1. No category

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Melby Kirke, Sdr. Strø
Herred, Frederiksborg Amt, d. 10., 14., 20. marts samt 28. maj 2014.
J. 896/2013
Stednr. 01.05.05
Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 26. februar 2015.
Figur 1. Melby Kirke delvist dækket af presenninger, set fra sydøst
Indhold:
1. Resumé
2. Baggrund
3. Konklusion
4. Dokumentation:
 Udgravningsmetode og tekniske data
 Fotoliste, tegningsliste
 Plan
1
Resumé.
Registrering af rester af vægbænke af natursten og mørtel i skibet – og af tilhørende mørtelgulve.
Registrering af dørtrin til tilmuret norddør. Endelig registreredes et yngre teglgulv af genanvendte
røde munkesten ved kirkens syddør. I varmekanal i skibet blev fundet 13 gravsten fra 1800-tallet,
hvoraf fire af dem også har en tekst på stenens bagside. I alt 16 gravsten fremkom.
Figur 2. Janni Hansen, murermester Ole Jensen og tømrer ved skibets nordmur, set fra øst. 10. marts 2014.
Baggrund.
Melby Menighedsråd har af Helsingør Stift fået tilladelse til at restaurere Melby Kirke og foretage
opgravninger på kirkegården i forbindelse med etablering af nyt varmesystem.
Inde i kirken skal alle eksisterende gulve i kor, skib og tårn fornyes/ omlægges, og samtidig
etableres et nyt vandbåret varmesystem med skjult rørføring under de nye gulve. Derfor skal der
udgraves kanaler langs kirkens mure, og det kræver arkæologisk bistand.
Arbejdet vil blive opdelt i mindre etaper, startende med etablering af føringskanaler til det nye
varmesystem i kirkegulvet.
Det vil også blive nødvendigt med arkæologisk overvågning i forbindelse med etablering af afløb
fra sakristiet – muligvis kan det laves samtidig med at der graves på kirkegården til fjernvarmerør.
Efter aftale med Janni Hansen startede det arkæologiske arbejde 10. marts 2014 sammen med
murermester Ole Jensen
2
Konklusion.
Indvendig langs kirkens mure udgravedes en kanal ca. 60 cm bredde og en dybde på ca. 40 cm
under overkant af fremtidig gulv. Ved denne udgravning til fremføring af varmerør registreredes
løbene natursten og mørtel, som må stamme fra oprindelige vægbænke. Her inden for ses rester af
et mørtelgulv, hvorunder flere steder ses mindre sten, som måske kunne repræsentere det
oprindelige gulv af natursten. I nordsiden registreredes et dørtrin ved den tilmurede norddør.
Figur 3. Stenrækker og mørtelgulv i skibets østligste fag,
i skibets nordside, set fra vest. 14. marts 2014
Ved den søndre indgang ses rester efter et yngre teglgulv bestående af genanvendte, røde
munkesten.
I forbindelse med tømning af den eksisterende, støbte varmekanal registreredes et stort antal
marmor gravsten, i alt 13 som tidligere måske havde været anvendt som lågsten i kanalen.
Størstedelen stammede fra 1800-tallet og 4 af dem har bemærkelsesværdigt også en tekst på stenens
bagside, hvor to af dem har teksten omvendt – endda en med spids gavl.
Ved døren ind til sakristiet var ved vestre vange udlagt to gravsten, hvoraf en var støbt af jern. Også
disse tre blev optaget. I alt 16 gravsten fremkom.
Store mængder sand og jord blev bortkørt efter soldning og heri blev fundet et stort antal genstande,
primært metalgenstande. I alt 60 genstande, hvor af 55 mønter, som fordelte sig jævnt fra o. 1300
og fremefter, hvoraf 16 stammer fra middelalderen. De øvrige genstande var et formodet vægtlod,
fingerbøl af bronze, to bogbeslag og et hoved af en kridtpibe.
3
Dokumentation.
Udgravningsmetode og tekniske data
Melby Kirke 10. marts 2014
Murermester Ole Jensen er i kirken kl. 7, sammen med et medlem af byggeudvalget.
Aftaler:
Ole Jensen opgraver en kanal langs kirkens nordmur. Kanalen skal graves i ca. 60 cm bredde og en
dybde på ca. 40 cm under overkant af fremtidig gulv. Kanalen starter i øst ved den murede kanal,
som bryder gennem nordmuren umiddelbart vest for hvælvpillen i 1. fag vest for koret. Herefter
skal kanalen følge nordmuren og hvælvpillerne indtil fundamentet under skibets vestmur. Her skal
grøften føres gennem fundamentet ud i tårnet.
