Samlet brugerguide til Internet Markkort 2015
Samlet brugerguide til Internet Markkort 2015 Januar 2015 Kolofon Samlet brugerguide til Internet Markkort 2015 Januar 2015 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 © NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 33 95 80 00 [email protected] naturerhverv.dk ISBN 978-87-7120-618-0 2 Indhold 1. Sådan indtegner du marker i IMK ........................................................................ 5 1.1 Vigtige ændringer siden 2014 ............................................................................ 5 1.1.1 Nyt om forslag til ændring af markblokke i Internet Markkort ...................... 7 1.1.2 Nyt om korttemaer ................................................................................ 8 1.2 Tilknyt markkort til fællesskemaet...................................................................... 9 1.3 Tegn eller redigér dine marker i Internet Markkort ............................................. 12 1.3.1 Tjek dine marker ................................................................................. 13 1.3.2 Sådan tegner du uden om fradragsarealer .............................................. 15 1.4 Tjek om din mark overlapper med naboens mark ............................................... 17 1.4.1 Sådan gør IMK ved overlap ................................................................... 17 1.4.2 Sådan ser fraklip af overlap ud i IMK...................................................... 18 1.4.3 Sådan ser du dine naboers indtegnede marker ........................................ 20 1.5 Sådan ser du oplysninger om markblokken ....................................................... 20 1.6 Sådan får du alle dine miljøfokusområder med .................................................. 23 1.6.1 Korttemaer med miljøfokusområder (MFO) ............................................. 25 1.6.2 Er der fejl i MFO randzone/bræmmekortet? ............................................ 25 1.6.3 Er der fejl i kortene over GLM-elementer? .............................................. 27 1.6.4 Hvordan indtegner du marker i markblokke med en støtteprocent? ............ 27 1.7 Forslag til ændring af markblokke .................................................................... 28 1.7.1 Sådan indsender du et forslag til ændring af en markblok ......................... 29 1.7.2 Forslag til ændring af markblokkens støtteprocent ................................... 31 1.7.3 Sådan ser du information om markblokke i et specifikt år ......................... 32 1.7.4 Krav til forslag om ændring .................................................................. 34 1.7.5 Opdeling af markblokke........................................................................ 34 1.7.6 Indtegning af nye støtteberettigede arealer ............................................ 34 1.8 Hvilke arealer skal indtegnes på markkortet? ..................................................... 35 1.9 Korrekte oplysninger om arealer ...................................................................... 36 1.10 Søger du med et nyt CVR-nummer ................................................................. 36 2. Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn................................................ 40 2.1 Sådan finder du korttemaer med tilsagn ........................................................... 40 2.2 Sådan opretter du en mark ud fra temaet ......................................................... 42 2.3 Indtegning af marker med nyt tilsagn ............................................................... 43 2.3.1 Nye tilsagn om Økologisk arealtilskud .................................................... 43 2.3.2 Nye tilsagn til Pleje af græs- og naturarealer .......................................... 44 3. Indtegning af vandboringer og 25 meter beskyttelseszoner .................................... 45 3.1 Sådan får du vist vandboring og beskyttelseszone i kortudsnittet ......................... 46 3.2 Sådan opretter du vandboring og beskyttelseszone som en selvstændig mark: ...... 47 3 Læsevejledning I denne samlede guide til Internet Markkort 2015 har vi tre selvstændige guides. Når der i teksten linkes til en anden guide, kan du finde den i et andet kapitel i denne samlede guide. Du kan også læse en samlet guide til Fællesskema 2015. Gå til ”Samlet brugerguide til Fællesskema 2015” 4 1. Sådan indtegner du marker i IMK Her kan du læse om, hvordan du indtegner dine marker på markkort og foreslår ændringer af markblokke i Internet Markkort (IMK). 1.1 Vigtige ændringer siden 2014 Ordningen Enkeltbetaling er ophørt. I stedet kan du i 2015 søge om grundbetaling og støtte for grønne krav. De nye støtteordninger indeholder en række nye støttebetingelser. Derfor er der sket ændringer i fællesskemaet og Internet Markkort (IMK). De vigtigste er: 1. Du skal indtegne dine marker præcist i Internet Markkort. Du kan ikke skrive markens areal ind i fællesskemaet. Det indtegnede areal fra Internet Markkort hentes automatisk til markplanen i fællesskemaet. Gå til guiden ”Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling” 2. Har du mere end 15 ha i omdrift, skal du have mindst 5 procent miljøfokusområder (MFO) på din bedrift. Arealer med randzoner eller 2 m-bræmmer, GLM-søer og fortidsminder regnes kun som miljøfokusområder, hvis: Arealet fremgår af korttemaerne over MFO randzoner/bræmmer, GLM-søer eller GLM-fortidsminder Arealet er tegnet med som en del af marken Hvis du ikke har mindst 5 procent MFO, vil du blive trukket i støtte. Læs mere i afsnit 1.6 ”Sådan får du alle dine miljøfokusområder med”. Læs om miljøfokusområder i Vejledning om direkte arealstøtte, afsnit 3.3 Gå til Vejledning om direkte arealstøtte 3. Vi tillader ikke overlap mellem flere ansøgeres marker. Er der overlap mellem dine og en anden ansøgers marker, vil du få besked om det. Overlap mindre end 1.000 m 2 bliver dog slettet automatisk. Hvis overlappet er mellem 100 og 1.000 m2, får du en besked om, at det er slettet. Hvis en nabo har tegnet ind over en af dine marker i markkortet, er det en god idé at kontakte ham, så han kan rette sin indtegning, inden du indsender dit Fællesskema og markkort. Læs mere i afsnit 1.4 ” Tjek om din mark overlapper med naboens mark”. 