Afsluttende projekt MMD 2015
Uddannelse: Multimediedesigner, UCN, Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg SV Projekt: Afsluttende projekt MMD 2015 Semester: 4. Semester 2015 Klasse: mmda0913 Vejleder: Gergely ’Gery’ Barsy Deltagere: Thomas Lindrup Jensen & Alexander Nøhr Jørgensen Termin: Sommer 2015 UserId: Thomas Lindrup Jensen: 1026579 & Alexander Nøhr Jørgensen: 1026567 Hjemmeside: www.tj-media.com Facebook: www.facebook.com/brunderdyrehosptial Antal sider: Ekskl. Bilag 56 Inkl. Bilag 63 Anslag: 122 504 Normalsider: 51 Dato og underskrift 02-06-2015 kl. 10:00 Alexander Nøhr Jørgensen Dato og underskrift 02-06-2015 kl. 10:00 Thomas Lindrup Jensen Side 1 af 63 Indhold Indledning .......................................................................................................................................................... 5 Udviklingsmodellen HOME ................................................................................................................................ 5 Metode .............................................................................................................................................................. 8 Anvendt teori..................................................................................................................................................... 9 Empiri indsamling ...................................................................................................................................... 9 SWOT ......................................................................................................................................................... 9 PEST ........................................................................................................................................................... 9 Persona ...................................................................................................................................................... 9 Minerva modellen ................................................................................................................................... 10 Gallups Kompas ....................................................................................................................................... 10 Ganttdiagram........................................................................................................................................... 10 Det retoriske kompas .............................................................................................................................. 10 Laswells kommunikationsmodel ............................................................................................................. 10 IMK modellen .......................................................................................................................................... 10 Usability ................................................................................................................................................... 10 AIDA modellen ......................................................................................................................................... 10 Gestaltlovene........................................................................................................................................... 11 Interview.......................................................................................................................................................... 11 1. Kundemøde ............................................................................................................................................. 11 Problembeskrivelse ......................................................................................................................................... 11 Problemformulering ........................................................................................................................................ 12 Spørgeskema ................................................................................................................................................... 12 Brugertest ........................................................................................................................................................ 12 AIDA modellen – Gammel hjemmeside .......................................................................................................... 14 Usability – Gammel hjemmeside ..................................................................................................................... 15 Ganttdiagram............................................................................................................................................... 18 Virksomhedsanalyse ........................................................................................................................................ 19 SWOT – Analyse ........................................................................................................................................... 19 Styrker (Strengths) ................................................................................................................................... 19 Svagheder (Weaknesses) ......................................................................................................................... 20 Muligheder (Opportunities) .................................................................................................................... 20 Trusler (Threaths) .................................................................................................................................... 21 Side 2 af 63 PEST - Analyse.............................................................................................................................................. 21 Politiske faktorer ..................................................................................................................................... 21 Økonomiske faktorer ............................................................................................................................... 22 Sociokulturelle faktorer ........................................................................................................................... 22 Teknologiske faktorer .............................................................................................................................. 22 Markedsføring ................................................................................................................................................. 23 SEO............................................................................................................................................................... 23 Sociale medier ............................................................................................................................................. 24 Målgruppeanalyse ........................................................................................................................................... 27 Minerva modellen ....................................................................................................................................... 27 Gallups Kompas ........................................................................................................................................... 28 Persona ........................................................................................................................................................ 28 Personascenarier ..................................................................................................................................... 29 Kommunikation ............................................................................................................................................... 31 IMK Modellen - budskabsanalyse ................................................................................................................ 31 Laswells kommunikationsmodel ................................................................................................................. 34 Det retoriske kompas .................................................................................................................................. 35 Kvalitativ empiri – Fokusgruppe interview ...................................................................................................... 36 Interview.......................................................................................................................................................... 38 2. Kundemøde ............................................................................................................................................. 38 Opsummering af Undersøgelse ....................................................................................................................... 38 Idégenerering .................................................................................................................................................. 39 Vurder en idé ............................................................................................................................................... 39 Copyright ......................................................................................................................................................... 40 Semiotik ........................................................................................................................................................... 40 Farveteori .................................................................................................................................................... 41 Typografi: ..................................................................................................................................................... 41 Logo ............................................................................................................................................................. 41 Visitkort ....................................................................................................................................................... 43 Designmanual .................................................................................................................................................. 43 Hjemmesiden................................................................................................................................................... 43 Kravspecifikation ......................................................................................................................................... 43 Call to Action ................................................................................................................................................... 44 Side 3 af 63 Wireframe ................................................................................................................................................... 45 Wordpress ....................................................................................................................................................... 49 Video ................................................................................................................................................................ 50 Ny hjemmeside ................................................................................................................................................ 51 Gestaltloven på siden .................................................................................................................................. 52 Billeder......................................................................................................................................................... 52 Typografi ...................................................................................................................................................... 52 Sitemap ........................................................................................................................................................ 52 AIDA modellen – Ny hjemmeside .................................................................................................................... 53 Usability – Ny hjemmeside .............................................................................................................................. 53 Konklusion af ny usability test: ................................................................................................................ 54 Interview.......................................................................................................................................................... 54 Afsluttende kundemøde .............................................................................................................................. 54 Konklusion ....................................................................................................................................................... 55 Perspektivering/Videreudvikling ..................................................................................................................... 55 Ansvarsliste ...................................................................................................................................................... 57 Foranalyse.................................................................................................................................................... 57 Undersøgelse ............................................................................................................................................... 57 Design .......................................................................................................................................................... 58 Realisering ................................................................................................................................................... 58 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 59 Bøger ........................................................................................................................................................... 59 Hjemmesider ............................................................................................................................................... 59 Bilag ................................................................................................................................................................. 62 Bilag 1 ...................................................................................................................................................... 62 Bilag 2 ...................................................................................................................................................... 63 Side 4 af 63 Foranalyse Indledning I den afsluttende eksamen på multimediedesign AK, skal der laves en tværfaglig opgave, som består i at finde en ekstern samarbejdspartner, hvor der så skal løses en opgave udefra en problemformulering, som består i nogle elementer fra virksomhedens problemstillinger. Dette projekt skal være et bevis på alt, hvad gruppen har lært under multimediedesigner uddannelsen hos UCN Aalborg, hvor den skal dække de forskellige fagområder uddannelsen dækker. Gruppen vil gennemgå virksomheden strategisk vha. analysearbejde, modeller og teorier. Med henblik på analysearbejdet, bliver målgruppen defineret, så der lettere kan skabes en målgruppeafrettet identitet i form af hjemmeside. Meget af arbejdet kommer til at tage udgangspunkt i det indsamlede empiri, som gruppen har samlet sammen udfra metoder, som er blevet gennemgået under uddannelsen. Rapporten kommer bl.a. også til at bestå i en designproces, hvor der vil blive gennemgået de forskellige tanker bag de forskellige mockups og wireframes. Gennem hele udarbejdelsen af produkterne, vil der blive lagt vægt på brugervenlighed, funktionalitet, målgruppens behov og design. Gruppens hjemmeside, vil blive løst via Wordpress. Brunder Dyrehospital, er et dyrehospital i hjertet af Vendsyssel. Lokaliseret i Brønderslev, tager de sig af alle slags dyre relateret opgaver i og omkring byen. Disse opgaver varierer da dyr, ligesom mennesker, er forskellige. Ligeledes svinger opgaverne også mellem alt fra små kæledyr som hunde, katte, kaniner og marsvin, til større opgaver, som kvæg og svinebesætninger. Dyrehospitalet blev stiftet af Niels Larsen for mere end 25 år siden og har den dag i dag stadig mange opgaver, som løses af de fem ansatte udover Niels. Med deres mange år på bagen og mange glade kunder gennem tiden, er Brunder Dyrehospital et sted hvor man kan være sikker på ens dyr er i gode og trygge hænder. Udviklingsmodellen HOME HOME metoden er en udviklingsmodel, som man anvender i forbindelse med opbygning af et projekt. Denne metode er en agil udviklingsmetode, det vil sige, at metoden modsat vandfaldsmodellen, er fleksibel, og man kan altså vende tilbage til tidligere faser. Modellen er altså helhedsorienteret, så man ser problemet fra en procesrettet og produktrettet vinkel. HOME metoden er god at anvende til multimedieløsninger som fx hjemmesider. Metoden er åben, og kan tilpasses og justeres under processen. HOME metoden indeholder disse 4 nedenstående trin, som hver især består af en proces og produktfase. Side 5 af 63 Foranalyse Den første fase i HOME metoden er foranalysen. Det er her man indsamler information og researcher sin klient og dens omverden. Det sker i forbindelse med kundemøder, empiri indsamling og foranalyser. Der skabes altså et forhåndsindtryk af brugeren/kunden. Gruppen har i denne fase haft kundemøder med Brunder Dyrehospital, som gav et overblik over virksomheden. Ydermere blev der skab