1. No category

Dagsorden
Bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015, kl. 13.00
Mødet afholdes hos NT, J. F. Kennedys Plads 1R, 3. sal, 9000 Aalborg
i mødelokale 1 og 2
Dagsorden, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015
Pkt. Tekst
Side
1
Godkendelse af referat fra den 6. februar 2015
3
2
Hovedtal for regnskab 2014
3
3
Løn, arbejdsvilkår og overenskomster i flextrafik
4
4
Lukket punkt: Valg af tilbud, NT's 21. udbud af bustrafik
7
5
Godkendelse af køreplaner pr. 28. juni 2015
7
6
Meddelelser
9
7
Eventuelt
9
8
Kommende sager
9
Side 2 af 9
Dagsorden, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015
0-101-2-09
1. Godkendelse af referat fra den 6. februar 2015
Referatet af bestyrelsesmødet den 6. februar 2015 er tidligere udsendt og vedlægges som
bilag.
Det indstilles,

at referatet fra bestyrelsesmødet den 6. februar 2015 godkendes.
Bilag
Bilag 1, Referat, NTs bestyrelse, 6. februar 2015
1-22-101-1-15
2. Hovedtal for regnskab 2014
Hovedtallene for regnskab 2014, som skal overdrages til revisionen med henblik på endelig
godkendelse på bestyrelsesmødet i maj 2015, forventes præsenteret på bestyrelsesmødet
den 25. marts 2015.
For bustrafikken forventes årets resultat at blive et overskud på ca. 11,4 mio. kr., mens årets
resultat for flextrafikken forventes at blive et overskud på ca. 3,3 mio. kr.
Frem mod bestyrelsesmødet den 17. april 2015 udarbejdes det foreløbige regnskab 2014, som
indeholder ledelsens årsberetning, driftsregnskab, fordelingsregnskab (herunder fordeling af
passagerindtægter mellem kommuner og region), pengestrømsopgørelse og balance. Til bestyrelsesmødet i april indstilles, at det foreløbige regnskab for 2014 overdrages til revisionen
med henblik på endelig godkendelse på bestyrelsesmødet i maj 2015.
Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning
Side 3 af 9
Dagsorden, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015
1-23-3-101-1-15
3. Løn, arbejdsvilkår og overenskomster i flextrafik
Højesterets afgørelse i den såkaldte Færch-sag mellem Trafikstyrelsen og arbejdsgiverforeningen Nortra, har udløst en bred debat om overenskomster og løn- og arbejdsvilkår, både nationalt og lokalt og blandt både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, Trafikstyrelsen og
trafikselskaber.
Baggrunden for problemstillingen er spørgsmålet om, hvor vidt det er lovligt at udføre offentlig servicetrafik efter en lønaftale mellem chauffør og vognmand, hvor chaufføren aflønnes via
provision. Herudover handler problemstillingen også om, hvordan lovgivningen, der i dag forvaltes af Trafikstyrelsen, skal fortolkes og administreres.
Transportområdet er i ovenstående henseende særligt, idet at man i både bus- og taxalovgivningen præcist har formuleret at indehavere af tilladelser til at køre offentlig servicetrafik
(herunder flextrafik) ”skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der
findes i de pågældende kollektive overenskomster”, jf. hhv. taxikørselslovens § 5, stk. 5, og
buskørselslovens § 18, stk. 2.
Det er kommunerne, der administrerer taxikørselsloven, og Trafikstyrelsen, der administrerer
buskørselsloven.
Afgørelsen i Højesteret
Trafikstyrelsens fortolkning af lovgivningen har hidtil været, at det ikke er i overensstemmelse
med lovgivningen at aflønne chauffører, der udfører offentlig servicetrafik efter provisionsaflønning. Det har også været relativt klart, hvilke kollektive overenskomster, som Trafikstyrelsen brugte som referenceramme, når de vurderede om konkrete løn- og arbejdsvilkår levede
op til betingelserne i loven.
Sagen i Højesteret var oprindeligt anlagt mod Trafikstyrelsen af vognmandsforeningen Nortra,
som består af en gruppe taxivognmænd fra Nordjylland, som alle udfører Flextrafik på grundlag af tilladelser udstedt af Trafikstyrelsen. Nortra krævede, at Trafikstyrelsen anerkendte, at
deres lokale overenskomst med Nortra-chaufførforeningen, opfyldte henholdsvis bus- og taxilovens overenskomstbestemmelse. Trafikstyrelsen mente omvendt ikke, at overenskomsten
levede op til lovgivningens krav.
Trafikstyrelsen fik medhold i både by- og landsret, men tabte sagen i Højesteret. Afgørelsen i
Højesteret betyder, at Trafikstyrelsen ikke kan fortolke lovgivningen, som de hidtil har gjort
ved at, det i praksis er de ”toneangivende overenskomster”, der er referencerammen i forhold
til bestemmelserne i bus- og taxiloven. Som loven er formuleret i dag, er det dermed usikkert
om Trafikstyrelsen, med udgangspunkt i lovgivningen, kan stille krav til et bestemt indhold,
hvis arbejdsgivere og arbejdstagere er enige om en overenskomst.
Processen på den helt korte bane
Det må formodes at intentionen i lovgivningen med formuleringen om, at tilladelsesindehavere skal følge løn- og arbejdsvilkår fra de kollektive overenskomster, er at sikre ordentlige og
Side 4 af 9
Dagsorden, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015
gennemskuelige vilkår forhold for chauffører, der har ansvaret for at transportere passagerer i
Danmark.
Det er på nuværende tidspunkt ikke klart hvad Højesterets afgørelse kommer til at betyde for
disse vilkår. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer er i øjeblikket ved, hver for sig, at
afklare, hvad dommen kan få af konsekvenser. Samstemmende er, at alle er enige om, at
dommen får konsekvenser, men afgørende er i første omgang, hvad Trafikstyrelsen gør efter
afgørelsen. Helt akut skal Trafikstyrelsen finde ud af, hvordan de skal administrere og kontrollere området, og hvordan de her og nu vil kontrollere løn og arbejdsvilkår, som det forudsættes i loven.
På den korte bane er trafikselskaber, brancheorganisationer, løn- og arbejdsgiverorganisationer inviteret til møde i Trafikstyrelsen den 23. marts 2015. Her skal dommens konsekvenser
drøftes, og det forventes, at alle parter bliver orienteret om, hvad Trafikstyrelsen agter at gøre
i sagen.
Fra NT’s side vil vi naturligvis foreslå, at der arbejdes hurtigt med at finde en løsning, der i første omgang afklarer, hvad det administrative grundlag er for Trafikstyrelsen, der løbende udsteder tilladelser. Det skal også vurderes, om dommen får konsekvenser på andre områder
end Flextrafikken.
Processen på den lidt længere bane
NT er netop nu i gang med at afslutte 23. udbudsrunde af Flextrafik. Kontraktvilkårene er her
fastlagt for den variable kørsel, frem til sommeren 2016. På NT’s bestyrelsesmøde den 6. februar 2015 blev administrationen bedt om at arbejde for en løsningsmodel på dette område,
som vil sikre at vognmænd, der kører offentlig servicetrafik for NT, ikke benytter sig af provisionsaflønning af chauffører. En løsningsmodel herfor skal iværksat senest i forbindelse med
NT’s flextrafik udbud i sommeren 2016.
Som nævnt pågår der p.t. en række juridiske og politiske drøftelser omkring løsningsmodeller,
der kan sikre, at der ikke sker en provisionsaflønning af chauffører, der kører offentlig service
trafik. Overenskomstområdet og lovgivningen (national og EU-lovgivning) er relativt kompliceret, men på nuværende tidspunkt tegner der sig et billede af 3 forskellige modeller. Der kan
også være varianter, som mixer de tre modeller.
NT's administration indstiller, at der arbejdes med følgende løsningsmodeller, i en prioriteret
rækkefølge. Modellerne har været drøftet lokalt i NT’s entreprenørudvalg for flextrafik, som
er enige i prioriteringen. På baggrund af drøftelsen i NT’s bestyrelse, vil administrationen drøfte modellerne og prioriteringen med de øvrige trafikselskaber:
1. National løsning via lovgivningen/ Trafikstyrelsen
Det blev med højesteretsdommen fastslået, at Trafikstyrelsen med den nuværende formulering i loven, ikke umiddelbart kan sætte indholdsmæssige krav til overenskomster, f.eks. ved
at forhindre aflønning af chauffører via provision. Dermed er der blevet sat spørgsmålstegn
ved Trafikstyrelsens administrationsgrundlag. Det må formodes, at det vil kræve en anden
formulering i loven, hvis Trafikstyrelsen skal kunne administrere lovgivningen, som de tidligere
Side 5 af 9
Dagsorden, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015
har gjort. En politisk beslutning om at ”lovliggøre” den hidtidige praksis om ikke at godkende
provisionsløn, vil være den mest effektive løsning for trafikselskaberne (og branchen i øvrigt).
Hertil kommer at Trafikstyrelsen herudover skal finde en løsning på, hvilke andre indholdsmæssige elementer, som trafikstyrelsen skal fortage kontrol af, og hvordan dette skal gøres,
nu hvor de ”toneangivende” overenskomster ikke længere er en gyldig referenceramme.
2. National løsning via trafikselskaberne
Hvis ikke der kan opnås enighed om en justering af lovgivningen har trafikselskaberne i Danmark den mulighed at formulere nogle udbuds- og kontraktkrav til entreprenørerne, der ikke
gør det muligt at provisionsaflønne chauffører, som kører offentlig servicetrafik. Dette kan
gøres på forskellig måder. Det optimale vil efter administrationens mening være, at trafikselskaberne i Danmark anvender den samme formulering (klausul) i udbudsmaterialet. Dette vil
sikre en ensartethed for vognmænd og chauffører på tværs af regionsgrænserne i Danmark.
En juridisk vurdering fra Kammeradvokaten har peget på, at beslutningen om at indbygge arbejdsklausuler i trafikselskabernes udbudspolitik betyder, at selskaberne bliver ansvarlige for
at foretage kontrol og opfølgning på de forhold, som indgår i klausulerne. Fordelen ved at
fastsætte nogle fælles nationale krav på tværs af trafikselskaberne vil være, at selskaberne
kan samarbejde omkring kontrol og opfølgning. Der kunne endda søges en løsning, hvor trafikselskaberne sammen med arbejdsmarkedets parter opretter et nævn, der kan støtte selskaberne i at afgøre tvivlsspørgsmål i sager. Dette er i øvrigt den model, som Trafikstyrelsen
anvender i dag, når de udfører kontrol af løn og arbejdsvilkår.
Muligheden for at forhindre provisionsløn ved, at trafikselskaberne indfører nye udbudskrav
og kontraktbestemmelser kan løses juridisk, men ændringerne skal foretages varsomt idet de
lovgivningsmæssige rammer, bl.a. på udbudsområdet, er solidt reguleret af EU lovgivningen.
Trafikselskaberne skal forvente, at en ændring af udbuds- og kontraktvilkår og den administrative kontrol heraf, vil blive udfordret, retsligt, af de aktører, som berøres.
3. Trafikselskabsspecifik løsning
Endelig er der muligheden for, at NT alene kan gå videre med en lokal løsning. Ligesom ovenstående model kan der indarbejdes krav i udbudsvilkår og kontrakter, som forhindrer provisionsaflønning af chauffører, som kører offentlig servicetrafik. Ligesom ved den fælles løsningsmodel med de øvrige trafikselskaber, skal NT tage stilling til de indholdsmæssige krav i
udbudspolitikken. Herudover skal det klarlægges, hvordan kontrol og opfølgningen skal varetages og af hvem. Også ved denne lokale model vil der være risiko for at ændringer i udbuds –
og kontraktkrav samt sanktionspraksis i forbindelse med kontrol, bliver udfordret – retsligt –
af de aktører som påvirkes.
Samlet set er der forskellige handlemuligheder og forskellige modeller. Der vil formentligt
være flere modeller end angivet ovenfor, ligesom at modellerne kan kombineres.
På baggrund af mødet den 23. marts 2015 i Trafikstyrelsen forventes det, at Trafikstyrelsen
igangsætter en proces, dels på baggrund af, at styrelsen har tabt en højesteretssag og dels på
baggrund af, at Transportministeren er gået ind i sagen. Ministeren har udtalt, at han vil arbejde for i videst muligt omfang at bibeholde den normale standard inden for offentlig service
Side 6 af 9
Dagsorden, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015
trafik på overenskomstområdet. Dette signalerer, at der arbejdes politisk for at søge en national løsning. I det omfang, at dette ikke lykkedes kan trafikselskaberne i fællesskab udarbejde
en udbuds- og/eller kontraktløsning, eller i sidste ende kan NT selv udarbejde en løsning.
