86_2015 - Amager Øst Lokaludvalg
UDGIVES AF AMA’ RØSTEN 16. ÅRGANG NR. 86 JUNI 2015 Ny cykelrute på vej på det østlige Amager Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har gennemført en målrettet borgerinddragelsesproces i forbindelse med Supercykelstien Københavnerruten, og nye interessante indsigter er kommet frem. Nu går forvaltningen i gang med at planlægge og udvikle cykelruten, og du kan her læse, hvordan den videre proces kommer til at forløbe AF THORA BOJSENMØLLER, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Kommune og Sekretariatet for Supercykelstier vil over de kommende år anlægge den ny Supercykelsti Københavnerruten, der skal forbinde København med det østlige Amager. Cykelstien begynder ved metrostationen Femøren St., hvorfra den løber nordpå langs en endnu ikke fastlagt rute til Øresund St. Herfra løber den videre langs Ved Amagerbanen, Uplandsgade og Vermlandsgade frem til Christmas Møllers Plads, videre langs Ved Stadsgraven og Amager Boulevard ind over Langebro. Det videre forløb for cykelstien går gennem indre by. DIREKTE DIALOG MED BORGERE En del af Københavnerruten skal forløbe på strækningen fra Femøren St. til Øresund St. samt langs Uplandsgade mellem Prags Boulevard og Vermlandsgade. På disse strækninger er der ikke ét oplagt ruteforløb og én givet udformning af cykelstien, men derimod flere muligheder med hver deres fordele og ulemper. I forvaltningen valgte vi derfor at lave en målrettet borgerinddragelse med henblik på at komme i direkte dialog med et større udsnit af borgere og andre Borgerdialogen er i fuld gang interessenter langs disse strækninger. Dette har betydet, at mange borgere er blevet mødt af vores medarbejdere ved deres hoveddør, i opgangen eller på gaden til en snak om placeringen af cykelstien, lokale behov og ønsker og ikke mindst de udfordringer, der kan være forbundet med en cykelsti netop foran deres bolig. NY RUTEFØRING I SPIL Teknik- og Miljøforvaltningen vil gerne inddrage borgere og andre interessenter OVER 250 FORSLAG TIL KASTRUPVEJ OG BACKERSVEJ 6 i kommunens anlægsprojekter for derigennem at ramme borgernes behov og gøre projekterne endnu bedre. Og det nytter at give sin mening til kende: På Supercykelstien Københavnerruten er der for eksempel kommet en helt ny mulig ruteføring i spil på strækningen fra Femøren St. til Øresund St. på baggrund af borgerhenvendelser. De samlede resultater af borgerinddragelsesprocessen udmønter sig i en rapport, som vil være offentligt tilgængelig på Amager Øst Lokaludvalgs hjemmeside under ’Aktuelle projekter’ i slutningen af juni. DEN FREMTIDIGE PROCES Forvaltningen har med den målrettede borgerinddragelsesproces opnået en solid viden om de lokale trafikale forhold, der er væsentlig for, hvordan den kommende cykelsti skal udformes. Informationerne er vi nu i gang med at analysere, hvorefter de vil indgå i udviklingen og realiseringen af Supercykelstien. DER ER NOGET SÆRLIGT GRØNT VED AMAGER 10 I de kommende måneder vil et eksternt rådgiverfirma udarbejde tre forslag på skitseniveau, hvor blandt andet resultaterne af den målrettede borgerinddragelsesproces vil indgå som en del af udviklingsgrundlaget. Herefter vil Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med fagfolk og en følgegruppe bestående af lokale interessenter tage stilling til og anbefale den bedste placering af cykelruteforløbet. Den endelige beslutning ligger hos politikerne på Københavns Rådhus. De mange input fra borgerinddragelsen vil indgå som en del af beslutningsgrundlaget i samspil med fagfolkenes viden og de økonomiske og politiske rammer. Det vedtagne ruteforløb vil derefter gennemgå en yderligere udvikling henover vinter og forår 2015/2016, og det forventes, at anlægsperioden af Supercykelstien vil finde sted i slutningen af 2016 eller start 2017. Supercykelstien forventes dermed at kunne blive taget i brug i foråret 2017. FREMADRETTET BORGERINDDRAGELSE I den videre proces frem til anlægsarbejdets start vil en følgegruppe løbende følge udviklingen af cykelruten. Følgegruppen er sammensat af en bred vifte af lokale interessenter, herunder beboere HVAD SKER DER I KIRKERNE langs de relevante strækninger, skoler og institutioner, erhvervslivet samt repræsentanter for haveforeningerne i området. Derudover sidder der repræsentanter fra Amager Øst Lokaludvalg og Københavns Kommune. Med sin lokale viden skal følgegruppen kvalificere de valg, der træffes i forbindelse med udviklingen af cykelruten. Gruppen skal eksempelvis udarbejde input til høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg i forbindelse med de offentlige høringer undervejs i processen. Er du interesseret i at følge udviklingen af cykelruten tæt, er du velkommen til at kontakte Amager Øst Lokaludvalg. HVAD ER EN SUPERCYKELSTI? Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet og dermed give flere lyst til at vælge cyklen frem for bilen – også på de lange strækninger. Det giver bedre bymiljø, mindre trængsel og mere sundhed – til fordel for alle byens borgere. De er indrettet med så få forhindringer som muligt, og der lægges stor vægt på tilgængelighed, fremkommelighed, tryghed og sikkerhed. Læs mere om Supercykelstier på www.supercykelstier.dk 15 2 NYHEDER NR. 86 Lokaludvalgenes arbejdsvilkår skal ikke forringes AF OLE PEDERSEN FORMAND FOR AMAGER ØST LOKALUDVALG Man kun glæde sig over, at et politiske flertal på rådhuset stadig bakker op om lokaludvalgenes eksistens, som det senest er udtrykt i Amager bladet af Lars Weiss ( soc), Ninna Thomsen (SF) og Rikke Lauritzen (EL). Man kan også glæde sig over at man har besluttet at igangsætte et forvaltningarbejde, som skal sikre at borgerne i fremtiden bliver mere inddraget i udviklingen af vores by. I øvrigt en oplagt opgave for lokaludvalgene. Derfor kan det undre. at man fastholder en samlet besparelse på lokaludvalgene i København på i alt 2. mio kr. Denne besparelse skal findes på lokaludvalgenes puljemidler og gennem en centralisering af lokaludvalgenes sekretariatsbetjening. Ingen ved hvad det betyder og hvilke konsekvenser det kan få for lokaludvalgene fremover, men spares skal der åbenbart. Det siger sig selv, at lokaludvalgene er imod disse besparelseforslag, der samlet set vil forringe arbejdsvilkårene for både sekretariaterne og lokaludvalgsmedlemmerne og forringe mulighederne for at støtte udviklingsarbejdet og borgerinddragelsen i bydelene. Man kan derfor kun opfordre partierne på rådhuset til at tage disse besparelseforslag af bordet. I stedet kunne man tage seriøse diskussioner med lokaludvalgene om hvordan vi i fællesskab kan effektivisere arbejdet og med det som udgangspunkt se på hvilke ændringer af administrativ og økonomisk karakter det kunne medføre. Det fortjener de mange Københavnske lokaludvalgsmedlemmer der under særdeles pauvre vilkår og ganske frivilligt lægger mange arbejdstimer i at skabe et bedre København. Sundby Bibliotek & Bibliotekshuset Rodosvej Ændrede åbningstider per 1. juli Bibliotekshuset Mandag kl. 12-18 Tirsdag-onsdag kl. 13-18 Torsdag-fredag kl. 12-16 Lørdag kl. 10-14 Sundby Bibliotek Mandag-onsdag kl. 10-18 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 13-17 Lørdag kl. 10-14 Begge biblioteker har selvbetjent adgang (kræver oprettelse) alle dage kl. 8-22. Sundby Bibliotek Jemtelandsgade 3 2300 Kbh. S Tlf. 82325580 Bibliotekshuset Rodosvej 4 2300 Kbh. S Tlf. 33171600 AMA’ RØSTEN Sundbyøster skole skal udbygges På baggrund af det voksende antal børn i Københavns Kommune og som resultat af 4 skolesamarbejdet på Amager er det nødvendigt at udbygge Sundbyøster skole. Den nu to sporede skole bliver en 4 sporet basisskole og samtidig bliver der bygget nyt fritidshjem med plads til 248 børn fuldt integreret i det ny skolebyggeri. AF OLE PEDERSEN Bag skolen opføres en ny bygning i 4 etager, og der foretages ombygninger og rokader af funktioner i den eksisterende skolebygning på Smyrnavej 5. Den nye bygning vil rumme basislokaler for 0., 1. og 2. klasse, grupperum, tumlesal, billedkunstlokale, natur/teknologilokale, musiklokale, personalefaciliteter, lokaler til medarbejdertilstedeværelse og teamforberedelse samt fritid. Den eksisterende bygning vil rumme basislokaler for 3., 4., 5., 6. klasse, og der ombygges og flyttes funktioner, så også den eksisterende bygning i højere grad kan leve op til funktionsprogrammet for skoler, skolens værdier, og folkeskolelovens krav. Lokalet for skolemadsordningen EAT udvides, så det bliver muligt at levere mad til det udvidede antal elever, og skolens nuværende personalerum udvides, så det kan rumme det fremtidige antal lærere og pædagoger for skolen og fritidsordningen til sammen. tes til Fritidshjemmet Bakkehusets nuværende bygning ved Højdevangens Skole. ETABLERING AF NYE UDEAREALER På arealet omkring den nye skolebygning anlægges nye udearealer til skole og fritid. Udearealerne tager hensyn til et stiforløb fra Amagerbrogade over Sundbyøster Plads, gennem skolens udeareal og ud til Grækenlandsvej. Stiforløbet skal kunne anvendes af gående, og er anlagt som en bevægelsesstreng med forskellige aktiviteter til læring og leg. Mellem Sundbyøsterhallen og den eksisterende skolebygning anlægges skoletorvet - et område hvortil der er udgang fra EAT-lokalet. Der anlægges ny cykelparkering, udvidelse af renovation og et antal nye parkeringspladser, idet der søges om dispensation for antallet af p-pladser, da skolen ikke har har brug for så mange og da arealet anbefales som udeareal for børn. Skoleudbygningen forventes at stå færdig i juni 2017. NYE FRITIDSHJEMSPLADSER I forbindelse med det nye skolebyggeri er det besluttet at flytte 66 fritidspladser fra Fritidshjemmet Bakkeshuset ind i det nye skolebyggeri sammen med 182 nyopførte pladser, således at fritidsdelen i det nye skolebyggeri bliver på i alt 248 pladser. Fritidsdelen ligger i stueetagen af den nye bygning, sammen med en tumlesal, og en samlet garderobe for fritid og skole. Der er en række basisrum, værkstedssrum og fællesrum med køkken til ophold og samling. Indretningen lægger op til en samlet og delt anvendelse af arealerne mellem skole og fritid. Skolebygningen og fritidsdelen kan med få forandringer omdannes til at rumme flere børn. Idrætsfritidsklubben Sporto, der længe har haft til huse i en midlertidig pavillon bag ved Sundbyøster Skole, flyt- Sundbyøster Skole ny bygning til skole og fritid Jemtelandsgade 3 Tlf: 82 32 55 14 E-mail: [email protected] Udgiver: Amager Øst lokaludvalg Skribenter: Malene Borberg Jensen Ansvarshavende: Jan Kyrsting Grafisk tilrettelæggelse: Jens Burau (supergreen.dk) Redaktion: Ole Pedersen Ole Meldgaard Karl Vogt Nielsen Martin Duus Steen Andersen Fotograf: Bjørn Tversted Tryk OTM Avistryk Herning-Ikast A/S. Distribution: Post Danmark Oplag: 31.000 udkommer i hele Amager øst bydel Hjemmeside: BESØG www.amageroestlokaludvalg.kk.dk/ Her kan du downloade de seneste udgivelser af Ama’røsten AMA’ RØSTEN NR. 86 NYHEDER 3 Stor interesse for færdiggørelsen af Krimsvej-området Hvordan ser Krimsvej-området ud når det er færdigbygget? Hvornår sker det? Og hvilken indflydelse kan man som borger få på områdets udvikling. ble anvendelsesmuligheder, idet publikumsorienterede erhverv i stueetagerne som fx butikker, caféer, gallerier og lignende ikke er placeret hensigtsmæssigt i området. Med udsigt til et hav af dispensationsansøgninger har Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune derfor vedtaget, at der skal udarbejdes 3 nye lokalplantillæg, der tager højde for de eksisterende udfordringer. På dialogmødet orienterede Dan Mogensen fra Teknikog Miljøforvaltningen i Københavns Kommune om den foranstående proces hvor det eksempelvis vil være muligt at få indflydelse, når lokalplantillæggene kommer i offentlig høring. Amager Øst Lokaludvalg havde til lejligheden fået udarbejdet en arkitektmodel, der dels viser de eksisterende bygninger, men også de byggeønsker og planer, som er for området. Dermed fik de fremmødte mulighed for at få et godt indtryk af hvor- AF LOUISE LIND – LOKALUDVALGSSEKRETÆR AMAGER ØST Det var de centrale spørgsmål da Amager Øst Lokaludvalg i samarbejde med Københavns Kommune tirsdag den 19. maj holdt dialogmøde på Filipskolen. Op imod 100 informationshungrende beboere deltog i mødet, der skal bruges som springbræt til den videre proces omkring udviklingen af 3 lokalplantillæg, der skal danne ramme om områdets færdiggørelse. 3 NYE LOKALPLANTILLÆG Den gældende lokalplan for Krimsvej-området, som blev vedtaget i 2009, har vist sig utilstrækkelig i forhold til at skulle danne ramme om områdets færdiggørelse. Dels er der et patchwork af forskellige grundejere, der har svært ved at blive enige, og dels indeholder den eksisterende lokalplan ufleksi- dan området kan komme til at se ud når det er færdigt – forventeligt om op til 5 år. STOR BEKYMRING FOR DE TRAFIKALE FORHOLD På mødet fik beboerne mulighed for at stille spørgsmål til den kommende proces, men også til at komme med input og bemærkninger til områdets udvikling. I for- bindelse med debatten blev det hurtigt klart, at det ikke er specielt sjovt at bo på en byggeplads. Og at det giver stor utryghed når der ikke er anlagt fortove og børn, voksne, biler og lastbiler skal deles om pladsen på vejbanen. Behovet for midlertidige trafikdæmpende løsninger i anlægsperioden, var et af de ønsker, der stod mest lysende efter mødet. Og en Forsøg med hundestrand på Amager Strand I år er der nye muligheder for hundeejere, som gerne vil have hunden med på Amager Strand. Som et forsøg er der afmærket en hundestrand ud mod Øresund, nord for Strandstation 3. hunde, viser vores kontakter med strandens gæster gennem flere år. Mange muligheder har været drøftet for at finde en løsning på problemet. Amager Strands driftssekretariat vil ikke forbyde hunde, for det er hverken rimeligt eller AF LENE JENSEN Amager Strands driftssekretariat får hvert år klager over mange løse hunde på stranden. Hundeejerne vil gerne ”afkriminaliseres”, mens de øvrige strandgæster bare gerne vil være i fred for muligt at håndhæve. Vi vil derimod se, om der findes en løsning, så hundeejere kan bruge stranden som alle øvrige borgere, uden at andre strandgæster føler sig generet af hundene. Inspireret af studieture til andre steder i Europa laver vi derfor i år Øresund Strandstation 3 H d ran est d un Parkering Am r age nd Stra n Stie Jollerampen Lagunen på forsøgsbasis en ”hundestrand”. Tanken er, at når hundene gerne må være ét sted, vil de øvrige strandgæster opleve færre løse hunde andre steder. BRUG ”HUNDESTRANDEN” Amager Strands driftssekretariat opfordrer hundeejerne til at bruge ”hundestranden” i resten af 2015. Her må snoren tages af hunden, og hunden må gerne lege i vandet - men hundeejeren skal naturligvis have sin hund under fuld kontrol hele tiden, både i forhold til andre hunde, de andre hundeejere og alle øvrige strandgæster. Når året er slut, skal forsøget evalueres for at se, om det har virket efter hensigten. Derfor vil strandgæster både med og uden hunde i år kunne møde interviewere, der spørger til deres oplevelse af forsøget. Desuden opfordres strandgæsterne til at sende os en mail, der fortæller os om deres oplevelse af forsøget på [email protected] Vi glæder os til at se mange – både med og uden hund – på stranden i sæson 2015. ting, som både Københavns Kommunes repræsentant og repræsentanter for grundejerne lovede at se nærmere på blandt andet ved at oprette vejbump. AMAGER ØST LOKALUDVALG FØLGER UDVIKLINGEN TÆT Udviklingsplanerne for Krimsvej-området, var en af de allerførste sager som det ny nedsatte Amager Øst Lokaludvalg tog fat i tilbage i 2007. Det er ingen hemmelighed, at den eksisterende lokalplan, og ikke mindst højhusene, aldrig har været lokaludvalgets kop the. ”Vi havde i sin tid en helt anden model for udvikling af Krimsvej området”, siger lokaludvalgsformand Ole Pedersen med et skævt smil og fortsætter:” Havde det stået til os var bebyggelsesprocenten blevet lavere, og der var blevet tæt lav bebyggelse og større grønne områder. Men de daværende politikere ville det anderledes. Vi må nu sikre os, at området bliver færdiggjort så hurtigt som muligt, og at beboerenes ønsker for den fortsatte udvikling bliver taget alvorligt af forvaltning og af politikerne, når de til sin tid skal vedtage lokalplanstillæggene”. Amager Øst Lokaludvalg vil følge den videre udvikling af området tæt og vil eksempelvis sikre, at beboerne får mulighed for at komme til orde i forbindelse med udviklingen af de kommende lokalplantillæg. Det forventes, at tillæg 2, der omhandler det område mod Amager Strandvej, hvor virksomheden Baltic ligger, kommer i høring i efteråret 2015. En dejlig dag med dagplejen AF HELLE HUSSMANN Onsdag d. 13.5. deltog Christianshavns Bibliotek, Sundby Bibliotek og Bibliotekshuset med en fælles bod på Dagplejedagen i Filipsparken. Dagplejedagen er en begivenhed, som festligholdes over hele landet . Dagplejen præsenterer sine tilbud og hvor meget, de kan tilbyde de små børn. Hvert år har et tema, og da temaet i år var sprog og sprogudvik- ling, var det oplagt, at biblioteket var med. Vi medbragte herlige pegebøger, sjove rimbøger, inspirerende sang- og billedbøger ,samt masser af sprogstimulerende materialer, pjecer og ikke mindst balloner, som var et stort hit! På trods af halvdårligt vejr var der rigtig mange mennesker – og ikke mindst masser af dejlige, små børn, som nød de tilbudte aktiviteter . En herlig dag! 4 KULTUR OG SAMFUND / BYUDVIKLING Udvikling af nyt byområde – Ved Amagerbanen Syd Dialog baseret på tillid og et højt informationsniveau. Det skal være nøgleordet for den videre proces med at udvikle området Ved Amagerbanen Syd. Grundejerne i området samarbejder derfor både med Københavns Kommune og Amager Øst Lokaludvalg om at inddrage borgerne i udviklingsarbejdet. Stadsarkitekt Tina Saaby holder oplæg på workshoppen. AF ARBEJDSGRUPPEN/ VED AMAGERBANEN SYD (ARBEJDSGRUPPEN BESTÅR AF GRUNDEJERE OG UDVIKLERE) Arbejdet er kommet godt fra start. Et velbesøgt borgermøde afholdt den 5. maj var startskuddet til, at en række ideer og forslag kom på bordet. Efter en rundtur i området og et inspirerende og informativt indlæg med lysbilleder fra Københavns Kommunes stadsarkitekt Tina Saaby kunne borgerne deltage i hele seks debatcafeer med forskellige emner. Emnerne var tidligere defineret i et samarbejde mellem lokaludvalget og kommunen. DET GODE BYLIV Visionerne for området og inputtene spændte vidt, og understregede hvor vigtigt det er, at de borgere der bor og lever i nærområdet får lejlighed til at bidrage til debatten og det videre arbejde. Arbejdet er også vigtigt for at kunne arbejde konstruktivt med udviklingen og de eventuelle planlægningsproblemer, som andre udviklingsområder er stødt ind i. Skal man sætte en enkelt overskrift på de mange forslag må det være ”det gode byliv”. Borgerne lagde vægt på at få etableret en åben og sammenhængende bebyggelse der er godt integreret med nærområdets herlighedsværdier så som vandet og de grønne områder. Med til det gode byliv hører også at sikre mangfoldighed i boligformerne, så forskellige aldersgrupper og familietyper kan være med til at sætte farver og karakter på området. Endelig prioriterede borgerne trafikudviklingen højt. Grundejerne er enige i, at der er trafikale udfordringer uden for udviklingsområdet især i relation til Amager Strandvej. NR. 86 AMA’ RØSTEN Amagerbro SommerJazz 2015 Amagerbro Jazz har længe haft en drøm om en sommerscene på stranden, og nu går den i opfyldelse. Bag løjerne står Amagerbro jazz som består af lokale jazzentusiaster. Udover stranden er der også store udenlandske gæster på programmet i Amager Bio, med dominikanske Michel Camilo, og amerikanske Al Jarreau. Amagerbro Jazz’ faste spillested i Kvarterhuset har booket ung og nordisk jazz hele ugen. Hver aften kl. 20 er der et nyt navn på scenen, som gennemspiller nyt og gammelt repertoire. AF ANNA SOPHIE REUTER I år kan du på Amager Strand opleve ægte strandjazz, når syv orkestre trykker den af på den nye scene. Fra d. 10. juli til 12. juli kan du være del af CobaCopenhagen, når musikken flyder og stranden fyldes af mennesker, mad og mojitos. På scenen vil stå en perlerække af danske jazzmusikere fra Pernille Bülow over Mads Mathias til Moussa Diallo. Øens spisehus står for at sælge mad og drikke. Der er noget for enhver – I kan tage en svingom i sandet til jazzen fra Brasilien eller Cuba og børnefamilierne kan komme hele verden rundt med de varme toner. Børnekulturhus Ama’r og Kvarterhuset slår nemlig pjalterne sammen, og i sommerferien inviterer vi hele Amagers børn til en række svedige kreative og underholdende børneaktiviteter på Amager strand – og det er tilladt at tage sine voksne med. Fra den 10. juli og frem HVEM STÅR BAG TEGNING AF JAN KYRSTING til den 2. august vil Amager strandpark byde på kulturelle løjer, der spænder fra lækker børnejazz verden rundt, til billedværksted, og fra gadeteater til gakket gøgl for store og små. Så kom da til Amager og nyd den gode musik, og den herlige sommerstemning! Amagerbro Jazz er skabt af lokale jazzentusiaster i fællesskab med det lokale kulturhus. Jazzscenen på Kvarterhuset har fokus på, at publikum skal have jazzoplevelser af høj standard i en uformel og intim ramme. Der præsenteres primært ”ny nordisk tone”, moderne jazz som passer perfekt til den karakteristiske glassal. Her kommer man helt tæt på musikerne og får mulighed for at opleve musikken i sin rene og autentiske form, samtidig med at man har årstidernes skiften og det danske vejr helt tæt på. Vi står for lokal jazz, med et globalt udsyn. Engagementet i jazzen er ikke for at tjene penge til kulturhuset, men for at dyrke talent og støtte genren. I sommeren 2015 er der 20 koncerter planlagt. Mere information: Søs Kvarterhuset [email protected] tlf. 26 15 55 34 eller Jesper Løvdal jazz@jesperloevdal. dk tlf. 22 81 63 96 FAKTA: Spillested til dagligt: ❚❚ Kvarterhuset Jemtelandsgade 3, 2300 KBH S ❚❚ Lagunebroen, Amager Strand, 2300 KBH S ❚❚ Amager Bio, Øresundsvej 6, 2300 KBH S Se mere på hjemmesiden www.amagerbrojazz.dk FLERE BORGERMØDER ER PÅ VEJ Alle ideer og indlæg indgår i det videre arbejde og overvejelserne med at udvikle området til et attraktivt boligområde til gavn både for de tilgrænsende nærområder, nye beboere og København. Grundejerne vil fortsætte det tillidsfulde samarbejde med Amager Øst Lokaludvalg, kommunen og borgerne og vil derfor tage initiativ til formentlig to yderligere borgermøder i løbet af året for at sikre, at den gode dialog fastholdes. Der er ingen tvivl om, at grundejerne fandt det første borgermøde både interessant og nyttigt for projektet. En såkaldt startredegørelse, som er en overordnet analyse og programmering for den videre kommunale planlægning med henblik på områdets udvikling, forventes behandlet i kommunens teknik- og miljøudvalg til august. Yderligere information ved henvendelse til: Tony Christrup, Arkitektgruppen, mobil 23 46 62 35 Felix Thrams, De Forenede Ejendomsselskaber A/S, mobil 20 24 30 81 Mathias Heise Quadrillion FOTO: NOCHO OPPERMANN AMA’ RØSTEN NR. 86 KULTUR OG SAMFUND Demokratiet ud af boksen Fra d. 28. maj til d 15. juni af holdes demokratifestival på Ama’r under overskriften: Ama’r tar ordet. I løbet af festivalens sytten dage tages demokratiet taget ud af boksen og man vender det på hovedet. Arrangementerne foregår i kulturhusene og der bliver plantet kvindeegetræer rund om på Amager. AF OLE PEDERSEN For nybegynderne indenfor de demokratiske principper, er der sjove og interaktive teaterstykker, animationsfilmværksteder, valgplakatworkshops og demokratispil, hvor man selv er brikken, der rykker rundt i magtens korridorer. Man kan også komme til åbent hus i kulturhusene og få et indblik i, hvordan de fungerer og hvordan man selv kan være aktiv i demokrati- og kulturskabelse. Man kan også deltage i foredrag og være med til en historisk plantning af kvinde-egetræer på Amager. Man fejrer nemlig også 100 års jubilæet for kvinders stemmeret i Danmark. TILBAGEVENDENDE BEGIVENHED. Ama’r tager ordet er, en tilbagevendende tema festival på Amager, arrangeret af forskellige kulturinstitutioner på øen. Sammen sætter vi et tema og bruger kultur og læring i dens mange former som metode. Som noget helt naturligt i hundredeåret for kvindernes valgret sætter vi fokus på demokratiet, dets opståen, kvaliteter og udfordringer i 2015. På Amager sætter vi samarbejde på tværs af institutioner og foreninger højt. Vi vil arbejde sammen omkring - og med borgerne på Amager. Senest, efter begivenhederne i Krudttønden og Synagogen i februar, er emnet jo blevet brandaktuelt og arrangørgruppen håber på, at opbakningen til at udvikle, fejre og kæmpe for vores demokrati vil nå ud til så mange som muligt værner om det, og styrker borgernes aktive indsats. Foruden den brede historiske og samfundspolitiske vinkel fokuserer man på de områder og institutioner på Amager, som til dagligt arbejder med kultur og demokrati og bruge deres ekspertiser i nye og utraditionelle sammenhænge. Med dette samarbejde forsøger man at skabe et helstøbt kulturliv i Amagers lokalmiljøer til gavn for lokaldemokratiet. Arrangementerne afholdes i perioden 28. maj til den 15. juni 2015, forskellige steder på Amager. Naturligvis i de deltagende kulturinstitutioner, men også alternative locations som pladser i lokalområdet. 5 Hvad er Ama’r? FAKTA: Arrangørgruppen består af: Børne Kulturpiloterne, Kvarterhuset, Børnekulturhus Ama´r, Kulturhuset Islands Brygge, teater ZEBU, Solvang Bibliotek, Islands Brygge Bibliotek, Sundby Bibliotek, Bibliotekshuset Rodosvej, Helhedsplan Amagerbro, Café Mosaik, Bydelsmødre, Byens Drift, Sundholm 8, Værkstedshuset og Partnerskabet. Både Amager Øst- og Vest Lokaludvalg har ydet økonomisk støtte og desuden indgår frivillige i afviklingen af en del af arrangementerne. Se det samlede program på www.amartarordet.dk Farvestrålende fremtidslamper udstillet i Kvarterhuset. Foto: Jan Kyrsting AF JAN KYRSTING, AMAGER ØST LOKALUDVALG Syv 4. klasser fra Amager Fælled Skole, Peder Lykke Skolen og Dyvekeskolen har deltaget i forløbet “Hvad er Ama’r?” som er et samarbejdsprojekt mellem Børnekulturpiloterne, Kvarterhuset, Børnekulturhus Ama’r, Solvang Bibliotek og Skole og Fritid i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Formålet er at børnene lærer de lokale kulturhuse at kende, og at flere udvider kendskabet til det sted, de bor. Derfor gentages projektet hvert år for nye klasser og udvikles i samarbejde med lærerne. Arbejdet har taget udgangspunkt i at børnene skulle opleve, opfinde og KVINDERNES VALGRET BLIVER FEJRET Med ”Demokratiet ud af boksen” vil kulturinstitutionerne tage samarbejdet om demokratiet, folkestyret og kvindernes valgret op, med sigte på, at give borgerne på Amager en mulighed for at få indblik i historien om folkestyret. Hvordan man reflektere over fortidens, nutidens og fremtidens Amager Børnene har været på byvandring på Amagerbro, hvor de så mange af de spændende og forskellige slags bygninger og pladser, vi har på Amager. På arkitekturværkstedet i Børnekulturhus Ama’r skulle børnene i grupper udarbejde ideer til et sted, de godt kunne tænke sig og fremstille et modelforslag. I fremtidsværkstedet i Solvangscentret talte børnene om det gode liv og fremstillede transparente lamper med deres begreber skrevet på silkepapir. De små fine arkitekturmodeller og de farvestrålende fremtidslamper blev derefter vist på en udstilling i Kvarterhuset. Bedre handels- og byliv på Amagerbrogade AF. SHAHRIAR SHAMS ILI KVARTERMANAGER Hvad skal der til for, at den nye Amagerbrogade bliver en bedrehandelsgade? Hvad skal Amagerbrogade være kendt for? Hvordan kan man få byliv og handel til at spil¬le bedre sammen? De var nogle af de spørgsmål, som blev stillet de udvalgte inviterede personer til workshoppen ”Den nye Amagerbrogade, en hverdagsgade med fokus på byliv og handel”. Deltagerne var en blanding af medlemmerne af lokaludvalgene Amager Vest og Øst, Ama´r butikkerne og kommunale embedsmænd og de var blevet inviteret på baggrund af deres særlige indsigt i lokale forhold eller deres ekspertise i relevante emner indenfor handels- og bylivsudvikling. Deltagerne i workshoppen blev delt i grupper og hver gruppe arbejdede videre på idéer om, hvordan Amagerbrogade kan blive en mere spændende handelsgade. Idéerne, som blev præsenteret for andre, er som følge: Deltagerne i workshoppen blev delt i grupper og hver gruppe arbejdede videre på idéer om, hvordan Amagerbrogade kan blive en mere spændende handelsgade. OPHOLDS OG PAUSEMULIGHEDER Bedre opholds – og pausemulighed for gadens besøgende og mulighed for social samvær blev fremhævet på workshoppen . Helhedsplanen har på strækningen mellem Sundby kirkeplads og Holmbladsgade udpeget 10 opholdhjørner og to pladser, som kan arbejdes videre på. På pladserne kunne der f.eks. være torvehal, gadesalg og de kan danne rammen for diverse gade underholdning. INDDELING AF GADEN TIL ZONER Amagerbrogade er en lang gade på 3,5 kilometer og gaden ændrer hele tiden karakter. Det blev foreslået, at gaden bliver inddelt i forskellige zoner og, at der derefter udvikles kommunikationsplaner og udviklingsplaner for hver zone. I en tidligere analyse af handelsliv på Amagerbrogade blev den nedenstående zoneopdeling brugt. ❚❚ fra Christmas Møller ❚❚ ❚❚ ❚❚ ❚❚ Plads til Amager Boulevard fra Amager Boulevard til Sundby Kirke fra Sundby Kirke til Øresundsvej fra Øresundsvej til Sundbyøster Plads fra Sundbyøster Plads til kommunegrænsen UDENDØRSSALG, UDENDØRSSERVICE, MARKEDSPLADS OG EVENTS Der var stor interesse blandt deltagerne på workshoppen for at skaffe bedre mulighed for udendørsanlæg, udendørsservering og markedspladser hvor der er plads og det giver mening. Afholdelse af forskellige events og samarbejde omkring disse events blev også drøftet. Det kunne f.eks. være en årlig fast markedsdag på Amagerbrogade, gadegøgler på gaden, musik på gaden, fælles eventkalender, at tiltrække større arrangementer og festivaler. I almindelighed efterlyst man at Amagerbrogade blev bedre markedsført. SAMARBEJDE MELLEM INTERESSENTERNE Der var stor enighed blandt deltagerne i workshoppen, at de store ambitioner for Amagerbrogade kan kun realiseres gennem et bedre samarbejde blandt interessenterne i gaden. Rammerne for et sådan samarbejde skal være det gode lokale samarbejde, nye visioner for gaden, evt. samarbejde på et mere praktisk plan om f.eks. leverancer, færre lastbiler, og i det hele taget et tættesamarbejde mellem butikkerne. Det er også nødvendigt at få hus-og grundejerne med, samt de forskellige beboere i gaden. BEDRE MIX AF BUTIKKER Bedre mix af butikker var også et emne som blev drøftet. Nogle mente, at der skal satses på at tiltrække nogle store spillere indenfor detailbranchen mens andre udtrykte ønsket om, at iværksætterne, herunder den kreative branche, får større rolle i udformning af gaden. Blandt andre idéer som blev nævnt på workshoppen kan der nævnes: tiltrækning af nye typer af butikker, økologiske butikker, blandede butikker, butiksliv med kunst og kreativitet kvalitetsbutikker blandt hverdagsbutikker og anvendelse af multi channel marketing. 6 KULTUR OG SAMFUND Stor pris til Marc van der Velden Danske dramatikeres hæderspris blev uddelt d. 22. maj, og gik i år til medteaterleder af børneteater Zebu, Marc van der Velden. AF OLE PEDERSEN Hædersprisen er på 50.000 inflationssikrede danske kroner, og Marc van der Velden ( kommer samtidig ind i den fornemme og lange række af modtagere, der bl.a. tæller Leif Panduro, Klaus Rifbjerg, Lars von Trier og Kim Fupz Aakeson. Marc van der Velden er dansk børneteaters første ’rigtige’ og helbefarne modtager af dramatikernes Hæderspris. Og det er således også en ære for og opmærksomhed til det område, hvor den hollandsk-fødte multikunstner har virket, siden han og Lotte Faarup i 1988 stiftede Theater La Balance, der siden fusionerede med Corona Danseteater og blev til Danmarks første og desværre eneste Statsensemble for Børneteater. NYSKABENDE KUNSTNER I pristalen beskrives Marc van der Velden som en af landets mest beskedne scenekunstnere. Og det er da rigtigt, at han ikke fører sig frem med overdrevne armbevægelser og retorik i det daglige, men i stedet lader sine forestillinger bevise de store evner som en spændende, grundig og nyskabende kunstner. Nu kan Marc van der Velden altså føje Danske Dramatikeres Hæderspris til sin samling af hæder. Udover de ovennævnte skal også lige tilføjes Teaterjournalisternes Teaterkatten (2003 - for instruktion og dramatisering af ’Det Store Stilehæfte’ som hidtil eneste modtager fra børneteatret), ligesom han NR. 86 AMA’ RØSTEN Over 250 forslag til Kastrupvej og Backersvej I April var Lokaludvalget på gaden for at samle ideer og forslag til forbedringer til Kastrupvej og Backersvej. Det blev til gode snakke, og litervis af caffé latte fra pop-up boden. var den første modtager af Horsens Kommunes Børneteaterpris (1996). OMFATTENDE TURNEVIRKSOMHED ZeBU er et børne- og ungeteater med en stationær scene på Amager Kulturpunkt, der åbnede i januar 2010 og en turnévirksomhed, der bringer ZeBU rundt i hele Danmark og det meste af verden. Teatret er den seneste knopskydning for to af de mest erfarne folk i børneteaterbranchen, danseren og instruktøren Jørgen Carlslund og instruktør og skuespiller Marc van der Velden. Marc van der Velden oprettede med Lotte Faarup det nyskabende Theater La Balance i 1988. I 2004 slog de to teatre pjalterne sammen i konstellationen Corona La Balance, der blev valgt til at være det første Statsensemble for Børneteater. Da bevillingen til dette ophørte i 2009 og teatret fik mulighed for at overtage Røde Kro Teaters gamle sal på Amager og blive et såkaldt lille storbyteater opstod ZeBU. ZeBU er et stationært teater med omfattende turnévirksomhed, men er også samlingssted for et væld af andre aktiviteter som musik, foredrag, debatarrangementer og workshops for både børn og voksne. En del af disse aktiviteter er henlagt til en teaterpædagogisk afdeling med navnet ZeRUM, der både rummer et dramahold for de 13-19 årige, produktion af undervisningsmateriale og meget mere. AF RASMUS STEENBERGER, MEDLEM AF ARBEJDSGRUPPEN Pop! En kaffevogn fra Kalles Kaffe tøffer ind og stiller sig ved Nettos glascontainer. Pop! En Christiania-cykel fra Lokaludvalget lander, læsset med plancher, brochurer og godter. Pop! Nu er begge vogne klappet ud, og Lokaludvalgets arbejdsgruppe er klar til at lytte og snakke. Pop! 3 timer senere er hele showet pakket ned igen, med 100 nye idéer i lasten, og klar til at indtage en ny plads i bydelen. Sådan foregik det, da lokaludvalgets arbejdsgruppe ”Vi elsker Kastrupvej og Backersvej” over tre dage i april inviterede borgerne på kaffe og saft og en snak om fremtiden for de to veje, som i arbejdsgruppens øjne har brug for et ordentligt løft. Det var der heldigvis mange af dem vi mødte foran Netto på Backersvej, Døgnnetto på Kastrupvej og foran Skolen ved sundet der var enige i. TRAFIKSIKKERHED I HØJSÆDET ”Den store fællesnævner for dem vi snakkede med, var trafiksikkerheden”, udtaler gruppens tovholder, Iben Lindemark. De typiske iagttagelser fra borgerne var bl.a. at bilerne kører for stærkt, især på Backersvej, at der er for dårligt udsyn fra sidevejene, samt at der mangler fodgængerovergange og lyskryds. Flere personer fremhævede også, at de frygter, hvad der vil ske, når trafikken på Amagerbrogade bliver redu- ceret, som følge af projektet ”Ny Amagerbrogade”. Derfor kom der bl.a. forslag om hastighedssænkning, vejbump, chikaner, mm. GRØNT ER GODT FOR ØJET – OG HASTIGHEDEN Samtidig var der også mange, der ønskede at specielt Kastrupvej bliver grønnere. De fleste forslag gik på at plante vejtræer langs