DOKNR-10-686 Ref.: IME/ime E-mail: [email protected] Energistyrelsen Amaliegade 44 2100 København Ø Att.: [email protected] cc.: [email protected]; [email protected] FRI’s Høringssvar BR 2015 Generelle kommentarer FRI takker for at være blevet inddraget og hørt i processen om tilblivelsen af det nye Bygningsreglement, BR 2015. Vi har sat stor pris på muligheden for den aktive inddragelse og muligheden for at fremføre vores udfordringer med det nuværende Bygningsreglement. Generelt gode ændringer FRI er generelt tilfreds med de ændringer, der er foretaget, særligt ændringerne i energikravene for både nybyggeri og eksisterende byggeri. For rådgiverne er det af stor betydning, at de kommende krav har været kendt gennem længere tid. FRI sætter også pris på genkendeligheden i kravene til renoveringer, og at der etableres frivillige renoveringsklasser, som vi forventer vil kunne skabe incitamenter til, at flere bygningsejere vælger at energirenovere ud over lovgivningens krav. Funktionskrav FRI støtter generelt brugen af funktionskrav, da funktionskrav efter vores mening giver mulighed for et innovativt og udviklende byggeri. Vi anerkender dog, at der er behov for at stille specifikke krav til komponenter, fx i forbindelse med enkeltudskiftninger. Vi glæder os derfor over, at kravteksterne som hovedregel er funktionsbaserede og udformet som generelle krav til komponenter, hvor dette er nødvendigt. Vejledningstekster kan forveksles med krav Vejledningstekster kan være rigtig gode til netop at vejlede i, hvordan et krav skal tolkes, men visse steder fremstår formuleringerne i vejledningsteksten som specifikke krav. I FRI har vi til tider udfordringer med kommunale byggesagsbehandlere, der tolker eksempelsamlinger som krav, hvilket betyder, det bliver vanskeligt at få byggetilladelse på baggrund af funktionskrav, der ikke følger de konkrete formuleringer i eksempelsamlinger. Dette forhold risikerer at blive yderligere forstærket hvis det ikke klart fremgår i en vejledningstekst, at der er tale 20. marts 2015 Side 2 af 18 DOKNR-10-686 om en vejledning og ikke om absolutte krav. Vi vil derfor opfordre til at det generelt gøres tydeligt, hvorledes vejledningskravet skal bruges, og at gøre særligt opmærksom på steder, hvor der kan være tvivl. Overfladetemperatur på vinduer Der har været stor fokus på forslaget om at fjerne kravet til mindste overfladetemperatur på vinduer. I FRI spurgte vi en række af de eksperter, der normalt sidder med denne type emner. Alle de adspurte eksperter mener, ud fra et fagligt synspunkt, at det er fornuftigt at have et minimumskrav. I stedet for den fjernede minimumstemperatur er der i BR15 indsat den følgende formulering ”…ikke må vælges vinduer med så lav overfladetemperatur, at det kan beskadige vinduerne eller danne skimmelsvamp i et omfang, der medfører sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima.” Med denne formulering lægger man ansvaret for at vurdere, hvad der er sundhedsmæssigt utilfredsstillende, over på rådgivere og håndværkere. Der findes ikke hjælp i BR i form af henvisninger til relevante standarder eller tilsvarende. Det er ikke tilfredsstillende, specielt ikke i et felt, hvor der til stadighed kommer nye forskningsresultater. Denne specifikke formulering risikerer at medføre en fordyrelse af byggeriet i Danmark, da de overfladetemperaturkrav, som vil blive stillet i et konkret byggeprogram, må forventes at være skærpet markant, for at sikre overholdelsen af det nye ikkespecifikke overfladetemperaturkrav til vinduer. I kapitel 7.6 mfl. findes funktionskrav til mindste U-værdier til forskellige bygningsdele. Listen indeholder dog ikke mindstekrav til vinduer. FRI vil foreslå, at der i kapitel 7 (7.6 og 7.4) indsættes en mindstekrav, som sikrer, at der ikke dannes skimmel/kondens på vinduer tilsvarende krav til øvrige bygningsdele. Dette krav vil således svare til de øvrige funktionskrav for bygningsdele. I FRI deltager vi gerne i drøftelsen af hvordan et krav kan formuleres hensigtsmæssigt. Brugervenlighed Der henvises mange gange i BR til standarder og forordninger mv. For den garvede bruger er det at lokalisere de forskellige dokumenter ikke noget problem, men der er nye brugere, der ikke umiddelbart kan finde de forskellige dokumenter eller definitioner. Vi foreslår derfor, at der oprettes en reference- eller litteraturliste over, hvor man kan finde/købe de forskellige typer dokumenter. Fra medlemskredsen har vi endvidere modtaget et konkret fået forslag om, at de relevante niveauer skrives direkte ind i BR15. Eref vinduer – for uklar defineret Eref for vinduer har i BR 10 skabt problemer for FRI’s virksomheder. FRI er generelt tilhængere af Eref, men der