KVALIFICER ET VIDEN I ND EN F OR D ET KR IM IN AL PRÆVENT I VE OMR ÅDE Kandidatuddannelsen i Kriminologi er den første af sin slags i Danmark, og netop nu er første årgang kriminologer klar til at komme i arbejde. Kriminologi er en toårig kandidatuddannelse, hvor de studerende har beskæftiget sig med strafferet, udviklingen i kriminalitetsformer, årsager til og konsekvenserne af kriminalitet samt kriminalitetsforebyggende og -bekæmpende indsatser med henblik på at opnå kompetencer inden for at undersøge, analysere og forebygge kriminalitet i samfundet. Undervejs i uddannelsen har de studerende deltaget i praktikforløb hos bl.a. SSP-teams i hele landet, Det Kriminalpræventive Råd samt forskellige enheder inden for Rigspolitiet og lokale politistationer. Alle studerende fandt praktikpladser uden større problemer. Både i forbindelse med udarbejdelse af semesterprojekter og specialet har de studerende samarbejdet med en række væsentlige aktører inden for det kriminalpræventive område. Udlandet – herunder de øvrige skandinaviske lande – har haft lignende uddannelser i årevis. Specielt i USA udgør kriminologien et betydeligt forsknings- og beskæftigelsesområde. Indtil videre er Aalborg Universitet det eneste danske universitet, der udbyder en kandidatuddannelse i Kriminologi. KRIMINOLOGER BIDRAGER TIL DET FOREBYGGENDE ARBEJDE - I Center for Tværfaglig Forebyggelse har vi oplevet, at kriminologer særligt kan bidrage med kvalificeret viden inden for det forebyggende område, som vi til dagligt beskæftiger os med, udtaler centerleder Denise Bakholm fra Center for Tværfaglig Forebyggelse, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune. - Vores erfaring er, at kriminologistuderende kan igangsætte og gennemføre kriminalitetsanalyser og evalueringer inden for det præventive felt, samt bidrage med teoretisk og forskningsmæssig viden om emner, som har relevans for centrets præventive arbejde herunder blandt andet om rusmiddel problematikker, kriminalitetsårsager og kriminalpræventive tiltag, understreger hun. - Som arbejdsplads rummer Center for Tværfaglig Forebyggelse en bred vifte af fag og medarbejdere, som beskæftiger sig med præventivt arbejde på forskellig vis. Det vurderes derfor, at kriminologer på sigt vil kunne bidrage til det forebyggende arbejde i Aalborg Kommune ved at indgå i et tværfagligt samarbejde med aktører i såvel centret som resten af kommunen, afslutter Denise Bakholm. Vi håber, I tager godt imod de nye kriminologer
© Copyright 2024