1. No category

Hillerød
-Fd-L Kommune
Vandhandleplan
2015
INDHOLDSFORTEGNELSE1.0 FORORD.................................................................................... 1
2.0 VANDPLANER ............................................................................................................................. 2
2.1 Vandrammedirektivet og vandplanerne .................................................................................... 2
2.2 Vandplaner ................................................................................................................................... 4
2.2.1 Miljømål .................................................................................................................................. 4
2.2.2 Retningslinjer .......................................................................................................................... 6
2.2.3 Virkemidler ............................................................................................................................. 6
2.3 Ændringer fra vandplaner (2011) til vandplaner (2014) ......................................................... 7
2.4 Indsatskrav i Hillerød Kommune ............................................................................................... 7
2.4.1 Ændringer i indsatser i Hillerød Kommune siden vandplaner (2011) .................................... 8
3.0 VANDHANDLEPLAN ................................................................................................................. 9
3.1 Proces for vandhandleplan .......................................................................................................... 9
3.2 Samarbejde, inddragelse og offentliggørelse ........................................................................... 11
3.3. Høringer ..................................................................................................................................... 11
4.1 Statens indsatsprogram for spildevand.................................................................................... 13
4.1.1 Spildevandsplan .................................................................................................................... 13
4.1.2 Indsatser ................................................................................................................................ 14
4.1.3 Udsatte indsatser ................................................................................................................... 14
4.1.5 Indirekte hydrauliske indsatser ............................................................................................. 14
4.2 Indsatser på spildevandsområdet ............................................................................................. 15
4.2.1 Kortlægning og modellering ................................................................................................. 15
4.2.2 Baseline 2015 ........................................................................................................................ 16
4.2.3 Tidshorisont for indsatser...................................................................................................... 16
4.3 Kommunens prioriteringskriterier for indsatser .................................................................... 17
4.3.1.Retningslinjer ........................................................................................................................ 17
4.3.2 Prioritering af indsatser ......................................................................................................... 17
4.3.3 Økonomi af indsats for overløb fra fælleskloak.................................................................... 18
4.3.4 Planer for optimering af den økonomiske indsats ................................................................. 18
4.3.5 Prioritering af virkemidler .................................................................................................... 19
4.3.6 Allerede igangsatte indsatser ................................................................................................ 19
5.0 VANDLØB................................................................................................................................... 21
5.1 Statens indsatsprogram for vandløb ........................................................................................ 21
5.1.1 Miljømål for vandløb ............................................................................................................ 21
5.1.2 Målsætning for vandløb ........................................................................................................ 23
5.1.3 Vandløb med indsatskrav ...................................................................................................... 23
5.1.4 Tilstand for vandløb .............................................................................................................. 23
5.2 Indsatser på vandløb .................................................................................................................. 24
5.2.1 Retningslinjer for vandløb .................................................................................................... 27
5.2.2 Virkemidler ........................................................................................................................... 27
5.3 Kommunens prioriteringskriterier for indsatser .................................................................... 29
5.3.1 Prioriteringskriterier .............................................................................................................. 29
5.3.2 Prioritering af virkemiddel .................................................................................................... 29
5.3.3 Prioritering af vandløb .......................................................................................................... 30
5.3.4 Allerede igangsatte indsatser ................................................................................................ 31
5.4 Beskrivelse af målsatte vandløb i Hillerød Kommune. .......................................................... 31
6.0 SØER ........................................................................................................................................... 35
6.1 Statens indsatsprogram for søer ............................................................................................... 35
6.1.1 Miljømål for søer .................................................................................................................. 35
6.1.2 Målsætning og tilstand for søer ............................................................................................. 36
6.2 Indsatser for søer ....................................................................................................................... 37
6.2.1 Retningslinjer for søer ........................................................................................................... 37
6.3 Kommunens prioriteringskriterier for indsatser .................................................................... 38
6.4 Beskrivelse af målsatte søer i Hillerød Kommune .................................................................. 38
7.0 VÅDOMRÅDER ......................................................................................................................... 40
7.1 Statens indsatsprogram for vådområder ................................................................................. 40
7.1.1 Indsatsprogram for Kvælstof-vådområder: ........................................................................... 41
7.1.2 Indsatsprogram for Fosfor-vådområder (P-ådale): ............................................................... 41
7.2 Indsatser for vådområder i Hillerød Kommune ..................................................................... 42
8.0 GRUNDVAND ............................................................................................................................ 44
8.1 Statens indsatsprogram for grundvand ................................................................................... 44
8.1.1 Indsats i forhold til den kvantitative (mængde) tilstand ....................................................... 45
8.1.2 Indsats i forhold til den kvalitative (kemiske) tilstand .......................................................... 45
8.2 Indsatser for grundvand ............................................................................................................ 48
8.2.1 Indsatser i Hillerød Kommune .............................................................................................. 50
8.2.2 Grundvandsmodel for Hillerød Kommune ........................................................................... 52
8.2.3 Vandindvinding ..................................................................................................................... 52
8.2.4 Vandplanens virkemidler ...................................................................................................... 53
8.2.5 Indsatsplaner og kortlægning af grundvandsressourcen ....................................................... 53
8.2.6 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) .......................................................................... 55
8.2.7 Vandsamarbejder mellem vandselskaber og kommuner ...................................................... 55
8.2.8 Retningslinjer fra vandplanerne ............................................................................................ 55
8.2.9 Administrationsgrundlag ....................................................................................................... 56
8.3 Kommunens prioriteringskriterier for indsatser .................................................................... 57
9.0 FORHOLDET TIL ANDEN RELEVANT PLANLÆGNING .................................................. 58
9.1 Kommuneplanen ........................................................................................................................ 58
9.2 Råstofplanen ............................................................................................................................... 59
9.3 Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen ......................................................................... 59
9.3.1 Vandforsyningsplanen .......................................................................................................... 59
9.3.2 Spildevandsplanen ................................................................................................................ 60
9.4 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse ................................................................................ 60
9.5 Relation til Natura 2000-handleplan ........................................................................................ 61
9.6 Øvrige indsatser i kommunen ................................................................................................... 61
9.6.1 Handlingsplaner for klimatilpasning ..................................................................................... 61
9.6.2 Risikostyringsplaner.............................................................................................................. 62
9.6.3 Badevandsprofiler ................................................................................................................. 62
9.6.4 Regionplan 2005 ................................................................................................................... 62
9.6.5 Landdistriktsprogrammet ...................................................................................................... 62
9.6.6 Husdyrgodkendelser.............................................................................................................. 62
10.0 BILAG ....................................................................................................................................... 63
10.1 Vandoplandsplaner for kvælstof vådområder og P-ådale, VOP ......................................... 64
10.2 Vandløbsstrækninger med indsatser ...................................................................................... 66
10.3 Vandplanernes retningslinjer ................................................................................................. 70
10.4 Miljørapport ............................................................................................................................. 79
10.4.1 Indledning ........................................................................................................................... 79
10.4.2 Ikke teknisk Resumé ........................................................................................................... 79
10.4.3 Forbindelse til andre planer og lovgivning ......................................................................... 79
10.4.4 Miljøforhold ........................................................................................................................ 79
10.4.5 Scoping................................................................................................................................ 81
10.4.6 0-alternativ .......................................................................................................................... 81
11.4.7 Overvågningsprogram ......................................................................................................... 84
Figurliste
Figur 1: Hovedvandoplande og nabokommuner .................................................................................. 2
Figur 2: Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans
vedtagelse ........................................................................................................................................... 10
Figur 3: Hillerød kommunes indsatser på spildevandsområdet. ....................................................... 15
Figur 4: Kort over indsatskrav om genåbning af rørlagt vandløb i Hillerød kommune .................... 25
Figur 5: Kort over indsatskrav om restaurering af vandløb i Hillerød Kommune ............................. 26
Figur 6: Lavbundsarealer i Hillerød kommune .................................................................................. 43
Figur 7: Vandindvindingsboringer i Hillerød Kommune .................................................................. 50
Figur 8: Placering af vandværker. ...................................................................................................... 51
Figur 9: Indvindingstilladelser og vandværker i Hillerød Kommune ................................................ 53
Figur 10: Områder med Særlige Drikkevandsinteresser og Nitratfølsomme indvindingsområder. .. 54
Figur 11: Gældende indsatsplaner og igangværende kortlægning. .................................................... 55
Tabelliste
Tabel 1: Målsætningsdiagram. ............................................................................................................. 4
Tabel 2: Prioritering af spildevandsindsatser i forhold til vandløb og søer. ...................................... 18
Tabel 3 Klassificering af vandløb efter Dansk Vandløbs Faunaindeks (DVFI). ............................... 22
Tabel 4: Målsætning og nuværende tilstand af vandløb med indsatskrav i Hillerød Kommune. ...... 23
Tabel 5: Nuværende tilstand og målsætning vist i faunaklasse for åbne strækninger af målsatte
vandløb i Hillerød Kommune.. .......................................................................................................... 24
Tabel 6: Indsatskrav og antal meter med indsatskrav på vandløb i Hillerød Kommune ................... 24
Tabel 7: Prioriteringskriterier til prioritering af vandløbsindsatserne i Hillerød Kommune. ............ 29
Tabel 8: Prioriterede vandløb med indsats genåbning af rørlagt vandløb. ........................................ 30
Tabel 9: Prioriterede vandløb med indsats restaurering af vandløb. .................................................. 30
Tabel 10: Miljømål for søer.. ............................................................................................................. 35
Tabel 11: Målsætning og tilstand for søer omfattet af vandplanerne i Hillerød Kommune. ............. 36
Tabel 12: Indsatsprogram – Vandindvinding – påvirkning af overfladevande. ................................ 44
Tabel 13: Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster – Uddrag fra 2.2 Isefjord
og Roskilde Fjord. .............................................................................................................................. 47
Tabel 14: Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster – Uddrag fra 2.3 Øresund.
............................................................................................................................................................ 48
Tabel 15: Grundvandsforekomster i Hillerød kommune. .................................................................. 49
1.0 Forord
Statens vandplaner for første planperiode 2009-2015 blev vedtaget d. 30. oktober 2014.
Vandplanerne erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet.
I henhold til miljømålsloven har Hillerød kommune udarbejdet en vandhandleplan der beskriver
hvordan vandplanerne og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Hillerød kommunes
geografiske område.
Dette er anden version af Hillerød kommunes vandhandleplan. Første version blev vedtaget af
Byrådet i november 2012 men blev ugyldig på baggrund af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i
december 2012, hvor vandplanerne blev erklæret for ugyldige (se afsnit 2.1). Hillerød kommune har
derfor afventet en vedtagen vandplan før en ny version af vandhandleplanen blev udarbejdet.
Hvidbogen til første version af vandhandleplanen ligger på Hillerød Kommunes hjemmeside
http://www.hillerod.dk/ForBorgere/Natur_Miljoe_og_Klima/Vand_og_Naturplaner/Vandhandlepla
n.aspx Denne version af vandhandleplanen var baseret på vandplanerne der blev vedtaget i
december 2011.
Den anden nuværende version af Hillerød Kommunes vandhandleplan er baseret på vandplanerne,
der blev vedtaget i oktober 2014 og sendes derfor i forhøring samt en 8 ugers offentlig høring. Efter
endt høringsperiode udgives en hvidbog med Hillerød Kommunes svar på modtagede høringssvar.
Vandplanerne er ændret væsentligt i forhold til de oprindelige planer der blev vedtaget i 2011.
Derfor er der i vandhandleplanen en oversigt over ændringerne i forhold til sidste vandplan (afsnit
2.3) og hvad disse ændringer betyder for indsatser i Hillerød kommune (afsnit 2.4.1)
I vandhandleplanen bruges følgende for at gøre klart hvilke af de to versioner af vandplanerne der
henvises til. Når der står vandplaner (2011) henvises der til de vandplaner, der blev vedtaget i 2011.
Når der står vandplaner (2014) henvises der til de vandplaner, der blev vedtaget i 2014.
Vandhandleplanen har været i forhøring fra den 6. februar til den 20. februar 2015.
Vandhandleplanen er i offentlig høring fra 4. maj til 1. juli 2015.
Bemærkninger og indsigelser skal sendes til:
By og Miljø, Att. Kirstine Thoresen-Lassen
Trollesminde Allé 27, 3400 Hillerød
eller
e-mail: [email protected]
1
2.0 Vandplaner
Hillerød Kommune er omfattet af to vandplaner, da kommunen er delt i to hovedvandoplande:
Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord og Vandplanen for Øresund (Figur 1).
Figur 1: Hovedvandoplande og nabokommuner
Hovedvandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Hillerød Kommune har derfor
samarbejde på tværs af kommunegrænserne med Frederikssund, Halsnæs, Gribskov og Allerød
Kommuner.
2.1 Vandrammedirektivet og vandplanerne
Den 22. december 2000 trådte EU’s vandrammedirektiv i kraft. Direktivet har som sit overordnede
mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet
vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken
bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats.
Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med
miljømålsloven. Før kommunalreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som
2
retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og
recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf.
planlovens § 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 30. oktober
2014, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. De statslige
vandplaner erstatter således regionplanernes retningslinjer på vandområdet.
Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for
gennemførelse af vandplanens indsatsprogram.
For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle
vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede
administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Det overordnede mål med den nye
vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet
skal have mindst ”god tilstand” eller ”godt potentiale” i år 2015 eller senest i 2027 (udgangen af
tredje planperiode).
Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem.
Vandplanerne er en plantype med en seksårig planperiode (2009-2015, 2015-2021 og 2021-2027).
Vandplanerne blev oprindelig vedtaget i december 2011 men blev et år efter kendt ugyldige af
Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet hjemsendte planerne til fornyet behandling i Naturstyrelsen
med den begrundelse, at den supplerende høring var væsentlig for kort. Naturstyrelsen sendte
derefter reviderede vandplaner i ny 6 måneders offentlig høring i 2013 og i supplerende offentlig
høring i juli/august 2014. De endelige vandplaner blev vedtaget 30. oktober 2014.
I vandhandleplanen bruges følgende for at gøre klart hvilke af de to versioner af vandplanerne der
henvises til. Når der står vandplaner (2011) henvises der til de vandplaner, der blev vedtaget i 2011.
Når der står vandplaner (2014) henvises der til de vandplaner, der blev vedtaget i 2014.
Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte
forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige
vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for
at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. De statslige vandplaner kan ses på Naturstyrelsens
hjemmeside
http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandplaner-2009-2015/vedtagnevandplaner-2009-2015/
Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder. Statens
vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater
beskriver krævede handlinger.
De præcise oplysninger om tilstandsvurdering, miljømål og indsatsbehov for vandområder i
oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord samt Øresund kan findes i Miljøministeriets digitale
kortværk (link til http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1-2014 ).
Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere
redegøres for, hvorledes de statslige vandplaner og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret
inden for kommunernes geografiske områder og hvordan målsætningerne i vandplanen derved
opfyldes (afsnit 3.0).
3
Udover den kommunale vandløbsindsats jf. indsatskravene på vandløb i 1. planperiode 2009-2015,
har regeringen truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af
udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af
generelle virkemidler1, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af randzoner. Der skal
herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og
fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er
ansvarlige for at spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering.
2.2 Vandplaner
Hillerød Kommune er som nævnt omfattet af to statslige vandplaner: Vandplanen for Isefjord og
Roskilde Fjord og vandplanen for Øresund. Hovedparten af kommunen ligger i oplandet til
Roskilde Fjord. I kommunen ligger to store vandløbssystemer, Havelse Å, der munder ud i Roskilde
Fjord, mens Pøle Å munder ud i Arresø. Vandhandleplanen har derfor primært indsatser i oplandet
til Roskilde Fjord i denne planperiode (Figur 1).
2.2.1 Miljømål
Vandplanen fastsætter konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og
grundvand. Overfladevand har opnået god tilstand, når både den økologiske og den kemiske tilstand
er god. God økologisk tilstand defineres som en ”svag afvigelse fra referencetilstanden” (Tabel 1).
Referencetilstanden henviser til en uforstyrret tilstand.
Afvigelser i forhold til
uforstyrret tilstand.
Ingen eller kun ubetydelig afvigelse
Svag afvigelse
Mindre afvigelse
Større afvigelse
Alvorlig afvigelse
Økologisk kvalitetsklasse
Naturlige vandområder
Høj økologisk tilstand
God økologisk tilstand
Moderat økologisk tilstand
Ringe økologisk tilstand
Dårlig økologisk tilstand
Kunstige
eller
stærkt
modificerede vandområder
Højt økologisk potentiale
Godt økologisk potentiale
Moderat økologisk potentiale
Ringe økologisk potentiale
Dårligt økologisk potentiale
Tabel 1: Målsætningsdiagram.
Miljømål for vandløb
Miljømålet for vandløb omfatter både kemisk tilstand og økologisk tilstand. Vandløb skal som
hovedregel opnå god kemisk tilstand og mindst god økologisk tilstand. Dog skal vandløb, der er
udpegede som kunstige eller stærkt modificerede, opnå en god kemisk tilstand og et godt økologisk
potentiale. En del af vandløbene er udpegede som kunstige eller stærkt modificerede, når der som
følge af menneskelig aktivitet er sket fysiske ændringer, som har medført, at vandområdet i
væsentlig grad har ændret karakter. Miljømålet for økologisk tilstand er i første vandplanperiode
fastsat ud fra smådyrsfaunaen og måles gennem det biologiske kvalitetselement, Dansk
Vandløbsfauna Indeks (DVFI).
1
Virkemidler der gælder generelt. Statens virkemidler.
4
Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer,
samt stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav.
Målet for vandkvaliteten i vandløb er desuden en indsats om reduktion af det organiske indhold,
hvor målet er, at forbedre vandkvaliteten med udgangspunkt i Fiskevandsdirektivet, hvor det
biologiske iltforbrug bør indeholde 3 mg BI5/l eller mindre for, at kunne opretholde et mål, om et
yngel- og opvækstområde for laksefisk eller en god økologisk tilstand.
Baggrundskoncentrationen for vandløb i naturoplande uden væsentlig påvirkning, er i NOVA 19892000 beregnet til ca. 1,3 mg BI5/l for sjællandske vandløb. For kortlægning af indsatser i vandplan
2010 er punktkildeudledninger fastsat til maksimalt, at bidrages med yderligere 1 mg BI5/l svarende
til den samlede koncentration fra punktkildeudledninger i et givent opland.
Der kan læses mere om spildevand i afsnit 4.0 og vandløb i afsnit 5.0.
Miljømål for søer
Miljømålet omfatter økologisk og kemisk tilstand. Miljømålet for økologisk tilstand er i denne
vandplanperiode sat ud fra klorofyl a-koncentrationen2 i søerne. Dette er et mål for algemængden. I
miljømålet for økologisk tilstand indgår miljøkvalitetskrav for visse miljøfarlige stoffer.
Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer,
samt de stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav.
Der kan læses mere om søer i afsnit 6.0.
Miljømål for kystvande
Miljømålet omfatter økologisk og kemisk tilstand. Den økologiske tilstand gælder ud til 1sømilgrænsen, mens den kemiske tilstand gælder ud til 12-sømilgrænsen. Miljømål for økologisk
tilstand er i første vandplanperiode alene fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. I
miljømålet for økologisk tilstand indgår miljøkvalitetskrav for visse miljøfarlige forurenende
stoffer.
Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer,
samt de stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav.
Miljømål for grundvand
Grundvand har opnået god tilstand, når både den kvantitative tilstand og den kemiske tilstand er
god. Miljømål for grundvandsforekomster er afhængig af, om grundvandets kvantitet (mængde) og
kvalitet (kemi) påvirker vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper, så de ikke er i stand til
at opnå deres miljømål. Desuden sættes miljømål, så grundvandsforekomsternes brug til drikkevand
ikke forringes væsentligt og så omfanget af behov for rensning på vandværker reduceres.
2
Klorofyl a er et udtryk for algevæksten og dermed sigtedybden. Sigtedybden er mål for sø- og havvands klarhed og
angiver, hvor dybt en hvid skive (secchiskive) med en diameter på 20-30 cm skal sænkes, for at den ikke længere kan
ses oppefra. Lille sigtdybde er tegn på, at vandet er uklart af alger og dermed forurenet.
5
En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for
grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand
(Bek nr. 1433 af 23. december 2009).
De kvalitative miljømål vurderes på baggrund af koncentrationen af forurenende stoffer i
grundvandet.
De kvantitative miljømål vurderes på baggrund af hvorvidt menneskeskabte ændringer i
grundvandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand.
Der kan læses mere om grundvand i afsnit 8.0.
2.2.2 Retningslinjer
I tilknytning til de generelle bestemmelser i miljølovgivningen, der udgør de grundlæggende
foranstaltninger med hensyn til at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet, beskriver
vandplanerne en række retningslinjer, der i henhold til miljømålslovens § 25 har til formål at
understøtte vandplanernes indsatsprogram. Disse retningslinjer er nærmere beskrevet i bilag 10.3.
Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og
administration herunder i relation til konkrete sager.
2.2.3 Virkemidler
Ud fra de opstillede miljømål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens
virkemiddel efter virkemiddelkataloget3. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede
virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert
enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt,
økonomi samt gennemførelse.
Virkemidlerne er bl.a.:
 At genåbne rørlagte vandløb, fjerne spærringer i eller restaurere åbne vandløb
 Forbedring af spildevandsrensning både i forbindelse med regnvejrsoverløb og kloakering i det
åbne land
 flytning af kildepladser og udpumpning af grundvand
 etablering af nye vådområder og oversvømning af ådale, for at reducere udledning af kvælstof
og fosfor
Virkemidlet ændret vedligeholdelse indgår ikke længere som virkemiddel i vandplanlægningen.
Regeringen har således besluttet at udtage virkemidlet som konsekvens af aftale om Vækstplan for
Fødevarer, som regeringen indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative
den2. april 2014. Begrundelsen for dette er, at det hidtil har været forudsat, at landbruget skal
3
Kilde: Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar 2010. By- og
Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/om-vandplanerne/saadan-virkervandplanerne/
6
kompenseres for tab i forbindelse med gennemførelse af reduceret grødeskæring inden for
rammerne af landdistriktsprogrammet. Det har imidlertid ikke vist sig muligt at finde en model, der
er tilstrækkelig præcis til at tilfredsstille EU’s krav til præcision for udbetaling af kompensation
over landdistriktsprogrammet.
Trods de ovennævnte ændringer, har Naturstyrelsen ikke opdateret virkemiddelkataloget. Derfor er
det oprindelige virkemiddelkatalog fra 2010 stadig gyldig. Dette medfører, at der i læsningen af
virkemiddelkataloget skal tages hensyn til informationerne ovenstående og i afsnit 2.3 i denne
vandhandleplan.
På de vandløbsstrækninger der tidligere var omfattet af indsatsen ændret vedligeholdelse er
tidsfristen for målopfyldelse udskudt, da der ikke forventes målopfyldelse i 2015.
Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i
virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes
af andre virkemidler. Også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i
relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med
manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor
drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger.
Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som
de virkemidler, de skal erstatte.
2.3 Ændringer fra vandplaner (2011) til vandplaner (2014)
Vandplanerne er ændret væsentligt i forhold til de oprindelige planer der blev vedtaget i 2011.
I perioden fra hvor vandplanerne blev erkendt ugyldig af Natur- og Miljøklagenævnet og til de
nuværende vandplaner blev vedtaget, er der truffet flere politiske beslutninger, der har ført til
ændringer i vandplanerne. Disse er bl.a. truffet på baggrund af basisanalysen for vandområdeplaner
for anden planperiode (2015-21) og som led i aftalen om ”Vækstplan for Fødevarer” fra april 2014.
