattesøvn, øget selvværd, bedre
appetitregulering og mestring af hverdagens
udfordringer.
For at opnå den langsigtede effekt af indsatsen, er det
afgørende at personalet implementerer de gode
forandringer i borgernes hverdag og fastholder den
aktive livsstil.
Det forventes at indsatsens resultater fremkommer på
baggrund personalets kompetenceudvikling samt
metodevalg, jvnf. pkt. 8
11.
Dokumentation og
afrapportering af indsatsen
Dokumentationen af indsatsen sker fortløbende i
projektforløbet, og undervejs udvikles relevante
indikatorer.
I første del af projektperioden er afdækket borgers
fysiske aktivitetsniveau gennem samtaler og
interviews. Nogle borgere har udført fysiske test.
Behov for kompetenceudvikling er afdækket via
repræsentanter fra personalegrupper og lederne.
Kompetenceudviklingsplan er beskrevet, og
uddannelsesforløb sker 2013 og 2014.
Bevægelsesforløb opstartes juni 2013. Erfaringerne og
dokumentation af dette sker løbende.
Evaluering og slutrapport udarbejdes.
Side 50 af 64
12.
Projektets forankring
Det forventes at borgernes og personalets samarbejde
resulterer i relevante og forbedrede måder/metoder at
kunne fastholde hinanden i sundhed og trivsel på og
som en naturlig del af hverdagen/driften, uden
yderligere finansiering.
Det er afgørende hvad borgere og personale finder
meningsfuldt, det forventes dog at projektets
evaluering og anbefalinger medfører forbedringer på
det individuelle og kollektive niveau samt det
strukturelle niveau.
13.
Projektets organisering og
bemanding
14.
Tidsplan:
Projektet Aktiv livsstil i Socialpsykiatrien har et
overordnet fokus på sundhedsfremme og fysisk
aktivitet.
Styregruppen er bestående af 3
ledelsesrepræsentanter; Psykiatri og Misbrugs Chef,
Områdeleder og Centerleder.
Projektlederen sparrer med Styregruppen, der er
beslutningsdygtig.
Projektet har nedsat en arbejdsgruppe bestående af
udvalgte nøglepersoner, så hvert bo og værested er
repræsenteret. Disse nøglepersoner har en
koordinerende funktion i forhold til deres kollegaer, og
det enkelte bo og værested.
Projektet er igangsat: 1. september 2011
og afsluttet: 30. juni 2015
Fase 1(1.september 2011 – 1. marts 2013):
planlægningen indledes med et styregruppemøde, hvor
der er enighed om projektet overordnet. Styregruppen
identificerer væsentlige interessenter, og håndtering af
disse drøftes og planlægges. Interessentanalysen
bruges til at udpege deltagerne i projektgrupperne
samt evt. til udpegning af ad hoc deltagere/ fag
personer.
De konkrete initiativer i planlægningsfasen udarbejdes i
projektgruppen til Aktiv livsstil i socialpsykiatrien med
afsæt i de indledende projektbeskrivelser
Fase 2 (1. juni 2013 – 31.12.2014) er initieringsfasen,
hvor der er 2 primære områder;
1) Kompetenceudvikling, målrettet
medarbejderne
2) Sundhedstiltag, målrettet borgerne
Kompetenceudviklingen vil bestå af;
 Kursusforløb med DGI, Område Nord starter op
d. 18. juni 2013. Område Syd starter januar
Side 51 af 64


