AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden for hos afdelingen Økologi. Har du brug for hjælp til udvikling af økologisk landbrug, eller har du en idé, står vi parate til at hjælpe. gi o kol Fællesskab gør stærk, og vi arbejder tæt sammen med Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer og de lokale rådgivningscentre i DLBR. Vi har udviklingssamarbej- kØ ans Vi arbejder konstant på at være endnu mere professionelle og dermed et skridt foran. Det kræver, at vi systematisk udvikler vores kompetencer samt tiltrækker og fastholder de bedste medarbejdere. Vi formidler vores ekspertviden direkte til både konsulenter, landmænd, myndigheder og til befolkningen. Medarbejderne har mange års erfaring med økologi og er derfor en anerkendt samarbejdspartner, når det gælder økologiprojekter. Lokale rådgivningscentre i DLBR RD Vi er Danmarks stærkeste flok af økologi-fagfolk, der byder på en bred vifte af landbrugsfaglige, teknologiske og biologiske kompetencer. Vi er videngenerator, idet vi udvikler rådgivningsydelser skræddersyet til de danske økologiske landmænd. Vi samarbejder nationalt og internationalt med forskere, landbrug, virksomheder og interesseorganisationer, så løsningerne matcher landmandens behov. Økologiens platform i Landbrug & Fødevarer: DLB SEGES er fra årsskiftet 2015 det nye navn for Videncentret for Landbrug og Videncenter for Svineproduktion, der udgør vores nye, samlede virksomhed. Afdelingen Økologi i SEGES arbejder under det nye navn for at gøre økologien til en af hovedudviklingsvejene for dansk landbrug. det DLBR Dansk Økologi med de lokale DLBR rådgivningsvirksomheder. Formålet med samarbejdet er, i fællesskab, på baggrund af den nyeste faglige viden, at udvikle og implementere konkurrencedygtige rådgivningsprodukter, som skaber økonomisk og økologisk robusthed på økologiske bedrifter og bedrifter under omlægning. Landbrug & Fødevarer: Økologipolitik SEGES: Økologisk faglig udvikling og formidling Økologi er en fremgangsrig afdeling i SEGES, og vi bidrager til den rivende udvikling i økologisk landbrug. Kirsten Holst Økologichef HUSDYRTEAM Husdyrteamet i afdelingen Økologi i SEGES har mange års erfaring med både fjerkræ, svin og kvæg. Her udnytter vi synergien, ved at landmænd inspirerer og forpligtiger hinanden. Vi arbejder konstant på at udvikle den bæredygtige og konkurrencedygtige økologiske husdyrproduktion. STÆRK AFGRÆSNING Vi ved, at landmænd har meget respekt for det, som de lærer fra hinanden. Derfor er det oplagt, at vi laver ”skoler”, hvor landmændene erfaringsudveksler og samtidig kan få rådgivning fra en økologikonsulent. Det brugte vi eksempelvis i afgræsningsskolerne, der med stor succes er blevet gennemført sidste år. Afgræsningsskolerne bestod af fem til syv landmænd med en konsulent i spidsen. De besøgte på skift hinanden, udvekslede erfaringer og drøftede opgørelserne for den enkelte bedrift. Alt sammen mundede ud i forbedringer af produktionen og dermed indtjeningen. VIGTIGT BINDELED Vi fungerer i høj grad som bindeled mellem forskning og de lokale rådgivere og landmændene, dog har teamets faglige eksperter inden for svine- og fjerkræområdet også direkte kontakt og rådgivning af landmænd. Vi udvikler, demonstrerer og formidler viden omkring biologi, teknik og økonomi på det økologiske husdyrområde. Og de tre faglige områder, dvs. kvæg, svin og fjerkræ, har kompetencer på alle disse områder. Teamet byder på dyb faglig viden og erfaring, og vi trækker på både forsknings- og rådgivningsbaggrund. INSPIRATION TIL LANDMÆND Staldskoler kendes via sundhedsrådgivning i kvægbruget, og det bruger vi også på svine- og fjerkræområdet. Selvom kvæg, svin og fjerkræ er forskellige dyregrupper, så er vores mål på tværs at udvikle og øge den økologiske animalske produktion. Teamet arbejder udelukkende med økologisk