Som konsekvens for den sidstnævnte aftale er det lovpligtige randzoneareal blevet halveret, og det
samlede efterafgrødekrav reduceret, som følge af at virkemidlet yderligere efterafgrøder er udgået
af vandplanerne, mens der er sket en mindre stigning i det generelle efterafgrødekrav. Ligeledes
indgår det i denne aftale, at virkemidlet ændret vedligeholdelse ikke indgår i vandområdeplanerne
for 2015-21 og også udgår som virkemiddel i første planperiode 2009-2015.
På baggrund af ensretning i forhold til basisanalysen og aftalen om ”Vækstplan for Fødevarer” er de
samlede vandløbsstrækninger i vandplanerne er blevet reduceret fra 22.000 km til 19.000 km. Dette
resulterer i sammenhæng mellem vandløb i første og anden planperiode.
Konsekvenserne af de ovennævnte beslutninger for Hillerød Kommune er nævnt i afsnit 2.4.1
2.4 Indsatskrav i Hillerød Kommune
I Hillerød Kommune er der ca. 120 km offentlige vandløb, hvor de 80 km er åbne vandløb.
Derudover er der et stort antal private vandløb.
7
Statens indsatsprogram i vandplanen har fastlagt indsatser på fire vandløb i Hillerød Kommune.
Vandløbene er Freerslevhegngrøften, Slåenbækken, Lille Slåenbækken og Kollerød Å.
På ca. 3 km vandløbsstrækninger, er der krav om restaurering af vandløb og på ca. 60 meter
vandløbsstrækninger, er der krav om åbning af rørlagte vandløb. Der er ingen krav om fjernelse af
spærringer i 1. planperiode.
Hillerød Kommune har ca. 43 overløb fra fælleskloak hvoraf ca. 34 overløb er udpeget med indsats
i 1. planperiode. Yderligere 7 overløb fra fælleskloak forventes reguleret i 2. planperiode.
Hillerød Kommune har ca. 966 ejendomme i det åbne land med privat spildevandsanlæg. Der er
meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning på ca. 450 ejendomme. Heraf mangler ca. 100
ejendomme at etablere forbedret spildevandsrensning heraf ca. 17 nye påbud primo 2015 i Uvelse
Sogn i Gl. Slangerup Kommune.
I Isefjord og Roskilde Fjord oplandet skal der etableres vådområdeprojekter til kvælstoffjernelse på
335 ha. Vådområderne skal bidrage til at reducere kvælstofudledningen med 38 tons kvælstof (N)
årligt. Der er intet krav om vådområde indsatser i Øresund oplandet.
Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord indeholder vådområdeindsatser til fosforfjernelse på
samlet set 67 ha. Vandplanen for Øresund indeholder vådområdeindsatser til fosforfjernelse på
samlet set 4 ha. Der er ingen Fosfor-vådområde indsatser i Hillerød Kommune i denne planperiode.
Hillerød Kommune skal i denne planperiode meddele nye indvindingstilladelser til 11 ud af 18
almene vandværker og 2 ud af 4 kildepladser til den regionale vandindvinding (HOFOR). De 11
almene vandværker er fordelt over hele kommunen. På trods af, at Hillerød Kommune skal give nye
indvindingstilladelser, indeholder vandplanerne ingen indsats på grundvandområdet, i denne
planperiode.
2.4.1 Ændringer i indsatser i Hillerød Kommune siden vandplaner (2011)
Ændringerne i vandplanerne har medført følgende ændringer med hensyn til indsatser i Hillerød
Kommune:
-
-
Vandløbene Slangeruprenden, privat vandløb ved Lyngby Å, Kildemose Å, Stokkebro
Rende, del af Æbelholt Å (fra udspring til Amtsvejen), Æbelholtvanggrøften og
Teglgårdsåen er ikke længere målsat.
Virkemidlet ændret vedligeholdelse var indsats på ca. 35 km vandløb i Hillerød kommune.
og er som følge af virkemidlet udtagen af vandplanen udtaget af indsatsprogrammet.
Karlsø er ikke længere målsat.
Vådområde projekterne Apholm og Attemosen er opgivet og der er ingen
vådområdeprojekter i Hillerød Kommune i første planperiode.
I forhold til vandindvinding er der vejledende krav på Uvelse Å til max. reduktion af
vandføringen på 10% (rørlagte strækninger) og 15% (åbne strækninger) inden vandløbet
løber i Kollerød Å.
8
3.0 Vandhandleplan
Vandhandleplanen indeholder en beskrivelse af Hillerød Kommunes planer for realiseringen af de
statslige vandplaners indsatsprogrammer. I denne vandhandleplan redegøres der nærmere for,
hvordan vandplanerne og deres indsatsprogrammer for vandområde 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord
samt for vandområde 2.3 Øresund, vil blive realiseret indenfor Hillerød Kommunes geografiske
område.
Hillerød Kommune skal i lighed med landets øvrige 97 kommuner udfærdige en vandhandleplan på
baggrund af statens vandplaner. De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på
vandområdet. På grund af forsinkelse i vedtagelsen af de statslige planer vil denne vandhandleplan
kun være gældende nogle måneder i slutningen af 2015. Denne kommunale vandhandleplan vil
således være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den
22. december 2015.
Læsevejledning:
Hillerød Kommune har valgt at temaopdele vandhandleplanen i fem temaområder:
spildevand, vandløb, søer, vådområder og grundvand, som beskriver indsatser og prioriteringer for
de enkelte indsatsområder.
3.1 Proces for vandhandleplan
Vandhandleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens
vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af §
31a stk. 3 i miljømålsloven. Vandhandleplanen skal udarbejdes på baggrund af de foranstaltninger,
der er fastsat i vandplanen og dens indsatsprogram. Ifølge bekendtgørelsen skal handleplanen
indeholde:
1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge
og – tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats. Herunder skal der redegøres
for hvordan offentligheden inddrages i vandhandleplanens gennemførelse
(Bekendtgørelsens §§ 4 og 5)
2. Redegørelse om forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens § 3)
3. Forhold til de kommunale Natura-2000 handleplaner (Bekendtgørelsens § 6)
4. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens
§ 4. stk. 2)
Vandhandleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Vandhandleplanen ligger over
kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vandplanerne har en planperiode på 6 år,
mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode.
Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal, senest 6 måneder efter de statslige vandplaners
offentliggørelse, vedtages politisk og derefter sendes i offentlig høring med en høringsperiode på
mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om
9
vandhandleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter de statslige vandplaners
vedtagelse (Figur 2).
Figur 2: Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse
For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om
miljøvurdering af planer og programmer § 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene
indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag
af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis
vandhandleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny
plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i vandhandleplanen i forhold til den
statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver
kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens § 3, stk. 2, og kan finde
anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
By og Miljø vurderede i 2012 da den første version af vandhandleplanen blev vedtaget, at
vandhandleplanen for Hillerød Kommune skulle miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering
af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). Miljørapporten fra vandhandleplanen 2012 er blevet
tilrettet og har dannet basis for denne vandhandleplan.
Vandplanerne er miljøvurderet af Naturstyrelsen og stiller krav om, at kommunerne udarbejder en
vandhandleplan. Miljørapporten konkluderer, at kommunens prioritering af opgaven, i forbindelse
med de statslige vandplaner ikke udgør nogen væsentlig indvirkning på miljøet og at
vandhandleplanens prioriteringer samlet set vil få en positiv indvirkning på vandmiljøet (Se bilag
10.4).
Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det
overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for
kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af
vandhandleplaner.
Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. § 3
stk. 2: ”Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i
medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre
gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan”.
10
I relation til ansvarsfordelingen henvises i øvrigt til kodex for samarbejdet mellem staten og
kommunerne på miljøområdet. Heri understreges betydningen af, at kommunerne bidrager til
opfyldelse af de overordnede miljøpolitiske målsætninger og indgåede aftaler med regeringen samt
lever op til de lovgivningsmæssige forpligtelser, herunder forpligtelser i henhold til EU’s regulering
på miljøområdet.
3.2 Samarbejde, inddragelse og offentliggørelse
Indsatserne er fastlagt i de statslige planer og kun indsatser på et vandløb (Kollerød Å) går på tværs
af kommunegrænsen til Allerød kommune. Hillerød Kommune har derfor samarbejdet med Allerød
kommune i forbindelse med udarbejdelsen af vandhandleplanen. Grønt Råd er følgegruppe for
Hillerød Kommunes vandhandleplan. Forslaget til vandhandleplan for Hillerød Kommune
forventes vedtaget af Byrådet i foråret 2015.
Kommunerne er i deres administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger
af miljømålslovens § 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af
vandhandleplanen, og byrådet lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i
drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. Hillerød Kommune lægger stor vægt
på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal
gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at
følge op på den kommunale vandhandleplan.
Forslag til vandhandleplan er i offentlig høring fra den 4. maj til den 1. juli 2015. Bemærkninger og
indsigelser sendes til e-mail: [email protected] og skal være kommunen i hænde senest den 1. juli
2015.
3.3. Høringer
Forslag til vandhandleplan har været i forhøring hos interessenter fra d. 6. - 20. februar 2015.
Kommunen modtog under forhøringen 3 høringssvar. Der var høringssvar fra Danmarks
Sportsfiskerforbund, Havelse Ålaug og Hillerød Forsyning.
Danmarks Sportsfiskerforbund bemærkede at VVM´en for Solrødgård kun beregner en delvis
udledning af spildevandsstrømmen til Havelse Å. Kommunen svarede at den var enig i, at VVM
tilladelsen indeholder vilkår for et nyt rensningsanlæg med udledning til både Pøle Å og Havelse Å.
VVM-tilladelsen er påklaget og en endelig udledningstilladelse vil derfor kunne indeholde andre
vilkår end rammerne fra den af Byrådet godkendte VVM-tilladelse. Kravene er ikke indsatser
fastsat af vandplan 2009-2015.
Høringssvaret har ikke medført ændringer i forslag til vandhandleplanen.
Sportsfiskerforbundet bemærkede også at de har haft kommunikation med Allerød Kommune, og
har den forståelse af indsatserne på Kollerød Å ikke vil blive lavet i denne planperiode.
Kommunen har svaret at restaureringsindsatserne på Kollerød Å er et krav fra staten i den vedtagne
vandplan for første planperiode (2009-15). Hillerød Kommune udførte i 2013 forundersøgelser på
Kollerød Å, der indeholder en vurdering af om de indsatser der er udpeget i statens vandplaner vil
11
medvirke til målopfyldelse da det største problem på den øverste strækning af Kollerød Å er
spildevandsudledning fra renseanlægget ved vandløbets udspring. Hillerød og Allerød kommuner
har på den baggrund anmodet Naturstyrelsen om at vurdere om indsatserne forsat skal udføres.
Høringssvaret har medført en præcisering i afsnit 5.3.4 om at kommunerne afventer Naturstyrelsens
vurdering og tager i forslag til vandhandleplan udgangspunkt i de vedtagne vandplaners
indsatsprogram.
Havelse Ålaug har bemærket at Solrødgård projektet samt påvirkning af Havelse Å i forbindelse
med det nye renseanlæg ikke er nævnt i vandhandleplanen.
Kommunen har svaret at Hillerød Kommunes vandhandleplan er udarbejdet i henhold til
miljømålsloven og skal redegøre nærmere for, hvordan vandplanerne og deres indsatsprogrammer
vil blive realiseret indenfor kommunens geografiske område.
Kun indsatser i Hillerød Kommune, der er udpeget af staten i vandplanerne for første planperiode
(2009-2015) er inkluderet i vandhandleplan 2015. Solrødgård projektet er ikke omfatter af statens
vandplaner og er derfor ikke inkluderet i Hillerød Kommunes vandhandleplan.
Høringssvaret har ikke medført ændringer i forslag til vandhandleplan.
Havelse Ålaug har endvidere bemærket at konsekvenserne af ændrede vejrforhold og deres
påvirkning af Havelse Å ikke er medtaget i vandhandleplanen.
Kommunen har svaret at Naturstyrelsen ikke har indarbejdet klimatilpasning i forhold til de
udpegede indsatser i vandplanen.
I Hillerød Kommune vedtog Byrådet i 2014 et kommuneplantillæg om klimatilpasning, hvor
risikoområderne i forhold til risiko for oversvømmelse ved kraftig regn er udpeget. Indsatsen i de
enkelte risikoområder bliver konkretiseret i den rækkefølge områderne skal klimatilpasses.
Høringssvaret har ikke medført ændringer i forslag til vandhandleplan.
Havelse Ålaug har bemærket at Havelse Å ikke er nævnt i vandhandleplanen mht. restaurerings- og
spildevandsindsatser.
Kommunen svarede at Naturstyrelsen ikke har udpeget indsatser på Havelse Å i vandplanen.
Vandløbet er målsat i vandplanen, men tidsfristen for målopfyldelse er udsat til efterfølgende
planperioder.
Høringssvaret har ikke medført ændringer i forslag til vandhandleplan.
Hillerød Forsyning har bemærket at respektafstanden mellem nedsivning og boringer er 300 m i
henhold til Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser.
Kommunen svarede at for almennyttige vandforsyninger er respektafstanden 300 m, men for private
vandforsyninger kan afstandskravet nedsættes til mindst 75 m, jf. Vejledning nr. 5 1999 til
bekendtgørelse om spildevandstilladelser. Dette er muligt hvor afstanden til vandindvindingsanlæg
som forsyner eller har til formål at forsyne mindre end 10 ejendomme, og hvortil der stilles krav om
drikkevandskvalitet. Hillerød Kommune har nedsat afstandskravet til 150 m i handleplan og
spildevandsplan.
Høringssvaret har ikke medført ændringer i forslag til vandhandleplan.
12
4.0 Spildevand
Mål
Vandplanens formål i første planperiode er, at reducere mængden af urenset spildevand til vandløb
og kystvande fra overløb fra fælleskloak. Indsatsen er medvirkende til, at forbedre vandmiljøet målt
på baggrund af smådyrsfauna for vandløb og målt som ålegræsudbredelse i kystvandene.
Baggrund
De udpegede virkemidler for spildevandsindsatser for overløb fra fælleskloak, vurderes som et
behov for etablering af yderligere bassinvolumener, således at udledningen af urenset spildevand
reduceres med ca. 75 %. Indsatsbehovet er beregnet ud fra mængden af organisk stof4. En indsats i
vandplanen er beregnet efter, at udledningen fra et delopland ikke må overstige 1 mg BI5 pr. liter
ved udløbet fra oplandet.
Synergieffekter
Spildevandsindsatserne for reduktion af organisk stof forventes ligeledes, at have en positiv
synergieffekt ved, at udledningen af forurenende stoffer5 (miljøfarlige stoffer) og mængden af
bakterier ligeledes vil blive reduceret, da langt mere vand vil blive renset i renseanlæggene. Dermed
reduceres belastningen med både næringsstoffer, slam, bakterier og miljøfremmede stoffer 6 fra
overløbene til Hillerød kommunes vandløb. Indholdet af miljøfremmede stoffer i dyr, vand og
sediment i Strødam Engsø, Solbjerg Engsø og Alsønderup Enge forventes, at blive reduceret over år
efter indsatserne igangsættes. Dermed forventes den negative effekt af organisk stof, fosfor,
kvælstof og miljøfarlige stoffer, at blive reduceret over tid.
Risikoen mindskes desuden for udledning af uhygiejnisk vand til vandløb og søer både for dyr og
mennesker. Derved kan det forventes, at brugen af vandområderne ændres på sigt og at borgene i
kommunen vil kunne benytte vandområderne i større grad, ud fra hensynet til miljøet.
4.1 Statens indsatsprogram for spildevand
Indsatserne i vandplanen for Hillerød Kommune er fordelt på forbedret rensning af direkte
udledninger i det åbne land og overløb fra fælleskloak. Hillerød Kommune har fået fristforlængelse
til 1. januar 2020 for indsatserne på overløb fra fælleskloak.
4.1.1 Spildevandsplan
Spildevandsplanen, som udarbejdes i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, indeholder nye initiativer
og indsatsområder, for spildevandsrensning. Vandplanerne sætter krav til tilstanden af vandløb, søer
og kystområder, og det kan komme til at påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til
4
Organisk stof måles som det biologiske iltforbrug over 5 døgn (BI5 eller BOD) i en vandprøve.
Miljøfremmede stoffer og tungmetaller der er omfattet af bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og
krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
6
Miljøfremmede stoffer er en betegnelse for forskellige stoffer, der er fundet i miljøet på steder og/eller i
koncentrationer som ikke forekommer naturligt.
5
13
spildevandsplanen. Dette har medført, at vandplanens indsatser på spildevandsområdet er
indarbejdet i spildevandsplan 2013-2015, selv om fristen for indsatserne er 1. januar 2020.
Det overordnede og grundlæggende mål for Hillerød Kommunes spildevandsplan, er at sikre
bortskaffelse af spildevand og regnvand på en sådan måde, at befolkningens sundhedstilstand ikke
forringes og miljøet tilgodeses. Generelt skal overfladevand og tagvand, så vidt muligt, håndteres
lokalt, ved rensning, nedsivning, udledning, samt anvendelse som rekreativt element. I nye
byområder skal håndtering af overfladevand og tagvand tænkes ind i byplanlægningen, så det, så
vidt muligt, undgås at regnvandet ledes til kloaksystemet. Dermed bidrager regnvandet til øget natur
og rekreativ værdi via anvendelse af LAR-løsninger7, energipil og åbne kanaler til
regnvandshåndtering. Disse løsninger skal også bidrage til en øget sikkerhed mod oversvømmelser i
ekstremregn. Hillerød Østby er særlig ramt af oversvømmelser og indsatsen med at afskære tag- og
overfladevand fra kloak i dette opland vurderes også, at have synergieffekt med vandplanens indsats
for færre overløb fra fælleskloak til Pøle Å.
Den nye spildevandsplan for Hillerød Kommune blev vedtaget i 2014 og er overensstemmelse med
vandhandleplan 2015, vandplaner for 1. planperiode (2009-2015) for Øresund, Isefjord og Roskilde
Fjord og deres retningslinjer.
4.1.2 Indsatser
Hillerød Kommune har ca. 43 overløb fra fælleskloak hvoraf ca. 34 overløb er udpeget med indsats
i 1. planperiode. Yderligere 7 overløb fra fælleskloak forventes reguleret i 2. planperiode.
Hillerød Kommune har ca. 966 ejendomme i det åbne land med privat spildevandsanlæg. Der er
meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning på ca. 450 ejendomme. Heraf mangler ca. 100
ejendomme at etablere forbedret spildevandsrensning heraf ca. 17 nye påbud primo 2015 i Uvelse
Sogn i Gl. Slangerup Kommune. Se figur 3.
4.1.3 Udsatte indsatser
Fire indsatser for overløb til Esrum Sø er udtaget, da indsatser overfor søer ikke er medtaget i 1.
planperiode. En indsats er udtaget, da Stenfeltlillegrøften er udtaget af vandplanen. Grøften
afvander til Pøle Å ved Strødam Enge. Se figur 3.
4.1.5 Indirekte hydrauliske indsatser
Hillerød Kommune planlægger at etablere et nyt renseanlæg i forbindelse med udvidelse af en ny
bydel i Hillerød Syd og et nyt supersygehus. I forbindelse med etablering af et nyt renseanlæg til
Havelse Å, er det foreslået, at lukke alle små utidssvarende renseanlæg for at optimere driften og
driftsudgifter.
7
Lokal afledning af regnvand, LAR. Se evt. http://www.laridanmark.dk/ for eksempler.
14
Figur 3: Hillerød kommunes indsatser på spildevandsområdet. Indsatser er for Pøle Å, Gadevangsrenden og Uvelse Å i
vandplan 2009-2015.
4.2 Indsatser på spildevandsområdet
Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af
udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af
generelle virkemidler8, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af randzoner. Der skal
herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og
fosforvådområder. Kommunerne, er herudover ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen,
spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering.
Det følgende fungerer som en uddybning af statens indsatsprogram og indeholder en detaljeret
forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen.
Kapitlet indeholder et kort beskrivende afsnit om indsatsområdet. Der redegøres for, hvilken indsats
kommunen planlægger at igangsætte.
4.2.1 Kortlægning og modellering
Hillerød Kommune vil prioritere virkemidlerne for overløb fra fælleskloak ud fra vandløbenes
målsætning på baggrund af deres tilstand. En god tilstand er sat til minimum faunaklasse 5 og
8
Virkemidler der gælder generelt (Statslige virkemidler).
15
maksimalt faunaklasse 6, samt organisk stof med et kvalitetskrav på BI5 = 1 mg/l 9 udenfor
blandingszonerne. For Esrum Sø prioriteres virkemidlerne på baggrund af søens høje tilstand med
kvalitetskravet klorofyl a = 5 µg/l 10 og støtteparametrene kvælstof = 0,15 mg/l og fosfor = 0,013
mg/l udenfor blandingszonen.
Kortlægning og modellering prioriteres ud fra den største indsats overfor Pøle Å, hvor Hillerød
Kommune allerede er i gang med at kortlægge, måle og modellere Hillerød Østby på baggrund af
oversvømmelsesproblemer for bydelen. Indsatsen for den centrale del og vestbyen igangsættes
efterfølgende i forbindelse med vandhandleplanen. Indsatsen for Gadevangsrenden prioriteres i
forhold til Uvelse Å.
Det prioriteres, at opfølgning på påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land for Gl.
Hillerød Kommune11 igangsættes allerede i 2015. Der sættes fokus på udledninger til både vandløb
og stillestående vandområder uden afløb. Ligeledes prioriteres tilsyn på ejendomme i det åbne land
for Uvelse samt heraf påbud om forbedret spildevandsrensning. Gl. Hillerød, Gl. Skævinge
Kommune og Uvelse Sogn.
4.2.2 Baseline 2015
Vandplanen forudsætter, at den tidligere spildevandsplan 2009-2013 er iværksat og udført inden
2015. Der er 314 indsatser af forbedret spildevandsrensning i det åbne land herunder i Uvelse Sogn.
Der er i vandplanerne afsat 2014 til kortlægning og modellering af de bedste løsninger overløb fra
fælleskloak (Tabel 2) og indsatsen forventes gennemført efter 2014 over en periode på 5 år
svarende til 1. januar 2020. Hillerød Forsyning A/S har igangsat 3 bassinudvidelser i østbyen i 2014
for fælleskloakken som en del af indsatsen.
4.2.3 Tidshorisont for indsatser
Indsatser for almindelige bassinudvidelser for overløb fra fælleskloak fortsætter med 2 bassiner i
Nødebo i 2015 og disse forventes færdige senest 1. januar 2016. Separatkloakering og etablering af
regnvandsbassiner sker sideløbende med separatkloakering og LAR-løsninger svarende til
separatkloakering af ca. 3000 boliger. Separatkloakering med LAR-løsninger forventes afsluttet 1.
maj 2020. Separatkloakering med planlagt ca. 4 nye regnvandsbassiner forventes afsluttet i
planperioden 2019 (se tabel 2).
For Hillerød Kommune betyder det, at ved, baseline 2015, mangler der ca.17 påbud af de 314
ejendomme i det åbne land i Uvelse sogn (se tabel 2) med direkte udledninger til målsatte
vandområder, der skal have etableret spildevandsanlæg og at der mangler at blive færdigmeldt ca.
80 ejendomme, der har fået påbud. Samlet forventes alle påbud, at være reguleret og færdigmeldt
ultimo 2016.
Indsatsen for Gadevangsrenden forventes, at blive afskæring til Hillerød Centralrenseanlæg eller til
nyt renseanlæg ved Lyngevej 2.
9
BI5 betyder biologisk iltforbrug på 5 døgn. Når organisk materiale omsættes af mikroorganismer forbruges ilt.
Iltforbruget er et mål for, hvor meget organisk materiale der er i vandmiljøet.
10
Klorofyl er det stof, som giver planterne (og grønalger) deres grønne farve. Klorofyl A bruges som at mål for
mængden af alger.