indsigt og baggrundsviden om Brunder Dyrehospital. Der blev også skabt et spørgeskema (bilag 1), som skulle give gruppen en introduktion til Brunder Dyrehospitals målgruppe, og deres behov i form af et dyrehospital. Undersøgelse Næste trin I HOME metoden er undersøgelsestrinnet. I dette trin planlægges projektet og der bliver idégenereret og analyseret. Alt hvad der foregår i undersøgelsestrinnet er med henblik på at danne fundament for design og realisering. På den måde sikre man den optimale løsning, og ender op med det bedst mulige produkt, da man på baggrund af analyser har skabt større indblik i alt der berører virksomheden. Gruppen har i denne fase undersøgt flere faktorer, der påvirker Brunder Dyrehospital. Det har været i form af virksomhed, målgruppe og kommunikationsanalyser. Gruppen lavede en SWOT og PEST analyse, for at få større indblik i Brunder Dyrehospital, så der kunne tages hensyn til, hvilke faktorer der påvirker virksomheden. Dernæst blev målgruppeanalysen udarbejdet, som bestod i personaer og segmentering i form af minerva. Der blev udviklet personaer, som blev sat i situation og scenarier, så gruppen kunne skabe større indblik i målgruppen og deres behov i form af en hjemmeside. Med et større kendskab til målgruppen, kunne gruppen også tage hensyn til brugerens navigation på hjemmesiden, og på den måde skabe en mere brugervenlig og målgruppeafrettet hjemmeside. Ydermere hjalp målgruppeanalysearbejdet også til, at forstå hvilket informationer målgruppen skulle bruge på en hjemmeside. Efter målgruppeanalysen blev der arbejdet på kommunikationsanalyser, som bestod i Laswells kommunikationsmodel og IMK modellen. Laswells kommunikationsmodel vil hjælpe gruppen til at vise, hvordan der er blevet tænkt på at ramme den definerede målgruppe. Der bliver vist, hvilket medie gruppen vil kommunikere til målgruppen med. Laswells kommunikationsmodel er blevet anvendt, for at vise hvor og Side 6 af 63 hvornår det er relevant at bruge de forskellige medier der er. Gruppen har undersøgt på flere faktorer der påvirker Brunder Dyrehospital. Fællesnævneren for alt analysearbejdet er, at det har været med henblik på at give målgruppen den hjemmeside de har brug for, og med henblik på at ramme nye segmenter, for at øge salget, som er en hver virksomheds vision. Design Det tredje trin i HOME metoden er, design. I designfasen sker alt det visuelle og interaktive. Det er altså i dette trin, man med henblik på sit analysearbejde og nye kendskab til virksomheden og deres kunder, bestemmer hvad de pågældende ting på hjemmesiden skal gøre, og hvordan de skal se ud. Man fører alle trinene i undersøgelsesfasen til dørs, og skaber medier på baggrund af arbejdet. Efter undersøgelsesfasen vil gruppen starte med at lave idégenenering i forhold til hjemmesiden og dens opsætning. Gruppen vil i denne fase kreere multimedieløsningen og beskrive designprocessen og der vil bl.a. blive skabt mockups. Ydermere vil der blive skabt en designmanual, og der vil blive forklaret om farver og typografi. Gruppen vil også i designfasen skabe et logo og call to action til Brunder Dyrehospital. Gruppen vil komme ind på brugen af Wordpress og opbygningen af hjemmesiden. Der vil blive forklaret, hvorfor der er blevet gjort som der er. Gestaltlovene spiller også ind i denne fase, og der vil under opbygningen af hjemmesiden blive taget hensyn til disse love, da de er med til at sikre den gode oplevelse af hjemmesidebrug for brugeren. Realisering Det sidste trin i HOME modellen er realisering. I denne fase samles alt information sammen i den endelige multimedieløsning, der skal opfylde kundens krav. Der bliver finjusteret på den endelige løsning, og det er også her mediet får liv. Det er i denne fase, at der bliver forklaret, hvad gruppen har fået ud af analyserne og metoderne, og hvordan gruppen er kommet frem til den endelige løsning. Gruppen vil i denne fase teste brugerne, som skal hjælpe til at evaluere på produktet. Afslutningsvis vil der være en konklusion og en perspektivering, som skal forklare, hvad der kunne gøres i fremtiden, for at skabe endnu mere vækst til virksomheden. Gruppen har valgt at benytte HOME metoden, da det er en god metode indenfor udvikling og planlægning af multimedieløsninger, der skaber et flow mellem alle de pågældende punkter, som gruppen har valgt at inddrage. Metoden imødekommer gruppens præferencer i forhold til fremgangsmåden, når der skal skabes en multimedieløsning, og skrive en dertilhørende rapport. Gruppen har anvendt metoden, da den skaber klare linjer over, hvem laver hvad, og til hvornår. Side 7 af 63 Metode Gruppen startede efter eksamen projektet var blevet opgivet, med at søge efter en klient, som gruppen synes kunne være spændende at arbejde med. Brunder Dyrehospital blev kontaktet, og var begejstret for tilbuddet om hjælp. Der blev aflagt et besøg hos Brunder Dyrehospital, for at finde ud af, hvad deres vision, med dette projekt var. Gruppen begyndte at research, og påbegyndte en indledning, der skulle ende ud i en problembeskrivelse og problemformulering. Til dette blev der udarbejdet interviews med en gruppe mennesker, som skulle teste Brunder Dyrehospitals gamle hjemmeside. På denne måde skabte gruppen et over essentielle punkter, som skulle være med i rapport såvel som produkter. Resultaterne blev fundet på baggrund af en AIDA og usability analyse. Gruppen stillede rapporten op ved hjælp af HOME metoden, som imødekom gruppens præferencer, når det kom til udvikling af rapport og produkter. Anden fase i projektet blev skudt i gang med undersøgelsesfasen. Et Ganttdiagram blev udarbejdet, så gruppen havde overblik og tid og deadlines. Dernæst kiggede gruppen på Brunder Dyrehospital som virksomhed. Der blev derfor udarbejdet to analyser, henholdsvis SWOT og PEST. På denne måde fik gruppen bedre overblik og Brunder Dyrehospitals interne og eksterne omverden. Dette analysearbejde ledte til, at gruppen nu kunne se på, hvordan Brunder Dyrehospital markedsførte sig. Her var det SEO og sociale medier gruppen koncentrerede sig om. Med den nyerhvervede viden om Brunder Dyrehospital, var gruppen klar til at analysere på målgruppen. Her blev der udarbejdet segmenteringsværktøjer, som Minerva modellen og gallups kompasset. Dernæst skabte gruppen fiktive personaer, som blev sat ind i situation og scenarier. Dette blev gjort med udgangspunkt i, at skabe forståelse og indsigt i den primære, såvel som sekundære målgruppe. For at se på, hvordan Brunder Dyrehospital kommunikerede til deres målgruppe, analyserede gruppen på Brunder Dyrehospitals kommunikation. Virksomheden blev sat i IMK modellen, så gruppen kunne skabe forståelse omkring, hvordan de kommunikerer, og hvordan man burde kommunikerer, til sit publikum. Ydermere blev Laswells kommunikationsmodel anvendt, så gruppen kunne forstå, hvilken effekt kommunikationen havde på målgruppen. Mediet der blev kommunikeret i, blev analyseret på i form af det retoriske kompas. For at komme længere ind under huden på målgruppen, så der kunne designes efter behov og krav, lavede gruppen et fokusgruppeinterview. Gennem kvalititativ empiri imødekom gruppen dette, som ledte til andet kundemøde med Brunder Dyrehospital. Til dette kundemøde fremlagde gruppen de midlertidige tanker og overvejelser. Efter Brunder Dyrehospitals godkendelse, kunne gruppen gå videre til næste fase. Designfasen blev indledt med en ídegenerering, som bestod i, vurder en idé metoden. Efter der var fastlagt, hvilke elementer, der skule fokuseres på, kunne gruppen begynde for alvor at designe. Inden det egentlige design begyndte, tog gruppen sig tid til at overveje farvepsykologier. Dernæst begyndte gruppen at designe logo, som skulle være et mere målgruppeafrettet produkt, som viste Brunder Dyrehospitals budskab. Det samme gjorde sig gældende for visitkortet, der blev skabt efter logo. Dernæst kiggede gruppen videre på hjemmesiden, som på baggrund af en kravspecifikation på udarbejdet. Gruppen skabte i designprocessen fire wireframes. Dette skulle hjælpe til at holde designet under udvikling af siden. Side 8 af 63 Gruppen ville gerne synliggøre Brunder Dyrehospital yderligere, og dette blev gjort på baggrund af en video og sociale medier. Sidste fase i processen er realiseringsfasen, hvor gruppen havde et mere eller mindre færdigt produkt. Gruppen tog i denne fase hensyn til gestaltlovene, som skulle gøre hjemmesiden mere brugervenlig for målgruppen. For at se, om gruppens produkter imødekom brugerens behov såvel som krav. Derfor blev der lavet nye tests, som igen foregik vha. AIDA og usability tests. Resultaterne viste gruppe, at der var store forbedringer, og de var begejstret for det nye design. Gruppen havde et afsluttende kundemøde med Brunder Dyrehospital, hvor produkterne og rapporten blev vist frem. Brunder Dyrehospital var ligesom testpersonerne, begejstret for de nye produkter. Anvendt teori Empiri indsamling Gruppen har anvendt kvantitativ såvel som kvalitativ empiri. Gruppen har lavet et spørgeskema (Bilag 1), som blev uddelt ved en hundetrænings klub i Brønderslev, såvel som på internettet. Den skulle skabe et overfladisk kendskab til målgruppen, så gruppen kunne begynde analyse arbejdet. Senere i processen brugte gruppen kvalitativ empiri i form af fokusgruppeinterviews og brugertests. På den måde kunne gruppen videreanalysere, og sætte sig i målgruppens sted, og på den måde designe efter behov – altså imødekomme målgruppens krav. SWOT Gruppen har analyseret på Brunder Dyrehospital via SWOT metoden, da den skaber overblik over klinikken gennem fire punkter - nemlig deres styrker, svagheder, muligheder og til sidst trusler. Analysen hjalp således så der kunne designes en ny hjemmeside, som er responsiv, målgruppeafrettet, brugervenlig og mere up to date, hvad angår designet. Gruppen kunne drage nytte af SWOT metoden, da det har været svært at gennemskue dyrehospitalet, da de prøver at henvende sig til alle dyr ejere rundt i/om Brønderslev, uden at være særlig bevidste om, hvor svært det er, da folk alle er forskellige. PEST Gruppen har anvendt PEST metoden, til at analysere på Brunder Dyrehospital, så vi kunne få en forståelse af, hvilken type virksomhed de er, og se på hvad der foregår i deres fjernmiljø. På den måde, kan vi skabe overblik over, hvilke faktorer der påvirker dem mest, så vi kunne tage højde for de ting der måtte spille ind, når vi skulle designe dem en ny hjemmeside med. PEST analysen er ydermere blevet brugt, for at se om markedet er stabilt, og om det evt. ville være muligt at ekspandere. Persona Gruppen har lavet flere personaer, så der blev skabt kendskab til Brunder Dyrehospitals kundekreds så gruppen kunne visualisere målgruppen. På den måde fik gruppen større indblik i deres målgruppe, og hvad deres behov var. Dernæst kunne der skabes en målgruppeafrettet identitet i form af hjemmeside. Side 9 af 63 Minerva modellen Gruppen har anvendt minerva modellen, så der kunne skabes overblik over, hvilket segment der oftest benytter sig af Brunder Dyrehospital. Gruppen kan via analysearbejdet indskærpe, hvad det er målgruppen efterspørger hos et dyrehospital, og på den måde designe efter behov. Gallups Kompas Gruppen har brugt denne model, for at få et dybere indblik i målgruppen. Desto mere viden der skabes over målgruppen, desto nemmere bliver det også at målgruppeafrette sit produkt til målgruppen, som skal sikre den optimale løsning. (Busch 2011: 205) Ganttdiagram Gruppen har valgt at lave et Ganttdiagram i forbindelse med den afsluttende eksamen, så der på bedst mulig måde, kunne skabes overblik og struktur over opgavestillingen. Ganttdiagrammet er med til at skabe indblik i, hvor langt man er i processen, og hvad der skal laves næst. Ganttdiagrammet skabes således, at det er tilpasset gruppens præferencer. Det retoriske kompas Gruppen har valgt at bruge det retoriske kompas, til at planlægge og afrette kommunikationen, så den på bedst mulig vis, kan henvende sig til målgruppen. Ved hjælp af det retoriske kompas, er det blevet skabt større indblik i målgruppen. På denne måde kan man skabe overblik over, hvilke ting der er nødvendige og gode at tage med, når man kommunikerer til sin målgruppe. (Busch 2011: 71) Laswells kommunikationsmodel Gruppen har anvendt metoden, som en klassisk struktur model, som inddrager mediter kontra dets omverden. Den gode kommunikation er en kommunikation, hvor afsenderen får modtageren til at handle, som afsenderen ønsker. Modellen besvarer følgende spørgsmål Hvem, siger hvad, gennem hvilken en kanal, til hvem og med hvilke en effekt. (Busch 2011: 81) IMK modellen Gruppen har brugt IMK modellen til at analysere på Brunder Dyrehospitals budskab. Ved at forstå budskabet, og hvorfor det er et vigtigt element hos Brunder Dyrehospital, har gruppen haft nemmere ved at formidle deres budskab i den endelige produktløsning. Usability Gruppen har valgt at lave usability tests på Brunder Dyrehospitals gamle hjemmeside såvel som den nye. Der er blevet valgt en mindre gruppe af mennesker, bestående af folk som har kendskab til Brunder Dyrehospital, og én som ikke har. Fælles for dem alle er, at de er kæledyrs ejere, som findes i Brunder Dyrehospitals målgruppe. Først blev der testet på den gamle hjemmeside, så der på den måde kunne tages hensyn til mangler, når der skulle skabes et nyt produkt. Efter det nye produkt blev skabt, blev der igen testet, for at se om produktet nu imødekom brugerens behov og krav. AIDA modellen Gruppen har brugt AIDA modellen til at analysere på de mangler, der måtte være på den nuværende hjemmeside. På den måde har gruppen kunne tage hensyn til disse mangler, når der blev skabt en ny optimeret hjemmeside. Side 10 af 63 Gestaltlovene Gruppen har anvendt gestaltlovene da hjemmesiden blev designet. På den måde kunne der forbedres på brugerens oplevelse af produktet. Gennem kvalitativ empiri, har gruppen fundet ud af, at det bl.a. var funktionalitet de savnede på en ny side til Brunder Dyrehospital. Derfor er der blevet taget højde for dette, da den nye side blev udarbejdet og designet. Netop derfor blev gestaltlovene anvendt, da de kunne sikre det sidste touch, der manglede på produktet. Interview 1. Kundemøde Det første kundemøde foregik hos Brunder Dyrehospital i Brønderslev, hvor vi talte med henholdsvis, indehaver og chefdyrlæge Niels Larsen, dyrlæge Karin Vestergaard og dyrlæge Gry Mikkelsen. Gruppen havde en hyggelig snak med Brunder Dyrehospital, hvor de fortalte lidt om dem selv, og en forklarede Brunder Dyrehospitals nuværende situation og visioner. Gruppen fik en rundvisning på stedet, og fik forklaret om de forskellige operationer og indgreb der blev lavet, og hvad de forskellige maskiner blev brugt til. Der blev især lagt vægt på, at gruppen mere eller mindre havde frie tøjler til projektet, men de havde et stort ønske om en responsiv SEO optimeret hjemmeside. En anden ting Brunder Dyrehospital vægtede højt, var ønsket om at komme på de sociale medier. Der blev også diskuteret om, hvorvidt en video ville være en god idé, som både skulle være tilgængelig på hjemmesiden og en kommende Facebook konti. Brunder Dyrehospital gav som nævnt gruppen frie tøjler, men hvad end der blev lavet, ville de gerne have deres budskab med i projektet, nemlig den gode kundekontakt og nærvær. Problembeskrivelse Brunder Dyrehospital er en dyreklinik lokaliseret i Brønderslev med mange erfaring. Brunder Dyrehospital har en hjemmeside som primært bliver brugt, til at informere kunder, nye såvel som gamle, hvilket pt. ikke lever op til kundernes forventninger. Hjemmesiden er ikke responsiv, hvilket har negativ indflydelse på deres SEO og den generelle oplevelse af hjemmesiden. Ydermere er hjemmesiden gammel, dermed også designet, hvilket kan skræmme kunder væk. Brunder Dyrehospitals budskab, som er den gode kundekontakt og nærvær, kommer pt. ikke til udtryk på deres nuværende hjemmeside, hvilket ellers er et vigtigt element i deres markedsføring, da det meste af deres nuværende markedsføring foregår mund til mund. I den moderne tid vi lever i, i dag hvor vi alle er på de sociale medier, er der flere og flere virksomheder, som bruger dem til at markedsføre sig og komme i kontakt med deres kunder. Brunder Dyrehospital misser en stor chance, ved ikke at være synlige på de sociale medier, hvor de ellers kunne række ud til deres kunder, med den gode kundekontakt og nærvær. Ligeledes bruger danskerne internettet mere og mere. Brunder Dyrehospitals booking foregår pt. telefonisk, hvilket har virket fint for dem, men man kan forbedres med et onlinebookingsystem, så alle folk har mulighed for at booke, både mere bekvemt og brugervenligt. Side 11 af 63 Problemformulering Hvordan skabes en ny målgruppeafrettet hjemmeside og video til Brunder Dyrehospital, som skal skabe mere trafik og flere kunder via. bl.a. SEO og sociale medier? Derudover skal hjemmesiden gøres brugervenlig for kunder såvel som Dyrehospitalet, hvilket skal gøre det let at manøvrere og vedligeholde, for folk med mindre tekniske færdigheder. Spørgeskema I anledningen af opstart af projektet, havde gruppen behov for at lære målgruppen endnu bedre at kende. Derfor blev der skabt et spørgeskema, som blev lagt på nettet i form af en survey og uddelt i en lokal hundetræningsklub i Brønderslev, Danmarks civile hundefører forening Brønderslev. (Bilag 1) Vi fik 13 svar tilbage, hvilket gav os en intro til målgruppen. Vi kunne på baggrund af den ny anskaffede information, begynde at grave dybere i målgruppen. Brugertest På baggrund af vores første kundemøde med Brunder Dyrehospital, blev der samlet tre mennesker fra Nordjylland sammen, som skulle hjælpe os til at forstå mangler, i form af funktionalitet og brugervenlighed, på deres gamle hjemmeside. Der vil løbende blive refereret til denne brugertest igennem rapporten. Martin på 26 år, er uddannet mekaniker og bor i en mindre forstadsby til Brønderslev. Martin er gift og har sammen med sin kone en lille hund ved navn Coco. Martin har intet kendskab til Brunder Dyrehospital. Hanne på 31 år, er uddannet laborant og bor