er behov for at definere præcist, hvordan Eref beregnes, fx er standardrudedefinitionen uhåndterbar og for åben overfor fortolkninger. Der er desuden, behov for at kunne håndtere store/høje ruder og curtainwalls, der kræver tykkere rammer. FRI foreslår, at definitionen gøres mere spefik og illustreres via eksempler. Side 3 af 18 DOKNR-10-686 Forslag om teknikmøde med ENS om de forskellige krav FRI vil selvfølgelig meget gerne stille op til en nærmere drøftelse af såvel forslag som Bygningsreglementet generelt. Med venlig hilsen Inge Ebbensgaard Informationschef Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Tel: +45 60 77 60 94 Mail: [email protected] ./. Bilag: Notat BR15 krav i forhold til trækrisiko Side 4 af 18 DOKNR-10-686 Specifikke kommentarer Reference Generelt om teleinfrastru ktur cwl Kommentar Der mangler en henvisning til Infrastrukturdirektivet om implementering teleinfrastruktur i bygninger. Emnet er nu blevet indskrevet i ”Bekendtgørelse af lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål” (Graveloven) fra Erhvervsstyrelsens side. Dette mener vi ikke er hensigtsmæssigt, da det ikke er naturligt at se i Graveloven for krav og regler i forbindelse med opførelse af en ny bygning. Det vil være naturligt, at sådanne krav indgår direkte i Bygningsgreglementet og at der i det nye BR15 henvises til ”Infrastrukturdirektivet”, således at det sikres, at bygningens føringsveje overholder gældende lovgivning. Alternativt eller sidestillet hermed mener vi også, at der skal være en henvisning til ”Bekendtgørelse af lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål” (og dermed også til Infrastrukturdirektivet). 1.4, stk. 2, Hvad forstår man ved en ”energisagkyndig”? nr. 3 og Definitionen er slettet. - Betyder det, at enhver kan kalde sig vejlednings- energisagkyndig? tekst ime 1.12 ime 3.2.1, stk. 2 axj Kommunen bemyndiges til at opkræve timebetaling for myndighedsbehandlingen, hvilket alt i alt sikkert vil give mere transparens i sagsbehandlingen. Det er dog bekymrende, at der ikke foreligger en mulighed for at klage over kommunens tidsforbrug i sagerne, ligesom det, jf. stk 5, kun efterfølgende er muligt at få udspecificeret et tidsforbrug. En bygherre har dermed ingen mulighed for at stoppe en myndighedsbehandling, såfremt denne skulle vise sig at blive uforholdsmæssigt omkostningskrævende. Tekst Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til enheder og til eventuelle elevatorer i bygningens stueetage (adgangsetage). Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen. Argumentation Denne er relevant for bygninger med personophold, men irrelevant for tekniske bygninger, hvor kørestolsbrugere ikke vil komme. Fx bygninger omfattet af Tekniske forskrifter, såsom fryselagre og Side 5 af 18 DOKNR-10-686 fabrikationslokaler. Det er specielt et problem for lokaler, der samtidig er omfattet af Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, hvor der skal udføres 5 cm høje tærskler ved døre til det fri. Desuden forekommer det ikke logisk, at der fra alle flugtveje i bygningens adgangsetage skal etableres niveaufri adgang til det fri, når det samtidig er tilladt at have flugtveje via udvendige trapper fra kælder og førstesalsniveau. Forslag Ved alle adgangsdøre, i bygninger for personophold, skal der være niveaufri adgang til enheder og til eventuelle elevatorer i bygningens stueetage (adgangsetage). Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen. 4.5, stk 2 ime/pno I vejledningsteksten beskrives, at der fx ”ikke må vælges vinduer med så lav overfladetemperatur, at det kan beskadige vinduerne eller danne skimmelsvamp i et omfang, der medfører sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima.” Hvordan defineres et sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima? Og hvordan tænker Energistyrelsen, at kravet sikres overholdt? – Fx med henvisning til standard eller? Erstatning af kravet til ækvivalent overfladetemperaturer på vinduer med den angivende vejledningstekst er en væsentlig forringelse af bygningsreglementets evne til at sikre udvikling af og transparens omkring fugtteknisk kvalitet ved valg af vinduesløsninger. FRI foreslår, at krav til overfladetemperatur eller tilsvarende minimumskrav for vinduer bibeholdes og indsættes i kapitel 7, herunder 7.4 og 7.6 (mindste varmeisolering). Overfladetemperaturkravet er i praksis parallelt med de i kapital 7.6 anførte krav til U-værdi. Disse har netop til formål at sikre, at ingen konstruktioner er så dårligt isoleret, at der opstår risiko for fugt og skimmel. 