11
Afgrænsningen af daværende Hillerød Kommune, som den så ud inden kommunesammenlægningen.
16
4.3 Kommunens prioriteringskriterier for indsatser
4.3.1.Retningslinjer
De generelle bestemmelser i miljølovgivningen udgør de grundlæggende foranstaltninger med
hensyn til at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. I tilknytning til disse bestemmelser
er der i vandplanerne beskrevet en række retningslinjer, der i henhold til miljømålslovens § 25
understøtter det indsatsprogram med supplerende foranstaltninger, der er beskrevet i vandplanerne
for at opnå ”god tilstand” i alle vandforekomster.
Retningslinjerne har bindende virkning overfor Hillerød Kommunes og andre myndigheders fysiske
planlægning og administration, også i relation til behandling af konkrete sager inden for
hovedvandoplandene.
For spildevand er det retningslinjerne fra nr. 6 til og med nr. 15 der er gældende. Der henvises til
bilag 10.3 for en samlet oversigt over vandplanens retningslinjer.
4.3.2 Prioritering af indsatser
Prioriteringen af spildevandsindsatsen er indarbejdet i vandplanens retningslinje nr. 15.
Kommunens planlægning for spildevandsindsatsen bør følge en sideordnet prioritering for:
a. Spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI-målsætning12,
b. Spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet
om god tilstand,
c. Spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret
spildevandsrensning, jf. tabel 1.3.3 undtagelser for vandløb i henhold til miljømålslovens §§
16 og 19,
d. Spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder).
Ad a) Alle spildevandsindsatser for overløb fra fælleskloak, der leder ud til vandløb med mål om
god tilstand. Hvorfor retningslinjen ikke får indflydelse på prioriteringen af indsatsen.
Ad b) Alle søoplande med indsats i Naturplanerne er vurderet og der findes ingen
spildevandsindsatser i oplandene. Esrum Sø indsatser i vandplanen for overløb fra fælleskloak er
udskudt til 2. planperiode, hvor kortlægningen forventes udført i 1. planperiode p.g.a indsatsen for
Gadevangsrenden Ad c) og Ad d).
Ad c) Hillerød Kommune har været igennem en påbudsrunde i forbindelse med forbedret rensning
spildevand i det åbne land i Gl. Hillerød kommune 1999-2005. Det vurderes, at effekten af
renseforanstaltningerne kan måles i vandmiljøet og at indsatser på vandløbsstrækningerne kan
prioriteres for indsatser på de fysiske forhold på vandløbsområdet i Gl. Hillerød kommune. Dog vil
indsatser for overløb fra fælleskloak til Pøle Å før Alsønderup Enge, først have fuld effekt i 2020.
12
DVFI er baseret på smådyrsfaunaen og har en skala fra 1 til 7, hvor 1 er det ringeste og 7 det bedste.
17
Ad d) Hillerød Kommune har spildevandsindsatser udsat til 2. planperiode for Esrum Sø, der er et
beskyttet område med bl.a. badevand. Esrum Sø indsatser for overløb fra fælleskloak vil dog blive
prioriteret m.h.t kortlægning allerede i denne planperiode, af hensyn til en fremtidig prioritering og
indsats for Gadevangsrenden.
Hillerød Kommune har prioriteret vandplanens spildevandsindsatser i tabel 2:
Prioritering
1
1
1
1
1
1
1
Vandområde
Fælleskloak
(kortlægnin
g/
modellering
)
Pøle Å/(HavelseÅ, 2012-2014
Bygrøften, Ås Å)
Gadevangsrenden/
2012-2014
(Esrum Sø)
Uvelse Å
2012-2014
Havelse Å (3400)
Pøle Å (3400)
Gl. Skævinge
Gl. Uvelse
I det
åbne land
(kortLægning og
påbud)
Opfølgning
Fælleskloak
på manglende (separering/
færdigbassin/LAR)
meldinger
2015-2019
2015-2019
2015-2019
2012-2016
2012-2016
2012-2016
2014-2016
Tabel 2: Prioritering af spildevandsindsatser i forhold til vandløb og søer.
4.3.3 Økonomi af indsats for overløb fra fælleskloak
Hillerød Forsyning A/S har beregnet de økonomiske udgifter i forhold til beregningsforudsætninger
i vandplanen og de mere realistiske forudsætninger i forhold til eventuel jordtilkøb i Hillerød By.
Hillerød Kommune vurderer, at økonomien er betydelig undervurderet. I Hillerød Kommune,
vurderer vi, at indsatsen, for de 34 overløb fra fælleskloak med forhøjet BI5- koncentration, med et
forsigtigt skøn, kan komme til at koste 30-40 millioner kroner mere end vurderet i vandplanerne,
hvorfor Hillerød Kommune tager forbehold, for at kunne etablere løsningen indenfor takstloftet.
4.3.4 Planer for optimering af den økonomiske indsats
Hillerød Forsyning A/S vurderer, at afskæring af Gadevang Renseanlæg vil blive en miljø- og
driftmæssige bedre løsning end etablering af yderligere bassinvolumener i skoven (der er tidligere
givet afslag på udvidelse af bassinerne i henhold til Skovloven). Derudover planlægges der
etablering af et nyt renseanlæg på sigt, i forbindelse med etablering af et nyt supersygehus og en ny
bydel syd for Hillerød. Der foreligger på nuværende tidspunkt en VVM med en
konsekvensvurdering på senarierne for omlægning spildevandsstrømmen fra Pøle Å til helt eller
delvist til Havelse Å, samt lukning og afskæring af Gadevang, Uvelse, Nørre Herlev og
Hammersholt renseanlæg. Afskæring af spildevandet fra de mindre vandløb kan betyde
oppumpning af grundvand eller tilførsel af ekstra regnvandstilførsel, for at sikre
minimumsvandføringen i sommerperioden.
18
4.3.5 Prioritering af virkemidler
Generelt prioriterer Hillerød Kommune vandplanens virkemidler efter,
-
at afkobling af regnvand fra fælleskloak vil være den mest miljøskånsomme metode, såfremt
regnvandet kan indgå i naturlige løsninger, som nedsivning og udledning til de hydraulisk
ubelastede vandområder, eller via neddrosling til naturlig afstrømning for området,
-
at undgå belastning med miljøfremmede stoffer i vandløb og søer ved at prioritere tagvand og
overfladevand fra mindre belastede vejarealer og sekundært at rense trafikbelastede vejvand
inden udledning,
-
at udforme bassinvoluminer integreret i landskabelige omgivelser sekundært bassiner i beton
inden overløb fra fælleskloak,
-
at sikre vandføringen efter afskæring af spildevandstilførsel, ved at benytte regnvand.
For indsatsen om forbedret spildevandsrensning i det åbne land prioriterer Hillerød Kommune
spildevandsindsatsen ligestillet med hensyn til:
-
Ingen nedsivning < 150 meter til drikkevandsindvindingen på anden mands grund
Ingen nedsivning af flere ejendomme i områder med mest sårbart grundvand.
Ingen udledning til søer uden afløb
Ingen udledning til stillestående vandområder
Hillerød Kommune har prioriteret virkemidlerne for de private spildevandsløsninger ligestillet i
forhold til områdets renseklasse. Nedsivning er den mest udbredte private renseforanstaltning i
Hillerød Kommune, hvor minirenseanlæg, de sidste par år, er blevet mere udbredt.
Påbud om kloakering er vurderet ud fra ligestillede kriterier, som hensynet til
drikkevandsindvinding og vandmiljøet. Derudover er større områder, svarende til bymæssige
samfund, planlagt kloakeret, ligesom ejendomme beliggende matrikulært til en kloakledning.
4.3.6 Allerede igangsatte indsatser
Hillerød Forsyning A/S har igangsat kortlægning og modellering af blue-spot, vandløbs- og
grundvandoplande samt 3 bassinudvidelser i østbyen i 2014 for fælleskloakken som en del af
indsatsen.
Hillerød Forsyning A/S har ultimo 2014 igangsat ansøgning om 2 bassinudvidelser for
spildevandsindsatsen på Esrum sø, der er et beskyttet område med badevandsinteresser og
habitatområde.
Hillerød Kommune har fortsat indsatsen i det åbne land med forbedret spildevandsrensning
svarende til færdigmelding af ca. 100 indsatser for ejendomme i det åbne land i 2013-2014.
Derudover er der i ultimo 2014 igangsat udsendelse af oplysningsbreve inden varsel om påbud af
ca. 17 ejendomme i det åbne land i Uvelse Sogn.
19
Hillerød Kommune har igangsat udsendelse af ca. 250 oplysningsbreve i ultimo 2014 i forbindelse
med separatkloakering af ca. 3000 boliger i byzone.
20
5.0 Vandløb
I vandplanerne indgår vandløb med mindst 10 km2 opland sammen med vandløb med høj
naturværdi og vandløb, hvor god økologisk tilstand allerede forekommer. De naturlige vandløb er
inddelt i typer efter bredde, oplandsareal og afstand til udspring (kilden). Nogle vandløb henregnes
til en særlig type, ”blødbundstypen”. Her er tale om vandløb, der ligger i områder, hvor landskabet
er meget fladt, og hvor vandhastigheden naturgivet er lille og bunden finkornet.
Vandløbsnettet er yderligere inddelt i delstrækninger med en rimelig ensartet økologisk tilstand.
Disse delstrækninger er de enheder, der i vandplanerne anvendes i forhold til vurdering af tilstand,
målopfyldelse, påvirkning og indsats. Målsatte vandløbsstrækninger kan ses på
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1-2014
I de statslige vandplaner, er der på landsplan fastsat mål for 19.000 km vandløb. Hillerød kommune
har indsatser på vandløb i hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord men ingen indsatser på
vandløb i hovedvandopland Øresund i 1. planperiode 2009-2015.
Vandplanerne stiller krav om, at vandløbs målsætning opnås ud fra virkemidler som fysisk
forbedring, åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer. De forskellige indsatser er fastlagt
i vandplanerne for 1. planperiode på konkrete vandløbsstrækninger og beskrevet i Naturstyrelsens
virkemiddelkatalog13.
5.1 Statens indsatsprogram for vandløb
I Hillerød Kommune er der ca. 120 km offentlige vandløb, hvor de 80 km er åbne vandløb.
Derudover er der et stort antal private vandløb inklusiv grøfter og rørledninger. De offentlige
vandløb vedligeholdes af Hillerød Kommune og de private vandløb vedligeholdes af lodsejere.
Flere vandløb i Hillerød Kommune, der er omfattet af vandplanen for hovedvandopland Isefjord og
Roskilde Fjord i 1. planperiode 2009-2015, opfylder ikke målsætningen. Hillerød Kommune skal
derfor gennemføre indsatser for at opnå mere naturlige vandløb med øget biodiversitet14 og bedre
vandkvalitet på de vandløb, der ikke lever op til målsætningen i vandplanen. Indsatskravene i
Hillerød kommune kan ses i afsnit 2.4.
5.1.1 Miljømål for vandløb
Miljømålet for økologisk tilstand i vandplan 2009-2015 er fastsat ud fra smådyrsfaunaen der
bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Faunaindeks (DVFI) på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den
bedste tilstand og 1 er den dårligste tilstand (Faktaboks, Tabel 3).
De naturlige vandløb i Hillerød Kommune der er omfattet af vandplanen 2009-2015 for
hovedvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord skal opnå god økologisk tilstand. Enkelte vandløb er
13
Virkemiddelkatalog Miljøministeriet Naturstyrelsen:
http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/om-vandplanerne/saadan-virker-vandplanerne/
14
Mangfoldigheden af dyr og planter.
21
målsat til høj økologisk tilstand. Vandløb udpeget som kunstige eller stærkt modificerede skal opnå
et godt økologisk potentiale. Alle vandløb skal opnå god kemisk tilstand.
FAKTABOKS - DVFI
Når kvaliteten af et vandløb skal bestemmes, tager man i forbindelse
med vandplanerne udgangspunkt i klassificeringen i Dansk
Vandløbsfaunaindeks. Det vil sige hvilke dyr, der er i vandløbet. Helt
præcist ser man på arter og antal af en række bundlevende hvirvelløse
dyr (bentiske invertebrater) som er større end 0,5 mm. Eksempler på
hvirvelløse dyr er vandlopper, vårfluelarver, børsteorme, snegle m.m. De
forskellige dyr har forskellige krav til deres levesteder med hensyn til de
fysiske forhold i og omkring vandløbet foruden vandkemi, og man kan
derfor ved at se på hvilke dyr, der forekommer i hvilket antal,
klassificere kvaliteten af vandløbet. Derudover inddeles vandløbene
efter, om bunden er normal; typisk groft sand eller sten og grus, eller om
der er blødbund - det vil sige fint materiale, hvor man vil synke ned, hvis
man prøver at gå i vandløbet. Den bløde bund giver ikke så gode
levevilkår som den hårde, og man kan derfor ikke forvente samme fauna,
hvilket så vil afspejle sig i faunaklassen. Klassificeringen sker i 7
klasser, hvor 7 er den højeste og 1 den laveste. For blødbundsvandløb
bruges DVFI ikke, pga. at der lever andre dyregrupper på blød end på
fast bund. Et indeks for blødbundsvandløb er under udvikling.
Økologisk tilstand
Faunaklasse ”normal”
Faunaklasse ”kunstig/modificeret”
Høj
7
6-7
God
5 eller 6
4-5
Moderat
4
3
Ringe
3
2
Dårlig
1-2
1
Ukendt tilstand
0
0
Tabel 3 Klassificering af vandløb efter Dansk Vandløbs Faunaindeks (DVFI).
Målet for faunaklassen er i stærkt modificerede og kunstige vandløb, sat ved sammenligning med
de naturlige vandområder, som de ligner mest, idet det her accepteres, at den eksisterende fysiske
tilstand ikke ændres.
Farvekodningen i tabel 3 benyttes i efterfølgende tabeller i dette afsnit, så der hurtigt kan dannes et
overblik over tilstanden i vandløbene i Hillerød Kommune.
22
5.1.2 Målsætning for vandløb
Målsætningen for hoveddelen af vandløbene i Hillerød Kommune er god økologisk tilstand,
faunaklasse 5. Enkelte vandløb er målsat til høj økologisk tilstand (se tabel 5). For mange vandløb
er der anvendt undtagelsesbestemmelse da der ikke forventes målopfyldelse i 2015.
Nogle målsatte vandløb har opnået målopfyldelse. Dette gælder for Bramaholmbækken,
Egelundsbækken, Følstrup Bæk og Selbækken (Tabel 5). Disse vandløb er stadig målsatte da
vandrammedirektivet foreskriver at tilstanden i vandløbene ikke må forringes.
5.1.3 Vandløb med indsatskrav
Målsætningen for de vandløbsstrækninger i Hillerød Kommune der er omfattet af indsatskrav i
vandplanen er, at de skal opnå en faunaklasse 5, der svarer til god økologisk tilstand. Vandløbene
med målsætning og faunaklasse er listet i nedenstående tabel 4.
Vandløb
Målsætning
(økologisk
tilstand)
Freerslevhegngrøften God
Faunaklasse
(målsætning)
Nuværende
økologisk tilstand
Faunaklasse
(nuværende)
5
Moderat - God
4-5
Kollerød Å
God
5
Moderat
4
Lille Slåenbækken
God
5
Moderat
4
Slåenbækken
God
5
Moderat
4
Tabel 4: Målsætning og nuværende tilstand af vandløb med indsatskrav i Hillerød Kommune.
5.1.4 Tilstand for vandløb
Mange vandløb er som udgangspunkt kategoriseret efter, hvor god eller dårlig en økologisk tilstand
de er i. De fire vandløb i Hillerød Kommune, der er omfattet af indsatskrav i vandplanen er i
dårligere tilstand end målsætningen i vandplanen.
Vandløbene har dårlig vandkvalitet, hvor de stadig får tilført spildevand fra det åbne land og
næringsstoffer fra landbruget. Samtidig er flere vandløb rørlagte eller har spærringer der forhindre
passage for vandløbsfaunaen. Flere vandløb er rettet ud, så de er blevet unaturligt lige, med dårlig
fysisk tilstand. En del vandløb bliver vedligeholdt og oprenset for meget til, at der kan etableres en
høj biodiversitet15.
Tilstanden, faunaklassen samt målsætningen for de vandløb i Hillerød Kommune der er målsatte i
vandplanen, men som ikke har indsatskrav i første planperiode (2009-2015), er listet i nedenstående
tabel 5. Målopfyldelse er udskudt til næste planperiode.
15
Mangfoldigheden af dyr og planter.
23
Vandløb
Nuværende tilstand
(faunaklasse)
Bramaholmbækken
5
Egelundsbækken
7
Følstrup Bæk
7
Gadevangsrenden
4
Gørløse Å
4-5
Havelse Å
4
Lyngby Å
3* - 4*
Lynge Å
4
Pøle Å
2–3–4
Selbækken
5–7
Slotsmøllegrøften
0
Uvelse Å
3-4
Æbelholt Å
3* - 4
Afløb fra Sortedam (privat vandløb)
4
Afløb fra Brededam (privat vandløb)
4
Afløb fra Lille Funkedam (privat 4
vandløb)
Målsætning
(faunaklasse)
5
7
7
4-5
4-5
5
4* - 5
5
5
5-7
5
5
4* - 5
5
5
5
Tabel 5: Nuværende tilstand og målsætning vist i faunaklasse for åbne strækninger af målsatte vandløb i Hillerød Kommune.
* = økologisk potentiale (se tabel 3).
5.2 Indsatser på vandløb
Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der er fastlagt krav om tiltag på
vandløbsstrækninger i Hillerød Kommune (Tabel 6). Der er ingen krav om fjernelse af spærringer i
1. planperiode. På ca. 3 km vandløbsstrækninger, er der krav om restaurering af vandløb og på ca.
60 meter vandløbsstrækninger, er der krav om åbning af rørlagte vandløb (Tabel 6, Figur 4 & 5).
Vandløb
Freerslevhegngrøften
Kollerød Å16
Lille Slåenbækken
Slåenbækken
Genåbning af rørlagt vandløb (m)
Ca.60 m (112 m i alt17)
Restaurering (m)
Ca. 967
Ca. 796
Ca. 427
Ca. 686
Tabel 6: Indsatskrav og antal meter med indsatskrav på vandløb i Hillerød Kommune. Vandløbsstrækningerne er indsatser i
vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord, da der ingen indsatser er i vandplanen for Øresund. Længden af
vandløbsstrækninger er målt på kortet på Naturstyrelsens hjemmeside, da der i vandplanerne ikke er opgivet præcise
stationer på vandløbene.
16
17
En del af vandløbet er grænsevandløb med Allerød Kommune.
Halvdelen af den rørlagte strækning ligger kun i Allerød Kommune.
24
Figur 4: Kort over indsatskrav om genåbning af rørlagt vandløb i Hillerød Kommune (markeret med blåt). For detaljeret
beskrivelse af de enkelte vandløbstrækninger se bilag 10.2
25
Figur 5: Kort over indsatskrav om restaurering af vandløb i Hillerød Kommune (markeret med grøn). For detaljeret
beskrivelse af de enkelte vandløbstrækninger se bilag 10.2
For kort over de enkelte vandløbsstrækninger henvises til bilag 10.2, med indsatser for hver enkelt
vandløbsstrækning.
Indsatsen for forbedring af de fysiske forhold i vandløb er i vandplanerne fastlagt på et niveau, der
er realistisk at gennemføre i første afkortede planperiode jf. vandplanerne. Indsatsen er desuden
fokuseret på de vandløb, der repræsenterer de største naturværdier. I forbindelse med de kommende
planperioder vil der blive tilvejebragt et fagligt grundlag for at prioritere, hvor en yderligere indsats
bør foretages. Regeringen vil på den baggrund i næste planperiode træffe beslutning om en
yderligere vandløbsindsats.
Fuldstændig indfrielse af miljømålet i alle målsatte vandløb i vandplanerne inden 22. december
2015 har Naturstyrelsen vurderet til at være forbundet med meget betydelige omkostninger. Der er
derfor foretaget en prioritering af hvilke vandløb, indsatsen skal fokuseres på i første planperiode og
hvilke vandløb, hvor gennemførelsen af indsatsen vil ligge ud over den afsatte ramme, og som
derfor først vil blive prioriteret i en kommende planperiode.
26
Der er udskydelse af tidsfrist for fysiske forbedring af størstedelen af de målsatte vandløb i Hillerød
Kommune.
5.2.1 Retningslinjer for vandløb
De generelle bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og miljømålsloven mv., udgør
reglerne for beskyttelse af vandløb. I tilknytning til disse bestemmelser er det i vandplanen
beskrevet en række retningslinjer, der i henhold til naturbeskyttelsesloven understøtter det
indsatsprogram med supplerende foranstaltninger, der er beskrevet i vandplanerne for at opnå
”god/høj økologisk tilstand” i vandløb.
Retningslinjerne har bindende virkning overfor Hillerød Kommune og andre myndigheders fysiske
planlægning og administration, også i relation til behandling af konkrete sager inden for
hovedvandoplandene.
For vandløb er det retningslinjerne fra nr. 16 til og med nr. 31 der er gældende. Der henvises til
bilag 10.3 for nærmere beskrivelse af retningslinjerne.
5.2.2 Virkemidler
For de målsatte vandløb i Hillerød Kommune er det nødvendigt at forbedre deres fysiske tilstand,
hvis de skal kunne opfylde vandrammedirektivets miljømål. Naturstyrelsen har udarbejdet et
virkemiddelkatalog, hvor forskellige relevante virkemidler på vandløb er beskrevet:
• Genåbning af rørlagte strækninger
• Vandløbsrestaurering
• Fjernelse af fysiske spærringer i vandløb.
Vandløbsrestaureringen vil i første planperiode bestå af mindre restaureringstiltag, såsom
udlægning af gydegrus og sten og bearbejdning af brinker og profil på egnede steder, mens
egentlige genslyngninger kun undtagelsesvis kan komme i betragtning, i forbindelse med åbning af
rørlagte vandløb og omkring en tidligere spærring.
For rørlagte vandløbsstrækninger skal disse åbnes, og i den forbindelse vil der skulle ske en større
eller mindre restaurering af strækningen,
Fjernelse af fysiske spærringer skal ske de steder, hvor der er en fysisk barriere for spredning af fisk
og smådyr. Fjernelsen af spærringen kan ske enten ved at fjerne selve opstemningen, der giver
anledning til spærringen eller ved at lave en faunapassage forbi spærringen. Der er ikke krav om
fjernelse af spærringer i 1. planperiode i Hillerød Kommune og dette virkemiddel vil derfor ikke
blive beskrevet nærmere i denne vandhandleplan.
Vandrammedirektivet forpligter Hillerød Kommune til at forbedre vandløbets tilstand, hvor
miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser på vandløb, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb,
kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive
vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger.
En
nærmere
beskrivelse
af
virkemidlerne
findes
i
virkemiddelkataloget
(http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/om-vandplanerne/saadan-virker-vandplanerne/) på
27
Naturstyrelsens hjemmeside. Nedenstående er beskrevet de to virkemidler der er krav om at bruge
på de udpegede vandløbsstrækninger i Hillerød Kommune.
5.2.1.1 Genåbning af rørlagte vandløb
Virkemiddel vedrører indsats overfor opnåelse af god økologisk tilstand i rørlagte vandløb og
opstrømsliggende strækninger.
Vandløb, der i dag er rørlagt, genåbnes med henblik på at sikre kontinuitet for åbne målsatte
vandløb. I forbindelse med genåbning skal det altid sikres, at der bliver tilstrækkeligt varierede
fysiske forhold i det nye vandløb. Derfor indgår i genåbningen normalt en udlægning af grus/sten
og i visse tilfælde også genslyngning.