Det indstilles,
 at bestyrelsen giver administrationen mandat til at arbejde for en løsningsmodel, som sikrer at chauffører, som kører offentlige servicetrafik for NT, ikke aflønnes med provisionsløn. Den foretrukne løsningsmodel er en ændring af lovgivningen, der sikrer at Trafikstyrelsens hidtidige administrationspraksis (før Færch dommen) lovliggøres, og at myndighedsog kontrolansvaret i forhold løn- og arbejdsvilkår forbliver uændret,

at såfremt det ikke lykkes at få politisk opbakning til en ændring af lovgivningen vil 2. prioritet være en fælles løsningsmodel, der går på tværs af alle/flere trafikselskaber og som gennem indførelse af nye krav og bestemmelser på udbuds- og kontraktområdet forhindrer
provisionsaflønning af chauffører, der kører offentlig servicetrafik,

at 3. prioritet vil være en løsningsmodel, der indholdsmæssigt er den samme som den fælles løsning men blot, at den kun implementeres i NT, og

at inden næste udbud i NT på flextrafik området (sommer 2016) skal administrationen have
fremlagt en løsningsmodel til godkendelse i NT's bestyrelse.
1-23-1-101-2-14
4. Lukket punkt: Valg af tilbud, NT's 21. udbud af bustrafik
1-30-75-7-101-1-15
5. Godkendelse af køreplaner pr. 28. juni 2015
Den 28. juni 2015 er der køreplanskifte for alle NT's busruter og for ruter, der administreres af
Midttrafik og kører i Nordjylland.
Status og de overordnede ændringer fremgår af vedlagte notat, og der henvises til detaljerede
oplysninger om de enkelte ruter, herunder henvendelser og bemærkninger fra kunder og høringsparter, på portalen: www.nordjyllandstrafikselskab.dk/oplæg
Trafikplan for Nordjylland 2013-16 har udstukket de overordnede rammer for arbejdet med
køreplanerne. Generelt er sigtet med trafikplanen at tiltrække flere kunder til den kollektive
trafik og optimere udnyttelsen af de regionale og kommunale ressourcer ved at erstatte dårligt belagt buskørsel med Flextur og i stedet anvende ressourcerne til mere buskørsel, hvor
der er flere potentielle rejsende.
Side 7 af 9
Dagsorden, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015
Af overordnede temaer ved forberedelsen af køreplanerne for 2015-16 er følgende værd at
fremhæve:
 Frederikshavn, Hjørring og Thisted kommuner har valgt at benytte NT som konsulent til at
få gennemført trafikplanprojekter i kommunerne. I øjeblikket udarbejder NT i samarbejde
med kommunerne kollektive trafikplaner, som har til formål at optimere og effektivisere
den kollektive trafik, således at kommunerne får bedst og mest mulig kollektiv trafik ift. det
ønskede serviceniveau og økonomiske råderum. I den forbindelse skal de kommunale udgifter reduceres med 1 mio. kr. årligt i Frederikshavn og op til 6 mio. kr. årligt i Hjørring
kommune, men det ventes, at disse reduktioner - som et resultat af de lokale trafikplanarbejde - kan findes uden markante serviceforringelser.
 Der er besluttet skolestrukturændringer i Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring og Morsø
kommuner, og planlægningen af buskørslen afledt heraf er godt i gang, men der er stadig
en del brikker, der mangler at falde på plads. F.eks. lægges der op til, at ringetider på skoler
og uddannelsessteder optimeres i sammenhæng med buskørslen, og der er stort fokus på
optimale forbindelser mellem bus og tog.
 I Aalborg Kommune udvides betjeningsomfanget svarende til en nettoinvestering på 4 mio.
kr. årligt. De større køreplanændringer er, at metrobus 2 får ekstra afgange i myldretiden
mellem Aalborg og Universitetet, at linje 12 får 10 minutters drift i stedet for 15 minutters
drift i myldretiden, og at linje 14 og linje 17 får en bus mere i omløb i myldretiden. Desuden
er det forudsat, at der skal indsættes færre ekstrabusser, idet udvidelserne på linie 12 og
metrobus 2 forventes at mindske behovet for ekstrabusser.
 DSB optimerer rejsetiderne mellem landsdelene, og det medfører ændrede togkøreplaner
fra december 2015. IC-Lyn kører fortsat mellem København og Frederikshavn. På de almindelige IC-tog lægger DSB op til at ændre strukturen, så hvert andet tog kører til og fra København og hvert andet tog kører til og fra Flensborg. I den forbindelse overvejer DSB endvidere, om IC-togene fortsat skal vende i Lindholm eller afkortes til Aalborg. Set med nordjyske briller er det en stor ulempe, at hver andet IC-tog ikke kører til København, og administrationen har meld tilbage til DSB, at reduktionen af antal afgange til/fra Lindholm ikke
er acceptabel. Planlægningsarbejdet med DSB pågår stadig, og der gives en status på mødet.
 Grundet den kommende omlægning i togtider får togrelevante busruter i mange tilfælde
tilpasset afgangstider. I videst mulig omfang tager buskøreplanerne højde for både de nugældende og de fremtidige togkøreplaner.
 Efter endt forsøgsperiode med ændret standsningsmønster for regionalruterne i Aalborg
anbefales, at det ændrede standsningsmønster gøres permanent.
Busruten på Læsø har køreplanskifte sammen med Læsøfærgen ved årsskiftet, og køreplanerne på Skagensbanen og Hirtshalsbanen ændres samtidig med DSB's medio december 2015.
Side 8 af 9
Dagsorden, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015
På mange ruter resterer køreplanspørgsmål, som afklares i samarbejde med kommunerne,
regionen, entreprenørerne og øvrige berørte høringsparter.
Samlet set forventes kørselsomfanget at blive reduceret med ca. 1.800 - 6.500 køreplantimer,
som svarer til ca. 0,5 % af NT's samlede kørsel. Reduktionen ventes at medføre en nettobesparelse på 0,9 - 3,2 mio. kr. årligt, og der ventes et tilvækst på 170 - 220.000 rejser (ca. 1 %)
årligt som følge af ændringerne.
Det indstilles,
 at køreplanforslagene godkendes, og

at administrationen bemyndiges til at afklare de resterende køreplanspørgsmål i samarbejde med kommunerne, Regionen og entreprenørerne.
Bilag
Bilag 5, Køreplaner gældende fra 28 juni 2015
0-9-101-2-08
6. Meddelelser
Der vil på mødet blive orienteret om:
Status for Aalborg Letbane
Status for overtagelse af regionaltogstrafik
 Status for selvbetjening af flextur og flexhandicap


0-9-101-4-08
7. Eventuelt
0-9-101-3-08
8. Kommende sager


Strategiseminar (april)
Godkendelse af foreløbigt regnskab 2014 (april)
Side 9 af 9
0-101-2-09
9. februar 2015/OS
Referat
Bestyrelsesmøde i NT den 6. februar 2015
Deltagere
Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg kommune
Svend Heiselberg, Region Nordjylland
Daniel Nyboe Andersen, Aalborg kommune
Jan Thorbøll Andersen, Mariagerfjord kommune
Poul Erik Andreasen, Region Nordjylland
Niels Krebs Hansen, Vesthimmerlands kommune
Lars Holt, Jammerbugt kommune
Morten Lem, Rebild kommune
Viggo Vangsgaard, Morsø kommune
Jens Otto Størup, NT
Ole Schleemann, NT
Martin Mosbæk Christiansen, NT (punkt 4)
Lars Vitnes Thomsen, NT (punkt 5)
0-101-2-09
1. Godkendelse af referat fra den 10. december 2014
Referatet af bestyrelsesmødet den 10. december 2014 er tidligere udsendt.
Det indstilles,
at referatet fra bestyrelsesmødet den 10. december 2014 godkendes.
Beslutning
Referatet fra bestyrelsesmødet den 10. december 2014 blev godkendt.
Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 6. februar 2015
1-00-101-6-11
2. Status for regionaltog og letbane i Aalborg
I november 2015 lykkedes det at komme i mål med to store projekter, som vil give et markant
løft til den kollektive trafik i Nordjylland: Den regionale togtrafik overdrages til Region Nordjylland, og finansieringen til Aalborg Letbane er på plads.
Togtrafik overdrages til Regionen
Der er indgået aftale mellem Transportministeriet og Region Nordjylland om, at Regionen fra
december 2016 overtager ansvaret for den regionale togbetjening på den statslige jernbanestrækning fra Skørping til Frederikshavn.
Kørslen skal varetages af Nordjyske Jernbaner, der i dag betjener lokalbanerne Skagensbanen
og Hirtshalsbanen, og togkørslen på lokalbanerne integreres med kørslen på den statslige
strækning. Dermed bliver togdriften i Nordjylland udvidet markant, idet der indføres timesdrift mellem Skørping og Hirtshals og mellem Skørping og Skagen. Udvidelsen vil betyde ca. 64
% flere afgange Aalborg-Hjørring og ca. 24 % flere afgange Hjørring-Frederikshavn. På lokalbanerne kommer der ca. 38 % flere tog Frederikshavn-Skagen og ca. 8 % flere Hjørring-Hirtshals.
Med det kommende regionale togsystem får Regionen, NT og Nordjyske Jernbaner mulighed
for at skabe endnu bedre sammenhæng mellem busser og tog. Det vil sammen med de mange
nye togafgange, kortere rejsetider og færre togskift give et meget attraktivt kollektivt transportsystem, der kan være et reelt alternativ til bilen.
Selv om der kommer langt flere tog på den enkelsporede strækning i Vendsyssel, vil der fortsat dagligt være plads til seks lyntog mellem København og Frederikshavn uden togskifte.
Der pågår et omfattende arbejde med at forberede den udvidede togdrift fra december 2016,
herunder skal der indgås en række delaftaler mellem Transportministeriet, DSB, Regionen,
Nordjyske Jernbaner og NT angående køreplanstruktur, materiel, stationer og øvrig infrastruktur, stationsforhold, billetteringsudstyr mv.
Der blev givet en status for arbejdet på mødet.
Aalborg Letbane
I september 2014 besluttede Aalborg Byråd at etablere en letbane i Aalborg fra Mølholm i
vest til Aalborg Universitetshospital i øst, og desuden besluttede kommunen at gå i dialog
med staten med ønske om medfinansiering.
Letbaneprojektet blev i november 2014 tildelt statslige midler, idet der i aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Finansloven for 2015 er der afsat 830 mio.
kr. til et statsligt tilskud til etablering af en letbane i Aalborg.
Aftalen er baseret på udredningsrapporten, hvor de samlede anlægsudgifter ved projektet
forventes at udgøre i alt knap 1,8 mia. kr. (inkl. reserver), hvoraf det statslige finansieringsbidrag til projektet udgør 830 mio. kr. (inkl. reserver). Hertil kommer driftsrelaterede anlægsud-
Side 2 af 9
Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 6. februar 2015
gifter (kontrolcenter, togsæt mv.) samt efterfølgende driftsudgifter, der afholdes af de lokale
parter.
I henhold til projektplanen arbejdes der fortsat på VVM-redegørelsen, og det forventes at offentlighedsfasen begynder i juni 2015.
Med vedtagelse af projektet og afklaring af finansieringen skal der i den kommende tid indgås
en principaftale mellem staten og Aalborg Kommune (og evt. Region Nordjylland). Principaftalen indeholder formål, en overordnet beskrivelse af projektet og en beskrivelse af økonomien i
projektet, herunder hvilke dele, der finansieres af hvilke parter. Endvidere beskriver aftalen
ansvarsfordelingen i projektet mellem parterne, herunder etablering af et letbaneselskab.
Endelig kan aftalen indeholde forhold omkring låneadgang mv. for Aalborg Kommune og evt.
regionen, projektopfølgning og godkendelsesprocedurer samt en opgørelse over nødvendige
hjemler.
Der skal endvidere vedtages en anlægslov, før staten kan afgive midler, hvorefter staten som
tilskudsgiver skal føre tilsyn med, at projektet bruger midlerne i henhold til projektets forløb.
