VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN
PRODUKTIONENS KØBENHAVN
H.C. Ørstedværket
3.5
3.5 H.C. ØRSTEDVÆRKET
Stedet
Kulturmiljøet omfatter hele højspændingsværket med
samtlige bygninger og tilbageværende infrastrukturanlæg, herunder Belvederekanalen.
Kulturmiljøet afgrænses af Belvederegade - helt ud til
Frederiksholmsløbet samt af Vasbygade, Kortløb, Tømmergravsgade, Landvindingsgade og Elværksvej.
Tid
Industrialismens tidsepoke fra omkring 1920 til 1970,
og den senere udvikling frem til den seneste udvidelse i
2003.
Begrundelse
Kulturmiljøet er af Kulturarvsstyrelsen i 2007 udpeget
som ét af de 25 nationale industriminder, der illustrerer
den danske industrihistorie i perioden 1840-1970. Kulturarvsstyrelsen begrunder bl.a. udpegningen med, at ”H.C.
Ørstedværket er
• det første virkelig store elværk i Danmark
• repræsentant for det nye energisystem, der afløste
dampmaskinerne og blev dominerende under den
anden industrialiseringsbølge
• hjemsted for verdens engang største, danskfremstillede dieselmotor”.
Sydhavnen. Bygningskompleksets nærmest sakrale udtryk - som ”industrikatedral” - gør, at værket i sin fremtoning fremstår som en hyldest til industrien og den
moderne verden.
Det store centrale kraftværk i Københavns Sydhavn er
en kommunal forsyningsvirksomhed, der fortæller historien om den teknologiske udvikling inden for energiforsyningen og om storbyens udvikling, som medførte et
kraftigt stigende elektricitetsbehov. H.C. Ørstedværket
var således et kraftcenter, hvis elektricitetsproduktion
var af væsentlig betydning for industrisamfundets bydannelse og infrastruktur.
Følgende strukturer, elementer og deres indbyrdes sammenhænge er bærende for opfattelsen og formidlingen
af kulturmiljøet som helhed:
Værket har fortsat en sammenhæng med de infrastrukturelle omgivelser, hvor flere historiske spor og strukturer og sammenhænge kan iagttages. Det blev placeret
ved Københavns Sydhavn, hvor der var adgang til kølevand, og hvor kulskibene let kunne lægge til. H.C. Ørstedværket har desuden udnyttet nærheden til godsjernbanen samt indfaldsvejen Vasbygade.
Med sin markante fremtoning, den højrøde farve og de
høje skorstene, indtager værket en fremtrædende plads i
2
Oversigtskortet viser de 8 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i
afsnittet "Produktionens København". For hver af de markerede
flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport
omhandler 3.5 H.C. Ørstedværket.
Kulturmiljøets bevaringsværdier
• Sektion 1, der omfatter det ældste værk, bl.a. den
lange maskinhal
• Sektion 2 og 3, der omfatter udbygninger fra perioden
1924-32 med den markante, røde bygning, der står
som et vartegn for H.C. Ørstedværket
• Sektion 4, der omfatter Blok 7 og Blok 8. De moderne
bygninger er helt eller delvist sammenbygget med
værkets ældre bygningsmasse
• Belvederekanalen, der fungerer som kølevandsindtag
for værket, og som skaber forbindelse til havnens bolværk og kaj.
Følgende strukturer, elementer og sammenhænge har
desuden betydning for forståelsen af kulturmiljøet som
helhed:
• H.C. Ørstedværkets tilhørende åbne ubebyggede arealer, der er med til understrege værkets monumentale
fremtoning og kulturhistoriske værdi
• De to olietanke og rørledninger.
Kulturhistorie
Baggrund og hovedtræk
Det første større elværk i Danmark var Gothersgadeværket (nu Turbinehallerne), og i 1898 og 1902 blev Vestre- og
Østre Elektricitetsværk opført. De producerede alle tre
jævnstrøm og måtte derfor placeres tæt ved forbrugeren.
Da H.C. Ørstedværket blev sat i drift i 1920 var det Danmarks største elværk, og det var i modsætning til de forrige et vekselstrømsanlæg. Med overgangen fra jævn- til
vekselstrøm blev det muligt at transportere strømmen
over længere afstande, og værket kunne derfor opføres i
stor afstand af byen. Da det samtidig kunne forsyne hele
Københavnsområdet med elektricitet, blev de tre gamle
elektricitetsværker herefter anvendt som reserveenheder og omformerstationer.
Afgrænsning af kulturmiljøet H.C. Ørstedværket
Afgrænsning af industrimindet H.C. Ørstedværket
Bærende bevaringsværdier
Værket blev opkaldt efter H.C. Ørsted, der havde opfundet elektromagnetismen ca. 100 år forinden.