2014.
Kursusdage i sep. – dec. 2013, hvor emnerne er
Sundhedsfremme/Forebyggelse, Motivation/
Forandringsklar, Rehabilitering som
arbejdsform, Tværfagligt samarbejde, § 141
handleplan.
Workshop, 2. kvartal 2014 & 1. kvartal 2015.
Sundhedstiltag, målrettet borgerne vil være:
 2 aktivitetsdage i 2013 & 2 aktivitetsdage i 2014
 6 ugers forløb – med opfølgning efter 6 og 12
uger, initieret af Sundhedscentret. Opstart maj
2013.
 Lær at leve med angst og depression, opstart 1.
kvartal 2014, initieret af Sundhedscentret.
Styregruppen mødes 1 gang månedligt.
Arbejdsgruppen mødes 1 gang månedligt, men har
hjemmeopgaver på bo- og værestederne.
Projektlederen har tæt kontakt til arbejdsgruppen, og
afvikler selv nogle metodeforløb samt støtter
processerne decentralt.
Fase 3 (Februar 2015 – juni 2015) er beregnet til
evaluering og projektafslutning. Der indsamles
yderligere datamateriale, som indgår som en del af
grundlaget for den afsluttende rapport. Der udarbejdes
konkrete anbefalinger, der anvendes til stillingtagen til
videreførelse af projektets initiativer og evt. nye
initiativer afledt af projektet.
Samlet evalueringsrapport udarbejdes til
Sundhedsstyrelsen ved projektafslutning.
15.
Udfyldes kun ved ansøgning
om driftsstøtte: Beskrivelse
af organisation/funktion
Side 52 af 64
Bilag 2 - Observationsstrategi
For at afklare forskningsdesignet for observationen er der nogle empiriske og analytiske
objekter der er overvejet.
Empiriske objekter
Kritiske overvejelser omkring valg af:
-
-
Emne: Fysisk aktivitet i socialpsykiatrien med fokus på motivation
Lokalitet: Sønderborg kommune, XX hallen
o Trygge ramme, Borgerne kender
o Komme ud og møde dem, der hvor borgerne er
Teori/ metoder: Indre og ydre motivation (Deci & Ryan)
Vores positionering og relationer til borgerne
o Forberedelse til interview - genkendelighed
o Vi ønsker at skabe en social relation idet at borgerne skal være trygge ved os.
Analytiske objekter
-
-
-
Hvorfra man ser
o Vi ser det fra siden af, hvor vi ikke er deltagene, men kun observerende.
o (Blev ændret undervejs til - vi er deltagende og ser fra selve aktiviteten)
Hvordan man ser
o Vi vil observere alt hvad der foregår ikke kun hvad vi hører men også hvad vi ser.
Hvad der ses efter
o Der ses efter den sundhedsprofessionelles arbejde for at motivere borgerne for
at øge den fysiske aktivitet.
o Der ses efter hvad borgerne motiveres af samt hvilke barrier der kan forekomme.
Hvad skal vi være opmærksomme på/ registrere?
o Være opmærksom på den professionelles agenda med den fysiske aktivitet,
motivation og barrier. Borgernes motivation og barirrer for FA.
o Lægge op af problemformulering?
o Noget der give anledning til uddybes i interview
Side 53 af 64
Bilag 3 Samtykkeerklæring - Observation
University College Syddanmark - Ernæring og sundhedsuddannelsen
Bachelorprojekt af: Stina Abramsen og Malene S. Hansen (ES11) kan kontaktes på mail ved
spørgsmål: [email protected]
Formål med observationerne:
I forbindelse med vores bachelorprojekt vil vi studerende, på ernæring og
sundhedsuddannelsen, som baggrund for vores projekt ud og se hvordan der arbejdes med
fysisk aktivitet i socialpsykiatrien. Dette skal give os studerende viden og forståelse omkring
fysisk aktivitet i socialpsykiatrien.
Erklæring:
Jeg har modtaget information omkring projektet og kender til formålet med
observationerne.
Jeg giver tilladelse til at de studerende må observere den 7. november 2014 og den 12.
november 2014 med henblik på indsamling af data til bachelorprojektet.
Jeg er klar over, at jeg optræder frivilligt og anonymt i projektet og at jeg til enhver tid kan
trække mig.
Jeg giver samtykke til at deltage, og at jeg har fået en kopi af denne samtykkeerklæring.
Dato: _________Underskrift:_________________________________________________
Vi studerende har tavshedspligt i forbindelse med vores undersøgelse, og det der vil bliver
gjort og sagt vil ikke kunne vise tilbage til bestemte personer. Derudover er alle deltagere
anonyme.
Dato:____________Underskrift:_________________________________________________
Side 54 af 64
Bilag 4 Interviewguide
Sundhedsprofessionel:
Forskningsspørgsmål
Indledende spørgsmål
Hvilken
sundhedsprofessionel sidder
vi overfor?
(Skal ikke transskriberes,
men bruges til kort
præsentation af
sundhedsprofessionel)
Spørgsmål til motivation
Hvordan har I
Sundhedsprofessionelle
arbejdet, med at øge den
ydre motivation hos
borgerne, med henblik på at
øge den fysiske aktivitet?
(Taler du for stedet og de
sundhedsprofessionelle eller
kun for dig selv?)
Interviewspørgsmål
 Jobfunktion? Uddannelse? Baggrund?