Anlægsloven giver også hjemmel til dannelse af et letbaneselskab. Aktiviteter før selskabet er
dannet, kan muligvis finansieres ved låneadgang. Anlægsloven udmønter principaftalen, og
realistisk set skal lovforslaget fremsættes i efteråret 2015 for at kunne vedtages i foråret
2016, hvilket svarer til forløbet for anlægsloven vedr. Odense Letbane.
Aalborg Kommune er ansvarlig for etablering af Aalborg Letbane, og kommunen står for stiftelsen af et letbaneselskab (anlægsselskab) med en bestyrelse samt for ansættelsen af en direktør for selskabet. Letbaneselskabet vil være ejet af Aalborg Kommune og vil stå for administration, projekterings- og udbudsopgaver samt anlæg af letbanen.
Der blev givet en status for arbejdet på mødet.
Det indstilles,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
1-30-72-101-2-12
3. Evaluering af regionalbuskørsel via Aalborg Lufthavn
Fra den 1. juli 2012 blev den kollektive trafikbetjening af Aalborg Lufthavn forbedret ved, at
regionalrute 70, 71 og 200 blev ført via lufthavnen.
Ændringen blev gennemført for at styrke Aalborg Lufthavns betydning som et regionalt og
nationalt trafikknudepunkt, og det er nu muligt at benytte bus fra bl.a. Thisted, Fjerritslev,
Brovst, Aabybro, Hjørring, Løkken, Kaas/Pandrup og Blokhus til og fra lufthavnen. I sommerfe-
Side 3 af 9
Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 6. februar 2015
rien er der også direkte forbindelse til Fårup Sommerland. Desuden er busforbindelserne mellem lufthavnen og Aalborg Centrum (herunder busterminalen og stationen) blevet styrket.
Som en sidegevinst er der også skabt bedre forbindelser for pendlere til virksomhederne langs
Lufthavnsvej.
De involverede ruter er regionalt finansierede, og derfor blev ændringen i 2012 behandlet i
Regionens Forretningsudvalg og efterfølgende i Regionsrådet. Regionen besluttede at tiltræde
ændringen under forudsætning af, at et evt. underskud i den to årige forsøgsperiode blev delt
mellem Regionen og NT (NT's udviklingspulje). Dette blev efterfølgende tiltrådt af NT’s bestyrelse.
Den to årige forsøgsperiode er nu gennemført, og der er foretaget en evaluering af kørslen.
Evalueringen bliver forelagt regionens Udvalg for Infrastruktur, Klima, Kultur og Miljø den 5.
februar 2015, og konklusionerne herfra ventes at foreligge på bestyrelsesmødet.
Udvidelsen af busbetjeningen via lufthavnen har skabt en passagervækst på 102.000 rejser
årligt fra 2011 til 2014, hvilket er mere end en fordobling. De årlige udgifter til udvidelsen er
knap 0,9 mio. kr., mens merindtægterne er estimeret til knap 0,7 mio. kr., og dermed har ændringen isoleret set skabt et øget tilskudsbehov på 0,2 mio. kr. årligt.
Efter administrationens opfattelse er der med omlægningen af rute 70, 71 og 200 skabt en
mere attraktivt rejsemulighed med kollektiv trafik til og fra Aalborg lufthavn, herunder er der
skabt gode forbindelser fra vest og nord til lufthavnen. Dermed er Aalborg Lufthavns betydning som et regionalt og nationalt trafikknudepunkt blevet styrket.
Det tyder ikke på, at gener i form af længere rejsetid for passagerer på rute 70, 71 og 200, der
ikke har en ærinde i lufthavnen, har medført et væsentligt frafald af passagerer, og NT har
også kun modtaget få henvendelser i den anledning. Administrationen kan derfor kun anbefale, at betjeningen af lufthavnen med regionalruterne opretholdes.
Hvis kørslen overgår fra en forsøgsordning til fast drift, vil NT's udviklingspulje ikke fremover
kunne bidrage til finansieringen af kørslen, og omkostningen vil fremover blive en ren regional
udgift. Regionens Udvalg for Infrastruktur, Klima, Kultur og Miljø besluttede på mødet den 5.
februar 2015 at indstille til Regionens Forretningsudvalg, at anbefale Regionsrådet, at gøre
betjeningen af lufthavnen med regionalruterne permanent med den ovenfor nævnte økonomiske konsekvens i form af en merudgift på 0,2 mio. kr. pr. år.
Det indstilles,
at betjeningen af lufthavnen med regionalruter gøres permanent, såfremt Regionen på
mødet den 5. februar afsætter finansiering hertil.
Beslutning
Betjeningen af lufthavnen med regionalruter gøres permanent.
Side 4 af 9
Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 6. februar 2015
1-10-72-101-1-14
4. Status for kundevendte IT-systemer
På bestyrelsesmødet i november 2014 præsenterede administrationen status for kvalitetsniveau og driftsstabilitet for NT's kundevendte IT-systemer, som er elektronisk billettering (rejsekort, mobilbilletter og netkøb) og elektronisk information (rejseplanen, infoskærme i busser, realtidsskilte og stoppestedsannoncering).
Forudsætningen for at fastholde de nuværende passagerer og på sigt tiltrække flere passagerer er en sammenhængende rejse, hvor den kollektive trafik er punktlig, og hvor kunderne
oplever høj kvalitet og god komfort. Den sammenhængende rejse bindes sammen af velfungerende billetsystemer og præcis information, der gør det lettere for kunden at "finde vej" i
den kollektive trafik.
En vigtig brik i den sammenhæng er kundernes adgang til elektronisk information og billetkøb,
og det sker via NT's kundevendte IT-systemer. Administrationen har siden iværksat en række
initiativer og anvendt flere ressourcer, der dels skal sikre en løbende registrering af serviceniveauet (oppetid) for infoskærme og stoppestedsannoncering i busserne samt realtidsskilte
ved stoppesteder, og dels skal sikre en hurtigere fejlretning.
Der blev givet en nærmere orientering på mødet.
Det indstilles,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning. Administrationen udarbejder en strategi for reinvesteringer mv. i de kundevendte IT-systemer, som præsenteres for bestyrelsen.
Udstyr i busserne, der ikke fungerer efter hensigten, kan indmeldes til Martin M. Christiansen
[email protected], eller Lars E. Thomsen [email protected]
1-31-74-1-12
5. NT's bankforretning og finansiering
På bestyrelsesmødet den 9. november 2012 godkendte bestyrelsen NT’s finansielle strategi,
som fastlægger rammerne for aktiv styring af NT’s finansielle portefølje. Det overordnede mål
med den finansielle strategi er at optimere forholdet mellem afkast og risiko på likviditetsplaceringen og minimere NT’s finansieringsudgifter. Det indebærer også, at NT løbende konkurrenceudsætter indkøbet af banktjenesteydelser.
Tilbage i 2012 var uroen på de finansielle markeder en væsentlig årsag til, at NT fik godkendt
en finansiel strategi i bestyrelsen. Med godkendelsen fik NT’s daglige ledelse bl.a. mulighed
Side 5 af 9
Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 6. februar 2015
for at reducere modpartsrisikoen gennem en anderledes placering af den likvide beholdning.
Administrationen har dog siden godkendelsen af den finansielle strategi i 2012 fastholdt placeringen af den likvide beholdning som almindeligt bankindestående, hvilket er sket i løbende
dialog med NT’s finansielle rådgiver, Danske Bank.
En væsentlig årsag til fastholdelsen af den likvide beholdning som almindeligt bankindestående var, at i 2014 blev seks finansielle virksomheder af et udvalg under Erhvervs- og Vækstministeriet udpeget som systemisk vigtige for samfundet – Det drejer sig om Danske Bank, Nykredit, Nordea Danmark, Jyske Bank, BRFkredit og Sydbank (også kaldet SIFI institutter - Systemically Important Financial Institution). Der er tale om institutter, der er så store, at de kan
påvirke hele det finansielle system og hele samfundsøkonomien, hvis de kommer i problemer.
Disse 6 banker er populært sagt for store til at gå ned, og de bliver derfor påført styrket regulering for at mindske risikoen for fremtidige finansielle kriser.
Er NT’s indkøb af banktjenesteydelser udbudspligtig?
Udbudsreglerne gælder for de kontrakter, som offentlige myndigheder indgår med eksterne
leverandører – herunder bl.a. indkøb af banktjenesteydelser. På nuværende tidspunkt vurderes kontraktværdien af NT’s banktjenesteydelser over en 4-årig periode til at befinde sig under
både udbudsdirektivets tærskelværdi (ca. kr. 1.500.000) og tilbudslovens tærskelværdi (kr.
500.000), og derfor er NT’s banktjenesteydelser ikke udbudspligtige.
Forventningen til den fremtidige kontraktværdi af NT’s banktjenesteydelser er baseret på det
nuværende niveau for honorarer, renteudgifter, provisioner og andre former for vederlag. I
den nuværende aftale med Danske Bank er både ind- og udlånsrenten baseret på Nationalbankens Indskudsbevisrente (NIB) for indeståender og træk på op til 50 mio. kr. I tilfælde af at
NIB bliver negativ, dvs. under 0,00 %, fastsættes NT’s rentesats til 0,00 %. Derudover komme
en række gebyrer knyttet til udbetalinger, indbetalinger, konti og kontanthåndtering. NIB er
pt. -0,35 %.
I perioden 2011 til 2014 har NT’s udgifter til Danske Bank i form af honorarer, renteudgifter,
provisioner og andre former for vederlag været ca. kr. 250.000, hvilket er væsentligt under de
gældende tærskelværdier.
Administrationen er løbende opmærksom på, om tærskelværdierne i hhv. tilbudsloven og
udbudsdirektivet forventes at blive overskredet.
Til trods for at NT ikke overskrider tærskelværdierne, ønsker administrationen med jævne
mellemrum at indhente tilbud på indkøb banktjenesteydelser, så NT altid får leveret banktjenesteydelser på konkurrencedygtige vilkår.
Administrationen har ultimo 2014 indhentet tilbud fra Danske Bank på forlængelse af det nuværende samarbejde. Tilbuddet vurderes at være konkurrencedygtigt. Det baseres bl.a. på
indledende drøftelser med et par andre banker (heriblandt et såkaldt SIFI-institut). I forhold til
Side 6 af 9
Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 6. februar 2015
den eksisterende aftale med Danske Bank er der i tilbuddet indarbejdet et tillæg til NIB på
både indestående og træk på kreditter samt en række gebyrfritagelser. Såfremt NT fremover
forsat forventes at have meget begrænset behov for kreditter til driftsmæssig likviditet er tilbuddet en forbedring af nuværende aftale med Danske Bank.
Evt. leverandørskifter på banktjenesteydelserne vil ske på baggrund af en godkendelse i NT’s
bestyrelse.
Modpartsrisiko
NT har en modpartsrisiko for al likvid indestående over kr. 750.000 hos Danske Bank.
Med indførelsen af de skærpede krav til SIFI-institutterne, er det administrationens vurdering,
at placeringen af likvidbeholdning som almindeligt bankindestående hos Danske Bank er den
rigtige strategi (sikker/forsigtig).
Denne praksis er også gældende hos landets øvrige trafikselskaber
For at mindske modpartsrisikoen vil NT altid foretage indkøb af banktjenesteydelser hos en af
de seks SIFI-banker, så længe disse er underlagt skærpet regulering.
NT’s likvide beholdning
NT’s finansiering fra de nordjyske kommuner og Region Nordjylland er sammensat således, at
det årlige tilskud fra NT’s ejere betales kvartalsvist forud med fordelingen 30 % i 1. kvartal, 30
% i 2. kvartal, 20 % i 3. kvartal og 20 % i 4. kvartal. Denne finansieringsmodel sikrer, at NT i
langt størstedelen af kalenderåret har positiv likviditet, og dermed kun i ganske få perioder
har behov for at trække på kreditter for at have driftsmæssig likviditet.
NT ikke har noget ønske om at besidde en unødig stor likvid beholdning hen over året. I et
forsøg på at nedbringe modpartsrisikoen yderligere, vil administrationen i forbindelse med
udarbejdelsen af budgetforslag 2016 undersøge, om der er mulighed for at nedbringe likviditetsniveauet hen over året ved en justering af finansieringsmodellen. Forudsætningen for en
justering af finansieringsmodellen er dog, at der forsat kan opretholdes:
meget begrænset behov for at trække på kreditter til driftsmæssig likviditet
samme konkurrencedygtige vilkår på banksamarbejde
Det indstilles,
at bestyrelsen godkender administrationens måde at konkurrenceudsætte banktjenesteydelser på
at bestyrelsen godkender administrationens håndtering af modpartsrisiko.
