Lærervejledning Genbrugskørekortet for 4. klasser i Varde Kommune Foråret 2016 Introduktion til Genbrugskørekortet Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der har ansvar for 4. klassernes deltagelse i DIN Skoletjenestes undervisningstilbud ”Genbrugskørekortet”, som er en del af Vi i Naturskolen. Undervisningstilbuddet er udviklet i samarbejde med en lærerrepræsentant fra Nordenskov Skole samt en skolekonsulent ved Varde Kommune. Målet med undervisningsforløbet er dels at skærpe elevernes opmærksomhed på sammenhængen mellem fremstilling, forbrug og bortskaffelse af affald, dels at udvikle elevernes kompetencer inden for innovation og entreprenørskab gennem anvendelse af kreative, naturvidenskabelige arbejdsmetoder – før, under og efter besøget på den lokale genbrugsplads. Endelig er det et mål at give eleverne indblik i det miljø- og sundhedsmæssige perspektiv, der ligger i at have et velfungerende affaldssystem, jf. i Vi i Naturskolens målsætninger. Lærervejledningen er inddelt i tre faser: før – under – efter klassens besøg på den lokale genbrugsplads. I hver fase er der angivet tidsramme, sted, formål og indhold, og hertil følger en præcisering af hvordan indholdet lever op til de nye fælles mål for naturfag. Parallelt med undervisningsforløbet igangsættes i foråret 2016 en konkurrence for alle de deltagende 4. klasser. Konkurrencens indhold og præmie afsløres først ved årsskiftet 2015-2016. Som lærer bestemmer du selv, hvorvidt klassen skal deltage i konkurrencen, men det skal fremhæves at konkurrencens udfordring er udformet således, at den med fordel kan flettes sammen med forberedelsen og efterbehandlingen af besøget på genbrugspladsen. Hvor undervisningsforløbet før og efter inddrager lukkede aktiviteter, lægger konkurrencen op til åbne aktiviteter med høj grad af elevindflydelse, jf. vejledningen for faget natur/teknologi. Har du spørgsmål eller kommentarer til undervisningsforløbet, er du meget velkommen til at kontakte Helle Hovmand-Rasmussen ved DIN Skoletjeneste ([email protected]). Rigtig god fornøjelse med at tage Genbrugskørekortet! Genbrugstraileren, som bruges ved elevernes besøg på genbrugspladsen. DIN Skoletjeneste 3 Fase 1: Forberedelse Tidsramme: Uge 13 – frem til besøget. Vi anbefaler at du som minimum afsætter to lektioner til at klæde eleverne fagligt på til et besøg på genbrugspladsen. Sted: På skolen. Formål: Give eleverne indblik i sammenhængen mellem fremstilling, forbrug og bortskaffelse af affald, herunder introducere eleverne til begreberne ressourcer, genbrug, genanvendelse, forbrænding og deponi. Derudover at klæde eleverne fagligt på til et besøg på genbrugspladsen. Opnåede færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse): Undersøgelse: •Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter fra hverdagen •Eleven har viden om materialer og stoffer i produkter Perspektivering: • Eleven kan beskrive en proces fra ressource til færdigt produkt og fra produkt til ressource •Eleven har viden om enkle produktionskæder •Eleven kan diskutere årsager til sund og usund livsstil (her set i et historisk perspektiv i forhold til håndtering af affald) •Eleven har viden om sundhedsfremmende faktorer (herunder vigtigheden af et velfungerende affaldssystem) Forslag til indhold: Med udgangspunkt i målene er her et oplæg til hvordan to lektioner kan sammensættes, så eleverne får kendskab til stoffer, materialer, ressourcer og produktionskæder, og så eleverne samtidig introduceres til begreberne genbrug, genanvendelse, forbrænding og deponi. Har du mulighed for at afsætte flere lektioner til forløbet, findes herefter forslag til andre emner og nyttige links om affald og genbrug. Lektion 1: Begrebsafklaring samt materialekendskab Start timen ud med en præsentation af undervisningsforløbet, herunder formålet og indholdet. Lad eleverne blive fokuseret på emnet ved at udfylde et mindmap med ordet Genbrug som det centrale element. Hvad ved vi nu? Og hvad skal vi lære gennem forløbet? Snak om begreberne på mindmappet efterhånden som de skrives ned. Brug nu resten af timen på at afklare hvilke materialer der typisk findes i elevernes hverdagsaffald, og hvordan materialerne kan genbruges. I kan læse om forskellige materialer på www.affald.dk eller se følgende kortfilm fra Vestforbrænding om de mest almindelige materialer i en 4. klasses hverdag: Aluminium, elektronik, farligt affald, glas, madaffald, metal, papir og plastik. Hvis I har