4. Markblokke, som udelukkende indeholder permanent græs, har fået defineret en støtteprocent. Procenten afgør, hvor stor en del af arealet i markblokken, der er støtteberettiget. Fordelen er, at du ikke længere skal tegne uden om helt små arealer, der ikke er støtteberettigede under grundbetalingen. Der er oprettet nye markblokke, der kun 5 indeholder permanent græs. Læs mere om, hvordan du gør, i afsnit 1.6.10 ”Hvordan indtegner du marker i markblokke med en støtteprocent?”. Læs om reglerne i Vejledning om direkte arealstøtte, afsnit 6.4 ”Markblokkens støtteprcent på permanent græs”. Gå til Vejledning om direkte arealstøtte 5. Ændrede betingelser for, hvornår græsarealer er støtteberettigede. Du kan have et større støtteberettiget areal i 2015, end du havde i 2014. Læs mere i Vejledning om direkte arealstøtte, afsnit 4.2 ”Arealer med græs”. Gå til Vejledning om direkte arealstøtte 6. Fradragsarealer er indtegnet på korttemaet ”Fradrag, grundbetaling”. Dermed kan du tydeligt se de arealer over 500 m2, som vi vurderer, ikke er støtteberettigede under grundbetalingen. Du klipper disse arealer ud af din indtegnede mark ved at bruge en hjælpefunktion i IMK. Du skal stadig tegne uden om områder ned til 100 m2, der ikke er støtteberettigede. I markblokke med permanent græs tegner du først uden om, hvis området er større end 500 m2. Læs mere i afsnit 1.3.1 ”Tjek dine marker”. Nyttige links Læs om de nye betingelser for støtte: Gå til faktaark om grundbetaling og grønne krav Gå til Vejledning om direkte arealstøtte Kort introduktion Hvis du har brug for en kort beskrivelse af ansøgningsprocessen, kan du få overblikket i vores Trin for trin-guide. Gå til Trin-for-tringuiden Gå til en kort film om Fællesskema og markkort 6 1.1.1 Nyt om forslag til ændring af markblokke i Internet Markkort Du skal indsende forslag til ændring af markblokke i Internet Markkort i følgende situationer: Nye støtteberettigede arealer på permanent græs I 2015 er der mindre stramme regler for, hvornår et græsareal er støttenerettiget under grundbetalingen. Derfor kan du have støtteberettigede arealer, der ligger uden for markblok, og som skal lægges ind i markblokken. Markenblokkens støtteprocent gælder for permanent græs Vi har fastsat en støtteprocent for alle markblokke, der udelukkende indeholder permanent græs. Vi har desuden opsplittet markblokke med permanent græs. Hvis en markblok med permanent græs efter din vurdering har en forkert støtteprocent, skal du indsende et ændringsforslag og skrive en kommentar om det i IMK. Nyt korttema med fradragsarealer for grundbetaling Arealer større end 500 m2, der ikke er støtteberettigede under grundbetalingen er lagt ind i korttemaet ”Fradrag, grundbetaling”. Hvis korttemaet ikke er korrekt, sender du et markblokændringsforslag, hvor du beskriver din rettelse af korttemaet. Marker uden for markblok (999-marker) Du skal indsende et ændringsforslag, hvis du søger om støtte for arealer uden for markblok. Ellers vil du få en blokerende fejl i skemakontrollen, og du kan ikke indsende dit Fællesskema. Du kan kun få støtte for arealet, hvis du har indsendt et forslag om at ændre markblokken. Markblokke med flere ansøgere Hvis du har en markblok, som du deler med andre ansøgere, kan du sende forslag om at opdele den i flere markblokke, så der kun er én ansøger pr. markblok. Det kræver, at der er tydelig adskillelse mellem marker, som dyrkes af forskellige ansøgere, og som kan ses på luftfoto fra indeværende sæson og sidste år. Ved at dele markblokken op, undgår I at tegne overlap mellem jeres marker på markkortet. Fejl i GLM-søer og –fortidsminder Hvis der er fejl i korttemaerne over GLM-landskabselementet, skal du indsende et ændringsforslag med en kommentar om det. GLM-landskabselementer lægger vi ind i markblokken, hvis: søen eller fortidsmindet inklusive randbevoksning er 100 m2 til 2.000 m2, og arealet er helt omgivet af støtteberettiget areal. Du kan kun medregne GLM-elementet i dit miljøfokusområde, hvis det fremgår af et korttema i IMK. Fejl i MFO randzone/bræmmekortet MFO randzone/bræmmekort er udarbejdet på baggrund af Miljøministeriets kort over randzone- og 2 meter bræmmebærende vandløb og søer. Det er derfor ikke muligt, at indsende ændringsforslag til NaturErhvervstyrelsen vedrørende MFO randzone/bræmmekortet. Hvis der er fejl i kortmaterialet, skal du kontakte kommunen. Det er kommunen, der har mulighed for, at rette i data. En gang om året modtager NaturErhvervstyrelsen ændringer fra kommunerne for det kommende ansøgningsår. Hvis en kommune retter i data i foråret 2015, kan vi først få rettelsen med i MFO randzone/bræmmekortet i IMK i 2016. 7 For mange randzoner Hvis der er for mange randzoner eller bræmmer på MFO randzone/bræmmekortet, skal du indtegne hele marken inklusiv randzonen og bræmmen og anmelde hele marken med den korrekte afgrødekode. Det vil betyde, at du får et for stort MFO-areal på siden ”Opfyldelse af grønne krav” i Fællesskemaet. Derfor skal du sørge for, at du har tilstrækkeligt MFO-areal et andet sted på bedriften, så du stadig har 5 procent MFO-areal udlagt på din bedrift, når den forkerte randzone eller bræmme er trukket fra. Manglende randzoner eller bræmmer Hvis der mangler en randzone eller bræmme i MFO-randzone/bræmmekortet, kan du ikke tælle den med som MFO-areal. I dette tilfælde kan du kontakte din kommune for at få rettet fejlen. Rettelsen vil dog tidligst slå igennem til næste ansøgningsår. Forskudte randzoner eller bræmmer I enkelte tilfælde kan randzonen og bræmmen i IMK være forskudt i forhold til kronekanten. Randzonen og bræmmen kan enten være forskudt ind i marken eller den kan være forskudt bort fra marken. Hvis randzonen/bræmmen er forskudt, vil kun den del af randzonen/bræmmen, der er tegnet med som en del af marken, indgå i beregningen af dit MFO-areal i Fællesskemaet. Læs mere om dette i afsnit 1.6.2. Hvis du får kontrolbesøg, tager vi hensyn til hele randzonen. Du skal huske at rette arealet i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder, hvis du bruger markplanen i det skema. Gå til guiden ”Sådan udfylder du siden Randzoner og MFO-efterafgrøder” Gå til Vejledning om skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder Fysiske ændringer i landskabet Lige som tidligere år skal du sende ændringsforslag, hvis der er fysiske ændringer i landskabet, fx nye eller sløjfede læhegn og nye søer. Læs hvordan du indsender et forslag i afsnit 1.7 ”Forslag til ændring af markblokke”. 