Virkemidlet forudsætter, at vandløbet er rørlagt. Som resultat fås et vandløb med gode fysiske
forhold. Virkemidlet kan integreres med andre virkemidler på lokaliteten. Virkemidlet anvendes
kun for rørlagte strækninger, hvor der skal sikres kontinuitet mellem åbne målsatte vandløbsstrækninger, og hvor det samtidig vurderes at have en væsentlig natur- og miljømæssig værdi.
I forbindelse med åbning af rørlagte vandløb vil der være udgifter til projektering, anlæg og
erstatninger for arealafståelse, nedgang i handelsværdi og evt. ulemper. Der er anlægsomkostninger
i form af gravearbejde og udlægning af grus.
Udgiften til anlægsomkostninger vil afhænge af vandløbets størrelse. For større vandløb vil udgiften
være bestemt af markedsprisen for jordarbejder, mens den for mindre vandløb er påvirket af logistik
og lokale forhold, eksempelvis terræn.
5.2.1.2 Vandløbsrestaurering
Virkemiddel vedrører indsats overfor vandløb med manglende målopfyldelse pga. meget ringe
fysisk tilstand.
Forbedringer af tilstanden er allerede opnået i et stort antal vandløb ved restaureringsindgreb uden
egentlig genslyngning, men ved at skabe fysisk variation med udlægning af gydegrus og sten, samt
evt. bearbejdning af brinker og profil på egnede steder, men uden at vandløbet forlægges til et nyt
profil. Disse lettere restaureringsformer vil i de fleste vandløb skabe det fysiske grundlag for
målopfyldelse. I særlige tilfælde kan en kunstig genslyngning være nødvendigt, eksempelvis ved
fjernelse af en spærring eller ved genåbning af et rørlagt vandløb. I sidstnævnte tilfælde indgår
genslyngningen som en del af virkemidlet ”Genåbning af rørlagte vandløb”.
I forbindelse med vandløbsrestaurering vil der være udgifter til projektering, anlæg og erstatninger
for arealafståelse, nedgang i handelsværdi og evt. ulemper.
5.2.1.3 Lovgivning
Genåbning af et vandløb gennemføres efter Vandløbsloven samt ReguleringsRestaureringsbekendtgørelsen med tilhørende offentliggørelses- og klagebestemmelser.
og
Vandløbsrestaurering er projekter der forudsætter tilladelse efter vandløbsloven og bekendtgørelse
om vandløbsregulering og –restaurering m. v. (BEK nr. 1436 af 11/12/2007).
Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering
m.v. (BEK nr. 1436 af 11/12/2007), hvor bestemmelserne om høring og klagemuligheder vil være
gældende.
28
Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er beskyttede. Beskyttelsen af udpegede § 3vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven må foretages
ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse.
I tilknytning til bestemmelserne i den ovennævnte lovgivning er der i vandplanen beskrevet en
række retningslinjer, der understøtter det indsatsprogram med supplerende foranstaltninger der er
beskrevet i vandplanerne for at opnå ”god økologisk tilstand” i vandløb. For vandløb gælder
retningslinjerne 16-31. Der henvises til bilag 10.3 for nærmere beskrivelse af retningslinjerne.
5.3 Kommunens prioriteringskriterier for indsatser
Hillerød Kommune har i den kommunale vandhandleplan, lavet en prioritering af de statslige
indsatskrav på vandløb.
Prioriteringen af vandløb har ført til en rækkefølge med forventet tidspunkt for igangsættelse og
udførelse af indsatserne på de vandløb der er opstillet med indsatskrav i vandplanen, på baggrund af
en konkret vurdering ud fra nedenstående prioriteringskriterier.
5.3.1 Prioriteringskriterier
Hillerød Kommune har prioriteret indsatserne på vandløb for vandplanens 1. planperiode 20092015, ud fra nedenstående kriterier (Tabel 7):
Opnå hurtig effekt
Mulighed for hurtig projektudførelse
Tilstand af vandløb – tættest på opfyldelse af målsætning
Spildevandsbelastning og indsats i vandløbsoplande
Grundvandsindvinding
Samarbejde/koordinering med nabokommuner
Klimatilpasning
Tabel 7: Prioriteringskriterier til prioritering af vandløbsindsatserne i Hillerød Kommune.
5.3.2 Prioritering af virkemiddel
Hillerød Kommune har valgt at prioritere rækkefølgen af virkemidlerne, således at det virkemiddel,
hvor der hurtigst opnås en effekt prioriteres først. Hillerød Kommune vurderer, at virkemidlet
åbning af rørlagt vandløb vil give den hurtigste effekt og dernæst kommer virkemidlet restaurering.
Det har ført til følgende prioritering af virkemiddel:
1. Åbning af rørlægning
2. Restaurering
29
5.3.3 Prioritering af vandløb
Hillerød Kommune har valgt, at indsatser, hvor der hurtigst kan udføres et projekt på baggrund af
de valgte kriterier, og hvor vandløb har størst sandsynlighed for at nærme sig målsætningen skal
prioriteres først.
Hillerød Kommune har også valgt at prioritere samarbejdet med nabokommunerne på
grænsevandløb. Der er i første planperiode kun udpeget ét grænsevandløb med en indsats og det er
Kollerød Å som er grænsevandløb med Allerød kommune.
På baggrund af Hillerød Kommunes vurdering bliver den prioriterede rækkefølge for realisering af
indsatser på vandløbsstrækningerne og perioden for forventet tidspunkt for igangsættelse og
udførelse af de enkelte vandløbsindsatser i Hillerød Kommune følgende:
Genåbning af rørlagte vandløb
I Hillerød Kommune er virkemidlet genåbning af rørlagt vandløb prioriteret først. I Hillerød
Kommune er der et vandløb, hvor der er indsatskrav om genåbning af rørlagt vandløb (Tabel 8).
Vandløb
Kollerød Å
Tid
2013-2015
Tabel 8: Prioriterede vandløb med indsats genåbning af rørlagt vandløb.
Restaurering af vandløb
I Hillerød Kommune er virkemidlet restaurering af vandløb prioriteret næst. Hillerød Kommune har
følgende vandløbsstrækninger, med indsatskrav om restaurering af vandløb (Tabel 9). Vandløbene
er nævnt i tilfældig rækkefølge, men restaureringsprojekterne forventes alle at blive gennemført i
2015, se dog afsnit 5.3.1 om allerede igangsatte indsatser.
Vandløb
Freerslevhegngrøften
Kollerød Å
Slåenbækken
Lille Slåenbækken
Tid
2013-2015
Tabel 9: Prioriterede vandløb med indsats restaurering af vandløb.
30
5.3.4 Allerede igangsatte indsatser
Med hjemmel i bekendtgørelserne nr. 101918 og 102219 er indsatserne nævnt i tabel 8 & 9 allerede
forundersøgt i 2013. Hillerød Kommune søgte efterfølgende NaturErhvervstyrelsen om midler til
gennemførelsen af restaureringsprojekterne i 2014. Grundet en stor mængde ansøgninger, kunne
alle ansøgninger ikke modtage midler og Hillerød Kommune fik afslag på ansøgningen. Processen
for Hillerød Kommune er derfor at søge om midler til gennemførelse af disse indsatser i 2015.
Ansøgninger om projekter skal helst samles i vandløbssystemer og da alle vandløb med indsatser er
en del af Havelse Å-systemet søges de som et samlet projekt. Dog med undtagelse af Kollerød Å
som er et separat projekt da det udarbejdes i samarbejde med Allerød kommune.
Tidspunkt for igangsættelse og udførelse
Gennemførelse af indsatserne er afhængig af om Hillerød Kommune modtager tilsagn om tilskud til
projektudgifterne. Tilskud søges fra NaturErhvervstyrelsen hvor der er ansøgningsrunder i april og
august 2015. Hillerød Kommune søger om gennemførelse af indsatserne i tabel 8 & 9 i den første
ansøgningsrunde i 2015.
Det skal dog bemærkes at Hillerød kommune i øjeblikket er i kontakt med Naturstyrelsen angående
hvordan kommunen skal forholde sig til at forundersøgelsen viste at det er usandsynligt at der opnås
målopfyldelse med den indsats der er udpeget for Lille Slåenbækken i vandplanen for første
planperiode. Hillerød og Allerød kommuner er på samme grundlag i kontakt med Naturstyrelsen
angående indsatserne på Kollerød Å.
Vurderingen fra Naturstyrelsen er ikke modtaget før forslag til vandhandleplanen sendes til politisk
behandling.
Kommunerne tager i forslaget til vandhandleplanen udgangspunkt i de vedtagne vandplaners
indsatsprogram, men vurderer imidlertid at kommunerne har gennemført sine forpligtigelser i
forhold til krav i vandløb i overensstemmelse med vandplanerne.
5.4 Beskrivelse af målsatte vandløb i Hillerød Kommune.
Nedenstående gennemgås alle målsatte vandløb i Hillerød Kommune. De vandløb der er udpeget til
en indsats i første planperiode kan ses af tabel 4 i afsnit 5.1.3.
Bramaholmbækken er beliggende syd for Møllekrog i bunden af Esrum Sø. Vandløbet er 658 m.
Vandløbets tilstand er faunaklasse 5 og har meget stor miljømæssig betydning på grund af gode
18
Bekendtgørelse nr. 1019 om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering (29/10/2012)
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143707 og Bekendtgørelse nr. 236 om ændring af bekendtgørelse om
tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering (13/03/2014)
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162138
19
Bekendtgørelse nr. 1022 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering (30/10/2012)
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143308 og Bekendtgørelse nr. 437 om ændring af bekendtgørelse om kriterier
for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering (29/04/2013)
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=146453
31
fysiske forhold og en sjælden smådyrsfauna. Bortset fra meget korte strækninger på den øverste og
nederste del har vandløbet overalt et meget kraftigt fald, og bunden består af sten og grus. Oplandet
til Bramaholm Bæk består hovedsagelig af skov. I oplandet ligger blandt andet den forurenede
Colstrupgrund (tidligere impræneringsvirksomhed).
Egelundsbækken er et privat vandløb med udløb i Esrum Sø. Vandløbets tilstand er faunaklasse 7.
Gadevangsrenden er et skovvandløb og et sideløb til Pøle Å efter Strødam Engsø. Vandløbet er
1339 m. Vandløbets tilstand er faunaklasse 3. Naturstyrelsen er lodsejer på det meste af
vandløbsstrækningen. Der er ikke meget vedligeholdelse på vandløbet i dag. Der ligger et alment
vandværk med boringer i oplandet. Der har ikke været ejendomme i oplandet til Gadevangsrenden,
der skulle reguleres i henhold til vandplan 2009-2015. Overløb fra Gadevang Renseanlæg skal i
henhold til vandplan reguleres inden 1. januar 2020.
Freerslevhegngrøften er et sidevandløb til Havelse Å, som løber til på den midterste del af Havelse
Å. Vandløbet er 3849 m. Størstedelen af vandløbet er et skovvandløb i Freerslev Hegn, med en
vandløbstrækning langs skovbrynet. Vandløbets tilstand er faunaklasse 4. Freerslevhegngrøften er
et potentielt ørredvandløb. Der er, i vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord, krav om
restaureringsindsats på strækninger af vandløbet. I det åbne land prioriteres forbedret
spildevandsrensning på eventuelle nye enkelt udledere, hvor der ellers i planperioden 1999-2005 er
givet påbud om forbedret spildevandsrensning til alle ejendomme med direkte udledning.
Følstrup Bæk er et privat vandløb med udløb i Esrum Sø. Vandløbets tilstand er faunaklasse 7.
Gørløse Å er et vandløb der ligger i åbent land, vest for Gørløse. Vandløbet er 2842 m. Gørløse Å
er på noget af strækningen grænsevandløb med Frederikssund Kommune. Kommunerne
samarbejder om den generelle pleje af vandløbet. Vandløbets tilstand er faunaklasse 4 og 5 på nogle
strækninger. HOFOR har grundvandsboringer langs vandløbet og der ligger et alment vandværk
med boringer i oplandet. I det åbne land prioriteres forbedret spildevandsrensning på eventuelle nye
enkelt udledere, hvor der ellers i planperioden 2007-2010 er givet påbud om forbedret
spildevandsrensning i det Gl. Skævinge Kommune til alle ejendomme med direkte udledning. Der
er stadig få udledere som mangler færdigmelding af forbedret rensning af spildevand. Overløb fra
fælles kloak til Mosegrøften, der leder ud i Gørløse Å har ingen krav om indsats i henhold til
vandplan 2009-2015.
Havelse Å er et hovedvandløb i Hillerød Kommune som løber direkte ud i Roskilde Fjord.
Vandløbet afvander den sydvestlige del af Hillerød Kommune. Vandløbet er 21850 m, hvor de
19190 m løber i Hillerød Kommune. Vandløbet ligger i åbent land. Havelse Å er på noget af
strækningen grænsevandløb med Halsnæs og Frederikssund kommuner. Kommunerne samarbejder
om den generelle pleje af vandløbet. Vandløbets tilstand er faunaklasse 4. Der er mange lodsejere
på Havelse Å, hvor HOFOR også er lodsejer langs vandløbet. HOFOR har grundvandsboringer
langs vandløbet og der ligger fire almene vandværker med boringer i oplandet. I det åbne land
prioriteres opfølgning på påbud og dispensationer om forbedret spildevandsrensning på enkelt
udledere, hvor der i planperioden 1999-2005 og 2007-2010 for henholdsvis Gl. Hillerød Kommune
og Gl. Skævinge kommune. Der er stadig få udledere med direkte udledning via Uvelse Å i Uvelse
Sogn (Gl. Slangerup Kommune) som mangler forbedret rensning af spildevand. Et overløb fra
fælles kloak til Havelse Å, har ingen krav om indsats i henhold til vandplan 2009-2015.
32
Kollerød Å er et sideløb til Havelse Å på den øverste del af Havelse Å. Kollerød Å er et fint
ørredvandløb. Vandløbet er 7800 m. og løber i Hillerød Kommune fra station 2531 m. Vandløbet
ligger i åbent land. Kollerød Å er på noget af strækningen grænsevandløb med Allerød Kommune.
Kommunerne samarbejder om den generelle pleje af vandløbet. Vandløbets tilstand er faunaklasse
4. Der er, i vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord, krav om restaureringsindsats på strækninger
af vandløbet Der er flere enkeltindvindinger. I det åbne land prioriteres forbedret
spildevandsrensning på eventuelle nye enkelt udledere, hvor der ellers i planperioden 1999-2005 er
givet påbud om forbedret spildevandsrensning til alle ejendomme med direkte udledning. Der er
stadig få udledere, som mangler forbedret rensning af spildevand.
Lille Slåenbækken er et mindre vandløb der løber til Slåenbækken. Vandløbet er delvist rørlagt.
Vandløbet er 935 meter. Vandløbets tilstand er faunaklasse 4. Naturstyrelsen har arealer langs
vandløbet. Der er, i vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord, krav om restaureringsindsats på
strækninger af vandløbet Der er en mindre indvindingstilladelse i oplandet. I det åbne land
prioriteres forbedret spildevandsrensning på eventuelle nye enkelt udledere hvor der i planperioden
1999-2005 for spildevandsanlæg i det åbne land med udledning til målsatte vandløb og søer, er
givet påbud om forbedret spildevandsrensning til ejendommene. Et overløb har ikke krav om
indsats i henhold til vandplan 2009-2015.
Lynge Å udspringer i Allerød kommune og løber til Kollerød Å. Vandløbet er 7028 m hvoraf de
sidste 800m er grænsevandløb mellem Hillerød og Allerød kommune. De nederste ca. 3 km af
vandløbet er målsat. Vandløbets tilstand er på denne strækning faunaklasse 4.
Lyngby Å har sit udspring ved Dyremosegrøftens tilløb og forløber mod vest til slut ved indløbet til
Pumpestationen ved Vejlebro. Derfra pumpes vandet ud i Arresø. Vandløbet er 4310 m. Vandløbets
tilstand er faunaklasse 3 og 4. Lyngby Å er på en delstrækning grænsevandløb med Halsnæs
kommune. Oplandet til Lyngby Å består overvejende af landbrugsarealer. Stort set hele vandløbet
er reguleret og den fysiske variation er begrænset. Faldforholdene er meget ringe. Et overløb fra
tilløb til Lyngby å har ikke krav om indsats i henhold til vandplan 2009-2015.
Pøle Å er det andet hovedvandløb i Hillerød Kommune. Vandløbet afvander nordøstlige del af
Hillerød Kommune. Vandløbet løber på den øverste del gennem Hillerød by, derefter gennem den
1. engsø, Strødam Engsø, gennem Gribskov, gennem den 2. engsø, Solbjerg Engsø og så gennem
den 3. engsø, Alsønderup Enge. Vandløbet er 14529 m og løber direkte ud i Arresø. Pøle Å er på
noget af strækningen grænsevandløb med Gribskov Kommune. Kommunerne samarbejder om den
generelle pleje af vandløbet. Vandløbets tilstand er hhv. faunaklasse 2, 3 og 4. Naturstyrelsen ejer
en stor del af arealerne langs Pøle Å. Der ligger flere almene vandværker med boringer i oplandet.
Pøle Å er direkte påvirket af spildevand ved overløbshændelser fra ca. 31 overløb i Hillerød
centrum. Hillerød Kommune forventer en miljømæssig løsning i perioden 2015-2019. I det åbne
land prioriteres forbedret spildevandsrensning på nye enkelt udledere, hvor der i planperioden 19992005 for spildevandsanlæg i det åbne land med udledning til målsatte vandløb og søer, er givet
påbud om forbedret spildevandsrensning.
Selbækken er et sideløb til Pøle Å lokaliseret nordøst for Gadevang. Vandløbet udspringer i
Tibberup Holme og har udløb i Pøle Å nedstrøms Fruebjergvej. Vandløbet er 2380m. Oplandet til
vandløbet består hovedsageligt af skov. Vandløbets tilstand er hhv. faunaklasse 5 og 7 og
indeholder en del strømkrævende rentvandsfauna med mange slørvinger og vårfluelarver. Arter som
for en dels vedkommende kun er meget sjældent forekommende i sjællandske vandløb. Når der ses
33
bort fra Selbæk mose er der kraftige fald med sten og grusbund i vandløbet. Naturstyrelsen ejer en
stor del af arealerne langs Selbækken.
Slotsmøllegrøften udgør en strækning på 488 m, hvoraf 131 m er rørlagt. Vandløbet starter ved
sluse fra Frederiksborg Slotssø og har udløb i Pøle Å. Tilstanden i vandløbet er ukendt.
Slåenbækken er sidevandløb til Havelse Å på den øverste del. Vandløbet har mindre rørlagte
strækninger. Vandløbet løber gennem Brødeskov og er 4180 m. Vandløbets tilstand er faunaklasse
4. Slåenbækken er et potentielt ørredvandløb. Naturstyrelsen har arealer langs vandløbet. Der er, i
vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord, krav om restaureringsindsats på strækninger af
vandløbet I det åbne land prioriteres forbedret spildevandsrensning på nye enkelt udledere, hvor der
i planperioden 1999-2005 for spildevandsanlæg i det åbne land med udledning til målsatte vandløb
og søer, er givet påbud om forbedret spildevandsrensning til størstedelen af ejendommene. Et
overløb har ikke krav om indsats i henhold til vandplan 2009-2015.
Uvelse Å er et sidevandløb til Kollerød Å. Vandløbet går gennem Uvelse By og er delvist rørlagt på
flere strækninger og er 3444 m. Vandløbets tilstand er hhv. faunaklasse 3 og 4. Der ligger et privat
vandværk med boringer i nærhed af vandløbet. I forhold til vandindvinding er der vejledende krav
til max. reduktion af vandføringen på 10% (rørlagte strækninger) og 15% (åbne strækninger) inden
vandløbet løber i Kollerød Å. I det åbne land prioriteres forbedret spildevandsrensning på enkelt
udledere, hvor der i planperioden 2015-2016 for spildevandsanlæg i det åbne land med udledning til
målsatte vandløb og søer, vil blive givet påbud om forbedret spildevandsrensning. Der er ca. 17
ejendomme, der forventes at udlede urenset spildevand til vandløbssystemet.
Æbelholt Å er et åbent vandløb på 6835 m. Æbelholt Å udspringer vest for Tjæreby og løber
direkte ud i Arresø ved Lykkesholm. Den nederste del af vandløbet, fra station 2496 til udløb i
Arresø, blev ved opførelsen af digeanlæg skilt fra som en selvstændig pumpekanal. Oplandet til
Æbelholt Å består overvejende af landbrug med en del moser og vådområder. Vandløbets tilstand er
faunaklasse 4. Stort set hele vandløbet er reguleret og den fysiske variation er beskeden.
Faldforholdene er jævnt gode. HOFOR har indvindingsboringer langs vandløbet. I det åbne land
prioriteres forbedret spildevandsrensning på nye enkelt udledere, hvor der i planperioden 1999-2005
og 2007-2012 for spildevandsanlæg i det åbne land med udledning til målsatte vandløb og søer, er
givet påbud om forbedret spildevandsrensning. Tre overløb fra fælleskloak har ingen krav om
indsats i henhold til vandplan 2009-2015.
Afløb fra Sortedam, vandløb med faunaklasse 4. Afløb fra Brededam, vandløb med faunaklasse
4. Afløb fra Lille Funkedam, vandløb med faunaklasse 4. De tre ovennævnte vandløb er private,
har tilløb til Teglgårdssøen og er åbne skovvandløb.
34
6.0 Søer
Søer over 1 ha med specifik målsætning i de tidligere regionplaner for Hovedstadens Udviklingsråd
samt alle øvrige søer over 5 ha (50.000 m2) indgår i vandplanernes indsatsprogram. Undtaget er
søer, som er etableret med henblik på at reducere afstrømningen af næringsstoffer til nedstrøms
liggende vandområder, eksempelvis Vandmiljøplan II og III søer, hvilke er Strødam engsø, Solbjerg
engø og Alsønderup Enge i Hillerød kommune. Målsatte søer kan ses på
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1-2014
Hillerød Kommune har målsatte søer i de to vandplaner, for hovedvandopland Øresund og
hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord. Søer skal mindst opnå god eller høj økologisk
tilstand. Vandplanerne stiller krav om, at søers målsætning opnås ud fra virkemidlet, sørestaurering,
som kan bestå af enten fysisk-kemiske eller biologiske indgreb, evt. begge dele.
Der er 8 målsatte søer i Hillerød Kommune i første vandplanperiode.
6.1 Statens indsatsprogram for søer
Der er i alt udpeget 14 søer i Danmark til sørestaurering. Hillerød Kommune skal, ifølge de statslige
indsatsplaner, ikke gennemføre sørestaurering i 1. planperiode 2009-2015. Søernes tilstand vil blive
forbedret i 1. planperiode via vandplanens øvrige indsatser, som spildevandsrensningen og
randzoner.
6.1.1 Miljømål for søer
Tilstanden i søer bestemmes ud fra klorofyl indhold og hvilke værdier der sikrer målopfyldelse
afhænger af søtype (Tabel 10).
Søtype
Type 6
Type 9 og 13
Type 10
Reference tilstand,
klorofyl a µg/l
2,45-3,72
6,24-7,5
2,53-3,85
Høj/
god
4,3-6,5
9,9-11,7
4,6-7,0
God/
moderat
8,0-12,0
21,0-25,0
8,0-12,0
Moderat/
ringe
27
56
27
Ringe/
dårlig
56
90
56
Tabel 10: Miljømål for søer. Klorofyl a koncentration µg/l (sommermiddel)for referencetilstand og grænser mellem
økologiske tilstandsklasser for søtyper i hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord samt hovedvandopland Øresund.
Søtype 6: Kalkfattig og dyb; søtype 9 og 13: Kalkrig og lavvandet; søtype 10: Kalkrig og dyb.