I 1915-16 foregik byggeriet af det nye storelværk ved Kalvebod Strand, som skulle dække Københavns stadigt voksende behov for elektricitet. Maskinleverancen trak dog
ud, og derfor blev det nye værk først taget i brug i 1920.
Elforbruget fortsatte med at stige efter 1. verdenskrigs
afslutning, og værket blev udvidet allerede kort efter indvielsen med en 2. og 3. sektion, der gjorde det til Nordens
største dampkraftværk. På dette tidspunkt stod værket
for godt og vel halvdelen af den danske el-leverance.
Værket blev moderniseret løbende efter 2. verdenskrig og
overgik i 1994 fra at være kulbaseret til i dag hovedsageligt at være baseret på naturgas.
H.C. Ørstedværket blev placeret på en opfyldt grund mellem havnen og jernbanen, hvor der var adgang til store
mængder vand, som skulle anvendes til afkøling, og her
var desuden en veludbygget infrastruktur til transport
af kul og olie fra Enghave Brygge. Kullene blev losset af
på kullosningspladser, der var afgrænset af plankeværk,
hvorefter det blev fragtet videre via jernbanespor i Tømmergravsgade og Landvindingsgade til værket. Også
godsjernbanesporet i Vasbygade, Tømmergravsgade og
Landvindingsgade har spillet en rolle i produktionsflowet.
Værdifuldt landskabstræk
3
I dag fremstår værket som et moderne kraftvarmeværk,
hvis primære opgave er at levere fjernvarme til det storkøbenhavnske fjernvarmenet. Store dele af områderne
uden om værket er i dag funktionstømte, men rummer
fortsat delelementer og strukturer, der har betydning for
den historiske og visuelle sammenhæng med selve værket. Blandt andet fungerer Belvederekanalen fortsat som
en del af produktionsflowet, og denne del af sammenhængen med havnen er således stadig intakt.
Produktionsflowet mellem værket og godsjernbanesporene samt mellem værket og vandvejen i form af
de kullosningspladser, jernbanespor og kajanlæg, hvor
de engelske kulskibe lagde til, fremstår derimod ikke
så klart. Godsjernbanesporet, plankeværket rundt om
kulosningspladserne og kajerne står fortsat tilbage, men
har i forhold til H.C. Ørstedværket været funktionstømte
i mange år.
Delområder og enkeltelementer
I 1933 blev værket udvidet med verdens dengang største
dieselmotor produceret af B&W. Dieselmotoren var så
stor, at bygningen måtte bygges op rundt om den og ikke
omvendt. I 30 år var det verdens største dieselmotor, og
den repræsenterede et højdepunkt i Danmarks teknologiske formåen. Så sent som ved en stor strømafbrydelse i
2003 kom den pensionerede dieselmotor på arbejde igen.
Bygningen nord for olietankene rummer i dag et oplevelsescenter omkring den enorme dieselmotor - ’DieselHouse’, hvis øvrige samling af genstande primært stammer fra det tidligere B&W Museum.
Landskab
Landskabskarakter
Omkring 1850’erne sluttede Københanvs Havn ved Langebro. Herfra lå kysten ved Kalveboderne og Kongens
Enghave hen som åbne strandenge. Sydhavnen var især
et område, hvor kul, sten, sojabønner og grus til industrien blev fragtet til, og i den første halvdel af 1900-tallet
var den havnenære og den sydlige del et industriområde.
Omkring 1870-75 blev Gasværkshavnen til Vestre Gasværk udgravet, og flere udgravninger til havnekajer på
vestsiden fulgte i området syd for Langebro. Resultatet
blev et menneskeskabt kystlandskab, hvis udvikling
fortsat kan ses. Fra at være et åbent industrilandskab
omkring havnen har Sydhavnen udviklet sig til et tæt
bebygget storbylandskab opdelt af havneløbet, hvor bevarede spor fra industrilandskabet skaber karakter og
identitet.
Historisk luftfoto set imod byen. H.C. Ørstedværket med travlhed i haven.
4
Havnen omkring værket er en vigtig del af Københavns
bybillede i dag. Her udgør H.C. Ørstedværket et væsentligt fikspunkt, og værkets omgivende åbne ubebyggede
arealer er samtidig med til at understrege værkets monumentale fremtoning. Fra Sjællandsbroen, Langebro
og fra baglandet fra begge landsider er der udsigt til H.C.
Ørstedværket ved havneløbet, der således ligger som det
mest markante visuelle bindeled mellem Sjælland og
Amager.
