FAGLIG VEJLEDNING - Center for Kræft & Sundhed København

Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
1
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
KVALITETSDOKUMENTER I CKSK
Forløbsbeskrivelse for
rehabilitering i CKSK
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i CKSK – en faglig
vejledning
Indsatskatalog CKSK
Instruks for dokumentation og
registrering i CKSK
•Til politikere, ledere, medarbejdere, samarbejdspartnere
•Indeholder definitioner, lovgrundlag, teori, evidens
•Carina Nees og Karen Trier er ansvarlige for revision
•Til sundheds- og socialfaglige medarbejdere
•Anbefalinger ifm. vurdering og tildeling af indsatser
•Carina Nees og Karen Trier er ansvarlige for revision
•Til sundheds- og socialfaglige medarbejdere
•Beskrivelse af alle indsatser i CKSK
•Fagpersoner er ansvarlige for revision
•Til sundheds-, socialfaglige og adm. medarbejdere
•Konkret anvisning til dokumentation
•Michelle Olsson og Karen Trier er ansvarlige for revision
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København
– en faglig vejledning
Ansvarlig: Karen Trier og Carina Nees
Godkendt: Januar 2015, Centerchef Jette Vibe-Petersen
Næste revision: Januar 2016
2
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
INDHOLD
Formål med faglig vejledning ....................................................................................................... 4
Målgruppe ................................................................................................................................... 4
Problemstilling ............................................................................................................................. 4
Tildeling af rehabiliteringsindsatser.............................................................................................. 4
Kontaktperson.......................................................................................................................... 4
Tildeling af kontaktperson ........................................................................................................ 5
Kontaktpersonens opgave ....................................................................................................... 5
Anbefalinger ved behovsvurdering .............................................................................................. 6
Første kontakt .......................................................................................................................... 6
Forgæves kontakt .................................................................................................................... 6
Visitationssamtale .................................................................................................................... 6
Opfølgende samtale(r) ............................................................................................................. 7
Afsluttende samtale ................................................................................................................. 7
Telefonsamtaler ....................................................................................................................... 7
Mål og handleplan.................................................................................................................... 8
Samtykke ................................................................................................................................. 8
Eksterne samarbejdspartnere .................................................................................................. 8
Pårørende og efterladte ........................................................................................................... 8
Kram ........................................................................................................................................ 9
Seksualitet ............................................................................................................................... 9
Det tværfaglige rehabiliteringsteam.......................................................................................... 9
Sårbare borgere..................................................................................................................... 10
Rehabilitering i palliativ fase ................................................................................................... 10
Epikrise .................................................................................................................................. 10
Anbefalinger ved tildeling af rehabiliteringsindsatser ................................................................. 10
Holdaktiviteter ........................................................................................................................ 10
Individuelle ydelser ................................................................................................................ 11
Afbud og udeblivelser ............................................................................................................ 11
Øvrige aktiviteter .................................................................................................................... 11
Kræftrådgivningen - kræftens bekæmpelses tilbud ................................................................ 11
Kørsel .................................................................................................................................... 11
Tolk ........................................................................................................................................ 11
Dokumentation og registrering ............................................................................................... 12
Kvalitetsmåling .......................................................................................................................... 12
Tabel 1. Kontaktpersonens opgaver .......................................................................................... 13
Tabel 2. Diagnosespecifikke opmærksomhedspunkter .............................................................. 14
Bilag 1. ’Støtte til livet med kræft’ .............................................................................................. 15
Bilag 2. Oplysningsskema ......................................................................................................... 17
Bilag 3. Samtaleguide for kontaktpersoner ................................................................................ 19
Bilag 4. Huskeliste for kontaktpersoner ved brystkræftpatienter ................................................ 24
Bilag 5. Huskeliste for kontaktpersoner ved mundhule-halskræft patienter ................................ 26
3
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
FORMÅL MED FAGLIG VEJLEDNING
Denne faglige vejledning er handlingsanvisende i forbindelse med tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København (CKSK) og skal anvendes af medarbejdere og
ledere, når der træffes beslutninger om fremgangsmåde ved iværksættelse og gennemførelse af
rehabiliteringsforløb for henviste borgere. Formålet med vejledningen er at være
beslutningsgrundlag for tildeling af indsatser til den enkelte borger samt bidrage til kvalitetssikring
og en hensigtsmæssig koordinering af det samlede tværfaglige rehabiliteringsforløb i CKSK. Den
faglige vejledning skal skabe tydelighed og gennemsigtighed i forhold til det faglige råderum ved
tildeling af indsatser i CKSK, således at medarbejderne selvstændigt kan vurdere og prioritere
rehabiliteringsindsatsen i deres daglige arbejde.
Vejledningen er udarbejdet af medarbejdere og ledere fra centret på baggrund af erfaringer med
gennemførelse af individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb for kræftramte borgere og ud fra den
foreliggende evidens på området. Endvidere er der taget udgangspunkt i Region Hovedstadens
’Samlet plan for implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med
kræft’. Det teoretiske og evidensmæssige grundlag, de sundhedspædagogiske tilgange og
metoder samt definitioner af væsentlige begreber er beskrevet i ”Forløbsbeskrivelse for
rehabilitering i Center for Kræft & Sundhed København”.
Vejledningen suppleres med et Indsatskatalog over alle rehabiliteringsindsatser i CKSK samt
Instruks for dokumentation og registrering i CKSK med tilhørende navigationssedler.
MÅLGRUPPE
Målgruppen for den faglige vejledning er alle sundhedsprofessionelle og socialfaglige
medarbejdere i CKSK, der har borgerkontakt og dermed varetager vurdering af kræftramte
borgeres rehabiliteringsbehov.
PROBLEMSTILLING
I Center for Kræft og Sundhed København tilknyttes alle henviste borgere en sundhedsprofessionel kontaktperson, som har til opgave i samråd med borgeren at vurdere behov for og tildele
rehabiliteringsindsatser samt koordinere borgerens samlede tværfaglige rehabiliteringsforløb i
CKSK.
TILDELING AF REHABILITERINGSINDSATSER
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i CKSK varetages af kontaktpersonen og skal ske på et
ensartet tværfagligt grundlag, der tager udgangspunkt i International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF). Hensigten med anvendelsen af ICF er,
at alle henviste borgere modtager en helhedsorienteret vurdering af samme høje kvalitet og får
tilbudt rette intervention på rette tidspunkt i forløbet.
Kontaktperson
Alle sundhedsprofessionelle medarbejdere fungerer som kontaktpersoner for henviste borgere og
tildeler dermed rehabiliteringsindsatser. Medarbejderne har uddannelsesmæssig baggrund som
sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut eller klinisk diætist.
4
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
Kontaktpersonen skal gennem individuelle samtaler og tildeling af indsatser understøtte udvikling
af den enkelte borgers egenomsorg1, empowerment1 og helbredsrelaterede handlekompetence 1,
så vedkommende bliver bedre rustet til at opstille personlige mål og realisere disse gennem
kvalificeret og motiveret handling. Kontaktpersonen opfylder dermed centrets overordnede formål:
”at kræftramte borgere og deres pårørende oplever størst mulig tilpasning til et aktivt hverdagsliv
med eller efter kræftsygdom og behandling”.