5.4, stk. 7 Tekst Forklarings- Ventilationsanlægget skal bør udføres i henhold til DS 428, Norm teksten for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. axj Argumentation Side 6 af 18 DOKNR-10-686 Denne ændring gør i princippet DS 428 til lov for ventilationsanlæg for fjernelse af eksplosive dampe. Dette er ikke hensigten med DS 428, hvor der bl.a. i kapitel 1.2 Gyldighedsområde er angivet: ”Normen gælder ikke for anlæg, hvis hovedformål er at fjerne forurening frembragt ved industrielle eller industrilignende processer.” Ofte vil ventilation til fjernelse af eksplosive dampe blive kombineret med røgudluftning, jf. kapitel 5.6, stk. 2, hvor DS 428 igen har sin begrænsning, idet der også i kapitel 1.2 Gyldighedsområde er angivet: ”Normen tager ligeledes ikke sigte på at angive eventuelle supplerende brandtekniske foranstaltninger til brandsikring, hvis anlægget også skal anvendes til røgudluftning eller brandventilation.” Teksten ”Udføres med selvstændig mekanisk ventilation, der kan fjerne eksplosive dampe og kulilte, hvis etagearealet er større end 150 m².” er i flere tilfælde irrelevant, og man skal benytte stk. 18 for at omgå stk.7, fx ved overjordiske åbne garageanlæg. FRI foreslår, at selve teksten ændres til følgende: Forslag 1) Udføres med ventilation, der kan fjerne eksplosive dampe og kulilte, hvis etagearealet er større end 150 m². 5.4, stk. 15 litra 3 axj Tekst 3) Automatisk sprinkleranlæg, a. hvis bygningen har mere end 1 etage b. hvis bygningen har soverumsafsnit, som har et samlet etageareal større end 1000 m². c. Soverumsafsnit nævnt i pkt. 2 skal være omfattet af anvendelseskategori 6 Anlægget udføres, så der kan ske varsling af personale. Argumentation Betyder a ,b, c og/eller? Det bør være muligt at etablere et soverumsafsnit i stueetagen med et overliggende administrationsafsnit uden at skulle sprinkle soverumsafsnittet. Punkt c virker misvisende og bør fjernes helt. Det vi tror, der menes med punkt c, er, at: Side 7 af 18 DOKNR-10-686 Såfremt varslingen overføres til et soverum for personalet, skal dette soverum henføres til anvendelseskategori 6. Dette kunne skrives i vejledningsteksten, men er i princippet angivet i vejledningsteksten til kap. 5.1.1, stk. 1. Hensigten er, at sprinkleranlægget skal støtte redningsberedskabet i slukning, så der også er ressourcer til at evakuere personer fra store områder, hvor flugtvejene ikke har direkte udgang til terræn i det fri. Forslag 3) Automatisk sprinkleranlæg, hvis det samlede etageareal af soverumsafsnit er større end 1000m², og som helt eller delvist er beliggende højere end terrænniveau. Anlægget udføres, så der kan ske varsling af personale. Og i forklaringsteksten bør formålet med sprinklingen beskrives med: Sprinkleranlægget skal støtte redningsberedskabet i slukning, så der også er ressourcer til at evakuere personer fra store områder, hvor flugtvejene ikke har direkte udgang til terræn i det fri. 5.6, stk. 1 Der er tilføjet en ny vejledningstekst: ”Alle bestemmelser i vejlednings- redningsberedskabets indsatsmuligheder er af hensyn til tekst personsikkerhed og ikke værdisikring.” En yderligere forklaring kunne ønskes. 6.1, stk. 1 sem Der er en henvisning til indeklimahåndbogen i vejledningsteksten. Er denne ikke efterhånden lidt forældet? 6.1, stk. 1 For boliger er kravet til temperaturoverskridelse ændret fra vejlednings- toleranceoverskridelser over hhv. 26 og 27 °C til 27 og 28 °C. tekst pno Justeringen af temperaturniveau opefter er fornuftig og kan begrundes i adaption og beklædning. Imidlertid løser ændringen ikke en række andre problemstillinger, herunder at toleranceoverskridelsen betragtes over alle timer hele året, men at der normalt kun er mulighed for udluftning, når brugeren er hjemme. En tilsvarende problemstilling er hvorledes der kan forudsættes mulighed for udluftning i støjbelastede områder. Som alternativ til toleranceoverskridelse kan anvendes anbefaling fra DS/EN 15251, som anbefaler overskridelser i procent af brugstiden. 6.2, stk. 1 sem Kravet til termisk indeklima for hhv. Boliger og andre bygninger end boliger er flyttet fra krav til vejledning. Betyder dette at vi ikke nødvendigvis behøver at overholde denne vejledning om et antal maksimale timer over en temperaturgrænse? Er det således Side 8 af 18 DOKNR-10-686 muligt for bygherre selv at ændre på acceptkravet, og måske også evalueringsmetode (fx et antal vægtede timer over en grænse)? FRI tror ikke, det er en god idé at flytte det tidligere krav over i en vejledningstekst, da det kun vil fordre spekulation i, hvordan bygherre og entreprenører kan undgå at overholde acceptkriteriet, når det står som vejledning. 