Arkitektur
Hovedtræk og bebyggelsesmønstre
H.C. Ørstedværket er et stort bygningskompleks, og er
det mest dominerende af byens tårne og markante bygningsanlæg. Værket dominerer både ved sin størrelse,
sin proportionering, sin farveholdning og ikke mindst
ved de fire kolossale skorstene. Værket er bygget i flere
omgange, og de mange tilbygningers uensartethed betyder, at helhedsindtrykket i dag forekommer noget
forbygget og uegalt, men trods de store forandringer af
værket er det oprindelige klassicistiske præg dog blevet
fastholdt.
Delområder og elementer i bebyggelsen
Overordnet set består produktionsanlægget af tre hovedfaser:
Sektion 1 - Det ældste værk
Denne del blev opført i 1918-1920 efter tegning af arkitekten Andreas Fussing. Det omfatter bl.a. en lang maskinhal med fladt, hvælvet tag i jernbeton. Oprindeligt var
det anlæggets højeste bygning, men under en udbygning
af værket blev kedelhuset dog langt højere. Det samme
blev skorstenene, der ud over varierende højder også i
antal har vekslet gennem tiden.
I dag kan man stadig få et vist indtryk af maskinhallens
oprindelige udseende, men det omkringliggende byggeri har udvisket meget af maskinhallens arkitektoniske
udtryk.
Sektion 2 og 3 - Udbygningen i 1924 og 1932
Værket blev udvidet med en 2. og 3. sektion i 1924. Det
var arkitekterne Louis Hygom og Valdemar Schmidt, der
opførte det enorme røde byggeri, der rummede de store
kedler, og som siden har været selve indbegrebet af H.C.
H.C. Ørstedværket med det foranliggende sammenhængende åbne areal, der både kæder de historiske delelementer sammen med værket og understreger værkets monumentale fremtoning i Københavns Havn.
5
Ørstedværket. Bygningen, med det klassicistiske præg,
blev opført i tre moduler af fire fag. Sektionen mellem 2.
og 3. modul endte i et tårn, der fortsat rager op over det
øvrige byggeri. Vinduerne er høje og smalle, hvilket understreges af de høje, dybe og hvidmalede vinduesnicher.
Bygningen er monumental og en hyldest til industrien
og den moderne verden anno 1924.
Sektion 4 og 5 - Blok 7 og 8
Allerede da anlæggets første tilføjelser blev bygget
blev sammenbygninger benyttet, og de nye blokke fra
1980’erne og det seneste i 2003 var ingen undtagelse. Blok
7 og 8 fremstår som store firkantede grå og sorte kolosser,
hvor Blok 7 er et gas/oliefyret anlæg fra 1984, der består af
en kedel, en turbine og vekslere til fjernvarmevand med
cirkulationspumper, og Blok 8 består af en naturgasfyret
gasturbine og en gaskedel med efterbrænder, som fortsat
leverer damp til et fælles dampudtag.
Sårbarhed
I de nærmeste år vil H.C. Ørstedværkets omgivelser stå
over for et udviklingsprojekt, som betyder en omdannelse til andre formål. Som følge af den teknologiske
og forsyningsmæssige udvikling vil H. C. Ørstedværket
endvidere som produktionsanlæg inden for den næste
snes år stå over for en ny fase, hvor store dele af værkets
bygninger vil miste deres nuværende anvendelse.
6
H.C. Ørstedværket set fra Tømmergravsgade.
Der er løbende foretaget tilføjelser til værket. Kulturmiljøet rummer derfor mange forskellige bygninger og anlæg, og herunder er bl.a.
olietanke, kølevandsledninger og Belvederekanalen med til at afspejle værkets produktionsflow.
Kulturmiljøet er derfor sårbart over for manglende hensyntagen til de kulturmiljømæssige kvaliteter. I forbindelse med omdannelses- og udbygningsplanerne bliver
det derfor en udfordring og en balancegang at udvikle
dette område hensigtsmæssigt og samtidig sikre de
funktionelle, arkitektoniske, landskabelige og kulturhistoriske sammenhænge i H.C. Ørstedværket som nationalt industriminde.
Udviklingsmuligheder
Københavns Kommune har som opfølgning på en helhedsplan, som Borgerrepræsentationen behandlede i
2002, været i gang med en detailplanlægning af et større
område, der bl.a. andet omfatter områderne rundt om
H.C. Ørstedværket, med henblik på udarbejdelse af en
lokalplan. Helhedsplanen er i overensstemmelse med
Københavns Kommuneplan 2009. Her indgår værket i et
område, hvor tidligere industri- og havnearealer kan omdannes til andre formål. Hovedparten af kulturmiljøet
er dog fortsat udlagt til virksomhed. Dele af det ubebyggede areal er i de foreløbige skitser, der er udarbejdet for
området, udformet som friareal/park/byrum, mens det
tilstødende naboareal med Enghave Brygge og Østre Belvederekaj er udlagt til boligområde, hvor der kan opføres
boliger i op til 11 etager - og et enkelt sted i op til 20 etager - langs et kanalsystem, der ifølge kommuneplanen
kan udgraves.