Tildeling af kontaktperson
Samme dag som CKSK modtager en henvisning, visiterer de administrative medarbejdere
borgeren til det team, som har specialviden om borgerens kræftdiagnose. På førstkommende
teammøde er teamkoordinatoren ansvarlig for, at borgeren tildeles en kontaktperson. Ved
tildelingen skal der, i det omfang det er muligt, tages hensyn til diagnose samt særlige behov eller
ønsker, som måtte være anført på henvisningen.
Skift af kontaktperson kan ske, hvis borgeren ønsker det eller problemstillingen kræver det samt,
hvis den primære kontakt er til en anden end den tildelte kontaktperson. Der skiftes kun
kontaktperson efter aftale med borgeren.
Kontaktpersonens opgave
Kontaktpersonens opgave er, med udgangspunkt i ICF’s forståelsesramme, at foretage en
systematisk afdækning, uddybende udredning og kvalificeret vurdering af borgerens
rehabiliteringsbehov. I samspil med borgeren afdækkes ønsker og mål for rehabiliteringsforløbet,
og gennem tildeling af rehabiliteringsindsatser tilrettelægges og koordineres borgerens tværfaglige
forløb i CKSK.
Borgeren vurderes individuelt ud fra den enkeltes livssituation, herunder livshistorie,
sygdomserfaringer, hverdagsliv og fremtidsperspektiv. Kontaktpersonen skal være
opmærksomhed på sammenhængen mellem kropslighed (kroppens formåen og ydeevne),
forskellige typer af aktiviteter og de sociale relationer, som krop og aktiviteter involverer.
Det er afgørende, at kontaktpersonen bringer sin ekspertviden om kræft, forebyggelse og
sundhedsfremme i spil, da det er en forudsætning for udfoldelse af handlekompetence, at borgeren
har den nødvendige viden. Kontaktpersonen skal derfor løbende vurdere, hvornår det er
nødvendigt at fremlægge faktuel viden om betydning af livsstil (KRAM) i forhold til kræftsygdom og
behandling. Vurderingen foregår i tæt samspil med borgeren, og kontaktpersonen skal tage
udgangspunkt i Den Motiverende Samtale, således at den enkeltes ressourcer og behov
understøttes bedst muligt med fokus på at bevare eller øge funktionsevne og deltagelse i
hverdagslivet.
Et kræftrehabiliteringsforløb i CKSK består af individtilpassede rehabiliteringsindsatser, da
kræftramte borgere fremstår vidt forskellige, hvad angår alder, diagnose, sygdomsstadium og
behandling, bivirkninger, komorbiditet samt fysisk-, psykisk- og social funktionsevne.
Kontaktpersonens indsats leveres gennem minimum tre planlagte samtaler med borgeren i
forløbet: visitationssamtale, opfølgningssamtale(r), afslutningssamtale samt evt. telefonsamtaler
(tabel 1). Kontaktpersonen er ansvarlig for at indhente samtykke, udarbejde handleplan og sende
epikrise til praktiserende læge samt ved behov inddrage pårørende og øvrige samarbejdspartnere.
1
For beskrivelse se ”Forløbsbeskrivelse for rehabilitering i Center for Kræft & Sundhed København”
5
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
Kontaktpersonens tilgang
Kontaktpersonen skal i mødet med borgeren tage afsæt i følgende:
• En professionel tilgang og attitude med anvendelse af sundhedsprofessionel viden og
erfaring samt klinisk skøn
• En nærværende, fordomsfri og ligeværdig kommunikation med anvendelse af ikke-fagligt
sprog
• En nysgerrig og anerkendende tilgang
• En ICF-baseret vurdering af borgerens funktionsevne og rehabiliteringsbehov med fokus på
deltagelse i hverdagslivet
• Viden om kræftdiagnoser og kræftbehandling samt bivirkninger og følger hertil - såvel
fysiske, psykiske, sociale som åndelige
• Anvendelse af sundhedsfremmende principper med fokus på den enkeltes og pårørendes
ressourcer og muligheder
• En motiverende og coachende tilgang med udgangspunkt i Den Motiverende Samtale1
• Anvendelse af kommunikations- og kriseteorier
ANBEFALINGER VED BEHOVSVURDERING
I det følgende beskrives anbefalinger til brug for kontaktpersonen ved vurdering af borgerens
behov for rehabiliteringsindsatser i CKSK. Anbefalingerne omhandler dels indholdet af de planlagte
samtaler og dels særlige fokusområder for kontaktpersonens vurdering. Samtalerne understøttes
af en Samtaleguide (bilag 3), der kan anvendes i de konkrete samtalesituationer som
støtteredskab ved vurdering af rehabiliteringsbehov. Samtaleguiden indeholder spørgsmål, der
sikrer en ICF-baseret vurdering af borgerens funktionsevne og rehabiliteringsbehov med fokus på
deltagelse i hverdagslivet. Kontaktpersonen kan tildele alle indsatser i henhold til Indsatskataloget.
Første kontakt
Første kontakt til borgeren er telefonisk, hvor kontaktpersonen aftaler tid for en visitationssamtale.
Herefter fremsendes indkaldelsesbrev og ”Støtte til livet med kræft” (bilag 1) med Digital Post. Den
første telefonsamtale med kontaktpersonen skal altid være booket via borgerens forløb i
Sundhedsportalen.
Forgæves kontakt
Hvis kontaktpersonen efter tre forsøg ikke har opnået kontakt med borgeren, fremsendes brev
’Forgæves kontakt. 1. gang’. Hvis der herefter ikke er opnået kontakt med borgeren fremsendes
’Forgæves kontakt. 2. gang’, hvoraf det fremgår, at borgerens forløb i CKSK lukkes, såfremt
borgeren ikke har kontaktet centret inden en angivet tidsfrist.
Visitationssamtale
Kontaktpersonen foretager ved visitationssamtalen en uddybende udredning samt vurdering og
afklaring af borgerens fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle rehabiliteringsbehov og ønsker.
Den uddybende udredning foretages med udgangspunkt i ICF’s forståelsesramme og ved hjælp af
forberedelsesskema ’Støtte til livet med kræft’ (bilag 1), ’Oplysningsskema’ (bilag 2) samt ud fra
’Samtaleguide for kontaktpersoner i CKSK’ (bilag 3).
Til borgere diagnosticeret med brystkræft eller mundhule-halskræft anvendes desuden ’Huskeliste
for kontaktperson ved brystkræftpatienter’ (bilag 4) og ’Huskeliste for kontaktpersoner ved
mundhule-halskræft patienter’ (bilag 5). Huskelisterne er kontaktpersonens arbejdsredskab til et
hurtigt overblik over en række væsentlige forhold, når man skal identificere, vurdere og visitere.
6
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
Sammen med borgeren identificeres og prioriteres indsatsområder for rehabiliteringsforløbet, og
der udarbejdes en tværfaglig handleplan. Der kan være situationer, hvor det ikke er muligt eller
hensigtsmæssigt at udarbejde en plan for forløbet allerede ved visitationssamtalen, men hvor det
udsættes til en senere planlagt samtale. Det kan fx dreje sig om forløb, hvor kræftbehandling er
uafklaret eller under samtalesituationer, hvor borgeren fremtræder særligt krisepræget.