Kastrupvej. Det blev også foreslået at udnytte de små fællesarealer langs Backersvej bedre, samt gøre ordentlig brug af den gamle sporvognsremise ved Formosavej. Arbejdsgruppen er også blevet kontaktet af en borger på Kastrupvej, der refererer til undersøgelser som viser, at vejtræer kan betyde at bilerne automatisk sænker hastigheden. Samme borger fortæller også, at vejtræer vil absorbere noget at trafikstøjen, så man kan slå to fluer med ét smæk. Blandt de emner der også lå folk meget på sinde var ønsket om mere kunst i området, flere spændende butikker samt bedre muligheder for børn. Der blev bl.a. efterspurgt en cykeltræningsbane, svævebane og skaterbane, grønthandlere og genbrugsbutikker, lys i vejen, gavlmalerier og farvet asfaltbelægning. GANG I DEN FACEBOOK Som noget nyt har Lokaludvalget oprettet en Facebook-gruppe til diskussion af projektet. Der er nu 65 likes på Facebook, og masser af indlæg. ”Det er me- get mere, end vi har turdet håbe på”, udtaler tovholder for arbejdsgruppen, Iben Lindemark, som er glad for den opbakning projektet har fået. Blandt indlæggene på Facebook skriver Casper Mortensen: ”Lad os forvandle Kastrupvej og Backersvej til attraktive og spændende forbindelsesveje frem for farlige transportkorridorer” Toke skriver ” Til inspiration: Selvlysende cykelstier i Holland. Dette skal vi da have på Amager! Lad os være test personer!” Anja skriver: ” Kunne man lave halvdelen af sløjfen ved Formosavej om til Skaterbane? Det grønne område kunne så være legeplads og imellem dem en Petanquebane/mini fodboldbane som også kunne bruges som markedsplads” NU MANGLER DER ”KUN” BEHÆNDIGHED Med udgangspunkt i borgernes tilbagemeldinger skal arbejdsgruppen nu skrive konkrete projektoplæg for de vigtigste og mest visionære projekter, i samarbejde med relevante parter fra området, eksperter - og ikke mindst de mange idérige borgere. Arbejdsgruppen hører derfor meget gerne fra personer, der har lyst til at udforme projektoplæg, og være med til at drive projekterne videre. Skriv til [email protected] og fortæl, hvad du gerne vil bidrage med. Til efteråret skal projektforslagene præsenteres for hele lokaludvalget, som skal beslutte hvordan man bedst arbejder videre med projekterne, enten lokalt, eller i samarbejde med fonde, grundejere, frivillige og Københavns Kommune. TOP 10 IDÉER/ PROBLEMER : 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Flere fodgængerovergange og lyskryds (57) For høj hastighed og ulovlig kørsel (43) Flere træer og grønt (37) Kunst (17) Børnefaciliteter (17) Sigtbarhed fra sideveje (17) Flere butikker (13) Manglende vedligeholde af områderne (13) Bedre forhold for cykler (10) For meget trafik ved skolen om morgenen (10) FAKTA: Om projektet ”Vi elsker Kastrupvej og Backersvej” ( De kommende ændringer af Amagerbrogade forventes at flytte 50% af trafikken ud på parallelle veje, herunder Kastrupvej og Backersvej. Samtidig er der identificeret et stort potentiale for at forbedre hverdagslivet på vejene. Derfor har Amager Øst Lokaludvalg nedsat en arbejdsgruppe, som kigger på trafiksikkerhed (sikkerhed) og herlighedsværdi (skønhed, identitet) – med udgangspunk i den nuværende situation, men også med opmærksomhed på det behov der skabes, når der kommer mere trafik på vejene. Du kan være med i debatten på Facebook.com/kastrupvejbackersvej AMA’ RØSTEN NR. 86 KULTUR OG SAMFUND Bedre livskvalitet for borgerne i Amager Øst 7 Cykelbaner ved Amager centret Står det til politikerne på Rådhuset skal livskvaliteten i Amager Øst være helt i top og på verdensplan. AF OLE MELDGAARD Borgerrepræsentationen har vedtaget en ny sundhedspolitik for københavnerne 20152025. Sundhedspolitikkens vision er, at københavnerne i 2025 er blandt de borgere i verden, som har den bedste livskvalitet – og det skal alle københavnere kunne mærke. Politikerne vil bryde den sociale ulighed i sundhed, så alle får lige muligheder for at leve et godt og langt liv. SEKS GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER: ❚❚ Københavneren og hverdagslivet i centrum. Der skal anlægges et helhedssyn på den enkeltes livsfaser og på alle de sammenhænge, borgeren bevæger sig igennem, og der skal tages udgangspunkt i københavnerens egne ønsker og erfaringer fra hverdagen ❚❚ Særlig støtte til de københavnere, som har de største behov. Borgerne skal behandles forskelligt for at sikre, at alle har lige muligheder for at leve et godt og langt liv uanset social baggrund eller uddannelsesniveau ❚❚ Ligestilling af psykisk og fysisk sundhed. Der skal sikres ligeværd mellem borgere med psykiske og fysiske udfordringer og fokus på hensynet til det hele menneske ❚❚ Bredt samarbejde for at sikre løsninger af høj kvalitet for københavnerne. Resultater og velfærd af høj kvalitet for københavnerne skal sikres ved at indgå i samarbejde og partnerskaber med alle, der kan og vil bidrage til at realisere visionen ❚❚ Styrkelse af den sammenhængende sundhedsindsats. Der skal være skarpt fokus på forebyggelse og opsporing ud fra devisen om, at det er bedre at forebygge end at behandle, og koordinering af indsatserne på tværs af sektorer skal sikres for at skabe sammenhængende indsatser for borgerne ❚❚ Afsæt i den bedste viden og afsøgning af nye veje for at sikre københavnerne et sundt liv Kommunen vil gå andre veje efter nye løsninger på de områder, hvor der mangler viden om, hvad der skal til for at københavnerne lever både godt og længe HANDLEPLANER Københavns Kommune vil i de kommende 10 år løben- de operationalisere sundhedspolitikken gennem nye handleplaner på de områder, hvor de største udfordringer er. Handleplanerne kan gå på tværs af kommunens forvaltningsområder og sektorer med henblik på, at sundhed integreres i øvrige parters kernedrift. I 2015 igangsættes handleplaner vedrørende misbrug af alkohol og stoffer samt psykisk sundhed. Københavnernes psykiske sundhed samt deres forbrug af alkohol og stoffer har betydning for indlæring i skolen, muligheden for at kunne gennemføre en uddannelse, få og fastholde et arbejde samt have god fysisk, psykisk og social trivsel. Med handleplanerne følger således en forpligtelse til at prioritere de konkrete indsatser, hvis intentionerne skal realiseres. HANDLEPLAN MOD MISBRUG AF ALKOHOL OG STOFFER Mange københavnere har et storforbrug eller afhængighed af alkohol, som betyder, at den enkelte mister grebet om hverdagen og familie- og arbejdslivet. Med handleplanen tager København det første skridt i retning mod at skabe en mere nuanceret og balanceret opfattelse af rusmiddelkulturen i København. Tre spor danner rammen for handleplanen: ❚❚ Tabuet om alkoholafhængighed skal brydes ❚❚ Færre unge skal have problemer med alkohol og stoffer ❚❚ Bedre hjælp til storforbrugere af alkohol og stoffer. HANDLEPLAN FOR BEDRE PSYKISK SUNDHED Mange københavnere er påvirket af stress, mistrivsel og psykiske sygdomme i dagligdagen, og det påvirker deres livskvalitet. I København har der traditionelt været et større fokus på fysisk sygdom. Med handleplanen for psykisk sundhed ønsker København at sikre ligestilling mellem psykisk og fysisk sundhed. Fire spor danner rammen for handleplanen: ❚❚ Flere børn og unge skal have god trivsel ❚❚ Københavnerne skal have støtte ved langvarig stress og psykiske lidelser ❚❚ Sammenhængende støtte til københavnere med flere sundhedsproblemer ❚❚ Plads til københavnere med psykisk sygdom på arbejdspladsen Naturcenter klar til leg og læring Amager Stand har fået sit naturcenter til sjov, spas og læring, som Pia Allerslev sagde i sin åbningstale AF OLE PEDERSEN For seks år siden var det blot en samling af ideer fra Amagers børn, men nu er naturcenteret til at tage og føle på. Det var netop, hvad der blev gjort, da det officielt blev åbnet torsdag den 28. maj. Der var selvfølgelig masser af børn i huset, men også en række af de kræfter, der på forskellige niveauer har arbejdet på at går ideen til virkelighed. ”Med vores nye naturcenter omdanner vi faktisk hele Amager Strand til et nyt og anderledes læringsrum for de 0-10 årige, hvor man kan lære om naturen i naturen. Jeg glæder mig til, at rigtig mange flere københavnerbørn kommer på stenjagt, fanger dyr og går på opdagelse i naturen,” sagde Pia Allerslev, der som Børne- og Ungdomsborgmester var vært ved åbningen. Teknik og Miljøborgmester Morten Kabell fulgte op med en ros til det gode samarbejde på tværs af kommuner, forvaltning og Amager Øst Lokaludvalg, men også en ros til byggeriet, for det har ikke været helt let. ”Både ’Bodil’ og ’Egon’ har ramt området og oversvømmet store dele af området. Særligt Bodil efterlod naturcentret som en ø i havet. Men det viste os i virkeligheden også, at byggeriet er temmelig godt lavet. Det er forberedt på klimaforandringerne, forberedt på de havstigninger, som desværre bliver hyppigere og hyp- pigere i fremtiden, ” sagde Morten Kabell GODE TING I RYGSÆKKEN Fra Frederiksberg, kunne formand for undervisningsudvalget Malene Barkhus glæde sig over, at også deres børn får en ny adgang til læring i naturen – ikke bare i skoletiden, men også i fritiden. Det sidste understregede hun med en gave i form af to rygsække fyldt med alt, hvad en familie skal bruge til at undersøge stranden. Den lokale mand i bestyrelsen for Amager Strandpark var også på talerlisten, og med sikker sans for lokalhistorien gav Gorm Gun- narsen tilhørerne et blik på Amagers fortræffeligheder. Først og fremmeste handlede åbningen dog om børnene. Det var dem, der i 2009 satte lokaludvalget i gang med projektet, og det er dem, der skal klappe fisk og finde sten. Derfor var opfordringen fra lokaludvalgets repræsentant til de to borgmestre da også klar. ”Der er 100.000 børn i København, og dem skal vi huske at lytte til. Fordi, det giver en bedre by, men også fordi, det er deres by, og så hjælper det ikke noget, at vi planlægger den, så borgere under halvanden meter ikke kan følge med, ” som Martin Hein sagde. AF FRIDA JANS Snart bliver det nemmere for cyklister at komme til og fra Amager Centret. Til efteråret vil kommunen nemlig anlægge cykelbaner i Ålandsgade og Brysselgade, som i dag er ensrettede. I Ålandsgade bliver parkeringen flyttet over langs med Amager Centret. Det betyder at busserne får nemmere ved at passere, når der ikke som tidligere er parkering i begge vejsider. I Brysselgade etab- Lev stærkt – hele livet Københavns Kommunes ældrepolitik for 2015 – 2018 er netop blevet vedtaget i Borgerrepræsentationen. AF OLE MELDGAARD Ældrepolitikken skal imødegå fremtidens udfordringer på ældreområdet. Fra 2017 vil antallet af ældre stige i København. Der vil komme flere friske ældre, som har andre forventninger til kommunens tilbud end tidligere generationer. Samtidig vil antallet af ældre med demens og ældre med flere kroniske sygdomme stige. Set i sammenhæng med at flere patienter vil blive udskrevet tidligere fra hospitalerne, vil det medføre, at kommunen skal tage hånd om flere ældre med mere komplekse behov. Københavns Kommune skal med andre ord indrette indsatserne til en langt mere mangfoldig gruppe af ældre. Fremtidens udfordring er at sikre målrettede tilbud, så der både er fokus på ressourcestærke ældre, på sund aldring for alle og på at sikre de svageste ældre et trygt og værdigt liv i København, hedder det i kommunens ældrepolitik. FRIHED TIL SELV AT BESTEMME Naturcenteret er åbent alle dage – man kan se, hvilket aktiviteter der er, på hjemmesiden, og så kan man altid kigge forbi og låne en rygsæk. leres der en cykelbane mod ensretningen i vejens sydligste side. I begge gader opsættes der cyklistsignaler, så krydsningen af Amagerbrogade og Holmbladsgade kan ske så sikkert som muligt. Der vil blive nedlagt i alt 21 p-pladser, som bliver genopført som skråparkering i Dalslandsgade og Uplandsgade. Teknik- og Miljøforvaltningen forventer, at anlægsarbejdet påbegyndes i sommeren/ efteråret 2015. Når man bliver ældre i København, skal man fortsat kunne leve det liv, man ønsker og gøre de ting, der betyder noget – også selvom man har brug for hjælp. Tilværelsen som æl- dre skal kunne leves som en fortsættelse af ens liv. Uanset alder ønsker de fleste at have frihed til selv at bestemme, hvordan de gerne vil bo, dyrke deres interesser, spise deres livretter og dele livet med dem, de holder af. Det giver følelsen af frihed og værdighed, når man kan klare sig selv, mestre sit eget liv og ikke er afhængig af andres hjælp. Men det giver også et bedre helbred, både fysisk og psykisk, og kan medvirke til at forebygge isolation og ensomhed. Derfor skal Københavns Kommune som udgangspunkt tilbyde ældre støtte og træning i at klare flest mulige af hverdagens gøremål selv, hvis de får behov for hjælp. De, der har kræfterne selv, forventes at bruge dem, uanset om de er 70 eller 90 år. Får de alligevel brug for hjælp og omsorg, skal friheden, valgmulighederne og selvbestemmelsen følge med. I København skal man opleve, at man selv vælger, hvordan de kommunale tilbud skal passes ind i ens liv. Man skal møde en åben og tilgængelig kommune, hvor man bliver set, hørt og respekteret – og hvor ting kan lade sig gøre. Kommunens indsats for ældre skal udvikles, så den i endnu højere grad passer til det, den enkelte borger har behov for, står der i ældrepolitikken. 8 KULTUR OG SAMFUND NR. 86 AMA’ RØSTEN Fra ungdomsklub til sportsklub Fra ungdomsklub til sportsklub” er et projekt hvor vi bruger ung-tilung-modellen til at skabe et større fællesskab, mere samarbejde og stærkere netværk i lokalområdet. Vi styrker de unges kompetencer samtidig med at vi i høj grad bidrager til at styrke både de lokale institutioner og de lokale foreninger mm. AF RASMUS SCHMIDT KLYNGELEDER A19 Formålet med projektet er at uddanne 30 unge foreningsløse drenge i alderen 14-20 år fra ungdomsklubber/Buret/GAIA mm. som hjælpetrænere/instruktører i forskellige idrætsgrene. De unge skal efterfølgende fungere som frivillige idrætsambassadører på Amager og arbejde ind i relevante lokale foreninger, boligområder, ungdomsklubber, projekter, den blå bane mm. Desuden vil vi uddanne ansatte pædagoger til at være idrætsansvarlige mentorer i ungdomsklubberne og til at fungere som brobyggere mellem ungdomsklubben og lokale idrætsforeninger/ projekter med henblik på at styrke sammenhængskraften i lokalområdet. SAMARBEJDSPARTNERE Deltagerne i projektet er ungdomsklubberne i Norgesgade, GAIA, Buret, Garagen og Jokeren. Projektansvarlige er DGI, og øvrige samarbejdspartnere er Helhedsplanen i Sundholmskvarteret, BBU (socialforvaltningen), Amager SK StreetSport, Den blå bane og alle andre relevante lokale idrætsforeninger og projekter i lokalområdet, AKTIVITETER De unge kommer til at træne i fodbold, crossfit og boks- ning. De vil i den to årige periode desuden blive undervist i konflikthåndtering - gentleman ship, idrætsfaglig undervisning, teknik og taktik, pædagogisk modul, pædagogiske overvejelser i forhold til børn og unge og træning og praktisk modul/ undervisningsøvelser og træningsplanlægning mm. Desuden vil forløbet også indeholde aktivitetsdage på tværs af de involverede klubber og foreninger og de unge vil undervejs blive styrket i deres tilknytning og brobygning til de deltagende lokale foreninger. De pædagoger som kommer til at arbejde med de unge vil få et løft omkring brobygning, guidning og sparring af de unge, og i hvordan de unge fastholdes i projektet via coaching og mentoring. MÅLGRUPPER Den primære målgruppe er de 17-20 årige, der stadig går i ungdomsklubben/værestedet eller lige er stoppet. Efter uddannelsesforløbet sætter de gang i en masse idrætsaktiviteter/åbne træninger i samarbejde med lokale idrætsforeninger. Sekundær målgruppe er Lørdag den 27 juni kl. 12-‐20 bevægelse • motion • læring • samvær -‐ på land og i vand Wolfpack Group inviterer til en dag med anderledes motions-‐ og bevægelsesmåder. Sted: det Maritime Ungdomshus, Amager Strandvej 13. Pris: kr. 175,-‐. Vi byder på forfriskninger og et dejligt måltid efter aktiviteterne. Begrænset antal pladser! de unge 14-17 årige medlemmer i ungdomsklubben/værestedet eller dem der hænger ud i boligområderne. De deltager i aktiviteterne som bliver igangsat af de unge hjælpetrænere og der bygges bro til lokale idrætsforeninger, når de unge er klar til det. Den tredje målgruppe er ungdomsklubber, Buret, Garagen, idrætsforeninger, væresteder og andre interessenter, der arbejder med de unge. HVORDAN GAVNER PROJEKTET BYDELEN? Projektet vil først og frem- mest skabe et banebrydende samarbejde mellem lokale børne- og unge institutioner og de lokale idrætsforeninger, med udgangspunkt i ung-til-ungmodellen (de unge tager ejerskab og lederskab på aktiviteterne). Foreningerne styrkes, institutionerne styrkes, de unges kompetencer og selvtillid styrkes og fællesskabet og samarbejdet styrkes på tværs! Projektet vil desuden skabe rammerne for, at unge kommer i bedre trivsel og positiv udvikling, ved at give dem et alternativt tilbud til ”gademiljøet”, kriminalitet og fysisk inaktivitet. Vi vil inkludere de unge hjælpetrænere, som trænere i ungdomsklubben, samt få dem sluset videre ud som medlemmer og/eller trænere i foreninger i lokalområdet. De vil endvidere få mulighed for at tjene penge som aktivitetsmedarbejdere i ungdomsklubberne/ værestederne samt at blive instruktører i FerieCamp eller i projekt StreetSport og andre kommende sportsaktiviteter i området. Projektet er støttet af lokaludvalgene i Amager øst og vest, VIL DU GØRE EN FORSKEL - SAMMEN MED ANDRE? Sæt fælles aktiviteter i gang og styrk fællesskabet i jeres nærområde Har du en idé ? Mangler du nogen at samarbejde med ? Kom til inspirationsworkshops arrangeret af Amager Øst Lokaludvalg, Frivilligcenter Amager og Bibliotekshuset. Hvad enten du interesserer dig for kultur, miljø, sport, loppemarkeder, socialt arbejde eller noget helt andet. 