En tilsvarende kanal skal graves langs kirkens sydmur.
Kanalen langs nordmuren graves i denne uge, 10.-15. marts, og der startes også på kanalen langs
sydmur. Når kanalen langs nordmuren er gravet, kan bundstenene lægges og mur ind mod kirkens
midte kan opmures. Nationalmuseet skal undersøge fundamentet under kirkens skib. Ligeså skal
fundamentet under skibets vestmur undersøges inden det gennembrydes.
Varmerørene føres i eksisterende kanal ind i koret til sakristi, hvor rørene kan placeres på
eksisterende betongulv, under fremtidig trægulv.
Gulvet i koret skal sænkes ca. 10 cm, og det sker uden tilsyn. Det samme gælder opgravningen i
tårngulvet.
I sakristiet ligger kanalen delvis under dørens vestre vange, delvis under døråbningen. Som dæksten
er her valgt en gravsten, og den understøttes og bæres af en gravsten i jern!! Denne jerngravsten har
lige akkurat kontakt med det støbte gulv i sakristiet, og gravstenen bærer på dette spinkle grundlag
dørens vestre vange. Disse to gravsten skal fjernes og erstattes med regulære bærsten/overliggere.
Melby 14. marts
Grøften langs nordmuren er nu gravet. Der er fundet konstruktioner i skibets østligste fag, hvor der
ligger to stenrækker parallel med muren, og med et mørtelgulv inden for. Desuden mangler
afgravning af ca. 10 cm i skibets næste fag, da Ole Jensen bedømt ud fra sandets farve og renhed
mente, at der er tale om ældre sand. Aftalen er at dette sand også soldes.
Afgravningen på ca. 40 cm når ned til underkant af den granitsokkel, som ses i hele nordmuren –
dog er granitsoklen afløst af munkesten umiddelbart vest for den tilmurede norddør.
Generelt ses øverst 10-15 cm meget løst og tørt sand – heri opsamles langt de fleste af de
fremsoldede fund. Herunder et lidt tykkere lag 15-20 cm med mange teglbrokker – heri er nærmest
intet fundet. Mange steder ligger der stort set kun disse to lag.
Hvorfra stammer brokkelaget? Det største indendørs arbejde med tegl er hvælvslagningen, og
brokkelaget kunne stamme derfra. Da næppe alle de mange mønter er yngre end ca. år 1500 kan det
øverste lag ikke udelukkende være dannet oven på brokkelaget – en del af laget (og mønterne) må
være ført til fra dybereliggende/ældre lag.
4
Figur 4. Mørtelgulv i skibets næst østligste fag, i skibets nordside, set fra syd. 14. marts 2014.
Figur 5. Mørtelgulv og dørtrin ved tilmuret norddør, i skibets nordside, set fra syd. 14. marts 2014
5
I skibets næstøstligste fag ligger et mørtelgulv. Det er tilsyneladende fjernet af de tidligere varmerør
umiddelbart vest for hvælvpillen. Dermed ses et snit i gulvlaget, at det fortsætter ind mod midten af
kirken. Gulvet ligger i stort set samme niveau som gulvet i faget øst herfor, så det antages at være
samme gulv.
Mht. gulv og sten i skibets østligste fag, kan det ses at gulv og sten længst mod øst ligger i stort set
samme niveau, mens gulvet synker mod vest og stenene der ligger i et højere vandret niveau. Det er
ikke urealistisk at forestille sig, at stenene oprindelig delvist har været dækket af mørtelgulvet –
ligesom det ses i faget ved siden af.
I så fald har vi et gulv, som består af en stenbro (det oprindelige gulv?) og et 3-4 cm tyk mørtellag
ovenpå.
Ved den tilmurede norddør er bevaret (dele af?) dørtrinet, og her nedenfor – ca. 20 cm lavere –
ligger et gulv tilsvarende det der allerede er set i nordsiden. Gulvet går ikke helt ind til dørtrinet, så
meget taler for, at trinet er sat ind senere end gulvet – måske i forbindelse med at gulvniveauet blev
hævet.