Ved visitationssamtalen aftaler kontaktpersonen og borgeren, hvorledes den løbende kontakt skal
foregå under forløbet. For nogle borgere er det hensigtsmæssigt og meningsfuldt, at der allerede
ved visitationssamtalen aftales tid for opfølgningssamtale. For andre borgere kan der være behov
for, at der i stedet aftales en telefonkontakt med henblik på planlægning af opfølgningssamtale på
et senere tidspunkt.
Opfølgende samtale(r)
Handleplanen danner udgangspunkt for efterfølgende opfølgningssamtaler. Det er
kontaktpersonens faglige vurdering, sammenholdt med borgerens ønsker og behov, der afgør,
hvornår og hvor ofte der er behov for opfølgende samtaler. Under samtalerne skal der kontinuerligt
foretages evaluering og evt. justering af handleplanen. Opfølgningssamtalerne kan, hvis det
skønnes mest hensigtsmæssigt, foregå telefonisk. Kontaktpersonen skal ved samtalerne undervejs
i rehabiliteringsforløbet præsentere borgeren for relevante tilbud, eftersom borgerens behov og
ønsker kan være foranderlige gennem forløbet. Kontaktpersonen skal også informere om, hvor
borgeren selv kan opsøge viden om tilbuddene.
Afsluttende samtale
Ved den afsluttende samtale evalueres det rehabiliteringsforløb, borgeren har gennemgået i
CKSK. Evalueringen skal tage udgangspunkt i handleplanen og skal berøre borgerens fremtidige
handlinger samt evt. forslag til fastholdelse af livsstilsændringer. I forbindelse med afslutning i
CKSK skal kontaktpersonen være opmærksom på at informere om og evt. henvise borgeren til
andre tilbud, hvis der måtte være behov for dette. Det kan fx dreje sig om henvisning til
motionsvejleder, kontakt til visitator med henblik på hjælp i hjemmet, kontakt til palliativ afdeling
eller hospice (via hospitalet eller praktiserende læge).
Enkelte borgere kan have behov for en periode, hvor kontakten til CKSK holdes åben, således at
vedkommende kan ringe til kontaktpersonen ved tvivlsspørgsmål. Der aftales i disse tilfælde en
specifik dato for lukning af borgernes forløb, hvis der fra borgerens side ikke er taget kontakt.
Forløb, hvor borgeren ikke benytter centrets tilbud, lukkes efter maksimalt 3 måneder.
Telefonsamtaler
Telefonkontakter varetages primært af kontaktpersonen og aftales individuelt mellem borger og
kontaktperson. Der skal som minimum være booket en fremtidig telefonsamtale via borgerens
forløb hos kontaktpersonen. Dette er gældende uafhængigt af, om vedkommende er tilknyttet en
aktuel rehabiliteringsindsats i CKSK, eller der af forskellige årsager er en pause i forløbet.
I de tilfælde, hvor en henvist borger grundet kræftsygdom/behandling ikke kan møde frem til
visitationssamtale og/eller deltage i et forløb i centret, kan kontaktpersonen tilbyde et samtaleforløb
bestående af telefonsamtaler. Formålet med et tele-samtaleforløb kan være at yde rådgivning i
forhold til hverdagsliv, fremme borgerens muligheder/motivation for senere deltagelse i centrets
aktiviteter og/eller skabe tryghed og håb i en kompleks situation. Sådanne samtaler skal være
booket via borgerens forløb.
7
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
Mål og handleplan
I handleplanen angives borgerens mål for rehabiliteringsforløbet med fokus på borgerens
deltagelse i hverdags- og arbejdslivet. Handleplanen skal beskrive, hvorledes de tildelte indsatser i
centret, og borgerens egne tiltag uden for centret, kan understøtte målet med borgerens
rehabiliteringsforløb. At opstille mål for et rehabiliteringsforløb til kræftramte borgere kan være
vanskeligt, da kræftsygdom, behandling og følger hertil kan være meget uforudsigelige og
omskiftelige. Formålet med rehabiliteringsindsatsen kan derfor skifte mellem at være af
forebyggende, genoptrænende og/eller vedligeholdende karakter.
Samtykke
Ved visitationssamtalen indhentes samtykke. Kontaktpersonen skal sikre sig, at borgeren er
indforstået med handleplanen for forløbet og har givet samtykke til, at CKSK med relevante
samarbejdspartnere må udveksle oplysninger om helbredsforhold, der har relation til kræftsygdom
og -behandling. Ved genhenvisning eller forløb ud over et år skal kontaktpersonen indhente nyt
samtykke.
Ifølge Sundhedslovens § 15 må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens
informerede samtykke. Det betyder, at borgeren altid skal informeres om indsatsens indhold samt
hvor, hvornår og hvor hyppigt indsatsen foregår.
Eksterne samarbejdspartnere
Ved udarbejdelse af handleplan og tildeling af rehabiliteringsindsatser kan det være nødvendigt, at
kontaktpersonen indhenter oplysninger om borgerens aktuelle sygdoms- og behandlingssituation
via behandlende kræftafdeling eller egen læge. Særligt hvis der er behov for vurdering af
restriktioner og/eller kontraindikationer i forhold til tildelte indsatser.
Kontaktpersonen skal efter visitationssamtalen, og med borgerens accept, kort informere den
praktiserende læge om borgerens rehabiliteringsplan i CKSK. Kontakt med praktiserende læge og
evt. med behandlende afdeling sker via elektronisk korrespondancemeddelelse jvf. Instruks Ekommunikation.
Såfremt der skal udarbejdes forløbsnotat til Jobcenter eller tages kontakt til borgerens
arbejdsplads, drøfter kontaktpersonen sagen med centrets socialrådgiver, og der lægges ud fra
den konkrete situation plan for, hvem der tager kontakt og hvornår. Det samme kan gøre sig
gældende ved behov for kontakt med øvrige instanser i kommunen fx vedr. behov for
hjemmepleje.
Pårørende og efterladte
Pårørende inviteres altid med til visitationssamtalen, hvor kontaktpersonen sammen med borgeren
og den/de pårørende afdækker ønsker og behov for den pårørendes deltagelse i borgerens
rehabiliteringsforløb. Pårørende har altid mulighed for at deltage i individuelle ydelser, men som
udgangspunkt ikke i holdtilbud.
Kontaktpersonen er ansvarlig for løbende at informere om de muligheder, pårørende og efterladte
har for at modtage rådgivning via Kræftens Bekæmpelse. Kontaktpersonen kan også selv tilbyde
individuelle samtaler med såvel pårørende som efterladte, hvis de ønsker det. Kontaktpersonen
skal have særlig fokus på børn og unge, der er pårørende til kræftpatienter og skal i samråd med
borgeren vurdere, om der er behov for en særlig indsats, hvor der ud over tilbud i Kræftens
Bekæmpelse kan henvises til ’Børn, Unge og Sorg’.