Deltagelse i projektet? Hvor længe? (fra start)

Uddannelse/kursus ifm. projektet? (inden)

Hvilke former for FA er du med til?(Arrangere,
deltager)

Hvad gør I for at få borgerne med til den FA?

Hvordan motiverer I borgerne til at være FA? (før,
under, efter)

Hvilke teorier og metoder arbejder I ud fra for at
motivere borgerne? (Strategier)

Hvad oplever I der motivere borgerne til FA? Gerne
eksempler

Hvad gør du selv for at motivere? (Både til at tage af
sted og i situationen)

Hvilken betydning tror du at FA har for borgerne?
Gerne konkrete eksempler (F.eks. ift. Psykisk, socialt
og fysisk)

Hvad er din motivationsfaktor for at øge motivationen
hos borgerne?

Oplever du at din egen rolle kan være med til at øge
motivationen hos borgerne? Hvis ja, hvordan? Gerne
eksempler

Har du oplevet en situation hvor personalet har været
med til at demotivere borgerne? Hvordan? (passe på
med?)
Hvad vil vi gerne vide?
Områder vi skal omkring: Hvad gør personalet for at motivere
til FA, Hvad mener de at der motiverer borgerne.
Side 55 af 64

Spørgsmål til barrierer
Hvordan arbejder I,
Sundhedsprofessionelle,
med at øge motivation hos
borgerne, med henblik på at
bearbejde borgernes
oplevede barrierer?
Oplever I at der kan opstå barrierer hos borgerne ifm.
at FA? Hvilke?

Hvorhenne/ hvornår opstår disse?(Før, under, efter)

Hvordan oplever I at barriererne hæmmer borgerne i
at være FA?

Hvad gør I for bearbejde de nævnte barrierer?

Oplever I at det gør en forskel for borgerne at I
bearbejder barriererne? Hvordan/hvilken forskel gør
det?

Hvilke andre ting/ personer kan hjælpe borgerne med
at bearbejde barriererne?
Hvad vil vi gerne vide?
Områder vi skal omkring: Borgernes barrierer ift. FA,
erfaringer ved forhindringer og indsatser for at overkomme
dem(personalets indsatser og egen indsats)
PAUSE HVOR DE STUDERENDE SNAKKER SAMMEN

Spørgsmål til opretholdelse
af motivationen - Fremover
Hvordan kan man
fremadrettet opretholde
motivationen hos borgeren?
Er der sket en forskel fra før projekt start til nu?
Hvordan? (Måden at arbejde med motivation på)

Hvad har I lært gennem projektet?

Hvad er I blevet klogere på?

Hvad har lykkes/ fungeret? Hvad har ikke? (Metoder/
fremgangsmåder)
Afslutning
(Fortælle at vi skal til at
slutte af)
(Kan bruges til analysen og
forståelse)

Emner der ikke er blevet berørt? Andet vigtigt?

Hvad var dine forventninger til dette interview?

Hvordan oplevede du interviewet?

Hvad gjorde at du gerne ville deltage i interviewet?
Hvad vil vi gerne vide?
Områder vi skal omkring: Forventninger og oplevelse af
interview, hvorfor deltage i interview.
Side 56 af 64
Interviewguide – Borgerne
Forskningsspørgsmål
Indledende spørgsmål
Hvilken borger sidder vi
overfor?
(Skal ikke transskriberes,
men bruges til kort
præsentation af borger)
Spørgsmål til motivation
Hvad motiverer borgerne til
at være fysisk aktiv?
Interviewspørgsmål
 Alder?

Bopæl? Egen lejlighed, hus el. lign.?

Alene eller sammen med andre? Familie?

Deltagelse i fysisk aktivitet?

Hvor ofte deltager du? Hvor længe?

