POLITISK/ØKONOMISK PRAKTIKANT PÅ DEN DANSKE AMBASSADE I ZAGREB Den Danske Ambassade i Zagreb søger en politisk/økonomisk praktikant. Praktikopholdet vil være af 6 måneders varighed og løber fra 1. februar 2016 til 31. juli 2016. Ambassaden i Zagreb er en lille repræsentation, hvor der ud over ambassadøren arbejder fire lokalansatte og to praktikanter, heraf en politisk/økonomisk praktikant og en handelspraktikant. Som praktikant på ambassaden vil du få praktisk erfaring med ambassadevirksomhed samt et indblik i kroatisk indenrigs- og udenrigspolitik, som i høj grad fortsat er præget af Kroatiens optagelse i EU per 1. juli 2013. Opgaverne vil være relateret til ambassadens indberetningsvirksomhed, herunder observation af medierne samt deltagelse i diverse møder og briefinger uden for huset. Dertil kommer at fremme dansk kultur gennem diverse kulturfremstød, blandt andet via de sociale medier. Du vil sideløbende med disse to arbejdsområder arbejde med diverse konsulære sager. Praktikanten vil indgå i et tæt samarbejde med ambassadens øvrige medarbejdere. Kvalifikationer Det er en forudsætning at du er indskrevet på en relevant dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og har gennemført bachelorordenen. Vi forventer, at du kan formulere dig korrekt og præcist i skrift og tale på dansk og engelsk, som er ambassadens de facto arbejdssprog. Du skal kunne arbejde selvstændigt samt have en oprigtig interesse for udenrigspolitik og det geografiske område. Kendskab til Udenrigsministeriets arbejdsgange samt til et eller flere af områdets sprog er en fordel, men ikke en forudsætning for at ansøge. Ansøger skal endvidere kunne sikkerhedsgodkendes efter gældende regler. Praktikvilkår Praktikopholdet er ulønnet, men ambassaden yder en kompensation på op til 3.000 kr. pr. måned for dokumenterede udgifter i forbindelse med praktikopholdet. Der er under opholdet almindeligvis mulighed for at modtage SU efter gældende regler. Desuden er der mulighed for at søge legater. Praktikanten er selv ansvarlig for at finde bolig, dog kan ambassaden være behjælpelig med dette. Hvis praktikantens uddannelsesinstitution giver mulighed for meritoverførsel af praktikophold, tilrettelægges opholdet herefter. Ansøgning Én samlet PDF med ansøgning og CV udfærdiget på engelsk, samt karakterudskrift fremsendes til [email protected] mærket ”Praktikant (P)”. Ambassaden søger i øjeblikket også en praktikant til handelsafdelingen, og vi gør opmærksom på, at det er tilladt at søge begge praktikstillinger. Angiv venligst prioritet, såfremt du søger begge stillinger. Har du yderligere spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte nuværende politisk/økonomisk praktikant Andreas Hartmann Eskesen på tlf. +385 (1) 4924 530 eller på [email protected] Deadline for ansøgning er 25. september 2015
© Copyright 2024