6.2, stk. 2 sem Det bør præciseres, hvilket år der skal anvendes i beregningerne i kombination med det nye DRY-år. Er det år 2013, der skal anvendes i fx BSim? (Det nye DRY-år er dog baseret på årene 2001-2010, hvilket giver undren over, hvorfor året hedder DRY2013?) Anvendelsen af år vil have betydning for, hvornår weekender og ferier falder ift. DRY-året, og dermed også hvor mange overtemperaturtimer man får. Det bør ikke være muligt at diskutere, hvilket beregningsår der skal anvendes i branchen. Tidligere analyser viser, at der kan være en forskel på op imod 20 timer. Vejlednings tekst 6.2.1, stk. 10 pno ”Energifaktoren benyttes ved beregning af behovet for tilført energi for lavenergibygninger, der forsynes med fjernvarme. Se mere herom i bilag 6 og SBi-anvisning 213. Bygningers energibehov.” bør rettes, således at ordet lavenergibygninger justeres i forhold til ny sammenhæng. 6.3.1.1, stk. 1 (side 116117) cbs 6.3.1.1, stk. 3 (side 118) cbs Vejledningsteksten 6.3.1.1., stk. 1 hører også til afsnittet 6.2. Det foreslås at tydeliggøre dette. Med det kommende BR15 ønskes en præcisering af kravene til trækrisiko, som ikke er entydige i det nuværende bygningsreglement eller de nyere standarder DS 447 og DS 469. Det forslås derfor at erstatte vejledningsteksten med kravene til lufthastighed med et krav om maksimal 20 % trækrisiko. Dette svarer også til indeklimaklasse B, jf DS 7730 og DS1752, som i Danmark er blevet anvendt i mange byggeprogrammer i de sidste 10 år. Ved anvendelsen af et fast kriterium med maksimal 20 % trækrisiko ville man være ud over diskussionen om, hvornår er der køling, mekanisk køling eller sommer, hvor der ifølge BR15 er tilladt højere lufthastigheder, dog uden konkret værdi. Se vedhæftede Rambøll-notat fra 6. marts 2015. I dettee er angivet, at Stk. 3 Side 9 af 18 DOKNR-10-686 Ved tilførsel af luft og ved fjernelse af luft skal det i rum, hvor personer opholder sig i længere tid, sikres, at der i opvarmningsperioden ikke optræder træk i opholdszonen. Der ønskes en præcis definition af opvarmningsperioden. Under hvilke betingelser må der ikke optræde træk i opholdszonen? Gælder kravet eksempelvis i en kølesituation i marts måned? 6.3.1.2 Teksterne i vejledningsteksterne er ikke formuleret som vejlednings- vejledninger, men nærmere som krav, fx stk 3 ”fjernelse af tekst ime indeluft fra mindst et kælderrum med en aftrækskanal på mindst 200 cm2”. Hvis der er tale om minimumskrav, bør de så ikke flyttes til kravtekst eller defineres på en anden måde. 6.3.1.2 (side 119) cbs Der er ikke krav til minimumsudsugning i køkken, der således reelt kan være næsten nul, når der ikke er forceret ventilation. Dette vurderes ikke at være hensigtsmæssigt for indeklimaet. Kravet om grundudsugning fra køkkenet forsvandt fra BR08 (20 l/s) til BR10 (>0 l/s), og der har været en mailkorrespondance uden konklusion med SBI. Der foreslås som kompromis mindst 10 l/s. Det anbefales at tilføje køkken under 6.3.1.2, stk. 5: (6.3.1.2, stk. 5) Behovsstyring vil i boliger normalt omfatte styring efter fugtforholdene. Behovsstyring kan fx også inkludere en manuelt betjent emhætte.Udsugningen fra køkken, baderum og wc-rum bør altid være mindst 10 l/s. 6.3.1.2 (side 119) cbs Der er ikke krav til minimumsudsugning eller forceret udsugning i depot. Dette vurderes ikke at være hensigtsmæssigt for indeklimaet. Det anbefales at tilføje depot under stk. 4, at Stk. 4 Udsugningen skal i køkken, baderum, wc-rum, bryggers og lignende rum kunne forøges mindst til følgende: I køkken skal der kunne udsuges en volumenstrøm på 20 l/s, og fra baderum og wc-rum skal der kunne udsuges mindst 15 l/s. I særskilt wc-rum, bryggers, depot og kælderrum skal der kunne udsuges en volumenstrøm på 10 l/s. 6.3.1.2, stk. 5 pno I boliger, hvor luftskiftet vælges behovsstyret ned til fx 0,3 l/s m², gælder BR-krav til energiforbrug til lufttransport (SEL-værdi) ved anlæggets maksimale luftmængde, dvs. ved maksimal luftmængde. I en række boliger, fx små boliger med baderum og Side 10 af 18 DOKNR-10-686 køkken, samt lejligheder med store luftmængder på emhætte ved forceret drift, giver dette anledning til en stor forskel mellem typisk nedreguleret luftmængde og maksimal luftmængde. Deraf følger en uhensigtsmæssig projektering af ventilationen, som overdimensioneres for at opnå en meget lav SEL-værdi i en meget lille reel driftstid ved maksimal luftmængde. 