Team Entreprise - Bech

Team Entreprise
Landets største team af advokater, der dækker alle områder inden
for entreprise. Vi er dedikerede branchespecialister, der leverer
markedsorienteret rådgivning til bygge- og anlægsbranchen.
Team Entreprise
Der er for alvor ved at komme gang i bygge- og
anlægsprojekterne i Danmark efter den finansielle
krise. Store investeringer i infrastruktur, sundhedsvæsenet og boligbyggeri har ført til travlhed hos
bygherrer, entreprenører og rådgivere. Travlheden
betyder, at det er helt essentielt, at projekterne
planlægges nøje fra start til slut, og at aftalevilkårene
er i orden.
Vi har mange års erfaring med at rådgive både
offentlige bygherrer og private aktører inden for
bygge- og anlægsbranchen. Vi har derfor et fuldt
overblik over landskabet og rådgiver med strategisk
forståelse for alle aspekter og alle typer af bygge- og
anlægsprojekter.
Vores rådgivning er skræddersyet til den enkelte
virksomhed, og vi rådgiver om alt fra projektudvikling, OPP-projekter, udbud, kontraktudformning,
forhandling, kontraktstyring og finansiering til konfliktløsning.
2
Team Entreprise
Projektudvikling
Mange komplekse og omkostningstunge bygge- og anlægsprojekter bliver
i disse år planlagt og sat i gang. Det
kræver grundig og effektiv planlægning
og indgående kendskab til alle byggeriets faser. Det er blandt andet vigtigt at
have indsigt i de juridiske og finansielle
aspekter samt en forståelse for projekters organisering og regulering.
Vi har øje for det samlede billede, og
vi rådgiver med fokus på at skabe det
bedste udgangspunkt og resultat for
klienten. Vi hjælper med alle faser i projektudviklingen, fx med forberedelsen
af projektet, når udbuddet skal formes,
og når projektet skal gennemføres.
3
Team Entreprise
4
Kontrakter
Kontrakter om bygge- og anlægsprojekter involverer ofte store værdier og
store risici for de berørte parter.
Når kontrakterne skal udformes, er det
afgørende, at kontraktvilkårene skræddersys og optimeres i forhold til både
branchens rammevilkår og de specifikke udfordringer, der kan forudses i det
enkelte projekt.
Uanset om din virksomhed er bygherre, entreprenør eller rådgiver, sikrer vi,
at kontrakterne bedst muligt tilgodeser
jeres interesser. Samtidig har vi et klart
øje for, at en velafbalanceret kontrakt
i sidste ende giver det bedste resultat
for alle parter i byggeriet.
Ofte er det relevant at se på behovet og mulighederne for at tilpasse
standardkontrakterne i forhold til de
konkrete projekter. Vi behersker både
de danske standardkontrakter (AB, ABT
og ABR) og de gængse internationale
standardkontrakter (FIDIC mv.) og kan
vejlede jer om, hvornår det er en fordel
at tilpasse kontrakterne til jeres specifikke projekt.
Derudover yder vi specialiseret rådgivning om:
•• De klassiske entreprisekontrakter
(fag-, store-, hoved- og totalentreprise)
•• Kontrakter om leverancer
•• Teknisk rådgivning og bistand
•• Bygherrerådgivning
•• Udformning af kontrakter om tidlige
udbud, partnering og andre ”mellemformer”.
Team Entreprise
5
Udbud
Når kontrakter om offentlige bygge- og
anlægsprojekter indgås, skal udbudsreglerne overholdes. Hvis et udbud
bliver tilrettelagt uhensigtsmæssigt, kan
det have betydning for kvaliteten af de
tilbud, der modtages.
Mange oplever udbudsreglerne som
komplekse og formalistiske. Det er
dog væsentligt for både kontraktens
lovlighed og muligheden for at tage et
tilbud i betragtning, at udbudsreglerne
er overholdt. Eventuelle klagesager kan
have betydelige økonomiske og tidsmæssige konsekvenser for bygherren.
Uanset om din virksomhed er ordreeller tilbudsgiver, er det vigtigt at fastlægge, hvad I vil have ud af udbuddet,
så I kan planlægge forløbet bedst
muligt.
Et væsentligt element i vores rådgivning
er udbudsstrategien, hvor vi særligt
har fokus på, at udbudsprocessen og
tilbud er skræddersyet til markedet og
bygherrens behov og ønsker.
Det kræver et indgående kendskab til
muligheder og udfordringer og til de
forhold og regler, der har betydning
for en efterfølgende realisering af
projektet.
Vi har en stærk profil i krydsfeltet mellem entreprise og udbud og har bistået
med at tilrettelægge og gennemføre
udbud af en række af de største byggeog anlægsprojekter i Danmark de
seneste år, fx inden for infrastruktur og
offentlige institutioner.