produktion, dog leverer fjerkrærådgivningen også rådgivningsydelser og projektarbejde inden for konventionel produktion. PLANTETEAM Planteproduktionen udgør en vigtig del af det samlede økologiske jordbrug, og planteteamet i afdelingen Økologi i SEGES arbejder med alle dele af det grønne. Vi arbejder for at forbedre landmændenes muligheder for at høste høje udbytter af god kvalitet, at optimere produktionen, at tjene penge og at sikre en god balance mellem produktion, natur og miljø. HJEMMEAVLEDE PROTEINER Hjemmedyrkede proteinafgrøder til vores husdyr er et vigtigt emne for tiden, og det arbejder vi intensivt med i flere projekter. Vi arbejder også med ukrudt og teknologi til bekæmpelse af ukrudt. Målet er her at sikre høje og stabile udbytter; vi vil skabe bedre næringsstofbalance, sædskifter og styrke ukrudtskontrollen. Vi har også fokus på grovfoder med højproduktive græsmarker med en god kløverbestand, her gælder det om at være med til at øge mælkeydelsen. Vi arbejder også med specialafgrøder, f.eks. raps, frøgræs, maltbyg og gamle kornsorter som emmer. Vi har også link over til Økonomi og Forretningsudvikling, for vi vil gerne skabe en god økonomi for landmanden – også i sammenhæng med husdyrproduktionen. Vi har mange års erfaring i at gennemføre relevante projekter og afprøvninger, og til at spotte nye muligheder. En af vores vigtigste opgaver er at holde de lokale rådgivningsvirksomheders økologikonsulenter ajour med den nyeste viden om dyrkning af økologiske afgrøder. Vi laver vigtige afprøvninger af forskellige afgrøder i landsforsøgene, hvor vi skal komme med ny faglig viden, som landmændene hurtigt kan implementere. STÆRK FAGLIG BAGGRUND Teamet rummer stor faglig viden og erfaring, og der er medarbejdere med forskerbaggrund, erfaring fra rådgivningsvirksomheder men også med praktisk landmandserfaring. Via Gartnerirådgivningen leveres rådgivning om økologiske frilandsgrønsager samt frugt og bær. Kontakt da venligst Gartnerirådgivningen, telefon 8740 6600. VÆRKTØJER DER HJÆLPER Vi deltager i en række danske og internationale projekter, hvor vi er med til at udvikle ny viden til gavn for det danske økologiske landbrug. Herudover udvikler vi støtteværktøjer m.v. til rådgivere og landmænd. Vi varetager eksempelvis også opgaven med at lede en erfagruppe af økologiske planteavlskonsulenter, hvor vi mødes og videndeler. VIDSTE DU, at afdelingen Økologi i SEGES bruger moderne formidlingsformer, herunder brug af timelapse kameraer og droner. Afdelingen har produceret knap 70 små videofilm VIDSTE DU, at økologirådgivningen begyndte i 1985. To år senere i 1987 vedtog Folketinget verdens første økologilov. Den stærke rådgivning udvikler stadig i dag økologisk fødevareproduktion ” Økologi er en fremgangsrig afdeling i SEGES, og vi bidrager til den rivende udvikling i økologisk landbrug. VI SÆTTER TAL PÅ NY AFSÆTNING På økologiområdet arbejder vi også med økonomi og analyser af økonomi. Afsætningen af økologiske fødevarer stiger. Kan den økologiske landmand få en større andel i hele produktets værdikæde, kan indtjeningen blive større, og der bliver en større basis for innovation og nye ideer. Der er stadig brug for økologisk mælk i kartoner og gulerødder i poser, men mange får også ideer til yderligere udvikling. Nye produkter, nye metoder, nye måder at afsætte produkterne på. Motoren i meget økonomiarbejde er DLBR Ø90, som er en egenudviklet brancheløsning målrettet landbrugserhvervet. Og vi systematiserer data fra landbrugene og sætter de mange tal i meningsfulde sammenhænge, f.eks. fraktilanalyser. Sådanne analyser kan landmanden og rådgiveren bruge i både banken og i optimeringsprocessen. Målet er at blive mere konkurrencedygtig og at sætte fokus de rigtige steder, så man opnår fremgang. STØTTE TIL EKSPERTGRUPPE Vores økonomer arbejder via vores