Figur 6. Tegl gulv umiddelbart vest for dør ud til våbenhus, i skibets sydside, set fra nord. 14. marts 2014
6
Figur 7. Opgravninger langs murene i Melby Kirke i skib og kor, set fra vest. 14. marts 2014
20. marts 2014
Tæt ved syddør ligger en sten samling, og små dele af et mørtelgulv. Dette ses også i resten af faget,
indtil 30-40 cm fra hvælvpillen. I hjørnet ved pille og sydmur ses en del småsten, ellers ligger rundt
om pillen et næsten intakt mørtelgulv. Ligesom ved nordsiden er der i mørtelgulvet et stort islag af
små natursten. Gulvlaget fortsætter rundt om hvælvpillen, indtil en afstand af ca. 50 cm til
sydmuren.
I næste fag findes en koncentration af større sten, som alle har en max. afstand til sydmuren på ca.
50 cm. Opbygningen og størrelsen af de største sten taler for, at det er rester af en vægbænk. De to
største sten, som ses længst mod øst i grøften, har ligget 5-10 under overflade af det nu fjernede
gulv.
ALT i disse to fag fjernes, da det ligger for højt i forhold til den planlagte kanal.
Mønterne og de øvrige genstande er fremkommet ved udgravning til de to kanaler langs
henholdsvis nord- og sydmur i dagene 11.-14., og 17.-18. marts 2014.
7
Figur 8. Gulv ved pille, i skibets sydside, set fra nord. 20. marts 2014
Figur 9. 2. fag under prædikestol i syd, med store sten fra vægbænk, set fra nordvest. 20. marts 2014
8
Melby Kirke 28. maj 2014
Ved udgravning på kirkens nordside mellem brønddæksel og kirkens nordmur stødte man på
fjernvarmerørene, som passerede igennem en muret betonvæg. Væggen stammer antagelig fra den
omtalte, formodede kælder, som har været her i hjørnet mellem skib og vestside af sakristi.
Kælderen har antagelig været i brug, da kirken blev opvarmet med varmluft, som blev fordelt ved
hjælp af varmekanalerne i kirken.
Grunden til fugten i sakristiets vestmur og korets nordmur skal antagelig forklares med, at
tagvandet løber ned i dette hjørne, og på sakristiets vestside bliver fastholdt af kælderens østmur.
Det afklares forhåbentlig, når Martin Sandholt skal grave ud til pumpebrønd ved sakristiets
vestside, og samtidig antagelig udgrave til dræn langs sakristiets vestside.
På grund af kældermuren skal der ikke graves ind til kirken, men kun til kældermuren, hvorefter
fjernvarmerørene skæres over.
Figur 10. Udgravning starter mellem brønddæksel
og nordmur. Set fra nord. 28. maj 2014
Figur 11. Hul i nordmur i varmekælder – hul efter
gamle fjernvarmerør. Set fra nord. 28. maj 2014.
Da murermester Ole Jensen fjernede betonstenene over den støbte kanal i koret viste det sig, at der
stod et antal marmorsten i kanalen, i alt 13. Antagelig har disse sten en gang været benyttet som låg
over kanalen.
Teksten er fortsat læselig, og det drejer sig primært om gravsten fra 1800-tallet.
Bemærkelsesværdigt har fire af dem også en tekst på stenens bagside, hvor to af dem har teksten
omvendt – endda en med spids gavl. Desuden er de to gravsten fra vestre vange i sakristi døren også
frigravet, sammen med gravstenen af støbt jern.
Etablering af pumpebrønd
Det skønnedes ikke nødvendigt at Nationalmuseet overvågede udgravning i forbindelse med
etablering af pumpebrønd ved vestsiden af sakristiet.
Derfor fremsendte Janni Hansen en lille tekst og 8 fotos fra kloakmester Martin Sandholdts – begge
er vedhæftet rapporten.
9
Figur 12. Øverst.
I alt 16 gravsten
blev fundet ved
undersøgelsen. Her
er de opstillet ved
tårnets vestmur, set
fra sydvest.
Figur 13. Nederst
Gravsten af jern,
som understøttede
vestre vange i dør til
sakristi.
28. maj 2014.
10
Figur 14. Tegningen viser, hvor der skulle graves langs murene i henholdsvis skib og kor.
Melby Kirke, tegningsliste
T. Nr.
1
2
3
4
5
Motiv, 1:20
Nordside, 1. fag i skib fra øst – vægbænk og yngre lergulv
Nordside, 2. fag i skib fra øst – lergulv
Nordside, 3. fag i skib fra øst – lergulv og dørtrin til tilmuret norddør
Sydside, 1. fag øst for syddør – vægbænk og yngre lergulv
Sydside, 2. fag øst for syddør – natursten og rester af vægbænk
Tegner
HMI
HMI
HMI
HMI
HMI
11
Figur 15. Tegning 1-5. T1, 2 og 3 sættes i forlængelse af hinanden og viser udgravning langs kirkens nordside.
