www.ikast-brande.dk

Claus Keld Hansen
Vester Isen Vej 14
7430 Ikast
13. februar 2015
Landzonetilladelse til opførelse af en hal med ridebane og maskinhus og udendørs ridebane - Vester Isen Vej 14, 7430 Ikast
Bygge- og Miljøafdeling
Ikast-Brande Kommune har på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 13. ja-
Centerparken 1
nuar 2015 behandlet din ansøgning om opførelse af en hal på cirka 1.008
7330 Brande
m² til ridebane (20 m x 40 m) og maskinhus og lovliggørelse af en uden-
Tlf.: 9960 4000
dørs ridebane på matr. nr. 1n, Fonnesbæk Gde., Ikast, beliggende Vester
Fax: 9960 3259
Isen Vej 14, 7430 Ikast, se kortbilag A.
E-mail:
[email protected]
Det er i forbindelse med en tidligere byggeansøgning om opførelse af et lille
maskinhus på ca. 75 m2 nordøst for stuehuset vurderet, at et mindre maskinhus er erhvervsmæssigt nødvendigt for en ejendom af denne størrelse.
Sagsbehandler:
Der er planen, at dette maskinhus bliver opført.
Anne Jul Kristensen
Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis betragtes stutteri som en land-
Direkte telefon:
brugsmæssig virksomhed, såfremt der som udgangspunkt er 5-7 avlshop-
9960 3374
per. Ikast-Brande Kommune vurderer, at ansøgers stutteridrift ikke er en
Sags ID:
landbrugsmæssig virksomhed. En hal til ridebane og maskinhus vurderes
2014/13872
derfor ikke at være erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift.
Derfor kræver halbyggeriet en landzonetilladelse, i henhold til Planloven1.
Der er tale om en lovliggørelse af den udendørs ridebane, som allerede er
lavet.
Teknik- og Miljøudvalget besluttede at meddele landzonetilladelse til det
ansøgte, i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.
Landzonetilladelsen må først udnyttes efter klagefristens udløb og en eventuel klage har opsættende virkning på udnyttelsen, medmindre Natur- og
Miljøklagenævnet bestemmer andet, jævnfør Planlovens § 60, stk. 4. Se
desuden efterfølgende klagevejledning.
Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden tre år efter,
at den er meddelt, jævnfør Planlovens § 56.
1
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning (med senere
ændringer).
www.ikast-brande.dk
Landzonetilladelsen fritager generelt ikke for at indhente eventuelle dispensationer, tilladelser, godkendelser eller andet efter anden lovgivning – eksempelvis efter bestemmelserne i Museumsloven2 om fund af fortidsminder
i forbindelse med jordarbejde.
Byggeriet må ikke påbegyndes, før der er søgt om og givet en byggetilladelse i henhold til Byggeloven3.
Betingelser
Landzonetilladelsen betinges af, at følgende vilkår overholdes:
1. Beplantningen langs det nordlige skel og vest for Storemosevej til
stedse skal bibeholdes og vedligeholdes (se kortbilag B)
Ovenstående vilkår af varig interesse tinglyses på ejendommen for ejers
regning, jævnfør Planlovens § 55.
Projektet
Ejer har søgt om at opføre en hal på ca. 1.008 m2 til ridebane (20 m x 40
m) og maskinhus. Samtidig ønsker han også en udendørs ridebane på 20 m
x 60 m lovliggjort. Der er ikke opsat lys på ridebanen.
Hallen vil blive ca. 48 m lang og 21 m bred. Højden vil være ca. 8 m til tagryg. Hallens sydlige gavl vil blive vandskuret, som stald og stuehus. De andre sider vil blive udført i træ eller sinusplader i en mørk farve. Taget vil
blive udført i mørke stålplader med felter til lysindfald
Begrundelse
Ikast-Brande Kommunes afgørelse om landzonetilladelse begrundes med
følgende vurderinger:
Nabobeboelser
Hallen skal ligge ca. 300 meter fra de nærmeste nabobeboelser (Storemosevej 1 og 3, Ikast).
Efter Planlovens § 35, stk. 4 og 5 kan en landzonetilladelse først meddeles,
når der er forløbet to uger efter, at kommunen skriftligt har orienteret naboerne til den omhandlede ejendom om det ansøgte – med mindre det ansøgte efter kommunens skøn er af underordnet betydning for naboerne.
Naboer defineres i denne sammenhæng som ejere og brugere af de ejendomme, hvis ejendomsskel grænser til den ejendom, hvor der søges om
2
Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 af museumsloven.
Lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010 af byggeloven (med senere ændringer).
3
www.ikast-brande.dk
landzonetilladelse. Derudover gælder de almindelige partshøringsregler i
henhold til Forvaltningsloven4.
Ikast-Brande Kommune skønner på baggrund af det oplyste og ovenstående, at det ansøgte ikke er af underordnet betydning for naboerne.
Ikast-Brande Kommune har derfor hørt de nærmeste naboer, hvilket resulterede i nogle få bemærkninger til projektet:
1. Bekymring over at ridehallen ligger tæt på Storemosevej, da ansøgers heste er særdeles følsomme overfor støj og trafik. Naboerne
ønsker ikke at tage ansvar i forbindelse med mulige uheld, som må
grundes støj og/eller trafik ad Storemosevej.
2. Der spørges til hvornår det tidligere stuehus og gamle driftsbygninger bliver revet ned.
3. Der henstilles, at nedrivningen af det tidligere stuehus og gamle
driftsbygninger ikke sker samtidig med opførsel af hallen, hvis dette
vil resultere i, at Storemosevej bliver delvist blokeret.
4.
At det er positivt, at gavlen af hallen opføres i samme materiale
som hus og stald.
Disse bemærkninger er blevet forelagt ansøger. Bemærkningerne nr. 1, 2
og 3 vedrører efter Ikast-Brande Kommunes vurdering ikke forhold, der
skal behandles i forhold til landzonereglerne. Bemærkning nr. 4 giver ikke
anledning til ændringer af Ikast-Brande Kommunes vurderinger.
Natur
Stedet, hvor hallen skal placeres, har – vurderet ud fra luftfotos – i forudgående år været omdriftsareal og er ikke registreret som en beskyttet naturtype efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven5. Nærmeste registrerede § 3beskyttede naturareal er en mose, der ligger ca. 150 meter øst for hallen.
Der ligger et beskyttet vandhul ca. 93 m vest for hallen.
Nærmeste Natura 2000-område (internationale naturbeskyttelsesområde)
er habitatområde nummer H64 - Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage, som ligger ca. 3,5 km sydsydøst for hallen. Ikast-Brande
Kommune vurderer i kraft af afstanden fra hallen til nærmeste Natura
2000-område, at hallen ikke i sig selv - eller i forbindelse med andre planer
og projekter – vil indebære en væsentlig negativ indvirkning på Natura
2000-områder og ikke vil være en hindring for, at målsætningerne for Natura 2000-områders tilstande nås og opretholdes.
4
Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 af forvaltningsloven.
Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 af lov om naturbeskyttelse (med senere
ændringer).
5
www.ikast-brande.dk
Af bilag IV til EF-habitatdirektivet6 fra 1992 fremgår en række dyre- og
plantearter, som er strengt beskyttede, uanset om de forekommer inden
for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. På den baggrund
må der eksempelvis ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige
eller ødelægge de pågældende dyrearters yngle- og rasteområder.
Kun en del af de arter, der er anført i bilag IV, findes i regionen, men stor
vandsalamander, sydflagermus, odder, markfirben, spidssnudet frø og ulv
findes i området. I kraft af hallens og ridebanens relative beskedne størrelser vurderer Ikast-Brande Kommune, at hallen og ridebanen ikke vil påvirke bilag IV-arter i området. Sammenfattende vurderer Ikast-Brande Kommune:

at inddragelsen af det areal, der er omfattet af byggeri i forbindelse
med projektets gennemførelse, ikke vil påvirke bilag IV-arter væsentligt

at der i forbindelse med projektets gennemførelse ikke vil ske ændringer i arealanvendelsen, som vil være væsentlige for bilag IVarters trivsel

at opførelsen af hallen og bibeholdelsen af ridebanen samlet set ikke vil medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er
optaget i EF-habitatdirektivets bilag IV, litra a), samt ikke vil medføre ødelæggelse af livsstadier af de plantearter, som er optaget i
EF-habitatdirektivets bilag IV, litra b).
Andre udpegninger
Stedet, hvor hallen skal opføres er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde i Kommuneplan 2013-2025. Retningslinjer for særlig værdifulde landbrugsområder skal sikre, at områderne som hovedregel bruges til
jordbrugsformål. Ikast-Brande Kommune vurderer, at byggeriet ikke er i
strid med retningslinjerne, da det inddrager et forholdsvis lille areal landbrugsjord. Derudover hører heste med tilhørende aktiviteter naturligt
hjemme i landzonen.
