Lerskov - Landsbyen og slægten efter Pest og Svenskekrig Uddrag

Lerskov - Landsbyen og slægten efter Pest og Svenskekrig
Uddrag af J.P.Traps ”Danmark”, Femte udgave, Åbenrå og Sønderborg
Amter, Øster Løgum sogn, Bind X, 1967, side 887-878:
Lerskov (1474 Leerskow, 1535 Lederschow), var opr. en landsby, som
1535 og i 1609 bestod af 2 helgårde og 2 halvgårde, samt i 1609 2
kådnersteder. 1641 var der 5 gårde, hvis beboere 1659 omkom af pest og
andre ulykker. Nis Hjerresen (død 1693) og hans efterkommere indtog
hele landsbyens jordtilliggende på 6 ottinger fæstejord el. ca. 1ooo tdr.
land. Han efterfulgtes af sønnen Hendrich Nissen (død 1732), derefter
sønnen Nis Hinrichsen (død 1762), fra 1764 svigersønnen Hinrich
Jørgensen fra Nybøl, Hjordkær so.(død 1818) og sønnen, kirkeværge Nis
Hinrichsen (død 1842). 1820 stilledes gårdene til tvangsauktion p.gr. af
skatterestancer, men da ingen ville købe den, beholdt Hinrich Jørgensen
den mod til staten at afgive 400 tdr. land, der tilplantedes og nu udgør
Lerskov plantage. Gården arvedes af adoptiv- og brodersønnen Rasmus
Iversen Callesen (død 1887). 1863 udstykkedes fra gården Ny
Lerskov på 137 ha, som 1905 overtoges af sønnen, Nis Hinrichsen
Callesen (død 1922), som var medlem af Åbenrå kredsdag og synode.
Sønnen sognefoged og amtsrådsmedlem Rasmus Nicolai Henrik
Callesen (død 1952) havde gården til 1937 da den overtoges af sønnen
amtsrådsmed1em Nis Henriksen Callesen. Den øvrige del af Lerskov
(144 ha) kom med Marie Christine Callesen ved ægteskab til Jes Nissen
Kjer (død 1903), derefter sønnen Nis Kjær, fra 1927 Marius Kjær. Fra
denne sidste gård er udstykket ca. 70ha.
PKL