FyensStiftstidende { 27 Lørdag 13. september 2014 ReDaktion VæR MeD i Debatten Debatredaktør Jens Rasmussen, 65 45 51 75, [email protected] Kronikredaktør Peter Hagmund-Hansen, 65 45 51 76, [email protected] Debatindlæg og kronikker mailes til [email protected] - vedhæft gerne foto Manuskripter kan sendes til Debatredaktionen, Fyens Stiftstidende, Banegårdspladsen 1, 5100 Odense C Angiv altid navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg. Kort sagt: Højst 50 ord eller 300 anslag. Læserbrev: Højst 200 ord eller 1000 anslag. Synspunkt: Højst 500 ord eller 3000 anslag. Kronik: Højst 800 ord eller 5000 anslag. Giv de unge en chance uddannelse: Ifølge kredsen af partier bag gymnasiereformen vælger for mange en gymnasial uddannelse, så derfor vil man skærpe adgangskravene. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at tre ud af fire ikke vil kunne komme ind på toårig hf, hvis et karakterkrav på syv indføres. 5000 unge skulle altså sidste år ikke have haft en hf-uddannelse. Skal en dårlig folkeskoleeksamen udelukke unge fra at tage en gymnasial uddannelse for altid? Det mener vi ikke på Fyns HF-kursus. Derfor har vi en omfattende screening af vores ansøgere af både faglige og personlige kvalifikationer, så karaktererne fra folkeskolen ikke står alene som optagelseskriterium. Fra 2007-2013 har 38.554 gennemført toårig hf. Heraf er 9,6 procent mønsterbrydere, idet deres forældre kun har en folkeskoleeksamen. Det er den højeste andel af mønsterbrydere blandt de gymnasiale uddannelser. En karaktergrænse vil forhindre mange unge i at få en ny chance og udleve deres potentiale. Undervisningsministeriet har indført den socioøkonomiske reference, der måler, hvor meget en skole løfter sine elever i forhold til deres udgangspunkt. Sammen med hf-kurserne i netværket hf2net.dk løfter vi mange af vores studenter til et højere karakterniveau end forventet ud fra deres sociale og økonomiske baggrund. Blandt de gymnasiale uddannelser har toårig hf størst succes med at løfte de drenge, der har fået mindre end fire fra folkeskolen. De kommer nemlig ud med 4,5 i gennemsnit. Hos os fik de sidste år 4,6 i gennemsnit. Det viser, at de har et stort potentiale, der er værd at bygge videre på - på trods af et ringe udbytte af folkeskolen. Vi skal stille store krav til de unge. Men vi vil tabe rigtig mange unge, hvis alt står og falder på, hvordan de klarede folkeskolen. Så kære politikere: Giv de unge en chance og lad fortsat skolerne vurdere, om de er i stand til at gennemføre hf-uddannelsen. Af Asger Rasmussen Fyns HF-kursus, Odense C - afdelingsforstander SynSpunkt Skolen er en vigtig bro Der er mange broer, der bærer vores by. Folkeskolen danner bro, smuldrer den? Politisk i Odense er der ved budget 2015 fokus på nedslidte broer. Hvilke broer trænger mest? Folkeskolen danner bro til børnenes fremtid. Den fremtid vi skal leve af. Undersøgelser viser, at investeringer i vores børn og unges grunduddannelse er en af de investeringer, der på sigt giver det bedste afkast. Derfor er det også uhyre uambitiøst, at Odense Kommune nu efter årevise massive besparelser på folkeskolen er nr. 98 ud af hele landets 98 kommuner, når det gælder, hvor mange penge man har valgt at prioritere til folkeskolerne. Helt bogstaveligt er bunden nået. Vores folkeskoler er fyldt med herlige, livlige, mangfoldige børn og unge. Alle har de fremtiden for sig - vil Odense prioritere dem, så de får de bedste muligheder videre i livet - nu hvor kommunen igen har overskud? Statsministeren De børn og unge, der i dag er i vores skoler, er ramt af Anne-Mette K. Jensen [ Undersøgelser viser, at investeringer i vores børn og unges grunduddannelse er en af de investeringer, der på sigt giver det bedste afkast. . Odense Kommunes bundplacering på skoleområdet. I klasserne er der 24, 25, 26, 27, 28 elever, som alle hver især har deres afsæt for at lære. Nogle er meget dygtige, andre har meget svært ved at leve op til kravene - alle har de brug for undervisning af lærere, der har mulighed for at møde dem, hvor de er, så de alle udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. Med en økonomisk bundplacering og en underfinansieret skolereform er lærernes mulighed for at bidrage til, at betydningen af social baggrund mindskes, stærkt forringet. Helt i modstrid med de overordnede mål i den nye skolereform. Man behøver ikke meget kendskab til folkeskolen for at kunne gennemskue, at der er brug for, at der investeres i en genopretning af skoleområdet i Odense. Inklusionsopgaven vokser, og de faglige krav vokser. Samtidig