Vi har stor ekspertise inden for markedsdialog og udbud af bygge- og
anlægsprojekter i dialogbaserede
udbudsprocesser efter EU’s udbudsdirektiver, som to-fasede projektkonkurrencer, konkurrencepræget dialog
og udbud med forhandling.
Team Entreprise
OPP/OPS
Offentlig-Private Partnerskaber – med
enten privat (OPP) eller offentlig (OPS)
finansiering – har haft en lang opstart
i Danmark med et forholdsvis begrænset antal projekter. De senere år er der
imidlertid sket en betydelig stigning i
antallet af OPP/OPS-udbud.
Fra starten blev OPP-modellen betragtet som en særlig finansieringsmodel.
I dag betragtes OPP og OPS snarere
som en organiseringsmodel med
fokus på projektets totaløkonomi og et
struktureret samarbejde mellem den
offentlige bestiller og de private parter i
hele projektets løbetid.
Vi er blandt landets førende rådgivere
inden for OPP/OPS-projekter og har
bistået enten den offentlige bestiller
eller private konsortier på størstedelen
af de gennemførte OPP/OPS-projekter
i Danmark.
Et væsentligt element i vores rådgivning er de strategiske overvejelser i
forhold til det enkelte projekt. Vi arbejder tværfagligt med de mange juridiske
discipliner, som et OPP/OPS-projekt
indebærer. Samtidig lægger vi vægt på,
at der i hvert enkelt projekt etableres
et effektivt samarbejde med klienter og
de øvrige rådgivere, som er knyttet til
opgaven.
6
Team Entreprise
7
Forsikring
Fejl og mangler og skader giver ofte
anledning til store praktiske vanskeligheder, når placeringen af ansvaret
skal fastlægges. Der skal blandt andet
indhentes dokumentation for årsager
til skaderne og for, om skadelidte har
forsømt sin tabsbegrænsningspligt.
Fejl og mangler og skader er derudover
ofte dækket af flere forskellige forsikringer, for eksempel entreprise- og
ansvarsforsikring. Det kan medføre tvivl
om hvilket forsikringsselskab, der skal
dække skaden.
Vores ekspertise inden for forsikringsområdet omfatter blandt andet:
••
••
••
••
Udbud af forsikringsopgaver
All risks-forsikring
Projektansvarsforsikring
De særlige udfordringer forbundet
med entreprenørforsikring
•• Mulighederne for forsikringsdækning
af entreprenørens egen projektering
og af entreprenørens ansvar for
udførelse, materialer, systemleverancer mv.
•• Produkt- og erhvervsansvarsforsikring
•• Håndtering af tvister om blandt
andet forsikringsdækning og dækningsundtagelser.
Team Entreprise
8
Konfliktløsning
og strategisk konflikthåndtering
Alle virksomheder, hvad enten de er
offentlige eller private, kan opleve, at
der opstår en konflikt eller tvist med en
kontraktpart om eksempelvis betalinger, leverancer, kvalitetskrav og tidsfrister. Dette er altid en ubehagelig situation, som lægger beslag på ressourcer
og skaber økonomisk usikkerhed.
Uafklarede konflikter går ud over
samarbejdsrelationen og stiller sig ofte
i vejen for den fælles værdiskabelse,
som kendetegner den gode proces.
Målet er derfor dels at forebygge, at
konflikter opstår, dels at løse eventuelle
konflikter så hurtigt og omkostningseffektivt som muligt.
Vi har stort fokus på strategisk konflikthåndtering. Vores kompetencer
dækker proaktiv konfliktløsning i form
af blandt andet:
•• L
øbende tilstedeværelse på byggepladsen
•• Deltagelse i tidlige forhandlinger
•• Konfliktløsningstrapper med konflikthåndtering på forskellige niveauer
•• Mediation
•• Mægling
•• Aftaler om opmand
•• Dispute Resolution Boards
•• Dispute Adjudication Boards.
Vores team har desuden bred erfaring
inden for traditionelle entreprisekonflikter. Her dækker vores kompetencer
blandt andet:
•• S
yn og skøn vedrørende mangler,
projektfejl, forsinkelser og erstatningsudmåling
•• Sagkyndige beslutninger om træk på
garantier mv.
•• Voldgifts- og retssagsbehandling af
alle typer af tvister inden for byggeriet.
Team Entreprise
9
Tværfaglige kompetencer
Udover lovgivning og anden regulering
specifikt for bygge- og anlægsbranchen
er en fuldt dækkende entrepriserådgivning i stigende grad afhængig af dyb
indsigt i branchens markedsvilkår og
tværfaglige kompetencer.