10. juni kl. 17-19 24. juni kl. 17-19 I Bibliotekshuset, Rodosvej 4 Mød andre fra lokalområdet, find på idéer sammen og hør, hvordan I søger penge til at få det gennemført. Alle er velkomne, uanset erfaring med at lave projekter. Vi giver en sandwich. Tilmelding senest d. 8. juni til [email protected] eller på tlf. 8232 5514 Se mere på www.facebook.com/wolfpackgroupDK og #Wolfpackgroup For tilmelding kontakt os på [email protected] eller 25 38 74 74 Læs mere på aølu.dk Frivilligcenter AMAGER Mangler du penge til at gennemføre din idé ? AMA’ RØSTEN NR. 86 KULTUR OG SAMFUND Sundbys damer på vej mod eliten En målrettet indsats og fremragende faciliteter har bragt Sundby boldklubs bedste damehold næsten helt til tops. Klubben har nu 700 registrerede medlemmer og er på vej til at blive Amagers største fodboldklub. AF BRUNO JACOBSEN Sundby Boldklub er Københavns ældste og mest traditionsrige forening med damefodbold. Men det blev lidt af en sportslig deroute efter flytningen til Kløvermarken i 2000. På det tidspunkt florerede myten om ”at en damekamp ender ikke altid godt, men det er godt den ender” lystigt i omklædningsrummet. Men en målrettet indsats og fremragende organisering satte skred i lavinen, så klubbens bedste damehold vandt Københavnsserien i 2010, Danmarksserien i 2012, 1. division i 2014 og er nu i oprykningsspillet om to pladser til 3F-ligaen, hvor landets 8 bedste damehold deltager. OPTIMALE BETINGELSER FOR UDVIKLING Det imponerende ved dameholdets præstation er, at der kun er to træningssamlinger pr. uge, hvor alle vores modstandere træner hyppigere. De opsigtsvækkende resultater og det social sammenhold gav øget tilgang, så endnu et damehold blev oprettet i starten af 2014. Nu har klubbens næstbedste damehold sikret sig oprykning to gange og ligger suverænt på førstepladsen i københavnsserien. Også på ungdomsfronten er Sundby helt i front med 150 aktive spiller, hvor U14 holdet er Sjællands suverænt bedste og sandsynligvis inkluderer kommende landsholdsspillere. Endelig er mange piger beskæftiget ved klubbens fodboldakademi, hvor kvalificerede instruktører giver pigerne optimale betingelser for at udvikle sig. DEN SOCIALE DIMENSION HAR FØRSTE PRIORITET En væsentlig årsag til klubbens hastige fremmarch er de fremragende faciliteter, som klubben efterhånden har fået konstrueret. Den nye kunstbane har givet et boom; men det væsentlige er bemandingen på klubbens anlæg. Hvor mange kulturelle foreninger og instanser savner service, har Sundby et unikt koncept. Den sociale dimension har altid førsteprioritet, så der er ligestilling damer/herrer og piger/ drenge. Klubbens forpagter Når håndbold bliver til fitness har åbent efter medlemmernes behov. Her integreres 60-100 damespillere, herrespillere og ungdomsspillere hver dag for at nyde fortæringen, kammeratskabet og klubånden. Man kan opfordre andre idrætsforeninger til at besøge klubhuset på Kløvermarken en hverdagsaften og få inspiration til, hvordan man socialt kan få det til at fungere optimalt. Sundby har 700 registrerede medlemmer, men fortsætter den eksplosive medlemstilgang, vil klubben ved 100 års jubilæet i 2022 være Amagers største fodboldklub. Allerede nu kniber det gevaldigt med pladsen i omklædningsrummet; så det bliver nødvendigt med en tilbygning. Det er en sejlivet proces, men de indledende manøvre er sat i sving. Kontakt til Sundby boldklub: Administrator, Jesper Kelstrup Tlf. 51896450 E-mail: dsl34997@ vip.cypercity.dk www.sundbyboldkluhb.dk Amager SK har givet håndbolden et twist og oprettet en afdeling med håndboldfitness, hvor både pulstræning, styrke og boldspil kombineres. Instruktør Tina Espander i den grønne trøje. Håndboldfitness holdet rykker træningen udenfor, når hallen er lukket. AF HELLE ERIKSEN Det giver sved på panden, du er en del af et hold, og du har det sjovt. Det lyder næsten som et håndboldhold, men det er det ikke. Og så alligevel. Amager SK har oprettet en afdeling, hvor håndbold og fitness blandes og bliver til håndboldfitness. Det er delt op i tre elementer. Den første halve time løber vi udenfor og laver noget intervalløb og får pulsen op, den næste halve time laver vi grundtræning i hallen, hvor vi styrketræner ryg, mave, arme, ben og ryg, og den sidste halve time går med forskellige håndboldøvelser som at kaste, gribe, skyde mod mål, øve små finter, eller hvad vi nu finder på, forklarer Tina Espander, der er den ene af de to instruktører på holdet. SAVNEDE HÅNDBOLDEN Fejringen af nye miljøambassadører fra Amager AF HODAN OSMAN Onsdag d. 3. juni overrækker Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen diplomer til 19 miljøambassadører, som er det første hold miljøambassadører, der har gennemført et kursus i madspild, tilsætningsstoffer i mad, gendyrk og kompo- stering. Holdet består af 5 arabiske, 2 pakistanske, 10 somaliske og 2 tyrkiske kvinder fra Amager. Kurset har været en blanding af faglige oplæg, praktiske madlavning med kok Benjamin Marcher-Carlsen fra VILDT. Derudover har der været ekskursioner til det økologiske landbrug, Svanholm og det lokale supermarked, hvor kursisterne fik indsigt i omfanget af madspild i supermarkederne samt tiltag til at minimere det. Når er miljøambassadørerne i gang med at videreformidle deres nye viden, og giver på forskellige sprog konkrete tips til, hvordan man kan minimere madspild i hjemmet, 9 kompostere og leve mere miljøvenligt i hverdagen. Tak til Meyers Bageri på Amagerbrogade og Kvickly på Strandlodsvej for sponsorat af brød og fødevarer til undervisningen samt Amagerbro Helhedsplan og Urbanplanen/Partnerskabet for økonomisk støtte til turen til Svanholm. Hun er selv tidligere elitehåndboldspiller og har trænet forskellige ungdomshold. Da arbejde og familie tog tiden fra foreningslivet, opdagede hun, at der manglede noget. ”Jeg opdagede, at jeg savnede håndbolden og det at være en del af en forening. Samtidig dukkede håndboldfitness op, og jeg fandt ud af, at det kunne jeg godt være med til. Jeg har to dårlige knæ og kan ikke længere spille med på et almindeligt håndboldhold, men det her passede godt til mig, og jeg kunne godt lide, at der både var noget konditionstræning, styrketræning til at trimme kroppen og så guleroden til sidst; at få lov at spille lidt bold”, siger den 49-årige instruktør. SPORT PÅ TVÆRS AF ALDRE Holdet består af en blandet skare. Den yngste del- tager er en fyr på 19 år, mens de ældste er kvinder i 40’erne. Netop mangfoldigheden tiltaler 46-årige Susanne Falk Lorentzen, der er en af deltagerne på holdet. ”Jeg kan godt lide, at vi er så forskellige. En fortæller, at han skal ud og købe den nye iPhone 6, mens en anden er ved at købe hus. Det er sjovt at være sammen på tværs af aldre, og det giver også en ny dimension til træningen. Hvis vi bare var et hold af kvinder i 40’erne, ville vi konkurrere mod hinanden, men jeg ved godt, at jeg ikke kan hamle op med en fyr på 19 år, så det her bliver mere en konkurrence med mig selv om, hvor meget jeg kan klare”, siger Susanne Falk Lorentzen, og 23-årige Daniel Munk, er også er med på holdet, er enig. ”Jeg kan godt lide, at det ikke bare handler om at konkurrere og træne sig op til et stævne, og så er der hele det sociale aspekt i det. Jeg synes, det er kedeligt at gå i fitnesscenter og meldte mig til håndboldfitness sammen med min mor. Det er enormt hyggeligt, og vi fungerer rigtigt godt på holdet, selv om der er stor aldersforskel”, siger Daniel Munk. Holdet henvender sig til alle typer, uanset om man har spillet håndbold eller ej. Tanken er, at man deltager på det niveau, man har lyst til, og man er også velkommen til bare at dukke op til to af elementerne, hvis ikke den tredje er noget, man har lyst til at deltage i. Træningstiderne ser sådan her ud: Mandag løb – power – play 19:30 – 21:00 Sundbyøsterhal 2 Onsdag – cirkeltræning – (2 hold á 1 time) 18:00-20:00 Sundbyøsterhal 2 Lørdag – løbetræning 10:30-11:30 Fra Sundbyøsterhallen 10 KLIMA OG MILJØ NR. 86 AMA’ RØSTEN Der er noget særligt grønt ved Amager Amager er blevet kaldt mange ting. Lorte øen, bil øen, Københavns kolonihavekvarter, dér hvor lufthavnen ligger, bagved Christiania, broen til Sverige og en masse andet mere eller mindre retvisende. Men en ting som de færreste sikkert er opmærksom på, er at Amager i virkeligheden er Københavns grønneste og mest bæredygtige bydel. Miljøpunkt Amager er Amagers lokale miljøcenter som har til opgave at fremme miljøhensyn og bæredygtig udvikling på lokalt plan. Miljøpunkt Amager har til huse i Kvarterhuset på Jemtelandsgade. Miljøpunkt Amagers arbejde er primært finansieret med driftsmidler fra Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg. AF CLAUS KNUDSEN, CENTERLEDER I MILJØPUNKT AMAGER I en undersøgelse foretaget af Københavns Kommunes Økonomiforvaltning fremgår det at mellem en tredje del og halvdelen af alle lokale og borgerdrevne miljøaktiviteter i København foregår på Amager. Og det er der faktisk en ganske god forklaring på. På Amager har lokaludvalgene nemlig valgt at støtte og udvikle Miljøpunkt Amager med flere ressourcer end de er forpligtet til. Der findes i København fire miljøpunkter, men miljøpunktet på Amager er klart det største. Fra Miljøpunkt Amager udspringer en lind strøm af visionære, sjove, kloge og skøre miljøaktiviteter. Intet andet sted i København har gode muligheder for at blive inddraget i arbejdet for et bedre lokalmiljø. Grøn byhave i Urbanplanen BYHAVER OG INTERNATIONAL OPMÆRKSOMHED På Amager findes den største koncentration af byhaver i København. Byhaver, der der i byens rum og i fællesskab med andre, er mulighed for at plante og dyrke blomster, grønsager og hvad der nu er interesse for. Eksempler på lokale byhaver er Byhaven i Majporten, Haven på Sundholm, Gårdhaverne i Hessensgården og Metrohaverne i Ørestad. Miljøpunkt Amager kan på ingen måde tage æren for de mange byhaver på Amager. Det er brugerne af haverne der selv er drivkraften i etableringen og udviklingen af haverne. Men Miljøpunkt Amager fungerer ofte som fødselshjælper og kan bidrage med råd og vejledning i opstart og etablering. Byhave vs. kolonihave. Byhaver og kolonihaver er to forskellige ting. Hvor kolonihaver er private haver på egen matrikel, så findes byhaverne ofte (men ikke altid) i det offentlige byrum. Byhaverne er ofte en kombination af fælles haver og private havelodder. Byhaverne styres og organiseres frivilligt af brugerne gennem foreningsbestyrelser eller lignende. I byhaverne kan alle være med. Og antallet af byhaver på Amager vækker ikke bare opsigt i København. Også internationalt er der fokus på de grønne byhave initiativer på Amager. Blandt andet derfor var Miljøpunkt Amager arrangør af den internationale byhave konference ”Eat Your City” i september sidste år. På konferencen deltog byhaveentusiaster, byplanlæggere og forskere fra hele verden. Og erfaringerne fra Amager havde et særligt fokus på konferencen, hvor der bl.a. var ture til Bylandbruget i Urbanplanen og byhaven i Majporten. KLAR TIL KLIMAFORANDRINGERNE? På Amager er vi også ved at gøre os klar til klimaforandringerne. Lokaludvalgene og Miljøpunkt Amager er gået i samarbejde om at Cykelpitstop på Christmas Møllers plads gøre en særlig indsats for at forberede øen og bydelen på klimaforandringerne. Mens Københavns Kommune har udviklet forkromede planer om store vandafledningskanaler på Amagers hovedveje, så er Miljøpunkt Amager sideløbende gået i dialog med de private grundejere om hvordan kældre og veje kan sikres mod oversvømmelser. Klimaforandringer i Danmark. Den årlige middeltemperatur i Danmark er steget cirka 1,5˚C siden 1870 og forventes at fortsat at stige i løbet af dette århundrede. Den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark er på 150 år steget omkring 100 mm og forventes fortsat at stige i løbet af dette århundrede. Om det er højvandslukke til afløbet i kælderen eller grønne klimaveje så er Miljøpunkt Amager i gang med at sikre lokal og relevant information om klimaforandringer og klimatilpasning, så den kan komme i øjenhøjde og blive tilgængelig for bydelens borger og ikke kun for byplanlæggere. Til arbejdet med klimatilpasning har Miljøpunkt Amager bl.a. en udviklet en vejledning til medfinansiering af grønne klimatilpasningsprojekter på privat vej. Vejledningen er allerede gået hen og blevet en klassiker blandt private grundejerforeninger og grundejerfællesskaber i hele København – og det selvom den faktisk endnu ikke officielt er udgivet. Der er stadig lang vej før vi kan sige at Amager er sik- ret mod klimaforandringerne og måske bliver vi det aldrig helt. For det bliver hverken nemt eller billigt at modstå klimaforandringerne. Derfor er det også vigtigt at arbejdet med klimaforandringerne ikke kun handler om tilpasning, men også at forhindre klimaforandringerne. Og det er også baggrunden for alle Miljøpunkt Amagers øvrige aktiviteter – at bidrage til at vores globale CO2 ”fodaftryk” reduceres i så tilstrækkelig grad, at klimaforandringerne holdes på et minimum. CO2 fodaftryk. Et CO2fodaftryk dækker over alle de drivhusgasser en person udleder. I gennemsnit har her dansker et CO2 fodaftryk på 12 tons CO2 om året. Et bæredygtigt CO2 fodaftryk vurderes at ligge på ca. 2 tons CO2 om året. VERDENS FØRSTE CYKELBIBLIOTEK En effektiv måde at holde CO2 fodaftrykket nede er at vælge cyklen frem for bilen. På Amager arbejder vi målrettet med at vejlede i hvordan hverdagens gøremål kan kombineres med øget brug af cykel. En måde at gribe udfordringen an på har blandt andet været at åbne verdens første Cykelbibliotek. I cykelbiblioteket kan man låne AMA’ RØSTEN NR. 86 en masse forskellige typer af cykler og herigennem prøve hvad der fungerer i ens egen hverdag. Cykelbiblioteket findes i en fastligger og mobil udgave. Det fasteliggende cykelbibliotek ligger ved Prismen på Prags Boulevard. Her er der åbent for lån af cykler hver torsdag eftermiddag. Se cykeludvalget på www.bicycleinnovationlab. dk. Den mobile udgave af cykelbiblioteket tilbydes i særlig grad lokale virksomheder. Tanken er at virksomhederne skal have mulighed for at tilbyde deres ansatte at afprøve forskellige cykelløsninger til deres transport til og fra arbejde. Cykelbiblioteket har i den grad været en succes og det kopieres nu i stigende grad i en række af landets øvrige kommuner. De ansatte i cykelbiblioteket har således været lejet ud til Helsingør Kommune der nu har deres eget cykelbibliotek. Cykeløkonomi. Det koster samfundet 5,64 kr. hver gang der køres én kilometer i bil. Til gengæld tjener samfundet 1,62 kr. hver gang der køres én kilometer på cykel udgifter til taxaer og anden biltransport, Analysen viser at Danmarks Radio med indkøb af en god portion medarbejdercykler kan spare over 500.000 kr. om året på de direkte omkostninger til transport. Hertil kommer de positive effekter af medarbejdere der kommer i bedre form, har færre sygedage og færre spildte timer på at sidde i bilkøer. Transportnetværk Amager er Accenture, Atkins, Deloitte, DR, Ferring, HK Hovedstaden, HOFOR, KL, Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, Københavns Universitet Amager, Metroselskabet, Niras, Rambøll, Statens Serum Institut og Steen & Strøm. De 15 virksomheder har tilsammen over 14.000 medarbejdere fordelt primært på Islandsbrygge og i Ørestaden. MILJØ PÅ MANGE SPROG Amager er som resten af København en blanding af mange forskellige befolkningsgrupper. Somalier, tyrkere, jyder, palæstinensere og indfødte Amar’kanere. Det væsentlige er imidlertid at alle har et forbrug og for stort set alles vedkommende et uhensigtsmæssigt stort CO2 fodaftryk. Samtidig kan vi se at meget af den information der findes om hvordan vi kan nedsætte vores forbrug og leve mere miljøvenligt i hverdagen oftest kun findes på dansk og på et meget teknisk sprog. Derfor valgte vi for mange år siden at etablere en miljøambassadøruddannelse og lave miljøformidling på mange sprog. Miljøambassadøruddannelsen har i den grad været en succes. I alt er 180 lokale miljøambassadører blevet uddannet. De uddannede miljøambassadører formidler nu frivilligt deres miljøviden i lokale boligforeninger og blandt familier og venner. Den særlige vinkel med at fokusere på etniske og sproglige minoritetsgrupper har gjort at Miljøpunkt Amagers arbejde i særlig grad har tjent som model for miljøambassadørarbejdet i andre af Københavns bydele og i resten af landet. DET BETALER SIG AT INVESTERE I DET GRØNNE Der er ingen tvivl om at det er lokaludvalgenes bevidste prioritering, der er forklaringen på at det lokale miljøarbejde står så stærkt Amager. Med de ekstra midler fra lokaludvalgene, har Miljøpunkt Amager rum og ressourcer til at afprøve nye ideer, fordybe sig og opbygge større faglig kapacitet end de øvrige miljøpunkter og lokaludvalg i København kan. Og det betaler sig. Det lokale miljøarbejde på Amager er et pejlemærke og en inspiration for hvorledes der kan arbejdes med nære og borgerinddragende miljøløsninger. På Amager får vi ganske enkelt mere miljø for pengene. En krone lagt til miljøarbejdet på Amager giver mere end en lagt krone noget andet sted i København. Søndag den 10. maj afholdt Miljøpunkt Amager ”Hvad vil du med din gade” samtalesalon og workshop for alle der var nysgerrige på grønne netværk og gerne ville møde andre fra Amager der engagerer sig frivilligt i miljøarbejde. Andreas Lloyd fra Borgerlyst fortæller Der var oplæg fra Andreas Lloyd fra Borgerlyst der fortalte om, hvordan Borgerlyst var opstået ud fra et ønske om at deltage aktivt i samfundet uden om de allerede etablerede foreninger, partier etc. Han fortalte videre om de erfaringer Borgerlyst har gjort sig, bl.a. om vigtigheden af at være opmærksom på ’Engangementstrappen’ og den nødvendige bevægelse fra tilskuer til deltager over medudvikler til initiativtager når man forsøger at få folk til at engagere sig, og om hvordan mikrohandlinger er en oplagt måde at engagere folk uden at skræmme dem væk. Miljøpunkt Amager arbejder ikke