Skoleblad for Ørum Skole juni 2015 Gl. Tjelevej 10, 8830 Tjele Tlf. 8787 2720 www.orumskole.dk Glemte sager! Klavs pedel: Glemt tøj mv. er udstillet på glasgangen ved lærerværelset i uge 26 og 27 og 28 – altså frem til og med fredag 10. juli ! Kom forbi inden da og hent det, som I har manglet, ellers bliver det givet bort til Frelsens Hær eller lign. Tak for i år og på gensyn i august Så er det første skoleår efter den nye reform snart slut, og vi er blevet nogle erfaringer rigere. Nogle af erfaringerne kan vi bruge til at lave forandringer og andre må komme mere langvejs. Eksempelvis vil lektiehjælp sandsynligvis blive obligatorisk, når det nye folketing træder sammen, men vi har ikke kunnet planlægge efter det, og derfor ligger lektiehjælpen fortsat i ydertimer. Nye fokuspunkter vil komme til i det nye år, eksempelvis målstyret undervisning og endnu mere vægt på brugen af IT i undervisningen. Ørum Skole, idrætsforeningerne og Tjelecenteret indgår nu i et kommunalt projekt, om at inddragede de selvejende haller i undervisningen. I praksis betyder det, at skolen næste år råder over de to haller en hel dag om ugen, ud over den tid, vi i forvejen har til idræt og sfo. Hallerne kan derved anvendes af lærerne til alternative former for undervisning i alle fag. Desuden opretter vi i samarbejde med DGI og de lokale foreninger en ungdomstræneruddannelse som et valgfagstilbud til vore ældste elever. Terndrup Taxa & Turistbusser har vundet udbuddet på skolebuskørsel fra det kommende år. Vi byder velkommen til selskabet, og vi håber naturligvis på et lige så godt samarbejde med dem, som vi har haft med TK-Bus og Thykjær A/S. Desværre betyder skiftet, at vi må vinke farvel til de tre dygtige og afholdte chauffører, Gert, Christian og Karl Erik, som vi har på rute 754, 752 og 658. Herfra siger vi tak for indsatsen. Skolens ledelse ønsker alle elever og forældre en rigtig god sommerferie. Vi glæder os til at se jer i det nye skoleår. Herunder er lidt information om skoleårets afslutning, om første skoledag efter sommerferien og om åbningstider for SFO og SFO-Klub. Om sidste og første skoledag Information om sidste skoledag: Fredag den 26. juni 2015 er elevernes sidste skoledag inden sommerferien. Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 Kl. 12 holder vi en kort afslutning i Tjelecenteret, som vi plejer, og derefter går vi tilbage på skolen. Skoledagen har normal længde og busserne kører som normalt. Eneste undtagelse er, at 7. og 8. årgang slutter kl. 14.10, som resten af eleverne. Information om første skoledag efter sommerferien Det nye skoleår begynder mandag den 10. august 2015. Den første skoledag møder alle elever kl. 8.10, og mødetiden følger det udleverede skema. Information om åbningstider for SFO SFO har sidste åbningsdag fredag den 10. juli 2015. SFO starter igen mandag den 3. august kl. 6.15. Information om åbningstider for SFO-Klub SFO-Klub har sidste åbningsdag fredag den 10. juli 2015. SFO-Klub starter igen mandag den 3. august 2015 sammen med SFO. SFO og SFO-klub har lukket i uge 29, 30 og 31. På ledelsens vegne Bent Tougaard Personaleændringer Her ved skoleårets afslutning tager vi afsked med nogle medarbejdere. Pædagog Ingrid Albertsen har valgt at gå på efterløn pr. 1/8 2015. Ingrid har været tilknyttet Ørum Skole ad to omgange, senest siden 2004, hvor hun har arbejdet som pædagog i sfo’en og også som lærervikar, når der var behov. Ingrid brænder for sit arbejde, og man kan mærke, at hun glædes ved arbejdet med børnene. Ingrid er gammel gymnastikpige, og de kompetencer, hun har derfra, har skolen og børnene nydt gavn af ved mange aktiviteter bl.a. afslutninger og opvisninger. Men Ingrid har også en fortid som børnehaveklasseleder på Ørum Skole, nemlig i perioden fra 1977 til 1989. I perioden mellem de to ansættelser arbejdede Ingrid ved familiens landbrug. Sammenlagt har Ingrid arbejdet omtrent 25 år på Ørum Skole, og