Side 7 af 9
Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 6. februar 2015
at bestyrelsen godkender administrationens ønske om ikke at ligge inde med en unødig
stor likvid beholdning i løbet af året
Beslutning
Bestyrelsen godkendte administrationens måde at konkurrenceudsætte banktjenesteydelser
på samt administrationens håndtering af modpartsrisiko. Beslutningen genovervejes, når der
tegner sig et mere stabilt finansmarked. Bestyrelsen tilsluttede sig endvidere administrationens ønske om ikke at ligge inde med en unødig stor likvid beholdning i løbet af året, og administrationen udarbejder et forslag til en ændret aconto betaling fra kommuner og region,
og forslaget drøftes i forbindelse med udarbejdelse af budget 2016.
0-9-101-2-08
6. Meddelelser
Der blev på mødet blive orienteret om:
Oktobertælling 2014
Status på proces for forretningsplan
Henvendelse fra Arbejdsgiverforeningen for taxibranchen (ATAX)
Afholdelse af bestyrelsens novembermøde hos Nordjyske Jernbaner?
Status på Passagerpulsen
0-9-101-4-08
7. Eventuelt
Den 4. februar 2015 fastslog Højesteret, at vognmænd, der følger NORTRA-overenskomsten
og bestemmelserne om provisionslønnede taxichauffører i KRIFA-overenskomsten, opfylder
kravet i bus- og taxiloven. Landsretten og byretten var nået til et andet resultat. Dette betyder, at det med den nuværende lovgivning f.eks. er muligt at udføre Flextrafik for NT og aflønne chaufførerne via provision.
Højesteretsdommen vedr. Nordtra blev drøftet. I bestyrelsen var der stor betænkelighed ved
muligheden for provisionslønning af chauffører, og administrationen blev pålagt sammen med
de øvrige trafikselskaber og Trafikstyrelsen at afdække mulighederne for at ændre lovgivningen på området. Afhængigt af udfaldet af dette arbejde afdækkes evt., hvilke andre muligheder NT har i relation hertil i udformningen af kommende udbudsbetingelser og kontrakter.
Side 8 af 9
Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 6. februar 2015
0-9-101-3-08
8. Kommende sager
Godkendelse af køreplaner fra juni 2015 (marts)
Hovedtal for regnskab 2014 (marts)
Valg af tilbud i forbindelse med bus- og flextrafikudbud (marts)
Side 9 af 9
NOTAT OM KØREPLANER GÆLDENDE FRA 28. JUNI 2015
Bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015
Oprettet: 18/03/15 – JKM/SKK/OS
Senest revideret: 18/03/15 – JKM/SKK/OS
1.0
Resumé
1.1
Generelt om køreplanprocessen
1.2
Den aktuelle køreplanproces
1.3
Større ændringer på ruterne
1.4
DSB
1.5
Standsningsmønster for regionalbusser i Aalborg
1.6
Konsekvenser af køreplanændringer
Køreplaner gældende fra 28. Juni 2015
1
Resumé
Den 28. juni 2015 er der køreplanskifte for alle NTs ruter og for ruter, der administreres af Midttrafik og kører i
Nordjylland – Status og de overordnede ændringer fremgår af dette notat, og der henvises til de detaljerede
oplysninger om de enkelte ruter herunder henvendelser og bemærkninger fra kunder og høringsparter på portalen på
NT’s hjemmeside: www.nordjyllandstrafikselskab.dk/oplæg
Trafikplan for Nordjylland 2013-16 har udstukket de overordnede rammer for arbejdet med køreplanerne. Generelt er
sigtet med trafikplanerne at tiltrække flere kunder til den kollektive trafik, og optimere udnyttelsen af de regionale og
kommunale ressourcer ved at erstatte dårligt belagt buskørsel med Flextur og i stedet anvende ressourcerne til mere
buskørsel, hvor der er flere potentielle rejsende.
Af overordnede temaer ved forberedelsen af køreplanerne for 2015-16 er følgende værd at fremhæve:
Frederikshavn, Hjørring og Thisted kommune har valgt at benytte NT som konsulent til at få gennemført
kørselsprojekter i disse kommuner. I øjeblikket udarbejder NT i samarbejde med kommunerne kollektive trafikplaner,
som har til formål at optimere og effektivisere den kollektive trafik, således at kommunerne får bedst og mest mulig
kollektiv trafik ift. det ønskede serviceniveau og økonomiske råderum.
Der skal ske besparelser i den kommunale kørsel varierende fra 0 i Thisted, 1 mio/år i Frederikshavn og op til 6 mio/år i
Hjørring kommune.
Samtidig er der besluttet skolestrukturændringer i Frederikshavn og Hjørring kommuner. Planlægningen er pt. godt i
gang, men der er stadig en del brikker der mangler at falde på plads, f.eks. lægges der op til at ringetider på skoler og
uddannelsessteder optimeres i sammenhæng med buskørslen og der er stort fokus på optimale forbindelser mellem
bus og tog.
I Aalborg Kommune udvides betjeningsomfanget svarende til en nettoinvestering på 4 mio/år. De større
køreplanændringer på Aalborg Kommunes ruter er, at Metrobus 2 får ekstra afgange i myldretiden mellem Aalborg og
Universitetet, at Linje 12 får 10 minutters drift i stedet for 15 minutters drift i myldretiden, at Linje 14 og linje 17 får en
bus mere i omløbet i myldretiden, og at der gennemføres reduktioner på ekstrabusser. Udvidelserne på linie 12 og
metrobus 2 mindsker behovet for ekstrabusser
Brønderslev Kommune har besluttet skolestrukturændringer med lukning af 2 skoler.
Morsø Kommune har besluttet ny skolestruktur med centralisering af overbygningen i Nykøbing.
Morsø og Thisted kommuner overvejer at nedlægge Næssundfærgen, som hidtil er benyttet af den fælleskommunale
rute 708 Nykøbing – Hurup.
Rebild Kommune er udfordret på økonomien. I første omgang vil Rebild Kommune forsøge at finde besparelsen i
Flextrafikken ved at effektivisere visiteringen og forbedre koordineringen mellem den lukkede befordring og de åbne
busruter.
DSB optimerer rejsetiderne mellem landsdelene. Det medfører ændrede togkøreplaner fra december 2015 (K16). IC-Lyn
kører fortsat mellem København og Frederikshavn. På de almindelige IC-tog ændres strukturen, så hvert andet tog kører
til og fra København og hvert andet tog kører til og fra Flensborg. I den forbindelse overvejer DSB endvidere, om ICtogene fortsat skal vende i Lindholm eller afkortes til Aalborg. Set med nordjyske briller er det en stor ulempe, at hvert
andet IC-tog ikke kører til København, og administrationen har meldt tilbage til DSB, at reduktionen af antal afgange
til/fra Lindholm ikke er acceptabel. Planlægningsarbejdet med DSB pågår stadig, og der gives en status på mødet.
Grundet den kommende omlægning i togtider får togrelevante busruter i mange tilfælde tilpasset afgangstider. I videst
mulig omfang tager buskøreplanerne højde for både de nugældende og de fremtidige togkøreplaner. I korridoren
Aalborg – Hjallerup – Aså / Frederikshavn er der lagt særligt vægt på at justere fordelingen af de forskellige ruter, så XKøreplaner gældende fra 28. Juni 2015
2
busserne (973X og 974X) i videst mulig omfang korresponderer med IC-Lyn og de almindelige regionalruter (73 og 74)
med det almindelige IC-tog.
Nordjyske Jernbaner har køreplanskifte sammen med DSB medio december 2015.
Nordjyske Jernbaner undersøger pt. muligheden for at gennemføre en serviceudvidelse på Skagensbanen fra august
2015. Serviceudvidelsen vil resultere i, at halvtimedriften på hverdagseftermiddage mellem Frederikshavn og Skagen
begynder allerede fra kl. 13 i stedet for som nu, hvor der er halvtimedrift om eftermiddagen fra kl. 15 til kl. 18.
Trafikplanarbejdet i Hjørring og Frederikshavn koordineres og kobles med Nordjyske Jernbaners planlægning.
Efter endt forsøgsperiode med ændret standsningsmønster for regionalruterne på indfaldsvejene til og fra Aalborg og
Nørresundby anbefales det, at standsningsmønsteret gøres permanent.
Læsø Kommune har køreplanskifte sammen med færgen ved årsskiftet, og køreplanen fortsætter derfor uændret.
På mange ruter resterer køreplanspørgsmål, som afklares i samarbejde med kommunerne, regionen, entreprenørerne
og øvrige berørte høringsparter.
Samlet set forventes kørselsomfanget at blive reduceret med ca. 1.800 – 6.500 køreplantimer, som svarer til ca. 0,5 % af
NTs samlede kørsel. Reduktionen ventes at medføre en nettobesparelse på mellem 0,9 til 3,2 mio. kr. årligt, og der
ventes en tilvækst på ca. 170.000-220.000 rejser (ca. 1 %) årligt som følge af ændringerne.
1.1 Generelt om køreplanprocessen
Når de nye køreplaner udarbejdes og aftales med NT's samarbejdsparter, følges en generel procedure og tidsplan.
Målet med køreplanprocessen er at sikre, at der udføres den bedst mulige kollektive trafik, inden for de givne
økonomiske rammer. Blandt vore samarbejdsparter søger vi samtidig at sikre accept af og forståelse for, hvilke
køreplanforslag der gennemføres, og hvilke der ikke gennemføres. For at kunne nå disse mål, skal det gennem
processen sikres, at
•
alle samarbejdsparter får fremført de ændringsønsker, de måtte have;
•
alle fremførte forslag gennemgår sagsbehandling;
•
alle parter opnår et overblik over, hvilke ændringer der gennemføres i køreplanerne;
•
alle stillere af forslag, der ikke kan gennemføres, får en uddybende forklaring på, hvorfor forslaget ikke er
muligt at gennemføre;
•
alle parter når frem til en fælles forståelse af, at den nye køreplan er udtryk for den mest hensigtsmæssige
afvejning i forhold til det serviceniveau, Regionen eller kommunen ønsker at prioritere.
NT’s høringsparter er Region Nordjylland, alle kommuner i regionen, der selv sikrer kontakten videre ud til kommunens
folkeskoler, institutioner mv., alle uddannelsesinstitutioner for de videregående uddannelser (gymnasier, handelsskoler,
HF og tekniske skoler), Nordjyske Jernbaner og alle NT's øvrige operatører, der sikrer kontakten til chaufførerne. Hertil
kommer nabotrafikselskabet Midttrafik.
Køreplaner gældende fra 28. Juni 2015
3
1.2 Den aktuelle køreplanproces
NT’s høringsparter blev i september 2014 inviteret til at komme med forslag til ændringer på de nye køreplaner inden
den 9. oktober 2014.
Herefter bearbejdede NT køreplanerne ud fra de indkomne forslag fra høringen og principperne i den kollektive
trafikplan i dialog med Regionen, kommunerne og uddannelsesstederne og i tæt samarbejde med entreprenører og
chauffører.
Den 16. januar 2015 blev de bearbejdede køreplanforslag og tilhørende oplæg gjort tilgængelige for høringsparterne på
NT’s hjemmeside.
I perioden indtil den 12. februar 2015 var der mulighed for at komme med eventuelle bemærkninger til
køreplanforslagene. Antallet af svar fra høringsparterne har været mindre end de foregående år. En del af kommunerne
har valgt at inddrage folkeskolerne på andre måder. Der er altid dialog med gymnasierne og uddannelsesstederne i
oplandet, men der er begrænset dialog med uddannelsesstederne i Aalborg. Der er som sædvanligt relativt få svar fra
entreprenører.
1.2.1 Særligt for køreplanprocessen i år
Der er væsentlige ændringer i køreplanprocessen i år, som medfører, at NT ikke har mulighed for at få alle ruterne
færdig planlagt så tidligt som normalt.
I Frederikshavn, Hjørring og Thisted kommune pågår der netop nu større planlægningsprojekter, og der arbejdes med
nye kollektive trafikplaner.
I Brønderslev og Morsø kommuner er der lavet ny skolestruktur, og den generelle interne høringsprocedure i
kommunerne er ikke gennemført.