8
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
KRAM
Da CKSK arbejder både forebyggende og sundhedsfremmende, skal kontaktpersonen sikre, at
borgerens helbredsrelaterede livsstil i forhold til Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM) indgår i
vurderingen af borgerens rehabiliteringsbehov. Vurderingen foretages af kontaktpersonen enten
ved visitationssamtalen og/ eller fortløbende ved opfølgningssamtalerne. Kontaktpersonen
afdækker borgerens KRAM risikoprofil gennem dialog, oplysningsskemaet og ”Støtte til livet”. I
samråd med borgeren afdækkes behov, ønsker og motivation for ændring af livsstil i en
sundhedsfremmende retning. Kontaktpersonen skal tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens
anbefalinger og tildele de nødvendige indsatser.
KRAM risikoprofil
Sundhedsstyrelsens
anbefalinger
BMI over 25 eller under 19
BMI mellem 19-25
Rygning
Rygestop
Alkoholindtag udover 7/14
genstande pr. uge
For hhv. kvinder og mænd er der lav
risiko for sygdom ved 7/14 genstande
pr uge og høj risiko for sygdom ved
14/21 genstande pr uge
Max 5 genstande ved samme lejlighed
Fysisk aktivitet mindst 30 minutter
dagligt med moderat til høj intensitet.
Mindst 2 gange om ugen fysisk aktivitet
med høj intensitet af mindst 20
minutters varighed. Aktiviteter der øger
knoglestyrke og ledbevægelighed.
Manglende fysisk aktivitet
Rehabiliteringsindsatser
•
•
•
•
Diætvejledning individuelt
Kogeskole
Deltagelse i fysisk aktivitet
Rygeafvænningsforløb
individuelt i CKSK
• Gruppetilbud i Københavns
Kommune
• Samtale om alkoholvaner
individuelt i CKSK
• Vejledning om Københavns
Kommunes tilbud
• Fysisk træning på hold
• Vejledning ved fysioterapeut
• Motivation til / rådgivning om
fysisk aktivitet i hverdagen
• Henvise til Motionsvejleder
Seksualitet
Alle kontaktpersoner skal indbyde til en samtale om seksualitet, der som minimum skal omhandle,
hvorvidt patienten har potentielle og/eller aktuelle problemer i forhold til seksualitet. Ved behov er
der mulighed for at henvise til en individuel samtale med nøgleperson med spidskompetence på
området.
Det tværfaglige rehabiliteringsteam
Det tværfaglige rehabiliteringsteam skal inddrages, når beslutninger vedrørende borgerens forløb
nødvendiggør inddragelse af flere eller andre fagkompetencer end de, kontaktpersonen besidder.
Inddragelsen kan ske på de daglige mini-teammøder, ved den månedlige patientkonference eller i
supervisionsforum. Det kan både dreje sig om at få en uddybende fagspecifik vurdering af
borgeren og dennes problemstillinger ved fx en individuel vurdering af borgeren, eller det kan være
med henblik på faglig vejledning/sparring for medarbejderen selv. For at borgeren skal opleve
kontinuitet, koordination og sammenhæng i rehabiliteringsforløbet, skal det tværfaglige team have
afsat tid til sparring, sikre at der er et højt indbyrdes informationsniveau og anvende ICF som
fællessprog.
Kontaktpersonen skal inddrage teamet ved sårbare borgere og borgere i livsforlængende palliativ
behandling. I team 3 skal alle borgere med hjerne- og mundhule-halskræft vurderes på tirsdagsteamkonference, hvor socialrådgiver deltager, og der anvendes tværfaglig tjekliste til borgere med
mundhule-halskræft.
9
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
Sårbare borgere
Kontaktpersonen skal have skærpet opmærksomhed på borgere, der er særligt sårbare. Det kan fx
dreje sig om borgere, der har multisygdom og komplekse problemstillinger relateret hertil eller
borgere med komplekse sociale problemstillinger, arbejdsløshed, psykisk sygdom, manglende
netværk, tidligere eller nuværende misbrug af alkohol eller stoffer. Derudover kan der forekomme
særlig sårbarhed hos unge under uddannelse, enlige forældre eller andre, der i forbindelse med
kræftsygdom eller behandling er kommet ud i en arbejds- eller familiemæssig krise.
Sårbare borgere kan have komplekse problemstillinger med behov for særlig støtte og rådgivning
undervejs i rehabiliteringsforløbet. Derfor skal kontaktpersonen inddrage det tværfaglige
rehabiliteringsteam, centrets socialrådgiver og evt. andre samarbejdspartnere med det formål, at
borgeren sikres bedst mulig hjælp.
Rehabilitering i palliativ fase
Borgere kan på henvisningstidspunktet være diagnosticeret med uhelbredelig kræftsygdom og
være i tidlig eller sen palliativ fase, eller kræftsygdommen kan progrediere undervejs i
rehabiliteringsforløbet. Kontaktpersonen skal derfor gennem hele borgerens forløb være
opmærksom på udvikling af eller tilbagefald af kræftsygdommen, hvilket kan medføre behov for
kontakt til det specialiserede palliative niveau eller behov for information om orlov i relation til
alvorlig sygdom og terminale forløb.
Afhængigt af borgerens behov og ønsker kan kontaktpersonen tildele alle indsatser i CKSK.
Formål med indsatsen i den palliative fase vil ofte være dels vedligeholdelse af funktionsniveau
eller udskydelse af en uundgåelig funktionsnedsættelse, dels at give borgeren håb og tryghed,
således at aktiviteter og deltagelse i hverdagslivet bevares i det omfang, det er muligt.
Epikrise
Efter endt rehabiliteringsforløb skal kontaktpersonen udarbejde en epikrise, som efter aftale med
borgeren sendes til egen læge (evt. til behandlende afdeling, hvis det skønnes hensigtsmæssigt).
Epikrisen skal orientere om de rehabiliteringsindsatser, der er igangsat under forløbet, og aftaler,
der er lavet for fremtiden, skal beskrives. Det skal også fremgå, om der er ting, som praktiserende
læge bør følge op på (se Instruks E-kommunikation). Hvis borgeren er afgået ved døden, eller
kontaktpersonen grundet særlige omstændigheder vælger ikke at sende epikrise, skal dette
dokumenteres i journalen.
ANBEFALINGER VED TILDELING AF REHABILITERINGSINDSATSER
Rehabiliteringsindsatser i CKSK består af holdaktiviteter og individuelle ydelser. Formål, indhold og
evt. kriterier for deltagelse fremgår af Indsatskataloget. Kontaktpersonen kan tildele forskellige
rehabiliteringsindsatser under hensynstagen til, at kriterier for deltagelse overholdes.
Tildeling af indsatser sker ved, at kontaktpersonen booker borgeren på holdaktiviteten eller booker
en individuel ydelse via borgerens forløb i Sundhedsportalen. Tilmelding fortages altid efter aftale
med borgeren og med udgangspunkt i dennes behov og opstillede mål for rehabiliteringsforløbet.
Holdaktiviteter
Kontaktpersonen skal inden tilmelding til en holdaktivitet vurdere, hvorvidt borgeren er egnet til og
vil få udbytte af deltagelse på hold. Ved tildeling af patientundervisning skal kontaktpersonen
grundigt afdække borgerens behov og ønsker, så vedkommende tilmeldes rette tilbud. Ved
tildeling af fysisk aktivitet på hold er det vigtigt, at kontaktpersonen gennem dialog afdækker
borgerens egnethed til at deltage i fysisk aktivitet. Der skal samtidigt være fokus på borgerens
10
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
interesse for at lære at træne, da det - afhængigt af sygdomsstatus - kan være en vigtig
komponent i forhold til at opretholde et aktivt hverdagsliv fremover.