herfra skal lyde en stor tak for den indsats, Ingrid har ydet. To faste lærere har fået nyt job, det drejer sig om Bettina Vammen og Louise Bertelsen. Bettina har fået stilling på Ans Skole, der ligger tættere på hendes bopæl. Bettina har fortrinsvis undervist i dansk, musik og tysk. Vi har p.t. opslået en stilling som dansk- og musiklærer til afløsning for Bettina, og vi håber, at vi får stillingen besat inden sommerferien. Louise Bertelsen, der p.t. har barselsorlov, bor nu syd for Herning, og har fået job i nærheden deraf. Louise har undervist elever fra Ørum og Hammershøj på vort basishold for to-sprogede børn. Lærer Heidi Vetter, Hammershøj, er vikar for Louise, og hun fortsætter til næste år som lærer for basisholdet og også med lektioner i indskolingen. To lærervikarer stopper ligeledes. Det drejer sig om Gurli Nielsen og Peter K. Højbo. Gurli er vikar for Jesper Thygesen, der stoppede inden jul. Gurli har fået job på Finderuphøj Skole fra august. Peter kom senere end Gurli, som vikar for Michael Espersen. Bettina, Louise, Gurli og Peter fortjener alle en stor tak for deres indsats for Ørum Skole, og herfra skal lyde et ønske om alt mulig held og lykke i deres nye job. side 2 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 Ny pædagogisk afdelingsleder I sidste skoleblad nåede jeg ikke at præsentere vores nye pædagogiske afdelingsleder og souschef, fordi vi måtte lave genopslag. Genopslaget var værd at vente på, for det resulterede i, at stillingen blev besat med Maria Frimand Andersen. Maria bor i Lem ved Randers med sin mand og tre børn. Maria har været lærer i 12 år – senest på Søndermarksskolen i Randers. Maria er uddannet matematikvejleder, og hun var i Randers frikøbt en dag om ugen som fagkonsulent/fagpilot i kommunen, hvor hun lavede kursus- og udviklingsopgaver for kolleger. Marias kompetencer er allerede godt i spil som igangsætter af forskellige aktiviteter parallelt med, at hun skal sætte sig ind i en masse nye ting som leder. Jeg og skolens medarbejdere glæder os til det fortsatte samarbejde med Maria. Bent Tougaard side 3 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 Vandhulstur På en dejlig forårsdag i maj gik vi med en flok SFO børn ned i Futdalen. Da det havde regnet det meste af dagen, var vi alle iført regntøj og gummistøvler. Vi var imidlertid så heldige, at der ikke kom mere vand, men at det derimod blev dejlig solskinsvejr på hele turen. Vi havde fiskenet, lupper og opslagsbøger med i trækvognen, som børnene på skift trak både ud og hjem – også op ad bakken. Vi havde det så fint nede i Futdalen, børnene fangede en masse haletudser, sølvfisk og en enkelt større frø. Den fangst, der tiltrak sig mest opmærksomhed, var en igle, som de mente var et farligt dyr. Tiden fløj af sted, og vi kom tilbage til SFO med en flok glade og tilfredse børn, der alle havde haft en god tur til trods for, at der var nogle få, der havde fået våde sokker. Vi to voksne nød også turen, det var dejligt at se børnene udforske vandhullet. Hilsen Ingrid og Birthe side 4 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 Honning Midt i juni var 0. klasse på en fin tur over til biavler Svend Haakon Jensen i Ørum. (Svend har tidligere været lærer på Ørum Skole.) I Svends have står der et bistade lige ved siden af drivhuset. For at undgå at børnene blev stukket, stod de inde i drivhuset, mens Svend stod udenfor, hvor han trak tavler op af bistadet, så børnene kunne se de halvfyldte tavler, droner og arbejderbier. Bistadets dronning fik børnene dog ikke at se, men Svend havde netop købt nogle dronninger til nye bistader og han viste børnene en af de nye dronninger. Selv om Svend fortalte en masse om biavl, havde børnene en del spørgsmål, bla. om pusteren og beskyttelsesdragten. Svend havde smurt små franskbrødsmadder med honning, så børnene kunne smage den nyslyngede forårshonning. Næsten alle børnene syntes det smagte dejligt. Det