1.1.2 Nyt om korttemaer Ny standardopsætning Som noget nyt er en række korttemaer slået til, når du kommer ind i Internet Markkort: Fradrag, grundbetaling MFO randzone/bræmmekort GLM-søer GLM-fortidsminder Du kan altid slå korttemaerne fra eller slå nogle andre til. 8 Temaerne ligger i gruppen ”Udvalgte 2015 korttemaer”. I den gruppe ligger også disse korttemaer: Marker 2014 Miljømæssigt sårbare områder Artikel 32 Godkendt Artikel 32 Afvist Økologiske arealer Ø-støtte HNV Korttemaerne ligger også i andre grupper af korttemaer. Hvis du vil se oplysninger om de enkelte indtegninger, fx arealets størrelse, skal kan du ikke bruge temaerne i gruppen ”Udvalgte 2015 korttemaer”, da de ikke har oplysningerne. Derved kan de blive indlæst ekstra hurtigt. Gå til liste over alle tilgængelige korttemaer i IMK 1.2 Tilknyt markkort til fællesskemaet Før du kan udfylde markplanen i dit Fællesskema, skal du starte med at tilknytte et markkort. Sådan gør du: 1. Åbn IMK ved klik på knappen ”Vis/Tilknyt markkort”. 2. Klik på knappen ”Vælg tilknytning”, i IMK, for at åbne listen over dine markkort. (Spring dette trin over, hvis du herefter kommer direkte ind i listen over dine markkort). 9 Sådan tilknytter du en kopi af dit indsendte markkort fra sidste ansøgningsår til dit Fællesskema: 3. Vælg ”Tilknyt sidste års indsendte kort”. Kortet bliver gemt med navnet ”Markkort–Fællesskema–2015” og tilknyttet dit Fællesskema. Kortet åbner automatisk, og du kan nu redigere i dine marker. Hvis du ikke vil tilknytte en kopi af sidste års markkort, kan du: kopiere et andet kort oprette et nyt blankt kort importere et kort fra dit eget kortprogram og derefter tilknytte det. Du finder en guide til at kopiere og importere markkort ved at klikke på linket øverst i vinduet. Gå til guiden ”Knappen Vælg/Skift markkort” Hvis du har mange rækker i oversigten, kan du klikke på kolonneoverskrifterne for at sortere. Vælg fx ”2014” i feltet ”År”, for kun at få dine markkort fra 2014 vist i listen. 10 Hvis dine indtegnede marker overlapper med andre landbrugeres marker, får du denne besked. Samme besked fås ved import af markkort fra andre systemer: Her kan du se hvilke marker, der overlapper med en nabo. Klik på ”Gem” for at komme videre. Læs mere i afsnit 1.4.1 ”Sådan gør IMK ved overlap” 11 Hvis du har marker, der overlapper med korttemaet ”Fradrag, grundbetaling” eller har vandboringer på dine marker, får du denne besked. Samme besked fås ved import af markkort fra andre systemer: Hvis du vil fjerne fradragsarealerne fra din markindtegning, sætter du hak og klikker på ”Importér” eller ”Gem”. Du skal ikke sætte hak, hvis du har: Tilsagn til pleje af græs- og naturarealer Søger grundbetaling under artikel 32 I disse tilfælde er du nødt til at finde ud af, om fradragsarealerne er på markerne med miljøtilsagn eller artikel 32. På disse typer af marker skal fradragsarealerne nemlig ikke klippes væk. Gå til guiden ”Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn” Gå til guiden ”Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Hvis du søger med et nyt CVR-nummer, kan du ikke kopiere markkort fra sidste år. Læs mere om, hvad du gør i afsnit 1.10 ”Søger du med et nyt CVR-nummer”. 1.3 Tegn eller redigér dine marker i Internet Markkort I 2015 kan du ikke selv indtaste et areal i markplanen i dit Fællesskema. Du kan kun hente det areal, som du indtegner i markkortet. Dette stiller krav til, at din indtegning er så præcis som muligt. Nedenfor kan du se, hvordan du tegner eller redigerer dine marker i Internet Markkort. 12 1. Klik på ”Opdatér liste” for at se alle dine marker. 2. Vælg tegneredskab, og følg guiden. Du kan klikke på ”Næste” eller trykke på ”Enter” for at komme videre. Redskaberne vil først være til rådighed, når du har tilknyttet et markkort. Når du vælger et tegneredskab, ser du en guide, der fører dig gennem processen. Guiderne skal følges punkt for punkt, og du skal trykke på ”Næste” eller ”Enter”, når du har afsluttet et punkt. Gå til guiden ”Redigér marker” for at se en detaljeret vejledning 1.3.1 Tjek dine marker Gennemgå omhyggeligt dine marker og sørg for, at de er tegnet korrekt. Hvis du kopierer markkort fra et år til et andet, tilpasser systemet automatisk dine marker til de gældende markblokgrænser. Det vil sige, at der kan være fjernet areal fra dine markindtegninger. Da det indtegnede areal fra 2015 automatisk overføres til fællesskemaet, skal du være ekstra opmærksom på at tjekke og redigere dine marker. Ved skel mellem to marker i samme markblok, skal du indtegne markerne så nøjagtigt som muligt. Sørg for at zoome så nært ind, at du kan se arealerne tydeligt, fx til 1:1.000. Tegn omhyggeligt, hvor landbrugsjord grænser op mod ikke-støtteberettigede arealer. 13 Her er marken ikke tegnet korrekt i forhold til markgrænsen. Fradragsarealer indtegnet på korttema Hvis din mark overlapper med arealer i korttemaet ”Fradrag, grundbetaling”, skal du tegne uden om fradragsarealet. Hvis der indgår fradragsarealer i en mark, som du søger grundbetaling til, vil du få en blokerende fejl i skemakontrollen. Du sender et forslag til ændring af markblokken, hvis fradragsarealet skal tages ud af markblok. Fradragsareal i grundbetaling er markeret med grøn skravering. Hvis du søger grundbetaling under artikel 32, skal du ikke fjerne fradragsarealer fra marken. Du skal sende et forslag til ændring af korttemaet ”Fradrag, grundbetaling” via Internet Markkort, hvis: Du søger grundbetalings under artikel 32, og Marken indeholder et fradrag, som du kan se på korttemaet ”Fradrag, grundbetaling”. Du skal bede om at få fjernet fradraget fra marken med artikel 32. Du får en blokerende fejl i skemakontrollen, indtil du har indsendt forslag om ændring af korttemaet. 14 Landbrugsarealer, som du ikke kan slå eller få afgræsset Hvis du på nogle områder over 100 m2 på græsarealer ikke kan overholde aktivitetskravet om årlig slåning eller afgræsning, skal du indtegne områderne som særskilte marker, hvor du ikke søger grundbetaling. Det kan fx være områder, hvor du ikke kan komme med slåmaskinen eller få køerne til at gå ud. Hvis du er i tvivl, om du kan slå eller sørge for afgræsning for et område, indtegner du også området som en særskilt mark. Dyrkede arealer Hvis der på dyrkede arealer er områder over 100 m2, som du alligevel ikke kan dyrke, indtegner du disse områder som særskilte marker. Det er vigtigt, at du indtegner alle landbrugsarealer, som du råder over på bedriften, da alle arealerne indgår i beregningen af, om du overholder de grønne krav. 1.3.2 Sådan tegner du uden om fradragsarealer 1. Sæt hak, hvis du vil have mulighed for at klippe fradraget ud af marken, eller hvis du vil oprette to delmarker. 