i hjertet af Brønderslev. Hanne bor alene og har en langhåret dværggravhund. Hanne kender Brunder Dyrehospital og bruger det, når den langhårede gravhund Futte, skal vaccineres eller, hvis uheldet er ude. Jørgen på 35 år, er uddannet bankmand og bor i Øster Brønderslev. Jørgen bor med sammen med sin kone og 2 Schæfer hunde. Jørgen kender Brunder Dyrehospital, men bruger det ikke, da han fik anbefalet et andet dyrehospital, da han i sin tid blev hundeejer. Følgende spørgsmål blev stillet til de tre ovenstående personer, som alle tre falder i kategori i Brunder Dyrehospitals målgruppe. Hvad var hjemmesidens blikfang? Martin: ”Martins blikfang var logoet, som han synes lignede noget fra et apotek og ikke noget fra en dyreklinik. Martin synes generelt der manglede noget der kunne fange hans opmærksomhed, og synes forsiden var ret kedelig”. Hanne: ”Hannes blikfang på hjemmesiden var de tre billeder af dyr, som er placeret under det store billede af Bunder Dyrehospital. Hanne synes det var dejligt med nogle billeder af nogle dyr, som så godt tilpasse ud”. Jørgen: ”Jørgens blikfang var i første omgang billedet af Brunder Dyrehospitals bygningen, som er afbilledet på et billede midt på skærmen på forsiden. Dernæst ville Jørgen dog pointere at døgnvagtslogoet også tog meget opmærksomhed på forsiden”. Side 12 af 63 Hvordan opfatter du Brunder Dyrehospital efter at have kigget på hjemmesidens forside? Martin: ”Martin har kigget på flere dyrehospitals hjemmesider, og synes Brunder Dyrehospital virker som et sted med rene linjer. Han var dog ikke imponeret over hjemmesidens forside”. Hanne: ”Hanne opfattede på baggrund af hjemmesiden, Brunder Dyrehospital, som et dejligt sted, som er roligt og afdæmpet. Hanne lagde især vægt på farvesammensætningen, som hun mente skabte en dejlig ro, hvilket hun synes passer godt til branchen. Det er også den oplevelse Hanne har af Brunder Dyrehospital, som hun har oplevet, hver gang hun har besøgt dem”. Jørgen: ”Jørgen blev hurtigt associeret med en dyreklinik, og synes hjemmesiden såvel som Brunder Dyrehospital virker indbydende”. Har du lyst til at kigge videre på hjemmesiden? Martin: ”Martin kræver en del af en hjemmeside, specielt når det omhandler folk, som skal tage sig af hans kæledyr. Martin ville derfor på baggrund af forsiden ikke kigge videre på hjemmesiden, da han manglede nogle beviser for, at Brunder Dyrehospital har styr på det. ” Hanne: ”Hanne kender i forvejen godt til Brunder Dyrehospital, men bruger ikke normalt deres hjemmeside. Hanne synes dog efter at have kigget på siden, at den er vældig indbydende og kunne sagtens finde på at klikke rundt og kigge på aktuelle tilbud”. Jørgen: ”Jørgen synes hjemmesiden var fin, og kunne på baggrund af forsiden sagtens finde på at kigge videre for at se, hvad Brunder Dyrehospital har at tilbyde”. Er der noget, der kunne forbedres? Martin: ”Martin er ung og kigger på hjemmesider hver dag. Han ser derfor mange forskellige designs og layouts, og har på baggrund af dette fået større krav til hjemmesider. Martin mente derfor at Brunder Dyrehospital kunne trænge til at mere moderniseret design, som appellerede mere til den moderne bruger”. Hanne: ”Hanne bed hurtigt mærke i, at der ikke var en kategori til priser i menubaren. Hanne har ikke noget behov for en hjemmeside til Brunder Dyrehospital, da alt hendes kontakt foregår telefonisk eller ved fremmøde, men skulle hun bruge den i fremtiden, ville det være for at se priser, hvilket kunne være belejligt, hvis det var i menubaren, uden man skulle klikke på underpunkter”. Jørgen: ”Jørgen ville ligesom Hanne også gerne have en kategori i menubaren, som viste priser. Ydermere kunne Jørgen godt tænke sig, at slideren som er på de forskellige sider, viste billeder af den pågældende kategori, fx produktionsdyrskategorien viste billeder af produktionsdyr”. Hvad synes du generelt om hjemmesiden, og kunne du på baggrund af hjemmesiden finde på at tage kontakt til Brunder Dyrehospital? Martin: ”Martin kunne ikke finde på at tage kontakt til Brunder Dyrehospital. Martin følte slet ikke at siden var særlig personlig, hvilket var alfa omega for ham, når han skulle til dyrlæge med sin hund”. Side 13 af 63 Hanne: ”Hanne som allerede bruger Brunder Dyrehospital lod som om, hun intet kendskab til dem havde, og hendes svar var her, at hun klart kunne finde på at bruge Brunder Dyrehospital. Hun lagde vægt på, at siden var ren og indbydende”. Jørgen: ”Jørgen ville ikke på baggrund af hjemmesiden tage kontakt til Brunder Dyrehospital. Jørgen mente at hjemmesiden mindede om så mange andre dyrehospitaler, og kunne derfor ikke rigtigt gennemskue, hvorfor han skulle vælge dem frem for konkurrenterne”. På baggrund af de nye informationer om Brunder Dyrehospital, som kommer fra andre end Brunder Dyrehospital selv blev der skabt en AIDA analyse over Brunder Dyrehospitals gamle hjemmeside. På den måde blev det mere klart, hvordan man bl.a. i form af en ny hjemmeside kan hjælpe Brunder Dyrehospitals målgruppe. AIDA modellen – Gammel hjemmeside Attention: Hjemmesidens blikfang er billedet af dyrehospitalet, der er midt på skærmen. På undersiderne bliver det til en slider, som indeholder billeder af bl.a. dyr og selve dyrehospitalet. Et godt blikfang ville have været et godt call to action, som aktiverer brugeren til at gøre det, som Brunder Dyrehospital gerne vil have dem til. I Brunder Dyrehospitals tilfælde ville det være hensigtsmæssigt at skabe et call to action, som kan skabe Attention og som kan associeres med deres budskab. Billederne er i lav opløsning og er en del sløret. Et billede der ellers skulle skabe stemning, virker i stedet distraherende. Hjemmesiden virker ikke særlig personlig, hvilket strider imod Brunder Dyrehospitals budskab om den gode kundekontakt og nærvær. Det ligner til forveksling en hver anden hjemmeside, og Brunder Dyrehospital kan ikke selv tilrette tekst, billeder osv. på hjemmesiden, for at gøre den mere personlig. Interest: Danskere elsker sine kæledyr, som var det et familiemedlem. Derfor vil man også gerne sikre deres helbred. Når man vælger læge til sig selv, er det også ud fra kriterierne, om hvor kompetente og troværdige de er. Ligeledes med kæledyr, vælger man ud fra disse kriterier, så man føler sig tryg, selvom ens kæledyr skulle gå hen og blive syg. Det der holder brugeren interesseret på Brunder Dyrehospitals hjemmeside er altså billedet i venstre side af en kat, hvor der står, ”Vi passe godt på dit kæledyr”. Brugeren kan på måde klikke sig ind og læse lidt om Brunder Dyrehospital. Jørgen sagde dog at det virkede som en hver anden dyreklinik. Det virkede bare som tomme ord, og ikke særligt personligt. Det er derfor svært at stole på dem, før man har oplevet, om de lever op til deres positive ord om sig selv. Før Martin ville kigge videre, havde han et ønske om fx nogle kommentarer fra tidligere kunder, så han kunne se, om de holdte deres ord, om hvorvidt hans kæledyr blev passet godt på. Desire: Ifølge Martin er det ikke rigtigt noget Desire på Brunder Dyrehospitals hjemmeside. Der blev lagt vægt på ”tomme løfter”, da der ikke var noget til at bakke deres erklæringer op. Til trods for at side sådan set var brugervenlig nok, så kunne Martin ikke gennemskue deres budskab, og kunne godt finde på at afvige fra Brunder Dyrehospital til trods for konkurrenterne. Jørgen sagde også i brugertesten, at han ville kontakte/prøve Brunder Dyrehospital, skulle uheldet være ude, hvis deres hjemmeside havde mere fokus på deres behov – nemlig trygheden omkring deres kæledyr. Side 14 af 63 Action: Hanne kendte godt til Brunder Dyrehospital, og har brugt det i en del år. Hun kendte dog ikke til hjemmesiden, og hun forbliver kunde, efter hun har set og testet hjemmesiden. Martin og Jørgen syntes dog at hjemmesiden er meget lidt personlig, hvilket er grunden til at Jørgen foretrækker at kontakte en dyreklinik telefonisk, da han på den måde oplever den personlige kontakt. Martin ville på baggrund af hjemmesiden heller ikke tage kontakt til Brunder Dyrehospital, da han som regel skaffer sin information om virksomheder på mere moderniserede hjemmesider og via Facebook. Gennem fx Facebook føler han nemlig, at han får personlig kontakt, da man kan skrive til dem på deres tråde. Da Brunder Dyrehospital ikke bruger Facebook særlig flittigt, kan Martin ikke få den information han ønsker, og kan derfor ikke tage Action gennem en hjemmeside. (Brugertest af gammel hjemmeside) Diskussion – AIDA modellen Efter der var blevet analyseret på AIDA modellen, kunne der konkluderes, at hjemmesiden havde mangler i forhold til målgruppens behov og krav. Ifølge brugertesten og analysen, kan man se nærmere på, hvilke specifikke faktorer, som målgruppen ønsker ændret, og på den måde designe efter behov. Brunder Dyrehospitals budskab om den gode kundekontakt og nærvær skal føles så snart man besøger deres hjemmeside, så brugeren med det samme er klar over, at her er deres kæledyr i gode hænder. Det ville også være hensigtsmæssigt at lave et lækkert designet call to action, som kan associeres med Brunder Dyrehospitals budskab. På den måde kan de slå to fluer med et smæk, ved at aktivere brugeren til at gøre det, de gerne vil have dem til, samtidigt med at de får spredt budskabet. Usability – Gammel hjemmeside Der blev udarbejdet en usability test, for at kigge endnu nærmere på hvilke specifikke problemer brugeren måtte have, og der blev derfor formuleret disse spørgsmål/opgaver til de 3 nedenstående personer, som gruppen flere gange har samarbejdet med. Målet med usability testen var at gøre produktet så brugbart som muligt, og der blev derfor også lavet en usability test af det nye produkt. Martin Pedersen, 26 år: Den moderne bruger. Hanne Kristensen, 31 år: Foretrækker at finde information på Facebook. Jørgen Kjær, 35 år: Foretrækker telefonisk (personlig) kontakt. 1. Har brugeren nemt ved at navigere rundt på hjemmesiden? - Find prisen på konsultation af hunde. Martin: Martin fandt prislisterne ganske hurtigt, men synes det var en underlig måde, Brunder Dyrehospital havde valgt at stille det op på. Hanne: Hanne kunne i starten ikke finde priserne på konsultation af hunde. Hun kiggede rundt i menubaren og kunne ikke finde en kategori der hed priser. Først efter 2-3 minutters tid fandt Hanne priserne, som efter hendes mening var gemt lidt for meget væk. Jørgen: Efter Jørgen ikke kunne finde en priskategori i menuen, valgte han at bruge søgefeltet, hvilket han mente var en bøvlet måde at gøre det på, men da han ikke kunne finde priserne i menuen, følte han det var Side 15 af 63 den rigtige måde. Jørgen sagde at det var en træls måde at finde sine informationer på, at skulle til at indtaste en masse. - Find ud af hvordan man bestiller en tid hos Brunder Dyrehospital. Martin: Martin startede ud med at lede efter en underside, hvor han kunne booke tider online. Efter han ikke kunne finde denne information, fandt han i stedet kontaktinformationerne, som er den eneste måde du kan kontakte Brunder Dyrehospital på. Martin ville gerne have haft et online bookingsystem, så han kunne spare tid i hans travle hverdag. Hanne: Hanne hæftede sig ved døgnvagtslogoet, som hun mente var rigeligt kontaktinformation, til hvis hun skulle bestille en tid. Hun synes det var belejligt at denne information lå på forsiden, uden hun skulle scroll eller klikke en masse efter den. Jørgen: Jørgen klikkede med det samme på kontakt i menubaren. Jørgen kan godt lide den telefoniske kontakt, så han vidste godt, hvad han ledte efter. Han kunne godt lide kontaktformularen, men ville gerne have haft nogle billeder af personalet derinde, så han kunne se, hvem han evt. kom igennem til. 2. Er siden nem og overskuelig at finde rundt på generelt? Martin: Generelt lever hjemmesiden ikke op til Martins forventninger. Han synes den var funktionel og informerende, men slet ikke noget udover det sædvanlige, som han gerne vil have, specielt når det er folk han skal føle, at han stoler på, før han møder dem. Hanne: Hanne var fint tilfreds med hjemmesiden. Hun bruger generelt ikke dyrehospitalers hjemmesider, men hun kunne godt se at det var smart, specielt hvis hun skulle se priser. Derfor var hun lidt skuffet over, at man ikke havde en priskategori i menuen. Jørgen: Jørgen synes hjemmesiden mindede for meget om konkurrenternes, og vil generelt gerne have at folk skiller sig ud. Han kunne dog sagtens navigere rundt på den, og havde ingen funktionelle udfordringer. 3. Kan du nemt finde de informationer du har brug for? Martin: Martin er storforbruger af internettet, så han har set mange former for hjemmesider, og kunne også derfor nemt finde de informationer han evt. skulle bruge. Når det er sagt, lagde Martin dog vægt på, at alle de ting han fandt, var bøvlet at finde, og tog lidt for mange kliks, før han fandt dem. Hanne: Hanne brugte en del mere tid på at finde de pågældende informationer. Hanne blev dog hurtig træt af at blive ved med at klikke rundt på hjemmesiden. Hanne savnede billeder af faciliteter og lokalerne. Jørgen: Jørgen følte ikke helt at hjemmesiden henvendte sig ordentligt til målgruppen. Jørgen kunne godt efter en smule søgen, finde den information han havde brug for. Jørgen foretrækker dog stadig den personlige kontakt, medmindre den kunne formidles på en hjemmeside, så han kunne føle sig tryg ved at overlade sit dyr til Brunder Dyrehospital. Side 16 af 63 Disse spørgsmål skulle hjælpe os med at få et bedre indblik i: - Hvordan interagerer brugeren med produktet? - Kan brugerne finde ud af at navigere og interagere med produktet i almindelighed? - Henvender siden, med henblik på design, sig ordentligt til brugeren? Side 17 af 63 Undersøgelse Ganttdiagram Dette Ganttdiagram har gruppen anvendt, til at fordele arbejde og holde sig inde for bestemte deadlines. Side 18 af 63 Virksomhedsanalyse SWOT – Analyse STYRKER (STRENGTHS) Tager sig tid til kunder God kundekontakt - Nærvær Tryghed Erfaring Bred portefølje Kontakt uden for åbningstid Gode lokaler Efteruddannes SVAGHEDER (WEAKNESSES) Ikke til stede på sociale medier Booking på telefon eller fremmøde Ingen reklame Svære at finde SEO Priser svære at finde Målgruppe MULIGHEDER (OPPORTUNITIES) Sociale medier Bookingsystem Reklame og markedsføring Udvide Kampagner Sæsontilbud Priser Billeder af o Faciliteter o Operationer/indgreb Turister Sygdomme Dyreinternat TRUSLER (THREATS) Konkurrenter Udlandet Priser Inflation Mund til mund Styrker (Strengths) Brunder Dyrehospital er en veletableret virksomhed lokaliseret i Brønderslev. Brunder Dyrehospital sætter en ære i at tage sig god tid til kunderne. Tid er for dem et vigtigt element, da dyr ejere gerne vil være sikre på deres dyr er i bedste hænder, når det er sygt. Brunder Dyrehospital gør meget ud af den gode kundekontakt og nærvær, så kunderne føler sig trygge ved at overlade deres dyr til fremmede. Brunder Dyrehospital har et bredt sortiment af produkter i deres butik, og tilbyder ydermere en bred række af operationer, indgreb og vaccinationer. I butikken finder man alt fra loppekur, dyreshampoo og kvalitetsfoder. I de andre lokaler foregår operationer, scanninger, sundhedsundersøgelser, laserterapi, scanninger, tandbehandling og meget mere. Danskerne anser ofte deres kæledyr som en del af familien, derfor er det også alfa omega for mange af os, at vi kan få hjælp med vores dyr når som helst. Brunder Dyrehospital kan også kontaktes uden for åbningstid, og det er en af de ting der gør, at kunderne har høje tanker om dem. Brunder Dyrehospital har vagtsamarbejde med andre klinikker, så man er som kunde altid Side 19 af 63 sikret hjælp, skulle uheldet være ude. Dyrehospitalet er i et nyt byggeri, som indebærer det helt nye udstyr, som sikre dyrene den bedste behandling. De nye lokaler og gode faciliteter er også med til at give kunderne en bedre oplevelse af hele situationen. Brunder Dyrehospital består af 4 dyrlæger, 1 veterinærlæge og 1 kontorassistent. Alt personel er uddannet og bliver løbende efteruddannet, hvilket gør at de altid er ajour med de nyeste måder og metoder, som skal sikre dyrenes helbred. Svagheder (Weaknesses) Brunder Dyrehospital har til trods for, hvor godt de klarer sig, også nogle svagheder. I dagens Danmark er tæt på alle mennesker at finde på de sociale medier. Det er derfor en oplagt for virksomheder, også at have en profil på de sociale medier, som man kan række ud til potentielle kunder, såvel som at informere allerede eksisterende kunder. Brunder Dyrehospital har ikke udnyttet dette, og er slet ikke at finde på de sociale medier, hvilket vil sige, at de potentielt går glip af kunder. Virksomheder i dag, hvor man skal bestille tider, har mange gange bookingsystemer på deres hjemmesider. Fx frisører, læger og dyrehospitaler. Brunder Dyrehospital benytter sig pt. kun af booking via telefon og personligt fremmøde, hvilket er en skam, da mange mennesker foretrækker, at kunne klare tingene selv, uden at skulle i dialog med andre, da det både er tidsbesparende og mere brugervenligt. Brunder Dyrehospital lever på de kunder de i forvejen har, men har ikke gjort noget aktivt, for at engagere nye kunder, til at komme til dyrehospitalet. Brunder Dyrehospital bruger nemlig ingen reklame, hverken tv-spots, radio-spots, bus skure eller flyers. Brunder Dyrehospital ville ellers nemt kunne gøre opmærksom på dem selv ved hjælp af flyers, som de kunne sende rundt i evt. Brønderslev kommune. Brunder Dyrehospitals SEO er ikke særlig god, hvis man googler, Brønderslev dyreklinik/hospital, så kommer konkurrenten fra Jerslev frem før Brunder Dyrehospital. Det er uheldigt, da Jerslev ligger et godt stykke ude af Brønderslev. Folk klikker som regel altid først på det øverste link, der kommer frem efter en googlesøgning, og det er i dette tilfælde konkurrenten. Brunder Dyrehospitals priser, på deres nuværende hjemmeside, er kun at finde ved hjælp af flere kliks. Dette kan skræmme nogle nye kunder væk, da de gerne vil vide, hvad de forskellige ting koster, og finder man ikke prisen, skal man til at kontakte dem, hvilket er en besværlig