DieselHouse med den store B&W-dieselmotor.
H.C. Ørstedværket udgør et vartegn for København. Kulturmiljøet rummer gode historier, f.eks. om værket som nationalt industriminde, forsyningsvirksomhed og arbejdsplads.
7
Ovenstående udviklingsprojekt er ikke til hinder for, at
der kan foregå en udvikling samtidig med at kulturmiljøet bevares, som beskrevet i det følgende.
H. C. Ørstedværket har et stor kulturhistorisk, arkitektonisk og landskabelig formidlingspotentiale.
Kulturmiljøet fortæller om storbyens voksende behov
for kraftilførsel og de oprindelige bygninger med omgivende anlæg samt de efterfølgende knopskydninger
rummer helt særlige arkitektoniske og kulturhistoriske
kvaliteter. Desuden rummer de omkringliggende åbne
arealer og sammenhængen til havnen store potentielle
landskabelige og rekreative værdier. Der bør derfor ses
på hele dette kulturmiljø med dets indhold af enkeltelementer og helheder som et aktiv i det igangværende
udviklingensprojekt, hvor nutidens funktioner forsøges
integreret med spor fra tidligere samfund, så kulturhistorien og sammenhængen ikke forsvinder. Kulturmiljøet bør således bevares og udvikles under hensyntagen
til de bærende bevaringsværdier, og udviklingsprojektet
bør så vidt muligt tage udgangspunkt i de eksisterende
kvaliteter, så de kan være med til at skabe en bæredygtig
udvikling.
Kilder
Bent Zinglersen: ”Københavns Havne”, Samleren, 1977
Bydelsatlas for Københavns kommune
Jørgen Selmer: Industrisamfundets kulturarv. Regional
indberetning af industriminder i Københavnsregionen:
Arbejdermuseet, Københavns Bymuseum, Nationalmuseet, Kroppedal, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for
Københavns og Frederiksberg Kommuner, Det Regionale
Faglige Kulturmiljøråd for Københavns Amt. 2004
Kulturarvsstyrelsen: Brug havnen. Industrihavnens kulturarv. 2009
Kulturarvsstyrelsen: Industri Industri 25 stk. dansk kulturav. Gads Forlag. 2007
Kulturarvsstyrelsen: Industriens bygninger. Bygningskulturens dag 2007. 2007
Kåre Lauring: ”Københavns Havn 1840-1940, Gyldendal,
2006
www.kulturarv.dk/25fantastiske/25-fantastiske-industrier
www.kulturarv.dk/fileadmin/user_upload/industriensminder/PDF-guides/18HCOersted_Kor2.pdf
www.kulturarv.dk/i-fokus-nu/industrisamfundet/industrihistoriens-danmarkskort/uniscrap/
www.miljoeportal.dk/Arealinformation
Nuværende sikring
Bygningerne er omfattet af bevaringsbestemmelser i en
lokalplan.
Lignende eksempler
Svanemølleværket.
NDSM værftet i Amsterdam er et eksempel på en bottum-up planlægning, der tilbyder sig som et alternativ
til den traditionelt set developmentdrevne byudvikling.
Her har en gruppe kreative erhverv taget bygningernes helt særlige volumen og udtryk i brug. Den enorme
værftshal er ikke meget andet end en klimaskærm, der
gør en eksperimenterende indretning mulig, og denne
specielle industrielle æstetik har skabt grobund og inspiration for en underskov af aktiviteter og aktører som
kunstnere, arkitekter og mediefolk.
I Duisburg i Tyskland er der flere eksempler på omdannelse af de tilhørende omgivelser. Her er de tidligere industriområder omdannet til parker, og i stedet for at rive
alle bygningerne ned er gastanke, køletårne, bygningsfragmenter, enkelte inventardele, bunker af betonstykker bevaret. I områderne er der skabt haveanlæg, hvor
der er anlagt stier, arbejdet med lys, og der er plantet
træer mv. i og omkring ruinerne.
8
København 2014
København 2014
Udsigt fra kajen op gennem havneløbet ind mod København.
Udsigt over Frederiksholmsløbet og Teglholmen syd for kulturmiljøet
9
Københavns Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Udvikling
Postbox 348
1503 København V
Telefon 3366 3500
E-mail: [email protected]
www.kk.dk