15 2. Indtast marknummer på den oprindelige mark. Klik derefter på 2tallet. 3. Vil du beholde den nye delmark, så indtast et marknr. Vil du slette fradraget, så klik på ”Slet aktuelle mark. Klik derefter på ”Opret” 16 Slå korttemaet med tilsagn til, når du tegner Vi anbefaler, at du slår korttemaer for miljø- og økologitilsagn til, når du indtegner dine marker med tilsagn i IMK. I korttemaet kan du se, hvor vi har registreret dit tilsagn. Læs mere i guiden ”Indtegning af miljø- og økologtilsagn” 1.4 Tjek om din mark overlapper med naboens mark Hvis andre landmænd har marker i samme markblok som dig, skal du tjekke at: Du og dine naboer ikke har overlap i jeres indtegninger i Internet Markkort Du og dine naboer ikke har anmeldt et areal, der samlet er større end markblokkens registrerede areal Det er meget vigtigt, at du og din nabo retter overlap inden fristen for ændringer. Når I det ikke inden fristen, vil I begge få et høringsbrev. Afhængigt af, hvordan høringen forløber, vil I begge kunne få reduceret jeres støtte og få en sanktion. Hvis du har miljø- og økologitilsagn til den del af marken, der klippes fra, kan du risikere at tilsagnet bortfalder på den del af marken. Så modtager du et krav om tilbagebetaling af miljøog økologitilskud. 1.4.1 Sådan gør IMK ved overlap De nye EU-regler for arealstøtte tillader ikke, at to marker er tegnet ind over hinanden. Når du kopierer et markkort fra sidste år, eller hvis du importerer det fra et andet markprogram, kan du risikere overlap med andre landbrugere, der allerede har indsendt deres ansøgning. Overlap mindre end 100 m2 klipper IMK automatisk væk, når at du indtegner eller redigerer dine marker i IMK. Overlap mellem 100 m2 og 1.000 m2 klippes automatisk bort, og du får besked om det fraklippede areal, når at du indtegner eller redigerer dine marker i IMK. Overlap over 1.000 m2 skal du selv afklare større overlap med den anden landbruger. Du kan godt indsende dit markkort og Fællesskema, hvis der er overlap større end 1.000 m 2. Du vil få en advarsel om det i skemakontrollen, og den anden landbruger vil få et brev om det. 17 1.4.2 Sådan ser fraklip af overlap ud i IMK Her er overlappet under 100 m2 Du får grønt tjektegn i punkt 2. IMK har tjekket, om marken overlapper med naboens mark. Eventuelle overlap under 100 m2 er klippet væk. Du kan ikke vælge, om du vil beholde overlappet. Her er overlappet mellem 100 m2 og 1.000 m2: Du får besked om, at marken automatisk er klippet til naboens mark. Du kan ikke vælge, om du vil beholde overlappet. Den overlappende del af marken er farvet lilla. 18 Her er overlappet større end 1.000 m2: Du skal vælge, om marken skal klippes til naboens indtegning, eller om du vil beholde hele din indtegning. Den overlappende del af marken er farvet lilla. Du sætter hak, hvis den lilla del skal klippes af. 19 1.4.3 Sådan ser du dine naboers indtegnede marker For at undgå overlap kan du tjekke, hvor din nabo har indtegnet sine marker i år eller sidste år. Klik på fanen ”Korttemaer”. Klik på ”Landsdækkende markkort”. Når du vælger ”Marker Fællesskema 2015”, ser du indtegningerne, der er sendt ind for 2015. Hvis der ikke er sendt et markkort for 2015 endnu, kan du se indtegningen for 2014 ved at vælge ”Marker 2014”. Det kan være du skal zoome lidt ind i kortet for at se, om din mark overlapper med naboen. Hvis du vil se matrikelkortet, klikker du på ”Administrative grænser” (længere nede under korttemaer) og vælger ”Matrikler”. Matrikelgrænserne vises i zoomniveau 1:5.000 eller tættere på. Se i næste afsnit, hvordan du kan se størrelsen af dine naboers areal i en markblok. Klar overlap selv og få færre breve om din støtte Hvis dit markkort er helt uden overlap til andre landbrugeres marker inden 11. maj 2015, vil du spare dig selv for det brev, som sendes til alle landbrugere med overlap. Det er derfor en fordel for dig, hvis du og dine naboer i markblokken kan afklare jeres overlap indbyrdes inden du sender din ansøgning. Hvis I ikke kan nå det, så er sidste frist den 11. maj 2015. 20 1.5 Sådan ser du oplysninger om markblokken For hver markblok er der registreret en række oplysninger, som du ser ved at bruge: fanen ”Vis Info”, ”I”-knappen eller ”IK”-knappen. Ved ansøgningsperiodens start skal du bruge knappen ”IK”, der viser aktuelle oplysninger for markblokke og indsendte marker i markblokken. Efter fristen for ændringer skal du bruge ”Vis info” eller ”I”-knappen, hvor du også kan se information om markblokke i et specifikt år. De gule streger viser de gældende markblokke i starten af et ansøgningsår. Umiddelbart efter fristen for indsendelse af ændringer låses stregerne, og vi danner et korttema ”Markblokke 2015” med hvide streger. ”Markblokke 2015” er herefter gældende for dette ansøgningsår. Hvis du skal se information om en markblok efter ændringsfristen, skal du bruge fanen ”Vis info” eller ”I”-knappen. Hvis der er fejl i markblokkene herefter, kan det få betydning for din udbetaling af støtte. Sådan bruger du knappen IK: 1. Klik på ”IK”-knappen. Klik i markblokken. Oplysningerne kan derefter aflæses i venstre side af IMK. 21 2a. Information for den valgte markblok i korttemaet ”Markblokke (gældende)” ser du i infovinduet, øverst. 2b. Bemærk at ”IK”-knappen ikke kan bruges, hvis der er krydset af for ”Vis info ved mouse-over”. 