var en god og lærerig lille udflugt, og børnene ved nu en hel masse mere om de små honningbier. Kirsten og Birthe side 5 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 Sportspraktikdag Vi var til sportspraktikdag den 11/6. Der var mere end 700 børn og voksne. Hold 1, 5. klasse prøvede atletik som det første og vi prøvede også en slags karate og til sidst prøvede vi bueskydning. Hold 2 prøvede først golf. Dernæst skulle de til atletik og til slut skulle vi have beachvolley. Vi fik to finalepladser i atletik. Det var Mikkel og Thea, der kom i finalen i spydkast. Mikkel fik en flot 4. plads og var få centimeter fra 3. pladsen. Thea fik en flot 3. plads. Det var en rigtig hyggelig dag sammen med andre børn fra andre skoler. Der kom også en brandbil og sprøjtede med vand. Vinderne af 400 meter løb og spydkast fik billetter til DM i Amerikansk fodbold til hele deres klasse. Hilsen 5. klasse. side 6 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 Teaterforestilling En dag i april var Louise Schouws teater på besøg i Tjelehallen. De spillede et stykke lavet over Kim Fupz Aakesons bøger om Vitello. Alle børnene i gul sol så forestillingen, vi gik i samlet trop over til hallen, hvor vi indtog vores pladser i den næsten mørklagte hal. De fire skuespillere tryllebandt alle i en hel time. Det var en sjov forestilling, selv om den egentlig handlede om en dreng, Vitello, der savnede en far. De fire skuespillere var virkelig dygtige og gode til at spille de forskellige roller. Tre af skuespillerne havde flere roller. O. klasse sad på gulvet lige foran scenen, og de morede sig kosteligt. Her er noget af det de sagde om forestillingen: ”Den var sjov og dejlig Vitello var skør Vitello sagde, at piger er klamme Katrine (i forestillingen) ville være kæreste med Vitello Sejt, at det var rigtig kniv Vitello stak ned i halsen De to teenagepiger var barnlige Max og Hasse var fjollede og skøre Det var sjovt, da manden væltede på cyklen og hev Vitello i ørene Det var også sjovt da Vitello ramte møgungen med spaden” Det var så godt at børnene fik en god teateroplevelse, et godt afbræk i hverdagen. Venlig hilsen alle i 0. klasse og Birthe side 7 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 ”Et rum med indhold i” 6. årgang har i sløjd afsluttet emnet "Et rum med indhold i". De har fået mange gode detaljer med i rummet, som f.eks. brusehoved i badeværelse, badeforhæng, fladskærms-tv, hjørnesofa, spisebordstole, malerier på væggene, vinduer, gulvtæpper osv. Mange fik lov til at være virkelig kreative og brugte inspiration hjemmefra, internettet og fra fantasien. side 8 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 Hvolris Jernalderby 6. årgang brugte fredag d. 12. juni med at cykle fra Ørum til Hvolris Jernalderby, hvor de skulle overnatte med forældrene. Et stop undervejs på cykelturen til Hvolris i Vammen ved købmanden, få lidt og drikke og spise, og de var klar til at cykle de resterende 8 km, der var tilbage. Efter en rundvisning skulle eleverne i gang med at arbejde som i jernalderen. De fik alle kostumer på, og blev sat i værk med at kløve brænde, lave mel til brød, ordne grønsager, lave marmelade, piske fløde til smør, lave koste osv. Vejret var perfekt, så generelt en god oplevelse for både voksne og eleverne. side 9 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 3D figurer 5.årgang har bygget 3D figurer af ZOME byggelegetøj. De fik lavet mange både matematiske figurer som f.eks. tetraeder, terninger, kugler, men også mange gode fantasiting, som billederne også viser. Eleverne fangede hurtigt, hvordan de kunne sættes sammen via et specielt system efter farve og antal ender, og så gik det ellers hurtigt med at få bygget noget. side 10 af 24 . Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 side 11 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 Drama-valgholdet på spil igen! Onsdag d. 27.5. var Ørum skoles drama-valghold på besøg i børnehaven Søgården, hvor de mellemste børnehavebørn var inviteret til teater. Dramapigerne havde på baggrund af en bog omskrevet en historie om en prinsesse og hendes dårlige madvaner. Prinsessen spiser kun slik og er derfor træt hele tiden. Landsbyens drenge vil have prinsessen med ud at lege, men det orker hun ikke. Kongen og dronningen er yderst bekymrede, og de sender derfor bud efter lægerne. Det eneste de kan se er, at prinsessens mave er propfuld med slik. Kongen og dronningen sender så bud efter nogle prinser, men heller ikke det hjælper. Til sidst ankommer en prins, som er vild med sunde sager. Han får held med at få prinsessen ud at lege. Efter stykket tegnede og talte børnehavebørnene og dramapigerne sammen. Torsdag den 4-6-15 var 2. årgang på tur til Fyrkat i Hobro 2.klasse var på tur på Fyrkat. Det var meget sjovt at være på Fyrkat. Vi startede på en legeplads der handlede om vikinger. Der kom en damer som sagde noget om vikinger. Vi gik ind i et hus det var en model af et vikingehus. Det var et stort hus. Vi gik ud af huset. Vi gik ind i et muserum. Vi prøside 12 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 vede tøj som vikinger gik i og så gik vi. Vi skulle bage brød. Så fik vi lov til at købe noget i en butik. Så gik vi hen til at se hvor vikinger har boet også skulle vi hjem. Johanne Da vi var på Fyrkat var det rigtigt sjovt at være på legeplads og så skulle vi se hvordan vikinger boede og så skulle vi lave brød også lege lidt også skulle vi købe og så skulle vi gå og så skulle vi hjem og så kørte vi hjem i en bus Niclas og Noah For en uge siden var vi på Fyrkat det var rigtig sjovt. Det var sejt at Niclas p kravlede helt op på lege tårnet. Og det var også en sjov legeplads vi var på det var også sjov at bage brød. Det var maget sjovt at klæde os ud som vikinger og kvinder. Vi legede også mange gamle lege. Og vi var også inde i en butik den var meget lille. Og vi gik også midt på vandet på en sti fordi at vi skulle ud til ringborgen. Ude på borgen var en stor ring og mange store sten. Emily og Victoria Ulfhild fortalte os om hvordan vikingerne levede og hvad de forskelige hed og hvad de spiste. Vi gik på en sti med vand på begge sider. Der stor legeplads Niclas P kravlede op på toppen af et fængsel højt open masse af deres tøj. Vores klasselære have en brynje på som vejevi måtte ikke have den på. Vi prøvede at holde et ægte svær. De sat sten op der hvor der var en væg i ringbogen. Vi lærte en masse syntes at det var en rigtig god tur. Nicklas B og Mathias B. huse var en pe. Vi så de 16 kg havde og vi Niclas P. var oppe på fængslets tag. Det var sjovt at løbe rundt om ringbogen. Der var nogen seje ting i museret. De havde en flot have. Det var et flot langhus. Og der var et vikingeskib på søen. Der var en sej brynje og den var tung. De havde en smed på gården smedens familie boede også på gården. Anton og Thomas Det var sjovt at være på Fyrkat. Vi legede mange sjove lege og der er en lille butik på Fyrkat. Vi gik også i et falsk vikingehus og vi kom med bus der hen og så gik vi på legepladsen og der var en dame på gården. Maria og Katrine Vi legede vikingelege. Vi lavede lille pandekager på bål. Vi gik i vikingetøj. Vi har også vært i en butik med vikingeting. Vi var inde i et vikingehus. Vi gik rundt om ringborgen. Vi skulle prøve mange ting. Vi gik på en sti til ringborgen. Maiken og Louise Sådan var vores tur til Fyrkat. Først legede vi på legepladsen. Det var sjovt at lege på legepladsen. Så kaldte læren. Vi skulle høre noget om vikinger. Hende der skulle fortælle os det hun kaldte sig selv for Uldfil. Så viste hun os en rig vikings 9 gårde. Så skulle vi ind og kigge i husene. Så skulle vi gå en lang tur. skulle se ringborgen. Emilia, Freia s. og Freya i. side 13 af 24 Vi Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 Det var rigtig sjovt at være på Fyrkat vi oplevede en masse ting. Vi