måde, bare for at få oplyst en pris om en operation, som man ikke ved om man vil have lavet. Brunder Dyrehospitals målgruppe er meget bred, da den strækker over alle dyr ejere Nordjylland. Deres primære er nærområdet, altså Brønderslev kommune, men de tilbyder også hjælp til Aalborg omegn. Det besværliggører at markedsføre sig ordentligt, når hver eneste dyr ejer er forskellig. Man kunne med fordel bruge en primær målgruppe, som i stedet hed, kæledyrsejere og en sekundær som bestod i landbrug, hvor det hele var at finde i Brønderslev kommune. Den tertiære målgruppe kunne så være de længere ture, når en dyrlæge skulle ud af huset. Muligheder (Opportunities) Brunder Dyrehospital er som nævnt en veletableret virksomhed, som klarer sig fint, men der er altid mulighed for forbedringer – derfor er der blevet analyseret på deres muligheder. Mange af svaghederne kan vendes til muligheder, da det er områder, som Brunder Dyrehospital har mulighed for at forbedre sig. Brunder Dyrehospital er, som tidligere nævnt, ikke på de sociale medier, hvilket de med fordel kunne komme. Laves der fx en Facebook profil, kan de liste aktuelle tilbud, informere om ledige tider osv. Facebook er gratis, og næsten alle danskere benytter Facebook, derfor kan man nemt og gratis sprede sit budskab på dette medie. Brunder Dyrehospital har intet bookingsystem for kunderne, og det kan de vælge at implementere til deres hjemmeside, så kunderne for en bedre oplevelse af dyrehospitalet som helhed. Brunder Dyrehospital kan vælge at promovere sig selv gennem reklame, som fx sociale medier, flyers og tv/radio spots. På den måde kan de formidle deres budskab til segmenter, som måske ikke i forvejen havde Side 20 af 63 kendskab til dem. Brunder Dyrehospital kan vælge at fysisk udvide, gøre klinikken større, flere ansatte, så der vil være mulighed for større omsætning. Dette kræver dog, at der er behov for det. Brunder Dyrehospital kan også, i form af kampagner, prøve at markedsføre sig. Det kan være kampagner med eventuelle sæsontilbud, som fx flåtvaccinationer, når der er sæson for dem. Brunder Dyrehospital kan gøre deres priser lettere tilgængeligt, så kunderne ikke behøver lede længe efter dem, og måske endda opgive, og bare finde en anden dyreklinik. Brunder Dyrehospital har et kanon flotte og nye lokaler, med det nyeste toknologi og faciliteter. Dette ville man med fordel også kunne formidle på en evt. facebookside eller sin hjemmeside, så kunderne kan se, hvor godt stedet er. Brunder Dyrehospital kan også stjæle markedsandele fra konkurrenterne, hvis de fx promoverede sig på flere sprog, så turister også fik øjnene op for dem. Der er mange tyskere i Nordjylland om sommeren, som har deres hund med, og dem kunne man godt prøve at formidle budskabet til, og håbe de ville vælge dem, hvis deres kæledyr havde problemer. Det lyder hårdt at sige, men sygdomme kan også være en mulighed for Brunder Dyrehospital. Skulle der komme en ny sygdom til Danmark, så kunne Brunder Dyrehospital være hurtige til at hjælpe dyrene, og det ville skabe vækst for dem. Endnu en mulighed for Brunder Dyrehospital, ville være at indgå et samarbejde med nogle dyreinternater rundt i Nordjylland. Der har fx lige været den kendte sag med 90 hunde, som blev fundet låst inde i en lade (www.nyhederne.tv2.dk), hvor de var efterladt til egen skæbne. Flere dyreinteranter blev tildelt disse hunde, for at rede deres liv. Dette er en mulighed for Brunder Dyrehospital, om de ville hjælpe dyrene gratis, eller mod betaling. Mod betaling ville de tjene gode penge på det, og ville de vælge at gøre det for dyrenes skyld, ville de få en masse god omtale. Trusler (Threaths) Brunder dyrehospital kan blive ramt af flere ting, som kan påvirke virksomheden negativt. Det er eksterne faktorer, som virksomheden ikke kan styre. Brunder Dyrehospital har flere konkurrenter, som markedsfører sig anderledes, og med vidt forskelligt personel. Deres største konkurrenter er Jerslev Dyreklinik og Løkken Dyreklinik. Danskerne har i de seneste år krydset grænserne for at få lavet plastikkirurgi, tænder osv. Det næste skridt kan være, at folk begynder at tage til Tyskland, Polen eller tredje, for at få opereret deres dyr, hvis de kan få det billigere i udlandet frem for Danmark. Danskerne vil gøre næsten alt for deres dyr, men prisen kan desværre være den afgørende faktor mellem en operation eller aflivning. I Danmark har vi pt. stigende inflation, hvilket vil sige at efterspørgslen er større, og derfor kan man tillade sig at sætte priserne op på et pågældende produkt. Hvis der sker inflation på netop de produkter, som Brunder Dyrehospital sælger, eller deres operationer/indgreb, så vil prisen automatisk stige, hvilket kan resultere i kundetab. Brunder Dyrehospitals markedsføring foregår primært gennem mund til mund fra eksisterende kunder. Det vil sige, at hvis ikke Brunder Dyrehospital lever op til den høje standard, som de har sat, kan kunderne sprede dårlig omtale, hvilket vil påvirke dem negativt. Deres standard er nemlig den gode kundekontakt/nærvær, de vil møde kunderne i øjenhøjde, og sætte sig i kundernes sted, så de for den bedste mulige behandling af deres dyr. PEST - Analyse Politiske faktorer Brunder Dyrehospital er som alle andre danske virksomheder under den danske lovgivning. Brunder Dyrehospital er et aktieselskab, hvilket betyder, at det er en selvstændig enhed, som er ejet af aktionærerne. Det vil sige, at hvis den danske lovgivning ændres således, at danske aktieselskaber skal betale mere i skat eller moms, så vil det påvirke Brunder Dyrehospital. Ligeledes påvirker det Brunder Side 21 af 63 Dyrehospital, når de handler teknologi/varer hjem fra udlandet. Fx hvis Brunder Dyrehospital handler noget hjem fra USA. Der ville i dette tilfælde være flere faktorer, som spiller ind. Dollaren er eksploderet igennem de seneste måneder, hvor den er gået fra at være 5 kr. værd, til at være næsten 7 kr. værd. (www.politiken.dk/1) Derudover skal man også som danske virksomheder tage hensyn til Told og Skat, da der kommer ekstra gebyrer på de ting man køber udenlands. Hvis Brunder Dyrehospital ønskede at lancere eget brand, som de kunne sælge i butikken, det kunne være i form af foder, så skal de også være opmærksom på EU Patentdomstolen (www.politiken.dk/2), som for mindre end et år siden, gjorde det dyrere, da man nu skulle søge patent igennem dem. Copyright loven går sig specielt også gældende for Brunder Dyrehospital, som ønsker ny hjemmeside og social medie konti. De skal sørge for, at alt det materiale de bruger, er noget de har licens til, ellers kan det ende med en sagsøgning. Hundeloven i Danmark er bestemt også værd at tale om i forhold til de politiske faktorer, som spiller ind. Det kan fx være, hvis en hund i henhold til hundeloven, (www.politi.dk) skal bære mundkurv, så kan folk købe en hos Brunder Dyrehospital. Ligeledes hvis en hund ulovlig gøres i Danmark, kan man i enkelte tilfælde blive tvunget til at aflive sin hund, hvilket er barsk, men er en indtægt for Brunder Dyrehospital. Økonomiske faktorer Under de økonomiske faktorer er det væsentligt at tale om Danmarks BNP, inflation og valutakursen. Danskerne er, som tidligere nævnt, tilbøjelig til at ofre næsten hvad som helst, for at deres dyr/familiemedlems helbred (www.politiken.dk/3). Derfor ser man også i flere tilfælde, at danskere som har en hund til omkring 5000 kroner, der døjer med sygdom, bliver brugt mere end tredobbelt prisen på, for at blive helbredet. Det er i dette tilfælde, at man til en hvis grad, kan tale om den danske BNP. Går det godt for Danmark som land, er det nemlig ikke kun statskassen, som sidder på flere penge, det er også individerne. Det vil sige, at vi har flere penge til os selv, så kan vi også bruge flere penge på vores dyr og os selv. Det hænger også sammen med inflationen. Da Danmark er et land i vækst, bliver visse ting også dyre, fordi efterspørgslen er høj nok, til at man kan regulere i prisen. Derfor er det nødvendigt med flere penge pr. indbygger, så vi har råd til at følge med reguleringen i prisen. Sociokulturelle faktorer Danskerne er meget glade for kæledyr, og det er i en eksponerende stigning. (www.dst.dk) Vi elsker dyr, specielt hunde, og vi ser på dyrene som en del af familien. Det bliver anset for en slags tradition hos danske familier, at anskaffe sig et kæledyr. Populariteten for kæledyr vil højst sandsynligt stige i de næste mange år, hvilket er positivt for Brunder Dyrehospital, da det er potentielle kunder. Dyr generelt for også meget omtale for tiden. Den kendte dyre kort debat, kan være med til at sikre, at folk bliver ved med at købe kæledyr, da det jo er dyr, som får omtale. (www.dr.dk/1) Danskerne deler også flere ting på de sociale medier, hver gang der er en ny sygdom, som truer danskernes kæledyr. På den måde får Brunder Dyrehospital gratis reklame, uden at gøre noget for det. Teknologiske faktorer Der er flere teknologiske faktorer, som påvirker Brunder Dyrehospital. Brunder Dyrehospital, har som mange andre virksomheder ”glemt” hjemmesiden og de sociale medier, da det kan være tidskrævende og dyrt at have og vedligeholde. Brunder Dyrehospital kan med fordel være ajour med nutidens trends og designs for hjemmesider, så deres meget krævende segment, ikke strejfer videre til en evt. konkurrent, fordi deres hjemmeside ikke lever op til forventningerne. Forventningerne kan bl.a. bestå i, at siden skal være responsiv, den skal være lækkert designet, og så skal man ikke klikke rundt alt for mange gange, for at Side 22 af 63 finde den ønskede information. Hvis Brunder Dyrehospital får en responsiv hjemmeside, så får de også automatisk en bedre SEO. En anden faktor som spiller ind under de teknologiske faktorer er udstyret på klinikken. Udstyret skal være godt, så kunderne trygt tør overlade sine dyr, uden at skulle være bange for en faktor, som i princippet bør være i orden. Denne faktor påskynder Brunder Dyrehospital sig dog, som værende i toppen. Markedsføring I Dette kapitel vil gruppen gå hen over de forskellige tiltag der kan tages for at gøre dem mere synlig udadtil. Her vil gruppen både komme ind på de tiltag der kan tages med hensyn til Brunder Dyrehospitals egen hjemmeside. Ydermere tages der også hensyn til, hvordan Brunder Dyrehospital synliggøres på Google såvel som sociale medier. SEO SEO eller Search Engine Optimization som forkortelsen står for, er et udtryk der bruges om at optimere en hjemmeside til søgemaskiner som Google, Bing eller Yahoo. Det er primært Google man optimerer til, da det er den største og mest brugt søgemaskine. Det er derfor vigtigt at have styr på sin SEO, hvis man vil være konkurrencedygtig på nettet. Studier viser at 9 ud af 10 ikke kommer videre end første side, når de leder efter noget på Google (www.auctusmarketing.com). For at forstå hvordan man skal optimere en hjemmeside, må man derfor have en forståelse for hvordan Googles algoritme fungerer. Når Google derfor siger, at de med specielle tiltag har ændret deres algoritme, må man ligeledes tænkte det med, når man laver SEO. Det kan fx være at Google ændre deres algoritme, til at vægte hjemmesider der er optimeret til mobile enheder højere end hjemmesider der ikke er, så bliver man nødt til at tænke det med når man laver SEO. Nedenfor vil gruppen gå mere i dybden om, hvilke overvejelser der er blevet taget, i forhold til kundens SEO. Responsiv side I starten af 2015 annoncerede Google, at deres søgemaskine ville vægte hjemmesider, der var mobilvenlige højre end sider der ikke var.(www.googlewebmastercentral.dk) Derfor er det vigtigt at hjemmesider bliver responsiv, så de virker lige godt på alle devices. Da Google har valgt at vægte mobilvenlige hjemmesider på den måde, er det selvfølgeligt fordi flere mennesker bruger mobile devices til at søge med. Derfor betyder det også at man potentielt kan ramme sine kunder bedre hvis man har en side der er responsiv, da en del af dem med stor sandsynlighed, bruger deres mobiler eller tablets til at søge med. Sidetitler/Side Beskrivelse Et andet tiltag er, at lave en side titel og en beskrivelse. Som ses på billede kan sidens titel læses i fanen. Der er den samme titel som kan ses på Google når man søger på en side. Under titlen vil beskrivelsen stå som også kan ses på billedet. Dette er med til at give brugeren et bedre og Side 23 af 63 hurtigere overblik over, hvad hjemmesiden har at tilbyde, samtidig med at Google vægter hjemmesider med dette højre i deres søgemaskine. Titel tekst til alle fotos Dette tiltag kan virker lidt underligt. Hvorfor skal et billede have tekst, siger det ikke mere end 1000 ord i sig selv? Det er måske også rigtigt, men i tilfælde af at hjemmesidens billeder ikke bliver loadet ordentligt, vil titel teksten til billederne være med til, at give brugeren en forståelse for, hvad der skal være på siden. Linkbuilding Linkbuilding er en anderledes måde at lave SEO på i forhold til de ovennævnte. Fælles for alle er, at det er noget man skal have med i sine overvejelser, når man udarbejder siden. Linkbuilding handler om, at have sin hjemmeside linket på forskellige sider. Man kan samtidig selv linke til andre troværdige hjemmesider. Linkende er med til at give Google en idé om, hvor populær og troværdig ens hjemmeside er. Dette kan være en mere omfattende måde at lave SEO på, som kræver meget arbejde, da det kræver at man overbeviser andre virksomheder, såvel som kunder, om at linke til ens side. Her er der en række forskellige metoder man kan bruge. 1. Få sine kunder til at få lyst til at linke ens hjemmeside. Ligesom man ser biler køre rundt ude på gaderne med klistermærker, hvor navnet på et firma, som de er glade for, står på. Det kan også være når folk går med tøj, der har et firmas logo på. Links fra kunder er en af de bedre måder, at nå ud til andre kunder på og få spredt sin sides links. 2. At have indhold på sin hjemmeside der er troværdigt nok til at referere til. I forhold til Brunder Dyrehospital kan det være, at linke til en side der fortæller om, hvad flåter kan gøre ved ens hund. Ligeledes få dem til at linke tilbage, ved at have en god forklaring på, hvordan man hos dem kan hjælpe med at behandle mod flåter. 3. Have nyheder der er værd at følge. Hvis man igen kigger på dyrehospitalet, kan det være at de har fået en flyer op, der omhandler en der har mistet sin kat, som naturligvis gerne vil finde den. Så kan dyrehospitalet lave en nyhed på deres side, om den forsvundne kat, som folk kan linke vider på deres sociale medier. Da linkbuilding kan være en stor, men vigtig mundfuld, kan det være fristende at købe links. Dette er dog en meget dårlig idé, da mange søgemaskiner har indbygget systemer til at tracke betalte links. Dette vil resultere i en meget ringe score. (www.moz.com) Sociale medier Igennem de sidste få år har sociale medier vokset betydeligt, og med et stadig voksende publikum, har mange firmaer set fidusen i at komme på disse medier. Der er både en smart måde at nå ud til sine kunder, men også en måde at hjælpe med at skabe tryghed og troværdighed om sin virksomhed. På Facebook fx kan man med sine kunder, have en direkte korrespondance som alle kan følge. På den måde kan man afklare eventuelle misforståelser med hinanden, eller give svar på kundes spørgsmål. Dog kan det også gå den anden vej, som tydeligt blev set sidste år under den store kamp mellem Jensen's Bøfhus mod Jensen’s Fiskerestaurant. Her blev Jensen’s Bøfhus spammet med vrede kommentarer fra bruger på Facebook, der mente det var uretfærdigt, at de havde vundet den retssag. Den sag viste, hvor hurtigt det kan gå den Side 24 af 63 anden vej for et firma på de sociale medier, hvis brugernes vrede vender mod dem. Derfor er der flere overvejelser der skal tages i betragtning, når en virksomhed skal vælge, om de vil bruge ressourcer på at lave en Facebook, Twitter, Google+, osv. Facebook Med udgangen af 2014 havde Facebook mere end 1,4 milliarder bruger på verdensplan. Af de 1,4 milliarder er 3,4 millioner af dem dansker. (www.dr.dk/2) (www.danielord.com) Det betyder potentielt 3,4 millioner kunder man kan nå ud til. Facebook er med sine mange brugere derfor den størst kundebase i verden, hvilket kan betyde store forøgelser i antal af kunder, hvis en virksomhed formår at ramme kunderne. Ligeledes kan det være en billig måde at markedsføre sig på, da det som oftest er gratis at oprette en Facebook profil. Dog har man via Facebook mulighed for at boost sit oplag, hvilket kan hjælpe med at øge synligheden, da man på denne, måde rammer flere kunder. Ser man bort fra boost funktionen, må man tage til takke, ved delinger af sine opslag. Styrken ved Facebook, kontra andre sociale medier er, at Facebook er et mere personlig medie, hvilket vil sige, at man rammer brugeren på et mere personlig plan. Modsag er Google+ et mere virksomhedsorienteret medie. Derfor skal det indhold man vælger at lægge ud på sin virksomheds Facebook heller ikke være for formelt da der er hr. og fru Danmark man rammer. Brunder Dyrehospital vil kunne styrke sit image på nettet, ved at have en Facebook profil. De arbejder meget med folks følelser til deres dyr, og den tryghed de kan sikre kunden, når de afleverer deres højt elskede kæledyr. Får de en kat ind så tag et billede af den, fortæl hvad der skal ske med den, på en måde så alle kan forstå det, og vis et billede efter de er færdig med dyret (alt dette skal selvfølgelig godkendes af ejeren af dyret). På den måde kan ejeren følge med i, hvad der sker med deres kæledyr, og kan være tilbøjelig til at dele dyrehospitalets posts, hvilket er med til at skabe synlighed, som forklaret i afsnittet om SEO. Google+ I modsætning til Facebook har Google+ ikke nær så mange brugere. Det betyder dog ikke, at det er et socialt medie man skal glemme. Hvor Facebook henvender sig til hvert individ, er Google+ rettet mere mod virksomheder. Derfor bruges det til at supplere den målgruppe Facebook rammer. Udover primært at være for virksomheder giver Google+ også bonus Side 25 af 63 gennem søgninger. Som ses på billedet giver