Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Opholdsstedets navn Dato Journalnummer Udarbejdet af Dato for Tilsynsbesøg Mødested Mødedeltagere Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre Fra Centret deltog Konsulent Andre Vangagergård 30-03-2012 16.03.26-K09-74-07 Kirsten Susanne Nørgaard 12-03-2012 Vangagergård, Korkendrupvej 36, 5540 Ullerslev Malene Martens og Ulrik Wehner Kirsten Nørgaard Sammenfattende vurdering: Det er Centerets vurdering, at opholdsstedet Vangagergård og botilbuddet Markhuset er velfungerende og danner rammer for en målrettet indsats indeholdende betydeligt kendskab til og erfaring med målgruppen. Der er ikke ændringer i Vangagergårds beboere. Der er indskrevet et nyt barn, som tilhører målgruppen. Således er alle børne/ ungegruppen på opholdsstedet og botilbuddet i overensstemmelse med godkendte målgruppe. Vangagergård yder en faglig professionel pædagogisk indsats byggende på et indgående kendskab til målgruppen og en faglig viden. Der vægtes højt at give børnene ro og tryghed, og der er en høj grad af voksenstyring og omsorg for den enkelte. Den pædagogiske indsats og deres aktiviteter matcher målgruppen og lever således op til det godkendte pædagogiske koncept såvel på Vangagergård som i Markhuset. Det er Centerets vurdering, at personalet på opholdsstedet er i besiddelse af de faglige kvalifikationer og personlige kompetencer, som matcher målgruppens behov. Der ydes ekstern supervision og faglig undervisning som en opkvalificering af det faglige niveau. Der er fokus på målgruppens behov og særlige behandlingsmæssige udfordringer for således at sikre, at børnene/ de unge får den optimale behandling og tilstrækkelige indsats. Det er Centerets vurdering, at Vangagergård lever op til Barnets Reforms ligestillede formål og kvalitetsmål: Kontinuitet og et trygt omsorgsmiljø Personlig udfoldelse Skolegang Sundhed Forberedelse til voksenlivet. 1. Prioritering af dagsorden og aftale om fokusemne: Overordnet ifg. udsendte standard dagsorden for det anmeldte tilsyn 2. Opfølgning fra sidste tilsynsbesøg Der er indskrevet 7 børn/unge på Vangagergård, og der bliver yderligere en ledig plads efter den 1. april 2012 Der er indskrevet 3 voksne i Markhuset. Der er således ledige pladser i begge afdelinger. Der drøftes div. muligheder for PR indsats bl.a. annonceringer på rette sted. Dernæst muligheden for at invitere sagsbehandlere evt. nuværende samarbejdspartere og deres kollegaer til oplysningsmøde på Vangagergård eller rette henvendelse til kommunerne ved forespørgsel om at deltage kortvarigt på et gruppemøde. I forhold til voksenområdet kan det rettes henvendelse til dels kommunerne, uu-vejlederne og specialskolerne / værkstederne. Omkring det uanmeldte tilsyn i efteråret 2011 meddeler souschefen, at de oplevede dette positivt. Der var ikke tale om et indgribende og forstyrrende element i børnenes hverdag, men et besøg af en gæst med interesse for børnenes aktiviteter og hverdag. Vurdering/konklusion: Det er Centeret bekendt, at det er nyt for Vangagergård at skulle lave PR for deres tilbud. Der har hidtil været tale om længerevarende anbringelser, hvorfor der ikke har været ledige pladser i mange år. Leder og souschef er parate til at påbegynde denne del af arbejdet for at sikre Vangagergårds fremtidige drift. 3. Fokusemne: Økonomi Vurdering/konklusion: Se under dette punkt 4. Forhold vedrørende beboerne: Der er indskrevet en ny beboer, der har skullet have tid til at blive en del af børnegruppen. Pædagogisk har primærpædagogen ydet en massiv indsat, som synes at være vellykket. Barnet går på den nærliggende specialskole, som opholdsstedet har et godt samarbejde med. Der er tale om et barn, som er tidligt skadet, omsorgssvigtet og har været udsat for psykisk og fysisk vold. Der er kontakt til biologiske fader, som har overvåget samvær med barnet. En ung beboer flytter pr. 1. april i anden egnet bolig med støtte i Odense. Der er 6 måneder med fuld indskrivning på Vangagergård således, at der er personale som følger den unge mand med besøg i den nye bolig, div. opfølgning og weekend/ferier på Vangagergård. En anden af de ældste beboere, der fylder 18 år til efteråret skal i gang med en form for anlægsgartneruddannelse. Vangagergård ønsker for den unge mand, at han kan forblive i deres