tid til overs, kan I kortlægge mulighederne for affaldssortering på skolen i fællesskab. DIN Skoletjeneste 5 Hjemmeopgave: Hvilke muligheder har eleverne for at sortere deres affald hjemme? Og i hvilke affaldstyper? Lektion 2: Ressourcekredsløb Begynd timen med en opfølgende snak ud fra det udfyldte mindmap om hvad eleverne lærte i sidste time. Snak om hjemmeopgaven, og lav herudfra en simpel kortlægning af elevernes muligheder for at affaldssortere hjemme. Tag endelig en snak om hvad I skal lære i denne time. Inddel nu klassen i et passende antal grupper, og lad hver gruppe arbejde på hjemmesiden www.mindthetrash.dk med ressourcekredsløbene for et af følgende produkter: mobiltelefon, tomat, bamse, fodboldshorts, bambusstrømper, uldsweater, bomulds t-shirt, sodavandsdåse, syltetøjsglas, plastikposer, alufolie, mad- og bagepapir. I grupperne skal de forberede en lille præsentation af deres udpegede kredsløb for resten af klassen. Giv gerne grupperne mulighed for at støtte sig til hjemmesiden under præsentationen. Inspiration til længere undervisningsforløb: Affaldets historie Læg gerne denne lektion i starten af undervisningsforløbet, hvis det kan nås inden besøget på genbrugspladsen. For at forstå hvordan vi affaldssorterer i dag, skal vi vide hvordan affald er blevet behandlet gennem tiden. Vestforbrænding har lavet en rigtig fin publikation om affaldets historie til målgruppen, som findes her. Med afsæt i publikationen inddeles klassen i 10 grupper, som får tildelt hver deres historiske tidsalder. Efter 15-20 minutter skal grupperne præsentere deres tidsalder for klassekammeraterne. Hvis du som lærer har mulighed for at lægge Vestforbrændings publikation op på klassens smartboard, kan illustrationerne fint understøtte de enkelte præsentationer. Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling I 2016 afholdes Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling i uge 15. Det kan derfor være oplagt at dedikere en lektion til affaldsindsamlingen, og efterfølgende tage en snak om konsekvensen af affald i naturen. Begreber som nedbrydningstider, miljøbelastning og ressourcer er her vigtige at inddrage, og gennemgås i publikationen Affald med mere omtanke (s. 30-39). Nyttige links • Naturteknikfaget.dk Hjemmesiden for naturfagslærere rummer bl.a. inspiration til et undervisningsforløb for mellemtrinnet på 10 lektioner omkring affald. DIN Skoletjeneste 7 • Affald.dk Hjemmesiden er udarbejdet i samarbejde mellem en række affaldsselskaber og kommuner, og den indeholder mange nyttige artikler og videoer om affald, genbrug og miljø målrettet de enkelte årgange. • Dåserydderen Dåserydderen er Dansk Retursystems skolekampagne, der fokuserer på genanvendelse af metal, plast og glas fra dåser og flasker. Kampagnen er målrettet til 2. – 5. klassetrin. Farligt affald Jern Genbrug Affaldspyramiden Hård plast Deponi Fase 2: Besøg på genbrugspladsen Tidsramme: Uge 15-16. Besøget på den lokale genbrugsplads varer 1½ time pr. klasse. Sted: Den lokale genbrugsplads. Formål: Visualisere sammenhængen mellem forskellige materialers vej fra forbrug til genbrug. Skærpe elevernes opmærksomhed på miljø og bæredygtighed i forhold til affald og genbrug samt at udvide elevernes materialekendskab. Opnåede færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse): Undersøgelse: •Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter fra hverdagen •Eleven har viden om materialer og stoffer i produkter Modellering: • Eleven kan fremstille enkle modeller over en husstands (forsyning med vand, el og varme samt spildevands- og) affaldshåndtering • Eleven har viden om lokalområdets forsynings og afledningssystemer (inden for affald og genbrug) Perspektivering: • Eleven kan beskrive en proces fra ressource til færdigt produkt og fra produkt til ressource •Eleven har viden om enkle produktionskæder DIN Skoletjeneste 9 Indhold: Under besøget deltager eleverne i to parallelle forløb à ca. 30 minutters varighed: Mens den ene halvdel af klassen vises rundt på genbrugspladsen og præsenteres for en række udvalgte affaldsfraktioner, deltager den anden halvdel af klassen i et par øvelser, der tester elevernes materialekendskab og sanser. Efter 30 minutter bytter eleverne forløb. Til sidst deltager klassen samlet i en genbrugsstafet. NB: Lad gerne eleverne medbringe genbrugeligt affald til udsmidning under rundvisningen, da det hjælper til at engagere dem aktivt i rundvisningen. Retningslinjer for