Hvordan er du startet med den fysiske aktivitet?

Hvilken form for FA kan du bedst lide? Hvorfor?

Hvorfor vil du gerne være FA? Og hvad motiverer dig til
at blive endnu mere aktiv?(Glad, socialt, sundhed)

Hvilken betydning har FA for dig? Gerne konkrete
eksempler(F.eks. ift. Psykisk, socialt og fysisk)

Hvad har størst betydning for din motivation?

Hvad gør personalet for at du får lyst til at deltage?
Gerne eksempler

Kan personalet mindske din lyst til at være
FA?(Oplever)

Hvordan har dit netværk betydning for FA?
Hvad vil vi gerne vide?
Områder vi skal omkring: Interesser(Værdier), Hvad motiverer,
personalets betydning, netværkets betydning
 Hvad oplever du som den/de største forhindringer ift.
Spørgsmål til barrierer
Hvilke barrierer kan
borgerne opleve ved fysisk
aktivitet?
at være FA? (Kom evt. med eksempler)

Hvordan påvirker disse ting dig? Gerne eksempler

Får du hjælp til at overkomme de forhindringer der er
ved FA? Hvordan? (Både at komme afsted og i
situationen)

Hvem hjælper?(Personale, familie, andre?)

Hvad gør de ansatte
personale(Sundhedsprofessionelle)? Gerne eksempler

Hvad gør du selv? Gerne eksempler
Side 57 af 64
Hvad vil vi gerne vide?
Områder vi skal omkring: Borgernes barrierer ift. FA,
erfaringer ved forhindringer og indsatser for at overkomme
dem(personalets indsatser og egen indsats)
PAUSE HVOR DE STUDERENDE SNAKKER SAMMEN

Spørgsmål til opretholdelse
af motivationen - Fremover
Hvordan kan man
fremadrettet opretholde
motivationen hos
borgeren?
Er FA blevet en del af din livsstil/vane for dig?
Hvordan?

Hvad skal/skulle der til for at det bliver/blev en vane?
Gerne eksempler(faktorer)

Hvilken indflydelse har din motivation haft?
personalet? Gerne eksempler(faktorer)

Er du blevet mere motiveret til at være FA fremover?
Hvordan?
Hvad vil vi gerne vide?
Områder vi skal omkring: Hvad har haft betydning for om det
er blevet en vane/livsstil eller ej.(Hvilken rolle personalet har
haft) Hvad så fremadrettet?
Afslutning
(Fortælle at vi skal til at
slutte af)

Emner der ikke er blevet berørt? Andet vigtigt?

Hvad var dine forventninger til dette interview?

Hvordan oplevede du interviewet?