bare med at få folk fra bil til cykel, men også at fastholde folk på cyklen. Derfor forkæler vi også gerne cyklisterne på Amager. Det sker blandt andet ved vores nu traditionelle cykelpitstop på Christmas Møllers Plads. Under cykelpitstoppet giver vi gratis cykeltjek og morgenkaffe. Arrangementet er en meget positiv begivenhed og skaber altid smil og godt humør på cykelstien. Næste cykelstop foregår fredag morgen den 26. juni på Christians Møllers Plads. Cykelpitstoppet kopieres nu i stor stil af blandt andre Københavns Kommune og Cyklistforbundet. SAMTALESALON OM IDEER OG VISIONER Efter oplægget om borgerengagement blev deltagerne guidet gennem dagens samtalesalon hvor alle fik mulighed for at dele ideer og visioner samtidig med at de fik inspiration fra de andre deltagere. Til sidst blev deltagerne delt op i grupper efter deres interesser og alle arbejdede videre med deres VIRKSOMHEDERNE CYKLER SIG TIL OVERSKUD 11 De grønne netværk spirer AF ASGER GAD - PROJEKTLEDER MILJØPUNKT AMAGER TAK FORDI DU CYKLER Mens Cyklistforbundet har deres ”Vi cykler til arbejde”kampagne, så er vi på Amager gået meget mere direkte til værks. Gennem en del år har vi med vores Transportnetværk Amager været i direkte dialog med nogle af Amagers største virksomheder (f.eks. Rambøll, Fields, Københavns Universitet Amager, Statens Serum Institut, Deloitte, HOFOR og Danmarks Radio) om deres medarbejderes transport til og fra arbejde. Meget konkret og direkte har vi ved opstarten af netværket spurgt virksomhederne om de gerne vil have at deres medarbejdere sidder i kø på motorvejen eller blive syge af for lidt motion. Det er der sjovt nok ingen virksomheder der vil. Denne åbenlyse erkendelse har været trædestenen til en mere koordineret indsats for mere cykeltransport blandt virksomhedernes ansatte. Et godt eksempel er Danmarks Radio, der har foretaget en analyse af deres KLIMA, MILJØ OG BØRN ideer. Blandt andet blev der arbejdet intensivt med udviklingen af et interaktivt kort eller smartphone app med fokus på grønne sanse steder på Amager. En anden gruppe udvekslede erfaringer fra deres engagement i lokale gadelaug og endelig blev en ide omkring en cyklende kompostservice diskuteret. Ud over de emner som der blev arbejdet direkte med blev der diskuteret en lang række andre emner så som hvordan man kan gøre sit nærområde grønnere, hvordan man bedst engagerer naboerne i grønne projekter, muligheden for grønne tage, muligheder og udfordringer omkring affaldssortering og hvor man kan søge støtte til sine lokale grønne projekter. Dagen blev afsluttet med præsentationer af de bedste projekter om Miljøpunkt Amager blev opfordret til at gentage arrangementet snarligst. Kontakt gerne Miljøpunkt Amager hvis du vil vide mere eller gerne vil i kontakt med ovennævnte projekter. Læs mere om Borgerlyst og hent evt. Borgerlyst bogen på www.borgerlyst. dk. Svedig Sommer på Stranden AF FRANZ BOMBERG Eat your city For første gang slår Kvarterhuset og Børnekulturhus Ama’r pjalterne sammen i sommerferien og inviterer hele Amagers børn og deres voksne til en række svedige kreative og underholdende børneaktiviteter på Amager strand. Aktiviteterne henvender sig til børnefamilier, børn alene og institutioner. Fra den 10. juli og frem til den 2. august vil Amager strandpark byde på kulturelle løjer, der spænder fra børnejazz til billedværksted og fra gadeteater til gakket gøgl for store og små. Strandprojektet byder også på idrætsaktiviteter v. DGI, der laver Beach Camp i uge 30. 10. juli – 12. juli: Børnejazzkoncerter på Strandtorvet 13. juli - 17. juli: Gadeteater og kreative værksteder på Strandtorvet 20. – 24. Juli: Beachcamp, idrætsaktiviteter m. DGI, Station 5 13. juli - 2. august: Kreativt billedværksted v. Maria Lau Krogh, Station 5 Åbent hverdage 10-15, weekend 11-16 Lukket 20. 21. 27. og 28. juli. 12 KULTUR OG SAMFUND NR. 86 AMA’ RØSTEN Kulturen og fritiden på dagsorden Københavns kommunes Kultur- og Fritidspolitik udløber ved udgangen af 2015. Et forslag til en ny politik for perioden 2016-2019 er derfor nu sendt i høring. Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 AF OLE PEDERSEN Det centrale begreb i Kultur- og Fritidspolitikken for 2016-2019 er ’Storbykultur’. Ambitionen er en levende storby med kant. En by, der tør tænke nyt og gå nye veje, samtidig med at den holder fast i sin egenart. - Udkast - VISIONEN Foto: Thomas Petri Københavns Kommunes ambition er at være en attraktiv storby med livskvalitet og ”kant”. København satser på det nye og uprøvede, hvor der arbejdes på tværs og tænkes i bedst mulig anvendelse af ressourcer og plads. Borgerne ses som et aktiv, der er med til at udvikle byen. der skal være plads til græsrødderne, samtidig med at kommunen sætter klare og tydelige rammer. PRINCIPPERNE Principperne er de grundliggende værdier, som Kultur- og Fritidsudvalget skal understøtte. Egenværdi: ❚❚ Kultur- og fritidslivet har en værdi i sig selv, båret af lyst og glæde ved at være en del af et aktivt københavnerliv. Kulturen har sidegevinster som f.eks. sundhed og livslang læring. Demokrati: ❚❚ Kultur- og fritidslivet er båret af demokrati. Københavnerne skal kunne komme til orde og være medbestemmende, have medindflydelse og være medskabende. Der skal være tilbud til alle og let adgang til at engagere sig i planlægningen og udførelsen af kultur- og fritids- aktiviteter. Det frivillige foreningsliv skal understøttes som arnested for fællesskab og ansvar, og brugerinddragelse skal have en særlig plads i det københavnske kulturliv. Kvalitet: ❚❚ Kultur- og fritidslivet skal være båret af kvalitet. Kultur- og fritidslivet skal udfolde sig i arkitektonisk interessante rammer og med et internationalt udsyn. Professionelle aktører inden for f.eks. musik, scenekunst, billedkunst, film, design og foto giver unikke kunst- og kulturoplevelser. Ytringsfrihed: ❚❚ Alle skal offentligt kunne Københavns Kommune Kultur- & Fritidsforvaltningen Nyropsgade 1, 3. sal 1602 København V give udtryk for deres meninger om kultur- og fritidslivet, uanset om meningerne afviger fra den herskende holdning. En åben debat ses som understøttende for demokratiske beslutninger. Decentralisering: ❚❚ Kultur- og fritidslivet er lokalt forankret, og opgaverne skal løses med udgangspunkt i en lokal virkelighed. Decentraliseringen giver borgere mulighed for selv at engagere sig i deres lokalområde. Beslutningskompetencen flyttes tættere på brugerne. INDSATSOMRÅDERNE Indsatsområderne skal sætte retning for de kultur- og skal bruges til fordel for københavnerne. Det skal f.eks. være muligt at komme i kontakt med en bibliotekar, når man har brug for det. Der skal udvikle digitale tilbud, så borgerne nemmere får overblik over, hvor der er ledige haltider m.m. fritidspolitiske indsatser i de kommende 4 år. Faciliteter: ❚❚ En forudsætning er rammer til at udfolde sig i. Det forudsættes, at der reserveres arealer til kultur- og fritidsaktiviteter i nye byområder, at faciliteterne skal finansieres, og at kommunens forvaltninger arbejder sammen for at skabe de faciliteter, der favner bredest og lokalt kan løse facilitetsbehovet. I takt med at der kommer flere københavnere, skal der afsættes flere ressourcer. Det forudsættes at eksisterende kultur- og fritidsfaciliteter renoveres, så københavnerne fortsat har lyst til at bruge dem. Faciliteterne skal være robuste i forhold til en mere intensiv brug med udvidet åbningstid og selvbetjent adgang. Når Københavns Kommune bygger nye skoler, skal kultur- og fritidslivet tænkes ind i byggeriet, så det rummer både idræts- og kulturfunktioner. Styrk borgerne: ❚❚ Københavnerne skal være rustede til at bruge byen og alle steder hvor det giver mening, skal der være selvbetjent adgang. Bibliotekerne skal sætte fokus på hjælp til selvhjælp, og borgerne skal mødes med tillid til, at de selv kan og vil. De frivillige foreninger skal bakkes op i deres arbejde. Det skal være nemt at være frivillig Den digitalt lækre by: ❚❚ Den digitale teknologi Det historiske København: ❚❚ København investerer millioner i en ny museumsakse. Københavnere og besøgende får hermed bedre mulighed for at forstå og dermed bruge erfaringer fra fortiden. Historien kan danne baggrund for nye aktiviteter og give vores by en særlig fortælling, både for københavnere som for turister. Det internationale: ❚ ❚ København er en del af et Europa i vækst og arbejder for at gøre byen attraktiv for dygtige og arbejdsomme borgere fra hele verden. Det skal være let at besøge København som turist, og Copenhagen Region vil i fremtiden promovere hele hovedstadsregionen som et attraktivt midtpunkt i Nordeuropa. Det hele barneliv – læring, trivsel: ❚❚ Kultur- og fritidslivet styrker børns bevægelsesglæde, kreativitet, almene dannelse og lærings- parathed gennem lystbetonede aktiviteter og læringsmiljøer uden for klasselokalet. Der skal derfor arbejdes målrettet på at få kunsten, kulturen FAKTA: Ønsker du at afgive høringssvar send det inden d. 16.06.15 til: [email protected] eller med post til: Kultur- og Fritidsforvaltningen - Fritid - KBH Nyropsgade 1, 3 sal. -1602 København V, Du kan se mere om høringen på Københavns kommunes hjemmeside: http://www.blivhoert.kk.dk/ hoering/kultur-og-fritidspolitik-2016-2019 og idrætten ind på skoleskemaet, ligesom børnene skal bringes ud til Københavns mangfoldige kultur- og foreningsliv. Vækstlaget: ❚❚ Der er en særlig forpligtelse til at drage omsorg for de nye og spirende initiativer. Dette er både med til at sikre den kunstneriske ytringsfrihed og sikre fødekæden i kulturlivet. De kreative zoner kan bidrage til, at der er områder, hvor kunstneriske og kreative ildsjæle kan påbegynde projekter uden at have et stort budget. Samarbejde om hele byen: ❚❚ Vi får den bedst mulige by, når de kommunale forvaltninger samarbejder. På facilitetsområdet kan skolernes idrætshaller anvendes til foreningsidræt i aftentimerne, og skolerne kan lægge lokaler til kommunens biblioteker. Dette sker allerede på kommunens nuværende skoler og skal indtænkes i langt højere grad ved kommende byggeri af skoler. Kofoeds Skole etablerer sig i Grønland Der bliver nu oprettet en Kofoeds Skole i Nuuk i Grønland. Det betyder at hjemløse og arbejdsløse i Nuuk til efteråret får et nyt sted at gå hen, hvor de kan holde sig beskæftiget og modtage hjælp og støtte til at komme videre i livet. AF OLE MELDGAARD Projektet finansieres i de første tre år af danske fondsbevillinger. Herefter skal skolen etableres som en selvejende grønlandsk institution med driftsoverenskomst med grønlandske myndigheder. Det har været vigtigt for Kofoeds Skole at der bliver tale om en grønlandsk institution, som bygger på Kofoeds Skoles værdier. Derfor skal skolens ledelse og personale rekrutteres i Nuuk. Kofoeds Skole i København skal bidrage med viden og fælde stigende afstand til levevilkårene i andre lande. Data for indkomstfordeling, fattigdom, uddannelse og levetid viser der er sket forbedringer men også at der er både et efterslæb og en tendens til at forskellen til Danmark og andre lande bliver større. Et af de store problemer knytter sig til negativ social arv: Mange børn har en problematisk opvækst og trivselsproblemer, som gør at de ofte får problemer i skolen og ikke får en kompetencegivende uddannelse men må leve et voksenliv på overførselsindkomster. Kofoeds Skole i Nuuk skal bl.a. arbejde med rådgiv- ning, misbrugsbehandling, terapi og voldsforebyggelse, familiekundskab, undervisning og værkstedsbaserede aktiviteter. Rigtig mange grønlændere i Danmark har i årenes løb søgt og fået hjælp på Kofoeds Skole. Skolen har arbejdet med socialt udsatte grønlændere siden begyn- delsen af 1970erne. Kofoeds Skole har praktisk erfaring med overføring af sociale metoder til institutioner uden for Danmark. Siden midten af 1990erne har skolen arbejdet i en række tidligere kommunistiske lande som Polen, Tjekkiet, Estland, Litauen, Bulgarien, Rumænien, Slovenien, Ukraine og Armenien. erfaringer og med socialpædagogiske programmer og arbejdsmetoder til den grønlandske skole. Kofoeds Skole skal samtidig udvikle faglige kompetencer hos grønlandske socialarbejdere og bidrage til udvikling af de sociale uddannelser i Grønland. STORE SOCIALE PROBLEMER Grønland kæmper med store sociale problemer. Samtidig er landets økonomi under pres. På en række områder er der store og i nogle til- Sådan så sociale institutioner ud i Østeuropa i 1990erne… …og sådan kunne de komme til at se ud. Hjemløseinstitution i Ukraine. AMA’ RØSTEN NR. 86 KULTUR OG SAMFUND Prismen har igangsat projektet ”Rap-kickstarter” Prismen har været så heldig, at have rapmusikeren Ataf Khawaja ansat i en praktikperiode på 4 mdr. siden januar i år. I den periode har Ataf medvirket til at udvikle et Rap-kickstarterprojekt for børn og unge fra lokalområdet. Prismen har nu - med støtte fra Amager Øst Lokaludvalg - fået mulighed for i en periode at videreføre, udvide og udvikle projektet. AF GERT ROSENKRANTZ FUGLSANG Målet med projektet er at give den enkelte deltager eller gruppe det bedste udgangspunkt for at komme ind på musikmarkedet, et fundament som både gøre det nemmere og mere overskueligt at navigere fra gaden ind i pladebranchen. Der er utallige unge talenter derude som har hele pakken, men som mangler strukturen til at kunne komme fra A til B. Det er her Kickstarter kommer ind. Ataf udtaler: ”De fleste ”rødder” jeg har arbejdet med ligner mig for 20 år siden, splittet imellem to verdner/kulturer hvor hverken forældrene eller samfundet altid magter opgaven i at forstå hvor den unge står i sit liv lige nu og her. Mine egne erfaringer, både fra mit personlige liv såvel som professionel musiker, giver mig en naturlig og realistisk indsigt i den enkelte unge som gerne vil blive til noget, som blot har brug for nogle enkelte skub i den rigtige retning, for at kunne stå helt på egne ben”. DER BLIVER SKABT EN PLATFORM Rap-projektet Kickstarter hjælper- og vejleder deltagerne i at skabe en platform, et ståsted hvorfra man kan bevæge sig hen mod målet, dette gøres ved at hver deltager/gruppe får skrevet og produceret et nummer i samarbejde med Ataf og hans netværk af musikere og branchefolk. Dernæst bliver der produceret en tilhørende musikvideo til hvert nummer, næste skridt er så at få oprettet en Facebookside og en Instagramkonto hvorfra artisten/gruppen kan promoverer sig selv og sin musik. Det er en meget vigtig del af projektet, da 80-90% af de nye musiknavne og hits bliver fundet på nettet. DEDIKATION, FOKUS OG VILJE Varigheden af hvor længe den enkelte eller grupper er med i forløbet varierer alt efter hvilket niveau den enkelte deltager er på, men der selvfølgelig plads til alle, det eneste Ataf kræver, er dedikation, fokus og viljen. Et normalt forløb ligger typisk imellem 3-4 måneder, men projektet følger op på deltagerne efterfølgende og fungere fortsat som et rådgivende organ hvor de unge altid kan komme når eller hvis behovet melder sig. På den måde skiller Kickstarter sig ud i forhold til andre lignede projekter, for målet med Kickstarter er ikke kun at få de unge væk fra gaderne, men at give dem oplevelse af at man kan hvad man vil, og at der altid er nogen der tror på dem og derfor er parat til at gribe dem, hvis det ikke lykkes første gang. ATAF KHAWAJA OMDREJNINGSPUNKTET Projektets omdrejningspunkt er rapperen Ataf Khawaja, som er en kendt rapper med pakistanske rødder. Målgruppen kender ham og hans musik, hvilket er med til at han mødes med en form for respekt og forståelse, som gør det nemmere for ham og deltagerne at skabe et bånd/et samarbejde, som reelt fører til noget. Lørdag på Musiktorvet AF RANDI SØRENSENFORMAND FOR TORVELAUGET NÆSTFORMAND I AMAGER KULTURPUNKT Lørdag den 15. august og lørdag den 12. september 2015 afholdes der lørdage på musiktorvet i tidsrummet 12-16. Igen i år vil der være loppeboder, underholdning for børn og voksne, mad og drikke, og de to lokaludvalg i Amager Øst og Amager Vest stiller op til en snak med borgerne. Miljøpunkt og lokale foreninger inviteres til at deltage. Alt i al nogle markedsdage, der er skåret efter samme læst, som de tidligere år, og dog så alligevel ikke. I år vil Musiktorvet nemlig først få skrællet hele sit øverste belægningslag af, for det har desværre vist sig at den belægning, der blev lagt ikke er så god. Heldigvis betaler asfaltfirmaet for fejlen, så hverken Københavns Kommune eller Amager Kulturpunkt skal til FAKTA: Loppebod til Lørdag på Musiktorvet fås ved at skrive til info@amager-kulturpunkt. dk, En bod måler ca. 2x2 meter, koster 50 kr. pr. stk. for voksne og 25 kr. for børn (Skal passes af børn). Man skal selv have bord med. lommerne. Når det øverste lag er skrællet af, går vi i gang med at bygge overdækningen på pladsen ud mod Øresundsvej. Det bliver en ca. 7 meter høj åben konstruktion, med nogle gardiner, der kan trækkes for efter behov. Det betyder, at Lørdage på Musiktorvet i år finder sted på pladsen mellem bygninger, også kaldet dagligstuen, og rundt om hjørnet hen på Børnenes plads og foran børnekulturhuset. Den nye belægning, som også vil være med hvide og sorte cirkler, er efter planen færdigt den 15. august. Overdækningen forventes færdig monteret medio oktober. 