For at yde den mest komplette entrepriseretlige rådgivning inddrager vi
derfor altid specialistkompetencer fra
andre fagområder, for eksempel inden
for:
•• M
iljø- og planlovgivning
•• Regulatoriske forhold på energi- og
forsyningsområdet
•• Konkurrence- og udbudsretlig regulering
•• Særregulering for almene (støttede)
byggerier og byfornyelse
•• S
katte- og momsregulering
•• Kommunalretlig regulering
•• Finansiering og nødlidende engagementer
•• Arbejds- og ansættelsesforhold.
Vores team har desuden et vidtrækkende netværk af specialister inden
for alle områder af bygge- og anlægsprojekter. Vi kan derfor supplere vores
ydelser og tilbyde sparring med særlige
fagspecialister.
Team Entreprise
10
Supplerende rådgivning
Økonomisk rådgivning
Ofte er det nødvendigt at koble økonomisk rådgivning sammen med den
juridiske. Vores afdeling Økonomisk
Analyse hjælper blandt andet med at
værdiansætte fast ejendom, med regnskabsanalyser og med beregning af
større erstatningskrav i voldgiftssager.
Vi kan derfor levere analyser og
beregninger af komplekse tabsopgørelser og Cause and Effect-analyser,
hvis der opstår forsinkelser i byggeriet,
analyser af globale entreprenørkrav for
forsinkelser og indirekte tab, tabsbegrænsning mv.
Det betyder, at vi opnår et endnu bedre fundament, når vi skal argumentere
for den optimale økonomiske opgørelse af fx erstatningskrav i voldgiftssager.
Bech-Bruun Emergency Services
Team (BEST)
I kritiske situationer er det nødvendigt
at kunne reagere hurtigt. Vores juridiske udrykningshold BEST stiller derfor
op døgnet rundt, også i weekender
og på helligdage, for at rådgive om fx
bevissikring og tabsbegrænsning.
Så snart vi har modtaget et opkald,
overtager vi det videre forløb og sikrer
den nødvendige rådgivning og assistance på et tidspunkt, hvor det virkelig kan
gøre en forskel. Det kan fx være ved
bygningsskader, brand eller utilsigtede
hændelser på byggepladsen.
Bevisspørgsmål har ofte afgørende
betydning for udfaldet af voldgiftssager,
og derfor kan vores hurtige udrykning
have stor værdi.
Bech-Bruun Business Online (BBO)
Vores webbaserede system, BBO, kan
blandt andet hjælpe med at bevare
overblikket over virksomhedens dokumenter. Systemet kan også bruges i
forbindelse med udbudsprocesser.
Kontraktstyring
PACTIUS er et nyt online kontraktstyringssystem, der giver et nemt og
enkelt overblik over virksomhedens
kontrakter. Med PACTIUS kan I reducere omkostninger, minimere risici og
forbedre virksomhedens compliance
inden for kontraktstyring.
Kurser og nyhedsbreve mv.
Vi holder løbende seminarer inden for
entrepriseretten og skræddersyr desuden kurser til den enkelte virksomhed
eller myndigheds behov.
Vi udsender hvert år en række nyhedsbreve med updates om aktuelle emner,
ny lovgivning og praksis på entrepriseområdet. Du kan tilmelde dig vores
nyhedsservice via vores hjemmeside på
www.bechbruun.com/nyhedsservice.
Team Entreprise
11
Vores ekspertise
Bech-Bruun har landets største og
mest komplette team af advokater
specialiseret inden for entrepriseret.
rådgivere m.fl.) og har dyb indsigt i og
lang erfaring med rådgivning om bygge- og anlægsprojekter af enhver art.
Teamet dækker hele byggeriets værdikæde (offentlige og private bygherrer,
entreprenører, leverandører, tekniske
Jens Hjortskov
Partner
T 72 27 34 44
E [email protected]
Claus Berg
Partner
T 72 27 35 25
E [email protected]
Torben Brøgger
Partner
T 72 27 34 66
E [email protected]
Tina Braad
Partner
T 72 27 33 21
E [email protected]
Håkun Djurhuus
Partner
T 72 27 33 44
E [email protected]
Carsten Pedersen
Partner
T 72 27 34 32
E [email protected]
Henrik Valdorf-Hansen
Partner
T 72 27 35 77
E [email protected]
Ole Eske Bruun
Partner
T 72 27 34 56
E [email protected]
Torben Steffensen
Advokat
T 72 27 34 52
E [email protected]
Bech-Bruun er en markedsorienteret
og specialiseret advokatvirksomhed.
Vi servicerer et stort udsnit af dansk
erhvervsliv, den offentlige sektor og
globale virksomheder med en bred
vifte af ydelser.
Med mere end 500 talentfulde
medarbejdere og nogle af branchens
mest anerkendte og erfarne
eksperter skræddersyr vi løsninger på
tværs af fagområder. Vores mål er at
styrke vores klienters forretning, så
de opnår de bedste resultater.
København
Danmark
Aarhus
Danmark
Shanghai
Kina
T +45 72 27 00 00
www.bechbruun.com