ekspertgruppe omkring økologisk økonomi sammen med 12 driftsøkonomer, der sidder i 10 forskellige DLBR virksomheder. Vi arbejder på at klæde landmanden på til eksempelvis dialogen med hans kreditgiver, så han får den rigtige rating og den rigtige forretningsmodel for sit landbrug. VIDSTE DU, at afdelingen Økologi i SEGES driver Den Økologiske Frødatabase for NaturErhvervstyrelsen, der indeholder oplysninger om økologisk såsæd og frø INNOVATIVE PRODUKTER I afdelingen Økologi i SEGES har vi kompetence til rådighed for økologiske landmænd, gartnere og andre primærproducenter med en idé til nye produkter, produktudvikling og afsætning. Her arbejder vi med at øge produktionen af danske økologiske råvarer gennem øget produktudvikling. Produktudviklingen skal ske direkte på primærbedriften eller i virksomheder relateret til primærbedrifterne. EFTERUDDANNELSE MED EFFEKT Vi har udviklet Det Økologiske Akademi, der er kursusaktiviteter for undervisere, konsulenter og landmænd inden for økologisk landbrugsproduktion. VIDSTE DU, at SEGES er en del af Agro Food Park, en viden- og virksomhedspark, der i 2020 forventes at rumme 3.000 arbejdspladser inden for fødevareinnovation PÅ TVÆRS , REGLER OG STAB Teamet ”På Tværs” i afdelingen Økologi i SEGES rummer masser af nyudvikling. Her arbejder vi med bæredygtighed, biogas, biomasse, recirkulering af affald, produktudvikling og nye afsætningsformer. STÆRK INFORMATION Stabskontoret i afdelingen Økologi i SEGES består af økologichefen, to sekretærer, og eksperter inden for regler og kommunikation. Vi har faglig viden om lokal afsætning, og vi arbejder på at finde nye udviklingsmuligheder for den lokale økologiske producent. Vi bringer ny faglig viden via den faglige hjemmeside LandbrugsInfo, og vi er medudgiver af Økologisk Nyhedsbrev, der kommer 10 gange om året med aktuelt nyt om markedet, regler og alle faggrene, målrettet den økologiske landmand. SEGES afholder hvert år årsmøde for alle landets økologi-konsulenter. Vi har siden 1998 stået bag den nationale økologi-kongres, som tiltrækker fagfolk fra ind- og udland. Kongressen, der er den største i Norden, er blevet lidt af en institution. FØRENDE I BÆREDYGTIGHED Vi har førende ekspertise inden for bæredygtighed. Økologisk bæredygtighed måles og dokumenteres med RISE-værktøjet, og her er vi absolut førende i landet. Vi har eksperter, der arbejder målrettet med biogas og biomasse i økologisk sammenhæng. Vi søger efter veje til at opgradere dele af biomassen til højværdiprodukter, som kan afsættes, som foder og gødning. Vi arbejder med recirkulering og på at finde løsninger på, hvordan vi kan få de affaldsstoffer, som findes i byerne, tilbage til landet, uden at vi også får de miljøfremmede stoffer med, og uden at vi forurener og ødelægger jordens frugtbarhed. Hvis vi kan finde veje uden at give køb på vores forsigtighedsprincip, har vi nogle stærke muligheder og forpligtigelser til at gå den vej. HOTLINE OM REGLER Vores regelarbejde samler op på de mange og indviklede regler på økologiområdet, og vores ekspertise stiller vi til rådighed både som hotline og i form af artikler og andre skriftlige materialer til rådgivningstjenesten. Økologichefen varetager – udover at lede afdelingen – i høj grad kontakten ud til vores kunder og andre samarbejdspartnere. Ledelsen bygger bro over til det politiske arbejde i vores moderorganisation, Landbrug & Fødevarer. SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 E [email protected] W seges.dk SEGES P/S skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv. Vi udvikler forretningsmuligheder og serviceydelser i tæt samarbejde med vores kunder, forskningsinstitutioner og virksomheder over hele verden. SEGES er det nye navn for Videncentret for Landbrug, som pr. 1. januar 2015 også omfatter Videncenter for Svineproduktion.
© Copyright 2024