Udviklingsorienteret pakkerichef med flair for ledelse og økonomi Er du i stand til at varetage den daglige ledelse af vores pakkeri og lager, og kan du være drivkraften bag afdelingens videre udvikling, så er det dig, vi leder efter som pakkerichef hos Them Andelsmejeri. Ansvar for den daglige drift af pakkeriet Vi lægger vægt på at du har god forståelse for både mennesker, teknik, logistik og pakkeriteknologi. Som pakkerichef bliver du omdrejningspunktet med ansvar for den daglige planlægning og gennemførelse af kundeordre. Med din karisma og personlige gennemslagskraft driver du afdelingens udvikling og formår at opfylde både egne og aftalte mål. Du kan fungere som projektleder på optimeringer og investeringer i kraft af din økonomiske indsigt og forståelse for lean. Kvalitetsbevidst og proaktiv Du er systematisk og følger proaktivt op på afvigelser med forebyggende handlinger og kender til vigtigheden af kvalitetssikring. Derfor er du også i stand til at sikre, at dine medarbejdere er bekendt med kvalitets- og driftshånd bogen og står inde for, at produktionen sker i henhold til de givne instruktioner. Med din solide ledelseserfaring kan du planlægge arbejdsflow og efteruddannelse med stort overblik, og det falder dig naturligt at lede gennem andre. Erfaring fra fødevarebranchen Du har arbejdet med FMCG i fødevareindustrien, gerne i mejeriindustrien men ikke et krav. Vores pakkeri er bemandet 24 timer, og du må derfor påberegne skiftende arbejdstider. Vi tilbyder en spændende stilling på et mejeri, hvor vi løfter i flok. Stillingen rummer stor frihed under ansvar, og du får mulighed for selv at planlægge din dag. Ansøgning og kontakt Send din ansøgning og dit cv mærket ”Pakkerichef” til [email protected] For yderligere oplysninger se poulsen-job.dk eller kontakt Leif Poulsen, direktør hos POULSEN, på tlf. 75 39 34 31. Them Andelsmejeri er et selvstændigt, moderne og miljøbevidst andelsmejeri, hvor vision og mission er baseret på vores kerneværdier med kvalitet og kunden i centrum. Vi blev grundlagt i 1888 af en gruppe lokale landmænd. I dag er ejerkredsen 28 andelshavere, hvoraf 4 er økologer. Samtidig med at vi har fokus på kvalitet og god service, værner vi om de gamle håndværksdyder, hvor hver ost får fuld opmærksomhed af en engageret og veluddannet medarbejderstab.
© Copyright 2024