har vi også en stor udfordring over for resten af klassens elever. De skal også på bedste vis videre i livet. Det kræver en stor indsats, hvis vi skal kunne lykkes med at inkludere alle de børn med særlige behov, der er i klasserne. Men det er både menneskeligt og økonomisk nødvendigt. Omkring en tredjedel af Odenses unge kommer i dag på overførselsindkomst. Det er ganske enkelt ikke godt nok. Unesco anbefaler, at der ikke spares på uddannelse under den økonomiske krise, fordi uddannelse er vejen til vækst. Den anbefaling har Odense ikke fulgt. Nu ser økonomien bedre ud, og der er mulighed for at investere. Der er en klar sammenhæng mellem vækst og den økonomiske prioritering af folkeskolen. Politikerne har nu en enestående mulighed for at vende udviklingen fra dyr brandslukning til forebyggelse. Fra overførselsindkomst til mønsterbryder. Det er en af Odense Kommunes største udfordringer. Udnyt muligheden. Tænk folkeskolen som en afgørende bro i Odense Kommunes vækststrategi. Af Anne-Mette K. Jensen Åløkkevænget 34, Odense C - formand for Odense Lærerforening Din genvej til den fynske debat [email protected] Fynsk appel: Stop vognmands-snyd transport: Vognmænd, som kører flekskørsel for kommuner og regioner, kan snyde med sindsro. Kontrollen hos Trafikstyrelsen er alt for slap. Vi opfordrer derfor transportminister Magnus Heunicke til at stramme kontrollen, så der kommer ordnede forhold i vognmandsbranchen. Trafikstyrelsen udsendte 1.9.2013 en pressemeddelelse om kontrol med løn- og arbejdsvilkår for chauffører. Nu skulle det omfattende snyd stoppes, og Trafikstyrelsen ville kontrollere både ansættelsesaftaler og lønsedler. Sådan gik det desværre ikke. Der foregår stadig massivt vognmands-snyd i hele landet. Trafikstyrelsen har således i juni og juli 2014 foretaget kontrol af tre vognmandsvirksomheder. Trafikstyrelsen har i alle tre tilfælde fundet deres overenskomstforhold o.k. og oplyser, at man intet videre vil foretage sig. Men Kontrolenheden vedrørende arbejdsklausuler i Odense Kommune har dokumentation for, at den ene af de tre virksomheder systematisk lader chauffører køre såkaldt flekskørsel for Fynbus, inden de har bestået erhvervskørekort. 3F Odense Transport har rejst faglige sager om, hvorledes to af de tre virksomheder fifler med timeopgørelser og lønsedler, således at der reelt ikke udbetales overenskomstmæssig løn. På landsplan verserer der 49 retssager alene mod det ene af de pågældende vognmandsfirmaer. Når Trafikstyrelsen i mange tilfælde blot sikrer sig, at der forefindes en overenskomst, er dette langtfra en tilstrækkelig kontrol, idet en række vognmandsvirksomheder bryder de overenskomster, de har underskrevet. Som Trafikstyrelsens kontrol fungerer nu, oplever vi det således, at konkurrencen kan fortsætte på ulige vilkår, hvor snyd, løndumping og fifleri belønnes, mens hæderlige vognmænd straffes, fordi de er ude af stand til at konkurrere med de brodne kar. De gode græder, og de onde ler. Det er ødelæggende for branchen. Det sætter chaufførerne i en urimelig situation, og det er alt i alt en utilfredsstillende udvikling, som vi vil opfordre transportministeren til at ændre via en alvorlig opstramning af kontrolfunktionen, gerne i samarbejde med de kontrolenheder, som er oprettet eller er under oprettelse i flere kommuner, f.eks. Odense. Af Trine Bramsen, Anders W. Berthelsen og Jens Mathiesen MF (S) byrådsmedlem (S), Odense formand, 3F Odense Transport Stik piben ind, Løkke politik: Lars Løkke Rasmus- sen var fremme i medierne med kritik af den nye skatteminister Benny Engelbrecht allerede, inden han var tiltrådt. LLR burde stikke piben i med det omdømme, han selv har og tænke tilbage på Venstres egne skatteministre. Lad os starte med Anders Fogh Rasmussen, som måtte træde tilbage som skatteminister pga. kreativ bogføring og vildledning af Folketinget. Han blev afløst af Peter Brixtofte. Her har V vist heller ikke noget at bryste sig af. Venstres næstformand Kristian Jensen, tidligere skatteminister, blev i 2005 kritiseret for at hylde sort arbejde. I 2009 fik han en næse af Folketinget for at administrere i strid med grundloven. I 2010 blev Troels Lund Poulsen skatteminister. Han blev indblandet i Stephen Kinnocks skattesag, hvilket han nægter at have blandet sig i, men dem, der så interviewet med TLP og LLR i tv kort efter, at sagen kom til offentlighedens kendskab, var næppe i tvivl om, at de begge led af et alvorligt hukommelsestab. Så LLR burde se sig om i egne rækker, inden han kritisere andre. Af Jens Kjær Ravnekærvej 41, Ebberup