1. No category

VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København
københavnernes velfærd
Genforeningspladsen
4.5
4.5 genforeningspladsen
Stedet
Kulturmiljøet omfatter karrerne omkring selve Genforeningspladsen og Gandhis Plæne. Området afgrænses af
Hulgårdsvej, Borups Allé, Mågevej og Hvidkildevej.
Periode
Moderne tid
I første del af 1900-tallet opstod i kølevandet på industrialiseringens slum og spekulant boligbyggeri en
ny bevægelse. De nye tanker lagde vægt på lys og luft i
boligbyggeri, så den nye samfundsgruppe – arbejderne
– kunne nyde grønne områder og havde mulighed for
sportsudfoldelse nær deres bolig. Man lagde vægt på ”det
sunde mennesker” dvs. den sunde krop, og derfor opstod
foruden boligbyggeri i grønne sunde omgivelser også
div. offentlige bygninger, som hospitaler, plejehjem og
skoler blev bygget efter samme princip. En særlig dansk
variant af at give arbejdernes lys og luft er kolonihaveforeninger, der ud over lyset og luften også gav arbejder-
Oversigtskortet viser de 18 kulturmiljøer, der er i Kommuneplan 2011 under afsnittet 'Københavnernes velfærd'. For hvert af kulturmiljøerne er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 4.5 Genforeningspladsen, markeret med den blå cirkel.
2
nes mulighed for at dyrke grøntsager til eget forbrug. Det
kom til at få en enorm indvirkning på arbejders sundhedstilstand efter de to verdenskrige.
Planlagte byområder
De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation, sundhed, forsorg, uddannelse m.m. har især præget Københavns udvikling siden
midten af 1800-tallet, særligt de seneste 100 år er kendetegnet ved de store planer og opførelse af nye bydele
uden for byens oprindelige snævre rammer.
Den moderne tankegang afspejler sig både i den eksisterende boligmasse (sanering), og ikke mindst i planlægninger af nye boligområder, hvor der fra starten skabes
plads mellem husene, grønne områder, lysere boliger,
altaner mm. De nye tanker har betydet meget for den
måde man planlægger og anlægger nye boligområder på
også i dag.
Forbillederne blev især hentet i England, men også franske byggerier inspirerede.
Afgrænsning af kulturmiljøet
Bærende bevaringsværdier
Værdifulde bebyggelsesflader
Værdifulde landskabsflader
Den monumentale indgang til pladsen
Med den ændrede opfattelse af, hvordan bolig- og byområder skulle indrettes blev livet i det offentlige rum også
anderledes - der skabes i højere grad rum for alle befolkningsgrupper.
Begrundelse
Genforeningspladsen er et af de mest gennemplanlagte
og markante etagebyggerier i Københavns Kommune.
Karreerne omkring det aksefaste anlæg er opført over
en lang årrække, men fremtræder alligevel med et tydeligt fællespræg. Bebyggelsen er opført omkring et stort,
3
Bebyggelsens østre hjørne ind mod pladsen
• De veldisponerede karreer, der samtidigt har stor bevaringsværdi
• De markante træplantninger
• Forhaverne
Allèen set mod sydøst
grønt indre rum, der tydeligt fortæller om datidens idealer om lys og luft og begyndende idrætsaktiviteter også
for den brede befolkning.
Kulturmiljøets bevaringsværdier
• Strukturen dvs. den stramt gennemførte disponering
af både bebyggelsen og de ubyggede arealer
• Sigtelinien i bebyggelsens akse
Løbebanen på den centrale del af pladsen
4
Kulturhistorie
Baggrund og Grundtræk
Genforeningspladsen er en af Københavns mest enestående boligbebyggelser fra 1920'erne. Navnet stammer fra Nordslesvigs (Sønderjyllands) genforening med
Danmark i 1920. Som følge af industrialiseringen blev
København særligt fra 1880erne udbygget med brokvarterer. De nye bebyggelser havde karakter af karrebyggeri
med små lejligheder uden mulighed for lys og luft. Som
Det store friareal i midten af bebbyggelsen. Boligkarreerne omkring pladsen er opført over en længere årrække af flere forskelligt boligselskaber efter en stram plan og med ensartede materialer, bygningstørrelser og højder, så de alligevel udgør et harmonisk hele.
en modreaktion på dette blev nye boligbebyggelser opført, hvor omdrejningspunktet var lys og luft. I løbet af
1930erne blev teorierne om det fysiske, sunde menneske
førende. Opførelsen af genforeningspladsen er derfor et
fint eksempel for denne tanke, da man vælger at lægge
boliger rundt om et idrætsanlæg.
