URAFSTEMNING OK15 Et balanceret resultat Den danske økonomi er i bedring. Det har vi mærket under overenskomstforhandlingerne, og det afspejler sig også i resultatet. Vi har skabt et resultat, der er bedre end de to foregående forlig, og denne gang er vi mere sikre på, at købekraften bevares. OK15 vil blive husket som det forlig, der viste, at vi er kommet ud på den anden side af finanskrisen og de magre år. Det vil også blive husket som det forlig, der gjorde det tydeligt, at de kommunale og regionale arbejdsgivere styres stramt fra Finansministeriets side. Kravet om, at den offentlige lønudvikling konsekvent skal ligge under den private, er udtænkt i kontorerne i Finansministeriet og kom til udtryk i nye stramninger af den såkaldte reguleringsordning. Problemet med de nye stramninger er, at de bliver en barriere for ligelønnen. Mere end nogensinde er det tydeligt, at ligelønsproblemet ikke kan løses ved overenskomstforhandlingerne. Løngabet i Danmark kræver en politisk løsning. I Sundhedskartellet vil vi gøre vores til, at politikerne på Christiansborg hele tiden mindes om, at de har ansvaret for at gøre op med den historisk betingede uretfærdige lønforskel. På trods af den stramme styring har vi fået fornuftige lønstigninger, og på grund af det stærke sammenhold på lønmodtagersiden i det nye Forhandlingsfællesskab er det lykkedes at få disse forhandlinger til også at handle om arbejdsmiljøet, den faglige udvikling og ligestilling. Vi har aftalt et rejsehold i kommunerne og ekspertbistand i regionerne, der skal hjælpe med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Vi har fået nye penge til forskning inden for vore fagområder, og vi har fået ensartede vilkår for vores sundhedsfaglige kandidater og andre AC-kandidater. Særligt har vi prioriteret et lønløft til specialuddannede og pensionsforbedringer. Sundhedskartellets Forhandlingsudvalg mener, der er skabt et balanceret og fornuftigt resultat, der peger fremad, og hvor sundhedsgrupperne har sat deres klare fingreaftryk. Derfor anbefaler Dansk Sygeplejeråds Hovedbestyrelse, at du stemmer ja til resultatet. Med venlig hilsen Grete Christensen Formand for Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet 1 URAFSTEMNING OK15 Løn Lønstigninger Kandidaterne Vi har aftalt, at gennem de næste 3 år skal lønnen stige med knap 5,5 pct. for alle. I samme periode forventes priserne at stige med 4,8 pct., hvilket betyder, at din købekraft dermed er sikret. I nedenstående tabel kan du se, hvornår du får hvilke lønstigninger. Vi har sikret, at de sundhedsfaglige kandidater har samme vilkår som de øvrige AC-kandidater i kommuner og regioner. Vi har nu samme lønskala både i regioner og kommuner og har fået harmoniseret pensionsprocenten. Sundhedsprofessionelle med en akademisk overbygning, der arbejder i en stilling, hvor faget har betydning for beskæftigelsen, får dermed samme vilkår som øvrige akademikere. Lønstigninger Specialuddannede Regioner Kommuner 1. april 2015 0,96 0,96 1. oktober 2015* 0,59 0,64 1. januar 2016 0,50 0,50 1. oktober 2016 1,00 1,00 1. januar 2017 1,20 1,20 1. oktober 2017* 1,14 1,12 Lønstigninger i alt 5,39 5,42 * Inkl. skøn for reguleringsordningen Regionerne Uddannelse skal kunne betale sig, og derfor har vi aftalt et erfaringstillæg til specialuddannede sygeplejersker. Sygeplejersker i regionerne med mindst 10 års erfaring får i dag tillæg på lidt over 1.100 kr. om måneden, og det er aftalt, at for specialuddannede sygeplejersker forhøjes tillægget med ca. 550 kr. om måneden. Tillægget er uændret for sygeplejersker uden specialuddannelse. I kommunerne er det aftalt, at sygeplejersker med en relevant specialuddannelse skal aflønnes som sundhedsplejersker, og at der ydes et tillæg på godt og vel 550 kr. om måneden til sundhedsplejersker og sygeplejersker med relevant specialuddannelse, som har 4 års erfaring eller mere. Reguleringsordningen For en nyuddannet sygeplejerske stiger lønnen med 1.240 - 1.300 kr. pr. mdr. i perioden, afhængig af, hvilket område arbejdsstedet ligger i. For en sygeplejerske på trin 6 med 10 års erfaring stiger lønnen med ca. 1.500 kr. pr. mdr. For en specialuddannet sygeplejerske på trin 7 med 10 års erfaring stiger lønnen med over 2.100 kr. pr. mdr., mens lønnen for en leder på L7 stiger med mere end 1.700 kr. pr. mdr. Reguleringsordningen