Individuelle ydelser
Individuelle ydelser tilbydes, når kontaktpersonen vurderer, at borgerens behov og ønsker ikke kan
dækkes af holdaktiviteterne, eller når der er et særligt behov for en individuel vurdering eller
behandling. Ved tildeling af individuelle ydelser skal kontaktpersonen udarbejde et oplæg til den
medarbejder, der skal forestå den individuelle indsats. Oplægges skrives i et forløbsnotat i
Sundhedsportalen og skal indeholde en beskrivelse af borgerens problem samt formål med den
individuelle ydelse.
Afbud og udeblivelser
Kontaktpersonen er ansvarlig for, at borgeren bliver bekendt med proceduren for afbud og
udleverer visitkort og mødekort med oplysninger om mailadresse og telefonnummer til den
medarbejder, der er booket en aftale hos. Ved introduktion til træning informeres borgeren om, at
evt. afbud til træning skal gives til kontaktpersonen via telefon, sms eller mail. Kontaktpersonen er
ansvarlig for, at vedkommende slettes fra den pågældende aftale. Ved kontaktpersonens fravær
skal han/hun ved tilbagevenden til arbejdet være opmærksom på mails og beskeder med afbud og
ændre registreringerne bagud i den angivne periode. Mere end tre udeblivelser i løbet af en måned
medfører, at borgerens fremtidige bookinger på holdet slettes. Kontaktpersonen skal i den
forbindelse kontakte borgeren med oplysning om dette og invitere til en opfølgningssamtale
omkring plan for fremtidigt træningsforløb.
Øvrige aktiviteter
Ud over holdaktiviteter og individuelle ydelser tilbyder CKSK en række foredrag, ungeaftener mv.,
hvor alle kan tilmelde sig. Det gælder både borgere med et forløb i CKSK og borgere, der ikke er
tilknyttet CKSK. Desuden har pårørende også mulighed for at deltage. Tilmelding til de forskellige
aktiviteter foregår via centrets administrative personale.
Kræftrådgivningen - Kræftens Bekæmpelses tilbud
Alle borgere henvist til forløb i CKSK kan benytte Kræftrådgivningens tilbud i overensstemmelse
med beskrivelse i indsatskatalog. Ligeledes kan familie og øvrige pårørende, uafhængigt af deres
bopælskommune, altid kontakte rådgivningen for tilbud.
Kørsel
Alle henviste borgere, der er bosat i Københavns Kommune, og som har behov for kørsel, kan
tilbydes dette. Det er kontaktpersonen, der ved første telefonkontakt afdækker behovet. Under
visitationssamtalen og videre gennem borgerens forløb skal der følges op på, hvorvidt der fortsat
er behov for kørsel, eller om borgeren bliver i stand til selv at varetage transport til/fra centret. Hos
borgere, der deltager i et fysisk træningsforløb, bør det i dialog mellem borger og kontaktperson
vurderes, om træningsindsatsen kan målrettes, så vedkommende bliver i stand til at klare
transporten selvstændigt på et aftalt tidspunkt i rehabiliteringsforløbet.
Tolk
Behov for tolkebistand kan være anført på henvisning til CKSK. Kontaktpersonen revurderer dette
ved første telefonkontakt og afdækker ved visitationssamtalen det fremadrettede behov. Alle
henviste borgere med anden etnisk baggrund, hvor sprogbarrierer kan være bremsende i forhold til
udbyttet af en individuel samtale, skal tilbydes tolkebistand. Afhængigt af den planlagte samtales
karakter kan dansktalende pårørende alternativt bistå. Det er den samme individuelle ydelse på
11
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
samme antal minutter, der tildeles uafhængigt af, om der medvirker tolk eller ej. Ved tildelingen
noteres på selve ydelsen, hvorvidt der er bestilt tolk, ligesom det noteres i journalen. For bestilling
af tolk se Instruks Tolkebistand (bilag 6).
Dokumentation og registrering
De faglige vurderinger samt oplysninger fra borgeren eller samarbejdspartner, der gennem hele
borgerens rehabiliteringsforløb danner baggrund for kontaktpersonens tildeling af indsatser, skal
dokumenteres i borgernes elektroniske patientjournal i Københavns Kommunes Omsorgssystem
(Sundhedsportalen). Alle tildelinger af indsatser dokumenteres ved at booke borgeren til
holdaktivitet eller individuel ydelse. Samtaler med pårørende og efterladte dokumenteres ligeledes
i borgerens journal.
Kontaktpersonen skal i forbindelse med visitationssamtalen dokumentere alle oplysninger fra
’Oplysningsskema’ (bilag 2) i Sundhedsportalen i henhold til Instruks for dokumentation og
registrering. Det tjekkes, at alle stamdata er udfyldt (fx mobilnummer og mailadresse), og om der
er angivet oplysninger på pårørende.
KVALITETSMÅLING
Den faglige vejledning skal følges, og et succeskriterium er, at de faglige vurderinger samt
oplysninger fra borgeren eller samarbejdspartnere er udfyldt i 95 % af tilfældene, hvilket er centrets
tidligere fastlagte overordnede mål for kvalitet i arbejdet.
Der vil blive foretaget tre typer af ”kontrol”/kvalitetssikring:
•
•
•
Ledelsen gennemgår tre gange årligt dokumentation/registrering ud fra ”Instruks for
dokumentation og registrering i Center for Kræft og Sundhed København”. Dette vil finde
sted i april, august og december måned. For hver kontaktperson udvælges 4 vilkårlige
borgere, og den enkelte kontaktperson får efterfølgende en tilbagemelding.
To gange om året skal alle kontaktpersoner have en kollega med til en visitationssamtale.
Kollegaen skal være fra en anden faggruppe end den, medarbejderen tilhører. Fokus er på,
om kontaktpersonen følger de udstukne retningslinjer i den faglige vejledning.
To gange om året skal hver kontaktperson gennemgå en af sine mere komplekse patienter
med teamet, og fokus skal her være på overholdelse af den faglige vejledning og opfyldelse
af indsatskatalogets angivelse af, hvem der kan tildeles indsatsen.
For at sikre, at den enkelte medarbejder har de nødvendige kompetencer til at foretage de faglige
vurderinger, beskrevet i den faglige vejledning, vil der i løbet af 2015 blive udviklet et
kompetenceudviklingsskema til anvendelse ved den årlige MUS samtale.
12
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
TABEL 1. KONTAKTPERSONENS OPGAVER
Hvornår
Første kontakt
Telefonisk 2-5 hverdage efter
modtagelse af henvisning
Visitationssamtale
Tilstræbes afholdt en uge efter
første kontakt
Varighed*
15 minutter
1 time
Formål
(hvorfor)
Oplyse om, at CKSK har
modtaget henvisningen og
etablere kontakt.
Vurdere og afklare behov for
og ønsker til rehabilitering.
Mål
(hvad)
Aftale tid til visitationssamtale
og informere om mulighed for
at have pårørende med til
samtalen.
