INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD FAKTA OM intelligente randzoner Der skelnes mellem to typer randzoner, som ses af figuren: INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone 9 meter randzone 1. Den tørre randzone kan etableres i varierende bredde langs vandløb afhængigt af terræn. Vegetationen kan variere fra anlagt eller naturlig vegetation til træer. Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder økonomiske udfordringer for landbruget. Nuværende situation med randzoner Det er omkostningsfuldt at etablere 9 meter randzoner langs vandløb og søer, hvis der tilmed ikke opnås den Afgrøde Afgrøde ønskede effekt. Derfor er der behov for nytænkning. 2. Den våde randzone etableres ved ændring af hydrologien (grundvandet) enten ved ændret vandløbsvedligeholdelse og -restaurering eller ved at lade drænvand gennemsive en konstrueret våd zone fra en gravet parallel grøft langs vandløbet. Randzoner skal kunne skabe værdi både for samfundet og landbruget. Hvis vi forstår at placere og Drænrør udnytte randzonerne intelligent, kan de skabe værdi for både produktion, natur og miljø og samtidig skabe potentiale inden for energiområdet. Denne løsning kalder vi intelligente randzoner. Randzone i varierende bredde, afhængig af terræn Intelligent udnyttelse af randzoner BufferTech er et tværfagligt projekt, som har til formål at optimere udbyttet af intelligente randzoner med inddragelse af nye teknologier samt viden fra 9 meter randzone Afgrøde Afgrøde lokale lodsejere og interessenter. Projektet er støttet af Innovationsfonden og har et Drænrør samlet budget på 21,7 mio. kroner. Projektperioden strækker sig over 4 år fra 2014 til 2018. 1: Tør randzone 2 2: Våd randzone Intelligent udnyttelse af randzoner sikrer optimal effekt af virkemidlet, såsom at tilbageholde næringsstoffer fra overfladeafstrømning, reducere næringsstofudvaskning fra drænvand, beskytte mod tab af pesticider samt give mulighed for at udnytte biomasse og optimere gødskning på tilstødende arealer. 3 ”Flytning af den intensive og værdifulde landbrugsproduktion til de mindst sårbare arealer er en af hovedteserne, som Natur- og Landbrugskommissionen barslede med i foråret 2013. Da nærområdet omkring vandløb er af stor betydning for vandløbets økologiske forhold og desuden beskytter overfladevand som buffer for udledningen af jord, næringsstoffer og pesticider er det oplagt at få undersøgt og klarlagt hvor, hvor brede og med hvilken vegetation og pleje rand zoner optimalt kan udlægges med for at understøtte intentionerne i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.” Projektleder Brian Kronvang Institut for Bioscience Aarhus Universitet FORMÅL MED FORSKNINGEN Målet med BufferTech er at finde intelligente løsninger til optimal udnyttelse af randzoner langs vandløb og søer, for at højne de økonomiske samfundsgevinster til gavn for samfund og landbrug. Derfor forskes der inden for en bred vifte af faglige områder. 1. Fjernelse af næringsstoffer ved høst af biomasse 2. Forbedring af biodiversitet og dets betydning for NATURA 2000 1 2 økologisk status i vandløb 4 3. Udvikling af metoder til at teste sediment og næringsstoftilbageholdelse i randzoner 4. Optimering af kvælstofomsætning og opsamling af fosfor fra drænvand 5. Udvikling af planlægningsværktøj til optimering af randzoners funktionalitet og økonomiske samfundsgevinster 3 6 5 6. Formidling af resultater, forskningsledelse og uddannelse. 4 5 “Jeg synes, at det er spændende at lægge jord til et projekt, som kan give nye tal på bordet og dermed give et mere realistisk billede af randzonernes effektivitet, som jeg håber politikerne vil træffe fremtidige beslutninger ud fra. Mit håb er, at kunne få lov til at gøde mere optimalt end i dag.” “Med BufferTech håber vi på, at få mere målrettede og samfundsøkonomisk optimale miljøvirkemidler i kanten af dyrkningszonen, der bidrager til bedre natur og miljø og som samtidig er meningsfulde for landbruget.” Landmand Thomas Meldgaard Spjald Kommunikationsansvarlig Irene Wiborg Videncentret for Landbrug P/S PROJEKTOMRÅDER FORSKNINGSPARTNERE For at kunne kortlægge effekterne ved intelligente Partnerne i BufferTech er repræsenteret ved danske og udenlandske universiteter, randzoner, er der i BufferTech udpeget 3 projekt landboforeninger samt private virksomheder. områder henholdsvis i Østjylland ved Odder, i Vestjylland ved Spjald og i Sønderjylland ved ● Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Christiansfeld. I tæt samarbejde med landbruget og ● Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi lokale interessenter skal projektområderne danne ● Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab udgangspunkt for afprøvning af teorier og test af ● Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi løsningsmuligheder. Projektområderne er geografisk ● Syddansk Universitet, Biologisk Institut fordelt, så der opnås variation i landskabsudform ● Videncentret for Landbrug P/S (VFL) ning og jordbundsforhold. ● Sønderjysk Landboforening ● Vestjysk Landboforening ● Orbicon A/S ●Arwos ● The James Hutton Institute (Skotland) 6 7 FOTO: FRANK BONDGAARD, VFL Har du spørgsmål til BufferTech, eller ønsker du at dele dine synspunkter med andre, er du meget velkommen til at starte en debat på www.buffertech.dk/forum. Vi ser frem til at høre fra dig. FOTO: FRANK BONDGAARD, VFL KONTAKTOPLYSNINGER: Brian Kronvang Irene Wiborg [email protected] [email protected] www.buffertech.dk Redaktion: Camilla Vestergaard, VFL