så en borg den var stor og det var også sjovt at lave mad som vikinger levede af. Det smagte rigtig godt. Vi var også på museum i Fyrkat vi skulle se hvordan en familie levede i vikingernes tid. Det hele var meget sjovt og vi kørte med bus der op. Mads og Mathias L. 6. årgang læser for 1. årgang På 6. årgang har eleverne i dansk været gennem et forløb om oplæsning, og vi har lært at fokusere på forskellige ting såsom fx betoning, pauser, artikulation, kropssprog m.m. Herefter har vi besøgt 1. årgang et par gange, sådan vi fik mulighed for at afprøve vores nye viden og kunnen på et rigtigt publikum. Læs artiklen, skrevet af Ann-Sofie 6.klasse, om forløbet og se flere fine billeder på skolens hjemmeside. side 14 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 Læs op med 6.klasse Lavet af Ann-Sofie Nielsen 6.årg Forløbet Vi lærte, hvordan vi kan, gøre vores oplæsning bedre, og mere interessant ved fx at bruge kropssprog og betoning. At huske at trække vejret og snakke langsomt er nogle af de ting 6.klasse har brugt tid på at lære. Artikulation var meget sjovt, og lærerigt at prøve, fordi, det handler om at sige ordene så tydeligt som muligt. Hvad synes vi om det? Jeg synes, at det var spændende at lære om, hvad vi kunne gøre for vores oplæsning og, at det har en stor betydning, hvordan vi bruger vores krop og stemme Det var samtidigt også meget svært at vænne sig til at bruge de teknikker, vi har lært. I aktion som oplæser Vi havde det sjovt og hyggeligt med at læse for 1.klasse. Jeg synes måske også, at det er lidt svært at skulle huske det hele, når man sidder og læser for dem. Men det var meget lærerigt og sjovt at læse og forklare for 1.klasse Jeg tror også, at de synes, det var rigtig sjovt at høre på 6.klasse. 5. klasses tur til kattegatcenteret Vores tur til kattegatcenteret var rigtig sjov med rigtig meget læring og spændende undervisning. Fx skulle vi skære blæksprutter op og derefter fodre hajerne med dem og vi fik hajundervisning. Til genside 15 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 gæld fik vi meget viden om hajer på en sjovere måde end vi er vant til. Der var også spil med hajer og man kunne også se hvor hurtigt man kunne løbe i forhold til en haj. Vi havde også mange frikvarterer efter hver aktivitet. Til aftensmad fik vi kylling og pommes friter, natmad to chokoladekiks og et glas mælk, morgenmaden bestod af skemad eller boller med pålæg. Lige inden vi skulle til at sove blev alt lyset slukket, og vi skulle opleve dyrene som de opførte sig om natten. Det var sjov! Man kunne godt blive lidt skræmt hvis man gik i tunnelen og der kom en haj lige over hovedet på en. Da vi skulle til at sove var det for varmt til at mange ikke kunne sove, og lyden af vandet der klukkede, og hajerne der plaskede gjorde det ikke bedre. Skrevet af Chris og Malthe 5. årgang Til skolebladet fra 1. årgang (DS og MO) I billedkunst har vi arbejdet med Monet og malet store fællesbilleder side 16 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 I billedkunst har vi også arbejdet med illustrationer – her ”Havets mor” Vi har også haft Trivselsdag på rekreative område bag skolen side 17 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 Hvem kan finde den længste mælkebøtte? I nogle dansktimer har vi arbejdet med Grønland og i billedkunst har vi arbejdet med masker derfra – her på papir side 18 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 Og her i ler: Vi har fået IPads side 19 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 4. klasses tur til Søndersøløbet Det hele startede med at 4.kl. og 3.kl. tog bussen til Borgvold. Der efter gik de hen til Søndersø, hvor de lagde deres tasker, og så gik løbet i gang. Hundredevis af børn og voksne løb den 6,3 km lange tur. Man startede med at løbe forbi en masse telte og en børnehave. Derefter kom man ind i en skov, da man kom ud af den kom man til en vandtank, hvor der var lidt gratis vand til alle deltagerne. Man fortsat ned af en skovsti med flotte marker, efter det var der en skov, som hed Klosterskoven. Derefter kom man op til hovedvejen og fortsatte til Golfhotelet, og ned til mål, hvor der var frugt og saft. Derefter gik 4.kl og 3.kl ned til borgvold, hvor der var fri leg. Efter 10 min skulle alle fra Ørum hjem. Af Marius Fiil og Christian Kvist 4.Kl 4.