Tilsvarende viser T4 og 5 udgravning langs kirkens sydside.
Fotos Melby Kirke 10., 14., 20. marts + 28. maj 2014
Nr.
5451
5456
5464
5469
5472
5579
5591
5594
5603
5616
5622
5630
5634
5636
5640
Beskrivelse
10. marts
To gravsten under vestre vange mellem kor og sakristi
To gravsten under vestre vange mellem kor og sakristi
To gravsten under vestre vange mellem kor og sakristi
Janni Hansen, murermester Ole Jensen og tømrer ved skibets nordmur
Fyld ved skibets nordmur, inden opgravning
14. marts
Stenrækker og mørtelgulv i skibets østligste fag
Stenrækker og mørtelgulv i skibets østligste fag
Stenrækker og mørtelgulv i skibets østligste fag
Mørtelgulv i skibets næst østligste fag
Mørtelgulv i skibets næst østligste fag
Mørtelgulv i skibets næst østligste fag
Mørtelgulv og dørtrin ved tilmuret norddør
Spande opstillet i våbenhus, fyldt med teglbrokker fra soldning
Opgravninger langs murene i Melby Kirke
Opgravning langs nordmur
Set fra
S
N
Ø
Ø
Ø
V
S
Ø
V
S
S
N
V
V
12
5643
5646
5648
5652
5653
5791
5792
5793
5805
5809
5822
5839
6444
6446
6447
6448
6450
6453
6455
6456
6459
6460
6463
6465
6467
6469
6471
Opgravning langs sydmur
Opgravninger langs murene i Melby Kirke
Opgravet grøft langs kirkens nordmur
Tegl gulv umiddelbart vest for dør ud til våbenhus
Tegl gulv umiddelbart vest for dør ud til våbenhus
20. marts
Gulv mv i 1. fag øst for døren, sydside
Gulv mv i de 2. fag øst for døren, sydside
Gulv ved pille, sydside
Gulv ved pille, sydside
Gulv ved pille, sydside
Sten i 2. fag under prædikestol, rester af vægbænk?
Sten i 2. fag under prædikestol, rester af vægbænk?
28. maj
Udgravning starter mellem brønddæksel og nordmur
Udgravning starter mellem brønddæksel og nordmur
Gamle fjernvarmerør skæres over
Hul i nordmur i varmekælder – hul efter gamle fjernvarmerør
Gravsten opstillet ved tårnets vestmur
Gravsten opstillet ved tårnets vestmur
Snedker, Hanehoved
Parsellist, Hanehoved
Husejer, Hanehoved
Enken Cathrine
Gravsten af jern, understøttede vestre vange i dør til sakristi
Gravsten af jern, understøttede vestre vange i dør til sakristi
Gavlsten med spidsgavl – med skrift på begge sider.
Gravsten med spidsgavl, aftryk af jern gravsten fra dør til sakristi
Melby Kirke, med stillads og tagkonstruktion dækket af presenninger
V
Ø
Ø
N
Ø
NV
NV
N
Ø
V
Ø
VNV
NV
N
N
N
NV
SV
SØ
13
Foreløbige bestemmelser vedr. møntfund fra Melby Kirke NM II 896/2013
X1
X2
X3
X4
X5
X6
X7
X8
X9
X10
X11
X12
X13
X14
X15
X16
X17
X18
X19
X20
X21
X22
X23
X24
X25
X26
X27
X28
X29
X30
X31
X32
X33
X34
X35
Christian X, 2 øre, 1941-1947, Hede 33-34
Svensk, Carl XVI, 1 krone, 1980
Kraftigt korroderet småmønt, moderne?
Svensk, Magnus Eriksson, 1319-1363, hulpenning,
Lagerqvist XXV-III A1 a, lille perforering?
Muligvis dansk penning, ca. 1286-1360
Christian VII, 1 skilling, 1782, Hede 34
Frederik VI, 4 rigsbankskilling, 1815, Hede 21
Muligvis dansk penning, ca. 1286-1360
Christian IX, 10 øre, 1884?, Hede 16
Hulpenning, muligvis Frederik I, 1490-1533, Gottorp,
Galster 129
Christian III, 1534-1559, blaffert lybsk, Hede 23,
kantskade
Hulpenning, formentlig Nordtysk, muligvis
oksehovedbrakteat, 13.-14. årh.