6.3.1.3, stk. 1 og stk. 2 sem/pno 6.3.1.3, stk. 2 sem 6.4.2, stk. 1-4 (side 128) cbs Betragtes varmegenvinding som forvarmning af ventilationsluften? Det bør præciseres, om varmegenvinding kan regnes som forvarmning? Ved en høj varmegenvindingsgrad kan aktiv forvarmning af luften via varmeflade i mange tilfælde undværes. Det vil for mange små boliganlæg være en unødig omkostning. Klasse C-krav på 30 dB til soverum vurderes ikke at være acceptabelt. SBI Anvisning 230 angiver da også, at opfyldelse af lydklasse B bør tilstræbes i nyt etageboligbyggeri. Dette vil tillige medføre skærpede krav i det lavfrekvente område. De oprindelige 30 dB(A) for installationsstøj i boliger optrådte i praksis i køkkenet og bad, dvs. ikke i opholdsrum. Nu er der decideret krav om indblæsning i bl.a. soverum, hvor 30 dB(A) fra ventilation af mange om natten vil opfattes som tydeligt generende støj. Det foreslås, at der til vejledningsteksten tilføjes følgende: Beboelsesrum skal overholde klasse B i DS 490 Lydklassifikation af boliger. 6.4.3, stk 3 Der henvises i vejledningsteksten til BR2010. Det må være en fejl. 7.2, stk 12 ime Bør dispensationsmulighederne for at etablere VE ikke også omfatte økonomi, så løsninger, der er uforholdsmæssigt dyre, kan danne grundlag for dispensation? 7.2 og 7.2.4 (side 140og 145-) cbs 7.2.1, stk. 5 sem/anl Under kapitel 7.2 Energirammer for nye bygninger og 7.2.4 Bygningsklasse 2020 bør for klarheds skyld henvises til 1.4.2.2 om kommunalbestyrelsens krav til lufttæthed. 7.2.1, stk 8 I sidste afsnit af punktet fremgår det, at ”Arealet af vinduer og døre og transmissionstabet gennem disse medtages ikke i beregningen”. Dette er ikke i overensstemmelse med ”… Foreligger dokumentation ikke, benyttes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.” Det burde nok have været 1,0 l/s pr. m² ved 50 Pa. Såfremt det højere krav er et incitament til at få trykprøvet, bør dette fremgå af teksten. Side 11 af 18 DOKNR-10-686 vejledningsteksten til kapitel 7.6, stk. 1, hvori det fremgår, at ”Isolerede partier i glasydervægge og vinduer skal medregnes i det dimensionerende transmissionstab”. I hvert fald bør der laves en præcisering i afsnit 7.2.1, stk. 8 for ikke, at tingene misforstås. 7.2.1, stk. 10 (side 143) cbs I vejledningsteksten bør ”lavenergi” udgå: Energifaktoren benyttes ved beregning af behovet for tilført energi for lavenergibygninger, der forsynes med fjernvarme. Se mere herom i bilag 6 og SBi-anvisning 213. Bygningers energibehov. 7.2.3, stk. 3 sem Kan der ikke nævnes flere eksempler på, hvad der ikke indgår i energirammen, fx ventilation i svømmehaller? Kan man skrive noget om, at hvis der er tale om et atmosfærisk krav i rummet, så anses det som værende proces? 7.2.4.1, stk. 2 sem Gælder de skærpede krav til Eref ved BK2020 ikke for glasydervægge? Det er skrevet, som om det kun gælder vinduer. Er det hensigten, at kravet til glasydervægge/curtain walls i så fald skal være de -17? 7.2.4.1, stk. 6 (side 147) cbs/pno Krav til glasareal er skærpet i BR2020, da det ikke står som vejledningskrav. Omvendt kan det vise sig nemmere at overholde, end vejledningsteksten på 10 % af gulvarealet i 6.5.2 Dagslys, idet denne gælder ved ”normal placering af bygningen og normal udformning og indretning af lokalerne.” Bør dette forhold ikke præciseres tilsvarende under stk. 6, der er gengivet herunder? Stk. 6. For bygningsklasse 2020 boliger, kollegier, hoteller m.m. skal glasarealet svare til mindst 15 % af gulvarealet i beboelsesrum og køkken/alrum, hvis rudernes lystransmittans er større end 0,75. Er lystransmittansen mindre, forøges glasarealet tilsvarende. For ovenlys indregnes arealet med en faktor 1,4. Krav til dagslys i Bygningsklasse 2020 fremstår som bestemmelse – imidlertidig er der fortsat forskel på, hvorledes der korrigeres for glasarealet som følge af eksterne skygger i standardkrav (vejledning 6.5.2, stk 1) og i bygningsklasse 2020. Dette bør præciseres, eventuelt tilrettes, idet 2020-kravet fremstår ukvalificerende. 7.2.4.1, stk. 7 sem Vejledningstekst. Tilføjelsen ”…. eller har tilsvarende eller bedre dagslysforhold end et tilsvarende rum med 15 % glasandel i forhold til gulvareal” er kringlet beskrevet og skaber unødig Side 12 af 18 DOKNR-10-686 forvirring, da kravet til de 15 % allerede er beskrevet som et krav i kolonnen til højre. Vejledningstekst. Der står følgende ”...dagslysniveauet som tilfredsstillende, hvis dagslysfaktorerne for rummene er bedre end 3 pct.” De 3 % bør præciseres. Er det et gennemsnit for rummet? I hvilken højde? 7.2.4.1, stk. 8 Bør man vide, hvad trin to i EU-forordning 1253/2014/EU henviser til? 7.2.4.1, stk. 9 ?/pno Ved hvilket tryktab og luftmængde er den maksimale SEL-værdi, der forsyner én bolig, gældende? Der er ofte tale om et fugtstyret anlæg, hvorfor ventilationsmængden kan variere. ”For anlæg med variabel luftydelse må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.800 J/m³ udeluft ved maksimalt tryktab.” Det konstateres, at der ikke er anført tilhørende krav til middelvægtet SEL-værdi – dette giver erfaringsmæssigt mulighed for en uheldig fortolkning af betegnelsen VAV. Dette kan give anledning til forsimplede anlægsopbygninger som kun i meget sparsomt omfang understøtter reel luft efter behov. For anlæg, der betjener en bolig, forstås, at krav til SEL-værdi gælder for maksimal luftmængde inkl. forceret drift, fx. emhætte. Deraf følger en ikke hensigtsmæssig projektering af ventilationsanlæggene, som overdimensioneres i forhold til i en meget lille reel driftstid ved makismal luftmængde. Kravet bør justeres, således at kravet gælder for luftmængde, fx. uden forceret drift på emhætte. 