Hvad gjorde at du gerne ville deltage i interviewet?
Hvad vil vi gerne vide?
Områder vi skal omkring: Forventninger og oplevelse af
interview, hvorfor deltage i interview.(Kan bruges til analysen
og forståelse)
Side 58 af 64
Bilag 5 Eksempel på transskription og meningskondensering
Sundhedsprofessionelle
Virkelighedsnært
(Direkte fra transskription)
Naturlig enhed
(Meningskondensering,
ændret til kort og præcist)
Centralt tema(er)
(Begreber/teorier)
I: Så kunne jeg godt tænke mig at høre
noget om sådan, hvad gør I for at få
borgerne til at være fysisk aktive? Altså
få dem fra psykiatrien og med herud.
SP: Det er vigtigt hvad vi
gør, fordi vi er
rollemodeller, overfor
borgeren og viser og
fortæller hvad der er godt.
Motivation
Motivation – SP
Rollemodel
SP: Når de mærker dem
selv, de bliver forpustet. De
kan pludselig sige: ”Puha…
vi får angsttilfælde”. ”Jamen
det er ikke angst du får, det
er normalt at dit hjerte det
banker fordi din puls
kommer op”. Men det er
den eneste måde jeg ser det
på. Jeg kan selvfølgelig også
se når de bliver dårlige, så
reagere vi.
Barrierer
SP: Det der er vigtigt hvad vi gør, det er
at vi er rollemodeller, overfor borgeren
og viser og fortæller hvad der er godt.
Og og at det er borgeren er på lige fod
med os, altså hvis jeg øhh, gerne vil gå
en tur, øhh, fordi det er sundt, så kan
de jo se om, selvom de har ondt og.. Vi
øh, vi skal være rollemodeller for en
sund livsstil for borgeren.
I: Oplever du så barrier når de så er
her? Kan der ske et eller andet, til nu
har de ikke lyst til at være her og med
til den fysiske aktivitet?
SP: Ja, sagtens! Når de mærker dem
selv… de bliver forpustet, de kan
pludselig sige: Puha… vi får
angsttilfælde. Jamen det er ikke angst
du får… det er normalt at dit hjerte det
banker fordi din puls kommer op. Men
det er den enesten måde jeg sådan
ser… eller jeg kan selvfølgelig også se
når de bliver dårlige så reagere vi jo….
Men det som der også er vigtig for at få
dem herud, og lige få dem i gang, så
man ikke med det samme siger, du
drikker cola… altså jeg blander mig slet
ikke i det før jeg har dem så tæt indtil
livet… at nu tænker de jeg tabte tre
kilo… Okay hvad kan du gøre mere ved
det andet som den fysiske aktivitet?
Jaa… måske skulle jeg ikke æde alle de
chips… måske… tage nogen gulerødder
med i stedet for.. altså på den måde…
hele tiden den positive måde at… ikke
også?
Men det som der også er
vigtig for at få dem herud,
og få dem i gang, er at jeg
ikke blander mig før jeg har
dem så tæt indtil livet.
Barrierer i den FA –
De mærker dem
selv, hjertet banker.
Motiverende
samtale- Får
borgene selv til at
sige hvad det næste
skridt kunne være.
Får dem til at tage
ansvar. Små skridt
metoden
Side 59 af 64
Bilag 6 Samtykkeerklæring til interview
Den sundhedsprofessionelle:
University College Syddanmark - Ernæring og sundhedsuddannelsen
Bachelorprojekt af: Stina Abramsen og Malene S. Hansen (ES11) kan kontaktes på mail ved
spørgsmål: [email protected]
Formål
Vi er to studerende fra ernæring og sundhedsuddannelsen i Haderslev, som skal skrive
bachelorprojekt omkring fysisk aktivitet i socialpsykiatrien. I forbindelse med projektet vil vi
studerende gerne interviewe dig for at finde ud af hvordan I, sundhedsprofessionelle,
arbejder med fysisk aktivitet i socialpsykiatrien.
Varigheden af interviewet vil være mellem 45 og 60 minutter og vil blive optaget på
diktafon. Der vil undervejs i interviewet være en kort pause hvor de studerende snakker
sammen.
Erklæring fra den interviewede:
Jeg har modtaget information omkring projektet og interviewet, og kender derfor til
formålet med interviewet.
Jeg ved, at det er frivilligt at deltage i interviewet, og jeg kan til enhver tid afbryde og trække
mig ud af interviewet.
Jeg er klar over, at jeg under interviewet bliver optaget og at jeg optræder anonymt i
bachelorprojektet. Optagelserne vil blive opbevaret af de studerende indtil overstået
eksamen(Uge 5 2015) og derefter vil optagelsen blive destrueret.
Jeg giver samtykke til at deltage i projektet, og jeg har fået en kopi af denne
samtykkeerklæring.
Dato: ____________Underskrift:_________________________________________________
Vi studerende har tavshedspligt i forbindelse med vores projekt, og det der vil blive gjort og