2c. I den grønne boks er der information om det samlede støtteberettigede areal i markblokken – samt hvilke landbrugere der har søgt hvad – på hvilke marker. Læs mere i afsnit 1.7.3 om, hvordan du bruger fanen ”Vis info” og ”I”-knappen, hvilke oplysninger der er tilgængelige i IMK, og hvordan du finder dem. 22 1.6 Sådan får du alle dine miljøfokusområder med Du skal ikke indtegne arealer med miljøfokusområder (MFO) som selvstændige marker i Internet Markkort. Arealerne hentes nemlig automatisk forskellige steder i Internet Markkort og fællesskemaet. MFO-type Randzoner og 2 m-bræmmer GLM-søer GLM-fortidsminder MFO-brak MFO-lavskov MFO-græsudlæg MFO-efterafgrøder Areal hentes fra Det areal, hvor din indtegnede mark på Internet Markkort overlapper med korttemaet ”MFO randzone/bræmmekort”. Det areal, hvor din indtegnede mark overlapper med korttemaet ”GLMsøer”. Det areal, hvor din indtegnede mark overlapper med korttemaet ”GLMfortidsminder”. Marker anmeldt med afgrødekode 308, 309, 312, 313, 317 og 320. Arealet hentes fra siden ”Markplan og grundbetaling” i fællesskemaet. Marker mærket med afgrødekode 602 til 605. Arealet hentes fra siden ”Markplan og grundbetaling”. Det samlede areal, hvor der er anmeldt MFO-græsudlæg på siden ”Randzoner og MFO-efterafgrøder” i fællesskemaet. Det samlede areal, hvor der er anmeldt MFO-efterafgrøder på siden ”Randzoner og MFO-efterafgrøder”. Tidligere var de fleste søer og fortidsminder ikke tegnet med som en del af marken. Hvis du stadig har ”hul” i din indtegning, der hvor der ligger et GLM-element, fjerner du hullet, så søen eller fortidsmindet bliver en del af den indtegnede mark. Det gør du ved at bruge tegneredskabet ”Rediger mark”, og slette de punkter som hullet består af. Du kan se overlap mellem dine marker og MFO-korttemaerne i marklisten. Klik på knappen ”Markliste”. Det samlede MFO-areal beregnes i fællesskemaet. Klik på knappen ”Markliste” for at se overlap mellem dine marker og MFOkorttemaerne. 23 Eksempel på indtegning: Vandløb Randzone og 2 m-bræmme Mark (vårbyg m. græsudlæg) GLM-fortidsminde Indtegning på markkort En mark med vårbyg og græsudlæg ligger op ad en støtteberettiget randzone og 2 mbræmme. Samtidig ligger et GLM-fortidsminde på marken. I Internet Markkort indtegner du hele arealet, inklusiv randzone, 2 m-bræmme og GLMfortidsminde som én mark og anmelder den med afgrødekoden 1 for vårbyg. Desuden sætter du hak for ”Planlagt MFO-græsudlæg” på marken på siden ”Randzoner og MFO-efterafgrøder” i fællesskemaet. Tast selv-service beregner derefter arealer for hver af de 3 typer af MFO: Randzone og 2 m-bræmme GLM-fortidsminde MFO-græsudlæg Tast selv-service overfører også selv arealerne til fællesskemaet. Læs mere om, hvordan du anmelder MFO-arealer i disse guides: Gå til guiden ”Sådan udfylder du siden randzoner og MFO-efterafgrøder” Gå til guiden ”Grønt krav om 5 % miljøfokusområder (MFO)” Læs mere om, hvordan arealerne beregnes i Vejledning om direkte arealstøtte, afsnit 3.3 ”Miljøfokusområder”. Gå til Vejledning om direkte arealstøtte 24 1.6.1 Korttemaer med miljøfokusområder (MFO) Du finder de relevante korttemaer sådan: Du skal sikre dig, at du kan se de gule markblokgrænser. Hvis du ikke kan det, skal du zoome ind til 1:10.000 eller tættere ved at bruge zoombaren. 1 Klik på ”1:10.000” for at zoome. 2. Åbn gruppen ”Udvalgte 2015 korttemaer” og sæt hak ved det relevante korttema. 1.6.2 Er der fejl i MFO randzone/bræmmekortet? MFO randzone/bræmmekort er udarbejdet på baggrund af Miljøministeriets kort over randzone- og 2 meter bræmmebærende vandløb og søer. Det er derfor ikke muligt, at indsende æn- 25 dringsforslag til NaturErhvervstyrelsen vedrørende MFO randzone/bræmmekortet. Hvis der er fejl i kortmaterialet, skal du kontakte kommunen. Det er kommunen, der har mulighed for, at rette i data. En gang om året modtager NaturErhvervstyrelsen ændringer fra kommunerne for det kommende ansøgningsår. Hvis en kommune retter i data i foråret 2015, kan vi først få rettelsen med i MFO randzone/bræmmekortet i IMK i 2016. For mange randzoner Hvis der er for mange randzoner eller bræmmer på MFO randzone/bræmmekortet, skal du indtegne hele marken inklusiv randzonen og bræmmen og anmelde hele marken med den korrekte afgrødekode. Det vil betyde, at du får et for stort MFO-areal på siden ”Opfyldelse af grønne krav” i Fællesskemaet. Derfor skal du sørge for, at du har tilstrækkeligt MFO-areal et andet sted på bedriften, så du stadig har 5 procent MFO-areal udlagt på din bedrift, når den forkerte randzone eller bræmme er trukket fra. Manglende randzoner eller bræmmer Hvis der mangler en randzone eller bræmme i MFO-randzone/bræmmekortet, kan du ikke tælle den med som MFO-areal. I dette tilfælde kan du kontakte din kommune for at få rettet fejlen. Rettelsen vil dog tidligst slå igennem til næste ansøgningsår. Forskudte randzoner eller bræmmer I enkelte tilfælde kan randzonen/bræmmen i IMK være forskudt i forhold til kronekanten. Randzonen og bræmmen kan enten være forskudt ind i marken eller den kan være forskudt bort fra marken. Hvis randzonen og bræmmen er forskudt, vil kun den del af randzonen/bræmmen, der er tegnet med som en del af marken, indgå i beregningen af dit MFO-areal i fællesskemaet. Hvis du får kontrolbesøg, tager vi hensyn til hele randzonen. Situation 1. MFO randzone/bræmmekortet viser en randzone og bræmme, som ligger længere væk fra vandløbet end den korrekt udlagte. Du skal ikke gøre noget. Det fulde areal beregnes korrekt i fællesskemaet. Situation 2A. MFO randzone/bræmmekortet viser en randzone og bræmme, som ligger længere væk fra vandløbet end den faktisk udlagte, men marken dækker kun en del af randzonen. Korrekt randzone Kortlagt randzone Anmeldt mark Hvis arealet uden for mark og markblok er støtteberettiget, kan du indtegne en separat mark uden for markblok og indsendt et ændringsforslag til markblokken. Det fulde areal beregnes korrekt i fællesskemaet. 26 Kortlagt randzone Situation 2B. MFO randzone/bræmmekortet viser en randzone og bræmme, som ligger længere væk fra vandløbet end den faktisk udlagte, men marken dækker kun en del af randzonen. Korrekt randzone Anmeldt mark Areal uden for mark og markblok er IKKE støtteberettiget, og du kan derfor ikke indsende et ændringsforslag. Der beregnes et for stort areal i fællesskemaet, og du skal sikre dig, at du udlægger et MFO-areal af tilsvarende størrelse et andet sted. Situation 3. MFO randzone/bræmmekortet viser en randzone og bræmme, som enten ligger tættere på vandløbet end den faktisk udlagte eller overlapper med vandløbet. Kun den del af randzonen, der indgår i markindtegningen, regnes med som MFO i fællesskemaet. 