Salgsassistent til Lunderskov Tantec A/S i Lunderskov søger en salgsassistent, som er god til tysk og engelsk. Jobbet: Dine primære opgaver bliver at besvare forespørgsler fra kunder og agenter fra hele verden, samt at hjælpe salgscheferne med at være effektive i deres arbejde. Dette indebærer tilbudsgivning, ordrehåndtering, opfølgning og praktiske opgaver i den danske salgsafdeling. Du kommer især til at arbejde med servicering af tysktalende kunder, så det er vigtigt at du er god til mundtlig og skriftlig tysk – foruden engelsk og dansk. Du vil formentlig også skulle deltage på messer sammen med salgscheferne et par gange om året, samt i øvrigt deltage i alle forefaldende opgaver inden for salg og marketing. Tantec er en ambitiøs og dynamisk virksomhed med et ungt team, så du kommer ikke til at kede dig. Din profil: Du har en relevant merkantil uddannelse og et par års erfaring fra en lignende stilling i en eksportorienteret virksomhed. Vi forventer desuden at du er nysgerrig og engageret. Når salgscheferne er ude og rejse skal du selv kunne håndtere kunderne, og derfor søger vi en selvstændig og fleksibel person med en god selvtillid. Endelig lægger vi vægt på at du er systematisk og har sans for detaljen i dit arbejde. Du er ikke-ryger og i god form. Vi tilbyder: Et alsidigt og udviklende job i en sund og vækstorienteret virksomhed, som tilhører verdenseliten inden for sit felt. Kunderne er globale og findes typisk inden for medico- plast- og automobilindustrien. Lønnen vil svare til din baggrund, erfaring og evner. Et inspirerende miljø og en virksomhedskultur hvor man har det sjovt, samtidig med at man er ambitiøse og professionelle og hvor man gerne går et ekstra skridt for at hjælpe kunderne til at finde gode løsninger i produkter og service. Du kan se og læse meget mere om virksomheden på www.tantec.com . Vi er også aktive på facebook og andre sociale medier. Interesseret? Så send din ansøgning og CV til [email protected], som hjælper os med at gennemføre rekrutteringen. Du er også velkommen til at kontakte konsulent H.C. Bach Madsen på 40 49 15 17 for yderligere oplysninger om stillingen og virksomheden. Virksomheden Tantec A/S er blandt verdens førende virksomheder inden for corona- og plasmabehandling af tredimensionelle emner i plast og metal. Virksomhedens administration, udvikling og montage ligger i Lunderskov, hvor 20 dygtige medarbejdere skaber løsninger, som efterspørges af high-tech produktionsvirksomheder over hele verden. Tantec blev i 2013 udnævnt til Gazelle-virksomhed, som er en udmærkelse til virksomheder, der over 4 år har præsteret konstant fremgang og fordoblet omsætningen.
© Copyright 2024