7.3.3, stk. 1 Vejlednings tekst pno At kun 50 % af tidligere varmetab kan fratrækkes er en væsentlig skærpelse – er der udført analyse af konsekvensen af denne justering? 7.4.2, udgået stk 5 lj Det vil være fornuftigt, at der findes et krav til minimumstemperatur på vinduesrammer. Se i øvrigt generelle kommentarer og bemærkninger under punkt 4.5, stk. 2 7.4.3 ime Vil det være muligt at finde et mere appelerende navn i stedet for ”renoveringsklasse”? Ud fra en personlig smagsdommer minder renoveringsklasse lidt for meget om ”genbrugsbutik” – altså lidt støvet og gammelt. Et forslag kunne være ”Energiklasse xR”. Hvor energiklasse kommer i fokus frem for ordetrenovering. 7.6 Krav til linietab ved fundamenter - særligt kravet 0,2 W/mK udgør et problem i forbindelse med byggeri i flere etager og i Side 13 af 18 DOKNR-10-686 byggerier, som funderes på pæle og fundamentsbjælker. Kravene i afsnittet opfattes generelt som detailkrav i forhold til at sikre et funktionskrav om ikke at indbygge problemer med fugt og skimmel. Set i det lys bør kravet ved gulvvarme fjernes, da dette ikke finder relation til det bagvedliggende funktionskrav. 7.6, stk. 1. sem Kravet til isolerede partier i glasydervægge og vinduer åbner en kattelem for især Curtain Wall-systemer og ender helt sikkert som en fortolkningsmulighed. Hvad er argumentet overhovedet for at tillade en så høj U-værdi? Er der foretaget nogen analyser på, hvorfor kravet er landet på 0,7 W/m2K – umiddelbart virker kravet i den høje ende? 7.6, stk. 2. sem I vejledningsteksten står angivet, at kravet til Eref skal dokumenteres for producentens standardrude og altså ikke den anvendte rude. Jf. vinduesbranchen og energimærkningsordningen er standardruden defineret som producentens mest solgte rude. Denne definition er ikke angivet i BR15. Det ønskes meget entydigt defineret, hvad BR15 anser som producentens standardrude. I vejledningsteksten står det skrevet, at der skal dokumenteres for vinduer og ovenlyskupler for et referencevindue på 1,23 x 1,48 m, men gælder dette også for glasydervægge/curtain walls? Hvis det ikke står skrevet, giver det anledning til fortolkning af, hvordan glasydervægge skal dokumenteres. 7.6, stk. 2-3 (side 162163) cbs Det anbefales at medtage følgende formulering i vejledningsteksten: I mange nye kontorbygninger med høj intern belastning kan et krav til høj Eref-værdi medføre et højere energiforbrug til køling, der dermed kan medføre, at det samlede energiforbrug kan forskydes i negativ retning. 7.6, stk. 4 sem Af stk. 3 er det blevet defineret klart, at kravet til Eref skal dokumenteres ved procentens standardrude, hvorfor beskrivelsen af stk. 4 synes meget selvmodsigende. Her henvises pludselig til, at man kan anvende funktionsglas, forudsat at referencevinduet med producentens standardrude opfylder kravet. Det tolkes derfor som om at man som udgangspunkt skal overholde kravet med den reelt anvendte rude, men at der skal afviges i det tilfælde, at der er tale om funktionsglas. Hvad er formålet i øvrigt med at definere en standardrude som producentens mest solgte rude? Det giver rådgiverne utrolig dårlig indsigt i markedet for især aluprofiler og udenlandske produkter, som ikke nødvendigvis har en energimærkning. Derudover giver Side 14 af 18 DOKNR-10-686 betegnelsen uden tvivl en helt skæv konkurrenceforvridning, da forskellige entreprenører sagtens kan levere samme rammeprofil, men har forskellige standardruder. Selvom to firmaer byder ind med præcis samme produktløsning på et projekt, kan den ene være ukonditionsdygtig, da deres standardrude måske ikke kan leve op til kravet. 8 (generelt) cbs Det foreslås at overføre betydende værdier fra EU-forordninger (Eco-design) til kapitel 8 for nemmere at læse kravene. 8.3, stk. 6 (side 170) cbs Der synes ikke at være sat et minimumskrav til varmegenvinding i stk. 6. Balancerede vVentilationsanlæg med indblæsning og udsugning skal udføres med varmegenvinding med en tør temperaturvirkningsgrad på mindst 70 pct skal opfylde kravene til varmegenvinding i EUforordning nr.813/2013/EU og 206/2012/EU. Der henvises til EU-forordning 813/2013 samt 206/216. Dette synes ikke korrekt. Der er formentlig tale om forordning 1253/2014. Bør der ikke henvises til EU-forordning 1253/2014/EU, ligesom der gøres i 7.2.4.1 stk. 8? 