1.6.3 Er der fejl i kortene over GLM-elementer? Kun GLM-landskabselementer indtegnet på korttemaerne kan regnes med som miljøfokusområde. Hvis der mangler GLM-søer eller -fortidsminder på de to korttemaer, skal du sende ændringsforslag til markblokken via IMK. I kommentarfeltet skriver du, hvad du gerne vil have ændret. Du kan godt sende fællesskemaet, før ændringen er gennemført. Vi vil medregne GLMelementet til dit MFO-areal, hvis det bliver lagt ind i korttemaet. Hvis der er et GLM-element for meget på korttemaet, skal du sende et ændringsforslag. Du kan godt indsende fællesskemaet, før ændringen er gennemført. Du vil så få et for højt MFOareal på siden ”Opfyldelse af grønne krav”. Derfor skal du sørge for at anmelde tilstrækkeligt MFO-areal, så du stadig har 5 procent MFO-areal på bedriften, når det forkerte GLM-element bliver trukket fra. 1.6.4 Hvordan indtegner du marker i markblokke med en støtteprocent? Du skal ligesom på alle andre arealer tegne uden om de ikke-støtteberettigede arealer over 500 m2, som fremgår af korttemaet ”Fradrag, grundbetaling”. Se hvordan du gør i afsnit 1.3.2. Du skal altid tegne arealer under 500 m2 ud af marken, hvis det ikke er landbrugsarealer. Dette er fx bygninger, køkkenhaver, opbevaring og veje. Landbrugsarealer, som du ikke kan slå eller få afgræsset Hvis du på nogle områder over 100 m2 på græsarealer ikke kan overholde aktivitetskravet om årlig slåning eller afgræsning, skal du indtegne områderne som særskilte marker, hvor du ikke søger grundbetaling. Det kan fx være områder, hvor du ikke kan komme med slåmaskinen eller få køerne til at gå ud. 27 Hvis du er i tvivl, om du kan slå eller sørge for afgræsning for et område, indtegner du også området som en særskilt mark. Det er vigtigt, at du indtegner alle landbrugsarealer, som du råder over på bedriften, da alle arealerne indgår i beregningen af, om du overholder de grønne krav. Miljø- og økologtilsagn Hvis du har et flerårigt miljøtilsagn, skal arealerne dækket af ”Fradrag, grundbetaling” i visse tilfælde oprettes som selvstændige marker. Dette gælder arealer omfattet af tilsagn, som du ikke søger om grundbetaling til. Disse fradrag kan være berettiget til visse tilsagn, som f.eks. Pleje af græs og naturarealer eller Fastholdelse af vådområde. I afsnit 1.3.2 kan du se, hvordan du opretter disse delmarker. Læs mere om at indtegne marker med tilsagn i guiden ”Indtegning af marker med miljø- og økologtilsagn”. Gå til guiden ”Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn” Det anmeldte areal under grundbetaling beregnes automatisk i fællesskemaet, hvor det indtegnede areal bliver ganget med støtteprocenten. Vær opmærksom på, at hvis markblokkens støtteprocent er forkert, skal du indsende et forslag om ændring af markblokken og ikke kun tegne uden om de elementer, du mener, ikke er støtteberettigede. 1.7 Forslag til ændring af markblokke Finder du fejl i en af de markblokke, som du anmelder marker i, har du pligt til at indsende et ændringsforslag. Dette gør du også i Internet Markkort via Tast selv-service. Du skal både kontrollere markblokkenes afgrænsning, og om dine markblokkes samlede støtteberettigede areal og støtteprocent er korrekt. Det gælder også, selv om en ændring af arealet ikke kan ses på det nyeste foto i IMK. Det kan fx være, hvis du har bygget en ny lade, eller der ligger et landbrugsareal uden for markblokken. Du sender ændringsforslag i Internet Markkort via Tast selv-service. Du kan indsende forslag om ændringer løbende via IMK. Hvis ændringerne skal gælde for dette ansøgningsår, skal du sende dine forslag inden ændringsfristen. Se fristen for ændringer i guiden ”Før du går i gang med Fællesskema 2015”. Gå til ”Samlet brugerguide for Fællesskema 2015” Vær opmærksom på, at du ikke kan rette i ændringsforslag, når du har trykket på knappen ”Indsend”. Hvis vi ikke accepterer dit ændringsforslag, får du besked om det. Accepterer vi ændringsforslaget, vil du ikke få besked. Du kan løbende se opdateringer af markblokke i IMK. 28 1.7.1 Sådan indsender du et forslag til ændring af en markblok 1. Zoom til et passende niveau i den markblok der skal ændres (fx 1:1.000) Klik på ”Indsend forslag til kort” i menuen til venstre. Send gerne forslag til ændring af Grænser på markblokken Korttemaet ”Fradrag, grundbetaling” Støtteprocenten for markblokke med permanent græs Korttemaet ”GLM-søer” Korttemaet ”GLM-fortidsminder” 29 2. Klik på ”Opret ændringsforslag”. 3. Følg den guide, som åbner sig i venstre side af skærmbilledet. Du kan klikke på ”Næste” eller trykke på ”Enter” for at komme videre. 30 4. Skriv, hvad du ønsker ændret i kommentarfeltet. Hvis der er foretaget ændringer på arealet, som endnu ikke kan ses på nyeste luftfoto (f.eks. fældet træer), skal du skrive, hvornår ændringen er sket. Klik på ”Indsend”. 1.7.2 Forslag til ændring af markblokkens støtteprocent Støtteprocenten i markblokke med permanent græs afhænger af, hvor stor en del af arealer, vi har vurderet til at være støtteberettiget under grundbetalingen. Hvis du er uenig i støtteprocenten, sender du et forslag om ændring af markblokke, hvor du skriver en kommentar om det. Det kan fx være, hvis: En større del af markblokken er støtteberettiget i 2015 end i 2014, fordi der er nye regler for, hvornår græsarealer er støtteberettiget Du mener, at vi har foretaget en forkert vurdering 31 1.7.3 Sådan ser du information om markblokke i et specifikt år I dette eksempel ”Markblokke 2014”. 1. Åbn ”Vis info”-fanen, eller klik på ”I”knappen. 2. Vælg temaet ”Markblokke 2014” i rullegardinet. 32 3. Klik på kortet i den pågældende markblok. Du kan nu se oplysningerne i infovinduet i venstre side. I fanen kan du se følgende oplysninger: Felt Markblok Sidst godkendt dato Areal Taraareal Årsag Indhold Markbloknummer Dato for hvornår markblokken sidst er godkendt Markblokkens bruttoareal (geometrisk areal) Er udfyldt, hvis markbloktypen ikke er ”Permanent græs” og der er fraregnet arealer i markblokken. Denne udfases og erstattes med korttemaet ”Fradrag, grundbetaling”. Er udfyldt, hvis markblokken har ét eller flere fradrag på grundbetaling, dvs. ikke-støtteberettigede arealer. De er ikke taget ud af markblokken, da de kan være støtteberettigede under andre støtteordninger. Arealerne kan ses i korttemaet ”Fradrag, grundbetaling”. Årsagen til at markblokken sidst blev redigeret. Type NAER: Hvis markblokændringen er foretaget på baggrund af fysiske ændringer i markblokken og ved almindelig 3 års opdatering. Ansøger: Hvis markblokændringen er foretaget på baggrund af oplysninger fra landmanden, som ændringsforslag elle svar på brev. Kontrol: Hvis markblokændringen er foretaget på baggrund af seneste kontrolresultater. Viser hvilken type arealer, der er i markblokken. Ændres