regi, idet det bliver en stor udfordring at skulle begå sig de nye omgivelser på Gartnerskolen. Typisk er alle børn/ unge på Vangagergård i weekenderne. Der kan være tale om korte besøg af forældre, og der er tilfælde med aftale om overvåget samvær. Vangagergård holder konfirmation for et barn i foråret 2012. På Markhuset trives de unge godt. De er ved at finde ud af at bo i mere selvstændige rammer, der er tale om tilvænning til de flere ansvarsopgaver og mindre opmærksomhed. Vurdering/konklusion: Der er ikke ændringer i Vangagergårds beboere. Der er indskrevet et nyt barn, som tilhører målgruppen. Således er alle børne/ ungegruppen på opholdsstedet og botilbuddet i overensstemmelse med godkendte målgruppe. 5. Pædagogik og aktiviteter Vangagergård har været på skiferie med alle beboere og tilstrækkeligt personale. Det er en stor oplevelse for børn/ unge, men det er også anstrengende for flere af børnene at være i uvante omgivelser. Reaktionerne på de psykiske overbelastningerne kommer typisk først, når de er tilbage i de vante omgivelser igen. Leder og personale er opmærksom på dette og sikrer ro, struktur og styring i hverdagen igen. Der drøftes magtanvendelser på opholdssteder, som er et aktuelt emne i medierne. Lederen oplyser, at der ikke er magtanvendelser på Vangagergård. Hun begrunder dette i bl.a. opholdsstedets kultur hvori den positive og anerkendende pædagogik indgår, og hvor der er vægt på de voksnes ansvar og håndtering af konfliktområder. Opholdsstedets pædagogik og tilgang ligger så fjernt fra anvendelse af magt, idet de pædagogisk er særlig opmærksom på at bruge hele deres kropssprog og stemmeføring til at markere i en tilspidset situation. Endvidere er medarbejdernes kendskab til børnene/ og de unge så indgående, at de kan spotte dem bl.a .hvis en konflikt er ved at optrappe. I Markhuset er hverdagen præget af beskæftigelse udenfor huset, eftermiddagsaktiviteter og samværet i bofællesskabet. De er godt i gang med at skabe traditioner og daglig rutine for deres sted, og de er begyndt at invitere til middag f.eks den tidligere ledere m .familie og andre velkendte voksne. Af sommeraktiviteter planlægger Vangagergård at tage til Frankrig med de ældste af beboerne. Opholdsstedet har en tidligere medarbejder, der bor i Frankrig som de vil besøge, hvilket de unge glæder sig til. For de mindste af beboerne vil der blive arrangeret sommerhusferie og besøg i Zoo, en tur til København. Vurdering og Konklusion: Det er Centerets vurdering, at Vangagergård yder en faglig professionel pædagogisk indsats byggende på et indgående kendskab til målgruppen og en faglig viden. Der vægtes højt at give børnene ro og tryghed, og der er en høj grad af voksenstyring og omsorg for den enkelte. Den pædagogiske indsats og deres aktiviteter matcher målgruppen og lever således op til det godkendte pædagogiske koncept såvel på Vangagergård som i Markhuset. 6. Medarbejdere og kompetencer: Om personalet oplyses, at en medarbejder har sagt op og er flyttet til Frankrig. Vangagergårds ældste beboere kan besøge denne medarbejder i sommerferien. Der er ikke ansat en ny medarbejder grundet den ledige døgnplads og udsigt til 2 ledige pladser. Der er som yderligere besparelse lavet aftaler med personalet om midlertidig reduktion i arbejdstiden. Det er et fleksibelt personale, der gerne vil beholde deres ansættelse. Lederen har netop haft afholdt MUS samtaler, hvor der har været fokus på de såvel faglige som personlige kompetencer. Lederen beskriver samtalerne som konstruktive og brugbare i forhold til fordeling af personaleressourcerne. Opholdsstedet har netop ansat en pedel i flexjob med 25 timer ugentligt. Personalet modtager supervision af ekstern supervisor såvel i grupper som enkeltvis. Til gruppesupervisionen er der altid emner til drøftelse, som personalet ønsker gennemgået. Gruppeseancerne er 1 gang pr. måned og praktiseres ud fra modellen med reflekterende team. Dernæst afholdes der Kulturdag på Vangagergård, hvor der er fokus på opholdsstedets historie og værdigrundlag. Dette dels som oplysning til nye ansatte/vikarer og til god repetition til alle medarbejdere. Der har i vinter været afholdt den årlige personaledag med socialt indhold – hvilket havde været en fornøjelse. Vurdering og konklusion: Det er Centerets vurdering, at personalet på opholdsstedet er i besiddelse af de faglige kvalifikationer og personlige kompetencer, som matcher målgruppens behov. Der ydes ekstern supervision og faglig undervisning som en opkvalificering af det faglige niveau. Der er fokus på målgruppens behov og særlige behandlingsmæssige udfordringer, for således at sikre, at børnene/ de unge får den optimale behandling og tilstrækkelige indsats. 