Vidensalon: Oversatsningens pris - skader for mange ph.d.er kvaliteten? Program 16.00 – 16.10: Velkommen og introduktion 16.05 – 16.55: 3 vinkler på kvaliteten af ph.der Overblik: Hvordan ser ph.d.-landskabet ud i Danmark anno 2015? Præsentation af resultater af DEAs undersøgelse v. Martin Junge, forskningschef i DEA Arbejdstagernes perspektiv: Forventninger og motivation til phd-uddannelsen Præsentation af medlemsundersøgelse v. Nicolaj Strøyer Christophersen, Senior Scientist på Novo Nordisk, medlem af Pharmadanmarks hovedbestyrelse. Arbejdsgivernes perspektiv: Hvad forventer de danske virksomheder af ph.d.erne? Præsentation af medlemsundersøgelse v. Thomas Kongstad Petersen, Executive Director, Skin Research hos LEO Pharma 16.55 – 18.00: Paneldebat: Hvordan sikrer vi at de danske ph.d.er er førstevalg når virksomhederne søger kvalificerede medarbejdere? • Nils Billestrup, Professor og leder af SUNDs phd-skole • Nicolaj Strøyer Christophersen, Senior Scientist på Novo Nordisk, medlem af Pharmadanmarks hovedbestyrelse. • Thomas Kongstad Petersen, Executive Director, Skin Research hos LEO Pharma • Christoffer Knak Goth, Human biolog, PhD-studerende på SUND Intro • Flere forskere en god ting • Kapacitetsopbygning for offentlig forskning og private fonde • Afløb for deres penge. Alt peger på at vi skal leve af forskning • Med stigningen i ph.d. produktionen har UBST vurderet at 1500 ph.d.er skal ud på det private arbejdsmarked i 2015 mod 500 i 2011 • I dag skal vi diskutere kvalitet på ph.d. uddannelsen • Mest set fra et aftager perspektiv i den private sektor PhD’ernes arbejdsmarked - Med fokus på SUND, NAT og TEK DEA’s undersøgelses af Ph.d.ernes arbejdsmarked • 1995-2012 total population • Undersøgelsen sammenligner ph.d. med kandidater på alle hovedområder • Undersøgelsen sammenligner danske ph.d. med internationale ph.d. • Her er fokus på naturvidenskab, teknik og sundhedsvidenskab Tabel 1: Kandidatbaggrund for ph.d. indskrevne, pct. NAT TEK NAT TEK SUN 86 17 24 6 76 4 NAT TEK SUN 90 16 30 5 79 4 SUN 2008 - 2012 1 1 65 1995-2007 0 1 62 Andet Total 6 7 7 100 100 100 4 4 4 100 100 100 Tabel 2: Andel indvandrere blandt nyindskrevne ph.d.er, pct. 2008-2012 1995-2007 NAT 38 16 TEK 50 28 SUN 17 12 Tabel 3: Beskæftigelse 1 år efter afsluttet uddannelse Andel privat ansat Andel af privat ansatte Ledelse og højeste nivaeu Mellemste og laveste niveau Manuelt arbejde Andel af privat ansatte m. forskning og videnskab 2000-2007 2008-2012 32,1 29,6 91,4 4,6 4,0 17,6 89,7 8,2 2,1 26,7 Lønnen for ph.d. i forhold til kandidater Tabel 4:Løn for ph.d.er i forhold til kandidater med samme karakteristika 2000-2007 lønforskel, pct. 0,37 standard fejl 1,5 observationer 3368 Anm.: Løn korrigeret for erfaring, køn, og oprindelse 2008-2012 -5,67 1,33 8788 Erhvervsph.d. Tabel 5: Erhvervsph.d. vs andre ph.d.er på arbejdsmarkedet Privat ansat Offentlig ansat Observationer Anm.: Erhvervsph.d. for 2012 Erhvervsph.d. 71,2 28,8 59 Anden ph.d. 26,5 73,5 2450 Opsamling • Rekruttering internationalt og fra andre hovedområder • Flere kommer på det private arbejdsmarked trods lille nedgang i andelen • Nogenlunde samme andel beskæftiget på højeste vidensniveau (men dækker også kandidat arbejde) • Jobfunktioner med videnskab og forskning som nøgleord i den private sektor er steget • Lønnen er knap så god for ph.d.erne • Trods økonomiske krise svært at spore nogen negativ bevægelse udover et fald i lønnen for ph.d.erne sammenlignet med kandidater
© Copyright 2024