Google+ info om virksomheden, når man laver en søgning. På billedet der er vist Google+, adressen, samt kontaktinformationer og åbningstider, som bruges på Google+ profilen. Der bliver også spekuleret i om Googles algoritme rangere virksomheder, med en Google+ konti højere, da det er Googles eget sociale medie, men der har ikke været nogen konkret udtalelse fra Google om det passer eller ej. Brunder Dyrehospital kan, om ikke andet bruge Google+ til bedre at blive set når folk søger på dem. Derudover kan det også være en måde for dem, at holde sig ajour med deres leverandører, og måske være i stand til at bygge et stærkt forhold mellem dem. Det kan fx være gennem linkbuilding. Andre medier Facebook og Google+ er selvfølgelig ikke de eneste sociale medier på internettet. Sider som Twitter bruges også flittigt af mange, og yngre medier som Instagram og Snapchat får stadig flere brugere. Så hvorfor ikke dem? Svaret er meget simpelt. Tid og demografi. Da Brunder Dyrehospital ikke har nogen fastansatte til at holde styr på sociale medier, kan det være en stor nok mundfuld at holde en Facebook up-to-date. Ligeledes er brugerne af medier som snapchat og instagram typisk yngre og vil derfor ikke være dyrehospitalet primære målgruppe. Side 26 af 63 Målgruppeanalyse Minerva modellen For at få en bedre forståelse for hvordan problemet skal løses, er målgruppeanalysen et essentielt analyseværktøj, til at sikre at projekt og produktet henvender sig til de hensigtsmæssige brugere. Til at opbakke analysen bruges Minerva modellen som hjælper med at segmentere målgruppen og finde frem til deres værdier. (Busch, 2011:205) For at kunne lave analysen skal der først udarbejdes en målgruppe, som skal rammes med produktet. Dette er sket gennem et interview med klienten Brunder Dyrehospital (1. kundemøde). Her er der blevet stillet en række forskellige spørgsmål, som der har været med til at indskrænke målgruppen. Disse spørgsmål var blandt andet gennemsnitsalderen for deres kunder, hvad deres værdier er og hvilken del af Danmark de primært kommer fra. Den målgruppe Brunder Dyrehospital mener de vil ramme med projektet er “alle med dyr”, hvilket er en meget bred målgruppe, som derfor er blevet indsnævret, for at ramme mere nøjagtigt. Målgruppen som projektet skal ramme, er primært de yngre familier i alderen 25-35. De er bosat i eller omkring Brønderslev. De er nybagte familier der enten lige har fået barn og gerne vil have et kæledyr (eller har kæledyr), som barnet kan vokse op sammen med. Det kan også være familier, der overvejer at få et barn, men gerne vil starte med et kæledyr, som de kan tage sig af. Det er mennesker der knytter et tæt bånd til deres kæledyr og gør deres dyr til en del af familien. Derfor betyder det også meget for dem, at deres kæledyr er i de bedste hænder når de bliver sendt til dyrlægen. Med den information sættes målgruppen ind i Minerva modellen. Målgruppen passer ind i det violette segment “Stabilitet, tradition og gør-det-selv”. De er primært yngre mennesker som går op i traditioner og stabilitet. Derfor vil deres familiemodel ofte også være meget traditionel og bestå af far, mor, børn og vovse, hvilket er den traditionelle familiemodel, modsat de andre segmenter, som fx blå/grøn, der fokuserer mere på udannelse og job, mere end familie. Derudover har det violette segment en middel indkomst, men har dog et forholdsvist højt forbrug. Derfor er de også villig til at bruge det, det koster at have familiens kæledyr til dyrlægen. Det violette segment, stemmer også overens med at målgruppen skal komme fra lokalområderne, da den primære målgruppe kommer fra Brønderslev og forstæderne. Ud fra segmenteringen kan målgruppens værdier ses. Disse værdier kan nu bruges til at udarbejde personaer på fiktive personer der passer på målgruppen. Personaerne hjælper med at give en dybere og mere personligt indsigt i hvad målgruppen søger, hvilket hjælper med at rammer endnu mere præcist med projektet. Side 27 af 63 Gallups Kompas Brunder Dyrehospitals målgruppe befinder sig i det moderne-fællesskabsorienterede segment. De er en gruppe, som elsker det sociale liv. De kommer meget ud, mødes med venner, fester, biografture og lignede. I Brunder Dyrehospitals tilfælde, socialiseres målgruppen oftes i hundeskove, hundekenneler og til hundetræning. Målgruppen kendetegnes bl.a. ved deres store forbrug af teknologi. Smartphone, computer og tablet, de har det hele. De er vilde med at socialisere sig igennem bl.a. sport og andre fritidsaktiviteter. Dette segment har aldrig en stille og rolig hverdag, hvis der skal slappes af, kan det være i form af gåture med hund, aldrig en hel dag på sofaen. (www.tns-gallup.dk) Persona For at få så bredt et billede af, hvem målgruppen er, udarbejdes 2 personaer. Dels af manden i en lille familie uden børn, men med kæledyr, og dels en af en ung kvinde der lige er flyttet til Brønderslev med sin mand, barn og kæledyr. Begge personaer tage udgangspunkt i værdierne fra Minerva modellen. Jan Jan er en ung mand på 25. Han er født og opvokset i en lille by udenfor Brønderslev ved navn Hallund. For 2 år siden blev han færdiguddannet som tømrer på EUC hvor han også fandt sin forlovede Line. De har været sammen de sidste 5 år og blev enige om at flytte sammen i noget større end den lille lejlighed de havde sammen i Aalborg. Derfor bor de nu på et nedlagt landbrug i Jan fødeby Hallund. I Jans fritid går han meget op i at arbejde på deres nye hus, da han som tømrer, har færdighederne til at renovere det. Derudover kan han godt lide at kigge rundt på internettet for at finde nyheder, sjove hjemmesider og fakta om emner han interesseret sig for. Ligeledes bruger han også internettet til at købe vare hjem til hans renoveringsprojekt af hjemmet, men er dog stadig så traditionel at han kun køber fra de lokale byggemarkeders hjemmesider. Side 28 af 63 I fremtiden er parret enige om at de vil have børn, men som det er lige nu, har de en Labrador ved navn Rollo som de elsker, som var det deres barn. Derfor er det meget vigtigt for Jan, at Rollo er i gode hænder, når han bliver sendt til dyrlægen. Derfor bruger han nettet til at kigge rundet på lokale dyrlæger, for at finde den han synes, virker mest tryg for hans kæledyr. Trygheden omkring Rollo, er for Jan en altafgørende faktor. Det skal også være en lokal dyrlæge. Så kan prisen altid komme i anden række. Bente Bente er en ung kvinde på 28. Hun er født i Århus, men er senere flyttet til Brønderslev. Hun har altid drømt om at bo i en mindre og mere intim by, hvor folk kender hinanden og hilser på garderen. Derfor flyttede hun i en alder af 19 til Brønderslev, hvor hun også studerer til pædagog. Nu har hun boet i byen i 9 år og har på den tid, fundet sig manden Lars, som hun er gift og har lille Mikkel på 2 med. De har også et andet familiemedlem, nemlig katten Speedy på 7, som Bente havde, allerede inden de flyttede sammen. Bente arbejder i dagtimerne som pædagog i den nærliggende børnehave “Midgårdsormen”. I hende fritid går hun meget op i at holde haven flot, de huslige pligter, som hun faktisk nyder at lave, og ellers bruge tiden sammen med siden veninder der også alle har små børn. Det er også igennem hendes veninder hun får det mest af hendes sladder fra, samt tips og tricks til forskellige ting, bl.a. hvilken dyrlæge hun skal bruge. For hende betyder prisen en del, da det kan være dyrt både at holde husdyr og have et lille barn. Men da det knuser hendes moderhjerte hver gang hun skal efterlade Speedy til overnatning på dyrehospitalet, er det også vigtigt for hende der bliver taget god hånd om dyret. Derfor tjekker hun gerne op på de dyrlæger, hendes veninder råder hende til at bruge, på nettet inden hun beslutter sig for, hvilken dyrlæge hun skal vælge. Personascenarier Brugerprofil: Jan Mål: Finde info der gør ham tryg omkring Rollo Hændelse som startede scenariet: Jans hund har igennem de sidste par dage været sløj og manglet lysten til at spise, hvilket ikke plejer at være et problem. Derfor er han blevet bekymret og tænker at det er bedst at få den til lægen. Da det er første gang han har haft brug for sådan en, vil han søge på nettet for at finde den der ser mest professionel ud. Scenariet: Jan googler rundt og finder hurtigt hvad han søger. Brunder Dyrehospital, der kun ligger ganske kort fra hvor han selv bor. Jan er meget øm omkring hans hund, og vil sikre sig at den er i trygge hænder. Derfor kigger Jan videre, for at opnå mere information. Han går ind under “Om Brunder Dyrehospital” og kan her læse at de har mange års erfaring og tilfredse kunder. Nu kigger han videre og kommer under “Ansatte” og kan her se de ansattes titler og billeder og føler straks et tættere bånd til dem, som overbeviser ham om, at hans hund er i gode hænder. Brugerprofil: Bente Mål: Finde prisen på at få klippet klør og ordnet tænder på sin kat. Side 29 af 63 Hændelse som startede scenariet: Bente syntes hendes kats klør var blevet for lange, og synes derfor de skulle klippes. Da dette alligevel skulle ske hos dyrlægen, kunne hun lige så godt også få tjekket kattens tænder, da hun havde fået af vide af en veninde, at det også var ret vigtigt. Scenariet: Bente går ind på Brundersdyrhospital.dk da hun har hørt fra en veninde at de er et godt sted at få sit dyr ordnet. Her falder hun hurtigt over en knap hvor der står “priser”. Her klikker hun og finder den information hun skal bruge. Men da hun godt kan lide at vide hvad det er hun går ind til, kigger hun også under “om os” og ser en video, der viser hende de gode faciliteter, hvilket resulterer i at hun føler sig mere rolig ved at aflevere Speedy. Side 30 af 63 Kommunikation IMK Modellen - budskabsanalyse For at analysere på Brunder Dyrehospitals markedskommunikation, er IMK modellen blevet anvendt. Analysearbejdet hjælper gruppen til at forstå, hvordan afsenderen når ud til modtageren ved hjælp af diverse kommunikationsformer i form. Det kan fx være ved hjælp af visuelle virkemidler. Ydermere har skaber den forståelse for, hvordan modtageren afkoder Brunder Dyrehospitals koncept. I teksten findes Brunder Dyrehospitals budskab, som er det de gerne vil markedsføre sig selv på, nemlig den gode kundekontakt/nærvær. Afsender: Indehaver og chefdyrlæge Niels Larsen, er den tekst-eksterne afsender. Han er bestyrer og var med til at starte stedet, hvilket betyder at han er inde over alle større beslutninger der tages på stedet. Den tekstinterne afsender er folkene bag logoet og hjemmesiden. Det er i store træk alle dem, som har været med til at skabe deres identitet. Derfor er det altså også dem som står bag deres meget lille og meget mangelfulde Facebook konti (De har bare oprettet en Facebook konti, ikke lavet noget på den). Det vil altså sige, at den primære afsender er Brunder Dyrehospital som helhed, der egentligt ikke promoverer sig selv udover telefonbøgerne. Den sekundære afsender er derfor tidligere kunder. Da Brunder Dyrehospital ikke har nogen egentlig pr. er tidligere kunder altså deres største promovering, da de formidler budskabet videre mund til mund. Modtager: Ligesom ved afsenderen, er der både en tekst-ekstern og intern modtager. Den tekst-eksterne modtager, som er den egentlige modtager af kommunikationsproduktet, er alle som har kendskab til Brunder Dyrehospital, men ikke selv har besøgt det. Det kan være alle personer, ikke kun dem i målgruppen. Modsat er den tekst-interne modtager den tiltænkte målgruppe såvel som allerede eksisterende kunder. Den primære målgruppe er som tidligere nævnt dyr ejere i Brønderslev kommune, som befinder sig i alderen 25-35 år. For dem spiller prisen som oftest ikke nogen rolle, da det er kernekunden, som vil ofre hvad som helst for deres dyr/familiemedlem. Den sekundære målgruppe er dyrejere i resten af Nordjylland i alle aldre. Prisen kan for dem godt være en afgørende faktor, da det er i dette segment, hvor der også er folk med lavere budget, end den primære målgruppe. Den tertiære målgruppe er nordjyder med ”landbrugsdyr”, køer, heste, grise og får. Dette segment er mere industrielt, og de bruger gerne de penge det koster, for at sikre deres egen indtægtskilde. Referenten: Det markedskommunikative formål for Brunder Dyrehospital er at få formidlet teksten, som i deres tilfælde er den gode kundekontakt og nærvær. Referenten er i Brunder Dyrehospitals tilfælde ikke et fysisk produkt, men deres evne til at møde kunden i øjenhøjde. Referenten er fastlagt for at sikre den gode oplevelse. Uden en referent vil oplevelsen ingen effekt have på salg, som er målet for enhver virksomhed. Referenten skal formidles på Brunder Dyrehospitals hjemmeside såvel som deres Facebook konti. På den måde kan de formidle teksten uden at kunden har oplevet, hvilket man, foruden den nye hjemmeside og Facebook konti, kun kunne ved fremmøde på adressen. På denne måde bliver oplevelsen af operation/indgreb relevant i forhold til referenten. Side 31 af 63 Koden: Brunder Dyrehospital vil ved hjælp af deres hjemmeside informere kunder. De prøver ikke at skille sig ud. Koden på hjemmesiden minder til forveksling om konkurrenternes. Designet er anderledes, men teksten er i store træk den samme. Dette er en skam, når man har en god kerneværdi, som man prøver at formidle i teksten. Brunder Dyrehospitals kunder, som møder dem, kan også alle sammen stå indenfor den gode kundekontakt, så hvorfor ikke formidle den på en hjemmeside og Facebook konti, så potentielle nye kunder kan få samme oplevelse, hvilket kan gøre udfaldet i, om det skal være hos Brunder Dyrehospital eller Jerslev Dyreklinik. Ved ikke at have en aktiv Facebook konti går man glip af markedsandele. På Facebook kan man også via koder påvirke målgruppen. Man skriver direkte ud til brugerens nyheder på Facebook, hvor man skal benytte sig af målgruppens sprog. I dette tilfælde skal man spille på følelserne, da det har med dyr at gøre. Brunder Dyrehospital kan linke til lykkelige historier, med succesfulde operationer på dyr, som de har hjulpet. Brunder Dyrehospital ønsker en hjemmeside, hvor brugeren selv kan afkode konceptet. Kontekst/kultur: Bruger kulturen kommer Brunder Dyrehospital til fordel, da danskerne ikke er blege for at bruge mange penge på deres kæledyrs helbred. I forhold til nationalkultur, er der kun blevet lagt vægt på Danmark. Brunder Dyrehospital kunne dog med fordel henvende sig til andre nationalkulturer. Der er specielt marked for turister i form af tyskere. Der er mange tyskere i sommerhusområderne om sommeren i Danmark. Flere af dem tager deres kæledyr med på ferie, og skulle uheldet være ude, ville det være en fordel, hvis Brunder Dyrehospital formidlede teksten til andre kulturer, det er specielt med henblik på sproget. Samtidig sætter kulturen nogle grænser for, hvilke kontekstuelle rammer, der kan skabes omkring oplevelsen. Målgruppen har flair for teknologi, hvilket er en fordel for Brunder Dyrehospital, da de kan skabe interaktive oplevelsestilbud på evt. Facebook, uden det ville skræmme brugeren væk. I dette tilfælde er kulturen ikke styrende for rammerne omkring oplevelsen. Medie: Brunder Dyrehospital benytter deres hjemmeside til at kommunikere deres tekst. De har en Facebook konti, som de kun har oprettet, der er absolut ingenting på den nuværende. Det er primært de to medier, som Brunder Dyrehospital bruger, når de skal formidle teksten. Brugeren vælger selv at gå ind på deres hjemmeside. Det vil sige at det er brugeren der aktivt gør noget, for at skaffe informationer om Brunder Dyrehospital. På den måde har Brunder Dyrehospital brugerens fulde opmærksomhed, hvor man modsat TV og radiospots i ufrivilligt eksponeret for reklamer. Man er altså passiv for den information, som bliver formidlet i TV og radio, da man ikke selv styrer, hvad der bliver formidlet. En af fordelene på en hjemmeside er, at man selv kan bestemme farver, typografier billeder osv. hvilket kan skabe den stemning man gerne vil formidle i sin tekst. En ulempe kan være at man ikke helt kan udtrykke den gode kundekontakt, som bl.a. er Brunder Dyrehospitals tekst, da det er noget man helst fysisk skal opleve. Ydermere kræver det at brugeren har kendskab til Brunder Dyrehospital i forvejen, for at finde deres hjemmeside/Facebook konti. Brunder Dyrehospital kan vælge at skabe en TV-reklame, som kan skabe nysgerighed og opmærksomhed omkring virksomheden. På den måde kan de aktivere brugeren, som så muligvis kan besøge hjemmesiden eller deres Facebook. Man skal dog være opmærksom på, hvad man bruger af materialer i en sådan video. Brunder Dyrehospital laver mange operationer, men det betyder ikke, at de skal vise de større indgreb, som kan være blodige og skræmme kunder væk. Dermed ikke sagt, at man ikke bør spille på følelserne, for hvem elsker ikke en hundehvalp? Brunder Dyrehospital kan vælge at vise en episode, hvor man sundhedstjekker en hundehvalp, og på den måde skabe stemning og kendskab. Det kan eventuelt formidles på en landsdækkende TV-kanal som fx DR1 eller TV2, så det når ud til flest Side 32 af 63 mulige. Brunder Dyrehospital kan også vælge at bruge flyers og plakater, som de i samarbejde med hundetræningssteder, kenneler og hundeskove for hængt op. På den måde når de ud til endnu større segmenter. Ved det at Brunder Dyrehospital har en hjemmeside såvel som en Facebook, benytter de sig af flermedial kommunikation, hvilket vil sige at de har større muligheder for at nå ud til kunderne. Brunder Dyrehospital rammer passive såvel som aktive brugere ved brug af flermedial kommunikation. På Facebook kan folk dele og like Brunder Dyrehospitals opslag, hvilket spreder teksten til passive segmenter. Den direkte kendskab kommer altså fra de brugere, som selv vælger at besøge deres hjemmeside eller Facebook, hvorimod den indirekte kendskab kommer altså fra de brugere, som egentligt ikke har ønsket den pågældende bruger, men alligevel har fået et opslag fra en bekendt på fx Facebook. Det er oftest hensigtsmæssigt at kombinere flere forskellige medier i markedskommunikation, da man på den måde når ud til bredere segmenter. Genre: Brunder