Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 14 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: 2. juli 2015 Politikontoret Ditte Refsgaard 2014-19203-0457 1644348 I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget om en ny politiklageordning tilkendegav den daværende justitsminister at være indstillet på at tage initiativ til, at den nye politiklageordning evalueres 3 år efter ordningens ikrafttræden – dvs. den 1. januar 2015 – og at sende en redegørelse herom til Folketingets Retsudvalg. Det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 16. december 2014 af spørgsmål nr. 203 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed den 7. maj 2014 har meddelt Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet bevillingstilsagn til evaluering af politiklagemyndigheden. Det fremgår desuden af besvarelsen, at evalueringen ifølge Den Uafhængige Politiklagemyndighed forventes at foreligge primo 2016, hvorefter den vil danne grundlag for Justitsministeriets bebudede redegørelse til Retsudvalget. Evalueringen indebærer bl.a. en brugertilfredshedsundersøgelse i form af telefoninterviews med personer, som har fået afgjort en sag ved Den Uafhængige Politiklagemyndighed i 2015. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at opnå en fornuftig svarprocent fra personer, som har fået afgjort en sag ved politiklagemyndigheden i 2015, og antallet af gennemførte telefoninterviews ligger derfor under det forventede. Lektor i kriminologi ved Københavns Universitet Lars Holmberg, som forestår evalueringen, har på den baggrund fundet, at det foreliggende datagrundlag er utilstrækkeligt, og Den Uafhængige Politiklagemyndighed har Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk [email protected] derfor valgt at forlænge perioden for indsamling af data med 6 måneder frem til sommeren 2016. Evalueringen forventes som følge heraf først at foreligge omkring årsskiftet 2016/2017. Søren Pind / Esben Haugland 2
© Copyright 2024