Rebild Kommune ønsker, at NT fortsætter samarbejdet med nogle af skolerne om at justere på ringetider for at
optimere busbetjeningen.
Færdiggørelsen af planlægningen af nogle af de regionale og fælleskommunale ruter og sammenhængen mellem busser
og tog indgår også i processerne i ovennævnte kommuner.
På de ruter, hvor planlægningen stadig pågår, vil blive afholdt efterfølgende høring hos de berørte parter.
1.3 Større ændringer på ruterne
I det følgende gennemgås de større køreplanændringer for Regionen og hver af de nordjyske kommuner, eller status for
arbejdet med køreplanerne, i de tilfælde, hvor ruterne ikke er færdig planlagt.
I det omfang der har vist sig at være behov for det, er der generelt justeret på køretider og minuttal i køreplanerne.
1.3.1 Region Nordjylland
I korridorerne Aalborg-Aabybro og Aalborg-Frederikshavn har der i 2014/2015 været kapacitetsproblemer i busserne i
myldretiden. I stedet for at løse problemerne med de traditionelle dubleringsaftaler der kører samtidig med en ordinær
afgang indsættes i stedet en ekstra kontraktbus der kan øge frekvensen på rute 971X og 973X i myldretiden, og dermed
Køreplaner gældende fra 28. Juni 2015
4
har passagererne mulighed for at sprede sig på et større antal busser samtidig med at der er flere afgangstider at vælge
imellem. Hermed øges muligheden for at tiltrække nye passagerer.
DSB’s ændring af togkøreplaner fra december 15 er forsøgt imødeset ved justering af tider på en række ruter for at
passe til nye togtider.
Aars Busterminal. Ændret udformning på Aars Busterminal gør, at det vil tage lidt længere tid at passere gennem Aars
for nogle ruter. Aars Busterminal står færdig i april, hvor erfaringer med køretid vil blive vurderet. Det forventes at
betyde mindre udvidelse af køretid på bl.a. rute 52 og 57
Nibe Torv: Torvet i Nibe omdannes og busser vil ikke længere kunne passere her, hvilket betyder at der også er to andre
stoppesteder i Nibe der nedlægges. Der etableres i stedet et nyt stoppested på Hovvej. Ændringen berører rute 50, 100
og 950X der vil få ændret ruteforløb, så der køres ad Hovvej både fra nord og syd/vest.
Rute 52 Aalborg – Støvring – Aars – Aalestrup: Tre eftermiddagsafgange mellem Aars og Aalestrup ændres til normalt
forløb i stedet for betjening via Nyrup med lidt mindre køretid til følge. Afgange fra Aalborg tillægges lidt ekstra køretid
frem mod Aars grundet ændret udformning af Aars Busterminal og i mellemtider justeres på strækningen.
Rute 64 Hobro – Vammen – Viborg (Midttrafik rute): Ruten tilpasses bedre til uddannelses-institutioner i Hobro og
Viborg. I Hobro betyder det, at ruten kører via uddannelsessteder om eftermiddagen på vej ud af byen. Ændringer giver
øgede udgifter for Regionen.
På rute 42/72 Aalborg – Tylstrup – Luneborg / Brønderslev og rute 202 Hjørring – Vrå – Brønderslev er der lavet en
større revision af afgangstiderne, og der etableres et mere fleksibelt og robust driftsmæssigt setup for at i møde komme
problemerne med overholdelse af køreplanen og akkumulerede forsinkelser særligt på rute 72. Der har været fokus på
bedre sammenhæng mellem rute rute 72 og 202 i Brønderslev, bedre korrespondancer med bybusser i Aalborg, bedre
korrespondancer med toget i Aalborg, Brønderslev og Hjørring (rute 202), bedre understøttelse af ringe tider om
eftermiddagen på uddannelsesstederne i Hjørring og Brønderslev, bedre fremkommelighed på afgange fra Aalborg i
forhold til at undgå sammenfald med andre regionalruter samt at undgå åbningstider på Limfjordsbroen.
På rute 74 Aalborg – Aså – Sæby ændres strukturen i dagtimerne på hverdage, så rutens hidtidige gode
korrespondancer med IC-Lyn overdrages til rute 974X. Formiddagskørslen på hverdage mellem Dronninglund og Aså
nedlægges, da af- og påstigning i landområdet i pågældende tidsrum mellem de to byer er yderst sporadisk.
Strækningen serviceres i timedrift af rute 974X hele dagen igennem.
Rute 78 Aalborg-Tårs-Østervrå-Sæby indgår i Hjørring-projektet, og der lægges op til en opgradering af ruten på
baggrund af et stort uudnyttet passagerpotentiale. Hjørring kommune lægges der op til at indsætte en ekstra bus på
ruten der giver halvtimesdrift i myldretiden mellem Hjørring og Tårs. Samtidig lægges der op til at udvide regionens
betjening til at tilbyde fast timedrift på hverdage og 2-times drift aften og weekend.
På den fælleskommunale rute 208 Brønderslev – Saltum – Kås og rute 209 Brønderslev – Løkken ændres en del
afgangstider, for at tilpasse ønsker indkommet ved høringen og bedre korrespondancer i Brønderslev med busser og
tog.
Busrute 708 Nykøbing – Redsted – Karby – Hurup har hidtil benyttet Næssundfærgen mellem Mors og Thisted
Kommune på udvalgte ture morgen og eftermiddag. Disse ture på tværs af kommunerne har været finansieret af
Regionen.
Morsø og Thisted kommune har endnu ikke taget endelig stilling til Næssundfærgens fremtid. Færgen er pt. brudt ned,
og det er endnu ikke besluttet, om den skal sættes i stand. Hvis færgen sættes i stand, vil man efterfølgende beslutte,
om den skal nedlægges 30. april 2015, som tidligere planlagt, eller om færgen skal fortsætte resten af 2015.
Regionen har accepteret at vedstå, at rute 708 benytter færgen, så længe den sejler. NT har udarbejdet 3 forskellige
køreplaner for rute 708 afhængig af endelig stillingtagen til Næssundfærgens fremtid:
Køreplaner gældende fra 28. Juni 2015
5
•
•
•
Den ordinære køreplan, som benyttes, når færgen sejler.
En ”stående” nødkøreplan, som straks træder i kraft, når der er færge nedbrud, hvilket jævnligt har været
tilfældet. I nødkøreplanen er der uændret drift med kontraktbusserne på Mors. Samtidig indsættes en ekstra
Minibus, som kører ekspres mellem Mors og Hurup via Vilsundbroen som erstatning for færgeturene.
Minibussen sikrer transport for 5-8 gymnasielever fra Hurup til Morsø Gymnasium og for 5-6 erhvervspendlere
fra Mors til og fra arbejdspladser ved Hurup.
En ny køreplan for rute 708, såfremt Næssundfærgen nedlægges. Køreplanen sikrer som ovenstående
nødkøreplan transport med en minibus over Vilsund mellem Mors og Hurup. De resterende køreplanture på
Mors er ændret. Den helårlige driftsudgift for Regionen er ca. 350.000 kr. lavere og for Morsø Kommune
100.000 – 150.000 kr. højere end for den nuværende køreplan.
Rute 765 Hobro – Hvornum – Klejtrup – Møldrup overgår fra sommer 2015 til NT-rute i stedet for Midttrafikrute. Ved
overgangen skifter ruten nr. til rute 265 og afkortes i ruteforløb, så der bliver få ture helt til Møldrup. Ruten er i NT
finansieret af Mariagerfjord og Region Nordjylland. Der sker en omfordeling af udgifter mellem de to parter, hvilket sker
i sammenhæng med den øgede udgift for Regionen på rute 64.
Rute 950X: Ændring af morgentur i Rønbjerg-Ranumområdet med lidt mindre køretid til følge. En morgentur fra Aalborg
får som forsøg stop ved Skalhuse (Nibe) næste år. Om eftermiddagen benyttes rute 50 og 100 fra Skalhuse.
Rute 951X: Eftermiddagsafgang fra Aalborg om fredagen forlænges med kørsel Farsø-Skive grundet
kapacitetsproblemer i busser om fredagen. Det forventes, at løsningen kan reducere behovet for dublering på
efterfølgende afgang, som kan stoppes i Farsø i stedet for Skive. Køretid Aalborg-Farsø reduceres mellem Aars og Farsø,
mellemtider justeret. Én søndagsafgang sættes som forsøg næste år til at køre via Havbro mellem Aars og Farsø.
Rute 973X udvides for at afbøde kedelige situationer, hvor passagerer afvises eller må stå op på den lange motorvejstur
mellem Sæby og Nr. Uttrup og med lavere hastighed til følge. Der ventes yderligere tilstrømning til rute 973X grundet
den nye skolestruktur og implementeringen af den kollektive trafikplan for Frederikshavn Kommune. Rute 973X udvides
til tre afgange pr. time i myldretimer uden for skoleferier. Der kan således tilbydes 20-minutters drift Frederikshavn –
Aalborg ind over Sæby, mens der fra Aalborg til Frederikshavn vil blive kørt i halvtimedrift ind over Sæby + en
gennemgående afgang pr. time fra Aalborg til Frederikshavn. Weekendkørslen på ruten udvides til otte afgange pr. dag.
På de ruter, som finansieres af Regionen, påregnes samlet set uændret økonomi og betjeningsomfang. Der forventes
totalt set ikke nogen ændring i antallet af passagerer.
1.3.2 Aalborg Kommune
Aalborg Kommunes Forvaltning for Sundhed og Kultur planlægger alle lokalruter samt metro- og bybusser i Aalborg
kommune efter en selvstændig procedure. Sundheds- og Kulturudvalget har den 11. februar 2015 1. behandlet
køreplanændringer for den kollektive trafik i Aalborg Kommune i køreplanåret 2015-16, med samlede helårlige
ændringer på netto 4,0 mio. kr. 2. behandling sker den 25. marts 2015, og byrådet behandler køreplanindstillingen den
27. april 2015.
De større køreplanændringer på Aalborg Kommunes ruter er følgende:
Metrobus 2 får ekstra afgange i myldretiden mellem Aalborg og Universitetet,
Linje 12 får 10 minutters drift i stedet for 15 minutters drift i myldretiden,
Linje 14 og linje 17 får en bus mere i omløbet i myldretiden,
Der gennemføres reduktioner på ekstrabusser. Udvidelserne på linie 12 og metrobus 2 mindsker behovet for
ekstrabusser
NT har planlagt køreplanændringer på regionale og fælleskommunale ruter, som berører serviceniveau og finansiering
fra Aalborg Kommune.
NT har i samarbejde med Aalborg kommune lavet en større revision af afgangstiderne på rute 42/72 Aalborg – Tylstrup
– Luneborg / Brønderslev, for bl.a. at tilgodese uddannelsessøgende og pendlere til og fra Aalborg og imødekomme
driftsmæssige problemer med overholdelse af køreplanen. Ændringerne er udgiftsneutrale.
Køreplaner gældende fra 28. Juni 2015
6
Rute 55 (Aalborg – Kongerslev – Terndrup). Ingen ændring i antallet af afgange (service) på rute 55 mellem Aalborg og
Kongerslev (kørsel i Aalborg Kommune) men en morgenafgang er givet lidt mere køretid grundet forsinkelses i
myldretidstrafik i Aalborg, og ændring af afgang mellem Terndrup og Bælum giver mindre forskydninger i
andelsfordeling af faste busudgifter mellem parter der finansierer kørsel på rute 55.
På de ruter, som finansieres af Aalborg Kommune, forventes helårligt investeret netto 4,0 mio. kr. ekstra. I udvidelserne
indgår forventede indtægter på samlet 1,8 mio. kr., som forventes at medføre 200.000 ekstra rejser pr. år.
1.3.3 Brønderslev Kommune
Brønderslev Kommune har besluttet en uændret økonomi til den kollektive trafik i køreplanåret 2015-16.
Der ønskes fortsat kun opretholdt kørsel på turene på lokalruterne på de tidspunkter, hvor der skal køres med
transportberettigede elever.
Skolestrukturen ændres, og 2 skoler nedlægges. Serritslev Skole lægges under Skolegade Skole, og Agersted Skole
lægges under Asaa Skole. Der forventes oprettet nye friskoler i Serritslev og Agersted.
Arbejdet med justering af lokalruterne og tilpasning af skolers ringetider pågår stadig.