Dyrehospitals kommunikative formål er egentligt ikke at lokke mange ny kunder til, tværtimod vil de gerne bibeholde markedsandel, ved at formidle deres tekst, som er den gode kundekontakt og nærvær. Brunder Dyrehospital har rigeligt med kunder, og har en meget travl og succesfuld hverdag. De vil gerne skille sig ud fra mængden, ved at markedsføre sig på, at møde kunden i øjenhøjde, igen er det den gode kundekontakt og nærvær der gør sig gældende. For at realisere deres kommunikative formål gennem retoriske strategier, kan Brunder Dyrehospital lave om på deres hjemmeside. Brunder Dyrehospital kan vise billeder og videoklip på deres hjemmeside såvel som Facebook, hvor de illustrerer, hvordan de tager imod kunderne, og hvordan de behandler dyrene. Nøglen her er, at der skal være en masse elementer, som skaber stemning af den gode oplevelse. Deres nuværende call to action er, ”Se vores tilbud til smådyr under aktuelle tilbud/nyheder”. Det er i princippet et udmærket call to action, men det er ikke særlig synligt, og der skaber ikke den stemning og tekst, som Brunder Dyrehospital er ude efter (Dette call to action tager de sommetider ned, alt afhængigt af aktuelle tilbud). Brunder Dyrehospital skal altså arbejde med en umiddelbar oplevelse med kommunikationsproduktet, men skal samtidig formidle til modtageren, hvem afsenderen er, og hvad de kan forvente af dem. Side 33 af 63 Laswells kommunikationsmodel Hvem? Afsenderen for produktet er Brunder Dyrehospital, som med en mangelfuld hjemmeside, ikke lever op til dagens standarder bl.a. i form af responsivitet. Brunder Dyrehospital og dets medarbejdere skal sørge for at skaffe en ny og optimeret hjemmeside, såvel som en aktiv social medie konti. Siger hvad? Brunder Dyrehospital vil gerne formidle deres budskab om den gode kundekontakt og nærvær. Brunder Dyrehospital møder deres kunder i øjenhøjde, og sætter sig i kundens sted, så kunden for den bedst mulige oplevelse, da de har med dyr at gøre, som kunden typisk anser ligeså højt som et familiemedlem. Brunder Dyrehospital vil sprede budskabet på deres hjemmeside, som er inspireret af dyr, nærvær og funktionalitet. Brunder Dyrehospital ønsker altså at oplyse målgruppen, om deres tilstedeværelse med henblik på en større kundekreds. Gennem hvilken kanal? Produktet kommer til at bestå primært i en nye, funktionel, brugervenlig, målgruppeafrettet, SEO, responsiv og moderne optimeret hjemmeside. Ydermere skal kommunikationen/budskabet formidles via en Facebook profil, da Brunder Dyrehospital slet ikke er på de sociale medier pt. hvilket potentielt betyder, at man går glip af store kundegrupper. Til hvem? Brunder Dyrehospital kommunikerer til deres primære, sekundære og tertiære målgruppe. Hensigten er at skaffe flere kunder til, og på bedre vis bibeholde de allerede eksisterende kunder/brugere. Ydermere kan der også laves opslag på hjemmesiden/Facebook på engelsk/tysk, så man kan ramme turister og andre sproget kunder inden for målgruppen. Med hvilken effekt? Brunder Dyrehospital ønsker mere trafik til deres hjemmeside, så de på sigt kan få flere kunder. De skal derfor afrette kommunikationen så den er tilpasset målgruppen. På den måde kan de via den gode kommunikation, aktivere kunden/brugeren til at gøre, hvad de ønsker, som er at bestille tider til deres kæledyr, så Brunder Dyrehospital får flere kunder. (Busch 2011: 222-224) Side 34 af 63 Det retoriske kompas For at afrette Brunder Dyrehospitals kommunikation mest hensigtsmæssigt, har gruppen anvendt det retoriske kompas. Formål Formålet er at skabe en målgruppe afrettet identitet i form af bl.a. hjemmeside, video og sociale medier til Brunder Dyrehospital, hvor brugeren/kunden kan finde informationer. Afsender Brunder Dyrehospital er afsenderen. Brunder Dyrehospital er en mindre virksomhed, og har derfor kun en enkel (primær) afsender. Man kan dog stille det op, således at den primære afsender er hjemmesiden, og folket bag de fremtidige sociale medier, vil være den sekundære afsender. Modtager Den primære målgruppe er dyr ejere i Brønderslev kommune, som befinder sig i alderen 25-35 år. Den sekundære målgruppe er dyr ejere i resten af Nordjylland i alle aldre. Den tertiære målgruppe er nordjyder med ”landbrugsdyr”, køer, heste, grise og får. Fremstillingsform Der vil blive kommunikeret via brugervenligt og letforståeligt tekst. Ydermere vil der blive kommunikeret vha. video og billeder. Kontekst Alt materiale vil være online tilgængeligt, så hele målgruppen har adgang til det, så længe de har en smartphone eller internetforbindelse. Emne Emnet er at formidle den nye målgruppeafrettede hjemmeside, som skal informere nye, såvel som gamle brugere. Medie Mediet består i en hjemmeside og en konto på de sociale medier i form af Facebook. Det vil sige det hele er elektronisk, og henvender sig til alle i målgruppen. På hjemmesiden vil man kunne finde alle de nyttige informationer der måtte være hos et dyrehospital. Genre Brunder Dyrehospital har med dyr at gøre, og hjemmesiden vil derfor også være inspireret af diverse billeder af dyr, operationer og indgreb, som illustrerer vores kærlighed til dyr. Forløb Brugeren skal have alt information let tilgængeligt, på en moderne og målgruppe afrettet hjemmesiden, som er designet efter behov og tendenser. Det vil sige, at brugeren ikke må klikke for mange gange rundt, før de finder den pågældende information. Hjemmesiden skal altså være funktionel og brugervenlig. Side 35 af 63 Kvalitativ empiri – Fokusgruppe interview Gruppen valgte at bruge fokusgruppe interview, for at få debatteret Brunder Dyrehospitals hjemmeside. Gruppen talte med fire personer, henholdsvis to mænd og to kvinder. Fælles for de fire var, at de alle fandtes i Brunder Dyrehospitals primære målgruppe. Deltagerne i fokusgruppe interviewet blev introduceret for hinanden, og fik samtidigt en kort introduktion til Brunder Dyrehospital, til de to af dem, som ikke kendte til det. På den måde afgrænsede det ikke deres idéer i forhold til Brunder Dyrehospital. Gruppen talte i alt ca. to timer med fokusgruppen, og her kan der læses et uddrag af, hvad der blev spurgt om, og hvad der blev svaret. (Busch 2015: 95) Deltagere: (deltagerne var nogle gruppen fandt hos henholdsvis, Brunder Dyrehospital og Brønderslevs hundeførerforening). Søren Madsen: 33 år, leder, kunde hos Brunder Dyrehospital – har én hund. Anders Thostrup: 34 år, kontorassistent, har ingen kendskab til Brunder Dyrehospital – har to hunde. Ellen Jensen: 27 år, folkeskolelærer, har kendskab til Brunder Dyrehospital – har én hund. Lotte Friis: 29 år, pædagog, har ingen kendskab til Brunder Dyrehospital – har tre katte. Har du nogensinde besøgt dit dyrehospitals hjemmeside? Søren Madsen: Ja, hvis uheldet er ude med min hund, og jeg ved, hvad det drejer sig om. Så kan jeg godt finde på, at kigge priser på hjemmesiden. Jeg kan godt lide at følge lidt med i min omverden, så jeg holer mig opdateret på Brunder Dyrehospitals hjemmeside, og kunne egentligt godt tænke mig nogle succeshistorier, lidt ligesom man nogle gange ser på Facebook, hvor man finder et efterladt dyr, og så tager det ind og reder det (Jeg ved godt det er noget der sker mest i Amerika). Anders Thostrup: Jeg har besøgt mit dyrehospitals hjemmeside et par gange. Det har hovedsageligt været for at finde priser. Så prislisterne skal gerne være let tilgængelige på en sådan hjemmeside. Ellen Jensen: Jeg bruger mit dyrehospitals hjemmeside til at ”connecte” med dem. Jeg vil gerne have personlige historier så jeg føler, at jeg lære dem bedre at kende, uden egentligt at have talt med dem. Lotte Friis: Jeg skaffer egentligt det meste af mine informationer via. Facebook. Så hvis jeg endelig skulle ende op på mit dyrehospitals hjemmeside, så må de meget gerne linke til deres Facebook, da jeg synes det er en mere personlig måde at nå ud til sine kunder på. Foretrækker du personlig kontakt over online booking? Søren Madsen: Jeg synes det kunne være super med et online bookingsystem, men det forudsætter, at man ligesom jeg selv, har opbygget et tillidsbånd til dyrehospitalet og dets personale først. Jeg kunne aldrig finde på at bare gå ind, og bestille en tid på en hjemmeside ved komplet fremmede mennesker, som hverken kender mig eller min hund. Jeg tror man ligesom jeg selv, skal have været kunde i over et års tid, før man vil overveje at benytte sig af et onlinebooking system, når det gælder vores kæledyr. Side 36 af 63 Anders Thostrup: Jeg har en meget travl hverdag. Jeg har sammen med min kone, to små børn og to hunde. Det vil sige jeg ikke har meget tid til at opbygge tillidsbånd med et dyrehospital, og derfor synes jeg det kunne være smart med et onlinebookingsystem. Det forudsætter bare, at jeg via deres hjemmeside kan sikre mig, at jeg kan stole på dem. Jeg vil gerne se nogle anmeldelser fra tidligere kunder. Ellen Jensen: Jeg er ikke så teknisk, og jeg er også en smule gammeldags. Derfor vil jeg afvige fuldstændig fra et online booking system, specielt når det gælder min bedste vens helbred. Jeg vil til hver en tid hellere tage mig tid i min travle hverdag, til at ringe eller møde op på adressen, og få en sludder inden jeg bestiller tid til min lille hund. Lotte Friis: Jeg kan slet ikke forstå de mennesker, der vælger at stole blindt på et dyrehospital. Man hører så mange historier i tv og aviserne, om at dyrehospitalerne ikke altid har styr på, hvad de laver. Derfor vil jeg altid foretrækker den personlige kontakt over et online booking system. Hvorfor faldt valget på dit pågældende dyrehospital? Søren Madsen: Jeg valgte I sin tid Brunder Dyrehospital, fordi jeg havde fået det anbefalet af en kollega. Jeg undersøgte det så nærmere, men brød mig egentligt ikke om deres gamle hjemmeside, og jeg var også træt af, at man ikke kunne finde dem på sociale medier. Jeg kan godt lide den måde den nye side aktiverer brugeren til at klikke på ”se vores aktuelle tilbud). Det var igennem personlig kontakt, og de gode rammer Brunder Dyrehospital har, at valget faldt på det. Anders Thostrup: Mit dyrehospital valgte jeg bare fordi, mine forældre havde haft det, og de havde kun talt godt om det. Jeg kunne dog godt fristes til at skifte, da mit nuværende dyrehospital ikke er så engageret i kunderne, som Brunder Dyrehospital ser ud til at være. Ellen Jensen: Jeg valgte mit dyrehospital på baggrund af et visitkort, som der en dag lå i min postkasse. Jeg havde på daværende tidspunkt ikke noget fast dyrehospital, da jeg aldrig rigtigt havde haft brug for det. Lotte Friis: Jeg fandt mit dyrehospital på Facebook, hvor de virkede meget engageret i det de laver, og var aktive på Facebook, hvilket jeg godt kunne lide, og derfor faldt valget på dem. Opsummering af fokusgruppe interview: Fokusgruppe interviewet har hjulpet gruppen til at komme helt ind under huden på målgruppen, og på den måde designe efter behov. Side 37 af 63 Interview 2. Kundemøde 2. kunde møde med Brunder Dyrehospital, bestod primært i at vise dem, hvor langt vi var kommet, og vise dem, hvad vi havde tænkt os at gøre med de ting, som ikke var helt færdige endnu. Ydermere blev der taget billeder til hjemmesiden, og der blev filmet en hel del, som skal klippes sammen og bruges på hjemmesiden såvel som den nye Facebook profil. Brunder Dyrehospital er meget interesseret i, hvad der bliver lavet for dem, og vil gerne følge med i alle elementerne i processen. Derfor ville de også gerne læse rapporten, som den var på dette tidspunkt. De var overvældet over de mange idéer og muligheder, som de ikke selv havde tænkt over, her er der tale om kommunikationsmodeller såvel som virksomhedsanalyserne. Brunder Dyrehospital var meget tilfredse med den midlertidige hjemmeside, og var meget glade for, at der var blevet lavet, som de sagde, en lækker Facebook profil til dem. Der blev talt om, hvilke ting, de gerne ville have med på hjemmesiden, som endnu ikke være blevet tilføjet, eller som de syntes manglede. Nogle af tingene blev gruppen i samarbejde med Brunder Dyrehospital enige om at droppe, da det ikke ville være hensigtsmæssigt overfor målgruppen. Opsummering af Undersøgelse Efter endt praktikophold skulle gruppen starte eksamens projekt. Under praktikforløbet stødte gruppen på Brunder Dyrehospital, som skulle have taget nogle professionelle billeder, og der nævnte Brunder Dyrehospital at de godt kunne tænke sig en mere moderne hjemmeside, som spredte deres budskab på en funktionel og brugervenlig måde. Valget af klient faldt derfor på Brunder Dyrehospital, da gruppen også har en forkærlighed for dyr, og derfor gerne ville hjælpe til. Gruppen ville give dem et mere moderniseret ansigt udadtil, så de appellerer mere til deres primære målgruppe. Da eksamensperioden startede, startede gruppen ud med et klientmøde, som foregik hos Brunder Dyrehospital. Der blev forklaret om visioner og budskaber. Gruppen fik de grundlæggende informationer, som gjorde, at gruppen nu var i stand til at samle informationer om målgruppen, og dernæst begynde analyse arbejdet, så der kunne skabes en ny hjemmeside med dertilhørende produkter til Brunder Dyrehospital. Der blev udarbejdet virksomhedsanalyser i form af bl.a. SWOT og PEST analyser, så gruppen lærte Brunder Dyrehospital endnu bedre at kende, både på styrker såvel som svagheder. Næste trin var så målgruppeanalyse og kommunikationsanalyser, som skulle skabe større indblik i målgruppen. Ved større indblik i målgruppen, kunne gruppen nemmere sætte sig i deres sted, og på den måde designe efter behov. Der blev bl.a. lavet en analyse over IMK modellen i forhold til Brunder Dyrehospital, som skulle skabe overblik over, hvordan de kommunikerer til den valgte målgruppe. Næste trin var så at idégenerere og brainstorme ud fra den nye viden om Brunder Dyrehospital og deres målgruppe. Side 38 af 63 Design Idégenerering Da gruppen indledte design fasen, var brainstormingen allerede påbegyndt. Der var undervejs blevet brainstormet over, hvilke elementer der skulle laves til Bruner Dyrehospital, og om de overhovedet var mulige. Gruppen valgte derfor at vurdere en idé (Busch 2015: 210). Vurder en idé Hjemmeside Video Klientens 4 ønske Målgruppens 4 ønske Facebook 2 4 Booking System 2 4 4 2 Nyt logo Visitkort 4 4 Radio/TV Reklame 2 3 3 1 Der blev vurderet på en skala fra 1-4, hvor det gjaldt om at have flest point. Ved at vurdere idéerne, blev det ikke bare, hvad gruppen kunne tænke sig at lave til Brunder Dyrehospital, men i stedet hvad de rent faktisk havde brug for. 1. 2. 3. 4. Idéen er ikke interessant, attraktiv eller relevant nu eller på længere sigt. Idéen er interessant og attraktiv, men først relevant på længere sigt, fx om flere år. Idéen er interessant, attraktiv og relevant nu, men kræver modning Idéen er interessant, attraktiv og relevant og kan uden videre igangsættes. Gruppen var meget hurtigt klar over, hvad der skulle laves, og der blev besluttet, at alle elementer, med undtagelse af bookingsystem og radio/tv reklame, skulle laves. Målgruppen foretræk i største mængder den personlige kontakt når det havde med deres kæledyr at gøre. Nogle fra målgruppen nævnte, at havde det været deres frisørsalon eller lign. Havde de krævet et bookingsystem, men når det omhandler deres dyr, vil der gerne have talt med de personer, som skal hjælpe deres dyr først. Netop derfor valgte gruppen at se bort fra et online bookingsystem. Gruppen har under design og idégenereringsfasen holdt sig til brainstorming og vurder en idé metoden. Gruppen prøvede med Post It metoden, men det blev aldrig rigtig til noget, og det var en mere bøvlet metode kontra gruppens præferencer. For hver eneste produkt der er blevet lavet til Brunder Dyrehospital, altså hjemmeside, logo, visitkort, video og sociale medie kontier, er der blevet brainstormet på hver enkelt element. Side 39 af 63 Copyright Copyright/ophavsret er den regel/lov der sikre os i, at andre ikke ”stjæler” hinandens værker og kreationer, uden samtykke fra ophavsmand. Alt hvad man har lavet, er der copyright på. Dvs. at ligeså snart man har tegnet en tegning, lavet en bil eller designet noget, så har du copyright på det, til hvis folk ville bruge det på nettet eller andre steder. Man kan i mange tilfælde få lov at bruge andre folks kreationer. Det eneste man skal gøre er at spørge om samtykke, og så kan ophavsmand vælge at bevilge dem ret til at bruge produktet. Ophavsmand kan vælge at give samtykke uden yderligere aftaler. Han kan også vælge at give ret, til at bruge produkterne, ved at få brugeren til at skrive ophavsmands navn på. Den sidste måde er ved at betale ophavsmand for produktet. (www.denstoredanske.dk) Der er i dette projekt blevet taget en del billeder. Der er blevet taget billeder til hjemmesiden og facebook profilen. Ydermere er der blevet filmet en video. Fællesnævneren for alle disse elementer er, at der er blevet taget hensyn til copyrightloven. Semiotik Semiotik er læren om betydningen af tegn. Semiotik omhandler hvordan vi som bruger opfatter og fortolker ved hjælp af tegn. Fællesbetegnelsen for det man siger, gør, lugter og ser, er at det er et tegn på noget. Man skaber mening gennem de ting man ser, hører, gør og lugter, og derfor er semiotik også en kommunikationsstrategi. Ydermere omhandler og berører semiotik også kulturer. Den denotative tolkning en basal afkodning. Fx et billede af en sort kat på en vej. Den konnotative tolkning refererer til den betydning man tillægger det man ser, læser, hører eller lugter. Den konnotative tolkning omfatter altså mere end den denotative tolkning, og er det der gør, at vi associerer den pågældende ting med mere end blot det vi ser. Fx vil billedet af den sorte kat på vejen, kunne tolkes som et tegn på uheld, da man associerer en sort kat med den gamle myte, der fortæller, at det bringer uheld, når en sort kat krydset vejen. (Busch 2015: 227) Gruppen har brugt semiotik i logogenereringen. Den denotative mening af logoet er en hunds pote. Det er så vigtigt for Brunder Dyrehospital at deres gode kundekontakt og dyrenes tryghed bliver formidlet til deres målgruppe. Derfor blev der tænkt