Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver
Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Studieordning 2015/16 Modulbeskrivelser – Obligatoriske elementer .................................................................................................. 6 Lærerens grundfaglighed............................................................................................................................... 6 Almen dannelse/KLM .................................................................................................................................... 6 LG1: Dannelse i den mangfoldige skole..................................................................................................... 6 Prøven i Almen dannelse ........................................................................................................................... 9 Pædagogik og lærerfaglighed ...................................................................................................................... 10 LG2: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen.................................................................................. 10 LG3: KLM/PL Lærerprofessionalitet i det globaliserede samfund ........................................................... 14 LG4: Elevens læring og udvikling ............................................................................................................. 17 LG5: En skole for alle ............................................................................................................................... 20 LG5x: Inklusion, specialpædagogik og undervisning af tosprogede elever ............................................. 23 LG6: Den professionelle lærer ................................................................................................................. 26 Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed ................................................................................................ 30 Praktik .......................................................................................................................................................... 32 PR1: Praktikniveau 1 ................................................................................................................................ 32 PR2: Praktikniveau 2 ................................................................................................................................ 35 PR3: Praktikniveau 3 ................................................................................................................................ 38 PR3M: Praktikniveau 3 - Meritlæreruddannelsen ................................................................................... 41 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III .......................................................................... 44 Professionsbachelorprojektet ..................................................................................................................... 45 BA1: Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasse, skole og samfund................ 45 BA2: Professionsbachelorprojektet ......................................................................................................... 48 BA: Professionsbachelorprojektet ........................................................................................................... 50 1 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet ............................................................................. 52 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet .................................................................. 52 Prøven i professionsbachelorprojektet ................................................................................................... 52 Modulbeskrivelser – undervisningsfag ............................................................................................................ 53 Billedkunst ................................................................................................................................................... 53 BK1: Billedfaglige praksisformer .............................................................................................................. 53 BK2: Visuelt kulturprojekt........................................................................................................................ 57 BK3: Kunstneriske undersøgelsesmetoder .............................................................................................. 61 Prøven i undervisningsfaget Billedkunst ................................................................................................. 64 Biologi .......................................................................................................................................................... 65 BI1: Levende organismer og økologiske sammenhænge – elevers undersøgende og praktiske arbejde65 BI2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse .................... 69 BI3: Menneske, sundhed, miljø og natur – udvikling af elevers handlekompetence ............................. 73 Prøven i undervisningsfaget Biologi ........................................................................................................ 77 Dansk 1. – 6. klassetrin ................................................................................................................................ 79 DAi1: Sproglære og sprog i brug .............................................................................................................. 79 DAi2: Sprog og genrer.............................................................................................................................. 82 DAi3: Skriftsprogstilegenelse ................................................................................................................... 85 DAi4: Medier og tekstmodaliteter........................................................................................................... 88 Prøven i undervisningsfaget Dansk 1.-6. klassetrin ................................................................................. 91 Dansk – 4. – 10. klassetrin ........................................................................................................................... 92 DAu1: Sproglære og sprog i brug............................................................................................................. 92 DAu2: Fiktive tekster ............................................................................................................................... 95 DAu3: Literacy.......................................................................................................................................... 98 DAu4: Multimodale tekster .................................................................................................................. 101 Prøven i undervisningsfaget Dansk 4.-10. klassetrin ............................................................................. 104 Engelsk ....................................................................................................................................................... 