Oplæg til drøftelse vedr. udarbejdelse af høringssvar vedr. folkeskolereform – samlet økonomisk oversigt. Forslaget i sin helhed. Det fremgår ikke hvilke overvejelser der ligger bag flere af tallene i den økonomiske model for implementering af folkeskolereformen. Det kan ikke umiddelbart læses, om udgiften til understøttende undervisning er beregnet ud fra en tankegang om, at disse aktiviteter skal forberedes, eller der udelukkende er tænkt tilstedeværelse. Hvis der kun er tænkt tilstedeværelse, vil der ingen kvalitet være i dette vigtige og spændende nye tiltag i folkeskolen. De vil rent faktisk ikke kunne udføres uden forberedelse. Vi stiller os tvivlende overfor om 2 mill. er tilstrækkeligt til etablering og indretning af arbejdspladser til lærerne. Kun lærerne nævnes, men nogle pædagoger vil også have behov for forberedelsesmuligheder på skolen. Vi stiller os tvivlende overfor om 1,5 mill. er tilstrækkeligt til at dække skolernes øgede udgifter til rengøring, energi, materialer og undervisningsmidler. Fordelingen af lærer/pædagog i den understøttende undervisning Det fremgår ikke af materialet om 50/50 fordeling tænkes som et politisk krav. Vi vil anbefale, at det er skolerne, der ud fra deres muligheder, selv beslutter en fordeling. Lærernes undervisningsandel Set i sammenhæng med, at der op til skoleåret 2013-14 blev lavet aftale med DLF om ændring af faktoren til opgaver i tilknytning til undervisningen fra 2,24 til 2,16, hvilket har medført et øget UV-lektionstal for lærerne, findes det voldsomt at øge lærernes UV-forpligtelse med 80 timer. Da der i forvejen er skåret ned på tid til andre opgaver (kravet om en UV% på 39), kan der ikke reduceres yderligere her, hvis skolens opgave skal løses på en forsvarlig vis. Konsekvensen er, at den enkelte lærer, til et markant øget antal undervisningslektioner, har en samlet væsentligt reduceret tid til at forberede undervisningen. Det vil betyde et klart tab af kvalitet. Input til processen omkring SFO Der peges på de forandringer, implementering af reformen vil have og der gives et bud på hvad en analyse skal indeholde. Vi finder de nævnte områder til afklaring rigtige, og har følgende kommentarer: Det vil være meget fornuftigt med en modulopbygget takstpolitik, sådan at brugernes forskellige behov kan tilgodeses. En fremtidig normering må ikke yderligere reduceres pga. at tilbuddet går fra et pædagogisk tilbud til at være mere en pasningsordning. Der er de samme børn, med hver deres udfordringer, hvilket kræver et tilstrækkeligt pædagogisk uddannet personale. I forhold til en afklaring af ledelsesrollen i SFO, skal det ses i sammenhæng med den samlede ledelse af skolen (undervisning og fritid). Opgaven bliver bestemt ikke samlet set mindre, men snarere større da mange flere børn er til stede i længere tid. Den samlede ledelseskraft på skolen må ikke forringes. Det kan blive en udfordring, at få sammensat nogle fornuftige job-beskrivelser til pædagoger, da deres arbejdsdag på skoledage kan blive fragmenteret. Men ved at arbejde med årsnormer, kan det løses sådan, at brugerne også kan serviceres fornuftigt på skolelukkedage. Overvejelser i forhold til tilbud om lektielæsning (ekstra skolebus, tilsyn i skole eller SFO) I det materiale der er udsendt til skolebestyrelserne vedr. udbud af skolebuskørsel fra august 2014, siges det, at der regnes med samme antal hjemkørsler som nu – 3. De kunne fx være kl. 14, kl. 15 og kl. 16. Vi ser derfor ikke behov for tilsyn i skolen eller i SFO. De elever, der fravælger lektielæsningstilbuddet, vil så have en mulighed for at tage bussen hjem. Overvejelser i forhold til inddragelse af det omliggende samfund, herunder musikskole, idrætskultur- og foreningsliv Vi ser nogle store udfordringer i at inddrage fx de lokale idrætsforeninger, da alle deres instruktører er på arbejde på de tidspunkter, hvor der evt. kunne skabes et godt samarbejde. Det er et område, hvor vi vil arbejde med at afdække mulighederne. Bud på reformulering af kvalitetsløft Vi ser gerne, at der ændres, så det ikke politisk bestemmes, at den del af kvalitetsløftet der drejer sig om 2lærerordning i 1.kl. skal benyttes der. Måske giver det på skolen langt større mening og læringseffekt, at benytte resursen mere fleksibelt over 0. til fx 2. årgang. Der kan så i stedet sættes mål for effekten efter 2.kl. SM okt2013