Arkitektur
Hovedtræk og bebyggelsesmønster
Genforeningspladsen er en boligbebyggelse, hvor haveboligen er kombineret med en grandios byplan. Her er
otte karreer opbygget efter en stram, symmetrisk plan
omkring et stort fælles friareal. Symmetriaksen udgår
fra toppen af det grønne bakkedrag på Bellahøj og går
gennem hele anlægget via en række pladser og byrum til
Gandhis Plæne ved Borups Allé. Specielt det monumentale trappeanlæg og det hævede torv ved Mågevej med
udsigt over byen er karakterfuldt.
Genforeningspladsen er en smuk og velplanlagt bebyggelse, der via sin størrelse og fine arkitektoniske kvaliteter fremtræder markant i bybilledet.
Delområder og elementer i bebyggelsen
Bygninger
Genforeningspladsen er tegnet af en række forskellige
gode arkitekter for flere boligselskaber, der opførte be-
Vejen langs Genforeningspladsens nordøstlige del. Den tætte beplantning ind mod pladsen giver gaderummet en lukket og intim karakter.
5
Facade ud mod Borups Allè
En af smøgerne ud mod Borups Alle
byggelsen fra 1919 til 1935. Karréerne er opført i en arkitektur præget af Bedre Byggeskik og nyklassicistisk stil
med opdelte facader med frontispicer, karnapper, markerede trappepartier og tårne, der fremhæver bebyggelsens
midterakse. De er i tre etager og har hvide, småsprossede
vinduer i rødt murværk. Øverst er der tunge tegltage
med kviste. Bygningerne er smukt detaljerede og har
bl.a. mange smukt udformede døre. Den sidst opførte
karré fra 1935 – Rødegård – har dog tydeligt funktionalistiske træk, bl.a. et stort tagudhæng, vandrette vinduesformater og enklere detaljering.
forarealer, der sammen med træbeplantningen skaber
en venlig overgang mellem boliger og vejareal. Også karréernes gårde fremtræder grønne, men er dog sparsomt
beplantede.
Grønne rum
Bebyggelsen er forsynet med små forhaver og grønne
6
Den karakterfulde bebyggelse Hvidkildevej 16A og 16B
Det store, indre rum, som bebyggelsen omkranser, er anlagt med græsplæner, boldbaner, tennisbaner, opholdspladser m.v. og er beplantet med store træer. I sammenhæng med bebyggelsen og mod sydøst er anlagt et trekantet, smukt beplantet friareal kaldet Gandhis Plæne.
Udsigtsaksen mod Bellahøj er i dag blokeret af træbeplantning på arealet mellem de to nordvestlige karréer
og det oprindeligt midlertidigt placerede Grøndal Center.
Borups Alle 249 C - E
"Gandhis Plæne" i spidsen mellem Borups Allè og Hvidkildevej
Sårbarhed
Lignende eksempler
Kulturmiljøet er sårbart overfor utilpassede ombygninger af karreerne.
-
Udviklingsmuligheder
Kilder
Området skal bevares som det er.
Bydelsatlas Vanløse
www.arkark.dk
Nuværende sikring
København 2014
Idrætsanlægget og det ubebyggede areal mellem karréerne ved Hulgårdsvej er naturfredede.
Boligkarre langs den nordre del af pladsen. Husenes forhaver og den tætte beplantning, der adskiller vejen fra pladsen, er med til at
give bebyggelsen dens frodige, grønne karakter
7
Københavns Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Udvikling
Postbox 348
1503 København V
Telefon 33 66 35 00
E-mail: [email protected]
www.kk.dk