Christian X, 10 øre, 1921, Hede 13
Formentlig Christian IX, 2 øre,
Christian IX, 2 øre, 1821 el. 1822, Hede 18
hulpenning
Tysk, Rostock, skilling lybsk, 1550-1562/63, Kunzel
12
Christian X, 2 øre, 1913-1923
Christian IX, 2 øre, 1874-1906, Hede 18
Kraftigt korroderet mønt, muligvis moderne
Kraftigt korroderet mønt, muligvis moderne
Frederik VII, 4 skilling rigsmønt, 1854, Hede 11
Frederik VI, 1 rigsbankskilling 1813, Hede 17
Frederik III, 2 skilling, 1662, Hede 132
Christian IV, 1 skilling, årstal? Hede 119
Ubestemmelig mønt
2 skilling
Skilling?
Erik Klipping, 1259-1286, Roskilde, MB 163-164
Knap?
Erik af Pommern, hulpenning, ca. 1400-1420,
Galster 5
Frederik IV, ½ skilling, 1719, Hede 55
Christian I, 1448-1481, hvid, Malmø, Galster 23
Frederik III, 1 skilling, 1665, Hede 141
Christian V, 2 skilling, 1677, Hede 74
Konservering, bronzepest, korrosion
Konservering bronzepest
Konservering, bronzepest
Konservering, bronzepest
Kraftigt korroderet
Konservering, Kraftigt korroderet
korroderet
Konservering
Konservering
Konservering, bronzepest
Konservering, Kraftigt korroderet
Konservering, bronzepest
Præget næsten slidt af
Konservering
Konservering, bronzepest
14
X36
X37
X38
X39
X40
X41
X42
X43
X44
X45
X46
X47
X48
X49
X50
X51
X52
X53
X54
X55
Frederik III, 2 skilling, 1662, Hede 132
Ubestemmelig mønt
Kraftigt korroderet småmønt, moderne?
Frederik IV, 1 skilling, årstal? Hede 45
Ubestemmelig mønt
Oksehovedbrakteat, Mecklenburg, anden halvdel
13oo-tallet
Formentlig 2 skillingsmønt
Magnus Smek, 1332-1360, Lund, MB 650
Christian IV, 1 skilling dansk, 1619-1621, Hede 119
Tysk, Rostock, skilling lybsk, 1550-1562/63, Kunzel
12
Tysk, Rostock, skilling lybsk, 1531/34-1536/37,
Kunzel 9
Nordtysk hulpenning, anden halvdel 1300-tallet til
første halvdel 1400-tallet.
Muligvis Oksehovedbrakteat, Mecklenburg, anden
halvdel 13oo-tallet
Frederik IV, 8 skilling, 1701, Hede 42
Kraftigt korroderet småmønt, moderne?
hulpenning
Magnus Smek, 1332-1360, Lund, MB 650
Hulpenning, halv
Frederik IV, 8 skilling, 1702, Hede 42
Christian IV, 1 skilling dansk, 1621, Hede 119
Konservering, Kraftigt korroderet
Konservering, bronzepest, korrosion
Konservering, bronzepest
Konservering, Kraftigt korroderet
kantskade
Konservering, Kraftigt korroderet
korroderet
Konservering, korroderet
Meget velbevaret
Konservering, bronzepest, korrosion
Konservering, korroderet, meget slidt
korroderet
Meget velbevaret
Med venlig hilsen
Line Bjerg
Museumsinspektør, ph.d./Curator, Ph.D.
Nationalmuseet
Genstandsliste – uden mønter - Melby Kirke 896/2013
Nr.
Beskrivelse
Fundet
X56
X57
X58
X59
X60
Vægtlod?, soldefund fra skibets nordside
Fingerbøl, soldefund fra skibets sydside
Bogbeslag, soldefund fra skibets sydside
Bogbeslag med menneskefigur, soldefund fra skibets sydside
Hoved af kridtpibe, soldefund fra skibets nordside
Fundet i 3. fag
Fundet i 3. fag
Fundet i 3. fag
Fundet i 3. fag
Fundet i 3. fag
15
Figur 16. Tegningen viser udgravnings trace fra henholdsvis skibets nordside og sakristiets vestside til bygning
nordvest for kirken.
16