På den fælleskommunale rute 208 Brønderslev – Saltum – Kås og rute 209 Brønderslev – Løkken samt Brønderslev
Kommunes rute 212 Brønderslev – Hjallerup – Dronninglund ændres en del afgangstider, for at tilpasse ønsker
indkommet ved høringen og bedre korrespondancer i Hjallerup med busser mod Aalborg og i Brønderslev med busser
og tog.
Bybussen omlægges, så den kommer til at betjene det nye Sundhedshus i Brønderslev, som forventes åbnet i
marts/april 2015.
Arbejdet med planlægning af lokalruterne og bybussen pågår stadig.
Den fælleskommunale rute 203 Hjørring – Jerslev – Hallund – Brønderslev indgår i Hjørring kommunes kørselsprojekt og
arbejdet med den nye kollektive trafikplan. Det foreslås at beskære og afkorte rute 203 i Hjørring Kommune, så den
betjener Poulstrup – Vrå og ikke som hidtil Poulstrup – Hjørring. Der etableres korrespondance i Vrå med toget og rute
202 til og fra Hjørring. I Brønderslev Kommune foreslås det at opretholde og sikre et uændret betjeningsomfang og
serviceniveau for Brønderslev Gymnasium og de øvrige brugere og fortsat koordinering med rute 77 mellem
Brønderslev og Jerslev og rute 212 mellem Brønderslev og Hallund.
På de ruter, som finansieres af Brønderslev Kommune, påregnes samlet set uændret økonomi og betjeningsomfang.
Der forventes ikke nogen ændring i antallet af passagerer.
1.3.4 Frederikshavn Kommune
NT udarbejder pt. en kollektiv trafikplan for Frederikshavn Kommune. Oplæg til nye køreplaner er i høring fra 13. marts
og frem til 7. april på NT’s høringsportal.
Frederikshavn Kommune har besluttet en besparelse på 1 million kroner netto på busdriften indarbejdet som én af
forudsætningerne for projektet. Samtidig nytænkes skolerutenettet, så det understøtter den nye skolestruktur. Der
nedlægges to skoler (Elling og Jerup skoler) og to skoler mister deres overbygning (Stensnæsskolen i Voerså og Gærum
Skole)
For at få enderne til at mødes har der været holdt en lang række af dialog- og inddragelsesmøder med skoler,
uddannelsesinstitutioner og busentreprenører. Processen er landet i et oplæg til ny kørselsstruktur, hvor ringetider på
skoler og uddannelsesinstitutioner lægges i tidsrummet 7.45 – 8.20, sådan at de samme busser kan bruges til at bringe
Køreplaner gældende fra 28. Juni 2015
7
elever til folkeskoler i en periferi på 5 – 15 km. fra Frederikshavn og fortsætte videre ind til uddannelsesinstitutionerne i
Frederikshavn. Kommunen har haft et stort ønske om, at alle unge skal have mulighed for nem adgang via busnettet til
uddannelsestilbuddene internt i kommunen. Som en rest af den gamle kommunalstruktur er der nemlig stadig dele af
kommunen, hvor mange unge søger ungdomsuddannelse i andre byer end internt i Frederikshavn Kommune.
Som det indtil videre ser ud, ventes serviceniveauet på det åbne, kollektive net beskåret med 1 million kroner netto.
Det forventes, at besparelserne i videst mulig omfang kan findes de steder på nettet, hvor strækninger eller
stoppesteder er dårligt benyttede. Et estimat er, at halvdelen af besparelsen findes på bybusnettet og halvdelen på de
fælleskommunale ruter. Samtidig med at omfanget af kommunale kørselstilbud ventes udvidet, er fastsat et
serviceniveau, at skolerne i princippet kun tilbydes én indkørsel og to hjemkørsler.
Der er på nuværende tidspunkt ikke noget eksakt billede af økonomi og passagerbevægelser, for på trods af besparelser
forventes den nye skolestruktur at medføre flere passagerer i de omlagte / nytænkte bybuslinjer og kommunale
kørselstilbud.
Bybusnettet i og omkring Frederikshavn
Linje 1, 2, 4 og 5, som kører i de vestlige og nordlige bydele internt i Frederikshavn by, døjer med passagertallene, og
linjerne ventes lagt sammen til en fremtidig linje 5.
Linje 3, 13 og 15 fortsætter stort set uændrede. Linjerne servicerer de syd- og sydvestlige bydele internt i Frederikshavn
by samt strækningen ud mod satellitbyerne Haldbjerg og Hørby.
Linje 11, 12 og 21 ”devalueres” med en 10’er og kommer fremover til at hedde linje 1, 2 og 11. Linjerne servicerer de
vestlige og nordlige bydele internt i Frederikshavn by samt strækningerne ud mod satellitbyerne Ravnshøj, Lendum og
Strandby.
Linje 14 kommer fremover til at hedde linje 4 og overtager udover Frydenstrandskolen serviceringen af industriområdet
ved Knivholtvej.
Det er pt. under overvejelse – om der er økonomi til at tilbyde en sommerbybuslinje 14 mellem Stena Line,
Frederikshavn Busterminal og Palmestranden i den nordlige del af Frederikshavn by, hvor der også er campingplads,
marina og sommerhusområde.
De fælleskommunale ruter ind og ud af Frederikshavn Kommune
Rute 77 udvides mellem Frederikshavn og Østervrå med en morgenekspresbus fra Østervrå til Frederikshavn skoledage
kl. 7.43. Eftermiddagskøreplanen friseres, sådan at de nye kørselsbehov mellem Gærum og Bangsbostrand Skole kan
varetages.
Rute 215 udfører i dag en meget finmasket betjening af Sæby, før den kører ud af kommunen med uddannelsessøgende
mod Dronninglund Gymnasium. Frederikshavn Kommune vil gerne have større fokus på, at de uddannelsessøgende
vælger uddannelser internt i kommunen. Derfor flyttes rute 215 ud til de regionale ruters hovedforløb i Sæby via
Kulturøen og Aalborgvej. På de tidspunkter, hvor relationen mellem Sæby og Dronninglund enten varetages af rute 74
eller hvor Dronninglund Gymnasium slet ikke har ringetid, afkortes rute 215 til ikke at servicere Sæby.
Rute 225 og 228 kører i dag med i alt tre busser mellem Frederikshavn og Sindal i Hjørring Kommune. Én bus kører i et
nordligt forløb via Kvissel, Tolne og Mosbjerg, mens to busser udfører et sydligt forløb via Gærum, Lendum og
Hørmested. Der er cirka 25 uddannelsessøgende i den østlige del af Hjørring Kommune, som har valgt en uddannelse i
Frederikshavn. Enten pga. nærhed eller fordi uddannelsen kun tilbydes i Frederikshavn. Rute 225 og 228 udfører i vis
grad også kørsel for folkeskolerne internt i de to kommuner. I takt med at skoledistrikterne bliver større og
kommunerne får mere brug for at have fokus på skolekørslen internt i de enkelte kommuner, arbejdes på en løsning,
hvor rute 228 nedlægges, rute 225 kun køres med én bus og hvor det i stedet bliver bybuslinje 1, 2 og 11 i
Frederikshavn Kommune, rute 77 i Frederikshavn Kommune samt ruterne 781, 782 og 783 i Hjørring Kommune, der i
større udstrækning får til opgave at varetage de lokale behov for skoledistrikterne i Strandby, Bangsbostrand, Gærum,
Sindal og Lendum.
Køreplaner gældende fra 28. Juni 2015
8
Konkret køreplan for rute 225 tilrettelægges efter de lister på elever fra skoleår 2015/16, uddannelsesinstitutionerne i
Frederikshavn pt. er i færd med at indmelde til NT.
Kommunale kørselstilbud i Frederikshavn Kommune
De kommunale kørselstilbud er ikke en del af NT’s beslutningskompetence – afsnittet skal blot ses som en orientering;
Der kører i dag en række kommunale kørselstilbud i Frederikshavn Kommune. Det er tidligere lukkede ruter, som
udfører kørsel af lokalrutekarakter for folkeskolerne. I kraft af den opdaterede lov om trafikselskaber tog Frederikshavn
Kommune i efteråret sommer 2014 beslutning om, at ruterne skulle tilbydes offentligt. Der må ikke opkræves
brugerbetaling på ruterne. Ruterne planlægges og udbydes af NT i samråd med Frederikshavn Kommune.
De kommunale kørselstilbud tænkes ind i planlægningen af den kollektive trafik i Frederikshavn Kommune allerede fra
sommer 2015. Rute 10, 20 og 30 i Sæbyområdet og rute 19 i Østervråområdet vil således fortsætte som ekspresbusser
på hhv. rute 973X og rute 77 ind til Frederikshavn om morgenen.
Der er naturligvis brugerbetaling for den del af kørslen, der foregår som en fortsættelse på NT-ruterne 973X og 77.
Trafikplanarbejdet pågår i øjeblikket og forventes godkendt midt i april. Som det indtil videre ser ud, opnås en
nettobesparelse på 1.0 mio. kr. på det åbne net i Frederikshavn Kommune. Der forventes 20.000 flere rejser på årbasis,
grundet skolestrukturændringer.
1.3.5 Hjørring Kommune
Hjørring Kommune har i samarbejde med NT valgt at udarbejde en lokal kollektiv trafikplan som omhandler både
bustrafik og flextrafik. Projektet indeholder en totalomlægning af kommunens kollektive trafik, og har driftsstart den
10. august 2015.
Trafikplanarbejdet pågår i øjeblikket og forventes kommunikeret til kommunens politikkere i slutningen af marts, og
den endelige plan forventes godkendt i maj måned.
De primære baggrunde for trafikplan arbejdet er; der skal findes en større besparelse på kørselsområdet.
Besparelsesbehovet ligger mellem 3,5 og 5,8 mio. kr. med fuld effekt fra 2017. Der er i februar 2015 besluttet en ny
skolestruktur for Hjørring Kommune som lukker i alt 5 skoler og samtidigt gør nye tog tider fra DSB at trafikken i
Hjørring by ankommer senere end i dag.
Projektets mål er at opnå den mest effektive planlægning af den kollektive trafik og flextrafikken for færrest mulige
penge, så projektet har en lang proces hvor der er skabt dialog med alle interessenterne i trafikken med henblik på at
koordinere og optimere trafikken bedst muligt.
Den største forandring forventes at ske på bybusnettet i Hjørring By, hvor der lægges op til, at nettet erstattes af et
mere metrolignende net. Det betyder, at de busforbindelser der i forvejen ankommer og afgår fra Hjørring tænkes ind i
bybusnettet, så de kan understøtte og sikre en optimale betjening i forhold til by-kundernes reelle behov, herunder en
mærkbar bedre betjening af Hjørring Sygehus.
Der arbejdes med forskellige tiltag i trafikplanen, herunder; analyse af det nuværende bybussystem, tilpasning af
rutenettet til den nyeligt besluttede skolestruktur, åbning af kommunens nuværende lukkede skoleruter og indarbejde
disse i det kollektive trafiknet, vurdering af taksten på Flextur, skabe sammenhæng i det samlede trafiknet så vi når så
langt ud i kommunens yderkanter med et kollektivt trafik tilbud som muligt og mulighederne for at implementere
biogasbusser på en eller flere ruter internt i Hjørring.
Den nye trafikplan i Hjørring Kommune forventes at medføre reducerede udgifter i køreplanåret 2015/16 på ca. 3,5 –
5,8 mio. kr./år og et tab i antallet af rejser på 0 – 50.000 pr. år.
Køreplaner gældende fra 28. Juni 2015
9
1.3.6 Jammerbugt Kommune
Der foretages mindre besparelser på den fælleskommunale rute 108 Løgstør-Aggersund-Fjerritslev ved nedlæggelse af
afgang, samt reduceret betjeningsområde på to andre afgange i Jammerbugt Kommune. Desuden er der besparelser på
lokalrute 621 omkring Saltum skole, idet der nedlægges 1 dårligt benyttet tur.
På den fælleskommunale rute 208 Brønderslev – Saltum – Kås ændres nogle afgangstider og ruteforløb, for at tilpasse
ønsker indkommet ved høringen.
Jammerbugt Kommune forventes at reducere udgifter i køreplanåret 2015/16 med ca. 130.000 kr./år. Der forventes
ikke ændring i antallet af passagerer.
1.3.7 Læsø Kommune
Læsø Kommune har køreplanskifte sammen med færgen ved årsskiftet, og køreplanen fortsætter derfor uændret.