sagt vil ikke kunne vise tilbage til den interviewede.
Dato:__________ Underskrift:_________________________________________________
Side 60 af 64
Samtykkeerklæring til interview – Borgerne:
University College Syddanmark - Ernæring og sundhedsuddannelsen
Bachelorprojekt af: Stina Abramsen og Malene S. Hansen (ES11) kan kontaktes på mail ved
spørgsmål: [email protected]
Formål
Vi er to studerende fra ernæring og sundhedsuddannelsen i Haderslev, som skal skrive
bachelorprojekt omkring fysisk aktivitet i socialpsykiatrien. I forbindelse med projektet vil vi
studerende gerne ud og tale med dig for at finde ud af hvad du synes om den fysiske
aktivitet kommunen/bostedet tilbyder.
Varigheden af interviewet vil være mellem 45 og 60 minutter og vil blive optaget på
diktafon. Der vil undervejs i interviewet være en kort pause.
Erklæring fra den interviewede:
Jeg har modtaget information omkring projektet og interviewet, og kender derfor til
formålet med interviewet.
Jeg ved, at det er frivilligt at deltage i interviewet, og jeg kan til enhver tid afbryde og trække
mig ud af interviewet.
Jeg er klar over, at jeg under interviewet bliver optaget og at jeg optræder anonymt i
bachelorprojektet. Optagelserne vil blive opbevaret af de studerende indtil overstået
eksamen(Uge 5 2015) og derefter vil optagelsen blive slettet.
Jeg giver samtykke til at deltage i projektet, og jeg har fået en kopi af denne
samtykkeerklæring.
Dato: ____________Underskrift:_________________________________________________
Vi studerende har tavshedspligt i forbindelse med vores projekt, og det der vil blive gjort og
sagt vil ikke kunne vise tilbage til den interviewede.
Dato:___________Underskrift:_________________________________________________
Side 61 af 64
Bilag 7 Søgeprofil og søgehistorik
Databaser: Cinahl og PsycINFO
Sprog: Dansk, Engelsk – evt. Norsk og svensk
Alder: Nyere end år 2000 – Fokus på det nyeste først
Geografisk: Danmark, Norden, Europa, hele verden(Lande vi kan sammenligne os med)
Søgeord: Socialpsykiatri, fysisk aktivitet, sundhedsfremme, forebyggelse, psykiske lidelser,
mentale lidelser (Derudover har vi søgt på ordene på engelsk)
Søgehistorik fra Cinahl
Søgehistorik fra PsycINFO
Side 62 af 64
Bilag 8 Vurdering af litteratur
Barriers to and Facilitators of Physical Activity Among Persons With Schizophrenia: A Survey
of Physical Therapists
Forfattere
A. Soundy, Ph.D.
B. Stubbs, M.Sc.
M. Probst, Ph.D.
L. Hemmings, B.Sc.
D. Vancampfort, Ph.D.
Udgivet i
Metode
Bearbejdning
Samlet vurdering
Ph.D. er akademisk forskeruddannelse
M.Sc er Master of science
B.Sc er Bachelor of science
Psychiatric Services
Et fagtidsskrift, der udkommer hver måned
Maj 2014
Online spørgeskemaundersøgelse hvor I alt 151 har svaret,
hvoraf disse er fra 31 forskellige lande.
Der er anvendt kvantitativ datastyret analyse ud fra svarene.
Vi vurderer at artiklen kan anvendes, eftersom den har
bearbejdet hvad der kan øge den fysiske aktivitet og hvilke
barrierer der opleves hos diverse personale. Artiklen handler
om Skizofreni og dette kan give et lidt skævt billede, men vi
vurderer at artiklen godt kan bruges til sammenligning.
Motivation Does not Come with an Ending-It’s the Beginning of Something New: Experiences
of Motivating Person with Psychiatric Disabilities to Physical Activity
Forfattere
O. Lassenius, RN, Ph.D.
M. Armann, RN, Ph.D.
A. Söderlund, RPT, Ph.D.
L. Wiklund-Gustin, RN, Ph.D
Udgivet i
Ph.D. er akademisk forskeruddannelse
Informa healthcare
Issues in Mental Health Nursing
Et fagtidsskrift der udkommer hver måned
Metode
Bearbejdning
2014
Interview
14 deltagere udvalgt i Sverige
Der er anvendt en fænomenologisk – hermeneutisk tilgang til
analysen. Ud fra interviewene kom de via.
Meningskondensering og omfattende fortolkning frem til 3
temaer: En tilgang af bevidste handlinger, kammeratskab som
Side 63 af 64
Samlet vurdering
en fælles skabelse og forståelse som en måde at skabe mening
på.
Vi vurderer at denne artikel kan belyse vores resultater i
ekstern validitet, idet at artiklen er en fortolkning af
interviews, kan resultaterne være få af mange resultater. Dog
kan resultaterne bruges til sammenligning med vores
resultater.
Side 64 af 64