7. Organisation og ledelse: Vangagergårds bestyrelsesformand har valgt at gå af i forbindelse med pensionering. Et af medlemmerne er blevet valgt som formand; Bodil Odgaard tidl. ledende skolepsykolog i Kerteminde kommune. Leder og souschef ser frem til et positivt samarbejder og takker for en rigtig god tid med den afgående formand. Der er valgt et nyt medlem af bestyrelsen, og det er Elsebeth Hansen, som er lærer på Heldagsskolen i Nyborg. Ledelsen oplever, at det nye medlem vil bidrage til den gode sparring og engagementet i bestyrelsesarbejdet. Der er pt. en socialrådgiverstuderende i 5 måneders praktik. Souschefen er uddannet socialrådgiver og oplyser, at det er meget lærerigt og spændende at blive udfordret i sit arbejde med den studerendes nysgerrighed og mange spørgsmål. Vurdering og konklusion: Centeret er orienteret om udskiftningerne i bestyrelsen. Centeret er bekendt med, at der eksisterer et godt og konstruktivt samarbejde imellem ledelsen på opholdsstedet og bestyrelsen. 8. Fysiske Rammer: Der er pæn og velholdt overalt. Der er god plads til udfoldelse med leg, boldspil og meget mere udvendigt, og der er hyggeligt indrettet indvendigt. Børnene/ de unges værelser er i orden – de er indrettet hyggeligt og afspejler tydeligt deres alder, køn og interesser. Vurdering og konklusion: De fysiske rammer er velegnet til formålet 9. Økonomi: Lederen oplyser, at regnskabet for 2011 er ved at blive opgjort. Hun må konstatere, at året går ud med underskud. Dette skyldtes flere faktorer, som hun vil regnskabsforklarer i en redegørelse til Centeret i forbindelse med indsendelse af årsregnskabet. Der har i 2011 været tale om ledige døgnpladser såvel på Vangagergård som på Markhuset. Den manglende belægning er forsøgt kompenseret i form af reduktion af personaletimer, men omlægningen sker over måneder. Dernæst er der blevet indført ferie med løn, og dels har der været anvendt ekstra personaletimer i forbindelse med modtagelse af et nyt barn og til skituren. Endvidere er det første år med etableringen af ungeafdelingen, og dette med manglende belægning af 2 pladser. I forbindelse med nybyggeriet blev der brugt af de hensatte midler. Der blev foruden etableret kreditforeningslån til finansiering af hele byggeriet, udenoms arealerne og inventar. Lederen overvejer at søge om forhøjelse af lånet med 300.000,- . Centeret er ikke afvisende overfor evt. lån, idet der er allerede er friværdi i Markhuset. Der skal dog overvejes den mulighed at afvente indeværende års regnskabsopgørelse. Vurdering og konklusion: Det er Centeret vurdering, at opholdsstedet har en god økonomi. Der er i forbindelse med udvidelsen med ungeafdelingen og nævnte øvrige faktorer oparbejdet et midlertidigt underskud. Centeret afventer behandling af årsregnskabet for 2011, og afæsker hermed ikke planer for reetablering af egnekapitalen på nuværende tidspunkt. 10. Samarbejdspartnere: Vangagergård samarbejder pt. med PPR kontor omkring skoleskift til et af opholdsstedets børn. Opholdsstedet ser det nødvendigt for barnets fortsatte udvikling, udfordringer og støtte, at der også skolemæssigt tilbydes den rette og tilstrækkelige indsats. Der er opbygget et solidt samarbejde med børnenes skole, hvor ledelsen eller kontaktpersonen deltager i skole/ hjemsamarbejdet. Der er et positivt samarbejde med forældrene og de anbringende kommuner. Der afholdes statusmøder, hvor forældrene er inviteret med. Vurdering og konklusion: Det er centerets vurdering, at opholdsstedet samarbejder med alle relevante partere, der har betydning for barnets trivsel. 11. Tilbudsportalen: Indberettet og i orden Vurdering og konklusion: 12. Aftalte opfølgninger: Ingen konkrete aftaler. 13. Næste tilsynsbesøg: Det uanmeldte tilsyn i efteråret 2012 Stedets kommentarer til tilsynsrapport jf. dagsordenpunkt: 14. Til tilsynsrapporten er knyttet følgende bilag: a. Oversigt unge b. Oversigt personale
© Copyright 2024