Fremsende med digital-post:
• Indkaldelsesbrev
• Støtte til livet med kræft
Udarbejde handleplan med mål
og tildele indsatser for forløb i
CKSK
Indhold
Evt. rekvirering af
tolk / kørsel
Vurdering skal tage
udgangspunkt i:
• Kræftsygdom
• Kræftbehandling
• Bivirkninger/følger
• Psykosocial status
• Livsstil (KRAM)
• Oplevede behov
• Ønsker og motivation
• Oplysningsskema
• ‘Støtte til livet med kræft’
Indhente samtykke
Borgeren måles og vejes
Opfølgningssamtale
Minimum én samtale afholdt
max. tre måneder efter første
samtale.
Gerne flere samtaler efter
behov
½-1 time
Vurdere det samlede
rehabiliteringsforløb indtil
aktuelle, herunder status for
kræftsygdom og
behandlingsforløb
Evaluere og justere
handleplan, herunder opnåelse
af mål og behov for yderligere
interventioner
Evaluering og justering af mål
og handleplan i forhold til
opnåelse af kortsigtede delmål
og langsigtede mål
samt vurdering af behov for
yderligere intervention fx
viderehenvisning til
motionsvejleder
Afslutningssamtale
1 time
Evaluere det samlede
rehabiliteringsforløb samt plan
for fremtiden
Telefonsamtaler
Aftales individuelt, men der
skal som minimum være
booket en fremtidig
telefonsamtale hos
kontaktpersonen
15 minutter
Rådgivning og/eller skabe
motivation, tryghed, håb
Evaluere handleplan og
opnåelse af mål, samt tale om
mål og handlinger for fremtiden
Evaluering skal tage
udgangspunkt i:
• Handleplan
• Tilrettelæggelse
• Gennemførelse
• Forslag til ændringer
• Fastholdelse af
livsstilsændringer
• Fremtidige handlinger
Evt. henvise til motionsvejleder
Epikrise til egen læge og evt.
behandlende afdeling
Kort meddelelse til egen læge
om rehabiliteringsstart
* Den angivne tid er den maximale ATA-tid, dvs. kun den tid, der bruges sammen med borgeren ved selve samtalen. Tidsforbrug til forberedelse, administration mv. er ikke inkluderet.
13
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
TABEL 2. DIAGNOSESPECIFIKKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
Kræftdiagnose
Opmærksomhedspunkter
Kræft i hals/mundhule
Borgere diagnosticeret med kræft i hals og mundhule skal som udgangspunkt
ses individuelt af fysioterapeut eller ergoterapeut med specialviden på
området (team 3). Der foretages vurdering af dysfagi samt instruktion i
øvelser, inden borgeren kan tilmeldes træningshold. Obs at borgere med
kræft i hals/mundhule også skal ses af diætist. Kontaktpersonen er ansvarlig
for oprettelse af tværfaglig ’Huskeliste ved mundhule-halskræft patienter’
(bilag 5).
Borgere behandlet for underlivskræft kan have behov for at blive set
individuelt af fysioterapeut med specialviden om følgevirkninger til
behandlingen (team 1). Kontaktpersonen bør spørge ind til problemer
omkring kontinens, tørhed, seksuelt samvær, hedeture, infektion, smerter
samt funktion af mave/tarm.
Kræft i underlivet
Kræft i testikel, blære og
prostata (sidstnævnte
ofte med
knoglemetastaser)
Ved problemer med vandladning eller afføring kan patienten tilbydes tid til
individuel fysioterapi mhp. samtale, rådgivning eller træningsinstruktion. Ved
problemer i forhold til seksuel funktion kan borgeren tilbydes tid til dialog om
muligheder og evt. bækkenbundstræning. Dette varetages af fysioterapeut
med specialviden på området (team 1).
Kræft i CNS
Ved problemer med hukommelse, koncentration, planlægning mv. kan
patienten tilbydes individuel ergoterapeutisk vurdering, evt. hjemmevurdering,
hvis dette skønnes nødvendigt.
Kræft i pancreas
Borgere diagnosticeret med kræft i pancreas skal som udgangspunkt altid ses
af diætist med henblik på vurdering af kostindtag og mulige
fordøjelsesproblemer.
Der indhentes oplysninger om: Højde, vægt og vægtudvikling.
Omfang af operation: ingen op., fjernelse af hele pancreas, den distale del,
caput, del af ventriklen, tolvfingertarm, galdeblære eller øvrige organer
Symptomer på eller kendt behandling af diabetes; diarre, fedtmalabsorption,
dumping
Er borgeren i behandling med insulin, Enzymer(creon), B12, D vitamin?
Navn og telefonnummer på kontaktsygeplejerske skal være oplyst.
Kræft i bryst.
Borgeren spørges ind til operationstype (mastektomi, lumpektomi eller evt.
onkoplastik) samt indgreb i axil (sentinel node eller axildissektion dvs. mere
end 3 lymfeknuder). Postoperative problemer afdækkes, såsom
seromdannelse, bevægeindskrænkning, infektion eller smerter. Notaterne
skrives under visitation i SP, og overføres som notat ved booking til hold for
brystopererede.
Der kan ved særlige problemstillinger være behov for individuel
fysioterapeutisk vurdering/behandling inden tildeling af vanlig intervention
(dvs. hold for brystopererede og screening).
Kontaktpersonen er ansvarlig for oprettelse af tværfagligt ’Huskeliste ved
brystkræft patienter’ (bilag 4).
Kræft i
oesophagus/cardia
Ved problemer med spisning, vægttab, dumping skal der tilbydes individuel
diætistvejledning.
14
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
BILAG 1. ’STØTTE TIL LIVET MED KRÆFT’
15
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
16
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
BILAG 2. OPLYSNINGSSKEMA
17
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
18
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
19
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
BILAG 3. SAMTALEGUIDE FOR KONTAKTPERSONER
Kontaktpersonens ansvar
 Tidsramme for samtale overholdes
 En god start/åbning har positiv effekt på hele samtalen
 Professionel og empatisk tilgang gennem hele samtalen
 Anerkendelse af borgerens oplevede behov, holdninger, tanker og ønsker for samtalen
 Støtte borgeren i at prioritere ud fra, hvad han/hun synes er vigtigst
 Hjælpe borgeren til at være realistisk
 Undgå konfrontation og modstand i samtalen
 Holde pauser undervejs, så borgeren får tid til selv at komme på banen
 Uddybende spørgsmål kan indledes med: ”Hvem, Hvornår, Hvordan og Hvad…”
Selve samtalen
 Tager udgangspunkt i:
 Den motiverende samtale
 Borgerens oplevede behov
 Kontaktpersonens ekspertviden om forebyggelse og sundhedsfremme
 Kontaktpersonen præsenterer sig selv og rammerne for samtalen, fx:
 Jeg hedder xx og er xx her. Jeg vil gennem dit rehabiliteringsforløb være din
kontaktperson i centret
 Formålet med vores samtale i dag er at afklare, hvilke tilbud her i centret, du kunne
få gavn af i dit kræftrehabiliteringsforløb
 Kontaktpersonen fortæller kort om indhold i samtalen:
 At den tager udgangspunkt i dét, borgeren har været igennem/skal igennem i sit
sygdoms-/behandlingsforløb, med inspiration fra oplysningsskema og ’Støtte til livet
med kræft’
 At den kommer omkring de ting, centret kan tilbyde, når og hvis det bliver aktuelt
 At der afslutningsvis udarbejdes en plan for forløbet i centret
 Indledende spørgsmål kan være:
 Jeg vil gerne høre lidt om, hvordan dit forløb har været indtil nu?