meget over, hvordan dette kunne formidles i et logo. Den konnotative tolkning af logoet er derfor at vi bliver associeret med hjerterytme fra et sundt hjerte, hvilket associerer at dyret har det godt. Gruppen har spurgt 5 testpersoner i løbet af en dag hos Brunder Dyrehospital, om hvad de blev associeret med, når de så det nye logo. 4/5 gennemskuede idéen og kunne godt lide den måde, at Brunder Dyrehospitals budskab blev formidlet i logoet. Den sidste person som ikke gennemskuede semiotikken bag logoet, kunne godt se det var en hjerterytme, men ville gerne have haft den rød/grøn før han kunne gennemskue, at det var en positiv hjerterytme. Gruppen blev dog enige om, at det ville ødelægge designet, og var fint tilfredse med succesraten. Desuden havde gruppen også gennem interviews fået god respons fra målgruppen, hvad angår logoet, og ville derfor ikke ændre det til fordel for én person. Side 40 af 63 Farveteori Farveteori of psykologien om farver, er det der anvender, når man sammensætter farver. Hver enkel farve sender et forskelligt budskab og står for noget unikt. Farver er gode at bruge til at udtrykke en følelse på et digitalt medie som fx en hjemmeside. Farver kan have forskellige betydninger alt afhængigt af, hvilken kultur man stammer fra. (Busch 2015: 250) Gruppen har anvendt viden fra farveteorien og psykologien om farver, når der skulle skabes produkter som fx visitkort og ligeledes på hjemmesiden. Farven blå er blevet brug flere gange. Blå er symbolsk for information og facts, hvilket passer godt til Brunder Dyrehospitals produkter, da de ønsker at informere kunderne. Der er generelt blevet brugt afdæmpede farver, der skaber en god ro for brugeren, som er med til give brugeren en helhedsoplevelse af, at der ikke er noget at være bange for, ved at overlade sit kæledyr til Brunder Dyrehospital. Adobe Kuler er blevet anvendt, da det er godt redskab til at finde harmonerende farver. Typografi: Gruppen har brugt en font der hedder Keep Calm-Medium. Det er en royalty free font, som man kan bruge kvit og frit uden at man behøver at betale eller nævne skaberen af fonten. Fonten er en tyk og tydelig font, som passer godt til Brunder Dyrehospital da deres primære målgruppe er unge og moderne, derfor er disse bogstaver gode, da de er klare og passer godt til nutidens trends indenfor design. Logo Brunder Dyrehospitals logo, var på deres gamle hjemmeside noget der mindede om et logo, som man kan se på etiketter af medicin til dyr. Det var intetsigende i forhold til budskab og til målgruppen. Brunder Side 41 af 63 Dyrehospital trængte derfor for alvor til et nyt logo. Gruppen brainstormede om, hvad logoet skulle indeholde, og der var enighed om, at der skulle signalere Brunder Dyrehospitals budskab. Der blev tænkt på farver, former og om der skulle være et stykke tekst med ved logoet. Det var meget vigtigt at logoet samtidigt associeres med dyr, da det jo er til et dyrehospital. Brunder Dyrehospital havde i forvejen noget tekst ved siden af logoet, og gruppen ville gerne videreføre den klare tykke tekst, så man beholdte nogle elementer fra det gamle design, så kunderne stadig kunne huske dem. Processen: Der blev brainstormet over logoet, og gruppen fandt nogle kerneværdier, som målgruppen og klienten ønskede, skulle formidles i budskabet, og dermed også logoet. Der blev fundet frem til at, det skulle være nærværet og den gode kundekontakt, der skulle formidles i logoet. Der blev prøvet nogle forskellige ting af, da der blev designet til logoet, og her et udkast af et tidligere logo, og det endelige logo. Den blå farve blev brugt, da det er en neutral farve, som bliver associeret med information og tryghed. Trygheden var et centralt element i logodesignet, da man gerne skulle kunne stole på Brunder Dyrehospital, uden egentligt at have mødt dem. Gruppen startede med at lave logoet med en grøn streg, som skal signalere en positiv hjerterytme, hvor der blev lagt et stetoskop ovenpå, så det så ud som om, at en læge der lyttede til den positive hjerterytme. Gruppen og nogle testpersoner kunne godt lide idéen bag, men alle var enige om, at der var lidt for mange ting der foregik på samme tid, i noget som egentligt gerne måtte være neutralt og minimalistisk. Derfor ente gruppen ud med en mere minimalistisk idé, hvor budskabet blev fyldt på, og på den måde endte op med det mest optimale og målgruppeafrettede logo design. Side 42 af 63 Visitkort Der blev skabt et visitkort til Brunder Dyrehospital. Dels fordi de ikke havde nogle visitkort, som de kunne give til kunder, og dels fordi det er en god måde at sprede deres budskab på. Inden visitkortet blev designet, blev der brainstormet over, hvilke elementer der skulle være på visitkortet. Der blev derfor lagt vægt på, at der skulle tages hensyn til budskabet, og derfor er der kommet et citat på visitkortet, som viser at de ikke er et overfladisk dyrehospital, men rent faktisk tager sig af kundens dyr. Farverne er rolige og den blå farve illustrerer troværdighed, hvilket er et centralt punkt for et dyrehospital. Det er med til at overvinde kundens tro på, at det er folk som ved, hvad de laver. Visitkortet er udarbejdet i Adobe Illustrator, hvor logoet, som går igen på forside og bagsiden også er lavet. Visitkort – Forside Visitkort - Bagside Designmanual Gruppen har udarbejdet en designmanual. En designmanual udarbejdes til kunden, så kunden bedre forstår den visuelle identitet, og forstår hvordan den skal bruges på forskellige medier. Brunder Dyrehospital ønskede en rød tråd gennem deres design. Derfor udarbejdede gruppen en designmanual, så Brunder Dyrehospital viste, hvordan de skulle anvende den i fremtiden. (Ekstern kilde Designmanual) Hjemmesiden Kravspecifikation Brunder Dyrehospital havde ønsket et bud på en ny hjemmeside, da deres egen hjemmeside ikke var up-todate. Deres nuværende hjemmeside tilbød ikke den ønskede information, som målgruppen bl.a. havde efterspurgt. Gennem interview med kunden blev der udarbejdet kravspecifikationer. Disse specifikationer bliver delt op i 4 grupper - Funktionelle, Usability, Oplevelse og Kompatible krav. Kravene ses her. Side 43 af 63 Funktionelle krav Det skal være nemt at upload og ændre content på siden for klienten. Brugeren skal kunne finde kontaktinformationer igennem hjemmesiden. Brugeren skal være i stand til at finde dyrehospitalets adresse ud fra hjemmesiden. Usability krav Siden skal indeholde en bedre oversigt over deres priser. Brugeren skal nemt kunne finde rundt på siden. Bruger skal nemt kunne finde ud af, hvor på siden de befinder sig. Oplevelses krav Designet af siden skal stemme overens med deres værdier. Logoet skal være synligt på alle sider. Designet skal ramme den valgte målgruppe. Kompatible krav Siden skal kunne vises i de mest brugte browsers (Internet Explorer, Google Chorme, Firefox og Safari) Siden skal være responsiv Ud fra disse krav, udarbejdede gruppen en række wireframes, som skulle virke som en skabelon til gruppen, for at sikre hjemmesiden ville imødekomme disse krav, som kunden og gruppen havde arbejdet sammen om at finde. Call to Action Et call to action er et element på mediet, som skal aktivere brugeren til at gøre noget. Man ser det mange gange på hjemmeside, hvor man bliver opfordret til at abonnere til deres nyhedsmail. Brunder Dyrehospitals nuværende call to action er en tekstboks i venstre side, hvor de opfordrer brugeren til at undersøge deres aktuelle tilbud. Et call to action er en god måde at formidle sit budskab på, og kan være med til at bidrage til bl.a. salg. Man giver som regel sit call to action et iøjefaldende design, så brugeren ikke er i tvivl om, hvad det er man vil have dem til at gøre. Gruppen har valgt at inddrage et call to action, da det er den rette måde at aktivere brugeren til at gøre det, som man gerne vil have dem til at gøre. Gruppen har valgt at udarbejde et call to action, som findes midt på forsiden. Gruppens call to action illustreres på et billede, hvor teksten ”Se vores aktuelle tilbud” står skrevet. Vælger man at klikke på gruppens call to action, bliver man ført videre til, priser og aktuelle tilbud. Hvis brugeren vælger at klikke på call to action, så gør brugeren som Brunder Dyrehospital gerne vil have dem til, nemlig at klikke ind på priser, som skal føre til kontakt med nye kunder. Side 44 af 63 Wireframe Som et af kravene skulle hjemmesiden være nem at finde ud af for brugeren. Derfor kom gruppen op med 4 forskellige designs, som skulle gå igen på de forskellige undersider. Forside På første wireframe ses forsiden. Den skulle give brugeren et overblik over siden, samt skabe tryghed fra det sekundet brugeren lander på siden. Desuden skulle det være her call-to-action skulle findes. På siden ses et stort billede som skal være en del af sidens røde tråd. Boksen med billede skulle indeholde et billede relevant til siden. Under billedet ses en boks til tekst. Den tekst skal forklare brugeren om siden man befinder sig på. Længere nede ses 3 bokse med billede og tekst. Her skulle brugeren kunne finde relevante nyheder og samt call-to-action, som skal være med til at styrke trygheden. Side 45 af 63 Dyr Denne side skulle indeholde de forskellige sygdomme og behandlinger som hvert dyr kan få. Her er den vigtige faktor at håndtere meget tekst uden at gøre siden for tekst-tung, da kunden gerne ville have meget info med, men ikke ville have det som deres nuværende side. Derfor kom gruppen frem til, at den bedste løsning ville være at lave “tabs” på siden som så brugeren frit kan hoppe mellem de forskellige sygdomme og behandlinger uden at skulle skifte sider eller drukne i mange siders tekst. Side 46 af 63 Personale Personale siden skulle skille sig ud fra de andre, da den ikke skulle have et billede i toppen af skærmen, der viste hvad siden omhandlede. I stedet skulle der sætte 3x2 kasser op med billeder og informationer om de ansatte. Side 47 af 63 Kontakt Som personale siden, er kontakt også lidt anderledes. Her skulle den køre i samme stil som de andre sider, med et stor billede i toppen, men i dette tilfælde skulle det indeholde et interaktivt Google Map der viste hvor man kunne finde dyrehospitalet. Derudover skal der være kontaktinformationer, og en kontaktformular til at sende mails direkte fra siden, så brugerne i stedet kan skrive en mail, hvis de havde for travlt til at ringe. Med disse krav og wireframes, kom gruppen frem til at siden skulle udarbejdes med Wordpress, da Wordpress indeholder muligheden for at lave disse krav. Side 48 af 63 Wordpress Hjemmesiden som er blevet udarbejdet til kunden, er lavet i Wordpress. Gennem dette afsnit gives en forklaring på hvad Wordpress er og hvorfor gruppen har valgt at udarbejde siden i netop dette system. Hvad er Wordpress? Wordpress er et blogging og CMS system. Et CMS system (Content Management System), er et system lavet til at organisere og holde styr på elektronisk indehold som dokumenter, filer, osv. I dette tilfælde er CMS systemet, et system der er med til at håndtere og organisere hjemmesiden. Wordpress er baseret på PHP og MySQL. PHP er et programmeringssprog som anvendes til webapplikationer og websteder. PHP er gratis og kan køre på stort set alle operativsystemer og platforme, hvilket også har betydet PHP’s succes, da det er installeret på mere end 240 millioner hjemmesider. MySQL er et Structured Query Language, som er et sprog der bliver brugt til manipulere databaser, men er også definitionen af en database. Wordpress er det mest brugte blogging system i verden med mere end 60 millioner hjemmeside bygget med det. Wordpress indeholder et plugin og template system, som gør det nemmere for brugerne at bygge en side. Disse templates og plugins er kodet i PHP, HTML, og CSS, og kommer som en skabelon man kan bruge til at bygge sin side med, uden at have større kendskab til kodning. Hvorfor Wordpress? Grunden til at hjemmesiden blev udarbejdet i Wordpress er primært den brugervenlighed der ligger i det. Da klienten ikke har store tekniske færdigheder, hvad angår hjemmesider, er Wordpress et system der er håndgribeligt at bruge for alle, der har fået et mindre kursus i det. Hvis klienten derfor gerne vil have andre billeder, skifte baggrunden, ændre tekst, eller lave en helt ny underside, kan de gøre det selv, uden at skulle bruge en webmaster til at hjælpe, hvilket i sidste ende betyder de kan have en side der er mere up-to-date da de ikke skal betale for at få ændret content, og dermed spare penge og nå ud til flere kunder. Ydermere vil Wordpress blive endnu mere udbredt i fremtiden, da hardcoding er erhverv i nedgang. Man ser også at Bootsrap har lavet deres eget CMS system, som skal gøre det let for brugeren, så man kan drag og droppe elementer, og på den måde opbygge sin egen hjemmeside. Side 49 af 63 Video Som et tiltag til Brunder Dyrehospitals synlighed på nettet, er der blevet udarbejdet en video, der skal præsentere deres værdier og give potentielle kunder, den tryghed de kan mangle for at sende deres kæledyr til dyrelægen. Udover hjælpen til kunderne, hjælper videoer også på rangeringen på Google. Videoen blev lavet over 3 steps. Idegenerering, Shoot og Klipning.(www.reelseo.com) Idegenerering: Efter det første kundemøde stod det klart for gruppen, hvad filmen handling skulle være. Tryghed og nærvær som budskabet. Derudover skulle videoens storytelling være, hvad Brunder Dyrehospital havde at tilbyde deres kunder. Videoen skulle vise hospitalet udefra, samt inde fra. Ligeledes ville gruppen gerne have film af dyrlægerne i arbejde. Shoot: Gruppen tog ud til Brunder Dyrehospital fra morgenstunden af, for at følge dem igennem en hel dags arbejde. Her blev der optaget udefra hospitalet af bygningen, indefra skranken og i forskellige rum som røntgen, operationsbordet og venteværelset, hvor kunderne kan tilbringe tid med deres dyr imens det falder til ro efter en bedøvelse. Igennem dagen blev der optaget flere timers film, som i sidste ende skulle klippes sammen til en kort infomercial om Brunder Dyrehospital. Klipning: Nu skulle 2 timers rå video redigeres ned til 20 sekunder film. I denne proces fandt gruppen de bedste optagelser der passede til deres vision, og klippede dernæst det hele sammen. Dog var der flere aspekter der skulle redigeres for at få en endelig video. Nu handlede det om lyden. Her fandt gruppen en “royalty free” sang ved navn “Life of Riley” (www.incompetech.com) som passede til den stemning som gruppen via analyse arbejde, havde fundet frem til, vil passe sammen med Brunder Dyrehospitals vision, såvel som målgruppens krav. Sidst skulle gruppen have lagt voice over på. Voiceoveren speakede ud fra det manuskript gruppen havde skabt. “Hos brunder dyrehospital står vi altid klar til at hjælpe, hvis uheldet er ude. Er dit kæledyr kommet til skade, står vores højt uddannet personale og moderne udstyr klar, så dit kæledyr kan få den bedste behandling. Hos os er dit dyr i sikre hænder” Efter at have optaget voiceoveren blev den lagt hen over filmen og tilpasset så den passede med billederne. Gruppen producerede videoen i Adobe Premiere, som er et professionelt videoredigeringsprogram. Nu var filmen færdig og klar til at blive publiceret på Brunder Dyrehopital’s hjemmeside og Facebook side. Side 50 af 63 Realisering Ny hjemmeside Den endelige side blev bygget op som gruppens wireframe som ses på det nedenstående billede. Her ses et stort billede af alle de ansatte for at vise brugeren, hvem de overlader deres dyr til. Det er med til at give brugeren tryghed, allerede fra de kommer ind på siden første gang. Ligeledes er der 3 mindre billeder længere nede på siden, som igen skal være med til at skabe tryghed, såvel som storytelle of informere. Her er der bl.a. en artikel om en kat der er blevet væk, som viser at Brunder gør noget aktivt for at hjælpe. I midten er call-to-action som skal få brugeren til at ville købe en behandling hos Brunder Dyrehospital. Til højre på siden ses månedens patient, som er en artikel om et ekstra tappert kæledyr, der har været inden på klinikken. Denne artikel skal også være med til at vise at Brunder Dyrehospital, virkelig vil det bedste for dyrene. Hjemmesiden er bygget op efter gruppens wireframe, men der er blevet tilføjet elementer til siden som ikke var tænkt med i wireframen. På alle undersider er der blevet lagt en bar i toppen med breadcrumbs, for at styrke kravet om, at brugerne bedre kan finde ud af, hvor de befinder sig på siden. Ligeledes er der blevet lavet en footer, som er med til at styrke kravet om at brugeren skal være i stand til at finde dyrehospitalets placering fra siden af. Desuden indeholder footeren en række informationer om kontakt og åbningstider, så brugeren der skal bruge den information i en fart, ikke skal lede længe. Desuden ligger der et link til deres nye Facebook i footeren så brugeren nemt og hurtigt kan finde den. Side 51 af 63 Gestaltloven på siden Som ses på siden er gestaltloven blevet brugt flittigt. Gestaltloven består af en række love som alle er lige relevant for Brunder Dyrehospitals nye hjemmeside. Lovene der specielt gør sig gældende på den nye side er: loven om nærhed, loven om lighed og loven om lukkethed. (Fischer 2013: 16) Med forsiden som udgangspunkt, ses det at loven om nærhed. Loven om nærhed gør sig gældende, hvor billede opfattes som hørende sammen med tekst, midt på siden. Dette ses på de 3 små artikler, da de ikke står lukke inde i en boks, men i stedet har et mellemrum mellem side, der tydeligt viser hvilke tekst og billeder der hører sammen. Billeder På hjemmesiden er der brugt mange billeder. Disse billeder er enten blevet taget af gruppen selv eller Brunder Dyrehospital. Det vil sige, at de har givet gruppen rettighed til at bruge dem. Dette er sket for at sikre, at der ikke er nogen copyright regler, der bliver overtrådt. Billederne er blevet redigeret i Photoshop for at balancere lyset og hvidbalancen, så de ser bedst ud på hjemmesiden. Ligeledes bliver loven om lukkethed brugt i menubaren i toppen, og footeren i bunden. Her ligger informationen i en kasse der