Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 309 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: 23. januar 2015 Færdselskontoret Sirin Duran 2015-0030-2904 1442204 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 309 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. januar 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Michael Aastrup Jensen (V). Mette Frederiksen / Jessika Heltberg Auken Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk [email protected] Spørgsmål nr. 309 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Idet ansvaret er uklart i forhold til erstatningssager efter skader på køretekniske anlæg, bedes ministeren redegøre for, om færdselsloven gælder på køretekniske anlæg, og at det i så fald er anlæggets forsikring, som skal påtage sig erstatningsansvar.” Svar: 1. Justitsministeriet kan oplyse, at færdselsloven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter, jf. § 1 i lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013. Det er på denne baggrund almindeligt antaget, at det afgørende for, om et areal er omfattet af afgrænsningen i færdselslovens § 1, er, om arealet benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Der må således lægges vægt på de faktiske forhold, og der må kræves en mere almindelig benyttelse, men det er tilstrækkeligt, at et enkelt af færdselselementerne – f.eks. fodgængere, cyklister eller bilister – benytter arealet. Definitionen af vej i færdselslovens forstand er efter § 2, nr. 27, vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat. Det følger af ovenstående, at lukkede køretekniske anlæg almindeligvis ikke vil være omfattet af færdselslovens anvendelsesområde. 2. Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at der i bekendtgørelse nr. 12 af 10. januar 2013 om kørekort (kørekortbekendtgørelsen) er fastsat regler om køretøjer, der benyttes på lukket øvelsesplads eller på køreteknisk anlæg. Det fremgår af kørekortbekendtgørelsens bilag 5, afsnit IV, at køretøjer, som anvendes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg i forbindelse med køreuddannelsen, skal være dækket af en forsikring i overensstemmelse med reglerne i færdselslovens kapitel 16 om erstatning og forsikring. 2 Det fremgår endvidere, at forsikringsaftalen ved øvelseskørsel på køreteknisk anlæg mv. skal være udformet således, at den elev, som fører motorkøretøjet, er ansvars- og ulykkesforsikret. 3
© Copyright 2024