105 EN1: Sprog og sprogbrug ....................................................................................................................... 105 EN2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder ........................................................ 108 EN3: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen ..................................................................... 111 EN4: Fremmedsprogsdidaktik med særligt fokus på elevforudsætninger ............................................ 114 EN5: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen med aldersspecialisering ............................ 118 2 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven i undervisningsfaget Engelsk 1.-6. klassetrin ............................................................................ 122 Prøven i undervisningsfaget Engelsk 4.-10. klassetrin .......................................................................... 123 Fysik/kemi.................................................................................................................................................. 125 FK1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos.......................................................................... 125 FK2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation ....................................................................... 129 FK3: Elevers læring om stofkredsløb, ressourcer og interessemodsætninger ...................................... 133 Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi ................................................................................................ 137 Geografi ..................................................................................................................................................... 139 GE1: Geografi – den nære omverden .................................................................................................... 139 GE2: Geografi – en verden i forandring ................................................................................................. 143 GE3: Geografi – aktualitet og regionale eksempler............................................................................... 148 Prøven i undervisningsfaget Geografi ................................................................................................... 151 Historie ...................................................................................................................................................... 152 HI1: Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie .................................................................... 152 HI2: Historieundervisning, læring – og verdens historie ....................................................................... 156 HI3: Overblik, fortolkning og formidling i historie ................................................................................. 159 Prøven i undervisningsfaget Historie..................................................................................................... 163 Håndværk og design .................................................................................................................................. 164 HD1: Håndværk, læring og design ......................................................................................................... 164 HD2: Design, kultur og didaktik ............................................................................................................. 168 HD3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design ................................................................ 171 Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design ................................................................................ 174 Idræt .......................................................................................................................................................... 175 ID1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier ............................................................................................ 175 ID2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning ............................................................ 178 ID3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet ............................................................................ 181 ID4: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen............................................................................. 183 Prøven i undervisningsfaget Idræt 1.-6. klassetrin ................................................................................ 186 Prøven i undervisningsfaget Idræt 4.-10. klassetrin .............................................................................. 187 Kristendomskundskab/religion ................................................................................................................. 188 KR1: Undervisningsemnet islam og andre religioner samt religiøs innovation .................................... 188 KR2: Undervisningsemnet kristendom .................................................................................................. 192 3 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 KR3: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser ............................... 196 Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion ................................................................ 199 Matematik – 1. – 6. klassetrin ................................................................................................................... 200 MAi1: Matematiklæring, tal og regneprocesser ................................................................................... 200 MAi2: Matematikundervisning og geometri ......................................................................................... 203 MAi3: Evaluering og stokastik ............................................................................................................... 206 MAi4: Elever med særlige behov og matematiske redskaber ............................................................... 209 Prøven i undervisningsfaget Matematik 1.-6. klassetrin ....................................................................... 212 Matematik – 4.- 10. klassetrin ................................................................................................................... 213 MAu1: Matematiklæring, tal og algebra ............................................................................................... 213 MAu2: Matematikundervisning og geometri ........................................................................................ 216 MAu3: Evaluering og stokastik .............................................................................................................. 219 MAu4: Elever med særlige behov og matematiske redskaber ............................................................. 222 Prøven i undervisningsfaget Matematik 4.-10. klassetrin ..................................................................... 225 Musik ......................................................................................................................................................... 