vil fortsat sikre en parallel lønudvikling mellem den offentlige og private sektor. Men der sker samtidig stramninger af ordningen. Det sker via det såkaldte privatlønsværn, der er en mekanisme, som sikrer en automatisk regulering af de offentligt ansattes lønstigninger, når lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked overhaler lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Kommunerne Ikke-ledere For en nyuddannet sygeplejerske stiger lønnen med 1.270-1.330 kr. pr. mdr. i perioden, afhængig af, hvilket område arbejdsstedet ligger i. For en sygeplejerske på trin 7 stiger lønnen med ca. 1.500 kr. pr. mdr. For en sundhedsplejerske på trin 8 stiger lønnen med knap 2.200 kr. pr. mdr., og for en leder på L10 stiger lønnen med 1.850 kr. pr. mdr. Øvrige tillæg reguleres tilsvarende. Pension og særlig feriegodtgørelse stiger som følge af generelle lønstigninger. Værdien af tillæg for at arbejde i aften-, natte- og weekendvagt mv. stiger også, når lønnen stiger. Pension For en sygeplejerske ansat på et sygehus stiger pensionen fra 13,37 pct. til 13,51 pct. En sygeplejerske ansat i en kommune med en pensionsprocent på 13,48 pct. stiger til 13,60 pct. Ledere I dag er der to forskellige pensionssatser for de sygeplejefaglige ledere. For gruppen med den laveste pensionssats er niveauet blevet hævet et pænt stykke. Det betyder, at ledere på sygehusene med den lave pensionsprocent på 13,39 pct. stiger til 15,04 pct., mens ledere i kommunerne stiger fra 13,53 pct. til 15,18 pct. Målet er ens pensionssats for alle ledere. ATP-pension Indbetalingen til ATP-pensionen forhøjes med 168 kr. årligt den 1. januar 2016 og forhøjes med yderligere 389 kr. årligt den 1. april 2016. 2 URAFSTEMNING OK15 Arbejdsliv Godt psykisk arbejdsmiljø Vi er enige med arbejdsgiverne om, at et godt psykisk arbejdsmiljø er en vigtig forudsætning for produktivitet og kvalitet. Derfor etablerer vi et fælles rejsehold i kommunerne og ekspertbistand i regionerne, som skal hjælpe, rådgive og inspirere arbejdspladserne til at gøre en ekstra indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstid i kommunerne Tryghedspuljen Sundhedskartellet indgår nu som part i Tryghedspuljen i kommunerne. Puljen giver mulighed for, at medarbejdere, der afskediges på grund af f.eks. personalereduktioner, budgetbesparelser og organisationsnedlæggelser kan søge 10.000 kr. til blandt andet kompetenceudvikling, karrieresparring, vejledning og individuel rådgivning. Faglig udvikling På det kommunale område har vi sammen med FOA, SL og 3F imødekommet KL’s krav om ensartede regler på døgnområdet i kommunerne. Samtidig har vi afværget de værste forringelseskrav fra KL’s side, og den nye døgnarbejdstidsaftale betyder, at bl.a. lørdagstillægget på 28 pct. udbetales allerede fra kl. 8.00 mod tidligere kl.11.00, at aftentillægget på 27 pct. udbetales fra kl. 17.00 i stedet for kl. 18.00, og der indbetales 3 pct. pension af de oftest forekommende særydelser, såsom aften- og nattillæg. Der lægges nye 14 mio. kr. i Forsknings- og udviklingspuljen på det regionale område. Pengene kan søges af alle Sundhedskartellets grupper, der ønsker at udvikle ny viden inden for professionerne. På samme måde sætter vi på det kommunale område fokus på rehabilitering og demens. Samtidig omlægges de særlige fridage, som er 1. maj, grundlovsdag, juleaftens- og nytårsaftensdag. Mere barsel til far Med disse ændringer bidrager vi til at forenkle arbejdstidsplanlægningen og ser frem til, at det vil frigøre ledelsesmæssige ressourcer til at fokusere på det, der er vigtigt, nemlig fagligheden, kvaliteten og det gode arbejdsmiljø på de offentlige arbejdspladser. Arbejdstid i regionerne Sammen med regionerne har vi aftalt at indsamle erfaringer og eksempler på, hvordan vores arbejdstidsregler virker i praksis. Vi vil også i fællesskab afprøve nye måder at tilrettelægge arbejdstiden på. Ligestilling Offentligt ansatte fædre har fået en uges ekstra barsel med løn. Hvis faren vælger ikke at afholde sin uges ekstra barsel, har moren fortsat mulighed for at afholde den på barselsdagpenge. Ordningen gælder også for medmødre. Ligestilling og lokal løn Sammen med arbejdsgiverne udgiver vi en vejledning om ligestilling, ligeløn og lokal løndannelse. Vejledningen vil handle om, hvordan lønforskelle mellem mænd og kvinder kan undgås. 3