På rute 840 Vesterø Havn-Byrum-Østerby Servicecenter er der pr. januar sket justeringer på baggrund af Byrum skoles
ændrede ringetider som følge af skolereformen.
1.3.8 Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune har udmeldt at det nuværende budget for kollektiv trafik ønskes fastholdt for det kommende
køreplanår. Der er enkelte uafklarede forhold vedr. kørsel på lokalruter i kommunen.
I sommeren 2014 blev igangsat et større byomdannelsesprojekt i Hobro, der bl.a. indebær at Hobro Busterminal skal
omdannes. Busterminalen er flyttet til anden midlertidig placering i efteråret 2014 og denne placering forventes
fastholdt indtil november-december 2015, hvor den nye Hobro Busterminal skulle kunne ibrugtages. Den midlertidig
placering af Hobro Busterminal medfører midlertidige ændringer af ruteforløb i Hobro på en række ruter for at kunne
nå rettidigt frem til bl.a. uddannelsesinstitutioner.
Af ændringer i Mariagerfjord for køreplanåret 2015/16 kan nævnes:
DSB’s ændring af togkøreplaner fra december 15 medfører i Hobro en forskydning af togankomster/afgange fra Aalborg
mod Aarhus med ca. 10 min. på både Lyn- og IC-afgange. Buskøreplaner for ruter der betjener Hobro Station er så vidt
muligt tilpasset nye togafgange, hvor det ikke har konsekvenser for højere prioriteringer. Det gælder bl.a. for
regionalrute 57, lokalrute 58 og 234, samt fælleskommunalrute 68, 113, 765.
Rute 58 og 234 Hobro - Hadsund: Mere køretid gives på enkelte afgange for at imødekomme myldretidstrafik i Hobro.
Rute 765 Hobro – Hvornum – Klejtrup – Møldrup overgår fra sommer 2015 til NT-rute i stedet for Midttrafikrute. Ved
overgangen skifter ruten nr. til rute 265 og afkortes i ruteforløb, så der bliver få ture helt til Møldrup. Ruten er i NT
finansieret af Mariagerfjord og Region Nordjylland.
Rute 458 Hadsund – Skelund – Als – Øster Hurup der foretages en del justeringer på afgange ift. at skabe mere
opholdstid i Øster Hurup, hvor der særligt om sommeren er udfordringer med forsinkelser grundet mange feriegæster.
Rute 439, 440 og 442 med betjening i områder mellem Arden og Valsgård skoler. Større ændringer af ruteforløb på
morgenture ift. at imødekomme ønsker fra skoler. På rute 442 ekstra eftermiddagsafgang mellem Valsgård og Rostrup
ift. hjemkørsel af ungdomsuddannelses- og skoleelever fra Hobro.
Rute 457 Als – Skelund – Veddum - Øster Hurup: Ruteomlægning af eftermiddagsafgang ift. imødekomme tidligere
hjemkørsel af Øster Hurup børn med lidt større udgift til følge.
Køreplaner gældende fra 28. Juni 2015
10
Rute 468 Rosendalskolen – Hannerup – Hvilsom. ”Ny rute” etableres pr. august 15 – turene udskilles fra rute 68’s
køreplan.
Bybus 1,2,3: Ekstra middagsafgang på skoledage nedlægges på bybus 1 og på bybus 3 begrænses kørsel på enkelte
afgange til skoledage. På bybus 2 mindre udvidelse af køretid på enkelte afgange.
Der kan pt. ikke gives et eksakt tal for økonomien grundet enkelte uafklarede forhold på lokalrutekørsel samt
afventning af priser på ruter, der har været i udbud. Serviceniveauet bliver afstemt, så det nuværende budget
fastholdes. Der forventes ikke ændring i antallet af passagerer.
1.3.9 Morsø Kommune
Morsø Kommune har vedtaget en ny skolestruktur, som medfører, at Dueholmskolen i Nykøbing får 7-10. klasse for alle
skoler på Mors. Nordmorsskolen og M.C. Holms Skole får alene 0-3. klasse. Ændringerne medfører, at der i store træk er
behov for at opretholde det nuværende busrutenet men med øget fokus og kapacitet på forbindelserne til og fra
Nykøbing og ekstra ture og kapacitet på Nykøbing Bybus. I myldretiden morgen og eftermiddag indsættes ekstra ture
med en ekstra bybus.
På grund af den ændrede skolestruktur har der ikke været gennemført almindelig høringsproces om køreplanerne for
folkeskolerne på Mors. Der gennemføres en efterfølgende høringsproces på baggrund af fremlagte køreplanforslag.
Busrute 708 Nykøbing – Redsted – Karby – Hurup har hidtil benyttet Næssundfærgen mellem Mors og Thisted
Kommune på udvalgte ture morgen og eftermiddag. Disse ture på tværs af kommunerne har været finansieret af
Regionen.
Morsø og Thisted kommune har endnu ikke taget endelig stilling til Næssundfærgens fremtid. Færgen er pt. brudt ned,
og det er endnu ikke besluttet, om den skal sættes i stand. Hvis færgen sættes i stand, vil man efterfølgende beslutte,
om den skal nedlægges 30. april 2015, som tidligere planlagt, eller om færgen skal fortsætte resten af 2015.
Regionen har accepteret at vedstå, at rute 708 benytter færgen, så længe den sejler. NT har udarbejdet 3 forskellige
køreplaner for rute 708 afhængig af endelig stillingtagen til Næssundfærgens fremtid:
•
•
•
Den ordinære køreplan, som benyttes, når færgen sejler.
En ”stående” nødkøreplan, som straks træder i kraft, når der er færge nedbrud, hvilket jævnligt har været
tilfældet. I nødkøreplanen er der uændret drift med kontraktbusserne på Mors. Samtidig indsættes en ekstra
Minibus, som kører ekspres mellem Mors og Hurup via Vilsundbroen som erstatning for færgeturene.
Minibussen sikrer transport for 5-8 gymnasielever fra Hurup til Morsø Gymnasium og for 5-6 erhvervspendlere
fra Mors til og fra arbejdspladser ved Hurup.
En ny køreplan for rute 708, såfremt Næssundfærgen nedlægges. Køreplanen sikrer som ovenstående
nødkøreplan transport med en minibus over Vilsund mellem Mors og Hurup. De resterende køreplanture på
Mors er ændret. Den helårlige driftsudgift for Regionen er ca. 350.000 kr. lavere og for Morsø Kommune
100.000 – 150.000 kr. højere end for den nuværende køreplan.
Som udgangspunkt har Morsø Kommune udmeldt ønske om uændret serviceniveau og økonomi for busbetjeningen,
men kommunen er indforstået med, at den nye skolestruktur samt en evt. nedlæggelse af Næssundfærgen
sandsynligvis vil medføre større udgifter for kommunen. Som evt. økonomisk ”buffer” vil NT sammen med kommunen
senere vurdere, om der bliver behov for at gennemføre besparelser på busserne på ikke-skoledage.
Hvis økonomi og betjeningsomfang som påtænkt bevares uændret, forventes ikke nogen ændring i antallet af
passagerer.
Køreplaner gældende fra 28. Juni 2015
11
1.3.10 Rebild Kommune
Rebild Kommune har udmeldt, at der bliver behov for at finde stadig større besparelser på den kollektive trafik i de
kommende år. I budgetår 2015 er der uændret økonomi til den kollektive trafik, i 2016 skal der spares 1 mio. Dette vil
medføre en besparelse på 500.000 kr. i køreplanåret 2015-16. Det er aftalt at serviceniveauet og økonomien i
køreplanerne som udgangspunkt skal være uændret, da kommunen i første omgang vil søge at finde besparelsen i
Flextrafikken, dels ved bedre visitering og dels ved bedre koordinering mellem busserne og den lukkede kørsel. I den
forbindelse er der sat fokus på, at kommunen gennemgår og kvalitetssikrer udpegningen af trafikfarlige veje, som hidtil
har vanskeliggjort en optimal udnyttelse af busserne.
Opnås de ønskede besparelser ikke, kan det blive nødvendigt at justere serviceniveauet for busserne ved årsskiftet
2015-16.
Der foretages reduktion af kørsel på rute 113 og 55 på tyndt benyttede ture.
På rute 55 nedlægges afgang mellem Terndrup-Bælum og anden indsættes, hvorved der bliver forbindelse hele vejen til
Terndrup-Aalborg.
Rute 113 Hobro – Ravnkilde – Haverslev – Aars. To aftenafgange mellem Aars og Volstrup nedlægges. Ændringen
berører primært økonomi i Rebild og Vesthimmerlands Kommuner, men også i mindre grad økonomi i Regionen og
Mariagerfjord Kommune, der er medfinansierende på ruten.
På rute 60E Aalborg – Støvring - Aalborg laves en større revision af afgangstiderne for at tilgodese ønsker fra
uddannelsessøgende og pendlere fra Aalborg og Støvring, og for at forbedre fremkommeligheden ud af Aalborg. En
dubleringsbus benyttes til at etablere kvartersdrift i morgenmyldretiden, herved tilgodeses behovet for at understøtte
ringetider og forbindelser til bybussystemet i Aalborg og behovet for korrespondance i Støvring med busser fra Øster
Hornum og Guldbæk, som pendler til Aalborg. Der etableres times drift på ikke-skoledage. Ændringerne er
udgiftsneutrale.
På rute 53 Støvring – Skørping – Arden, rute 102 Svenstrup – godthåb – Øster Hornum – (Støvring), rute 103 Støvring –
Haverslev – Nørager, rute 104 Støvring – Rebild – Skørping – Terndrup og rute 107 Nibe – Øster Hornum – Støvring
justeres og koordineres afgangstider i forhold til Gymnasiet og skolerne i Støvring, Øster Hornum Skole og for at
forbedre korrespondancer med toget i Støvring og Skørping.
NT er i dialog med Øster Hormun Skole, Sortebakkeskolen og Bavnebakkeskolen i Støvring og Bakkehusene Skoler i
Blenstrup og Bælum om justering af ringetider for at optimere busbetjeningen.
Rebild Kommune forventes at reducere udgifter i køreplanåret 2015/16 med ca. 100.000 kr./år. Der forventes ikke
ændring i antallet af passagerer.
1.3.11 Thisted Kommune
I 2014/15 er udarbejdelsen af en kollektiv trafikplan for Thisted Kommune igangsat af Thisted Kommune i samarbejde
med NT. I processen kortlægges og gennemgås det nuværende udbud af kollektiv trafik i kommunen med henblik på at
kunne optimere denne. Den kollektive trafikplan afsluttes i foråret 2015 med gennemførelse af ændringer til NT’s
køreplanskifte sommeren 2015. Baggrunden for at udarbejde en sådan trafikplan er blandt andet, at det efterhånden er
en del år siden, at den kollektive trafik i Thisted Kommune er analyseret i bund.
Den kollektive trafikplan skal medvirke til, at kommunens økonomiske råderum til kollektiv trafik udnyttes bedst muligt.
Desuden var der i kommunen lagt op til en ændring af den nuværende skolestruktur med skolelukninger og ændrede
skoledistrikter til følge allerede fra sommeren 2015; de større ændringer er dog indtil videre udeblevet, og beslutningen
indeholder foreløbig kun små ændringer, som ikke får markant betydning for den kollektive trafik i kommunen ved
køreplanskiftet i år.
Køreplaner gældende fra 28. Juni 2015
12
Formålet med trafikplanen er i første omgang at fastsætte serviceniveauer for den kollektive trafik i Thisted Kommune
og dernæst opnå bedst og mest mulig buskørsel ift. disse serviceniveauer og de økonomiske ressourcer. I processen
inddrages forskelige interessenter herunder skoler, uddannelsesinstitutioner, større virksomheder i kommunen og de af
NT’s entreprenører, som kører ruterne i Thisted Kommune. Således sikres det, at flest mulige hensyn tilgodeses.
Der har været gennemført et struktureret samarbejde med Arriva Tog om planlægning og koordinering mellem busser
og tog. Det tætte samarbejdet tænkes videreført i fremtiden.
I Thisted Kommune skal økonomien i udgangspunktet holdes status quo. Den kollektive trafikplan har altså ikke til
formål at finde besparelser på den kommunale buskørsel, men er derimod rettet mod at sikre mere og bedre kollektiv
trafik med det samme økonomiske råderum. Som udgangspunkt forventes ændringerne samlet set ikke at medføre
flere passagerer.