når Fradrag, grundbetaling 33 Felt Indhold forholdene ændrer sig. Vi bruger dette til administration, herunder håndtering af markblokke med markblokkens støtteprocent. BAS: Basis PGR: Permanent græs (markblokkens støtteprocent) VKS: Væksthuse ING: Ingen støtte under grundbetaling LDP: Skov med tilsagn A32: Arealer under artikel 32, som ikke er støtteberettiget under de almindelige regler for grundbetaling Kommentar Oprettet på baggrund af ortofoto fra Markblokkens støtteprocent kategori Ses ej på ortofoto Er udfyldt, hvis der er indsat en kommentar under redigering af markblokken. Det kan være, hvis der ikke er anmeldt areal i indeværende ansøgningsrunde, eller hvis vi registrerer, at der graves ud til motorvej eller lade. Årstal på det luftfoto som vi har redigeret markblokken ud fra. Er udfyldt, hvis markbloktypen er ”Permanent græs”. Er støtteprocent lavere end 100 betyder det, at der er fraregnet spredte ikke-støtteberettigede arealer i markblokken, fx buske. J = Der blev taget hensyn til noget, der ikke var synligt på luftfotoet ved sidste redigering. Dvs. en ny lade, en nyanlagt vej. Det være, hvis du i et ændringsforslag oplyser, at der er sket ændringer på arealet, men vi ikke kan se dette på det nyeste luftfoto. 1.7.4 Krav til forslag om ændring Da vi retter markblokkene på baggrund af dine oplysninger, er det meget vigtigt, at du indtegner dit forslag til markblokgrænse præcist. Hvis ændringerne i landskabet ikke er på det seneste foto, skal du skrive en kort bemærkning om, hvad der er ændret, og hvornår ændringerne er foretaget. Du må kun indsende forslag til ændring af markblokke, hvis du har marker i markblokken. 1.7.5 Opdeling af markblokke Hvis du har en markblok med flere ansøgere, kan du sende forslag om at opdele den i flere markblokke, så der kun er én ansøger pr. markblok. Det kræver, at der er tydelig adskillelse mellem marker, som dyrkes af forskellige ansøgere, og som kan ses på luftfoto fra indeværende sæson og sidste år. 1.7.6 Indtegning af nye støtteberettigede arealer Hvis marker eller mindre dele af marker ligger uden for markblokkenes grænser, er de ikke støtteberettigede. Du kan derfor have behov for at få nye støtteberettigede arealer lagt ind i en markblok. Arealer uden for markblok kan du overføre fra IMK til markplanen i fællesskemaet som en selvstændig mark. Derudover skal du i IMK indsende et forslag til ændring af markblokken. 34 Ellers vil du få en blokerende fejl i skemakontrollen, og så kan du ikke indsende dit Fællesskema. Husk at skrive dato for, hvornår arealet er blevet støtteberettiget, fx fordi du har ryddet krat og træer. Du kan kun få støtte for arealet, hvis vi godkender dit forslag om at ændre markblokken. 1.8 Hvilke arealer skal indtegnes på markkortet? På markkortet skal du indtegne alle bedriftens arealer som marker. Du kan kun lade være med at indtegne: Arealer, der ikke er landbrugsarealer (fx bygninger, haver og hegn) Natur- og skovarealer, som du ikke får støtte for, eller som ikke er omfattet af et flerårigt tilsagn om tilskud Arealer med lavskov, som ikke lever op til de nye og strammere regler om plantesammensætning. Læs mere i Vejledning om direkte arealstøtte, afsnit 4.4.3 ”Støttebetingelser for lavskov”. Du skal også indtegne landbrugsarealer, du ikke søger støtte for. Landbrugsarealer er arealer, der er drevet landbrugsmæssigt, og hvor hovedformålet med driften er et landbrugsmæssigt formål. Du skal også indtegne marker under 0,30 ha. Gå til Vejledning om direkte arealstøtte Økologisk produktion Du skal altid indtegne marker som er omfattet af en autorisation for økologisk produktion. Det gælder også, hvis økologiske dyr afgræsser et areal, du ikke søger støtte for. Juletræer og pyntegrønt Du skal indtegne arealer med juletræer og pyntegrønt på markkort, hvis produktionen foregår på landbrugsjord. Husk dog at markere "Nej" til ansøgning om grundbetaling i fællesskemaet. Skov og natur I visse tilfælde skal du indtegne skov- og naturarealer, også selv om du ikke søger om grundbetaling for dem. Naturarealer skal du indtegne som marker, hvis én af disse betingelser er opfyldt: Du har flerårigt tilsagn og tilskud for arealet Det indgår i et miljøprojekt, og du får støtte for arealet Økologiske dyr afgræsser arealet Skovarealer skal du indtegne som marker, hvis én af disse betingelser er opfyldt: Du har tilsagn om tilskud til skovrejsning eller bæredygtig skovdrift på arealet Du har 10- eller 20-årig indkomstkompensation til arealet Arealet er berettiget til grundbetaling 35 Læs mere om indtegning i disse guider: Indtegning af arealer med miljø- og økologitilsagn Sådan søger du grundbetaling for et GLM-landskabselement Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Sådan udfylder du siden ”Tilsagn under skovordningerne” 1.9 Korrekte oplysninger om arealer Det areal, du indtegner på Internet Markkort for 2015, danner grundlag for vores administrative og fysiske kontrol af markerne. Det er dit ansvar, at du indtegner dine arealer korrekt. Hvis vi ved kontrol konstaterer, at en eller flere marker er mindre end det indtegnede areal, nedsætter vi din støtte. Læs mere i vejledningen til den støtteordning, du ansøger under. Vi kontrollerer, at det samlede areal, der søges støtte for i en markblok, ikke er større end det støtteberettigede areal i markblokken. 1.10 Søger du med et nyt CVR-nummer Hvis du ikke har adgang til markkort fra 2014, kan du lettest tegne dit markkort for 2015 på denne måde i fællesskemaet: 1. Vælg ”Nyt markkort”. 2. Giv kortet et navn og vælg ”Fællesskema” i rullelisten. Klik på ”Opret”. 36 3. Klik på ”Åbn tilknyttet markkort”. Nu åbner kortet i Internet Markkort. 4. Zoom ind til 1:10.000 eller tættere på. Klik ”Marker 2014”. Du kan nu se alle de indtegnede marker fra 2014. Ansøgerens CVR-nummer står i parentes efter marknumrene. 37 Gør følgende for hver af de marker, du vil indtegne i dit markkort for 2015. Du skal tage én mark af gangen. 5. Klik på ”Redigér marker”. Vælg ”Opret mark ud fra korttema”. 38 6. Vælg ”Marker 2014” i rullelisten. Tryk ”Næste” eller ”Enter”. 7. Klik på en mark i kortet, som du vil indtegne for 2015. Tryk ”Næste” eller ”Enter”. Marken bliver farvet grøn. Udfør resten af guiden i venstre side. 39 2. Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem; Arealet i dit tilsagn, din indtegning af marker og korttemaet med tilsagn. Ved at slå korttemaet med tilsagn til og ved at bruge tegneredskaberne, kan du indtegne din mark, så den passer præcist med korttemaet. Indtegningen af tilsagn er ofte flere år gammel og følger måske ikke dine nuværende markgrænser. Mener du, der er fejl i vores registrering af tilsagnsarealer, tager du kontakt til Center for Landbrug, Produktion. Du kan skrive en e-mail til [email protected] eller ringe til 33 95 80 00. 2.1 Sådan finder du korttemaer med tilsagn 1. Klik på ”Korttemaer”. Klik på ”Landskabselementer”. 40 2. Rul ned ad listen, til du finder det relevante korttema. 41 2.2 Sådan opretter du en mark ud fra temaet 1. Vælg fanen ”Rediger marker” i menuen til venstre. Vælg tegneredskabet ”Opret mark ud fra korttema”. 42 2. Vælg korttema i rullegardinet, og klik på kortet. IMK opretter nu en mark, der er identisk med tilsagnet. 2.3 Indtegning af marker med nyt tilsagn De marker, som du søger om nyt tilsagn til på siden ”Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn”, skal indtegnes i IMK. Dette gælder også marker, som du ikke søger grundbetaling til på siden ”Markplan og Grundbetaling”, fx arealer du først har rådighed over efter ansøgningsfristen. Hvis du først får rådighed over marken efter ansøgningsfristen, indtegner du marken og oplyser afgrødekode 888 i IMK. I fællesskemaet skal marken kun anføres på siden ”Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn”. På siden ”Markplan og Grundbetaling” sletter du marken, da du kun må anføre marker, som du råder over på datoen for ansøgningsfristen. I fællesskemaet må ”Markens tilsagnsareal” aldrig være større end det indtegnede areal. 2.3.1 Nye tilsagn om Økologisk arealtilskud For nye tilsagn om Økologisk arealtilskud vil tilsagnsarealet altid være lig det areal, der er støtteberettiget under grundbetalingen. For arealer i omdrift er tilsagnsarealet derfor lig med det indtegnede areal for markkort. For permanente græsarealer er tilsagnsarealet lig det indtegnede areal ganget med Markblokkens støtteprocent. 43 Du vil få en blokerende fejl i skemakontrollen, hvis du oplyser en anden arealstørrelse i kolonne 3 ”Markens tilsagnsareal”. 2.3.2 Nye tilsagn til Pleje af græs- og naturarealer For nye tilsagn til Pleje af græs- og naturarealer har du mulighed for at ansøge om et mindre tilsagnsareal end det indtegnede areal på markkort. Dette gør du, hvis der i indtegningen indgår mindre arealer, der ikke er berettigede til tilsagn. I IMK finder du korttemaet ”Fradrag, grundbetaling”. I dette kortlag kan du se alle de delarealer, der ikke er støtteberettigede under grundbetalingen, men som måske er det under miljøordningerne. På marker, hvor du søger både grundbetaling og tilsagn om Pleje af græs- og naturarealer, kan du være nødt til at opdele marken i flere delmarker, hvis der er arealer, der overlapper med korttemaet ”Fradrag, grundbetaling”. Læs mere om at opdele marker med fradragsarealer i afsnit 1.3.1 i ”Samlet guide til Internet Markkort 2015” Hvert fradragsareal indtegnes som en delmark, som du ikke søger grundbetaling til. Husk at markere på siden ”Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn”, at du ønsker fremadrettet at kunne søge grundbetaling til disse separate delmarker, selvom du reelt ikke ansøger om grundbetaling. Kun derved kan de få samme tilskudssats, som den øvrige mark og betragtes som sammenhængende marker. På den indtegnede mark kan der også være spredte områder under 500 m2, der ikke er berettiget til tilsagn om pleje af græs og naturarealer. Så skal du indtaste et mindre areal i fællesskemaet på siden ”Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn”. Markblokkens støtteprocent gælder ikke for tilsagn til Pleje af græs- og naturarealer. På tilsagnsmarker, hvor du ikke søger grundbetaling, behøver du ikke at indtegne fradragsarealer under grundbetalingen som selvstændige marker. Det vil dog være en fordel at slå korttemaet til i IMK for at tjekke om fradragsarealerne er støtteberettiget under tilsagnet. 44 3. Indtegning af vandboringer og 25 meter beskyttelseszoner Er der en vandboring på din mark, skal du i visse tilfælde opdele marken og anmelde vandboringen samt beskyttelseszonen omkring den, som en selvstændig mark. Beskyttelseszonen er altid cirkelformet med en radius på 25 meter. Baggrunden er, at du ikke kan få udbetaling for disse tilsagn på arealet med vandboringen. Du skal indtegne boringen, hvis begge disse betingelser er opfyldt: 1. Vandboringen leverer eller har til formål at levere vand til 10 ejendomme eller mere 2. Det er en eller flere af følgende miljø- og økologiordninger på marken: Miljø- og økologitilskud Miljøbetinget tilskud til juletræer og pyntegrønt Omlægning til økologisk jordbrug Braklagte randzoner langs vandløb og søer Fastholdelse og pleje af vådområder Fastholdelse af vådområder og fastholdelse af naturlige vandstandsforhold Opretholdelse af ændret afvanding Du kan søge om grundbetaling for arealet med boringen, hvis det overholder støttebetingelserne. Hvis du søger grundbetaling, skal du overholde kravet om årlig slåning eller afgræsning af arealet med boringen. Du kan også bruge arealet med boringen, til opfyldelse af dit grønne krav om 5 procent miljøfokusområde på bedriften. Brug afgrødekode 309 ”Udyrket areal ved vandboring”. Du skal huske at arealet med vandboring og beskyttelseszone ikke har en kvælstofkvote, så det skal trækkes fra i din beregning af gødningskvoten. 45 3.1 Sådan får du vist vandboring og beskyttelseszone i kortudsnittet 1. Klik på "Korttemaer" i IMK. Klik på "Landskabselementer". Temaet ligger i bunden af listen og hedder "Aftale/lov, vandboringer”. Vandboringerne vises først fra zoom-niveau 1:10.000 og tættere på. 46 3.2 Sådan opretter du vandboring og beskyttelseszone som en selvstændig mark: 2. Åbn fanen "Redigér marker". Vælg tegneredskabet "Tilklip mark" og klik i marken. 3. Følg guiden: IMK opretter hver vandboring som en separat mark. 47 4. Ved guidens afslutning kan du vælge at beholde eller slette vandboringsmarkerne. Du skal vælge en af følgende afgrødekoder for beskyttelseszonen: - 248 Permanent græs ved vandboring - 249 Udnyttet græs ved vandboring - 309 Udyrket ved vandboring (tæller med som miljøfokusområde) 48 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Slotsholmsgade 12 1216 København K Tel +45 33 92 33 01 [email protected] www.fvm.dk 49
© Copyright 2024