skiller sig ud fra resten af indholdet på siden, så man tydeligt ser at det er information for sig. Typografi På hjemmesiden er der brugte Arial som er en sans-serif skrifttype. Sans-serif er en skrifttype uden seriffer, hvilket betyder at bogstaverne ikke har fødder. Fødderne gør det nemmer at læse meget tekst, hvilket oftest ses i bøger, hvor sans-serif er bedre til mindre bidder af tekst. Derfor passer det perfekt til en hjemmeside. Arial er meget læsevenlig, stilren og tidløs. (Busch, 2011, s.28) Teksten på hjemmesiden er dels selv generet af gruppen, for at give Brunder Dyrehospital en ide om hvad tankerne bag hjemmesiden har været, og dels tekst fra deres nuværende hjemmeside, da de gerne vil beholde det. Sitemap Gruppen valgte at skabe et sitemap, som skal overskuelige gøre, hvilke elementer der findes på produktet, samt. hvilke menuer, der hører til hinanden. (Bilag 2) Side 52 af 63 AIDA modellen – Ny hjemmeside For at sikre budskabet når ud til målgruppen, er AIDA modellen blevet anvendt på den nye hjemmeside, ligesom den blev det på den gamle hjemmeside. Ved at analysere AIDA modellen på den nye hjemmeside, sikre man at der ikke er nogle markante fejl, der ikke er taget hensyn til. Attention: Der er blevet skabt et nyt blikfang på hjemmesiden, og denne gang er det et mere personligt blikfang, i form af et billede, af Brunder Dyrehospital, som alle er i godt humør, der står med deres kæledyr, som alle har et godt helbred. På den måde spredes Brunder Dyrehospitals budskab om den gode kundekontakt og nærvær. Ellen fra fokusgruppe interviewet kunne lagde også hurtigt mærke til sidens nye call to action, som fangede hendes interesse. Interest: Efter brugeren har fundet blikfang, skabes interessen, der gør at man får lyst til at kigge videre på siden. Efter blikfanget mødes brugeren med en kort tekst, som skal fortælle lidt om Brunder Dyrehospital, og sikre kundens tryghed omkring deres kæledyr. Der er også nogle aktuelle historier, som skaber stemning og informerer. Desire: Den personlige kontakt og nærvær skaber desiret for brugeren. Gennem hele siden er der nu lagt vægt på personligheden og trygheden omkring brugerens kæledyr. Der er skabt ro i designet og med vægt på funktionaliteten går det hele op i en større enhed, der gør at brugeren vil kontakte Brunder Dyrehospital. Action: Brugeren kan via den personlige kontakt, som er det man vælger Bruner Dyrehospital for, kontakte dem på telefon eller via deres nye Facebook side, som skal være med til at sprede budskabet til større og nye segmenter. Der er i footeren på hjemmesiden kontaktinformationer, og ligeledes er der en kontaktformular i menubaren, fælles for begge er, at de følger med uanset, hvilken side brugeren befinder sig på. På den måde bliver brugeren aldrig i tvivl om, hvordan man kommer i kontakt med Brunder Dyrehospital. Usability – Ny hjemmeside Efter den nye hjemmeside var klar, samlede gruppen Martin, Hanne og Jørgen og stillede dem nogle nye opgaver, for at teste usability på den nye hjemmeside. Hensigten med den nye usability test var, at se om deres krav var blevet opfyldt. Ydermere ville gruppen se, om den nye hjemmeside var nemmere at navigere rundt på, og om de fik den ønskede information. Der blev stillet 3 spørgsmål, som gruppen så overværgede mens de skulle svare på/løse. 1. Find prisen på sundhedsundersøgelse med vaccination af hund. 2. Find ud af, hvordan man kontakter Brunder Dyrehospital. 3. Er siden generelt nem at navigere rundt på? Martin: Martin var imponeret over det nye design, men savnede stadig et online bookingsystem. Martin var den eneste af testpersonerne, der bed mærke i, at hjemmesiden var responsiv, som efter hans mening, fungerede meget bedre end den gamle hjemmesides forsøg på at være responsiv. Martin kunne nemt navigere rund på siden, og synes det var lækkert at der ikke var et utal af dropdown menuer længere. Martin kunne godt lide at priserne var kommet op i menuen, hvilket han mener, er meget mere Side 53 af 63 hensigtsmæssigt overfor en moderne bruger. Martin var ydermere begejstret over, hvordan siden nu havde fået tidligere anmeldelser implementeret. Han synes det var en god måde, at komme tættere på Brunder Dyrehospital på, uden rent faktisk at møde dem. Hanne: Hanne var den af de tre, der var mest overvældet over den nye side. Hun synes stort set alt på siden var perfekt. Hun elskede at der nu blev linket til deres nye Facebook side, da hun bruger meget tid på de sociale medier, og synes det er en god måde at kommunikere til sin målgruppe på. Hanne kunne godt lide, at man havde valgt at droppe det online bookingsystem til fordel for den personlige kontakt, da det efter hendes mening, er den rigtige måde at kommunikere med dem på, når det omhandler trygheden for sit kæledyr. Hanne fandt hurtigt prislisten, som hun havde efterspurgt på den gamle hjemmeside, hvilket hun synes var smart lavet, så man undgik de mange dropdown menuer. Jørgen: Jørgen var meget begejstret for det nye design, han synes klart, at han blev ”mødt” af Brunder Dyrehospital. Jørgen følte sig velkommen på siden, og havde virkelig lyst til at kigge rundt på alle siderne. Jørgen bed mærke i, at billederne på undersiden nu passede til kategori, hvilket han synes virkede meget mere professionelt. Førhen var det bare den samme slider som kørte på hver underkategori, den var han glad for ikke eksisterede længere. Jørgen kunne bedre lide de statiske billeder, som illustrerede kategorien. Jørgen gennemskuede ret hurtigt designet, og synes det var dejligt, at de lange dropdown menuer ikke længere eksisterede. Jørgen sagde at det var en god måde at løse problemet på, med undersider inde på kategorierne. Jørgen kunne sagtens navigere rundt på de forskellige sider, og kunne godt lide, at der ikke var lavet et online bookingsystem, da han ligesom Hanne foretrækker den personlige kundekontakt over telefonen. Jørgen var meget imponeret over siden som helhed og jokede med, at han måske skulle skifte dyrehospital fra hans nuværende til Brunder Dyrehospital. Konklusion af ny usability test: På baggrund af den nye usability test, kan der konkluderes at siden er blevet optimeret og målgruppeafrettet. Alle tre personer havde nemt ved at navigere rundt, og det tog dem ikke alt for mange klik at finde de pågældende informationer, hvilket er hensigtsmæssigt i moderne webdesign. Testpersonerne var glade for at man havde valgt at fokusere på den gode kundekontakt, som to af dem i forvejen kender fra fysisk kontakt med Brunder Dyrehospital. De mener alle tre at det er alfa omega, når det omhandler deres kæledyr, eller som de beskriver dem, deres familiemedlem. Interview Afsluttende kundemøde Det sidste møde med Brunder Dyrehospital, var da produkter, rapport og alt hvad der hører sig dertil, var mere eller mindre færdige. Gruppen fremlagde det hele for Brunder Dyrehospital, som var meget begejstret for løsningen, og var i særdeleshed glad for, at der var blevet taget hensyn til deres krav såvel som målgruppens. De var meget bange for at de ville miste deres kundekontakt med deres målgruppe, hvis der var blevet lavet et online bookingsystem, hvilket var grunden til, at det ikke blev en realitet. Der blev fremlagt alle produkter, og designmanualen blev ligeledes vist og forklaret. Der blev brugt noget tid til at lære Brunder Dyrehospital selv at opdatere deres nye hjemmeside, så de kunne smide aktuelle tilbud og nye historier op. Det var en længere proces, men Brunder Dyrehospital var klar til at tage udfordringen op, med selv at vedligeholde deres hjemmeside. Brunder Dyrehospital havde nu også fået en Facebook og Side 54 af 63 Google+ konti, hvilket skulle gøre dem mere synlige for nyere segmenter, såvel som hjælpe og informere allerede eksisterende segmenter. Brunder Dyrehospitals nye hjemmeside er responsiv, og SEO optimeret, hvilket gør det nemmere for kunde at finde dem. Alt i alt var Brunder Dyrehospital så glade for deres nye produkter og samarbejde med gruppen, at de valgte at tilbyde betaling for arbejdet. Konklusion Brunder Dyrehospital er et dyrehospital med mange års erfaring. De har altid haft fokus på den gode kundekontakt såvel som nærvær. Derfor betyder det også meget for dem, at få formidlet deres budskab ved hjælp af deres medier. Brunder Dyrehospital er ikke up to date med teknologiens udvikling. Det har været med til at skade dem indirekte, da det besværliggøre at lokke nye kunder til. De har dog en hjemmeside, men den er forældet og ikke målgruppeafrettet. Ved hjælp af kvantitativ og kvalitativ empiri er gruppen kommet frem til, at målgruppen gerne ser Brunder Dyrehospitals budskab i deres medier, og ikke kun mødes af den fysisk på adressen. På baggrund af gruppens empiri undersøgelse, blev det klargjort, at hjemmesiden også manglede direkte links til prislister såvel som anmeldelser. På baggrund af analyser fandt gruppen frem til, at den primære målgruppe var dyr ejere på 25-35 år, i Brønderslev nærområde. Derfor skulle hjemmesiden have et yngre præg, som var funktionel og brugervenlig, men stadig bibeholdte Brunder Dyrehospitals budskab. For at realisere den nye hjemmeside, blev den testet af tre personer. Testpersonerne var begejstret og fandt den nye hjemmeside målgruppeafrettet til dem. Hjemmesiden blev også testet af personalet fra Brunder Dyrehospital, som i fremtiden skal vedligeholde den. Der kan på baggrund af test og analyse arbejde konkluderes at, den nye hjemmeside imødekommer kundens krav og behov. Ydermere er der blevet skab sociale medie kontier i form af Faceook og Google+, som gør deres SEO bedre, og er med til at synliggøre Brunder Dyrehospital udadtil. Perspektivering/Videreudvikling Billeder: Billederne på hjemmesiden er meget tunge at loade, hvilket besværliggør brug af hjemmesiden, specielt på mobile enheder. Billederne kan imagescales, hvilket resultere i billedfiler, der fylder mindre, som gør det nemmere at load. Ydermere mangler der at blive taget et billede af en gris, som skal repræsenterer kategorien, svin. Mobilvenlighed: Siden er responsiv, men dele indholdet virker ikke optimalt på mobile enheder. Fx på forsiden, hvor der er tre billeder, med hver sin overskrift, deler den det op, så overskrifterne står for sig, og billederne ligeledes. Side 55 af 63 Slider: Til fremtidig brug, skulle det store billede på forsiden have været en interaktiv slider. Voiceactor: Til videoen der er blevet produceret, kunne man med fordel have brugt en professionel voiceactor, da dette virker mere troværdigt. Bookingsystem: Brunder Dyrehospital kan i fremtiden anskaffe sig et online booking system. På den måde kan de allerede eksisterende kunder, som har oplevet den gode kundekontakt, spare tid ved at bestille online. Dette kan gøres med en database. En database lagrer informationer, som er relateret/sammenhængende. En database består af Entities, som er en unik genstand/person, som er lagret i databasen. I dette tilfælde kan kunden være en entity, som har en række attributter, som fx telefon nr, alder, kæledyr og navn. Attributterne de informationer bliver lagret i databasen. Ydermere består en database af records og keys. Records er en row i en database, som repræsenterer en information i et table.Et table er en row som deler samme attributter. Keys er relationerne mellem fx attributterne, og består af primary keys og foreign keys. En foreign key henviser til en primary key i en anden tabel. Fx relationen mellem booking og reservations tid. En database kan hardcodes i asp(x).net, hvor man fx bruger visual studios’ system, som er brugervenligt, hvor man dragger og dropper tables, og koder dem så inde i database systemet. Man kan udarbejde et flowchart, som skal overskueliggøre dit databasesystem. Ydermere skaber man et ER diagram, som viser relationerne mellem dine entities. ER diagrammet fortæller os, hvilken slags relation der findes mellem dine entities, om det er én til mange, eller mange til én. Dette vil kræve en modning i Brunder Dyrehospitals målgruppe, før man hensigtsmæssigt, ville kunne udarbejde et bookingsystem. Læservenlighed: Gruppen ville have fokuseret mere på opsætning af rapporten, men da der kom nogle uventede ting i vejen op mod deadline, valgte gruppen at gå lidt på kompromis med opsætningen, som skulle have gjort rapporten mere læsevenligt og lækker for øjet. Side 56 af 63 Ansvarsliste Foranalyse Indledning Udarbejdet sammen Udviklingsmetoden HOME Alexander Anvendt teori Udarbejdet sammen 1. Kundemøde Udarbejdet sammen Problembeskrivelse Udarbejdet sammen Problemformulering Udarbejdet sammen Spørgeskema Udarbejdet sammen Brugertest Udarbejdet sammen AIDA modellen – Gammel hjemmeside Udarbejdet sammen Usability – Gammel hjemmeside Udarbejdet sammen Undersøgelse Ganttdiagram Udarbejdet sammen SWOT – Analyse Alexander PEST – Analyse Alexander Markedsføring Thomas SEO Thomas Sociale medier Thomas Minerva modellen Thomas Gallups Kompas Alexander Persona Thomas Personascenarier Thomas IMK modellen – Budskabsanalyse Alexander Laswells kommunikationsmodel Alexander Det Retoriske Kompas Alexander Kvalitativ empiri – Fokusgruppeinterview Udarbejdet sammen Side 57 af 63 2. Kundemøde Udarbejdet sammen Opsummering af undersøgelse Alexander Design Idégenerering Udarbejdet sammen Vurder en idé Udarbejdet sammen Copyright Alexander Semiotik Alexander Farveteori Alexander Typografi Alexander Logo Primært Alexander, med hjælp fra Thomas Visitkort Primært Alexander, med hjælp fra Thomas Designmanual Udarbejdet sammen Kravspecifikation Thomas Call to action Alexander Wireframe Thomas Wordpress Thomas Video Udarbejdet sammen Realisering Ny hjemmeside Thomas Gestaltloven på siden Thomas Billeder Thomas Typografi Thomas Sitemap Alexander AIDA modellen – Ny hjemmeside Udarbejdet sammen Usability – Ny hjemmeside Udarbejdet sammen Afsluttende kundemøde Udarbejdet sammen Konklusion Udarbejdet sammen Side 58 af 63 Perspektivering/Videreudvikling Udarbejdet sammen Hjemmesideproduktion Primært Thomas, med hjælp fra Alexander Litteraturliste Bøger Nielsen, L. 2011, Persona – brugerfokuseret design, Aarhus Universitetsforlag, s. 86-114 Busch, A. M. 2011, Kommunikation i multimediedesign, Hans Reitzels Forlag Busch, A. M. 2015, Kommunikation i multimediedesign 2. udgave, Hans Reitzels Forlag Rolf Molich 2006, Brugervenligt Webdesign 2. udgave, Nyt Teknisk Forlag Fischer, LH & Oosterbaan, M. 2010, Digital Media Management, en helhedsorienteret metode, Nyt Teknisk Forlag Hjemmesider www.strategicmanagementinsight.com – SWOT http://www.strategicmanagementinsight.com/tools/swot-analysis-how-to-do-it.html (05-05-2015) www.strategicmanagementinsight.com - PEST http://www.strategicmanagementinsight.com/tools/pest-pestel-analysis.html (05-05-2015) www.personas.dk - Persona http://personas.dk/?cat=1 (05-05-2015) www.tns-gallup.dk ‐ Gallup kompas http://www.tns-gallup.dk/services/gallup-kompas (06‐05‐2014) www.politi.dk - Hundeloven: https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/00C9DBA6-0D30-4032-B7AAAF06EE5AD477/0/Informationomhundeloven.pdf Side 59 af 63 (06-05-2015) Politiken 1; www.politiken.dk – Danskerne siger ja til patentdomstolen: http://politiken.dk/indland/politik/ep_valg/ECE2299443/danskerne-siger-ja-til-patentdomstolen/ (05-05-2015) Politiken 2; www.politiken.dk – Dollarkursen: http://politiken.dk/rejser/storbyogkultur/ECE2582542/dollarkursen-runder-syv-kroner-for-foerste-gang-i12-aar/ (05-05-2015) Politiken 3; www.politiken.dk – Danskerne bruger flere penge på deres kæledyr http://politiken.dk/indland/ECE2037995/danskere-bruger-aarligt-milliarder-paa-kaeledyr/ (07-05-2015) www.nyhederne.tv2.dk – 90 hunde fundet låst inde: http://nyhederne.tv2.dk/2015-05-05-90-hunde-fundet-smurt-ind-i-stivnet-affoering (07-05-2015) www.dst.dk - Antal kæledyr i Danmark: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2000/NR499.pdf (08-05-2015)/(13-12-2000) DR 1; www.dr.dk – Dyre kort debatten: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/04/30/100341.htm (08-05-2015)/(30-04-2015) www.denstoredanske.dk – Copyright/Ophavsrettigheder: http://www.denstoredanske.dk/Gyldendals_Teaterleksikon/Administration/Ophavsret?highlight=ophavsre t (08-05-2015) www.auctusmarketing.com - SEO 9 ud af 10 klikker: http://auctusmarketing.com/so-how-much-is-the-1-google-search-result-worth/ (22-05-2015) Side 60 af 63 www.googlewebmastercentral.dk - Google og responsive side: http://googlewebmastercentral.blogspot.dk/2015/04/faqs-april-21st-mobile-friendly.html (22-05-2015) www.moz.com - Linkbuilding: https://moz.com/beginners-guide-to-seo/growing-popularity-and-links (22-05-2015) DR 2; www.dr.dk - Facebook burgere i verden: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2015/01/29/0129043505.htm (23-05-2015) www.danielord.com - Facebook brugere i Danmark: http://danielord.com/2014/12/danskernes-brug-af-sociale-medier/ (23-05-2015) www.incompetech.com – Life of Riley (Royalty free musik) http://incompetech.com/music/royalty-free/index.html?feels%5B%5D=Uplifting (24-05-2015) www.reelseo.com – Rangering af video http://www.reelseo.com/video-50-rank/ (24-05-2015) Side 61 af 63 Bilag Bilag 1 Spørgeskema: Kære dyreejere Vi er en gruppe fra UCN i Aalborg, som arbejder på vores eksamensprojekt. Projektet omhandler et lokalt dyrehospital, så vi er derfor interesserede i jeres vaner og holdninger i forhold til jeres dyr og dyrehospitaler generelt. Derfor har vi en række spørgsmål, der skal hjælpe os med at forstå jeres behov. Så hvis vi må låne 5 minutter af jeres tid, vil det betyde en verden for os 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Hvor gammel er du? Hvilke dyr har du? Hvor ofte går du til dyrlæge? Hvor langt er du villig til at rejse for en dyrlæge? Hvordan har du fundet frem til netop din dyrlæge? Ved du om din dyrlæge har en hjemmeside? Hvis ja. Bruger du dyrlægens hjemmeside? Hvad er vigtigt for dig hos en dyrlæge? Hvor afgørende er prisen hos dyrlægen? Mange tak for jeres tid og besvarelser Mvh. Thomas Lindrup Jensen & Alexander Nøhr Jørgensen Side 62 af 63 Bilag 2 Sitemap Side 63 af 63
© Copyright 2024