8.3, stk. 6 sem Hvad svarer EU-forordningen til af varmegenvinding? Er den skærpet eller lempet ift. tidligere krav? 8.3, stk. 6 (side 170) cbs Skal afsnittet ”Kravet kan dog fraviges, når afkastningsluftens overskud af varme ikke på rimelig måde kan udnyttes” ikke henvise til første afsnit i stk. 6? I tilfælde af renovering kan det i nogle situationer være hensigtsmæssigt at benytte væskekoblede batterier, grundet pladsforhold og afstand. Det anbefales at inkludere denne mulighed, der ikke umiddelbart synes mulig længere med afsnittet: ”Der kan kun benyttes væskekoblede batterier, hvis adskillelse af luftstrømmene er afgørende for opretholdelse af rummenes funktion.” 8.3, stk. 7 pno Krav til minimal varmegenvinding forstås at gælde ved maksimal luftmængde inkl. forceret drift på fx emhætte medtaget over ventilationsanlægget. Deraf følger en ikke hensigtsmæssig projektering af ventilationens varmegenvinding som overdimensioneres for at opnå en meget høj varmegenvindingsgrad i en meget lille reel driftstid ved makismal luftmængde. Side 15 af 18 DOKNR-10-686 8.3, stk. 9 sem ”…Ventilationsanlæg i etageboliger må ikke overstige 1.500 J/m3 ved grundluftskiftet.” Ved et behovsstyret anlæg er grundluftskiftet så 0,3 l/s m2? 8.3, stk 9 og For etageboliger og enfamilieshuse forstås, at kravet til SEL-værdi 10 gælder for maksimal luftmængde, inkl. fx drift af forceret emhætte. Deraf følger en ikke-hensigtsmæssig projektering af ventilationsanlæggene, som overdimensioneres i forhold til i en meget lille reel driftstid ved makismal luftmængde. 8.4.2.2, stk 1 ime I kravet skrives ”mindst mulig risiko for bakterievækst” – mindst mulig kan tolkes meget strengt og derfor være uforholdsmæssigt omkostningskrævende. Et forslag kunne være at erstatte med ”så bakterievækst undgås”. 8.5.1.4, stk.7 (side 189) cbs I nye stk. 7 bør henvises til nye stk. 6 8.6.4, stk 2 vejledningsteksten ime Bilag 6 – Fælles VEanlæg (side 226227) cbs Hvad betyder forkortelsen SCOP? Stk. 978 Bestemmelsen i stk. 6 7 gælder ikke for halmfyr med indfyret effekt på under 130 kW, der er beregnet til fyring med småballer. Under Fælles VE-anlæg i Bilag 6 er præciseret, at ”VE- anlægget skal endvidere opføres i bebyggelsen eller i nærheden”, som vi mener er en god og væsentlig præcisering. ”I nærheden” er defineret under ”Spørgsmål og svar” til følgende: Det foreslås ved nybyggeri og renoveringer at gøre det muligt at investere i flere former for vedvarende energi (eksempelvis vindmølleparker på havet eller på land eller store solcelleparker), der kan overføres til bygningen via elnettet. Dette tiltag kan medvirke til innovation samt til billiggørelse af byggeriet i forbindelse med overholdelse af bygningsreglementets energikrav. Side 16 af 18 DOKNR-10-686 Det vil i denne forbindelse være væsentligt at sikre, at investeringerne faktisk går til merinvestering i vedvarende energi, at denne vedvarende energi er mere samfundsøkonomisk fordelagtig end anlæg på bygningen, og at denne investering bevares ved vedligeholdelse og reinvestering. Forslaget er inspireret af regeringens Vækstplan for energi og indeklima (2013) I forbindelse med implementering af BR15 foreslås det, at ”Nærhed til Bebyggelsen” udvides til også at omfatte: ”I nærheden kan i denne sammenhæng også være, at der investeres i elproducerende VE-anlæg, der leverer el til samme regionale elnet, som forsyner bygningen. Eksempelvis at bygninger på Sjælland kan indregne el fra vindmølleandele fra en dansk vindmøllepark i Østersøen. Den godkendende myndighed kan på denne måde lettere overvåge, at der reinvesteres i den vedvarende energi, når anlægget nedlægges.” Bilag 6 – Sammenvej ning af energiformer (side 227) cbs Det foreslås, at der igangsættes en undersøgelse, der skal afdække muligheden af at anvende differentierede faktorer for el og varme, hvis det kan dokumenteres, at der for en nybygning eller en renovering investeres i et system, der medvirker til, at den lavværdige og fluktuerende vedvarende energi, herunder især vindenergien, i højere grad nyttiggøres, når den produceres. Dette tiltag kan medvirke til innovation samt til at billiggøre byggeriet, samtidig med at bygningerne i højere grad bliver en del af det integrerede energisystem, der udnytter de mest fordelagtige former for vedvarende energi. Forslaget er inspireret af regeringens Vækstplan for energi og indeklima (2013) og Smart Grid-Strategi (2013) samt FRImedlemmers erfaringer med det nuværende BR, som ikke tilgodeser integrering af fluktuerende VE. Der er således i dag ikke noget i BR eller den afledte Varme/kølenorm, der indikerer, at den vedvarende