 Hvad har du eventuelt af forventninger til denne samtale?
 Hvad tænker du, at vi kan gøre for dig?
 Hvad kunne du tænke dig, at vi støtter dig i?
 Hvordan var det at udfylde skemaet?
Spørgsmål i samtalen
Følgende spørgsmål kan være nødvendige for kontaktpersonen at stille undervejs i samtalen, for
at kunne danne sig et indtryk af borgerens rehabiliteringsbehov.
Sygdomsspecifikt (ICF: Kroppen funktioner og anatomi)
 Er din nuværende kræftsygdom ny eller har du tilbagefald af samme kræftsygdom?
 Hvilken behandling har du modtaget indtil nu? Hvad er der planlagt fremover?
 Oplever du problemer eller særlige udfordringer i hverdagen i forbindelse med kræftsygdom
og behandling?
 Er der noget, der i særlig grad bekymrer dig, og som du kunne have brug for støtte til?
 Lider du af andre sygdomme? Får du nogen medicinsk behandling for andre sygdomme?
Socialt (ICF: Omgivelsesfaktorer / Deltagelse)
 Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?
 Hvad er din beskæftigelse før sygdom / beskæftigelse nu?
 Hvilke fritidsinteresser har du / hvad kan du lide at bruge din tid på?
20
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
Netværk (ICF: Omgivelsesfaktorer/personlige faktorer)
 Hvordan er din familiemæssige situation?
 Hvad har du af omgangskreds?
 Hvem kan du tale med, hvis du fx er ked af det, eller noget er svært?
 Hvis der er noget, du er meget glad for eller ked af, hvem kan du så dele det med?
 Hvem har du brug for støtte og hjælp fra, og får du det?
Børn som pårørende (ICF: Omgivelsesfaktorer)
 Er der hjemmeboende børn i familien?
 Hvad hedder børnene, og hvor gamle er de?
 Hvad ved børnene om dit sygdoms- og behandlingsforløb?
 Hvordan fungerer børnene i hverdagen, i skolen, sammen med vennerne osv.?
 Hvilken information har du/I givet til skole/institution mv?
 Hvad er der af netværk/ressourcepersoner til barnet (fx bedsteforældre, lærer, pædagog,
andre familiemedlemmer/venner)?
Psykisk (ICF: Kroppen funktioner og anatomi / Personlige faktorer)
 Hvordan har du det?
 Hvordan har du reageret på denne situation?
 Hvad har været særligt vanskeligt? Eller er der noget, du bekymrer dig særligt om?
Eksistentielt (ICF: Personlige faktorer)
 Hvad er vigtigt for dig?
 Og evt. hvad er det vigtigste?
Kost (ICF: Personlige faktorer)
 Har sygdom eller behandling påvirket din appetit eller spisevaner? Hvordan?
 Har din vægt ændret sig indenfor det sidste halve år? Hvordan?
Rygning (ICF: Personlige faktorer)
Nogle borgere ved ikke, at jo flere gange man har forsøgt at stoppe, jo større er chancen for, at det
lykkes. Mange tror, at det modsatte gør sig gældende – men hvert forsøg på at nedsætte eller
stoppe bærer nogle erfaringer med sig i forhold til, hvad der var svært og mindre svært.
 Ryger du?
 Hvor længe har du røget? Hvor meget ryger du om dagen?
 Er der andre i din omgangskreds/familie/venner, der ryger?
 Har du nogensinde prøvet at stoppe med at ryge? Hvilke erfaringer gjorde du dig?
 Hvad er den vigtigste grund for dig til at gøre et forsøg med et rygestop?
 Hvilke overvejelser har du i forhold til at fastholde et rygestop?
Alkohol (ICF: Personlige faktorer)
Nogle borgere har den opfattelse, at alkohol kun dækker over spiritus, og ikke over øl, vin og cider.
Det er derfor en god idé at være opmærksom på borgerens forståelse heraf og spørge ind, hvis
der opstår tvivl.
 Hvor mange genstande drikker du ugentligt?
 Hvor ofte drikker du mere end 5 genstande ved samme lejlighed?
 I hvilke situationer drikker du alkohol? Og hvad gør alkoholen for dig i de situationer?
 Hvad ville gøre det svært i forhold til at undvære alkohol i de situationer?
 Har dit alkoholforbrug betydning for din partner/børn/venner/kolleger osv.?
 Hvad er den vigtigste grund til, at du overvejer at ændre på dine alkoholvaner?
 Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til at fastholde ændringen?
21
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
Motion (ICF: Personlige faktorer)
Spørgsmål, der kan afdække patientens fysiske aktivitetsniveau.
 Hvor meget bevæger du dig i hverdagen?
 Laver du regelmæssigt motion, hvor du bliver forpustet/får pulsen op? Hvor ofte?
 Hvordan har du det med at svede og blive forpustet?
 Hvilke former for fysisk aktivitet synes du er sjove?
 Hvordan kunne du tænke dig, at dine motionsvaner skulle være?
 Hvis du skulle bevæge dig mere i din hverdag, hvad kunne du så selv forestille dig at gøre?
 Hvad tror du, der skal til, for at det lykkes?
Det kan opleves motiverende, hvis man spørger ind til, om borgeren har erfaring med at ændre
vaner på andre områder end dér, hvor vedkommende har et ønske nu. Herefter kan man
anerkendende sige: ”Hvordan ændrede du den vane?” Enten kan eksplicitering af sådanne
erfaringer inspirere borgeren til kommende vaneændringer, eller det kan styrke borgerens tro på
egne ressourcer og evner til at forandre noget.
Seksualitet (ICF: Personlige faktorer)
Generelle spørgsmål, der kan afdække om kræftsygdom eller behandling har haft betydning for
patientens seksualitet:
• Der er mange, der oplever, at det at få en kræftsygdom og behandling påvirker
samlivet/sexlivet/intimiteten. Er det noget, du har tænkt på?
• Når man bliver ramt af kræft, bliver man også ofte ramt på sin seksualitet, er det også
sådan for dig / er det noget, du kan genkende?
• Der kan ofte opstå forandringer med fysisk samvær/nærhed – er det noget vi skal tale om i
dag?
• Har du oplevet, at du og din partners samliv, sexliv eller intimitet har ændret sig, efter du
har fået stillet din diagnose eller er påbegyndt behandling?
• Vi ved, at fx antihormonbehandling kan påvirke sex-lysten - hvordan oplever du det? Og
hvordan oplever din partner/ægtefælle det? (Spørgsmål specifikt til mænd og kvinder, der
er i antihormonbehandling)
• Har du været på date, eller er du på nogle dating hjemmesider? (Spørgsmål til enlige,
afhængigt af sygdomsstatus, hvis ovenstående spørgsmål ikke er passende)
Afslutning og handleplan (ICF: Afhænger af konklusion, men ofte aktivitet og deltagelse)
Efter samtalen oprettes en overordnet handleplan for borgerens forløb i CKSK.