3. ETAPE AF MUSIKTORVET BEVILGET I forbindelse med behandlingen af ”overførelsessagen” i marts måned besluttede borgerrepræsentationen til vores store glæde, at bevilge 3. etape af byggeprojektet på Musiktorvet. Så inden længe går planlægningen af en ombygning af Amager Bio og Børneteateret Zebus indgangsareal, garderobeog toiletforhold i gang. Et meget længe stort ønske for brugere, ansatte og ikke mindst de mange frivillig bliver nu endeligt opfyldt. FAKTA: Hvert år omkring marts måned behandler borgerrepræsentationen den såkaldte overførselssag, som gælder de midler som har bevilliget til projekter året før, men som af den ene eller anden grund ikke har kunnet anvende alligevel. De bliver så givet typisk til projekter man ikke havde råd til under det foregående års budgetforhandling- 13 Grunden ved siden af Sundbyøster plads skal bebygges Ejeren af grunden ved siden af Sundbyøster Plads ønsker at opføre en bebyggelse på mellem 3.000 m2 og 4.850 m2 i tre til fire etager. Grundejeren vil købe byggeret af Københavns kommune og vil til gengæld bidrage til at forskønne Sundbyøster plads. Forslaget kræver ny kommuneplan ramme og tillæg til den gældende lokalplan, og hvis det bliver vedtaget kommet det i offentlig høring. Ved udnyttelse af grunden med mere end 3.000 m2 etageareal er det nødvendigt at købe byggeret fra Sundbyøster Plads. Grundejer har ytret ønske om at forskønne Sundbyøster Plads og har derfor anmodet om en udbygningsaftale, hvis der bygges mere end 3.000 m2 etageareal. Projektet kræver en ny kommuneplanramme, da den gældende ikke giver mulighed for det ønskede antal boliger. Rammeændringen foreslås indarbejdet som et led i revisionen af Kommuneplan 2015. Projektet forudsætter endvidere et tillæg til lokalplan 490 ”Sundbyøster Skole”, idet byggefeltet udvides. vælges, vil det ikke mindske den fysiske udstrækning af selve Sundbyøster Plads. Begge modeller overholder kravene om en bebyggelsesprocent på 150. Parkeringskravet er uændret i forhold til gældende lokalplan. Al parkering til byggeriet etableres i parkeringskælder med tilkørsel fra Parmagade. Cykelparkering til boligerne etableres i bebyggelsens stueetage med adgang fra sidegaden til Parmagade og i gårdrummet ovenpå butikken. Ved indgangen til dagligvarebutikken ud mod pladsen vil der blive muliggjort 15 cykelparkeringspladser. Pladsen friholdes i øvrigt for cykler. HVAD SKAL DER BYGGES MERE OG BEDRE BYLIV AF OLE PEDERSEN Grundejer ønsker at opføre en bebyggelse på 3-4 etager med dagligvarebutik, en mindre butik og evt. en café i stueetagen samt boliger indrettet på de øvrige etager. Lokalplantillægget muliggør to modeller for byggeri på grunden, hvor byggeri over 3.000 m2 kræver tilkøb af byggeret fra den kommunalt ejede Sundbyøster Plads for at kunne opfylde bebyggelsesprocenten. I model A er der tale om et byggeri i tre etager på 3.000 m², hvor bebyggelses- og friarealprocent samt krav til parkering opfyldes på egen grund. Ved at opfylde kravene på egen grund har bygherre ikke behov for at købe byggeret fra kommunen for at realisere byggeriet. Byggeriet vil således være placeret 7 m fra skel, og pladsen vil opleves uforandret. I model B er der mulighed for et byggeri i tre til fire etager på op til 4.850 m². Denne løsning kræver tilkøb af byggeret fra kommunen, da bebyggelsesprocenten ikke kan opfyldes på egen grund. Byggeriet placeres 1 m fra skel. Bygherre har ved denne løsning ønsket at indgå i en udbygningsaftale om forskønnelse af pladsen, BEBYGGELSESPROCENTEN ER 150 Uanset, hvilken løsning der Amager Øst Lokaludvalg og Københavns Kommune har den 4. og 8. februar 2015 afholdt to workshops vedrørende udformningen af fremtidens Sundbyøster Plads. På den baggrund er der i lokalplanen muliggjort en plads med flere træer, siddemuligheder, grill og voksengynger. Facaderne på nybyggeriet bearbejdes, så de bliver et aktiv for pladsen fx ved at indbyde til ophold langs facaden. Store vinduespartier skal sikre, at man kan se, hvad der foregår i stueetagen. Den planlagte stiforbindelse fra Amagerbrogade videre gennem pladsen og skoleområdet til Grækenlandsvej vil ligeledes bidrage til bylivet. BÆREDYGTIGHED Der er krav om lokal afledning af regnvand. I projektet arbejdes der med flade og/eller let skrånede tage, der skal beplantes med græs, sedum eller lignende med evt. indpasning af solceller, såfremt de ikke benyttes til tagterrasser. Friarealer på terræn skal anlægges som en blanding mellem befæstede arealer og ubefæstede arealer under hensyntagen til lokal nedsivning af regnvand. Der kan etableres render, mindre bassiner og lignende til opsamling af regnvand. De skal udformes i sammenhæng med de tilgrænsende byrum. 14 KULTUR OG SAMFUND 10 millioner kroner til skibakkeprojekt AMAGERBROGADE Kunsten skal være med til at styrke det håndværksmæssige niveau og gøre AMAGERBROGADE smukkere. A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene formål afsætter 10 millioner kroner til Amager Bakke-projektet. Dermed rykker visionen om et rekreativt område på toppen af energianlægget tæt på mål. AF OLE PEDERSEN Muligheden for at stå på ski i København er rykket et stort skridt nærmere realisering, efter A.P. Møller Fondens involvering i Amager Bakke-projektet. Helt præcist afsætter fonden 10 millioner kroner til det rekreative område, som dermed er mere end 85 procent finansieret. ”Det betyder, at vi nu kan se målstregen,” siger Patrik Gustavsson, ARC, forretningsudvikler og projektansvarlig for det rekreative område, og fortsætter. ”Vi har nu opbakning fra alle vore ejer- kommuner plus to store, seriøse fonde - Fonden R98 og A.P. Møller Fonden.” Der mangler fortsat 9,7 millioner kroner af de samlede 71,9 millioner kroner, inden det rekreative område er 100 procent finansieret, men med tilkendegivelsen fra A.P. Møller Fonden er Patrik Gustavsson fortrøstningsfuld. ”Det her projekt startede for nogle år siden som en god idé og en stor vision – men nu er det snart ikke længere blot idéer og visioner. Det er tæt på, at jeg går i gang med at smøre skiene.” De glade børns hus afslutter priojektarbejde AMAGERBROGADE var og er virkelig en markant gade: - fra begyndelsen i trafikknudepunktet Christmas Møllers Plads mellem Langebro og industrikvarteret i øst, Christianshavn og videre mod syd. Svinget med jernbaneforbindelsen Amagerbanen fra Sjælland til lufthavnen Sammenfletningen med Amager Boulevard ved Vor Frelsers kirkegård og tidligere Amagerbankens hovedsæde. Holmbladsgade mod industrikvarteret. Sundby Kirke med kirkepladsen ved Frankrigsgade og Tingvej. Den skæve landsbygade Øresundsvej/ Englandsvej med Amager Kulturpunkt og Amager Bio, Sankt Elisabeths Hospital og den katolske Sankt Annæ Kirke, Sundbyøster Plads, som før var Sundby Sporvognsremise, 2erens endestation, ved Sundbyøster Skole og legepladsen “Østen for solen, Vesten for månen”, og som nu rummer hele 2 idrætshaller. Sundbyvester Plads, der siden blev bussernes trafikknudepunkt, hvor Nordeuropas tættest befolkede buslinje 5A kører helt fra lufthavnen via Hovedbanegården til Nørrebro og Tingbjerg. Globaliseringen FOTO: JAN KYRSTING OPLÆG TIL “KUNST PÅ AMAGERBROGADE”-WORKSHOPS 19/3 AF JAN KYRSTING Den længste bro-gade i København og som direkte forbinder land og by. Dragørs fiskere, Store Maglebys - og Maglebylilles indvandrede hollandske bønder og deres efterkommere kørte deres fisk og grøntsager ad Amager Landevej og AMAGERBROGADE gennem Amagerport på Christianshavn. til Gammel Strand og Amager Torv. På AMAGERBROGADE kan man få alt - lige fra barnevogne til begravelser. Ja, man kan sågar spise AMAGERBROGADE på italiensk, græsk, amerikansk, tyrkisk, arabisk, kinesisk, indisk, vietnamesisk, japansk og thai grønthandlere, halal og Slagter Larsen. Men vi skal huske, at det er kvaliteten, der skal i højsædet. Især butiksfacaderne trænger til en forskønnelse. De mange kulturer Mangfoldigheden Livsnerven Gennem broderlandet i: Hallandsgade Sverrigsgade I dag er Maglebylille Kastrup Lufthavn. I dag er AMAGERBROGADE forbindelsen mellem verden og Københavns City. og Norden: Norgesgade og Finlandsgade - og længere henne Thingvalla Allé og Ingolfs Allé og videre i Europa: Kurlandsgade Globaliseringen Mangfoldigheden Livsnerven Sprog, sociale kompetencer samt kulturelle udtryksformer og værdier er tre værdiladende emner, som den integrerede daginstitution De Glade Børns Hus i Oliebladsgades gamle KFUM hus netop har afsluttet projekter over. Afslutningen blev fejret med en fernisering inkl. forældrekaffe, hvor bl.a. vores mange lande var repræsenteret ved nyma- lede flag, som var en del af projektet, der dekorerede vores store hegn indvendigt. Indendørs hang opslag med hvilke formål emnet havde for børnene og institutionen, bl.a. har et fælles barn/forælde/ institutionen projekt også været, at hvert barn hjemme dekorerede et hus med ”hvem bor hjemme hos mig”. Alt i alt et vellykket projekt med en vellykket velmødt afslutning. Amager Øst lokaludvalg ønsker alle en god SOMMER! Vermlandsgade Uplandsgade Fra landet til byen. Mangfoldigheden. AF JEANNE DAHLMANN - LEDER A´ DE GLADE BØRNS HUS AMA’ RØSTEN NR. 86 Belgiensgade og Brysselsgade Frankrigsgade og Lyongade Tyrolsgade Førhen var Sundbyvester og Sundbyøster landsbyer. En selvstændig kommune inden indlemmelsen i Københavns Kommune i 1902 for godt 100 år siden. Rådhuset lå i Frankrigsgade. Det skete på et tidspunkt, hvor indvandringen fra land til by var voldsom, men senere end den første befolkningsbølge, der medførte spekulationsbyggeri og tidligt slum i andre af Københavns brokvarterer. AMAGERBROGADE blev bebygget af fremsynede grundejere med kvalitetsejendomme med statelige navne som Svaneborg, Stjerneborg og Lykkeshøj af dygtige bygningsarbejdere og håndværkere, som også senere kom til at bo i gaden, og hvor handelen stortrivedes. Her fik hver ejendom sit særpræg. Se bare ved Prags Boulevard - ja, bare navnet! I de fornemste, i hjørneejendommene, vidner deres elegante og bastante tårne, deres markerede etageadskillelser og fremhævede karnapper om tidens håndværksmæssige kvalitet og sans for proportioner. Det er den kvalitet, der skal bevares og højnes. Shetlandgade og EnglandsVEJ - her begynder landet Italienske Lombardigade Elbagade og Parmagade og Græske Smyrnavej og Rodosvej Hollands Allé og Amsterdamvej Hele Europa igennem. Kultursammenstød Mangfoldighed Livsnerve Fra AMAGERBROGADE og ud i verden, men smukkere og med højere kvalitet end i dag, med et blomstrende liv - og handelsliv. Hvad kan vi gøre for jer? Henvendelse fra Ældre Sagen til alle 7200 medlemmer, i 2300, Ældre Sagens afdeling Sundby-Amagerbro. AF DAN JØNSSON ÆLDRE SAGEN SUNDBYAMAGERBRO Det er på tide at I, får mere ud af jeres medlemskab, så derfor henvend jer til os, i den lokale afdeling i Holmbladsgade 62 og spørg om hvad vi kan gøre for jer. Kom med jeres ønsker, og vi vil se om vi kan opfylde dem. I forvejen er der mange aktiviteter, som I allerede kan benytte jer af: Ture - foredrag - kortspil - stavgang - It. undervisning - pc. tablet, telefon hjælp - motion - sang, musik - litteratur - hyggeligt samvær - og sidste nye, bil- lard, dart, bordtennis, airhockey og krolf. Se i kontorets vindue eller på nettet: ældresagen sundby, eller ring. Kontoret har lukket i juni og juli, men It. cafeen er åben hver mandag fra kl. 10 00 til kl. 12 00. Der kan I altid komme forbi hvis der skulle være problemer med computeren jeres tablet eller telefon, vi hjælper med alt, også med rejsekortet. Så kom endelig ind til os, og få glæde af jeres lokal afdeling. Ældre Sagen SundbyAmagerbro - Holmbladsgade 62. - tlf. 35 13 70 37 AMA’ RØSTEN NR. 86 KULTUR OG SAMFUND Hvad sker der i kirkerne? AF SUZETTE EJDRUP KST. SOGNEPRÆST VED ALLEHELGENS KIRKE OG SUNDKIRKEN PASTORAT I Allehelgens- og Sundkirkens pastorat har vi udover de faste gudstjenester hver søndag og på helligdage en bred vifte af aktiviteter og arrangementer for mennesker i alle aldre. For de små er der baby- Minikonfirmand begynder i efteråret. AFTENSANG OG LIDT PROVOKATION Fra september der igen Aftensang og Sund debat i Sundkirken den 2. onsdag i måneden. Vi begynder med en kort musikbetonet andagt i kirken, og efter et lettere måltid er der oplæg ved forskellige foredragsholdere For ældre holder vi en gang om måneden andagt i Sundparken og Livornoparken. Og sidste fredag i måneden er der seniorklub med hygge, sang og et lille oplæg/indslag. To gange om året tager vi på udflugt til forskellige spændende steder. HEAVENS ANGELS OG ALLSAINTS Vi har i vores to kirker tre kor – børnekoret Heavens Angels, gospelkoret AllSaints og Mandagssangerne. Børnekoret øver torsdag eftermiddag og deltager i forskellige børnegudstjenester. Gospelkoret AllSaints øver hver torsdag aften, og de deltager i gospelgudstjenester, fællesgudstjenester, ved konfirmationer, koncerter med mere. Mandagssangerne synger i Sundkirken hver mandag formiddag og deltager i tre gudstjenester om året. MADKLUB FOR ENLIGE FORSØRGERE salmesang og kirkerytmik. For børnefamilien er der spaghettigudstjenester i Allehelgens Kirke den anden tirsdag hver måned. I Sundkirken holder de grønne pigespejdere møde hver mandag aften, og den sidste mandag i måneden er der børnegudstjeneste, hvor vi spiser sammen bagefter. Det er åbent for alle. Børn i 3. klasse kan gå til minikonfirmand i Allehelgens Kirke. Her hører vi fortællingerne om Jesus og hans disciple, vi synger salmer, tegner, maler og leger - med andre ord, vi skal have det hyggeligt og sjovt. til inspiration og måske endda også lidt provokation til samtaler om, hvad der rører sig i os og i verden. I samarbejde med Kofoeds Skole afholder vi to gange om året en brunchgudstjeneste. Ved gudstjenesten medvirker sædvanligvis ”Korfødderne”. Efter gudstjenesten spiser vi brunch i krypten til levende musik. Den første tirsdag i måneden holder vi en meditativ gudstjeneste ”Identitet og livsforvandling” i samarbejde i med ”Mesterens lys”. Det er en gudstjeneste med fokus på stilhed, bøn og smuk musik og sang. Vi har en fælles menighedspleje for de to kirker med en del frivillige, som lægger deres kræfter i vores forskellige aktiviteter her. Vi holder lop- pemarked en gang om året, sælger kage og sandwich i forbindelse med koncerter og cafeer. Indtægterne herfra og fra donationer bl.a. fra Hotel Hiltons velgørende arbejde går til vores madklub for enlige forsørgere, som spiser sammen den sidste tirsdag i måneden og til uddeling af julehjælp. SÆRLIGE ARRANGEMENTER FOR DE KOMMENDE MÅNEDER: Jazzgudstjeneste onsdag den 17. juni kl. 17.30 i Sundkirken Sommerdagsgudstjeneste med jazz lørdag den 4. juli kl. 12.00 i Sundkirken Aftensang og Sund debat onsdag den 9. september kl. 17.30 i Sundkirken Gospelgudstjeneste torsdag den 24. september kl. 19.00 i Allehelgens Kirke Høstgudstjeneste søndag den 27. september kl. 10.00 I Sundkirken For nærmere information om de forskellige aktiviteter se vores hjemmeside: www.metrokirkerne.dk og facebook Allehelgens og Sundkirken. Alle er velkommen, vi glæder os til at se jer. AF RASMUS STEENBERGER De seneste 3 år er det strømmet til med kræmmere fra nær og fjern, når foreningen Den Ny Kanin slår dørene op på Kastrup Fort. Og i år bliver det endnu større, lover formand Erik Brorson: ”Vi satser på 100 kræmmere i år. Og vi glæder os til at invitere alle kræmmere indenfor - både lokale amagerkanere og rejsende fra Jylland”. GØR ET KUP! På kræmmermarkedet kan man altid gøre et kup, lover Erik Brorson. Der er nye og gamle ting – og alt fra tøj til køkkenudstyr, nips og bøger, musikudstyr, CDere, DVDere og elektronik. Det eneste man ikke kan købe, er dyr. ”Ja, jeg beklager,” siger Erik Brorson og smiler, ”men kaninen er ikke til salg”. Der er også masser af muligheder for bespisning, både på selve markedspladsen, og på restaurant Kastrup Fort, der holder åbent hele weekenden. TIVOLI OG DJ Traditionen tro kommer Skandinavisk Tivolipark forbi med karrusel, skydetelt, rutsjebane, lykkehjul, ”og som noget helt nyt har vi i år inviteret en DJ”, fortæller Erik Brorson, der straks lover at han selvfølgelig spiller musik for hele familien. ”Vi mener det alvorligt, når vi siger at der er noget for Prisregn til Amager AF OLE PEDERSEN Der var hæder til Amager, da Junior Chamber International ( JCI ) afholdt sin årlige nationale forårskongres i Vejle. Netværksorganisationens afdeling på Amager, JCI Amager, løb således bl.a. med prisen som årets bedste danske afdeling blandt 42 danske afdelinger. Desuden kunne JCI Amager tage yderligere to priser med hjem fra kongressen i Vejle. Dels for årets nye medlem, Mette Egholm Nielsen, og dels var der hæder til projektet Ren ø – et fælles ansvar. Projektet lærte 0. klasseselever om affald, miljø og genbrug. JCI Amager vari initiativtager til projektet i et samarbejde med bl.a. Sønderbro Skole, Amager Ressource Center, Amager Centret og lokale kunstnere. I øvrigt var projektet én af grundene til, at JCI Amager i 2014 modtog Amager Øst Lokaludvalgs Frivillighedspris. Endelig havde JCI Amager hele to hold med semifinalerne i JCI’s traditionsrige debatkonkurrence for hold. Trods en ihærdig indsats gik ingen af holdene dog videre til finalen. JCI er en international medlemsdrevet netværksorganisation for 18-40-årige. Organisationens vision er at være det førende netværk for handlekraftige mennesker, der tager ansvar og gør en positiv forskel for sig selv og samfundet. På verdensplan har netværket ca. 175.000 medlemmer i mere end 100 lande. I Danmark har JCI ca. 800 medlemmer fordelt på 42 afdelinger. JCI blev stiftet i USA i 1915. Relevant information JCI Amager - www. jci.dk/amager Pressekontakt: Poul Kragh Jensen Mob. 31519709 pkjjci@ outlook.dk Sommerbogen vender tilbage Fra d. 19. juni til og med d. 14. august kan skolebørn fra 2. til 6. klasse (før sommerferien) atter deltage i den store læsekampagne ”Sommerbogen”. Kæmpe Kaninmarked uden kaniner 19-21. juni holder Den Ny Kanin igen kræmmermarked og tivoli på Kastrup Fortet. Tag familien med til folkefest hele weekenden. 