årgang til Søndersøløbet 2015 side 20 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 SFO overnatning i Hammershøj Fra den 12. til den 13. juni var der 56 børn og 27 af deres forældre, der deltog i SFO overnatningen i Hammershøj Skoles SFO. Det var et meget vellykket arrangement, ikke mindst fordi vi var meget heldige med vejret. De fleste cyklede til Hammershøj, nogle få valgte at blive kørt. Bortset fra et grimt falduheld forløb alt efter planen. Børnene virkede glade og tilfredse. Det var en så godt at have forældrene med, det var en stor hjælp, og det var en fornøjelse at se børn og voksne spille, lege og hygge sig på sportspladsen, på legepladsen og i bålhytten. Børnene kom lidt senere i soveposerne end aftalt, men vi nænnede ikke at sende dem til køjs før ved 22 tiden, for de legede så godt på det gode og store legeområde. Tak for turen - fra SFO personalet side 21 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 side 22 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 6. klasse bakterier Lærerne på 6. årgang havde spurgt, om en klasse fra overbygningen kunne lave nogle forsøg med bakterier, og fortælle 6. årgang om resultaterne af forsøgene. 6. klasse havde nemlig sundhedsuge…. 8.B var friske på opgaven, og de havde selv mange idéer til, hvad de ville fortælle om og vise til 6. årgang. Et par af drengene fra 8.B fortæller her: Da 8. fremlagde om bakterier til 6. var der meget vi skulle gøre for at være klar. Selve forberedelsen begyndte en hel uge før. Vi startede med at dyrke de bakterie vi skulle vise. Måden vi gjorde det på var at vi brugte noget der hed kødpeptonagar som bakterier vokser i. Kødpeptonagaren skulle skæres i skiver, og placeres i nogle sterile petriskåle. Derefter tog vi prøver fra forskellige overflader på skolen. Vi tog prøverne ved at gnide en vatpind mod forskellige overflader, og derefter rørte vi kødpeptonagaren med vatpinden. Petriskålene skulle så tapes til og sættes mørk og fugtigt i en uge. Vi blev delt op i forskellige hold som skulle sørge for at udføre forskellige opgaver. Der var nogle der skulle sørge for at fortælle om bakterier, nogle skulle lave en plakat, andre lavede folder og skulle vise de forsøg vi havde lavet med ageren. Vi mener i 8. klasse at det var en meget spændene og andeledes måde at lære tingene på. Vi føler også at 6. lærte noget af alt det vi fortalte. Udover at 6. klasse lærte noget om bakterier lærte vi også selv en masse om det på samme tid. Vi fandt ud af at der var mange bakterier på skolen – især på mobiltelefoner, skoleborde og computertastatur var der mange bakterier. Lavet af Rasmus Gustafsson og Nicolaj S.S. Lauritsen Rigtig god sommerferie side 23 af 24 Skoleblad – Ørum Skole juni 2015 Ferieplan Skoleåret 2014/2015 Sommerferie begynder Ferier Skolestart Efterårsferie Juleferie Vinterferie Påskeferie St. Bededagsferie Kr. Himmelfartsferie Pinseferie Grundlovsdag Sommerferie begynder 27. juni Skoleåret 2015/2016 Start/slut 10. august *) 10. oktober - 18. oktober 19. december - 3. januar 13. februar - 21. februar 19. marts - 28. marts 22. april 5. maj - 8. maj 14.maj - 16. maj 5. juni 25. juni Skoleåret 2016/2017 Ferier Skolestart Efterårsferie Juleferie Vinterferie Påskeferie St. Bededagsferie Kr. Himmelfartsferie Pinseferie og Grundlovsdag Sommerferie begynder Start/slut Onsdag den 10. august 15. oktober - 23. oktober 23. december - 3. januar 11. februar - 19. februar 8. april - 17. april 12. maj 25. maj - 28. maj 3. juni - 5. juni 24. juni side 24 af 24
© Copyright 2024