el-energi fra sol og vind ikke kan styres efter behovet, men kun kan udnyttes, når den produceres, med mindre man har et batteri. Det har betydet, at der i mange tilfælde er planlagt eller etableret varmeanlæg og/eller køleanlæg med individuelle ikke-regulerbare varmepumper i større byggerier, eksempelvis rækkehuse i 2 etager, en etagebolig eller hospital (med mange decentrale ventilationssystemer). Hvis man i stedet etablerer integrerede vandbårne varmenet og evt. kølenet i bygningerne og forsyner dem fra en varmecentral og en evt. Side 17 af 18 DOKNR-10-686 kølecentral på bygningsniveau, vil det være muligt at etablere en varmeakkumuleringstank og evt. også en køleakkumuleringstank. Derved vil elforbruget alt andet lige kunne forskydes en periode på flere timer, ligesom der kan etableres lidt ekstra kapacitet, så det også er muligt at afbryde elforbruget nogle timer de hårdest belastede dage. Et centralt vandbaseret system vil ydermere forberede bygningen til ATES-anlæg eller til fjernvarme, alt afhængig af om fjernvarme er muligt i henhold til kommunens varmeplanlægning. Tiltag kunne være: At faktoren på el i BR2015 nedsættes fra 2,5 til 2,1 for elforbrug, der kan afbrydes i mindst 6 timer den dimensioneringsgivende dag, idet der etableres akkumuleringskapacitet i bygningen og/eller i lagertank, og idet produktionsenhedens kapacitet øges tilsvarende med 25 %. At faktoren på fjernvarme i BR2015 nedsættes fra 0,8 til 0,7 (2,1/3=0,7), hvis fjernvarmesystemet har akkumuleringskapacitet svarende til, at en grundlastenhed, der dækker 60 % af maksimalkapaciteten, kan afbrydes 6 timer den dimensionerende dag. Vilkåret for fjernvarme kan evt. fraviges, da alle fjernvarmesystemer allerede har eller vil etablere lagertanke i takt med, at det bliver økonomisk fordelagtigt. Bilag 6.2 pno ”For alle bygninger kan der dog højst medregnes elproduktion fra vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller, svarende til en reduktion af behovet for tilført energi på 25 kWh/m² pr år i energirammen. Ved bygninger med tillægsgivende elementer tæller de 25 kWh/m² for referenceberegningen.” Bestemmelsen er ny og betyder i praksis, at tillægsberettigede byggerier med stort elbehov vil opnå en reel begrænsning i omfanget af el, der kan medregnes – også til et niveau, så dette kan forhindre overholdelse af fx bygningsklasse 2020. DS 469 cbs Det synes urimeligt, at denne bestemmelse rammer tunge byggerier hårdere end traditionelle bygninger. For en række igangværende byggerier, fx kvalitetsfondsbyggerier (hospitaler) med lange planlægnings- og projekteringshorisonter, rammer denne ændring uheldigt og kan have væsentlige implikationer for tidsplan og økonomi. Der bør indføjes undtagelse for tunge byggerier og for byggerier i planlægning og projektering, men før dato for byggetilladelse. Ændret grænse for krav til fremløbstemperaturregulering af fjernvarmeforsynede anlæg. Side 18 af 18 DOKNR-10-686 Det er vigtigt, at BR ikke påtvinger byggeriet unødige og samfundsøkonomisk urentable omkostninger, og at der tages individuelle og lokale hensyn, jf. EU direktivet, vækstplan mv. Et eksempel er kravet om, at fremløbstemperaturen skal kunne reguleres i forhold til udetemperaturen for selv små anlæg, der forsynes med fjernvarme eller blokvarmeanlæg. Investeringen er typisk 5-6.000 kr, hvilket fordyrer installationen relativt meget og er urentabel for de små anlæg til enfamiliehuse. For større anlæg er investeringen derimod relativt beskeden og anlægget derfor rentabelt. Rambøll er ved at se på konkrete eksempler på dette sammen med Fjernvarme Fyn, DAB, Sønderborg Fjernvarme og Vestforbrændingen. Det nuværende krav er en barriere mod tilslutning til fjernvarme, da det fordyrer fjernvarmeunderstationen relativt meget. For de fleste fjernvarmeværker reguleres fremløbstemperaturen centralt, eller den kan fastsættes til en passende maksimal temperatur til kundens anlæg. Når der indbygges fremløbstemperaturregulering, er der endvidere risiko for, at fremløbstemperaturen sættes så lavt, at returtemperaturen øges. På denne baggrund forslås følgende: Et tiltag kunne være: Der stilles ikke krav om automatik til fremløbstemperaturregulering, hvis investeringen hertil overstiger 10 % af prisen på fjernvarmeunderstationen. Det vil ydermere stimulere leverandører og installatører til at udvikle innovative og mere konkurrencedygtige løsninger. Et andet tiltag kunne være: Der stilles ikke krav om automatik til fremløbstemperaturregulering for bygninger under 300 m2, hvis det er muligt at fastsætte temperaturen til varmeanlægget til 65 grader, og hvis den samlede investering i individuel temperaturregulering overstiger 2.000 kr.
© Copyright 2024