- Aalborg Kommune

27/05/15
Bliver denne mail ikke vist korrekt?
Se den i din browser.
Pressemeddelelse
Unges rusmiddel-kampagne udstilles
Skoleeleverne i Aalborg er gode til at overbevise deres
kammerater om faren ved brug af tobak, alkohol og rusmidler
”Vi har stor succes med at få skoleeleverne i Aalborg til at formidle bevidsthed om alkohol,
tobak og rusmidler til deres klassekammerater. Det er jo tydelig, når man ser de unges
kampagner, at de tænker ud af boksen på en anden måde end os professionelle voksne”,
fortæller leder af Center for Tværfaglig Forebyggelse Denise Bakholm.
På Aalborg Kommunes skoler er det nemlig i høj grad eleverne selv, der bliver sat i sving
med at overbevise sidemanden om faren ved brug af tobak, alkohol og rusmidler.
Gennem de såkaldte rusmiddel-seminarer på kommunens skoler får eleverne til opgave
selv at designe en kampagne rettet mod deres kammerater.
”Vi er sammen med skolerne og politiet meget imponerede over den store kreativitet, som
eleverne fra 6. og 8. årgang på byens skoler udviser i arbejdet med at forebygge på
rusmiddel-området. Vi synes, at det gerne må komme resten af kommunen til gode.
Derfor har vi nu lavet en række små udstillinger af elevernes arbejder. Vi har bevidst valgt
at udstille bredt i byens offentlige rum på steder, hvor der kommer mange mennesker. Vi
har kun mødt velvilje fra dem, der lægger lokaler til”, forklarer Denise Bakholm.
Udstillingerne vil fra den. 27. maj kunne ses 3 steder i byen. Det er på Børne- og
Ungebiblioteket (Hovedbiblioteket), i Turbinegalleriet (Nordkraft) og på biblioteket i
Haraldslund Vand- og Kulturhus.
Senere vil det også fra den 8. juni være muligt at se en udstilling på Aalborg
Universitetshospital (Syd).
Siden 2014 har skolerne, SSP og Center for Tværfaglig Forebyggelse afholdt seminarer
på 6. og 8. årgang. Fokus er for 6. årgang særligt på alkohol og tobak og for 8. årgang
særligt på rusmidler. Seminarerne giver eleverne en viden, som folkeskolelærerne ikke
kan formidle alene. Eleverne oplever blandt andet, at der er gæsteundervisning af 2
fritidscenterpædagoger fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og i 8. klasse får de
besøg af politiet, der sætter fokus på rusmidler.
For nærmere oplysninger kontakt:
Denise Bakholm, Leder af Center for Tværfaglig Forebyggelse, Lokalnr.: 99311340
Mobilnr.: 25201340 - mail.: [email protected]
Fakta om udstillingerne:
Uge 22-23 (27. maj-7. juni): Udstilling i Bibliotekerne, Rendsburggade 2, 9000 Aalborg Der vil være en medarbejder til stede i Børne- og Ungebiblioteket den 27. maj kl. 11.4512.30
Uge 22-23 (27. maj-7. juni): Udstilling Kjellerups Torv 5, 9000 Aalborg. Der vil være en
medarbejder til stede i Turbinegalleriet den 27. maj kl. 13.00-13.45
Uge 22-23 (27. maj-7. juni): Udstilling i biblioteket i Haraldslund Vand- og Kulturhus. Der
vil være en medarbejder til stede i biblioteket i Haraldslund den 27. maj kl. 14.30-15.15.
Uge 24-27 (8. juni-3. juli): Udstilling på Aalborg Universitetshospital (Syd). Der vil være en
medarbejder til stede på Aalborg Universitetshospital (Syd) den 10. juni kl. 12.00-12.45.
Foto: Center for Tværfaglig forebyggelse. (Klik på billedet for at hente i højopløsning.