15 alle aldre - både for børnene og for bedstemor” Ud over tivoliet kan børnene selv- AF STINE HOFFMEYER følgelig også benytte den populære legeplads på Kastrup Fort. På Sundby Bibliotek er proceduren akkurat den samme som de forrige år; børnene kommer ned på biblioteket og tilmelder sig, anmelder fem bøger og får en bog i præmie. Der er fest for alle dem der har gennemført Sommerbogen og deres familier lørdag d. 15. august hvor forfatteren Mette Finderup kommer og underholder. Mette Finderup er bl.a. kendt for serien Sværdets Mester og Emmy-bøgerne. Der vil være lodtrækning om ekstra bog-gaver. I Bibliotekshuset forsøger man sig i år med en ny digital version af Sommerbogen, idet børnene nu skal skrive deres anmeldelser online via pallesgavebod.dk. Man tilmelder sig hos bibliotekarerne og får udleveret en folder, hvor hele proceduren står beskrevet. Der vil stadig være præmiebøger og en fest fredag d. 28. august kl. 15 med lodtrækning og underholdning til dem, der gennemfører og laver samtlige anmeldelser. Deadline Deadline for næste nr. er: Fredag d. 11. september – den er på gaden d. 29. sep. 16 FRA POLITIKERNE Sophie Danneris er klar til at vinde Amager NR. 86 Billigere boliger og en god folkeskole AF FINN SØRENSEN – MEDLEM AF FOLKETINGET FOR ENHEDSLISTEN – FOLKETINGSKANDIDAT I SUNDBYVESTER KREDS AF OLE PEDERSEN Sophie Danneris er blevet genindstillet som folketingskandidat for Radikale Venstre på Amager. Hun kæmpe for et socialt ansvarligt og omsorgsfuldt Danmark, som står sammen om at støtte de mennesker, der er faldet. Et Danmark, hvor den sociale baggrund ikke betinger, hvordan resten af livet bliver. Ifølge Sophie kræver dét, at skellet mellem rig og fattig mindskes, så de mennesker, der har det sværest, får mulighed for og hjælp til at skabe sig et værdigt liv. For spørgsmål og kommentarer kan Sophie kontaktes på: Mail: [email protected] Tlf: 40432667 Plads til parkering for beboere omkring Metrostationerne på Amager AF JAKOB NÆSAGER MBR, GRUPPEFORMAND C Det skal være muligt at parkere i nærheden af sin egen bolig. Også på Amagerøst. Alt for mange steder er det stort set umuligt at finde en ledig parkeringsplads, hvis man kommer sent hjem. Det er ikke en fair måde at behandle byens borgere på. I kommunens Teknikog Miljøudvalg har vi behandlet et forslag om at indføre to timers tidsbegrænsning for parkering rundt om Lergravsparken Metrostation. Det skyldes, at der er rigtig mange pendlere og turister til lufthavnen, der har brugt området til langtidsparkering. Det har betydet, at der ikke har været nok ledige pladser til beboerne, og det er et problem. Det er vigtigt, at man ikke bare flytter problemet, men får løst problemet. Hvis man laver to timers zoner rundt om Lergravsparken Metrostation, så flytter man bare pendlerparkeringen og lufthavnsgæsternes biler ud til de næste Metrostationer på Øresundsvej, Italiensvej og Hedegårdsvej. På Rådhuset ønsker vi en dialog med beboere og grundejerforeninger om, hvordan vi sammen kan løse problemet. En mulighed kunne være, at man laver tidsbegrænsning rundt om alle Metrostationerne, så man ikke bare flytter problemet. Problemet med en tidsbegrænsning er, at beboernes private gæster også bliver ramt af tidsbegrænsningen. Det samme vil ske for gæsterne til Amager Strandpark. En mulighed kunne så være, at tidsbegrænsningen ikke bliver på to timer, men derimod på fire timer. Målet er først og fremmest, at de lufthavnsgæster, der tager på ferie i en eller to uger og parkerer i gaderne omkring Metrostationerne, ikke skal optage parkeringspladserne for beboerne for at spare penge til lufthavnsparkering. Jeg håber på en god debat, så vi kan tage en god og velovervejet beslutning på Rådhuset, når vi har fået input fra de berørte beboere. Kontakt til Jacob Næsager: 23488012 AMA’ RØSTEN Som amagerkaner gennem mere end 30 år, synes jeg vi har set en fantastisk udvikling på vores ø. Øjet møder byggekraner overalt, når jeg cykler hjem fra Christiansborg til HF Sønderbro ved Sjællandsbroen, når jeg skal vinterbade på Helgoland, eller når turen går til Fields gennem Ørestaden. Det er godt og nødvendigt. København vokser med 10.000 indbyggere om året. Men hvordan er det lige med huslejen i alt det nye byggeri? Er det noget almindelige mennesker , faglærte og ufaglærte, politibetjente, sygeplejersker, kan betale? Ikke ret meget af det. Derfor er jeg glad for de aftaler vi har lavet med regeringen, som vil føre til mere almennyttigt byggeri her i byen. Men vi skal videre. Derfor kæmper Enhedslisten i Folketinget for lavere priser på byggegrunde til almennyttige boliger. Det er især nødvendigt på Amager hvor der er en kraftig byudvikling i både øst og vest. Men vi skal også have en ordentlig folkeskole til de mange børnefamilier. Jeg synes de andre partier i Folketinget har ødelagt meget, med det groveste indgreb i overenskomsterne nogensinde. Et rigtig dårligt signal til de lærere, der skal bære forandringerne igennem. Det duer ikke at pålægge folkeskolen flere opgaver, hvis der ikke følger penge med. Det er godt for alle, at folkeskolen kan rumme elever med særlige behov, de skal ikke isoleres. Men rammerne skal være i orden, ellers går det ud over alle børn. Derfor siger Enhedslisten, at de penge der spares på specialskolerne skal følge med FOTO: THOMAS HOMMELGAARD eleverne over i folkeskolen. Folkeskolen skal ikke være en spareøvelse, for at give skattelettelser til de rige. Det var vi enige om på ”rød stue” før sidste valg. Sådan gik det desværre ikke. Det skal vi have lavet om på. Børn skal lære at svømme i Øresund Københavnske skoleelever skal ud af svømmehallen og i stedet lære at svømme i åbent hav ved det Maritime Ungdomshus. Det foreslår Enhedslisten i kommunens Børne- og Ungdomsudvalg AF THORBJØRN MAIGAARD Det Maritime Ungdomshus ved Amager Strandpark kan komme til at danne rammen om svømmeundervisning for de københavnske 4.-6. klasser. Det er i hvert fald et konkret forslag fra Enhedslisten, der ser ud til at møde bred opbakning fra de øvrige partier. ”Det er vigtigt at børnene bliver fortrolige med at svømme på åbent hav og oplever den frihed det giver. Vi investerer mange ressourcer i at gøre vandet i og omkring København tilgængeligt for borgerne, men vi skal også huske at tænke på, at børnene skal blive fortrolige med vandet”, siger Enhedslisten Gorm Anker Gunnarsen, der er manden bag forslaget. I skolen undervises eleverne i dag i svømning på 4. eller 5. klassetrin i de kommunale svømmehaller i sikre opvarmede omgivelser, så eleverne hurtigt opnår tryghed i at færdes i og ved vandet. For mange elever er overgangen fra svømning i de kendte trygge omgivelser i svømmehallen til svømning i havet imidlertid en stor overvindelse. Derfor vil et tilbud om svømning i åbent vand til skolebørn kunne løse problemer med kapacitet i de københavnske svømmehaller men først og fremmes vil det sikre, at de lærer at begå sig i vand, der ikke har faste kanter og betonbund og det er der jo rigtigt meget mere af i verden. ET FORSØG PÅ 6. KLASSETRIN I første omgang vil svømning i åbent vand udfoldes som et forsøg for to skolers 6. klassetrin. Og hvis det fungerer godt, er det hensigten at integrere det som en naturlig del af skolernes svømmeundervisning, men nok mest for den halvdel af de københavnske skoler, der ikke har langt til åbent vand. ”Det Maritime Ungdomshus er en oplagt samarbejdspartner, fordi det ligger lige ud til havet og er nabo til det splinternye Naturcen- ter i Amager Strandpark. Det giver også mulighed for at kombinere svømmeundervisningen med undervisning i havbiologi med snorkel og dykkermaske”, siger Gorm Anker Gunnarsen, der også gerne ser Helgoland, Havnebadene og Svanemøllen inddraget. SKOLEBORGMESTEREN BAKKER OP Amager Øst vil være det lokalområde, hvor erfaringerne høstes. Og det er nye erfaringer for der er gået et par generationer siden, der sidst var skoleundervisning i åbent vand. Børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) er positivt stemt over for Enhedslistens idé. ”Jeg kan næsten ærgre mig over, at det ikke er mig selv, der er kommet på det”, siger hun til Politiken. Også Det Maritime Ungdomshus bakker op om forslaget. De ser gerne, at de får mulighed for at tilbyde svømmeundervisning i åbent vand. Forslaget vil Gorm Gunnarson har taget initiativet til projektet ikke have konsekvenser for stedets øvrige aktiviteter, da det bliver en udvidelse af stedets nuværende tilbud. Prisen for forslaget er godt 400.000 kroner. Pengene skal findes i efterårets budgetforhandlinger. Hvis pengene findes, så vil Børneog Ungdomsforvaltningen igangsætte et forsøgsprojekt i sommerhalvåret 2016. Tiltrængt renovering af Kvarterhusets legeplads AF ANNE MARIE GEISLER ANDERSEN (RV), MEDLEM AF BORGERREPRÆSENTATIONEN FOR RADIKALE VENSTRE Det er super dejligt, at vi i forlængelse af ombygningen af Kvarterhuset nu også kan få renoveret dets udendørs lege- og opholdsareal. Det lykkedes os at få midler til netop dette i forårets overførselsforhandlinger, hvor overskydende budgetmidler fra sidste år blev fordelt til glæde for byens borgere. Eftersom de eksisterende legefaciliteter er både sparsomme og nedslidte, er det en rigtig god nyhed. For at skabe sammenhæng med kulturhuset og biblioteket laves med reno- veringen et legeareal udformet som blyanter, linealer, bøger etc. Legeredskaberne bliver motorisk udfordrende, og der kommer faldunderlag i helstøbt gummi. Der, hvor den gamle klatredelfin står, etableres et opholdsområde med samme design som legearealet. Med renoveringen af legearealet vil Kvarterhuset i endnu højere grad indbyde til læring, bevægelse og social interaktion og fungere som det samlingssted for området, som det er og fortsat skal være. AMA’ RØSTEN NR. 86 FRA POLITIKERNE Fri leg på trygge, sikre og sjove legepladser Friluftsskolen på Samosvej og Kvarterhuset på Jemtelandsgade har nogle legepladser, som længe har trængt til en kærlig hånd. Det handler om sikkerhed, vedligeholdelse og generel opgradering af den glæde, som børnene får ud af legepladsen. AF NIELS E. BJERRUM, MEDLEM AF TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR, BOSAT PÅ AMSTERDAMVEJ PÅ AMAGER For 2 år siden afsatte kommunen 8 mio.kr. til renovering af udvalgte legepladser. Der er dog stadig et behov for renovering af enkelte legepladser i byen – og heldigvis er der nu, i forbindelse med aftalen om uforbrugte penge fra budget 2014, afsat 2,1 mio.kr. til netop disse legepladser på Amager. ”Det handler om udskiftning af legeredskaber af sikkerhedsmæssige grunde og generel vedligeholdelse”, udtaler Niels E. Bjerrum. ” Skoler og institutioner har brug for sikre ude- og legearealer i god kvalitet, som tilbyder de muligheder for bevægelse og udfoldelse, der udstikkes i både kommunens sundhedspolitik, som Socialdemokraterne har arbejdet ivrigt med i mange år, og i Folkeskolereformen”. Kvarterhuset på Amagerbro blev i 2014 ombygget til at rumme både et moderne kulturhus og Sundby bibliotek. Ved ombygningen blev der fokuseret på gode muligheder for børn og unge. Legearealet har stået i skærende kontrast hertil, det det har været nedslidt og ikke funktionelt. ”Målet er, at legearealet atter bliver funktionelt og understøtter de øvrige funktioner ved Kvarterhuset”, fortsætter Niels E. Bjerrum, ”Kvarterhuset er en oase, hvor børn og voksne udvikler sig gennem læring, bevægelse og social interaktion. Det vil Socialdemokraterne rigtig gerne støtte op om. Friluftsskolen er en specialklasserække på Skolen ved Sundet for børn, der har væsentlige motoriske handicap. Socialdemokraterne vil gerne være med til at sikre en legeplads i god kvalitet målrettet lige præcis brugerne på Friluftsskolen”. For yderligere oplysninger kontakt Niels E. Bjerrum 3066 3837 Politisk opbakning til forbedringer af Strandparkens brugerråd På initiativ af SF Amager har Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune pålagt forvaltningen at undersøge mulighederne for øget inddragelse af brugere og lokale borgere i udviklingen af Amager Strandpark, herunder mulighederne for at foretage ændringer i parkbrugerrådets sammensætning. Der var dog ikke opbakning til at undersøge økonomiske beføjelser til parkbrugerrådet. AF RASMUS STEENBERGER, MEDLEM AF SF AMAGERS BESTYRELSE Ved beslutningen i Borgerrepræsentationen d. 26. februar 2015 om at opløse selskabet Amager Strandpark I/S, blev det besluttet at oprette et permanent parkbrugerråd for Amager Strandpark. Parkbrugerrådet har til hensigt at sikre den lokale forankring af driften og udviklingen af Amager Strandpark. Vi har i SF været bekymrede for, om man med parkbrugerrådet i den form, der er lagt op til, sikrer tilstrækkelig inddragelse af strandparkens brugere og lokale borgere. Parkbrugerrådet skal ifølge indstillingen sammensættes af ”de i fredningen nævnte høringsberettigede organisationer (…), lokaludvalg, repræsentanter for lokale interessegrupper, Frederiksberg Kommune samt styregruppen for naturcentret”. Som almindelig civil borger på Amager og bruger af strandparken har man altså ikke mulighed for at blive en del af parkbrugerrådet! Det synes vi er ærgerligt, og vi er derfor glade for, at de øvrige partier i borgerrepræsentationen nu bakker op om at undersøge, om parkbrugerrådet kan sammensættes anderledes, således at borgere og brugere repræsenteres bedre, fx ved at repræsentanterne i parkbrugerrådet 17 Musiktorvet – kulturdynamo for hele København Musiktorvet på Amager er et kulturcentrum og byrum, der samler kulturtilbud ved Kulturpunkt Amager. Torvet rummer både institutionerne Børnekulturhus Ama´r, Amager Bio og BETA samt musikøvelokaler, indspilningsstudie og børne- og ungdomsteatret ZeBU. AF NIELS E. BJERRUM, MEDLEM AF TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR S OG MUSIKUDVALGET UNDER KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET, BOSAT PÅ AMSTERDAMVEJ PÅ AMAGER Hele projektet med etableringen af Musiktorvet blev fra start opdelt i 3 faser – 3. og sidste fase kan nu gå i gang. I forbindelse med forhandlingerne om fordeling af uforbrugte penge fra budgettet for 2014, er vi netop på Rådhuset blevet enige om at bevilge 28 mio.kr. til ombygning af fælles indgang og publikumsfaciliteter for Amager Bio og Teater ZeBU. Fælles indgang og fælles publikumsfaciliteter vil skabe større synlighed og understøtte samarbejde på tværs. Der vil ligeledes ske en om- og tilbygning, så lokalerne kan udnyttes mere fleksibelt ved skydedøre og skabe mulighed for at anvende ét stort lokale på tværs af biografen og teatret. Der bliver dermed mulighed for at holde større festivaler og der kan tilbydes et mere mangfoldigt udbud af arrangementer. Dertil vil biografens område blive forøget med 385 m2 med alle de muligheder, det vil give for nyindretning. Der er en række juridiske forhold, der skal afklares førend projektet i sin helhed kan realiseres, idet biografen er 3. mands lejemål og teatret en privat bygning. Forhåbentlig kan parterne nå til enighed – i så fald forventes det, at den ombyggede bygning kan tages i brug i 2017. ” Jeg er utrolig glad for, at projektet nu kan realiseres i sin helhed”, udtaler Niels E. Bjerrum, ”i kombination med den nye overdækning af pladsen er rammerne dermed sat for, at Amager Kulturpunkt kan blive et kulturelt samlingspunkt i byen. Det vigtigt at fastholde Amager Kulturpunkt som en selvstændig og stolt kulturenhed på øen, der kan tiltrække nye aktiviteter og byliv til området. Det er et fantastisk spillested og kulturhus og den sidste udbygning understøtter vores vision om, at ikke bare Amager men hele København skal være en levende by”. For yderligere oplysninger kontakt Niels E. Bjerrum 30663837 Diversitet sikret i amagerkanske fritidstilbud AF HENRIK NORD – RADIKAL VENSTRE - BØRNE- OG UNGDOMS-ORDFØRER I KØBENHAVNS BORGERREPRÆSENTATION vælges på et offentligt borgermøde. STRANDPARKENS BUDGET OG LOKALE FORANKRING STADIG IKKE SIKRET Imidlertid lykkedes det ikke at komme igennem med vores andet forslag, nemlig at sikre brugerrådets formelle beføjelser ifht. de økonomiske rammer for strandparken. Vi er i SF bekymrede for om parkbrugerrådet vil blive tromlet over at forvaltningen, når der ikke er øremærkede penge til Strandparken, og vi ønskede en undersøgelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen af, om parkbrugerrådets beføjelser kan udvides til en direkte beslutningskompetence over en fast pulje penge til udvik- ling af strandparken. Der er fortsat mange uforløste visioner og mange behov på strandsparken, fx udbygning af den blå foreningsby, brusere på stranden, legeplads, aftenbelysning, læskure, beplantning og eventfaciliteter. Samtidig bliver byudviklingen langs stranden mere og mere markant, hvorfor man må forvente endnu flere brugere i de kommende år. Vi ønsker desuden et bud fra forvaltningen på, om samarbejdet mellem parkbrugerrådet og lokaludvalget kan styrkes. Det kunne for eksempel ske ved, at lokaludvalgssekretariatet varetager opgaven med at betjene parkbrugerrådet. Status for det forslag er uklart, men vi håber selvføl- gelig på nogle konstruktive indspark fra forvaltningen. BESPARELSEN STÅR VED MAGT SF ønsker fortsat at bevare den besparelse, som ligger i opløsningen af Amager Strandpark I/S og vi lægger derfor op til, at de forslag forvaltningen kommer med i sin redegørelse, ligger inden for den eksisterende økonomiske ramme. Vi tror på at det er muligt, og glæder os til at høre hvad forvaltningen anbefaler. FAKTA: Budgettet for strandparken var i 2013 10,5 mio.kr. Besparelsen ved kommunalisering udgør 0,5 mio. kr, anslået. Der har i løbet af den sidste tid været en livlig debat om fremtiden for de københavnske fritidstilbud. Amager Strand Sejlklub og Rideklubben på Amager er eksempler på to institutioner, som Radikale Venstre har valgt at kæmpe for på grund af deres helt særegne profiler, som tilbyder noget, som ikke findes andre steder. Og forleden i børne- og ungdomsudvalget fik vi lagt det endelige puslespil over fremtidens københavnske fritidstilbud, hvor blandt andet disse to institutioner var med. Rigtig mange har givet deres meninger til kende, og det har været et stort arbejde at få alle brikkerne på plads. Det fik vi, og jeg er stolt af resultatet. I Radikale Venstre har det været os magtpåliggende at lytte til de mange stemmer, der har været i debatten, og vi har kæmpet for at skabe en diversitet i det nye billede, der skulle tegnes. Vi har haft som ønske, at Københavns Kommune skal tilbyde en varieret og mangfoldig palette af fritidsinstitutioner, som dels skal omfatte både store og små institutioner, kommunale og selvejende institutioner samt KKFO’ere. Herudover skal kommunens tilbud omfatte forskellige profilinstitutioner, som giver et varieret pædagogisk tilbud til kommunens børn. Alle disse ønsker er det stort set lykkedes os at imødekomme, og jeg glæder mig over, at vi kan se fremad mod et fortsat mangfoldigt og varieret fritidstilbud til kommunens skolebørn. 