I vandplanen indgår desuden søer i Natura2000-områder, som har naturtyper, der indgår i
udpegningsgrundlaget. Kendskabet til tilstand og påvirkning af mange af disse småsøer er
begrænset, hvorfor der ikke er udarbejdet indsatsprogrammer for disse søer. Effekten af de
generelle virkemidler i vandplanen, herunder randzoner, vil medvirke til opfyldelse af miljømålet
og samtidig medvirke til at sikre, at der ikke sker en forringelse i forhold til søernes prognose og
dermed gunstig bevaringsstatus for naturtyperne. Der skal via Natura2000-handleplanerne søges at
opnå gunstig prognose for naturtyperne, og dette vil samtidig medvirke til opnåelse af god
økologisk tilstand i disse søer.
35
6.1.2 Målsætning og tilstand for søer
Målsætningen for søer er, at de opnår god eller høj økologisk tilstand. Dette miljømål omfatter
økologisk og kemisk tilstand. Miljømålet for økologisk tilstand er i vandplanen defineret som
klorofyl a-koncentration20µg/l (sommermiddel) i søerne. I miljømålet for økologisk tilstand indgår
miljøkvalitetskrav for visse miljøfarlige forurenende stoffer. Miljømålet for kemisk tilstand
vurderes alene ud fra en række prioriterede stoffer ifølge vandrammedirektivet, samt stoffer for
hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav.
I søer er det mængden af fosfor, og til dels kvælstof, der afgør, hvor mange alger der kan leve i
vandet. Når en sø er belastet med fosfor forøges algevæksten, med algeopblomstring og
bortskygning af bundplanter til følge. Det medfører en forarmning af dyrelivet (bunddyr, fisk og
fugle) i søerne. Fiskebestanden bliver også i alt for høj grad domineret af fredfisk (skaller og
brasen) og med en for lille biomasse af rovfisk (aborre og gedder).
Målsatte søer i Hillerød Kommune, der er omfattet af vandplanen er listet i tabel 11 med
målsætning og den nuværende økologiske tilstand. De 3 engsøer (Alsønderup Enge, Solbjerg Engsø
og Strødam Engsø) er ikke målsatte.
Søtype
Arresø
Esrum sø
Favrholm sø
Frederiksborg Slotssø
Langebjerg Gravsø
Store Gribsø
Strølille Gravsø
Teglgård Sø
9
10
9
10
10
6
10
13
Målsætning
(økologisk tilstand)
God
Høj
God
God
Høj
God
Høj
God
Tilstand
(økologisk tilstand)
Dårlig
Høj
Ringe
Dårlig
Høj
Ringe
(Høj)
Ringe
Tabel 11: Målsætning og tilstand for søer omfattet af vandplanerne i Hillerød Kommune. Vurdering, der bygger på et
spinkelt datagrundlag, er anført i parentes. Søtype 6: Kalkfattig og dyb; søtype 9 og 13: Kalkrig og lavvandet; søtype 10:
Kalkrig og dyb.
For alle søer ud over ovennævnte gælder det, at de skal opnå god økologisk tilstand. Der vil typisk
være behov for at nedbringe tilførslen af næringsstoffer. Ifølge randzoneloven21 skal der etableres 9
m sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs i loven specificerede vandløb i landzone og
søer i landzone med et overfladeareal på mere end 100 m². Denne lov skal medvirke til at nedbringe
tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet. Desuden kan følgende foranstaltninger gennemføres for
yderligere at reducere belastningen:
20
Klorofyl a er et udtryk for algevæksten og dermed sigtedybden. Sigtedybden er mål for sø- og havvands klarhed og
angiver, hvor dybt en hvid skive (secchiskive) med en diameter på 20-30 cm skal sænkes, for at den ikke længere kan
ses oppefra. Lille sigtdybde er tegn på, at vandet er uklart af alger og dermed forurenet.
21
Lov om randzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 894 af 15/7-2014. Bekendtgørelse om randzoner nr. 904 af 30/7-2014
36
1) Reducere tilførsel af næringsstoffer fra omgivende arealer gennem:
 Videregående rensning med fosforfjernelse af spildevand fra ejendomme i
oplandet
 Afskæring af regnbetingede udledninger
 Afskæring af dræntilløb fra højere liggende områder
 Foranstaltninger til reduktion af næringsstofafstrømningen fra dyrkede arealer
2) Fjerne eller reducere andeopdræt til jagtformål
3) Ophøre med fiskeudsætninger samt put & take (især karper)
Reguleringen af disse forhold sker gennem bestemmelserne
(naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven mv.).
i
sektorlovgivningen
6.1.2.1 Undtagelser i relation til søer
I vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord er der anvendt undtagelsesbestemmelser for fem af
søerne vist i tabel 14. Disse søer er Arresø, Frederiksborg Slotssø, Teglgård Sø, Store Gribsø og
Favrholm Sø. For disse søer er tidsfristen for målopfyldelse udskudt.
Fuldstændig indfrielse af miljømålet i alle målsatte søer i vandplanerne inden 22. december 2015 er
af Naturstyrelsen vurderet til at være forbundet med betydelige omkostninger. Det vurderes, at
nyttevirkningen ved i alle tilfælde at opnå miljømålet indenfor fristen i første planperiode ikke står
mål med de dermed forbundne omkostninger. Der er derfor foretaget en prioritering af hvilke søer,
indsatsen skal fokuseres på i første planperiode og hvilke søer, hvor gennemførelsen af indsatsen vil
ligge ud over den afsatte ramme, og som derfor først vil blive prioriteret i en kommende
planperiode.
6.2 Indsatser for søer
Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af
udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af
generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af sø- og
vandløbsrandzoner. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved
etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der
herudover også er ansvarlige for vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor
vandindvindinger og sørestaurering.
Der er ikke krav om indsatser på søer i Hillerød Kommune i første vandplanperiode.
6.2.1 Retningslinjer for søer
De generelle bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og miljømålsloven mv., udgør
reglerne for beskyttelse af søer. I tilknytning til disse bestemmelser er det i vandplanen beskrevet en
række retningslinjer, der i henhold til naturbeskyttelsesloven understøtter det indsatsprogram med
supplerende foranstaltninger, der er beskrevet i vandplanerne for at opnå ”god/høj økologisk
tilstand” i søer.
37
Retningslinjerne har bindende virkning overfor Hillerød Kommune og andre myndigheders fysiske
planlægning og administration, også i relation til behandling af konkrete sager inden for
hovedvandoplandene.
For søer er det retningslinjerne fra nr. 32 til og med nr. 37 der er gældende. Der henvises til bilag
10.3 for nærmere beskrivelse af retningslinjerne.
6.3 Kommunens prioriteringskriterier for indsatser
Der er ikke angivet indsatser for sørestaurering på søer i Hillerød Kommune i 1. planperiode, og
alle indsatser er udskudt dels på grund af manglende oplysninger om den nuværende tilstand og dels
på grund af naturgivne forhold. Hillerød Kommune foretager derfor ikke en prioritering af
indsatserne.
Søernes tilstand i 1. planperiode vil dog blive forbedret på baggrund af vandplanens øvrige
indsatser som spildevandsrensning med reducering af den eksterne nærringsstofbelastning,
randzoner samt ved kommunens administration af sektorlovgivningen.
I 1. planperiode prioriteres dog spildevandsindsatsen allerede for Esrum sø, der er et beskyttet
område med badevandsinteresser, mht. kortlægning og udbygning af bassinvolumener, se afsnittet
om Spildevand.
6.4 Beskrivelse af målsatte søer i Hillerød Kommune
Arresø er Natura2000-område. Søen er Danmarks største sø og en del af den ligger i Hillerød
Kommune. Ud over den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen skal fosfortilførslen reduceres
med yderligere 365 kg P/år baseret på beregningsmodellen anvendt i Arresøplanen, hvor det
gældende fosformål er på maksimalt 6 ton P/år. Den nødvendige reduktion i fosfortilførslen
forventes primært opnået via de generelle virkemidler, samt via en reduktion i fosfortilførslen fra
fælleskloakerede udledninger. Det vurderes ud fra de foreliggende data at der forekommer en intern
belastning i søen, og at denne kan hindre målopfyldelse i 2015. Det vurderes dog jf. vandplanerne,
at der ikke er grundlag for at gennemføre sørestaurering i søen i denne planperiode. Arresø har
dårlig økologisk tilstand.
Esrum Sø er Natura-2000 område og opfylder målet i dag. Søen er Danmarks vandrigeste sø og en
del af den ligger i Hillerød Kommune. Søen har et naturligt højt fosforindhold som følge af tilførsel
af fosforholdigt grundvand. Planktonvæksten i søen er derfor i væsentlig grad begrænset af
kvælstof, hvorfor det er afgørende, at kvælstofniveau til søen ikke øges. Det nuværende
kvælstofniveau i søen er for højt til at understøtte klorofylniveauet og det skal i næste
vandplanperiode vurderes om kvælstoftilførslen skal reduceres. Esrum sø har høj økologisk tilstand.
Favrholm Sø blev genskabt i 1996 på baggrund af kortmateriale fra 1700-tallet. Søen har ringe
økologisk tilstand og har en eksisterende fosforbelastning der skal reduceres med 112 kg årligt.
Reduktionen kan ikke opnås gennem de tilgængelige, omkostningseffektive virkemidler.
Frederiksborg Slotssø ligger i Hillerød by og vandstanden i søen reguleres nøje for at fundamentet
under Frederiksborg Slot, egestolperne, altid står under vand. Frederiksborg Slotssø er i dårlig
38
økologisk tilstand. Søen har tidligere haft en stor intern belastning, men er under restaurering bl.a.
med fældning af fosfor i sedimentet ved hjælp af aluminium. Langtidseffekten af
aluminiumbehandlingen er ikke kendt. Ifølge belastningsberegningerne vil der ud over den allerede
vedtagne reduktion i fosfortilførslen være behov for en yderligere indsats over for den eksterne
belastning, hvoraf en mindre del kan reduceres via de generelle virkemidler og indsats over for
punktkilder. Det resterende indsatsbehov kan ikke opnås med de tilgængelige, omkostningseffektive
virkemidler.
Langebjerg Gravsø og Strølille Gravsø opfylder i dag målet og begge søer er i høj økologisk
tilstand. Dog er vurderingen af tilstanden i Strølille Gravsø baseret på et spinkelt datagrundlag. Det
er vigtigt at fosfortilførslen til søerne ikke øges.
Store Gribsø er Natura2000-område. Søen er ca. 10 ha. Og ligger i et dødishul i en morænedal i
Gribskov. Søen har ringe økologisk tilstand men på trods af det er der næppe mulighed for
yderligere indsats i oplandene ud over den der allerede er sat i værk. Søen er brunvandet og det høje
klorofylindhold skyldes masseopblomstring af slimalgen Gonyostomum, der desuden bidrager til
søernes relative høje fosforniveau. Den nævnte slimalge er typisk forekommende i denne søtype.
Sammenlignet med de øvrige ferske søtyper er der en dårlig sammenhæng mellem fosforniveau og
klorofylindhold i de brunvandede søer. Videngrundlaget om denne søtype er således meget
mangelfuldt og der skal findes en bedre sammenhæng mellem klorofyl og fosfor.
Teglgård Sø ligger i Hillerød By og er en del af et større system af søer opstrøms der bidrager med
vand til Frederiksborg Slotssø. Teglgårdssøen er i ringe økologisk tilstand. Søen har ikke behov for
en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at
der forekommer en intern belastning i søen, som kan hindre målopfyldelse i 2015. Det vurderes dog
jf. vandplanerne, at der ikke er grundlag for at gennemføre sørestaurering i søen i denne
planperiode.
39
7.0 Vådområder
Vandplanerne stiller krav om, at der skal gennemføres en generel indsats for nedbringelse af
udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af
generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af randzoner samt ved
etablering af kvælstof- og fosfor-vådområder. Disse vådområder skal, med undtagelse af de
supplerende statslige vådområder, etableres af kommunerne. Kommunerne er også ansvarlige for at
gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvinding og
sørestaurering.
Kvælstof-vådområder
Et af virkemidlerne til at mindske kvælstoftilførslen til fjorde og hav er etableringen af kvælstofvådområder. Kvælstof er særligt et problem langs kysterne, hvor det skaber iltsvind pga. algevækst,
der dræber dyr og planter. Derfor er kvælstof-vådområder ofte placeret tæt på kyster, hvor åer leder
store mængder vand, og dermed kvælstof, ud til havet. Vådområder anlægges typisk ved gravning
og tilstopning af dræn/afvanding.
I den våde jord findes bakterier, der frigør luftformigt kvælstof (N2) ved nedbrydning af organisk
materiale. Den proces finder sted, når jorden er mættet med vand, så der opstår iltfrie forhold. Den
naturlige vegetation vil også binde noget af kvælstoffet. Derudover vil etableringen af
vådområderne reducere kvælstofudledningen, fordi arealer der hidtil har været dyrket inddrages i
vådområderne.
Fosfor-vådområder
Et af virkemidlerne til at mindske fosfortilførslen til søer er at etablere arealer langs vandløb, som
oversvømmes en gang i mellem, de såkaldte fosfor-vådområder (eller P-ådale). Fosfor er særligt et
problem i søer, hvor det medfører algeopblomstring og iltsvind. Et fosfor-vådområde kan f.eks.
etableres, ved ændret vandløbsvedligeholdelse, hævning af vandløbsbunden eller (gen)slyngning af
vandløbet.
I forbindelse med oversvømmelse af et lavbundsområde opstrøms en fosforbelastet sø, deponeres en
del af det partikelbundne fosfor, som transporteres i vandløbet. Under iltfri forhold kan fosfor, som
er bundet i jorden, frigives til atmosfæren. Fosfor kan også fjernes fra jorden gennem høslet
(bjergning af fodervegetation).
Når lavbundsarealer oversvømmes, er der risiko for, at noget af den fosfor, som er bundet i jorden,
frigives til vandløbet. Denne risiko tager Hillerød Kommune med i overvejelserne, når der skal
etableres nye vådområder.
7.1 Statens indsatsprogram for vådområder
Statens indsatsprogram lægger op til, at der etableres vådområder i hele Danmark.
40
7.1.1 Indsatsprogram for Kvælstof-vådområder:
Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord indeholder vådområdeindsatser til kvælstoffjernelse på
samlet 335 ha. Vådområderne skal bidrage til at reducere kvælstofudledningen med 38 tons
kvælstof (N) årligt. Vandplanen for Øresund-oplandet indeholder ikke kvælstof-vådområde
indsatser.
Vådområdeprojekterne prioriteres af vandoplandsstyregruppen for Isefjord og Roskilde Fjord ud fra
projekternes omkostnings og arealeffektivitet, dvs. prisen pr. kg kvælstof (N), samt kg. kvælstof pr
hektar pr år. Vådområdearealet er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvælstofreduktionen på
minimum 113 kg N/ ha/år. og en omkostning på maksimalt 866 kr. pr kg. kvælstof. Prioriteringen
fremgår af en vandoplandsplan, VOP (se bilag 10.1).
Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Fødevareministeriet. Ordningen
indgår i landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos
NaturErhvervstyrelsen til private projekter. Indsatsen er igangsat i 2010.
Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere, nabokommuner og
Grønt Råd. I den forbindelse skal der indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske
inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af
bekendtgørelse nr. 1349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store
naturforvaltningsprojekter.
7.1.2 Indsatsprogram for Fosfor-vådområder (P-ådale):
Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord indeholder vådområdeindsatser til fosforfjernelse på
samlet set 67 ha. Vådområderne skal bidrage til at reducere fosforudledningen i søer med 1,3 tons
fosfor (P) årligt. Der er ingen indsatser i Hillerød Kommune i denne planperiode. Fosforvådområde
projekter i hovedvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord kan ses i bilag 10.1.
Da fosfor-vådområdeindsatsen for Arresø er udskudt til næste planperiode, indeholder vandplanen
for Isefjord og Roskilde Fjord ingen fosfor-vådområde indsatser i Hillerød Kommune.
Indsatsbehovet for Arresø er vurderet til en fosfor-reduktion på 365 kg fosfor om året, hvoraf
spildevandsindsatsen kun forventes at bidrage med 146 kg årligt. Hillerød Kommune har en
forventning om, at der skal ske en indsats i næste planperiode (efter 2015) og at en del af indsatsen
kommer til at ske i Hillerød Kommune.
Vandplanen for Øresund indeholder vådområdeindsatser til fosforfjernelse på samlet set 4 ha.
Vådområderne skal bidrage til at reducere fosforudledningen i søer med 0,1 tons fosfor (P) årligt.
Vandplanen angiver den årlige omkostning til 14.000 kr. Der er ingen indsatser i Hillerød
Kommune i denne planperiode.
I vandplanerne er etablering af fosfor-vådområder primært rettet mod fosforfjernelse i oplande til
søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke
søer.
41
7.2 Indsatser for vådområder i Hillerød Kommune
I Hillerød Kommune er lavbundsarealerne, Attemosen og Apholm (figur 6), undersøgt med henblik
på etablering af kvælstofområder. Ingen af projekterne var mulige at gennemføre.
Apholm var et kommunalt projekt hvor der ikke via frivillighed kunne opnås en aftale med
lodsejerne
Attemosen var et statsligt projekt, men forundersøgelsen viste at projektet ikke ville kunne fjerne
kvælstof nok.
Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal etableres vådområder i
forbindelse med Isefjord og Roskilde Fjord i denne planperiode og forventeligt P-ådale i næste
planperiode. Fosfor-vådområderne forventes at skulle etableres i lavbundsarealerne i oplandet til
Arresø og Hillerød Kommune har derfor udpeget mulige lavbundsarealer i kommuneplanen (de
grønne skraveringer på figur 6). Gennemførelsen af disse projekter vil foregå i dialog med bl.a.
grønt råd og berørte lodsejere.
Det bemærkes, at en endelig realisering og tidspunktet for indsatsen er betinget af, at der opnås
statsligt tilsagn om finansiering. Tidsplanen for etablering af vådområderne fremgår af
vandoplandsplanen, VOPen (se bilag 10.1).
42
Figur 6: Lavbundsarealer i Hillerød kommune. De lyseblå områder viser, hvor der blev udpeget lavbundsarealer, til
etablering af N-vådområder, i forbindelse med vandmiljøplan II. De grønne skraverede områder viser de øvrige
lavbundsarealer i kommunen. Udpegningerne kan ændres i kommuneplanen.
43
8.0 Grundvand
Vandplanerne fastsætter konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og
grundvand. Som hovedregel er miljømålet ”god tilstand”.
Miljømål for grundvandforekomster er afhængig af om grundvandets mængde (kvantitet) og kemi
(kvalitet) påvirker vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper, sådan at de ikke er i stand til
at opnå deres miljømål. Grundvand har opnået god tilstand, når både den kvantitative og den
kvalitative tilstand er god.
Derudover sættes miljømål for grundvand, sådan at grundvandsforekomsternes brug til drikkevand
ikke forringes væsentligt og så omfanget af behov for rensning på vandværker reduceres.
8.1 Statens indsatsprogram for grundvand
Vandplanernes indsatsprogrammer er følgende:
Hovedvandopland
Forslag til benyttede
virkemidler
2.2 Isefjord og
Roskilde Fjord
Flytning af
kildepladser
Kompenserende
udpumpning
Flytning af
kildepladser
Kompenserende
udpumpning
2.3 Øresund
Anvendelse af
virkemidler
Samlede årlige
omkostninger
1000 kr. / år
14.700
7 mio m3
Se nedenfor
0
0 mio m3
0
Tabel 12: Indsatsprogram – Vandindvinding – påvirkning af overfladevande.
Det er i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne blevet besluttet, at indsatser overfor den
kvantitative påvirkning af overfladevand, som følge af vandindvinding, udskydes begrundet i
manglende viden. Det er dog anført i vandplanerne, at der bør ske en indsats i forhold til
overudnyttelsen, samt at kommunerne vælger virkemiddel i forbindelse med meddelelsen af
vandindvindingstilladelser. Det anbefales fra en arbejdsgruppe, som har set nærmere på spørgsmålet
om vandindvinding i hovedstadsområdet, at benytte virkemidlet ”Kompenserende udpumpning” i
forhold til eksisterende vandindvindingsudnyttelse af ressourcen, da flytning af
kildepladser/omstrukturering af vandindvindingen er en økonomisk tung og teknisk vanskelig
proces.
Den udnyttelige grundvandsressource er i vandplanerne beregnet til at være 35% af
grundvandsdannelsen.
44
8.1.1 Indsats i forhold til den kvantitative (mængde) tilstand
Undtagelsesbestemmelserne for målopfyldelse er anvendt i forhold til den kvantitative tilstand både
i forhold til grundvandets påvirkning af vandbalancen, vandløb, søer, kystvande og terrestriske
naturtyper.
At undtagelsesbestemmelserne benyttes i forbindelse med vandbalancen22 begrundes med, at der i
forbindelse med de overudnyttede grundvandsforekomster mangler tilstrækkelig viden om effekt på
overfladevandforekomster.
At undtagelsesbestemmelserne benyttes i forbindelse med påvirkning af vandløb begrundes med, at
en fristforlængelse vil give en mere realistisk gennemførelig forandringsproces/omstrukturering af
vandindvindingen. Det betyder, at det fulde mål for nogen af vandløbene således først skal være
nået i 2027. Vandindvindingens påvirkning af vandområderne skal reduceres fuldt ud gennem 3
planfaser. De økonomiske konsekvenser af alternativer skal vurderes og sammenholdes med
konsekvenserne af den eksisterende vandindvinding. Det fremgår af vandplanerne: ”den
økonomiske konsekvensvurdering og vurdering af, om omkostningerne er disproportionale, vil
kunne foretages forud for næste vandplan. I forlængelse heraf kan vurderes, om der er grundlag for
at lempe målsætninger for vandløb”.
At undtagelsesbestemmelserne benyttes i forbindelse med påvirkning af søer, kystvande og
terrestriske naturtyper begrundes med, at der er utilstrækkelig kendskab til den hydrauliske 23
kontakt mellem grundvand og overfladevand, samt manglende beregningsmetoder til præcist at
kunne redegøre for påvirkningerne.
8.1.2 Indsats i forhold til den kvalitative (kemiske) tilstand
Der iværksættes ingen indsats i denne planperiode for grundvandets eventuelle kemiske påvirkning
af vandløb, søer, kystvande eller terrestriske naturtyper. Dette skyldes, at der ikke foreligger et
tilstrækkeligt vidensgrundlag for at kunne vurdere og/eller beskrive kontakten mellem grundvand
og overfladevand. Der findes heller ingen beregningsmetoder, der med tilstrækkelig sikkerhed kan
redegøre for eventuelle påvirkninger.
Det grundvand der indvindes er typisk ca. 50 år gammelt (nogen steder mere end 100 år). På grund
af den tid der går, fra grundvandet dannes på overfladen, til det når ned i grundvandsforekomsten og
kan indvindes, vil der være en tidsforsinkelse fra en gennemført indsats til virkningen kan
observeres i grundvandet. Eventuelle tiltag til forbedring af den kemiske tilstand i grundvandet vil
derfor først være målbar efter en årrække.
I vandplanerne er det beskrevet nærmere, hvilke typer af påvirkninger det er, der skal laves
indsatser for. Påvirkningerne i Hillerød Kommune fra de to vandplaner er gengivet her nedenfor i
tabel 13 og 14:
22
Vandbalancen er det hydrologiske regnskab over vandets kredsløb. Vandbalance forudsætter, at der inden for
systemet er en konstant vandmængde til stede.
23
Hydraulisk er en kraftoverførsel ved hjælp af væske. Her menes forbindelsen mellem grundvandet i jorden og vandet
over jorden.