besøg på genbrugspladserne: •Vi regner med minimum én medfølgende lærer pr. klasse. forventer at du som lærer deltager aktivt i besøget og tager ansvaret for klassens færdsel og adfærd. Genbrugspladsen kan være åben for offentligheden under jeres besøg, hvilket betyder at der både kan være trafik og farligt affald på pladsen. •Vi udstyrer eleverne med sikkerhedsveste ved ankomsten, så de er synlige under besøget på genbrugspladsen. •Husk at både elever og lærere skal have tøj på efter vejret. •Både Varde Kommune og DIN Forsyning forventer at tage billeder til brug i forbindelse med omtale af forløbet. Skolerne bedes derfor sørge for tilladelse til fotografering af eleverne. •Vi Billum Skoles elever hører her om anvendelsesmulighederne for porcelæn. DIN Skoletjeneste 11 Fase 3: Efterbearbejdning Tidsramme: Fra besøget på den lokale genbrugsplads – uge 17. Vi anbefaler at du som minimum afsætter en lektion efter besøget til at afrunde undervisningsforløbet. Sted: På skolen. Formål: Give eleverne mulighed for at få bearbejdet den viden de har tilegnet sig omkring affald og genbrug. Opnåede færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse): Undersøgelse: •Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter fra hverdagen •Eleven har viden om materialer og stoffer i produkter Modellering: • Eleven kan fremstille enkle modeller over en husstands (forsyning med vand, el og varme samt spildevands- og) affaldshåndtering • Eleven har viden om lokalområdets forsynings og afledningssystemer (inden for affald og genbrug) Perspektivering: • Eleven kan beskrive en proces fra ressource til færdigt produkt og fra produkt til ressource •Eleven har viden om enkle produktionskæder Kommunikation: •Eleven kan formidle egne data mundtligt og skriftligt •Eleven har viden om medier og formidlingsformer • Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber (inden for affald og genbrug) •Eleven har viden om fagord og begreber (inden for affald og genbrug) Vær opmærksom på, at kommunikationsmålene varierer alt efter hvordan du tilrettelægger undervisningen. Indhold: Gennemgå besøget på genbrugspladsen. Lav gerne mindmap-øvelsen med eleverne igen, og sammenlign mindmappet med det første mindmap eleverne lavede, så elevernes udvikling tydeligt illustreres. Lad gerne eleverne udfylde tjeklisten om affald og genbrug. Listen findes på DIN Skoletjenestes hjemmeside. Tjeklisten kan lige som mindmappet anvendes både før og efter, idet den giver overblik over hvad eleverne har styr på og hvor de mangler mere viden. Indarbejd den opnåede viden i konkurrencen... DIN Skoletjeneste 13 Konkurrencen Parallelt med undervisningsforløbet igangsættes i uge 13-17 en konkurrence for alle 4. klasserne. Som lærer bestemmer du selv hvorvidt klassen skal deltage i konkurrencen. Konkurrencens udfordring er tænkt således, at den med fordel kan flettes sammen med forberedelsen og efterbehandlingen af besøget på genbrugspladsen. Dermed fungerer konkurrencen som en motivationsfaktor for de deltagende elever. Tidligere har udfordringen været præget af at produktet skulle være vildt og stort, men i 2015 begyndte Skoletjenesten at vinkle fokus, så også elevernes læringsproces blev bedømt, og den fokus har vi tænkt os at beholde. Konkurrencens indhold og præmie afsløres først ved årsskiftet 2015-2016. Vinderne af konkurrencen i foråret 2015 blev Nordenskov Skoles 4. klasse. Klassens svar på konkurrencens spørgsmål om, hvordan man kan gøre det sjovere og lettere for børn og unge at genbruge, var en sorteringscentral til skolen. Flere af skraldespandene havde udfordrende åbninger, og udover at der var gængse fraktioner som kompost, metal, restaffald, plast, pap og papir, introducerede eleverne også muligheden for at smide affald til genbrug i billedkunst. Præmien var en dag for hele klassen i selskab med en naturvejleder fra NaturKulturVarde – et valgfrit sted i Varde. De deltagende klasser i konkurrencen 2015 fik deres produkter udstillet i forbindelse med åbningen af Varde Genbrugsplads 24. april 2015. Det foregik enten fysisk eller via en touchskærm, der linkede til DIN Skoletjenestes afleveringskanal på Skoletube under navnet Genbrug2015. Her ses syv glade elever fra Nordenskov Skole foran prototypen på deres sorteringscentral. DIN Skoletjeneste 15 e med Bliv kloger ing DI N Forsyn Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø TLF. 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK
© Copyright 2024