Følgende spørgsmål kan stilles i forbindelse med udformning af handleplan:
 Du har talt om, at du gerne vil xxx, hvad kan så være dit første skridt til det?
 Hvordan og hvornår skal det ske?
 Hvad skal vi iværksætte her fra centret?
 Er der andre, du skal involvere/have støtte fra?
 Mht. xxx : Hvornår mener du, at det vil være rette tidspunkt at gøre noget ved det?
 Kan der dukke forhindringer op, og hvordan kan du håndtere dem?
Hvis borgeren ønsker handleplanen udskrevet, tilbydes dette.
22
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
Spørgsmål til brug for vurdering af behov for fagspecifikke rehabiliteringsinterventioner
Sygeplejerske
Spørgsmål, der kan afdække behov for patientundervisning:
 Nogle har brug for at tale med andre, som er i samme situation – gælder det
også for dig?
 Nogle har brug for viden og inspiration til, hvordan de lever livet bedst muligt
med en kræftsygdom – gælder det også for dig?
 Mange kan have glæde af et tilbud om patientundervisning først i deres forløb –
kunne det være noget for dig?
Brug gerne opsummering:
 Det jeg har hørt dig fortælle er…. Det får mig til at tænke på, om patientundervisning eller en samtale med en sygeplejerske kunne være noget for dig?
 Jeg kan høre, du har mange spørgsmål til XX. Det får mig til at tænke på, om
patientundervisning /en samtale med en sygeplejerske kunne være noget for
dig?
Socialrådgiver
Spørgsmål, der kan afdække behov for samtale med socialrådgiver:
 Bor du alene?
 Har du en i nærheden, som du kan tale med om sygdommen og om, hvordan du
har det?
 Hvem hjælper dig, når du har det dårligt?
 Var du i arbejde, inden du fik kræft? Hvad er grunden til, at du ikke var?
 Har du kontakt med andre i Københavns Kommune: Jobcentret,
socialforvaltningen m.v.?
 Har du bekymringer i forhold til dit studie? Hvilke?
 Hvordan er kontakten til din arbejdsplads? Har du bekymringer ift.
arbejdspladsen? Hvilke?
 Kunne du have brug for sparring eller coaching ift. hverdagsstruktur eller
tilbagevenden til arbejdsmarkedet?
Diætist
Spørgsmål, der kan afdække behov for samtale med diætist:
 Har din vægt ændret sig som følge af din diagnose og behandling?
 Er din appetit, som den plejer at være?
 Har du problemer med diarre, forstoppelse, kvalme eller mavesmerter?
 Er du begyndt at spise anderledes som følge af din diagnose og behandling?
 Hvor meget mere eller mindre spiser du i forhold til, hvad du plejer. Er du
bekymret over dette?
Ergoterapeut
Spørgsmål, der kan afdække behov for ergoterapeutisk vurdering:
 Oplever du aktivitetsproblemer i din dagligdag fx i forhold til egenomsorg,
hjemlige gøremål eller arbejdsmæssige situationer?
 Oplever du i forbindelse med din kræftsygdom eller behandling, at du har fået
problemer i forhold til strukturering af fx tid eller gøremål?
 Har du brug for strategier til at forsøge at løse disse problemer?
Fysioterapeut
Spørgsmål, der kan afdække behov for træning/fysioterapeutisk intervention?
 Er der aktiviteter, du ikke længere kan, efter du har fået kræft eller været i
behandling?
 Er der noget, som er særligt svært? Og er du bekymret på grund af dette?
 Oplever du smerter, hævelse, bevægeindskrænkninger eller andet som følge af
din kræftsygdom eller behandling?
 Kunne du have brug for at få en fysioterapeut til at undersøge, hvad disse
problemer evt. skyldes, og hvad du kan gøre ved dem?
23
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
BILAG 4. HUSKELISTE FOR KONTAKTPERSONER VED BRYSTKRÆFTPATIENTER
Navn:
Fødselsdato:
Kontaktperson:
Dato
Involverede faggrupper
Diætist, fysioterapeut, sygeplejerske og socialrådgiver
Vægt og vægtudvikling – Noteres i SP ”Visitation – livsstil”
Vægt før sygdom
Vægt i centret (v/start
og slut
BMI
Højde
% vægttab
Kostvaner
Dato:
Intialer:
Anamnese
Operationstype
Mastektomi
Operationsdato
Lumpektomi
Rekonstruktion (ekspander, statrice)
Aksilrømning
Sentinel node
Onkoplastik
Komplikationer – post operativt
Blødning
Re-operation
Funktionsnedsættelse
Serumtømning
Lymfødem
Smerter
KRAM(S)
Rygning (Rygestop)
Alkohol
Dato:
Søvn
Komorbiditet
Intialer:
Body Image
Har du set dit ar?
Har du rørt ved dit ar?
Kropsopfattelse
Sexualitet
Dato:
Har din samlever set/rørt
dit ar?
Fertilitet
Protese
Intialer:
Forebyggende efterbehandling
Antihormon
Antistof
Kemoterapi
Strålebehandling
24
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
Behandlingsrelaterede gener
Dato:
Intialer:
Socialsituation
Jobsituation
Børn, Familie, social
trivsel
Dato:
Hverdagen, praksis, struktur
Økonomi
Intialer:
Centrets tilbud & netværk
Screening (før)
Screening (efter stråler)
Lymfødem Café
KB Rådgivning
Hold for
brystopererede
Selvdrænage
Netværk
Andre tilbud
Look Good Feel Better
Dato:
Intialer:
25
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
BILAG 5. HUSKELISTE FOR KONTAKTPERSONER VED MUNDHULE-HALSKRÆFT
PATIENTER
Navn:
Fødselsdato:
Kontaktperson:
Dato
Involverede faggrupper
Diætist, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske og socialrådgiver
Vægt og vægtudvikling – Noteres i SP ”Visitation – livsstil”
Vægt før sygdom
Vægt i centret (v/start og
slut)
BMI
Højde
% vægttab
Sonde
Dato:
Initialer:
Mund- og tandpleje
Tandlæge
Tandpasta
Ansøgning om tilskud
Spyterstatning
Spytstimulering
Tale (logopæd v/CSV)
Dato:
Mundhygiejne
Initialer:
Anamnese
Smerter
Hørelse
Medicin
Komorbiditet
Dato:
Tarmfunktion
(diarré/obstipation)
Rygning (rygestopinstruktør)
Søvn
Alkohol
Initialer:
Socialsituation
Jobsituation
Børn, Familie, social
trivsel
Dato:
Hverdagen, praksis, struktur
Økonomi
Initialer:
Fysioterapi & Ergoterapi
Ledbevægelighed
Sensibilitet
ADL
Dato:
Vævsbehandling
Mundåbning (terabites
ROM skala)
FOIS Skala*
Lymfødem
Tungefunktion
Siddestillinger
Dysfagi
Pjece om mundøvelser
Initialer:
26
Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København – en faglig vejledning
Spisning
Smagsændringer
Konsistens af mad
Dato:
Initialer:
Centrets tilbud & netværk
Synk Let kursus
Andre tilbud
Dato:
Synk Let kogebog
KB rådgivning
Netværk hals- og
mundhule
Initialer:
27