45
2.2 Isefjord og Roskilde Fjord
Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster
Supplerende indsats (reduktion af påvirkning)
Type af påvirkning som
skal
reduceres
Grundvandsforekomst
Id. nr.
Baseline
2015
Forudsat
indsats
Kvantitativ påvirkning
af grundvandsforekomsters
vandbalance som
følge af
vandindvinding
DK 2.2.2.12
Terrænnære og
regionale grundvandsforekomsters
kvantitative
påvirkning af søer,
kystvande og
terrestriske naturtyper
som følge af vandindvinding
Grundvandsforekomsters
kvantitative
påvirkning af vandløb,
som følge af vandindvinding
Alle terrænnære og
regionale
grundvandsforekomster i
hovedvandoplandet
Generel kemisk
påvirkning af
grundvandsforekomst
er
DK 2.2.1.1
Kemisk påvirkning af
beskyttede
drikkevandsforekomster
Alle
drikkevandsforekomster i
hovedvandoplandet
DK 2.2.2.14
DK 2.2.2.8
Indsatsbehov
ift. Fuld målopfyldelse
Krav til indsats i
første planperiode
Målopfyldelse
2015
Der er ikke igangsat
tiltag som ændrer
baseline fra
nuværende tilstand
Reduktion
og/eller flytning
af
vandindvinding.
Indsatsbehov
skal kvalificeres
nærmere
Tilvejebringe
viden om
eksisterende
og/eller
nye indvindinger
Nej
Der er ikke igangsat
tiltag som ændrer
baseline fra
nuværende tilstand
Der mangler
viden om
grundvandsforek
omsters
kvantitative
påvirkning af
søer, kystvande
og terrestriske
naturtyper
Indsatsen rettes
mod opfyldelse
af miljømål for
vandløb.
Anvendelse af
virkemidler til
forbedring af
vandføring for 69
km vandløb.
Tilvejebringe
viden om
grundvandets
kvantitative
påvirkning af
søer, kystvande
og terrestriske
naturtyper
Ukendt
Reduktion
og/eller flytning
af
vandindvinding
eller kompenserende udledning
af vand.
Anvendelse af
virkemidler til
forbedring af
vandføring for
21 km vandløb.
Ingen indsats.
Varetages af
generel
lovgivning samt i
lokale områder
af kommunale
indsatsplaner for
grundvandsbeskyttelse
Delvis
Ingen indsats.
Varetages af
generel
lovgivning samt i
lokale områder
af kommunale
indsatsplaner for
Nej
Der er ikke igangsat
tiltag som ændrer
baseline fra
nuværende tilstand
DK 2.2.2.12
Der er ikke generelt
igangsat tiltag som
ændrer baseline fra
nuværende
tilstand, men en
række steder
vedtagne amtslige
og kommunale
indsatsplaner for
grundvandsbeskyttelse, hvor
der er igangsat
lokale tiltag
Vedtagne amtslige
og kommunale
indsatsplaner for
grundvandsbeskyttelse, hvor
der er igangsat
lokale tiltag
Ingen
Der kan være
lokale behov ved
indvinding i
sårbare områder
Nej
46
Kemisk påvirkning af
vandløb, søer,
kystvande og
terrestriske
naturtyper
Alle
grundvandsforekomster i
hovedvandoplandet
Der er ikke igangsat
tiltag som
ændrer baseline fra
nuværende tilstand
Ukendt
grundvandsbeskyttelse
Tilvejebringe
viden om
grundvandets
kemiske
påvirkning af
vandløb,
søer, kystvande
og terrestriske
naturtyper
Ukendt
Tabel 13: Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster – Uddrag fra 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord.
2.3 Øresund
Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster
Supplerende indsats (reduktion af påvirkning)
Type af påvirkning
som skal reduceres
Grundvandsforekomst
Id. nr.
Baseline 2015
Forudsat indsats
Kvantitativ påvirkning
af grundvandsforekomsters
vandbalance som følge
af vandindvinding
DK 2.3.1.1
Der er ikke igangsat
tiltag som ændrer
baseline fra
nuværende tilstand
Grundvandsforekomsters
kvantitative påvirkning
af søer, kystvande og
terrestriske naturtyper
som følge af
vandindvinding
Alle terrænnære og
regionale
grundvandsforekomster i
hovedvandoplandet
Der er ikke
igangsat tiltag
som ændrer
baseline fra
nuværende tilstand
Kvantitativ påvirkning
fra saltvandsindtrængning
Ingen
grundvandsforekomster
med
ringe tilstand
Der er ikke igangsat
tiltag som ændrer
baseline fra
nuværende tilstand
Kemisk påvirkning af
beskyttede
grundvandsforekomster
Alle
drikkevandsfo
rekomster i
hovedvandopl
andet.
Vedtagne amtslige
og kommunale
indsatsplaner for
grundvandsbeskyttelse, hvor
der er igangsat
DK 2.3.2.1
Indsatsbehov
ift. Fuld målopfyldelse
Krav til indsats i
første planperiode
Målopfyldelse
2015
Reduktion og/
eller flytning af
vandindvinding.
Indsatsbehov skal
kvalificeres
nærmere.
Der er ikke
opgjort
indsatsbehov over
for
grundvandsforeko
msters
kvantitative
påvirkning af
vandløb. Der
mangler viden om
grundvandsforeko
msters
kvantitative
påvirkning af
søer, kystvande
og terrestriske
naturtyper.
Ingen
Tilvejebringe
viden om
eksisterende
og/eller nye
indvindinger
Nej
Tilvejebringe
viden om
grundvandets
kvantitative
påvirkning af
søer, kystvande
og terrestriske
naturtyper
Ukendt
Ingen
Ja
Der kan være
lokale behov ved
indvinding i
sårbare områder
Ingen indsats.
Varetages af
generel
lovgivning samt
i lokale områder
af kommunale
Nej
47
lokale tiltag
Grundvandsforekomsters kemiske
påvirkning af vandløb,
søer, kystvande og
terrestriske naturtyper
Alle
grundvandsforekomster i
hovedvandoplandet
Der er ikke igangsat
tiltag som ændrer
baseline fra
nuværende tilstand
Ukendt
indsatsplaner for
grundvandsbesk
yttelse
Tilvejebringe
viden om
grundvandets
kemiske
påvirkning af
vandløb, søer,
kystvande og
terrestriske
naturtyper
Ukendt
Tabel 14: Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster – Uddrag fra 2.3 Øresund.
Det er gældende for begge tabeller at der i forbindelse med den kemiske påvirkning af beskyttede
grundvandsforekomster er anført at der er en forsinket effekt af foranstaltninger i vedtagne
indsatsplaner pga. langsom grundvandsdannelse og at de sidste kommunale indsatsplaner først
færdiggøres i 2017.
8.2 Indsatser for grundvand
Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af
udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af
generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der
skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og
fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er
ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor
vandindvindinger og sørestaurering.
Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag også på
grundvandsområdet, selvom der ikke er meddelt målbare indsatser for grundvand i første
planperiode.
Det følgende fungerer som en uddybning af Statens indsatsprogram og indeholder en detaljeret
forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen.
Kapitlet indeholder et kort beskrivende afsnit for indsatsområdet. Der redegøres for, hvilken indsats
kommunen planlægger at igangsætte.
Det er tidligere nævnt at vandplanerne fastætter konkrete miljømål for de enkelte forekomster af
overfladevand og grundvand. Som hovedregel er miljømålet ”god tilstand”.
Grundvandsforekomsterne i vandplanerne har stor regional udbredelse, derfor ligger kun en mindre
del af forekomsterne i Hillerød Kommune. De grundvandsforekomster, som delvist er beliggende i
Hillerød Kommune, ses i nedenstående tabel 15:
48
Hovedopland
2.2. Isefjord
Roskilde Fjord
2.2. Isefjord
Roskilde Fjord
2.2. Isefjord
Roskilde Fjord
2.2. Isefjord
Roskilde Fjord
2.2. Isefjord
Roskilde Fjord
2.2. Isefjord
Roskilde Fjord
2.3 Øresund
2.3 Øresund
2.3 Øresund
2.3 Øresund
&
&
&
&
&
&
Id.nr.
Magasin
Kvalitativ
tilstand
Ringe
Samlet tilstand
Sand
Kvantitativ
tilstand
God
2.2.1.1
(terrænnær)
2.2.2.8
(regional)
2.2.2.9
(regional)
2.2.2.12
(regional)
2.2.2.14
(regional)
2.2.2.15
(regional)
2.3.1.1
(terrænnær)
2.3.2.1
(regional)
2.3.2.5
(regional)
2.3.2.6
(regional)
Sand
Ringe
God
Ringe
Sand
God
God
God
Kalk
Ringe
God
Ringe
Kalk
Ringe
God
Ringe
Sand
God
God
God
Sand
Ringe
Ringe
Ringe
Kalk
Ringe
God
Ringe
Sand
God
God
God
Sand
God
God
God
Ringe
Tabel 15: Grundvandsforekomster i Hillerød kommune.
Alle grundvandsforekomsterne skal have god kvantitativ og kvalitativ tilstand. At der er god
kvantitativ tilstand, ses ved at vandindvindingen fra grundvandsforekomsterne ikke overstiger 35%
af grundvandsdannelsen, og at vandindvindingen ikke påfører den omgivende natur skade eller
påvirker vandføringen i nærliggende vandløb. At der er god kvalitativ tilstand ses ved at
grundvandsforekomsten er ren, dvs. ikke er påvirket af miljøfremmede stoffer tilført fra overfladen,
fra forurenede jordlag eller er påvirket af saltvandsindtrængninger.
I Hillerød Kommune indvindes der i den sydlige og vestlige del af kommunen hovedsagligt fra
kalkforekomster, mens der i resten af kommunen indvindes både fra kalk- og sandforekomster. Der
indvindes ikke vand fra de terrænnære forekomster. Placeringen af boringer ses på figur 7.
49
Nødebo
Nødebo
Alsønderup
Alsønderup
Gadevang
Gadevang
Tulstrup
Tulstrup
Nejede
Nejede
Lykkesholm
Lykkesholm
Hillerød
Hillerød
Store
Store Lyngby
Lyngby
Tjæreby
Tjæreby
Meløse
Meløse
Ny
Ny Harløse
Harløse
Harløse
Harløse
Skævinge
Skævinge
Ny
Ny Hammersholt
Hammersholt
Freerslev
Freerslev
Hammersholt
Hammersholt
Nørre
Nørre Herlev
Herlev
Gørløse
Gørløse
Uvelse
Uvelse
Lystrup
Lystrup
Figur 7: Vandindvindingsboringer i Hillerød Kommune (røde stjerner).
Den kvantitative tilstand af kalkforekomsterne betegnes som ringe, fordi der ses en overudnyttelse
af vandressourcen i forhold til vandbalancen. Det vil sige, at det er beregnet, at der indvindes mere
end 35% af grundvandsdannelsen til drikkevand.
Det er dog ikke i forbindelse med modelleringerne påvist, at de markante indvindinger af
grundvand i Hillerød Kommune påvirker de vandløb, som ligger tæt på indvindingerne. Der er to
vandløbsstationer på Havelse Å, hvor der er påvist en påvirkning, men her er påvirkningen er så
lille, at den ligger inden for den usikkerhedsmargin, der er opstillet for modellen.
8.2.1 Indsatser i Hillerød Kommune
I Hillerød Kommune foretages der indvinding af grundvand på 18 almene vandværker, 4 regionale
kildepladser samt hos ca. 150 enkelt-ejendomme, som forsyner en eller flere ejendomme i det åbne
land.
Hillerød Kommune skal i forlængelse af vedtagelsen af denne vandhandleplan meddele nye
indvindingstilladelser til 11 ud af 18 almene vandværker og 2 ud af 4 kildepladser til den regionale
vandindvinding (HOFOR). De 11 almene vandværker er fordelt over hele kommunen, dog er
størsteparten af vandværkerne lokalisere i den sydlige og vestlige del af kommunen (Figur 8). De
regionale kildepladser er også lokaliseret i denne del af kommunen.
50
Desuden er der i vandplanen angivet at påvirkningen af Uvelse Å ikke må overskride henholdsvis
10 og 15% for rørlagte og åbne løb. Hillerød Kommune påtænker at gå i dialog med Naturstyrelsen
om overholdelsen af dette krav, i forbindelse med vilkårsfastsættelse i indvindingstilladelserne.
Figur 8: Placering af vandværker (gule stjerner).
De gældende indvindingstilladelser for ovennævnte (Figur 8) vandværker/kildepladser giver
tilladelse til indvinding af ca. 10,5 mio m3 vand. Heraf indvindes der ca. 4,45 mio m3. De
ovennævnte vandværker indvinder ca. 59% af den samlede indvinding, der foretages i Hillerød
Kommune på almene vandværker og regionale kildepladser. Derudover er der flere større
indvindingstilladelser til markvanding der skal fornys.
De nye indvindingstilladelser til vandværker og regionale kildepladser vil blive givet som 30-årige
tilladelser i henhold til vandforsyningsloven. Der vil jf. vandforsyningsloven være høringsperiode
på forslag til indvindingstilladelse samt klagevejledning i forhold til den endelige
indvindingstilladelse
I forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne er der foretaget beregninger på baggrund af de
gældende indvindingstilladelser. Såfremt vandværker og kildepladser ønsker at forny den gældende
51
indvindingstilladelse med samme eller mindre indvindingsmængde forventes det ikke at medføre
problemer i forhold til påvirkning af vandforekomsterne. Ønsker vandværker og kildepladser
derimod at øge indvindingsmængden forventer Hillerød Kommune, at kræve en nærmere
undersøgelse af den øgede indvindingsmængdes påvirkning af vandforekomsterne.
Såfremt den nærmere undersøgelse af forholdene viser, at der sker en øget påvirkning af
vandforekomsterne, vil der blive tilføjet yderligere vilkår til indvindingstilladelsen, som tilgodeser
vandforekomsterne.
Derudover skal Hillerød Kommune i denne planperiode lave en ny vandforsyningsplan, som skal
samle de tre nuværende vandforsyningsplaner og revidere mål for vandforsyningen i kommunen.
Hillerød Kommune har 3 gældende indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen i kommunen. Disse 3
planer er godkendt i 2010 og de skal hvis det findes nødvendigt revideres i 2015. Det vil være
nærliggende at afvente den kommende vandplan (2015-2021) inden revisionen af indsatsplanerne
foretages, således at der kan tages højde for nye oplysninger.
Derudover har Naturstyrelsen meddelt at de forventer at afslutte den nationale kortlægning for den
sidste del af Hillerød Kommune i 2015, hvorfor det også vil være naturligt, at inddrage den nye
kortlægning, og de nye vandplaner i en kommende indsatsplan for området.
8.2.2 Grundvandsmodel for Hillerød Kommune
Hillerød Kommune har i 2008 fået udarbejdet en grundvandsmodel for hele kommunen.
Grundvandsmodellen opdateres og vedligeholdes hvert år med nye data fra vandindvinderne i
kommunen.
Grundvandsmodellen kan benyttes til beregninger af nye og/eller ændrede indvindingers forventede
påvirkning af både dybere og overfladenære vandforekomster. I forbindelse med ansøgning om
ændringer i gældende indvindingstilladelser samt etablering eller flytning af boringer til
vandindvinding kræver Hillerød kommune, at der bliver udarbejdet et notat på baggrund af en
kørsel af grundvandsmodellen, som beskriver hvilken påvirkning det projekterede initiativ vil have
på vandforekomster.
8.2.3 Vandindvinding
Der er i første vandplanperiode krav om en indsats på Sjælland. Der er ikke anvist nærmere krav i
forhold til vandindvindingspåvirkning af vandforekomster i Hillerød Kommune.
Der skal dog gives fornyelse af indvindingstilladelse til 11 vandværker og 2 regionale kildepladser
senest ultimo 2013. Derudover er der flere markvandingstilladelser der skal fornys/forlænges.
I forbindelse med meddelelse af indvindingstilladelser vil der blive givet vilkår om at foretage
undersøgelser/registreringer af om indvindingen påvirker nærliggende vandområder. Derudover vil
der blive stillet vilkår om at såfremt undersøgelserne/registreringerne viser en påvirkning, vil der
skulle etableres kompensationsudpumpning eller anden tilførsel af vand til det nærliggende
vandområde.
52
8.2.4 Vandplanens virkemidler


Reduktion/flytning af kildepladser
Kompensationsudpumpning til vandløb
Fordelingen af de vandværker der skal have fornyet indvindingstilladelse fremgår på nedenstående
kort (Figur 9).
Nødebo
Nødebo
Alsønderup
Alsønderup
Gadevang
Gadevang
Tulstrup
Tulstrup
Nejede
Nejede
Lykkesholm
Lykkesholm
Hillerød
Hillerød
Store
Store Lyngby
Lyngby
Tjæreby
Tjæreby
Meløse
Meløse
Ny
Ny Harløse
Harløse
Harløse
Harløse
Skævinge
Skævinge
Ny
Ny Hammersholt
Hammersholt
Freerslev
Freerslev
Hammersholt
Hammersholt
Nørre
Nørre Herlev
Herlev
Gørløse
Gørløse
Uvelse
Uvelse
Lystrup
Lystrup
Figur 9: Indvindingstilladelser og vandværker i Hillerød Kommune. De gule stjerner er vandværker, der ikke skal have nye
indvindingstilladelser og de røde stjerner er vandværker der skal have nye indvindingstilladelser.
8.2.5 Indsatsplaner og kortlægning af grundvandsressourcen
Sikringen af drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Det meste af Hillerød
Kommune er af Frederiksborg Amt udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser
(OSD) (Figur 10). Derudover er der i forbindelse med grundvandskortlægninger udpeget
nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der gælder særlige restriktioner i forhold til nedsivning af
nitrat til grundvandet (Figur 10).
53
Figur 10: Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (mørk blå skravering) og Nitratfølsomme indvindingsområder
(røde).
I OSD-områder skal der udarbejdes indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet, som i detaljer
beskriver, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. Jf. bekendtgørelse om
indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under
den eksisterende indsatsplanlægning – som en grundlæggende foranstaltning.
Hillerød Kommune har 3 gældende indsatsplaner Hillerød Sydvest, Hillerød Sydøst og Nødebo.
Indsatsplanerne er godkendt at byrådet i 2010. Derudover har Naturstyrelsen igangsat en
kortlægning af resten af Hillerød Kommune, som forventes afsluttet i 2015. Hillerød Kommune
deltager i følgegruppen for arbejdet med denne kortlægning.
Indsatsplanernes og kortlægningens geografiske udstrækning fremgår af Figur 11.
54
Nødebo
Nødebo
Nødebo
Alsønderup
Alsønderup
Gadevang
Gadevang
Tulstrup
Tulstrup
Nejede
Nejede
Naturstyrelsens kortlægning
Igangværende
Lykkesholm
Lykkesholm
Hillerød
Hillerød
Store
Store Lyngby
Lyngby
Tjæreby
Tjæreby
Meløse
Meløse
Hillerød Sydvest
Ny
Ny Harløse
Harløse
Harløse
Harløse
Skævinge
Skævinge
Ny
Ny Hammersholt
Hammersholt
Freerslev
Freerslev
Hammersholt
Hammersholt
Hillerød Sydøst
Nørre
Nørre Herlev
Herlev
Gørløse
Gørløse
Uvelse
Uvelse
Oversigtskort over
indsatsområder
Lystrup
Lystrup
Figur 11: Gældende indsatsplaner og igangværende kortlægning.
Indsatsplaner skal behandles i grundvandsrådet/koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og
godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne dog ud i
offentlig høring i 12 uger.
8.2.6 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Hillerød Kommune har beregnet BNBO for de almene vandværker i kommunen. Hillerød
Kommune ønsker at de beregnede BNBOer skal erstatte for de kildepladszoner, der hidtil har været
arealbeskyttede områder omkring vandværkerne.
8.2.7 Vandsamarbejder mellem vandselskaber og kommuner
12 af vandværkerne i Hillerød har sammen med HOFOR A/S og Hillerød Kommune etableret
Hillerød Grundvandssamarbejde.
Derudover har de almene vandværker i Hillerød Kommune dannet en forening FVH (Foreningen af
Vandværker i Hillerød), hvor de samarbejder om beredskabsplaner, regulativ, vandanalyser m.m.
8.2.8 Retningslinjer fra vandplanerne
De generelle bestemmelser i miljølovgivningen udgør de grundlæggende foranstaltninger med
hensyn til at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. I tilknytning til disse bestemmelser
55
er der i vandplanerne beskrevet en række retningslinjer, der i henhold til miljømålslovens §25
understøtter det indsatsprogram med supplerende foranstaltninger, der er beskrevet i vandplanerne
for at opnå ”god tilstand” i alle vandforekomster.
Retningslinjerne har bindende virkning overfor Hillerød Kommunes og andre myndigheders fysiske
planlægning og administration, også i relation til behandling af konkrete sager inden for
hovedvandoplandene.
For grundvand er det vandplanernes retningslinjer fra nr. 38 til og med nr. 43 der er gældende, der
henvises til bilag 10.3 for nærmere beskrivelse af retningslinjerne.
8.2.9 Administrationsgrundlag
Med ikrafttræden af vandplanerne bortfalder de retningslinjer der er angivet i Regionplan 2005. som
tidligere har fungeret som administrationspraksis for udarbejdelse af indvindingstilladelser til
vandindvinding efter vandforsyningsloven.
Hillerød Kommune har i samråd med de omkringliggende kommuner besluttet at videreføre denne
administrationspraksis, således at ansøgerne behandles lige også på tværs af kommunegrænserne.
Dog vil det være sådan, at de lokale retningslinjer ikke må være til hinder for, at vandplanernes
miljømål for vandforekomsterne opfyldes.
Fornyelse af vandindvindingstilladelser
administrationsgrundlag:
vil
derfor
blive
meddelt
ud
fra
følgende
1) Der kan kun meddeles nye og forlængelse af eksisterende tilladelser til indvinding af
overfladevand fra søer og åer, hvis den naturmæssige påvirkning er ubetydelig.
2) Ved meddelelse af vandindvindingstilladelse benyttes følgende enhedsforbrug:
Boliger
Sommerhuse
Kolonihaver
Institutioner
Byerhverv
Landbrug
Svind,
filterskylning
m.m.
45m3/person/år
45m3/person/år
25m3/person/år
55m3/person/år
20m3/person/år
24 m3/ækv.stk. hornkvæg/år
Maks. 8% af det totale forbrug
3) Ved meddelelse af tilladelse til mark- og gartnerivanding benyttes følgende enhedsforbrug
angivet som markvandingsbehov i mm/år:
Afgrøde
Kartofler
Frøafgrøder
Græs uden for omdrift
Græs og grøntfoder
Leret sandjord
100
50
25
100
Sandet lerjord
60
0
0
90
56
Specialafgrøder
Bær- og frugtavl
Containerkulturer
Væksthuse
100-150
100
800
1000-1500
4) Ved meddelelse af tilladelse til vanding af golfbaner benyttes følgende enhedsforbrug
angivet i mm/år:
Teesteder
Greens
Forgreens (maks. 1,5 gange arealet på greenen)
Øvrige baner
100
275
125
0
5) Ved meddelelse af tilladelser til vanding af idrætsanlæg og udvalgte seværdigheders
græsplæner benyttes følgende enhedsforbrug:
Græsplæner
20 mm/år
8.3 Kommunens prioriteringskriterier for indsatser
Der ikke er angivet indsatser i den første planperiode, og alle indsatser er udskudt på grund af
manglede viden.
Lovgivningens planlægningsramme har ført til følgende rækkefølge i de opgaver som vil blive
foretaget i forbindelse med grundvandsressourcen.