1.3.12 Vesthimmerlands Kommune
Vesthimmerlands Kommune har besluttet at gennemføre besparelser på driften af den kollektive trafik med 160.170.000 kr./år for det kommende køreplanår. Der er enkelte uafklarede forhold vedr. hjemkørsel af overbygningselever
fra Farsø skoler, som i givet fald vil betyde at besparelsen bliver mindre. Dette afventer beslutning fra Vesthimmerlands
kommune og vil i givet fald påvirke forhold på rute 520 og 551.
Af større ændringer i service i Vesthimmerlands Kommune kan nævnes:
Rute 111 Aars – Farsø – Ranum – Løgstør: To hverdagsafgange begrænses til kun at køre skoledage. Grundet ændringer
af tilkørselsforhold ved Aars Busterminal udvides køretid på afgange med ankomst Aars.
Rute 113 Hobro – Ravnkilde – Haverslev – Aars. To aftenafgange mellem Aars og Volstrup nedlægges.
Rute 520 (Ullits-Hvalpsund) og 523 (Vestrup – Morum – Gislum). Nedlæggelse af første eftermiddagsafgang på hhv. på
rute 520 og 523.
Rute 112/522 (Strandby). Ændret betjening vedr. stoppesteder i byen.
Rute 552 Aalestrup – Østerbølle- Simested. Afkortning af sidste eftermiddagsafgang.
Mindre udvidelser på rute 68 ift. imødekommelse af hjemkørsel fra ungdomsuddannelse. Betjening af stoppested
Banepladsen i Simested nedlægges, så Simested Kirke fremover er eneste stoppested i byen.
DSB’s ændrede togkøreplan fra december 2015 betyder, at der er foretaget en række mindre justeringer af tider
primært på rute 68 og 111 (weekend) ifm. tilpasning til tilbringeruter fra tog.
Vesthimmerlands Kommune forventes at reducere udgifter i køreplanåret 2015/16 med ca. 160.000 kr./år. Der
forventes ikke væsentlig ændring i antallet af passagerer.
1.4 DSB
Landsdels- og regionaltrafikken ændres fra december 2015
Det helt store ”hit” ved DSB’s oplæg til køreplaner fra december 2015 er, at rejsetiden på IC-Lyn afkortes med mellem 6
og 15 minutter for rejser mellem Frederikshavn og København. (Længst tidsbesparelse opnås ved stationerne længst
væk fra København).
Køreplaner gældende fra 28. Juni 2015
13
Et anden ”godt nummer” er at strækningen mellem regionens to største byer, Hjørring og Aalborg, vil få regulær
halvtimedrift i myldretiden på hverdage, og at rejsetiden mellem de to byer nedsættes. Hidtil har her kørt to tog i timen
i lidt skæve intervaller. Alle togene fortsætter fortsat til Frederikshavn, men på grund af begrænset antal mødesteder vil
togene mellem Frederikshavn og Hjørring i myldretimerne også fremover ligge forskudt med mellem 15 og 45 minutter
imellem.
Desværre har DSB valgt at foretage nogle dispositioner, vi fra NT’s side både over for DSB, men også direkte til
Transportministeriet har gjort opmærksom på, ikke er hensigtsmæssige for nordjyderne. For eksempel er der fjernet
nogle meget sene og tidlige tog i weekender mellem Frederikshavn og Aalborg. Standsninger i Arden i
morgenmyldretiden mod Aalborg forringes, så der fremover kun bliver timedrift – hvor der i dag er to tog i timen, som
standser.
Endelig er strukturen på IC-nettet under behandling. Der lægges op til, at hvert andet tog fra Aalborg fortsat kører over
Fyn og Sjælland mod København, mens hvert andet tog kører til Flensborg. Der lægges desuden op til, at IC-togene
afkortes til Aalborg og ikke længere vender i Lindholm. Vores reaktion på IC-togene til Flensborg har ikke været neutral.
Vi ser klart et større potentiale for nordjyderne i at kunne komme med IC-tog til og fra de stationer på Fyn og Sjælland,
IC-Lyn ikke standser ved, end de muligheder, der er med direkte tog uden togskifte ned gennem hele Jylland. Når det
gælder Lindholm mener vi ikke, det er en god idé af DSB at drosle ned på serviceringen mellem Aalborg og Lindholm på
et tidspunkt, hvor der inden for et eller to år igen skrues op for frekvensen i form af øget regionaltogstrafik.
Der er pt. afklarende dialog i gang mellem NT, Region Nordjylland, Aalborg Kommune og DSB.
1.5 Standsningsmønster for regionalbusser i Aalborg
Som en del af Trafikplan for Nordjylland 2009-12 bestemte man sig for at sætte fokus på standsningsmønstret for
regionalbusserne i Aalborg og i foråret 2013 blev det besluttet at gennemføre et toårigt forsøgt med nyt
standsningsmønster for regionalbusserne. Baggrunden for dette var, at NT ønsker:
• At tiltrække nye kunder
• At kunderne oplever en mere glidende kørsel i Aalborg uden alt for mange stop
• At regionalbusserne ikke skal fungere som bybusser internt i Aalborg og Nørresundby
• At sikre, at rejsetiden ikke øges yderligere pga. trængsel
• At nedsætte rejsetiden, hvis det er muligt
• At øge regulariteten
• At øge tilfredsheden
I det forberedende arbejde blev de enkelte korridorer gennemgået, for at få et overblik over antal passagerer, der
benytter de enkelte stoppesteder samt afholdt møde med chauffører omkring standsningskoncept og vurdering af
hvilke stoppesteder der bør betjenes fremover. Derudover indgik også en vurdering af rimelige afstandskrav mellem
stoppesteder og omstigningsmulighederne mellem ruter.
Resultatet af gennemgangen blev at antallet af stoppesteder på indfaldsvejene blev reduceret med 18 stoppesteder.
Effekter
En af de større bekymringer ved ændring var hvorvidt dette havde negativ påvirkning på antal passagerer.
Formodningen var at langt de fleste kunder, der før benyttede de nedlagte stoppesteder, var kunder som ligeså godt
kunne bruge by- og metrobusserne, og dermed forsvandt de ikke fra den kollektive trafik. Derudover så forventede man
også, at en mere glidende kørsel igennem Aalborg med færre stop vil medvirke til at tiltrække flere passagerer.
Passagerudviklingen i de fire primære korridorer har fra 2011 til 2014 været positiv. Samlet set har der været en
passagertilvækst på 8 % på stoppestederne i Aalborg for de berørte regionalruter. I samme periode er der sket en
generelt passagerstigning på de berørte regional- og X Busser på 4 %.
Køreplaner gældende fra 28. Juni 2015
14
Korridor
På- og
afstigninger
2011
Hobrovej/Nibevej
Sohngårdsholmsvej
Thistedvej
Hjørringvej
I alt
4.330
1.518
6.664
10.461
22.973
På- og
afstigninger
2014
4.961
1.712
7.294
10.731
24.698
Ændring fra
2011 til 2014
+ 631
+ 194
+ 630
+ 270
+ 1.725
Ændring
i%
+ 15 %
+ 13 %
+9%
+3%
+8%
Hele ruten
fra 2011 til
2014
-2%
+8%
+6%
+8%
+4%
Bemærkninger:
Sohngårdsholmsvej: Bygger kun på passagertal for rute 54, da rute 954X ikke er sammenlignelig med 2011.
Hele ruten fra 2011 til 2014: Der er ikke medtaget passagertal for rute 72 i Hjørringvej-korridoren, da ruten er markant
ændret i 2014 samt rute 55 og 56 da de kun begrænset kører i korridorerne.
I starten modtog NT enkelte henvendelser, der primært gik på information samt at nogle kunder fik lidt længere til
bussen. Kundehenvendelserne gjorde ikke at der blev ændret på standsningsmønstret, da det blev vurderet at
betjeningen de pågældende steder var tilstrækkelig.
I den første tid efter ændringen var der en indkøringsperiode for både kunderne og chaufførerne, hvor der var lidt
usikkerhed ved ændringen, men tilbagemeldingerne fra chaufførerne er at kunderne langt hen af vejen har vænnet sig
til det nye standsningsmønster og har taget det til sig. Det samme gælder chaufførerne, der i starten engang imellem
stoppede ved nedlagte stoppesteder, men hvor tilbagemeldingen i dag er at standsningsmønstret nu bliver overholdt.
Dette er også medvirkende til at fjerne kundernes tvivl. Generelt er det chaufførernes holdning at det ændrede
standsningsmønster bør bibeholdes, da det er medvirkende til en glidende kørsel og færre stop.
I de to år forsøgsperioden har forløbet har der været mindre justeringer i køretiderne på de enkelte ruter, men dette
skyldes ikke udelukkende standsningsmønsteret, da der er mange faktorer der har spillet ind. Det er NTs vurdering, at
hvis ikke der var stoppesteder der kunne springes over, så vil der være lagt ekstra køretid på strækningerne i Aalborg.
Dette understøttes af evalueringen sammen med chaufførerne, der ligeledes påpeger at i de fleste tilfælde giver det en
mere glidende kørsel, hvor det i dag i højere grad er muligt at indhente eventuelle forsinkelser.
Det er derfor NTs anbefaling at det nuværende standsningsmønster gøres permanent og at følgende stoppesteder
betjenes:
•
•
•
•
•
Hobrovej/Nibevej (Rute 50, 52, 60E, 100):
Betjenes: Drastrup Skovvej, Storcenteret (Nibevej), Skalborglund, Ikea, Bilka, Stationsmestervej, Sofiendal
skole, Mariendals Mølle, Skipperen og Sygehus Syd.
Sohngårdsholmsvej/Busvejen (Rute 54):
Betjenes: AAU Busterminal, AAU Kantinen, Gigantium, Scoresbysundvej, Grønlandstorv, Sohngårdsholmparken
og Østre Alle.
Thistedvej (Rute 70,71, 200):
Betjenes: Åvej, Lindholm Station, Vesterbrogade, Vesterbro og Prinsensgade.
Hjørringvej (Rute 42, 72, 73, 74, 176):
Betjenes: Kvickly, Bøgildsmindevej, Virkelyst, Ø. Fælledvej, Nr. Uttrup Kirke, Nr. Uttrup Torv, Lerumbakken,
Østerbrogade, Vesterbro, Prinsensgade.
Humlebakken/Langagervej (Rute 55 og 56):
Betjenes: Hadsundvej, Sofievej, Tarmvej, Ribevej, Nordjyske, Gjellerupstien, Frederiks Bajersvej og
Regionshuset.
Standsningsmønstret for X Busser ændres ikke.
Køreplaner gældende fra 28. Juni 2015
15
1.6 Konsekvenser af køreplanændringer
Af oversigten i efterfølgende skema fremgår de samlede økonomiske konsekvenser af de foreslåede køreplanændringer
for kommunerne og Regionen. Konsekvenserne er opgjort med helårsvirking. Økonomien og ændringerne i antallet af
rejser, især for kommunerne, er behæftet med ret stor usikkerhed, da planlægningen pt. langtfra er færdiggjort som
følge af kommunale trafikplaner og ændret skolestruktur.
Finansiering
Bemærkning
Køreplan
Antal rejser
2015-16
Nettoudgift
(1.000)
Mio. kr.
0*
0*
+200
4,0
0*
0*
+20*
-1*
-50 til 0*
-3,5 til -5,8*
Region Nordjylland
Forventet uændret serviceniveau
Aalborg Kommune
Udvidelser på rutenettet
Brønderslev Kommune
Forventet uændret serviceniveau
Frederikshavn Kommune
Besparelser på bybusser og fælleskommunale ruter
Hjørring Kommune
Besparelser på rutenettet
Jammerbugt Kommune
Forventet uændret serviceniveau
0
-0,13
Læsø Kommune
Forventet uændret serviceniveau
0
0
Mariagerfjord Kommune
Forventet uændret serviceniveau
0
0
Morsø Kommune
Forventet uændret serviceniveau
0*
0*
Rebild Kommune
Forventet uændret serviceniveau
0
-0,10
Thisted Kommune
Forventet uændret serviceniveau
0*
0*
Vesthimmerlands Kommune
Forventet uændret serviceniveau
0
-0,16
Total for NT
Samlet nettobesparelse og ekstra rejser
170 til 220* -0,9 til -3,2*
* Planlægningsarbejdet pågår stadig
Køreplaner gældende fra 28. Juni 2015
16