18 KULTUR OG SAMFUND Vi søger frivillige IT undervisere til Senior IT Stuen AF JOHN KNUDSEN Vi har undervist seniorer i over 6 år i stort set alt indenfor Windows, Internet, email, digital selvbetjening med NemID - eBoks og Netbank, billedbehandling, Skype og Facebook m.m. Vores onsdags hold er på max. 6 elever og flere af dem har gået hos os i flere år - dels fordi de vil læreforskellige ting om IT, men også fordi der er hygge. De medbringer egen bærbar computer. Vi er et lille team af frivillige hjælpe vejledere og pt. en underviser. Undervisningen foregår primært efter elevernes ønsker, altså efter princippet ”Hvad skal vi lære i dag?”,men selvfølgelig har underviseren altid en skriftlig opgave med, der kan arbejdes med, hvis ingen eleverbyder ind med et ønske. Men man kan også tage vores opgave katalog på 300 IT opgaver i anvendelse. Vi er normalt 3 vejleder til 6 elever. Der undervises i 2 timer - afbrudt af en kaffepause. Har du lyst til at stå for noget af undervisningen i samarbejde med vores frivillige team og kan du afsætte et par timer hver onsdag, enten om formiddagen fra kl. 10 til 12 eller om eftermiddagen fra kl. 14 til 16, så kontakt Senior IT Stuen’s daglige leder John Knudsen - enten på telefon 2758 1095 eller email SeniorITStuen@ gmail.com. Det hele foregår i Foreningshuset, Sundholmsvej 8, 2300 Kbh. S Vi glæder os til at samarbejde med dig i vores hyggelige og lærerige miljø, hvor der også er plads til lidt humor. Kalenderen: NR. 86 AMA’ RØSTEN Mødrehjælpen flytter til større lokaler på Amagerbrogade 22 Tirsdag, den 2. juni 2015 kl. 14 inviterer Mødrehjælpens lokalforening på Amager til åbningen af vores nye og større butik. Butikken bliver officielt åbnet af de populære bloggere Laus og Kasper fra DaddyO.dk AF OLE PEDERSEN Efter bare tre år på Amager er vores butik i Holmbladsgade blevet for lille. Modtagelsen af vores forening og genbrugsbutik har været overvældende fra starten. Det er simpelthen fantastisk! Takket være mange flotte donationer fra børnefamilierne på Amager, vores trofaste kunder og de mange, meget ihærdige frivillige, kan vi nu slå dørene op for en ny og endnu mere ”funky” butik på Amagerbrogade 22. GODT MODTAGET ”Da vi startede for tre år siden tænkte vi, at det var helt oplagt, at Amager med sine mange børnefamilier skulle have sin egen genbrugsbutik med børnetøj og udstyr. Heldigvis blev vores initiativ virkelig godt modtaget. ”Vi er overvældet over interessen og støtten fra lokalsamfun- det. Vi håber, at tilstrømningen af kunder vil fortsætte og støtte os med både køb og donationer”, siger Lisbeth Brandt, formand for Mødrehjælpens lokalforening på Amager. Herudover har vi siden starten oplevet god støtte fra mange lokale forretningsdrivende, og det er vi meget taknemmelige for. Vi har også et forbilledligt samarbejde med nogle af de andre organisationer på i området, f.eks. Red Barnets lokalforening og Barnets Blå Hus. FRIVILLIGE DRIVER LOKALFORENINGEN OG BUTIKKEN Lokalforeningen og butikken bliver udelukkende drevet af frivillige og overskuddet går til støtte og aktiviteter for udsatte børnefamilier. I 2014 uddelte vi 25 gange fødselsdagshjælp og 31 gange tilskud til fritidsaktiviteter til udsatte familier på Amager. Vi mærker tydeligt, at flere kender til både vores butik og vores tilbud om hjælp. Vores indtjening i butikken er så god, at vi indtil videre har kunnet imødekomme alle de anmodninger vi har fået om hjælp. Derudover sendte vi 25.000 kr. til Mødrehjælpens landsdækkende juleindsamling og 137.000 kr. er gået til at støtte Mødrehjælpens gratis rådgivninger i både København. Odense, Århus og Aalborg. Vi vil fortsat have fokus på at sælge tøj, legetøj og andet udstyr i lækker kvalitet og til priser, som er meget budgetvenlige. Vi vil opfylde mange forældres ønske om at have tøj til børn op til 8 år, hvor vi hidtil har fokuseret på de 0-6 årige. Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation, der rådgiver og støtter børne- familier, som har det svært. Mødrehjælpens lokalforening på Amager støtter op om Mødrehjælpens arbejde ved at sætte lokale aktiviteter i gang og samle penge ind til Mødrehjælpens rådgivninger i hele landet. FAKTA: Mødrehjælpen – genbrug til børn. Amagerbrogade 22, 2300 København S Åbningstider: Tirsdag: Kl. 1000 – 17.00 Onsdag: Kl. 10.00 - 17.00 Torsdag: Kl. 10.00 – 17.00 Fredag: Kl. 10.00 – 17.00 Lørdag: Kl. 10.00 – 13.00 For yderligere oplysninger Kontakt: Formand Lisbeth Brandt, tlf. 28 29 51 00 Mail: amagerl.lf@moedrehjaelpen. dk Facebook: Mødrehjælpen Amager Instagram: moedrehjaelpenamaer www. moedrehjaelpen-amager.dk 28.maj til d. 15.juni: Ama’r tar ordet (se nærmere program: www.amartarordet.dk) 3. juni: Diplomoverrækkelse og fejringen af nye miljøambassadører fra Amager 17. juni kl. 17.30 Jazzgudstjeneste i Sundkirken Ny fællessauna i Det Kolde Gy 19-21. juni Den Ny Kaninholder kræmmermarked og tivoli på Kastrup Fortet. Efter lang tids tovtrækkeri og utålmodig venten er der nu sat gang i byggeriet af en ny og større fællessauna på Helgoland (www.dennykanin.dk) 25. juni kl. 18.30 – 22.00 Lokaludvalgsmøde Jemtelandsgade 3, salen 26. juni kl. 7.00 – 10.00 Cykelstop fredag morgen på Christmas Møllers Plads 27 juni kl. 12 - 20 i Wolfpack Group holder aktivitetsdag i Det Maritime Ungdomshus 10. juli til 12. juli: Sommerjazz på stranden: se www.amagerbrojazz.dk 10. juli til den 2. aug. Kulturelle løjer på stranden: yderligere info: [email protected] tlf. 26 15 55 34 15. august kl. 12.00 – 16.00 Lørdag på musiktorvet 27. august kl. 18.30 – 22.00 Lokaludvalgsmøde Jemtelandsgade 3, salen 12. september kl. 12.00 – 16.00 Lørdag på musiktorvet Koncerter i Amager bio: http://www.amagerbio.dk Koncerter i Beta: http://www.beta2300.dk Arrangementer Kvarterhuset: http://kvarterhuset.kk.dk/indhold/det-sker Arrangementer Prismen: se http://prismen.kk.dk/indhold/aktiviteter Arrangementer bibliotekshuset: https://bibliotek.kk.dk/bibliotek/bibliotekshuset/arrangementer Arrangementer børnekulturhuset: http://bornekulturhusamar.kk.dk Arrangementer Børneteater Zebu: http://www.zebu.nu/da/ AF OLE PEDERSEN Tankerne om en ny fællessauna går så langt tilbage som 2008, hvor man på en stormfuld generalforsamling i juni 2008 besluttede, at for- eningen selv ville bygge sine omklædningsrum og sauna. I 2010 ansøgte bestyrelsen Københavns kommune om en lejeaftale af areal til nyt klubhus og fællessauna . Projektet har siden da væ- ret under løbende udvikling men her i 2015 er det lykkes at indhente den nødvendige byggetilladelse og nu er byggeriet gået i gang. Det forventes at saunaen kan tages i brug når vinter- sæsonen starter. De mere end 3.000 medlemmer glæder sig meget og ser frem til en sæson med både en dejlig ny stor fællessauna og masser af grødis. AMA’ RØSTEN NR. 86 ADRESSER 19 ADRESSEBOGEN AGENDAFORENINGEN FOR SUNDBY v/ formand Lasse Rossen c/o: Miljøpunkt Amager, Jemtelandsgade 3 Tlf. 28 12 50 56 E-mail: [email protected] AKTIVCENTRET SLØJFEN Aktivcenter for pensionister Øresundsvej 69 2300 S. Tlf.: 32972510 e.mail: [email protected] www.sloejfen-amager.dk Åbent dagligt mellem kl. 9-16 AMAGER KULTURPUNKT Øresundsvej 6 Tlf. 32 86 02 00 www.amagerbio.dk AMAGER UNGDOMSSKOLE Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 3. For 13-18-årige. Kom forbi eller ring: Tlf. 82 32 55 50, man-tor 9-16, fre 9-13 E-mail: [email protected] www.kku.dk AMAGER ØST LOKALUDVALG Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 4. Tlf: 82 32 55 05 Udvalgssekretær: Louise Lind Telefon: 8232 5505 - Mob: 2811 9454 E-mail: [email protected] www.aølu.dk AMAGERBRO KULTUR er Bibliotekshuset, Kvarterhuset, Prismen og Sundby Bibliotek BIBLIOTEKSHUSET RODOSVEJ 4. tlf: 33171600. Selvbetjent åbningstid 8-22 Betjent åbningstid: man, ons 13-19,tir, tors 11-19, fre 13-17, lør 10-14. [email protected] https://bibliotek.kk.dk/biblioteker/ bibliotekshuset BØRNEKULTURHUS AMA’R Aktiviteter for børn fra 0-16 år. Øresundsvej 8 B. Tlf. 32 84 32 11 E-mail: [email protected] www.børnekulturhus-amar.dk CAFÉ i KVARTERHUSET v. LUAN BREGU Jemtelandsgade 3. Tlf.: 32 95 85 75 E-mail: [email protected] DET MARITIME UNDGOMSHUS Erik Hauerberg, daglig leder Amager Strandvej 15. Tlf. 32 865 15 01 E-mail: [email protected] www.detmaritimeungdomshus.kk.dk FRIVILLIGCENTER AMAGER Sundholmsvej 8. 2300 S. Besøg os tirsdag - torsdag kl. 10.00-15.00 KONTAKT: tlf: 61 26 55 49 mail: [email protected] www.frivilligcenteramager.dk FUNDAMENTET Holmbladsgade 73 Åben anonym rådgivning Tlf.32 54 10 33 Man, tor, fre, lør, søn 15-21. Tor kl. 18: Store suppedag. E-mail: [email protected] www.fundamentet.dk KVARTERHUSET Jemtelandsgade 3, 1. Tlf. 82 32 55 32 Mange kulturarrangementer samt mulighed for at leje lokaler til møder og fest. Man-fre 9-16. E-mail: [email protected] www.kvarterhuset.dk KØBENHAVNS BORGERSERVICE, SUNDBY Amager Centeret 200-3, 1. Få ordnet dine ærinder med kommunen. Man-ons 10-17, tor 9-18, fre 10-15. www.kk.dk/borgerservice Selvbetjening via nettet: www.kk.dk/selvbetjening E-mail: [email protected] LEKTIEHJÆLP I KVARTERHUSET Jemtelandsgade 3, 1. Man-tor 17-18.30 Oplysning: tlf. 82 32 55 80 Trænger du til en hjælpende hånd med opgaverne, så er der god hjælp at hente: Dygtige og engagerede lektiehjælpere sidder klar til at løse opgaver sammen med dig. LÆRINGSCENTER KVARTERHUSET Jemtelandsgade 3, 1., Flexrummet Åbningstider: tirsdag-onsdag-torsdag kl. 14-16 Erfarne hjælpere er klar til at hjælpe dig med IT-problemer, jobansøgninger, sproglige udfordringer, breve fra det offentlige mv. Medbring evt. din PC - Tablet PC smartphone - m.v. Yderligere information: tlf. 82 32 55 87. MILJØPUNKT AMAGER Jemtelandsgade 3, 2. Tlf. 82 32 58 10 Normalt man –fre 9-16 E-mail: [email protected] www.miljopunkt-amager.dk MØDESTED AMAGER-COMMUNITY Jemtelandsgade 3, 4. Tlf. 82 32 55 27 E-mail: [email protected] www.modestedamager.dk UNGERÅDGIVNINGEN Holmbladsgade 99. Tlf. 32 96 07 96 Tlf.tid man-fre 9-21. Leder: Henrik Gorm NATHANAELS KIRKE Holmbladsgade 19. Tlf. 32 95 43 66 Åben kirke hver fredag 15-17. E-mail: [email protected] www.holmbladsgade19.dk VÆRESTEDET DRYS IND Englandsvej 2. Tlf. 32 95 00 04 Kontaktperson: Ella Ramsdal Pedersen Åbningstider: Mandag, tirsdag og torsdag: kl. 12 – 15 Onsdag og fredag: kl. 18 – 21 Lørdag: kl. 12 – 15 Søndag kl. 14 – 21 E-mail: [email protected] www.drysind.dk PRISMEN Holmbladsgade 71. Tlf. 82 33 45 20 Kontor: man-fre 9-16 Aktiviteter, hal: man-søn 8-23 E-mail: [email protected] www.prismen.dk PROJEKTBASEN, DET SOCIALE PARTNERSKAB Sundholmsvej 8. Tlf. 24 76 94 93 Man-fre 9-16 Leder: Mikkel Josephsen E-mail: [email protected] www.projektbasen.dk SERVICEBUTIKKEN AMAGER Holmbladsgade 10, 1. Tlf. 33 17 23 14 Gratis anonym rådgivning til forældre på Amager. Socialrådgivere, familiekonsulenter, sundhedsplejerske og psykologer tilbyder 5 samtaler. Ring og bestil tid hos koordinator Bodil Randklev. SUNDBY BIBLIOTEK Jemtelandsgade 3. Tlf. 82 32 55 80 Man-tor 10-19, fre 13-18, lør 10-14 Email: [email protected] www.bibliotek.kk.dk VÆRKSTEDSHUSET I HANNOVERGADE 10 Atelier, finmekanisk værksted, modeljernbane, tekstilværksted, træ- og metal-grovværksted m.m. v/ T. Christensen www.v-hus.dk ZEBU Øresundsvej 4. Tlf. 38 77 38 77 www.zebu.dk ÆLDRESAGEN AMAGERBRO / SUNDBY Holmbladsgade 62. Tlf. 35 13 70 37 Kontortid: man-tor 10-12 (lukket juni, juli, december) E-mail: [email protected] KØBENHAVNS ÆLDRERÅD Amager Østs repræsentanter: Mona Silleman E-mail: [email protected] Svend Åge Sørensen E-mail: [email protected] SUNDBY LOKALHISTORISKE FORENING Amager Kulturpunkt, Øresundsvej 6, 3. Formand: Jørgen Melskens Tlf: 32 58 17 53 Møde første onsdag i måneden kl. 18.45. www.sundbylokalhistorie.dk UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING Distrikt Amager, Chr.havn og Indre By. Jemtelandsgade 3, 2. Tlf. 27 22 94 11 Man og ons 13-16, tor 13-18 Vejleder: Gitte Windfeld Kroman E-mail: [email protected] www.cv.kk.dk UNG I JOB Tlf. 27 20 04 75. Kontortid kun torsdag. Opsøgende vejledning for 19-24-årige. E-mail: [email protected] RETTELSER TIL ADRESSEBOGEN PÅ TLF. 82325514 ELLER MAIL: [email protected] 20 KUNST / NYHEDER NR. 86 AMA’ RØSTEN Vietnam – tur retur At være kørestolsbruger i København kan være lidt af en udfordring. Hvordan situationen er i Vietnam har vores udsendte medarbejder Hans Jørgen Møller, som er bosiddende i Amager øst, og suppleant til Amager Øst lokaludvalg, testet. Projektet handlede om hjælp og støtte til udvikling og organisering af handicapindsatsen i Vietnam. AF HANS JØRGEN MØLLER Som et led i Dansk Handicap Forbunds u-lands arbejde, hvor vi bl.a. er aktive i Vietnam, skulle jeg sammen med vores sekretariatsleder Michael Larsen og min hjælper en tur til Hanoi i midten af april. Vi havde fået en bevilling fra Danida, der støttede vores projekt. Vores Vietnam projekt handler om at hjælpe dem med at udvikle og organisere Handicaporganisationer. I første omgang i Hanoi området og på lidt længere sigt i hele Vietnam. ER HOTELLET TILGÆNGELIGT? Jeg havde aldrig været i Vietnam før, så jeg var noget spændt på hvordan det skulle forløbe. Som handicappet og kørestolsbruger er der nogle ekstra ting man skal være opmærksom på når man skal så langt væk. Der er mange praktiske ting der skal checkes, såsom kan jeg få mine hjælpemidler med flyet? Er hotellet tilgængeligt? Hvad med bade-toiletforhold? Alt fik vi ordnet og der var grønt lys i alle lamper, så det var bare med at komme afsted. Vi skulle med Thai-Air, mellemlandede i Bangkok og derefter til Hanoi. Alt forløb godt og vi fik alt vores gear med hele vejen. Vi landede i Hanoi kl. 9 lokal tid (de er 5 timer foran os!) efter en meget lang flyvetur. Jeg var På det lokale marked meget spændt på om vores hotel nu også levede op til det de havde lovet vedrørende indretning. Det gjorde det. Efter vi havde fået alt på plads skulle vi om eftermiddagen hilse på vores samarbejdspartnere og få lagt de sidste brikker i vores program for de næste 14 dage. gang i vores nye projekt og ”skubbet” lidt til de igangværende. Selvom vi fik hilst på mange handicappede på vores forskellige møder, var det ikke mange man så på gaderne. En af grundene til dette har sikkert været den store mangel på hjælpemidler, som for den almindelige borger er meget dyre. Der er godt nok nogle bestemmelser i den nationale lovgivning, men dels tilgodeser man de mest krigshandicappede, og dels har nationale bestemmelser det med at blive lidt ”tågede” inden de når det lokale niveau. Herudover er det kun 10-15 år siden at man begyndte at have handicaporganisationer, så vores samarbejdspartnere har meget arbejde foran sig. DER VAR SYSTEM I FORVIRRINGEN Den første forskel jeg bemærkede, udover sproget og varmen, var trafikken. Der skulle man godt nok holde tungen lige i munden. Det rent kaos med motorcykler og scootere i læssevis, nogle siger at der er ca. 2-3 millioner af dem bare i Hanoi. Da det hurtigt viste sig at fortovene stort set var ufremkommelige for min 3-hjulede scooter, var jeg tvunget til at køre på vejen men efter et par dage fik jeg lært, at der faktisk var lidt system i forvirringen, og hvis man holdt sig til det gled det rimeligt nemt. GANG I GADERNE Da vi ankom, var man ved at forberede sig til den store fejring af 40 års jubilæet på afslutningen af krigen mod USA, som de kalder det, og i hele byen blev der sat plakater og anden udsmykning op. Det betød også at der var ”gang” i gaderne næsten hele døgnet rundt. Det næste man lige skal vænne sig til er maden. Den MAN KAN KØBE ALT PÅ MARKED Til frokost hos vores lokal samarbejdspartner står jo på varm mad 3 gange om dagen. Fint for mig og da jeg ikke kan spise med pinde, havde jeg taget et bestik med. Men det er altså svært at spise nudelsuppe med gaffel, fandt jeg ud af. Men de laver nogle fantastiske forårsruller, som vi spiste rigtig mange af. INTERNATIONAL HANDICAPDAG En af vores opgaver var at være med til deres fejring af den internationale handicapdag. Derfor skulle vi ud til 2 mindre byer ca. 30 km fra Hanoi. Det havde taget vores lokale venner lang tid, at få det på plads, da vi ikke bare kunne få lov til køre derud og snakke med dem. Det skulle vi have tilladelse til, og det kunne godt trække ud. Resultatet blev at fik lov til at være det ene sted og det andet kiggede vi bare forbi. Da Vietnam jo er et et-parti styret land, var der mange beslutninger, som ikke bare kunne træffes men skulle ”cleares” først. Det bar man- ge af vores forhandlinger præg af, og derfor kan man ikke forvente, at tingene går lige så hurtigt som vi er vant til. Herudover bemærkede jeg, at de har samme kultur som os i forhold til at aftale og overholde mødetidspunkter. Dejligt. STOR MANGEL PÅ HJÆLPEMIDLER Under vores besøg fik vi hilst på rigtig mange af vores samarbejdspartnere og der blev taget et hav af fotos. Og samlet set fik vi sat lidt Det obligatoriske fælles foto med vores venner i Vietnam Men man kan jo ikke have været i Hanoi uden at have været på marked, både i den ”gamle by” og i de små gader. Her kan man købe stort set alt! Og mange steder var det delt op, sådan at der var en hel gade med mad og krydderier, en gade med tøj osv. Priserne var fine efter danske forhold, og jeg måtte købe en ny kuffert for at have det hele med hjem. Alt i alt så var det en stor oplevelse, og jeg kan stærkt anbefale at slå et ”smut” forbi Vietnam.
© Copyright 2024