 Meddelelse af indvindingstilladelser til almene vandværker og regionale kildepladser (1 år
efter vandhandleplanens vedtagelse)
 Meddelelse af indvindingstilladelser til markvandere (1 år efter vandhandleplanens
vedtagelse)
 Offentliggørelse og udlægning af BNBO (medio 2015)
 Udarbejdelse af Vandforsyningsplan (2015)
Hillerød Kommune griber prioriteringslisten an fra toppen og realiserer indsatserne i den givne
rækkefølge. Det skal dog bemærkes at en endelig realisering og tidspunktet for påbegyndelse af
indsatserne er betinget af, at der kan opnås en finansiering af indsatserne.
57
9.0 Forholdet til anden relevant planlægning
I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000skovhandleplaner.
Efter planlovens § 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen:
Vandplaner, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale
risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens § 11,
stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for
indvinding af og forsyning med råstoffer.
9.1 Kommuneplanen
Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for
lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer
til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende
for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse
inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer
for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne.
Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord og vandplanen for Øresund giver ikke Hillerød
Kommune anledning til en ændring i kommunens eksisterende kommuneplan, ud over en
konsekvensrettelse, da regionsplanens retningslinjer ikke længere er gældende når der er en
vedtagen vandplan.
Overordnede udvikling (kommuneplankatalog)
Kommuneplanen må ikke stride mod: ”en vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for
realiseringen af disse planer, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), eller regler udstedt i medfør af samme lovs § 36, stk.3”
(planlovens § 11 stk. 4, nr. 4)
Vand- og naturplanlægningen får indflydelse på stort set alle emner i kommuneplankataloget dog
primært nok nedenstående punkter i planlovens § 11a:
2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede
byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v.,
10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig
værdifulde landbrugsområder,
11) beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug,
12) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket
13) lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som
vådområder.
Rammerne for lokalplaner
Der kan foretages ændringer i rammer for lokalplanlægning som fremmer målene i vandplanerne
herunder primært nedenstående punkter i planlovens § 15:
58
3) ejendommes størrelse og afgrænsning,
6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal
opføres,
11) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede
område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse,
15) friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for
sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for brugernes liv,
helbred eller ejendom,
25) installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine
som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse
Også lokalplaner skal være i overensstemmelse med vandplanen, Natura 2000-planer, og
handleplaner herfor. Det kan ikke udelukkes, at administrationen af en eksisterende lokalplan med
ikrafttræden af vandplanen kan komme i konflikt med vandplanens indhold. Her er det imidlertid op
til den enkelte kommune og det konkrete tilfælde, hvorledes det i givet fald skal løses. Afhængig af
de konkrete omstændigheder vil kommunen eksempelvis kunne give dispensation, såfremt
betingelserne i planlovens § 19 er opfyldt, overtage en ejendom på grundlag af planlovens §§ 48 og
49, ændre lokalplanen efter planlovens bestemmelser herom og foretage ekspropriation med henblik
på opfyldelse af lokalplanens formål efter planlovens § 47.
9.2 Råstofplanen
Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede
planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale
råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning.
Kommuneplanen kan kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med
råstofplanlægningen.
Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af
råstofplanen.
9.3 Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen
Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk
for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med
vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige
vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden.
9.3.1 Vandforsyningsplanen
Af vandforsyningslovens § 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger
vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de
enkelte anlæg skal have.
Formålet er at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder.
59
Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at
indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og
dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal
tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte
vandforsyningsanlæg skal have.
Hvis ressourceopgørelsen i vandplanen viser, at der sker overudnyttelse af grundvandsressourcen i
et område, således at der skal gennemføres tiltag, f.eks. flytning af en vandforsyning, har dette
betydning for vandforsyningsplanen.
9.3.2 Spildevandsplanen
Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for
bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre
den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for den spredte bebyggelse,
regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af
indsatsen.
Formålet er at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et
bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre – og planteliv.
Herunder forebygge og bekæmpe forurening af jord og vand, samt tilvejebringe hygiejnisk
begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker. En plan skal desuden begrænse
anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer ligesom den skal fremme anvendelse af renere
teknologi og fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering.
En spildevandsplan kan derfor indeholde lokale bestemmelser og prioriteringer, der er i
overensstemmelse med kommuneplanen og Miljøministeriets bestemmelser og statslige planer.
Hillerød Kommunes spildevandsplan 2013-2016 blev vedtaget i april 2014.
9.4 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det
betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af
vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser.
Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder,
vedtage en indsatsplan, jf. § 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og § 2 i bekendtgørelse nr.
1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og
indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den
prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund
af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de
pågældende vandressourcer.
En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at
beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket
virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning
som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker
60
etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem
kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale.
9.5 Relation til Natura 2000-handleplan
Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura 2000handleplanerne. Dette fremgår af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner”
(BEK nr 1219 af 15/12/2011). Af afsnittet ”Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner”
fremgår:
”§6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den
statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et
vandøkosystem.”
Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene
snitfladen mellem Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige
vandplaners indsats for vådområder.
Af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner” (BEK nr 1117 af
25/11/2011) fremgår af afsnittet ”Forholdet til de kommunale vandhandleplaner”:
Ӥ7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til
udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov
for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem.
Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og
kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale
Natura 2000-handleplaner.”
Det er et lovhjemlet krav til samspil mellem Natura 2000-handleplaner og den kommunale
vandhandleplan med henblik på at realisere Natura 2000-planen – hvad angår vandbehov for de
naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem.
I næste planperiode er der lagt op til at etablere fosfor-vådområder, i oplandet til Arresø. En evt.
ådal ved Lykkesholm skal, til den tid, koordineres med Natura 2000-handleplanerne for området.
9.6 Øvrige indsatser i kommunen
9.6.1 Handlingsplaner for klimatilpasning
Kommuneplantillægget om klimatilpasning i Hillerød Kommune blev endelig vedtaget af Byrådet i
april 2014. Kommunens handlingsplaner for klimatilpasning er under udvikling. Heri beskrives
kommunens samlede klimatilpasningsinitiativer og her vil input fra den kommunale vandhandleplan
også indgå.
61
9.6.2 Risikostyringsplaner
I forhold til implementering af oversvømmelsesdirektivet skal der udarbejdes risikostyringsplaner i
kommunerne. Nogle kommuner har allerede lavet strategier eller planer der omhandler
oversvømmelser og forebyggelse af disse. Risikostyringsplaner indgår ikke som en del af
vandhandleplanen i denne planperiode, men muligheden overvejes i forbindelse med næste
planperiode.
9.6.3 Badevandsprofiler
Kommunerne har i 2011 udarbejdet badevandsprofiler, som en del af implementeringen af
badevandsdirektivet. Badevandprofilen for Esrum sø indgår, i forbindelse med prioritering af
spildevandsindsatsen, med henblik på at prioritere spildevandsindsatsen, i denne planperiode.
9.6.4 Regionplan 2005
Regionplan 2005 er bortfaldet i forbindelse med vandplanernes endelige vedtagelse. Nogle
retningslinjer fra disse regionplaner er ikke inkluderet i vandplanerne. De tidligere retningslinjer for
tildeling af vandmængder i forbindelse med indvindingstilladelser har Hillerød Kommune skrevet
ind i vandhandleplanen (afsnit 8.2.9).
9.6.5 Landdistriktsprogrammet
Landdistriktsprogranmet (LDP) er en del af EU`s fælles landbrugspolitik. Det er et program, der
løber over en periode på syv år. Det netop godkendte Landdistriktsprogram dækker perioden 20142020.
9.6.6 Husdyrgodkendelser
De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser
efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller
ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da
beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne,
vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne,
herunder heller ikke de kommunale vandhandleplaner, der nu skal udarbejdes som følge af
vandplanerne.
62
10.0 Bilag
63
10.1 Vandoplandsplaner for kvælstof vådområder og P-ådale, VOP
64
65
Prioritering af indsats år: 2013 (forundersøgelser), 2015
(gennemførelse)
Indsatskrav fra vandplanerne:
På Freerslevhegngrøften er der indsatskrav om restaurering
fra st. ca. 2262 til st. ca. 3229.
Målsætning: Faunaklasse 5
Tilstand: Faunaklasse 4
Beskrivelse af vandløb:
Freerslevhegngrøften er et sidevandløb til Havelse Å, som
løber til på den midterste del af Havelse Å. Vandløbet er 3849
m. Størstedelen af vandløbet er et skovvandløb i Freerslev
Hegn, med en vandløbstrækning langs skovbrynet.
Freerslevhegngrøften – bilag
Øvrigt
-
Grundvand
Der er ikke indvindingsboringer tilhørende almene
vandværker i umiddelbar nærhed af vandløbet.
Der er kun etableret nedsivningsanlæg i oplandet.
Ejendommene i oplandet til Freerslevhegngrøften har
renseklasse SO i henhold til vandplan 2009-2015.
Spildevand
Hillerød Kommune har givet påbud om forbedret
spildevandsrensning i planperioden 1999-2005 for
spildevandsanlæg i det åbne land, der har ledt ud til søer og
vandløb.
10.2 Vandløbsstrækninger med indsatser
66
67
Prioritering af indsats år: 2013 (forundersøgelse) og 2015
(gennemførelse)
Indsatskrav fra vandplanerne:
På Kollerød Å er der indsatskrav i Hillerød Kommune om
genåbning af rørlagt vandløb fra st. ca. 2031 til st. ca. 2091 og
restaurering af vandløb fra st. ca. 2091 til st. ca. 2881.
Tilstand: Faunaklasse 4
Målsætning: Faunaklasse 5
Beskrivelse af vandløb:
Kollerød Å er et sideløb til Havelse Å på den øverste del af
Havelse Å. Kollerød Å er et fint ørredvandløb. Vandløbet er
7800 m og løber i Hillerød Kommune fra station 2531 m.
Vandløbet ligger i åbent land. Kollerød Å er på noget af
strækningen grænsevandløb med Allerød Kommune.
Kollerød Å – bilag
Øvrigt
-
Derudover løber Kollerød Å til Havelse Å lige ved
Attemose Kildeplads.
Grundvand
Der er flere enkeltindvindinger beliggende både nord og
syd for den midterste del af Kollerød Å og vest for den
sidste del af Kollerød Å.
Der er indsats på overløb fra fælleskloak i Allerød
Kommune.
Der er kun etableret nedsivningsanlæg i oplandet til
indsatsstrækningen for ændret vedligeholdelse i Kollerød
Å.
Ejendommene i oplandet til Kollerød Å har renseklasse O i
henhold til vandplan 2009-2015.
Spildevand
Hillerød Kommune har givet påbud om forbedret
spildevandsrensning i planperioden 1999-2005 for
spildevandsanlæg i det åbne land, der har ledt ud til
målsatte søer og vandløb.
68
Prioritering af indsats år: 2013 (forundersøgelser) og 2015
(gennemførelse)
Indsatskrav fra vandplanerne:
På Lille Slåenbækken er der indsatskrav om restaurering af
vandløb fra st. ca. 227 til st. ca. 424 og fra st. ca. 705 til st. ca.
935.
Målsætning: Faunaklasse 5
Tilstand: Faunaklasse 4
Beskrivelse af vandløb:
Lille Slåenbækken er et mindre vandløb der løber til
Slåenbækken. Vandløbet er delvist rørlagt. Vandløbet er 935
meter.
Lille Slåenbækken – bilag
Øvrigt -
Derudover er ingen større indvindingsboringer i
umiddelbar nærhed af vandløbet.
Grundvand
Hillerød Golfklub har en mindre indvindingstilladelse der
udløber i 2014.
Der er 1 overløb (N8V203F) nedstrøms indsatsområdet for
restaurering af vandløbet. Der er ingen indsats på overløbet
i henhold til Vandplan 2009-2015.
Ejendommene i oplandet til Slåenbækken har renseklasse
SO i henhold til vandplan 2009-2015.
På indsatsstrækningen for restaurering af
vandløbsstrækninger på Lille Slåenbækken er oplandet
kloakeret. Nedstrøms indsatsområdet er der etableret
private nedsivnings- og minirenseanlæg i oplandet til
strækningen.
Spildevand
Hillerød Kommune har givet påbud om forbedret
spildevandsrensning i planperioden 1999-2005 for
spildevandsanlæg i det åbne land, der har ledt ud til
målsatte søer og vandløb.
69
Øvrigt
-
Indsatskrav fra vandplanerne:
På Slåenbækken er der indsatskrav om restaurering fra st. 0 til
st. ca. 474 og st. ca. 506 til st. ca. 716.
Prioritering af indsats år: 2013 (forundersøgelser) og 2015
(gennemførsel)
Tilstand: Faunaklasse 4
Målsætning: Faunaklasse 5
Grundvand
Hillerød Golfklub har en mindre indvindingstilladelse der udløber i
2015.
Der er 1 overløb (N8V203F) indsatsområdet for restaurering af
vandløbet. Der er ingen indsats på overløbet i henhold til Vandplan
2009-2015.
På indsatsstrækningen for restaurering af vandløbsstrækninger på
Lille Slåenbækken er oplandet kloakeret. Nedstrøms indsatsområdet
er der etableret private nedsivnings- og minirenseanlæg i oplandet til
strækningen.
Spildevand
Hillerød Kommune har givet påbud om forbedret
spildevandsrensning i planperioden 1999-2005 for spildevandsanlæg
i det åbne land, der har ledt ud til målsatte søer og vandløb.
Ejendommene i oplandet til Slåenbækken har renseklasse SO i
henhold til vandplan 2009-2015.
Nr. Herlev-Freerslev Vandværk er beliggende ca. 1000 meter syd for
tilløbet til Havelse Å. Vandværket forsyner ca. 284
ejendomme/forbrugere. Vandværkets indvindingstilladelse skal
fornys i 2016.
Beskrivelse af vandløb:
Slåenbækken er sidevandløb til Havelse Å på den øverste del.
Vandløbet har mindre rørlagte strækninger. Vandløbet løber
gennem Brødeskov og er 4180 m.
Slåenbækken – bilag
10.3 Vandplanernes retningslinjer
I tilknytning til de generelle bestemmelser i miljølovgivningen, der udgør de grundlæggende
foranstaltninger med hensyn til at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet, beskriver dette
bilag en række retningslinjer, der i henhold til miljømålslovens § 25 har til formål at understøtte det
i vandplanernes beskrevne indsatsprogram med supplerende foranstaltninger med henblik på at
opnå god tilstand i alle vandforekomster.
Bilaget er en ordret gengivelse af vandplanernes retningslinjer, som er udarbejdet i henhold til
reglerne i § 4, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse nr. 863 af 28. juni 2010 om ændring af bilag 2 til
miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet mv.
Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og
administration, herunder i relation til konkrete sager inden for hovedvandoplandet.
Myndighedernes administration af miljølovgivningen
Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i
Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord, gælder følgende retningslinjer:
1) Forringelse af den nuværende tilstand af såvel overfladevand som grundvand skal
forebygges.
2) Der må ikke gives tilladelse til øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, med
mindre det vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed, hvis tilladelse ikke gives,
eller tilladelsen kan begrundes i væsentlige samfundsmæssige forhold.
3) Tilstanden i vandløb, søer, grundvandsforekomster og kystvande skal leve op til de fastlagte
miljømål, som de fremgår af WebGIS. Vandområder, der ikke fremgår af WebGIS,
administreres efter miljølovgivningen i øvrigt. Det bør således sikres, at der ikke meddeles
tilladelser og godkendelser, der måtte være til hinder for, at disse områder opnår god
tilstand. Det bør tilsigtes, at tilladelser, godkendelser mv. til aktiviteter, som understøtter
klimatilpasningsindsatser, får høj prioritet.
4) Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, herunder både tilladelser og godkendelser til
etablering, udvidelser og ændringer af husdyrbrug og revurdering af godkendelser, må ikke
være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, jf. husdyrgodkendelseslovgivningens
krav vedr. nitrat til overfladevande og grundvand samt fosforoverskuddet.
Afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, 4 og 5 om dambrug, havbrug og andre
erhvervsmæssige aktiviteter må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål, opfyldes.
Kommunerne skal især være opmærksomme på godkendelser og revurdering af
godkendelser vedr. udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet og på udledninger
fra dambrug, som ikke er miljøgodkendt.
Dette indebærer i relation til næringsstoffer,
at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål er opfyldt, som
udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at tilladelsen ikke medfører en
forringelse af tilstanden, og
70
at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål ikke er opfyldt,
som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen
kan nås ved hjælp af andre tiltag.
Med ”øget påvirkning” forstås en øget påvirkning af vandmiljøet i forhold til den faktiske
udledning på tidspunktet for afgørelsen. Ved fornyelse af tilladelser er vandplanen ikke i sig
selv til hinder for videreførelse af den hidtidigt tilladte ramme for udledning af
næringsstoffer.
5) For oplande, hvor der ikke er fastlagt specifikke krav til reduktion af fosfortilførslen til
vandområdet, skal der i den første planperiode tilstræbes en fortsat reduktion af den
menneskeskabte fosfortilførsel fra såvel diffuse kilder som punktkilder.
Spildevand
6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt
undgås.
7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede
kloaksystemer, hvor der bør ske en indsats. Som udgangspunkt bør der etableres et firstflush
bassin på 5 mm (50 m3 pr. red. ha) ved en afskærende kapacitet (afløbstal) på 4,5 l/sek. pr.
ha svarende til en årlig udledning på ca. 250 m3 pr. red. ha oplandsareal (Odense
regnserien). Såfremt der anvendes en anden regnserie eller en anden afskærende kapacitet,
kan der accepteres en anden bassinstørrelse, når blot udledningen svarer til, hvad der
dimensioneres med Odense regnserien og de anførte forudsætninger. Ved lavere afløbstal vil
bassinvolumen derfor skulle være større for at opnå den ønskede reduktion af udledningen.
Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan betinge, at et bassin må udbygges
yderligere i forhold til ovenstående. Til nedbringelse af mængden af udledt stof kan også
andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse,
herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand mm.
8) Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene som
udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af
bundfældelige stoffer. Bassinstørrelse gradueres efter vandområdets følsomhed samt omfang
af trafikbelastning i oplandet.
9) Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som
udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totalt areal), svarende til naturlig afstrømning.
Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse
situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb fra bassinet hvert 5.
år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises til
Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand.
10) Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning
eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal
det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides.
11) For spildevandsudledninger i det åbne land gælder:
71
a. spildevand fra enkeltliggende ejendomme (mindre end 30 PE) i udpegede oplande,
se WebGIS, som udleder direkte eller indirekte til søer, moser, vandløb eller nor, skal
som minimum gennemgå rensning svarende til renseklasser som angivet på WebGIS.
Dette kan udover rensning til den givne renseklasse opfyldes ved opsamling,
afskæring eller nedsivning. Af WebGIS fremgår de oplande, hvor foranstaltningerne
indgår i baseline, samt hvilke oplande der udpeges med denne plan, dvs. hvor der er
tale om supplerende foranstaltninger.
12) Udledningen af spildevand fra særligt vandforurenende erhverv skal i videst muligt omfang
søges begrænset ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT) og vandbesparende
foranstaltninger, dernæst via rensning ved kilden.
13) Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer) kan der
accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en blandingszone i
umiddelbar nærhed af udledningsstedet. Forurenende stoffer vil sige stoffer omfattet af
bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af
forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
14) Temperaturpåvirkninger i områder uden for et opblandingsområde, hvor der sker udledning
af kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger uden for grænser, som sikrer, at værdierne for
de typespecifikke biologiske kvalitetselementer kan overholdes.
15) I kommunernes planlægning for spildevandsindsatsen bør følgende sideordnede
prioriteringer indgå:
a. spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI målsætning,
b. spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde
miljømålet om god tilstand,
c. spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer
forbedret spildevandsrensning, jf. tabel 1.3.3. Undtagelser for vandløb i henhold til
miljømålslovens §§ 16 og 19,
d. spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder).
Vandløb
16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de
fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes.
17) Direkte indvinding af overfladevand fra vandløb skal så vidt muligt undgås. Hvor der
foretages indvinding, og hvor vandet efterfølgende udledes igen, søges længden af den
påvirkede vandløbsstrækning begrænset mest muligt, ligesom der sikres en så stor og
naturligt varieret vandmængde som muligt. Der kan kun i særlige tilfælde gives nye
tilladelser til indvinding af vand fra ferske overfladevandområder. De særlige tilfælde er fx
indvinding fra de større vandløbs nedre strækninger, gravede bassiner og afvandingskanaler.
18) Vedligeholdelse af vandløb begrænses mest muligt og udføres kun i et sådant omfang, at det
ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages
den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk og altid under hensyntagen til natur-
72
og miljømæssige interesser. Omfanget og udførselen af vedligeholdelsen af offentlige
vandløb skal fremgå af et vandløbsregulativ, jf. vandløbslovens bestemmelser.
19) Slåning af vegetation langs vandløbets kanter, brinker og bræmmer udføres, så det ikke
forhindrer en varieret beskygning af vandløbet.
20) Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bevares så vidt muligt og i så
stor bredde som muligt. Bevoksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder
fastholder vandløbet i uønsket stor bredde.
21) Opgravning af bundmateriale i form af sand/mudder begrænses mest muligt, og der fjernes
aldrig sten/grus fra bunden.
22) Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb, skal dette så vidt muligt blive liggende.
Herved sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene.
23) Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte
spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af fx kulturhistoriske eller andre
samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af ’naturlignende
stryg’ i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning.
24) Forbedringer af de fysiske forhold i form af vandløbsrestaurering udføres på en sådan måde,
at vandløbene får mulighed for at sno sig og flytte sig, og de forbedrende tiltag skal dermed
understøtte den naturlige udvikling frem mod mere varierede fysiske forhold.
Vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte vandløb, skal gennemføres efter
vandløbslovens bestemmelser.
25) Der tillades normalt ikke rørlægninger af vandløb.
26) Kortere rørlægninger i forbindelse med vejanlæg eller lignende bør udføres uden styrt og
med vandløbsbunden ført ubrudt gennem rørlægningen.
27) Hvor der i forbindelse med restaurering, herunder genåbning af rørlagte vandløb, graves nyt
forløb, søges selve tværprofilet etableret så ’naturlignende’ som muligt. Flytning af
vandløbet kan indgå som en mulighed i forbindelse med genåbning af en
vandløbsstrækning. Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste
omgivelser bliver så naturlig som muligt, ligesom en unaturligt høj transport af sand og
finere materiale modvirkes.
28) Hvor der i forvejen findes en unaturligt høj materialetransport i vandløbene, søges denne
begrænset ved ’kilden’, dvs. der hvor erosionen og udvaskningen til vandløbet optræder.
Hvor dette ikke er muligt, kan der i stedet etableres sandfang.
29) Hvor der som et led i restaurering plantes træer og buske langs vandløb, udføres dette så
’naturlignende’ som muligt hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten. Det
skal samtidig sikres, at beskygningen fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver
ustabile, og den fysiske variation i vandløbet formindskes.
73
30) De fysiske forbedringer foretages, hvor det er muligt, for hele vandløbssystemer under
hensyntagen til de tilgrænsende arealer, og så der sikres bedst mulig sammenhæng mellem
vandløbssystemerne og de tilgrænsende arealer.
31) Reduktion af okkerbelastning bør primært foregå ved vandstandshævning og restaurering i
de middel til stærkt okkerbelastede vandløb. Dog kan tiltag i form af okkersøer benyttes ved
konkrete punktkilder. For de svagt okkerbelastede vandløb kan eventuelle initiativer for at
forbedre tilstanden gennemføres ved en tilpasning af vandløbsvedligeholdelsen.
Søer
32) Vandkvaliteten i søerne skal medvirke til, at de fastlagte miljømål for søer kan opfyldes.
33) Afvanding af søer og stillestående vandområder i øvrigt skal så vidt muligt undgås.
