Implementeringscirkel

Udarbejdet af Center for Forebyggelse i praksis med
inspiration fra Sundhedsstyrelsen 2011: Inspiration til
implementering, McLean 2011: Kapacitetsopbygning og
Francke 2008: Implementeringsfaktorer
MEDARBEJDERE
Det fremmer implementeringskapaciteten, hvis medarbejderne har
de fornødne kompetencer og praksisviden, og hvis de samtidig er
engagerede, motiverede og åbne for forbedringsmuligheder. Det er
vigtigt, at kommunen er opmærksom på at definere klare roller og
ansvar for de medarbejdere, der skal bidrage til implementeringen.
Man kan med fordel skelne mellem flere grupper medarbejdere:
• sundhedskoordinator med porteføljelederansvar
• udviklingskonsulent med projektlederansvar
• implementeringsteams med nøglepersoner og ambassadører i
relevante forvaltningsområder
• fagprofessionelle (sundhedsplejersker, sygeplejersker, psykologer,
læger, pædagoger, lærere m.fl.)
• øvrige medarbejdere med direkte borgerkontakt.
MÅLGRUPPE
Målgruppen for de anbefalede indsatser er borgerne. De
borgere, der deltager i en indsats, er ikke passive
modtagere, men aktive medskabere af
implementeringsprocessen. Det er afgørende at sikre
målgruppens ejerskab og motivation. Det er derfor vigtigt
at opbygge et kendskab til målgruppen og overveje,
hvordan målgruppen skal inddrages i
implementeringsprocessen. Det handler om at have viden
om, hvordan målgruppen kan bidrage og indblik i
målgruppens motivation og ressourcer.
LEDELSE
Ledelsen er kulturbærere og kan fremme implementeringen
blandt medarbejderne ved at alle ledelseslag er med til at
skabe fælles mening, klare mål og opfølgning gennem
processen. En af ledelses vigtigste opgaver er at sørge for, at
medarbejderne har den nødvendige viden og kan se det
meningsfulde i at implementere indsatsen. Medarbejdernes
nærmeste leder har en nøglerolle i at understøtte og hjælpe
implementeringen på vej i dagligdagen. Det handler om
tydeligt at kommunikere og understøtte de mange fordele,
der er ved at arbejde sundhedsfremmende samt at vise
forståelse for, at forandringen kan virke omfattende for
nogle medarbejdere, men også fastholde, at forbedring af
praksis er vigtig.
ORGANISATIONSADFÆRD
Tillid og åbenhed for at samarbejde på tværs i organisationen og
strukturer, der understøtter dette, fremmer, at indsatsen bliver
gennemført. Formelle og uformelle netværk på tværs af
organisationen kan være en hjælp i implementeringsprocessen. I
en kommune med mange beslutningsled er det ofte vanskeligere
at implementere indsatser. Det skyldes, at antallet af
beslutningsled har stor betydning for, hvor hurtigt og effektivt
indsatser kan sættes i værk og løbende tilpasses. Den
organisation/enhed, som medarbejderne arbejder i, skal være i
stand til at understøtte medarbejdere, fx ved at tilføre ny viden og
efter et endt kompetenceudviklingsforløb, at de nye rutiner bliver
indarbejdet i hverdagen. Man kan tale om organisationens sociale
kapital, som handler om tillid, tryghed og en stærk
fællesskabsfølelse i organisationen.
FOKUS
Det kan være afgørende for implementeringen, at der er fokus på
indsatsen politisk, blandt borgere og i lokale medier. Mange
kommuner har udarbejdet sundhedspolitikker eller strategier for at
sikre politisk fokus og opfølgning. Sundhedspolitikker, der går på
tværs af kommunens forvaltningsområder og inddrager lokale
samarbejdspartnere, kan medvirke til at skabe opmærksomhed på
indsatsen og fremme fælles initiativer til gavn for borgernes
sundhed og trivsel.
For at tænke sundhedsfremme ind i forvaltningsområdernes drift, vil
der være behov for at identificere fælles mål og muligheder for
samarbejde. Ofte kan lovgivninger og forvaltningsområdernes
politik- og satsningsområder være et godt udgangspunkt for dette.
Sommetider kan mediemæssig omtale, borgermøder og tilsvarende
bevågenhed styrke fokus på området.
RESSOURCER
Det er nødvendigt at de økonomiske rammer er
tilstrækkelige til at understøtte ambitionerne. Der skal
sikres en relevant faglig bemanding, økonomi, fysiske
rammer og teknologi, der kan understøtte arbejdet. Det
er nødvendig at sikre udviklingskraft til opgaven. Ofte har
mindre kommuner færre personaleressourcer til
rådighed og må trække på ressourcer fra andre
forvaltningsområder. I alle forebyggelsespakkerne
nævnes samarbejdspartnere, der kan hjælpe
kommunerne med implementeringen af de anbefalede
indsatser.