Stedet, hvor hallen vil blive opført, ligger uden for diverse bygge- og beskyttelseslinjer samt fredninger og uden for områder, der i Kommuneplan
2013-2025 for Ikast-Brande Kommune er omfattet af kommuneplanrammer og/eller udpeget som værdifulde landskaber, uforstyrrede landskaber,
kirkeomgivelser, værdifulde kulturmiljøer, kulturhistoriske bevaringsværdi-
6
Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(med senere ændringer).
www.ikast-brande.dk
er, geologiske bevaringsværdier og fremtidig natur. Der er endvidere ikke
registreret beskyttede sten- og jorddiger på stedet.
Ikast-Brande Kommune vurderer, at projektet ikke vil forringe værdien af
de ovennævnte udpegninger m.v.
Offentliggørelse
Afgørelsen om landzonetilladelse er truffet fredag den 13. februar 2015 og
bliver offentliggjort på www.ikast-brande.dk/politik/hoeringer , mandag den
16. februar 2015.
Klagevejledning
Der kan efter kapitel 14 i Planloven klages over kommunens afgørelse. Klagefristen udløber fire uger efter offentliggørelsen – det vil sige senest mandag den 16. marts 2015.
En klage har opsættende virkning på tilladelsen, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Tilladelsen må således ikke udnyttes før
klagefristens udløb.
Følgende kan klage:
Ansøger, miljøministeren og enhver med retlig interesse i sagens udfald,
herunder en nationalparkfond oprettet efter Lov om nationalparker7.
Landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, er også klageberettigede, hvis foreningen
eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og hvis den repræsenterer mindst 100 medlemmer.
En eventuel klage behandles af Natur- og Miljøklagenævnet. Klager skal
indsende sin klage via Klageportalen, som findes på www.borger.dk og
www.virk.dk. Klager skal i den forbindelse logge på – typisk ved brug af
NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Ikast-Brande Kommune
og anses for indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen.
Yderligere oplysninger om klagereglerne kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk, hvorfra der også er link til Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det.
Eventuel fritagelse for brug af Klageportalen forudsætter, at klager indsender en begrundet anmodning herom til Ikast-Brande Kommune. Kommunen
7
Lovbekendtgørelse nr. 946 af 3. juli 2013 af lov om nationalparker (med senere
ændringer).
www.ikast-brande.dk
videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som
træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Ved indsendelse af en klage skal klager indbetale et gebyr på 500 kr.
(2012-niveau – beløbet indeksreguleres den 1. januar hvert år). Gebyret
betales med betalingskort i Klageportalen.
Gebyret tilbagebetales, hvis:
1) Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves
2) Klageren får helt eller delvist medhold i klagen
3) Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi, klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence.
Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er
forlængelse af frist for at efterkomme afgørelsen som følge af den tid, der
er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret ikke.
Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis klager har indledt forhandlinger med ansøger og/eller kommunen
om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker
sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Naturog Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales
dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret – for eksempel hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring.
Ifølge § 62 i Planloven kan afgørelsen desuden prøves ved domstolene. Et
eventuelt sagsanlæg skal anlægges inden seks måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort.
Med venlig hilsen
Anne Jul Kristensen
Miljømedarbejder
Vedlagt:
Kortbilag A
- Placering af hal og ridebane
www.ikast-brande.dk
Kortbilag B
- Beplantning, der til stedse skal bibeholdes og vedligeholdes (se vilkår 1)
Kopi sendt til:
Danmarks Naturfredningsforening – e-mail: [email protected]
Danmarks Sportsfiskerforbund – e-mail: [email protected]
Danmarks Sportsfiskerforbund – e-mail: [email protected]
Dansk Kano og Kajak Forbund, Idrættens Hus – e-mail: [email protected]
Dansk Ornitologisk Forening – e-mail: [email protected]
Dansk Ornitologisk Forening, DOF Ikast-Brande – e-mail: [email protected]
Energinet.dk – e-mail: [email protected]
Friluftsrådet Midtvestjylland – e-mail: [email protected]
Museum Midtjylland – e-mail: [email protected]
Naturstyrelsen – e-mail: [email protected]
Jens Flarup, Storemosevej 5, 7430 Ikast – e-mail: [email protected]
www.ikast-brande.dk
Kortbilag A: Placering af hal og
ridebane, Vester Isen Vej 14, 7430
Ikast
Målforhold
Dato
1:2000
09-02-2015
Kortbilag B: Beplantning, der til
stedse skal bibeholdes og
vedligeholdes (se vilkår 1). Vester
Isen Vej 14, 7430 Ikast
Målforhold
Dato
1:1000
09-02-2015