34) Mindre søer, der ikke indgår specifikt i vandplanen, reguleres gennem sektor-lovgivningen
(naturbeskyttelseslov, vandløbslov, miljøbeskyttelseslov mm.). For alle søer gælder det, at
de skal opnå god økologisk tilstand. Det gælder dog ikke for regnvandsbassiner, spulefelter
og lignende tekniske anlæg. Ved risiko for manglende målopfyldelse vil der typisk være
behov for at nedbringe tilførslen af næringsstoffer. Ud over indsats over for bl.a. spildevand
og regnbetingede udledninger kan der være behov for at reducere tilførsel af næringsstoffer
fra omgivende arealer.
35) Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets krav
om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen
af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at de krav,
der fremgår af badevandsbekendtgørelsen, skal være opfyldt. Opfyldelse af krav til
badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen,
som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og
reviderede spildevandsplaner.
36) For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører, at
vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større eller
mindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og vedligeholdelsespraksis
fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i specifikke retningslinjer for de
pågældende vandområder.
37) Indvinding af overfladevand må ikke være til hinder for, at søerne opfylder de fastlagte
miljømål.
Grundvand
38) Meddelelse af tilladelser til indvinding af grundvand samt udbygning og drift af
vandforsyninger må ikke være til hinder for opfyldelse af vandplanens målsætninger i
vandløb, søer, grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper.
a. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes
vandføring på over 5 % hhv. 10-25 % af medianminimum, hvor miljømålene for
74
vandløbet er høj økologisk tilstand hhv. god økologisk tilstand. Den nærmere
fastsættelse af den tilladelige reduktion af vandføringen sker dog på baggrund af en
konkret vurdering i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt, hvor
også andre parametre end medianminimumsvandføring kan indgå. Det afgørende krav
til fastsættelse af den tilladelige reduktion af vandføringen er, at miljømålene uanset
vandindvinding vurderes at kunne nås.
b. Med hensyn til de terrestriske økosystemer skal der forud for tilladelser til
vandindvinding, jf. bekendtgørelsen om internationale naturbeskyttelsesområder mv.,
foretages en vurdering af, om indvindingen kan medføre væsentlig skade på et Natura
2000-område. Særligt naturtypen ”tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund”,
”kilder” og ”rigkær” er relevante i den forbindelse.
c. Som udgangspunkt kan den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af
grundvandsdannelsen.
d. I oplande, hvor vandløb er påvirket af eksisterende almene vandforsyningsanlæg,
således at de ikke kan opfylde miljømålene, kan opfyldelse af vandløbenes
kravværdier for medianminimumsvandføringer ske ved flytning af indvinding eller
tilledning af vand.
39) I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov for
vandindvinding og alle behov for vand i vandløb, søer og vandafhængige terrestriske
naturtyper, bør der som udgangspunkt prioriteres således:
a. befolkningens almindelige vandforsyning, der omfatter bl.a. husholdning og
institutioner, samt andre vandindvindinger hvortil der stilles krav om
drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, jf. kapitel 2 og 3 i bekendtgørelsen om
vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
b. opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb
samt vandudskiftning og vandstand i søer og vandafhængige terrestriske naturtyper i
overensstemmelse med vandplanens målsætninger
c. andre formål, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig
kontrol, og som omfatter indvinding til mere vandforbrugende industrier, vanding i
jordbrugserhvervene bortset fra vanding og vask af spiselige gartneriafgrøder, vanding
af golfbaner og andre vandforbrugende fritidsaktiviteter, varmeudvinding og
køleformål samt virkninger af råstofindvinding under grundvandsspejlet, prioriteret
efter en samfundsmæssig helhedsvurdering.
40) Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte
erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan
indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord,
skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede
grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor
indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må
som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller
indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger
uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af
deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af
mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og
olieprodukter.
75
41) Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene
vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til
byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der
ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for
forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser
og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og
lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes.
42) Grundvandsindvinding fra dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner med god
vandkvalitet bør som udgangspunkt kun ske til almen vandforsyning eller anden indvinding
med krav om drikkevandskvalitet.
43) Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven inden for
nitratfølsomme
indvindingsområder
skal
leve
op
til
indsatsplanen
efter
vandforsyningsloven. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven inden for nitratfølsomme
indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at der ikke sker
nogen merbelastning, hvis udvaskningen fra rodzonen overskrider 50 mg nitrat/l i eftersituationen. Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme
indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau vedr. nitrat til grundvand
overholdes.
Kystvande
44) I de kystnære områder skal vandkvaliteten medvirke til, at de fastlagte miljømål for
kystnære områder kan opfyldes.
45) Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets krav
om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen
af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at de krav,
der fremgår af badevandsbekendtgørelsen skal være opfyldt.
46) Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af
badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de
kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner.
47) I forbindelse med klapning skal det sikres, at det opgravede sediment ikke giver anledning
til forurening af havet.
48) For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører, at
vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større eller
mindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og vedligeholdelsespraksis
fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i specifikke retningslinjer for de
pågældende vandområder.
49) Ved administration af tilladelser til skaldyrsfiskeri med bundslæbende redskaber skal der i
første planperiode fastlægges vilkår, der sikrer, at
76
a. den nuværende tilstand ikke forringes
b. der bliver foretaget en konkret vurdering af om fiskeri af skaldyr kan foregå i
begrænsede, præcist definerede vandområder
c. der er mulighed for udbredelse af ålegræs til den målsatte dybdegrænse.
50) Skaldyrsopdrætsanlæg og havbrug skal som udgangspunkt placeres
a. på vanddybder større end, hvad der svarer til den forventede gennemsnitlige
dybdeudbredelse af ålegræs og den naturlige variation (ved vandplanens mål om god
tilstand)
b. i områder med gode strømforhold.
Aktivitetszoner
51) Miljøministeren kan for havne, sejlrender, slusefjorde og klappladser foretage en vejledende
registrering inden for et overfladevandområde af nærmere afgrænsede aktivitetszoner, hvor
1) den samlede udstrækning af hver enkelt aktivitetszone inden for et
overfladevandområde kun udgør en mindre del af overfladevandområdets
udstrækning,
2) påvirkningen fra aktiviteterne i hver zone vurderes at være ubetydelig for
miljømålet for vandområdet og
3) aktivitetszonerne hverken særskilt eller samlet set vedvarende udelukker eller
hindrer opfyldelse af miljømålet i overfladevandområdet.
Miljøfarlige forurenende stoffer
52) Indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområderne bestemmes af, om der i de
enkelte vandområder er eller kan være problemer med opfyldelse af miljømålet for så vidt
angår forurenende stoffer. Vandområderne er dertil inddelt i fire indsatskategorier, jf. kapitel
2.4. Disse er:
1. vandområde uden problem
2. vandområde under observation
3. vandområde med behov for stofbestemt indsats
4. vandområde med ukendt tilstand/belastning.
For vandområder i alle 4 kategorier gælder:
Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældende regler
og vejledninger ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik og med henblik på opfyldelse af
miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til
udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Oversigt over oplysninger om eksisterende og planlagte udledninger af forurenende stoffer
etableres og opdateres løbende, og udledningernes omfang kvantificeres.
53) For vandområder i kategori 2, 3 og 4 er der yderligere behov for, at
77
a) miljømyndigheden tilvejebringer viden om kilder, belastning og transportveje for
forurenende stoffer til vandmiljøet. Det vurderes, om kilder er diffuse eller
punktkilder,
b) miljømyndigheden sikrer, at udledninger af forurenende stoffer med
koncentrationer, der har betydning for vandmiljøet, har udledningstilladelser og
tilslutningstilladelser, der er tidssvarende i forhold til gældende regler, herunder
miljøbeskyttelseslovens regel om anvendelse af bedst tilgængelige teknik og reglerne i
bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af
forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Koordinering af vandplaner og Natura 2000-planer
Vandplanindsatsen og Natura 2000-planer
54) Gennemførelse af indsatsen efter vandplanerne koordineres med bevaringsmålsætningen for
Natura 2000-områder, jf. Natura 2000-planen, således at:
a) vandplanindsatser, der kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, kan kun
gennemføres, hvis der tilvejebringes sikkerhed for, at gennemførelsen uden
rimelig tvivl og på bedste faglige grundlag ikke vil skade bevaringsmålsætningen
for et Natura 2000-område, eller hvis der foreligger en helt særlig situation, hvor
habitatdirektivets artikel 6, stk.4, kan finde anvendelse.
b) projekter til gennemførelse af vandplanindsatser, der kan påvirke Natura 2000områder væsentligt, skal vurderes for deres eventuelle konsekvenser for arter og
naturtyper på udpegningsgrundlaget efter proceduren i bekendtgørelse nr. 408 om
udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt
beskyttelse af visse arter."
78
10.4 Miljørapport
Miljøvurdering af Hillerød Kommunes vandhandleplan.
10.4.1 Indledning
Miljøvurderingen af Hillerød kommunes vandhandleplan 2015, gennemføres i henhold til lov nr.
316 af den 5. maj 2004, om miljøvurdering af planer og programmer (og ændringer, der følger af
lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013).
Afrapporteringen følger de krav, der er fastsat i loven og består af:
 Et ikke teknisk resumé
 Forbindelse til andre planer og lovgivning
 Miljøforhold
 Scoping
 0 - alternativ
 Overvågningsprogram
Vandhandleplanen gengiver primært statens krav til forbedring af vandmiljø. Der er foretaget en
samlet miljøvurdering af de statslige vandplaner. Hillerød Kommunens prioritering af indsatsen vil
dog kunne få en mindre indvirkning på miljøet. Hillerød Kommune har desuden valgt at indskrive
retningslinjerne fra Regionplan 2005 om enhedsforbrug til vandindvinding (afsnit 8.2.9).
Baggrunden for at foretage en miljøvurdering er, at der kan være usikkerhed om hvorvidt
vandhandleplanens prioriteringer af miljøindsatsen har en væsentlig indvirkning på miljøet.
10.4.2 Ikke teknisk Resumé
Vandplanerne er miljøvurderet af Naturstyrelsen og stiller krav om, at kommunerne udarbejder en
handleplan. By og Miljø vurderer, at kommunens prioritering af opgaven, i forbindelse med de
statslige vandplaner ikke udgør nogen væsentlig indvirkning på miljøet og at vandhandleplanens
prioriteringer samlet set vil få en positiv indvirkning på vandmiljøet.
10.4.3 Forbindelse til andre planer og lovgivning
Den 22. december 2000 trådte EU’s vandrammedirektiv i kraft. Direktivet har som sit overordnede
mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet
vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken
bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats.
Vandhandleplanen redegør for, hvordan Hillerød kommune udmønter de statslige vandplaner.
Forbindelse til andre planer og lovgivning er beskrevet nærmere i vandhandleplanens kapitel 9.
10.4.4 Miljøforhold
Hillerød Kommune er omfattet af vandplanerne for to hovedoplande, som hver er omfattet af en
statslig vandplan:
 Hovedopland 2.2, Isefjord og Roskilde Fjord (omfatter 20 kommuner).
79

Hovedopland 2.3, Øresund (omfatter 17 kommuner).
Vandplanerne pålægger Hillerød kommune en indsats. Vandhandleplanen fortæller hvordan
Hillerød Kommune vil udmønte indsatsen. Da vandplanerne allerede er miljøvurderet, vil denne
miljøvurdering beskæftige sig med Hillerød Kommunes udmøntning.
Statens indsatskrav
I Hillerød Kommune er der ca. 120 km offentlige vandløb, hvor de 80 km er åbne vandløb.
Derudover er der et stort antal private vandløb.
Statens indsatsprogram har fastlagt tiltag på flere vandløbsstrækninger i Hillerød Kommune. På ca.
3 km vandløbsstrækninger er der krav om restaurering af vandløb og på ca. 60 meter
vandløbsstrækninger er der krav om åbning af rørlagte vandløb. Der er ingen krav om fjernelse af
spærringer i denne planperiode.
Hillerød Kommune har ca. 43 overløb fra fælleskloak hvoraf ca. 34 overløb er udpeget med indsats
i 1. planperiode. Yderligere 7 overløb fra fælleskloak forventes reguleret i 2. planperiode. Hillerød
Kommune har ca. 966 ejendomme i det åbne land med privat spildevandsanlæg. Der er meddelt
påbud om forbedret spildevandsrensning på ca. 450 ejendomme. Heraf mangler ca. 17 påbud på
ejendomme i Uvelse Sogn, hvor anlæggene skal etableres og færdigmeldes primo 2016.
I Isefjord og Roskilde Fjord oplandet skal der etableres vådområdeprojekter til kvælstoffjernelse på
335 ha. Vådområderne skal bidrage til at reducere kvælstofudledningen med 38 tons kvælstof (N)
årligt. Vandplanen for Øresund-opladet indeholder ikke kvælstof-vådområde indsatser.
Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord indeholder vådområdeindsatser til fosforfjernelse på
samlet set 67 ha. Vådområderne skal bidrage til at reducere fosforudledningen i søer med 1,3 tons
fosfor (P) årligt. Vandplanen for Øresund indeholder vådområdeindsatser til fosforfjernelse på
samlet set 4 ha. Vådområderne skal bidrage til at reducere fosforudledningen i søer med 0,1 tons
fosfor (P) årligt. Der er ingen indsatser i Hillerød Kommune i denne planperiode.
På trods af, at Hillerød Kommune skal give nye indvindingstilladelser, indeholder vandplanerne
ingen indsats på grundvandområdet, i denne planperiode. Hillerød Kommune har valgt at skrive de
tidligere regionplanretningslinjer, for hvordan der tildeles indvindingsmængder i forbindelse med
indvindingstilladelser, ind i vandhandleplanen som administrationsgrundlag.
Vandhandleplanens indvirkning på miljøet er beskrevet under 0-alternativet.
Sammenfattende redegørelse
Hillerød Kommune vurderer at Hillerød kommunens Vandhandleplan 2009-2015 vil have en positiv
indvirkning på miljøet. Den nærmere beskrivelse er beskrevet i afsnittet om spildevand, vandløb,
vådområder og grundvand.
80
10.4.5 Scoping
Scoping
Nuværende miljørapport er en redigering af den første version af miljørapporten i vandhandleplanen
fra 2012. Forud for udarbejdelse af den første version af miljørapporten hørte By og Miljø
myndigheder og andre interessenter om de havde forslag til, hvad der særligt skulle fokuseres på i
vurderingen. Dette kaldes en scoping efter det engelsk ord scope for at kigge eller observere.
Interessenterne blev informeret om miljørapportens forventede indhold og hvilken viden der ville
blive inddraget, i udarbejdelsen af miljørapporten.
Følgende interessenter blev hørt:
Vandværker i Hillerød Kommune, Hillerød Forsyning, Naturstyrelsen Roskilde, Danmarks
Naturfredningsforening og Miljøstyrelsen.
Ud over en bemærkning fra Naturstyrelsen Roskilde om, at de forventer, ”at kommunens
vandhandleplan er i overensstemmelse med vandplanenerne og herudover ikke har bemærkninger”
modtog Hillerød kommune ikke andre høringssvar eller henvendelser, i forbindelse med scoping af
miljøvurderingen.
Der er ikke foretaget fornyet scoping af miljøvurderingen til den nuværende version af
vandhandleplanen, da miljøvurderingen af de vedtagne vandplaner er uændret i forhold til
miljøvurderingen i den første version af vandhandleplanen.
10.4.6 0-alternativ
Vandplanerne er miljøvurderet af Naturstyrelsen og stiller krav om, at kommunerne udarbejder en
vandhandleplan som beskriver hvordan kommunen vil udmønte de statslige vandplaner.
0-alternativet beskriver normalt konsekvenserne, hvis ikke planen gennemføres/vedtages. Da
Hillerød kommune er forpligtet til at vedtage en vandhandleplan og da miljøeffekterne af statens
vandplaner allerede er miljøvurderet, vil 0-alternativet tage udgangspunkt i det Hillerød Kommune,
som minimum, skal gennemføre og rækkefølgen heraf.
10.4.6.1 Spildevand
Et O-alternativ på spildevandsområdet fortolkes her som, et senarie, hvor der prioriteres i omvendt
rækkefølge, i forhold til vandhandleplanen og at indsatsen kun lige akkurat gennemføres inden for
tidsfristen.
Hillerød Kommune er karakteriseret ved, at have en flaskehals i afløbssystemet fra spildevandets
vej fra Østbyen via fællekloak til Hillerød Centralrenseanlæg i Vestbyen med indsatskrav på 31
overløb til Pøle Å der løber igennem Strødam Engsø, Solbjerg Engsø, Alsønderup Enge via Arresø
til Roskilde Fjord.
Hillerød Kommune vurderer, at indsatsen med udskydelse af indsatsperioden til 2015-2020, vil give
en langt større chance for, at målet om 75 % stoffjernelse i vandhandleplanen kan nås.
Generel miljøvurdering af spildevandsindsatsen
Den umiddelbare indsats omfatter etablering af forsinkelsesbassiner og bundfældning, der reducerer
den hydrauliske og forureningsmæssige belastning på overløb i en række udvalgte punkter til
81
vandløb og søer. Indsatsen vil også omfatte andre løsninger til at reducere den hydrauliske
belastning, som f.eks. separatkloakering, etablering af vådområder og lokal nedsivning.
Etablering af vådområder, lokal nedsivning og lignende i forbindelse med byudvikling vil medføre
påvirkninger af landskaber og grønne områder. Dette skal undersøges nærmere i forbindelse med
det enkelte projekt før det kan vurderes om miljøpåvirkningen er væsentlig.
Reduktion af belastning af organisk stof, miljøfremmede stoffer og bakterier til vandløb og søer vil
generelt medføre en positiv påvirkning af vandløb og søers flora og fauna. Ligeledes vil det have en
positiv værdi for de rekreative interesser som lystfiskeri og friluftsliv. Den positive miljøpåvirkning
vurderes at være væsentlig.
Etablering af bassiner og/eller vådområder skal undgås i fredede områder og områder beskyttet af
naturbeskyttelseslovens § 3. Påvirkning forventes derfor ikke at blive væsentlig.
Indsatsen kan have en positiv påvirkning på grundvandsressourcen, i de tilfælde hvor der vælges en
løsning med nedsivning af uforurenet overfladevand. Påvirkningen vil formentlig ikke have en
størrelsesorden, der vil være væsentlig, da det primære grundvandsmagasin er beskyttet med 10-15
meters lerlagstykkelse i store dele af kommunen. Påvirkningen af grundvandsspejlet vurderes i en
terrænnær grundvandsmodel i forbindelse med separatkloakering og etablering af LAR-anlæg,
således at borgerne sikres mod gener fra forhøjet grundvandspejl.
Indsatsen vil medføre en øget tilledning af urenset spildevand til renseanlægget, da der vil komme
færre overløb af udrenset spildevand til vandløbene, når der etableres større bassiner. Ved
separering af regnvand fra fælleskloakken forventes det, at renseanlæggene vil rense bedre på det
mere ufortyndede spildevand.
Samlet set vurderes vandhandleplanens prioriteringer på spildevandsområdet, at have en positiv
indvirkning på miljøet.
10.4.6.2 Vandløb
0-alternativet på vandløbsområdet defineres her som konsekvenserne af den mindst mulige indsats.
Et O-alternativ på vandløbsområdet defineres som, at der bliver prioriteret i omvendt rækkefølge af
den valgte.
Hillerød Kommune vurderer, at en prioritering af indsatserne i omvendt rækkefølge vil medføre en
øget risiko for at Hillerød Kommune ikke kan nå, at gennemføre indsatserne på vandløb i
vandhandleplanen inden for tidsfristen i første planperiode. Indsatserne på vandløb skal føre til
opnåelse af målsætningen på faunaklasse 5 jf. vandplanen.
Hillerød Kommune har krav om at lave indsatser på ca. 60 meter vandløbsstrækninger med åbning
af rørlagt vandløb og på ca. 3 km vandløbsstrækninger med restaurering af vandløb.
Miljøvurderingen af indsatserne på vandløb er vurderet i vandplanerne, hvor Hillerød Kommune
foretager en prioritering af indsatserne.
82
Hillerød Kommune har valgt at prioritere indsatser først, hvor der hurtigst opnås en effekt. Hillerød
Kommune vurderer, at virkemidlet åbning af rørlagt vandløb vil give den hurtigste effekt. Derefter
vil restaurering af vandløb give en hurtig effekt.
Desuden prioriterer Hillerød Kommune indsatser, hvor der hurtigst kan udføres et projekt på
baggrund af flere kriterier, og hvor vandløbet har størst sandsynlighed for at nærme sig
målsætningen. Prioriteringen af indsatserne på de konkrete vandløbsstrækninger er valgt ud fra
følgende kriterier:




Vandløb med tilstand tættest på målsætningen, som er faunaklasse 5.
Vandløb i vandløbsoplande, hvor der er krav om spildevandsindsats og forbedret
spildevandsrensning.
Fremkommelighed og lodsejerønsker, hvor der en eller få lodsejere.
Indsatser der ikke ligger nedstrøms byområder, det gælder strækningen på Pøle Å som
ligger nedstrøms Hillerød By.
Hillerød Kommune har også valgt at prioritere samarbejdet med nabokommunerne på
grænsevandløb, således at de konkrete indsatser fra vandplanerne prioriteres så der opnås en
sammenhæng mellem prioritering af indsatserne med nabokommunen Allerød kommune.
Vurderingerne har ført til en prioritering af vandløb med forventet tidspunkt for igangsættelse og
udførelse.
Samlet set vurderes vandhandleplanens prioriteringer på vandløbsområdet, at have en positiv
indvirkning på miljøet.
10.4.6.3 Vådområder
Vådområdeprojekterne prioriteres af en vandoplandsstyregruppe (VOS) hvor Hillerød Kommune
deltager. I denne planperiode er der ingen kvælstof vådområder eller P-ådale i Hillerød Kommune.
O-alternativet er derfor her status quo.
De miljømæssige konsekvenser ved at etablere vådområdeprojekterne vurderes i vandplanernes
miljøvurdering og vil derfor ikke blive beskrevet her.
10.4.6.4 Grundvand
0-alternativet for grundvand beskrives her, som konsekvenserne af den mindst mulige indsats. Et 0alternativ, i forbindelse med grundvand, defineres som et senarie, hvor Hillerød Kommune ikke
vedtager et administrationsgrundlag for tildeling af indvindingsmængder, i forbindelse med nye
indvindingstilladelser.
I Hillerød Kommune indvindes der årligt ca. 8 mio. m3 grundvand til brug for drikkevand til
borgerne i kommunen og borgerne i bl.a. Københavns Kommune. Der er 18 private vandværker i
kommunen, som indvinder til kommunens borgere, og af de 18 værker er der 11 som skal have en
ny tilladelse til indvinding af grundvand til drikkevand. Modelleringer, der er foretaget i forbindelse
83
med udarbejdelsen af Vandplanerne viser, at der sker en overudnyttelse af nogen af de
grundvandsmagasiner, som benyttes i Hillerød Kommune.
Hillerød Kommune vurderer, at det er nødvendigt at udarbejde retningslinjer for hvordan der
tildeles indvindingsmængder i forbindelse med indvindingstilladelser, så vandværkerne behandles
lige i forbindelse med tildeling af nye indvindingstilladelser.
By og miljø vurderer, at det udelukkende kan få en positiv indvirkning på miljøet, at
vandhandleplanen indeholder et administrationsgrundlag for tildeling af indvindingsmængder, i
forbindelse med nye indvindingstilladelser.
10.4.7 Overvågningsprogram
Natur og vandmiljø bliver løbende overvåget i de nationale overvågningsprogrammer. Der er
etableret et revideret overvågningsprogram, som er tilpasset vandplanerne.
Overvågningsprogrammet er statens ansvar.
84