226 MU1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring ................................................................... 226 MU2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik ......................................................... 229 MU3: Musikundervisning med musikforståelse – i teori og praksis ..................................................... 232 Prøve i undervisningsfaget Musik.......................................................................................................... 235 Natur/teknologi ......................................................................................................................................... 236 NT1: Natur/teknologi på mellemtrinnet ............................................................................................... 236 NT2: Natur/teknologi i indskolingen ..................................................................................................... 240 NT3: Natur, teknologi og samfund ........................................................................................................ 244 Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi ....................................................................................... 248 Samfundsfag .............................................................................................................................................. 249 SA1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden ............................................. 249 SA2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold – i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder .......................................................................................................................... 253 SA3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi – fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden ................................................................................................. 256 Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag ............................................................................................ 259 Tysk ............................................................................................................................................................ 260 4 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 TY1: Interkulturel kommunikation ........................................................................................................ 260 TY2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk ................................................................................... 263 TY3: Tyskundervisningens mål, metoder og materialer ....................................................................... 266 Prøven i undervisningsfaget Tysk .......................................................................................................... 269 Modulbeskrivelser – frivillige kurser ............................................................................................................. 271 Skrivning og retorik.................................................................................................................................... 271 Kursus i det praktisk-musiske fagområde ................................................................................................. 273 Færdselslære ............................................................................................................................................. 275 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab ........................................................................... 276 Uddannelse og job ..................................................................................................................................... 277 5 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Modulbeskrivelser – Obligatoriske elementer Lærerens grundfaglighed Almen dannelse/KLM LG1: Dannelse i den mangfoldige skole Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse/KLM under Lærernes grundfaglighed med 10 ECTSpoint. Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed) som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Kompetenceområder, som indgår i modulet Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere sammenhænge og brydninger mellem Vidensmål: Den studerende har viden om kristendommens fortællinger, grundbegreber og 6 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning, gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn, håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag, virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn, kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst, forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag, anvende og vurdere forskellige typer af etisk livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske argumentation, baggrund, organisere professionelt samarbejde omkring komplekse ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og etiske og religiøse udfordringer i skolen, religiøse traditioner, begrundet foreslå organisering af undervisning, menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk mellem menneskerettigheder, religion og demokrati, dannelse, vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle forskellige former for borgerskab, medborgerskab og sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt kulturelle dannelsesopgave og perspektiv og organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for mellem individ og fællesskab. begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i det omgivende samfund og ét i skolen. I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i spændingsfeltet mellem individ, fællesskab og skole hvor etiske, religiøse og ideologiske forhold spiller en rolle. I arbejdet med modulets indhold kan således også indgå besøg og samtaler med både majoritets- og minoritetsgrupper med såvel forskellige religiøse, ideologiske og sociale baggrunde. Endvidere inddrager de studerende eksempler fra deres praktikskoler hvor spørgsmål vedrørende individ og fællesskab, individ og samfund, religion, livssyn, demokrati, medborgerskab har været til drøftelse, tydeligt i konflikter eller fx spillet en rolle i en skoles eller klasses hele liv. I undervisningen inddrages/arbejdes med cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål, som de studerende jf. Almen dannelse/KLM´s kompetencemål skal håndtere. Endvidere kan skolers værdigrundlag, som de kommer til udtryk på skolers hjemmesider, undersøges, her kan også inddrages skolers antimobbepolitik, sorgplaner, medborgerskabs- og demokratiidealer m.v. 7 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Deltagelseskrav 1) Skriftligt notat 2) Kreativt produkt med fremlæggelse 3) De studerende skal i løbet af modulet udarbejde to digitale produkter ud fra givne retningslinjer. De studerende skal i grupper på maks. 4 deltagere fremlægge et kreativt produkt for holdet. Produktet kan fx være et drama, en installation eller en digital fremstilling. Produktet skal indeholde en drøftelse og en besvarelse af en problemstilling der favner centrale elementer i Almen dannelse/KLM´s kompetencemål. Forud for fremlæggelsen skal der udarbejdes et skriftligt notat på højst 2 normalsider der indeholder begrundet problemformulering, kort procesbeskrivelse, besvarelse af problemstilling og litteraturliste. Den enkelte studerende skal have deltaget i udarbejdelsen af såvel det kreative produkt som det skriftlige notat, skal have deltaget i vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af produktet og notatet, og skal deltage i fremlæggelsen af det kreative produkt samt holdets øvrige fremlæggelser. De af holdets underviser angivne tidsfrister skal ligeledes være overholdt. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 8 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven i Almen dannelse Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve har udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg udarbejdet af den studerende. Afsættet for det skriftlige oplæg er den studerendes identifikation af en problemstilling, der knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Den studerende sætter særligt fokus på en problemstilling, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Den udvalgte problemstilling behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til den beskrevne problemstilling under inddragelse af alle relevante videns- og færdighedsmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan den behandlede problemstilling vil kunne håndteres ved selvstændig handling. Der gives en samlet karakter for det korte skriftlige oplæg og den mundtlige præstation. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af det korte skriftlige oplæg er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af kort skriftligt oplæg i angivet form og indhold til rette tid og sted 9 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Pædagogik og lærerfaglighed LG2: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse, evaluering og begrundelse af undervisning i folkeskolen. Modulet har fokus på didaktisk analyse og udvikling af undervisning med blik for elevens alsidige dannelse og optimale læring gennem undervisningsdifferentiering, varierede arbejdsformer, anvendelse af analoge og digitale læremidler, evaluering og feedback. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står forskellige teoridannelser inden for den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. 10 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev, anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer, anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer, systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning, differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer, lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer, planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle, udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning, kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og resultater vedrørende undervisning og læring og planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager. Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning, undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring, undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer, klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik, kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis, det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling, forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater it og mediekompetencer. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. 11 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav Deltagelseskrav 1: Øvelsesundervisning: I grupper tilrettelægger de studerende en undervisningssekvens for holdet, som tager afsæt i en konkret tekst. Gruppesammensætning og procedure for tekstudvælgelse aftales med underviser. Der afsættes i alt 45 min. pr. fremlæggende gruppe. Tiden kan disponeres på følgende måde: 25 min: formidling af tekstens centrale pointer samt igangsættelse af faglig relevant refleksion og/ el. praktisk øvelse for holdet, 10 min: præsentation og begrundelse af didaktiske overvejelser i forbindelse med øvelsesundervisningen, 10 min: opklarende spørgsmål fra holdet og konstruktiv feedback. Grupperne skal derudover videooptage en af de andre gruppers undervisning, og sammenklippe et fem minutters sammendrag med feedback på undervisningen. Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 1: Der ligges i forbindelse med godkendelse af deltagelseskrav 1 vægt på den studerendes deltagelse, herunder: fremmøde, formidling af udvalgt tekst, igangsættelse af praktisk øvelse/refleksion, didaktisk begrundelse for øvelsesundervisningen. Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 1: Der lægges i forbindelse med feedbacken vægt på, at den studerende kan: tilrettelægge en kortere undervisningssekvens for holdet med relevans for modulets videns- og færdighedsmål, formidle tekstens centrale pointer og igangsætte faglig relevant refleksion og/eller praktiskøvelse for holdet, begrunde didaktiske valg foretaget i forbindelse med øvelsesundervisningen med afsæt i relevant almen didaktisk teori, fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation og brug af repræsentationsformer (som f.eks. kan være digitalt medierede) Deltagelseskrav 2: Skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse Et produkt som indbefatter en skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse. Produltet udarbejdes i praktikgrupper. Skriftlig opgave: I grupper skriver de studerende en skriftlig opgave med afsæt i et eller flere af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaven skal demonstrere almen didaktiske overvejelser, valg og begrundelser i 12 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 forbindelse med tilrettelæggelsen af en given undervisning. Opgaven har et omfang på max. 7 normalsider (2.600 anslag inkl. mellemrum). Opgaven afleveres på et tidspunkt fastsat af underviser. Mundtlig fremlæggelse: I grupper forbereder de studerende en mundtlig fremlæggelse. Fremlæggelsen er en begrundet præsentation af det tilrettelagte undervisningsforløb med afsæt i almen didaktisk teori. Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 2: aflevering af opgaven, fremmøde til mundtlig fremlæggelse, formidling og begrundelse af tilrettelagt undervisning. Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 2: Der lægges i forbindelse med den skriftlige opgave og den mundtlige fremstilling vægt på, at den studerende kan: tilrettelægge et undervisningsforløb med blik for didaktiske kategoriers gensidige afhængighed, begrunde og argumentere for didaktiske valg og prioriteringer med afsæt i relevant pædagogisk og almen didaktisk teori, fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation ved den mundtlige fremlæggelse. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 13 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 LG3: KLM/PL Lærerprofessionalitet i det globaliserede samfund Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet handler om forståelse og fortolkning af folkeskolens opgaver og funktioner samt professionel håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globalt mangfoldigt samfund. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse/KLM inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra teologi, religionsvidenskab, idehistorie og pædagogik og pædagogisk sociologi. Modulet bygger endvidere på national og international forsknings- og udviklingsviden om skole, dannelse, demokrati og medborgerskab, og om lærerprofessionalitet i relation til skolens opgave og funktion. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fra Almen dannelse/KLM: Fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed. Fra Pædagogik og lærerfaglighed: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling. Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence. Kompetencemål, som indgår i modulet Fra Almen dannelse/KLM: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Fra Pædagogik og lærerfaglighed: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om 14 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn, anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation, begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse, vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave og udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst, livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund, menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati, forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv og Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i det omgivende samfund og ét i skolen. I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i forhold til skolens opgave og funktion. I arbejdet med modulets indhold kan indgå besøg og samtaler med aktører i diskussioner om skolen. Endvidere inddrager de studerende eksempler fra deres praktikskoler hvor spørgsmål vedrørende skolens opgaver og funktioner har været til drøftelse eller spillet en rolle i en skoles eller klasses hele liv. I undervisningen inddrages/arbejdes med cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål de studerende jf. modulets kompetencemål skal håndtere. Deltagelseskrav 15 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Der er to deltagelseskrav til modulet: 1. Den studerende skal deltage i at forestå et fagligt oplæg, hvor mål og kriterier er nærmere formuleret af underviseren på modulet. Gruppen modtager feedback efter nærmere retningslinjer udformet af underviser. 2. Den enkelte studerende skal have deltaget i den løbende udarbejdelse af logbogen, have deltaget i praktikken, i vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af logbogen, og skal deltage i fremlæggelsen af logbogen hvor der gives respons. De af holdets underviser angivne tidsfrister skal være overholdt. De studerende skal i løbet af modulet udarbejde to digitale produkter ud fra givne retningslinjer. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 16 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 LG4: Elevens læring og udvikling Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. Modulet indeholder følgende tre temaer: Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan alene, og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål, Vidensmål: Den studerende har viden om elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet, 17 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling, facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer, facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling, selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed, anvende og begrunde forskellige vejledningsformer, kan anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer og lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs udvikling understøttes. elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling herunder køn og motivation, udviklingsstøttende relationer, klasse-, lærings- og gruppeledelse, samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører, pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring, attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning og inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejde er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav Der er tre deltagelseskrav til modulet: 1. Der udarbejdes min. 10 individuelle logbogsprodukter efter aftale med holdets underviser.Logbogsproduktet afleveres digitalt og i pdf.format. Krav til produktet udformes af modulets underviser. 2. Mundtlig fremlæggelse af resultater og refleksioner over modulets praksissamarbejde. Krav til fremlæggelsen udformes af modulets underviser. 3. Med udgansgspunkt i ét eller flere af den studerendes logbogsprodukter udarbejdes et skriftligt produkt på 2,5-3 normalsider (eksklusiv litteraturliste). Det skriftlige produkt skal indeholde en problemstilling, som behandler minimum to af modulets kompetencemål og anvender relevant psykologisk teori. Afleveringsdato meldes ud af modulets underviser. Der gives vejledende kvalitativ vurdering af produktet. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og 18 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 19 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 LG5: En skole for alle Modultype, - omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 15 ECTS, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet læses i 3 forløb med fokus på henholdsvis undervisning af tosprogede og specialpædagogik. Specialpædagogikken læses som både et generelt tema med fokus på inklusion og et specifikt tema med fokus på den studerendes undervisningsfag 1. Til kompetenceområdet undervisning af tosprogede er knyttet en kompetencemålsprøve der vil blive afviklet efter dette forløb. Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag 2014 og senere. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point samt 5 ECTS til den studerendes undervisningsfag 1 (dansk, matematik eller engelsk) Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget bygger på relevant international og national forsknings- og udviklingsviden inden for områderne specialpædagogik, inklusions- og fagdidaktik samt andetsprogstilegnelse og andetsprogsdidaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Specialpædagogik. Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever. Kompetencemål som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på 20 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling kommunalt og institutionelt niveau metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling Intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 412,5 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder: egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.) alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling. Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted. Deltagelseskrav Mundtlig fremlæggelsepå baggrund portfolie eller case knyttet til undervisningsfag 1i løbet af modulet. 1 mundtligt oplæg og/eller digital produktion knyttet til specialpædagogik 1 skriftligt oplæg inden for undervisning af tosprogede elever 21 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 22 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 LG5x: Inklusion, specialpædagogik og undervisning af tosprogede elever Modultype, - omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til to områder. 1: undervisning af elever i komplicerede læringssituationer indenfor særligt tilrettelagt inkluderende undervisning og specialundervisning og 2: undervisning af tosprogede elever. Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag 2013. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant national forsknings- og udviklingsviden inden for områderne specialpædagogik, andetsprogspædagogik, pædagogik, psykologi og sociologi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Specialpædagogik. Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever. Kompetencemål som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil forebyggende, foregribende og indgribende indsatser Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever begrundet vælge specialpædagogiske og 23 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling Intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering inkluderende indsatser samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder: forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.) alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling. Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted. Deltagelseskrav Fremlæggelse af enten logbog eller portfolie i løbet af modulet. 1 skriftligt produket inden for kompetenceområde 3: Specialpædagogik 1 skriftligt produkt inden for kompetenceområde 4 : undervisning af tosprogede elever Der skal indgå forskningsbaseret viden, og der kan indgå praktikobservation i opgaverne De to skriftlige opgaverkan skrives enten enkeltvis (omfang svarende til 5 normalsider) eller i grupper af maks. 4 studerende (2-3 studerende: omfang svarende til maks. 8 sider, 4 studerende: maks. 10 sider. I opgaven skal den/de studerende fremlægge, analysere, diskutere og nuancere den valgte problemstilling. 24 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Opgaven afleveres på en af underviser fastlagt dato. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 25 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 LG6: Den professionelle lærer Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet har til formål at videreudvikle de kompetencer, som den studerende har opnået i modulet LG2. I LG6 modulet arbejdes der indgående med undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering. Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af undervisning. Der arbejdes bl.a. med relationerne mellem didaktik forstået som lærerens arbejde med undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering , og didaktologi forstået som didaktik som teori og videnskabelig virksomhed. Modulet har dermed et dobbeltsigte på, og en gensidig vekselvirkning mellem, didaktikkens anvendelse i konkret undervisningsregi og dens mere principielle og videnskabelige grundlag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den almene didaktik, som bygger på national og international forskning og udviklingsviden om undervisningstilrettelæggelse og læreren som reflekterende didaktiker. Modulet tilvejebringer solide kompetencer hos den studerende indenfor tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning. Kompetencerne udvikles udvikles bl.a. med udgangspunkt i didaktikkens principielle diskussioner, herunder f.eks. relationen mellem den tyske/nordiske didaktiktradition og den anglo-amerikanske curriculumtradition, samt i arbejdet med hhv. dannelsesteoretisk-, læringsteoretisk- og evidensbaseret didaktik, som løbende knyttes til konkret didaktisk arbejde med undervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fra Pædagogik og lærerfaglighed: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence Kompetenceområde 3: Specialpædagogik Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen, 26 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og den givne kontekst udarbejde elev- og handlingsplaner kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og resultater vedrørende undervisning og læring Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedback-processer klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner relevante forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Praksis forstås i dette modul som al tilgængelig empiri, herunder: forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder egne eller andres erfaringer i form af empiri (elevmaterialer, interviews, filmoptagelser mv.) alle former for cases der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling, hvorudfra der kan skabes didaktisk analyse. Deltagelseskrav 27 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Deltagelseskrav 1: Øvelsesundervisning: I grupper tilrettelægger de studerende en undervisningssekvens for holdet, som tager afsæt i en konkret tekst. Gruppesammensætning og procedure for tekstudvælgelse aftales med underviser. Der afsættes i alt 45 min. pr. fremlæggende gruppe. Tiden kan disponeres på følgende måde: 25 min: formidling af tekstens centrale pointer, samt igangsættelse af refleksion og/ el. praktisk øvelse for holdet. 10 min: præsentation og begrundelse af didaktiske overvejelser i forbindelse med øvelsesundervisningen. 10 min: opklarende spørgsmål fra holdet og konstruktiv feedback. Grupperne skal derudover videooptage en af de andre gruppers undervisning, og sammenklippe et fem minutters sammendrag med feedback på undervisningen Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 1: Der ligges i forbindelse med godkendelse af deltagelseskrav 1 vægt på den studerendes deltagelse, herunder: fremmøde, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering en undervisningssekvens med afsæt i udvalgt tekst, igangsættelse af praktisk øvelse/refleksion, didaktisk og teoretisk funderet begrundelse for øvelsesundervisning. Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 1: Der lægges i forbindelse med feedbacken vægt på, at den studerende kan: tilrettelægge en undervisningssekvens for holdet med relevans for modulets videns- og færdighedsmål, formidle tekstens centrale pointer og igangsætte faglig relevant refleksion og/eller praktiskøvelse for holdet, begrunde didaktiske valg foretaget i forbindelse med øvelsesundervisningen med afsæt i relevant almen didaktisk teori og forskning, fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation. Deltagelseskrav 2: Skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse: Skriftlig opgave: I grupper skriver de studerende en skriftlig opgave med afsæt i et eller flere af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaven skal demonstrere almen didaktiske overvejelser, valg og begrundelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af en given undervisning. I opgaven skal de studerende desuden demonstrere forståelse af, samt kunne analysere og diskutere en eller flere relevante didaktiske problemstillinger. Opgaven har et omfang på max. 8 normalsider (2.600 anslag inkl. mellemrum) og afleveres på et tidspunkt fastsat af underviser. Mundtlig fremlæggelse: I grupper forbereder de studerende en mundtlig fremlæggelse. Fremlæggelsen er en begrundet præsentation af det tilrettelagte undervisningsforløb med afsæt i almen didaktisk teori og forskning med blik for gensidigheden mellem forskellige didaktiske kategorier samt forskelle mellem teori og praksis. 28 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Feedback: Holdet samt underviser giver den fremlæggende gruppe konstruktiv feedback. Der afsættes i alt 20 min. pr. fremlæggende gruppe, hvilke kan disponeres på følgende måde: 15 min: fremlæggelse 5 min: feedback Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 2: Der ligges i forbindelse med godkendelse af deltagelseskrav 2 vægt på den studerendes deltagelse, herunder: aflevering af opgave, fremmøde til mundtlig fremlæggelse, formidling og begrundelse af tilrettelagt undervisning. Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 2: Der lægges i forbindelse med feedbacken vægt på, at den studerende kan: tilrettelægge et undervisningsforløb med blik for didaktiske kategoriers gensidige afhængighed. begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant almen didaktisk teori og forskning, skildre og forholde sig analytisk til centrale didaktiske problemstillinger, fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 29 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed består af to prøver: en intern skriftlig prøve og en ekstern prøve, som indeholder både en skriftlig og en mundtlig del. De to prøver dækker tilsammen hovedområdets fire kompetencemål. Den interne prøve Den interne prøve består af en skriftlig opgave udarbejdet af den studerende, der dækker kompetenceområderet: Undervisning af tosprogede elever. I opgaven analyseres en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et fagligt læremiddel fra et af den studerendes undervisningsfag på baggrund af en relevant problemstilling for dansk som andetsprog som dimension i fagene. I forlængelse af analysen giver den studerende handleforslag baseret på andetsprogsdidaktiske refleksioner med henblik på at imødekomme tosprogede elevers læring i det pågældende fag og faglige emne. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af den skriftlige opgave er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted Den eksterne prøve Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Prøven dækker kompetenceområderne: Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøvens skriftlige del tager afsæt i en erfaret og dokumenteret case i forbindelse med et gennemført undervisningsforløb i folkeskolen - beskrevet og begrundet. Ud fra den valgte case formuleres et pædagogisk tema og en lærerfaglig problemstilling, der knytter an til undervisning i folkeskolen. Temaet og problemstillingen skal rette sig mod kompetencemålene for Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik og godkendes af den studerendes vejleder. Temaet og problemstillingen undersøges og analyseres i lyset af relevant teori samt nationale og internationale forskningsresultater og på den baggrund diskuteres casen og undervisningsforløbet i et udviklings- og handlingsperspektiv. 30 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Omfanget af prøvens skriftlige del, inklusiv casen, er maks. 15 normalsider. Sidetallet følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Prøvens mundtlige del uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra det skriftlige oplæg med inddragelse af praksiselementer. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af skriftlig del, inklusiv case i angivet form og indhold til rette tid og sted 31 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Praktik Kort bestemmelse af faget Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. PR1: Praktikniveau 1 Modultype, -omfang og -sprog Basismodul, lokalt udarbejdet (bek), 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet består af 6 ugers (30 dages) praktik i to blokke af henholdsvis 2 ugers varighed og 4 ugers varighed der gennemføres på en af instituttets faste samarbejdsskoler. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret. Praktikken gennemføres i praktikteams på op til 4 studerende. Den studerendes undervisningsfag 1 er i fokus for praktikken, men også andre fag kan være repræsenteret. Modulet har fokus på den studerendes udvikling af egen undervisningspraksis og begyndende analyse af undervisning. Grundlaget for modulet er den studerendes arbejde med afgrænsede undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende. Særligt fokus for modulet er lærerrollen, lærerarbejdet og det didaktiske møde mellem eleven og stoffet. Centralt i modulet står de studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af kortere undervisningssekvenser med fokus på lærerens rolle og det didaktiske møde mellem eleven og det faglige stof og lærerens rolle i forhold til samarbejdet med elevens forældre. Herudover indgår den studerendes arbejde med at analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen. Evt. forudsætninger for at læse modulet Det anbefales at den studerende skal have påbegyndt modul 1 i undervisningsfag 1 og modul 1 og 2 i Lærerens grundfaglighed. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde 32 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning sam elevernes læring og trivsel i skolen. Færdighedsmål: Den studerende kan Målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende og kolleger, redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen lede elevernes deltagelse i undervisningen kommunkere lærings- og trivselsfremmende med elever kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af eleveaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder Klasseledelse kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer skole-hjemsamarbejde Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Studieaktivitetsmodellen er en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen. Deltagelseskrav Mødepligt til al praktik. Opfyldelse af modulets mål. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede . Vurderingen foretages af praktikskolen. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af beståelse af ovenstående deltagelseskrav Kompetencemålsprøve i praktikniveau 1 33 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne. Type: Ekstern mundtlig, individuel. Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave, der illustrerer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed hver. Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Grundlag for bedømmelse: Den studerendes grad af opfyldelse af videns- og færdighedsmålene. Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering. Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne indgår ikke i bedømmelsen. 34 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 PR2: Praktikniveau 2 Modultype, -omfang og -sprog Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet består af 6 ugers ( 30 dage) praktik. Praktikken skal afvikles på en af Institut for Skole og Lærings samarbejdsskoler. Der er mulighed for at afgive ønsker om at afvikle praktikniveau 2 på en efterskole, en fri grundskole eller en specialskole. . Herudover er der mulighed for, efter ansøgning til praktikkontoret, at afvikle praktikken på en af instituttets samarbejdsskoler i udlandet. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret. Praktikken gennemføres i praktikteams på 2-3 studerende. Den studerendes undervisningsfag 2 er i fokus for praktikken, men også andre fag kan være repræsenteret. Modulet har fokus på lærerprofessionens mangfoldighed og på de forskellige arenaer, der rummer relevante arbejdsopgaver for en uddannet lærer. De studerende skal i modulet i forskellig grad stifte bekendtskab med lærerfagets forskellige muligheder og den elevmangfoldighed en lærer kan møde i folkeskolen og i andre arenaer, hvor lærerarbejde forekommer. Evt. forudsætninger for at læse modulet Den studerende skal have bestået praktikniveau 1. Det anbefales ydermere at den studerende skal have godkendt mindst ét modul af undervisningsfag 2 og gennemført LG 1, 2, 3 og 4. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab 35 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsforløb i samarbejde med medstuderende med anvendelse af en variation af metoder, herunder anvendelsesorienterede undervisningsformer og bevægelse i undervisningen evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne samarbejde dialogisk med elever og kollegaer om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse kommunikere skriftligt og mundtligt med forælre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb Vidensmål: Den studerende har viden om undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it formative og summative evalueringsmetoder samt test observations- , dataindsamlings- og dokumentationsmetoder klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel Professionel kommunikation – mundtligt og digitalt Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Studieaktivitetsmodellen vil være en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen. Deltagelseskrav Mødepligt til al praktik. Opfyldelse af modulets mål. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede . Vurderingen foretages af praktikskolen. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af beståelse af af ovenstående deltagelseskrav Kompetencemålsprøve i praktikniveau 2 Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne. 36 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Type: Intern mundtlig, individuel eller i gruppe. Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den mundtlige del af prøven individuelt. Hvis praktikopgaven skrives i gruppe, gennemføres den mundtlige del af prøven i gruppe. Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave, der illustrerer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed hver. Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Grundlag for bedømmelse: Den studerendes grad af opfyldelse af videns- og færdighedsmålene. Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering. Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne indgår ikke i bedømmelsen. 37 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 PR3: Praktikniveau 3 Modultype, -omfang og -sprog Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet består af 6 ugers (30 dage) sammenhængende praktik på en af Institut for Skole og Lærings faste praktikskoler. De studerende har mulighed for at komme med ønske om at afvikle praktikken på en efterskole, en fri grundskole eller en specialskole. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret. Praktikken gennemføres i praktikteams af 1-2 studerende. Den studerendes undervisningsfag 3 er i fokus for praktikken, men også andre fag kan være repræsenteret. Fokus for modulet er den studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i et længerevarende perspektiv med henblik på at udvikle egen og andres undervisning. Derudover står skolens professionelle fællesskab centralt i modulet og den studerendes varetagelse af undervisningen under hensyntagen til inklusionsprocesser og den enkelte elevs deltagelse i undervisningen. Den studerende skal i særlig grad varetage undervisningen selvstændigt. Praktikmodulet kan spille sammen med de studerendes empiriindsamling til professionsbachelorprojektet. Forudsætninger for at læse modulet Praktikniveau 2 skal være bestået. Det anbefales at den studerende skal have gennemført mindst 2 moduler i sit undervisningsfag 3. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab 38 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt udvikle egen og andres praktik på et empirisk grundlag lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne støtte den eneklte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen kommunikere med forældre om elevernes skolegang Vidensmål: Den studerende har viden om organisations-, undervisnings- og samarbejdsformer metoder til formativ og summativ evaluering observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklussionsprocesser processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejder ved forældremøder og forældre samtaler og kontaktgrupper Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Studieaktivitetsmodellen vil være en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen. Deltagelseskrav Mødepligt til al praktik. Opfyldelse af modulets mål. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede . Vurderingen foretages af praktikskolen. Kompetencemålsprøve i praktikniveau 3 Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne. Type: Ekstern mundlig. Individuel eller i gruppe. Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den mundtlige del af prøven individuelt. Hvis praktikopgaven skrives i gruppe, gennemføres den mundtlige del af prøven i gruppe. 39 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave , der illustrerer de studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål og videooptagelser af de studerendes undervisning og andre artefakter fra de studerendes praktikperiode. Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Grundlag for bedømmelse: De studerendes opfyldelse af videns- og færdighedsmålene. Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering. Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne og artefakterne indgår ikke. 40 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 PR3M: Praktikniveau 3 - Meritlæreruddannelsen Modultype, -omfang og -sprog Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Praktikmodulet på meritlæreruddannelsen består af 6 ugers ( 30 dage) sammenhængende praktik på en af Institut for Skole og Lærings faste praktikskoler.Praktikken kan i særlige tilfælde spedes ud over flere uger. Praktikken svarer til praktikniveau 3 på den ordinære uddannelse. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret. Praktikken gennemføres i praktikteams af 1-2 studerende. Den studerende skal i praktik i alle sine undervisningsfag Fokus for modulet er den studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i et længerevarende perspektiv med henblik på at udvikle egen og andres undervisning. Derudover står skolens professionelle fællesskab centralt i modulet og den studerendes varetagelse af undervisningen under hensyntagen til inklusionsprocesser og den enkelte elevs deltagelse i undervisningen. Den studerende skal i særlig grad varetage undervisningen selvstændigt. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge, gennemføre og evaluere organisations-, undervisnings- og samarbejdsformer længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige 41 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 ressourcepersoner evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt udvikle egen og andres praktik på et empirisk grundlag metoder til formativ og summativ evaluering og observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning støtte den eneklte elevs aktive deltagelse i anerkendende kommunikation, og ligeværdigt undervisningen og klassens sociale liv, samarbejde samarbejde, inklussionsprocesser med forskellige parter på skolen, og kommunikere med forældre om elevernes processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde skolegang og samarbejder ved forældremøder og forældre samtaler og kontaktgrupper Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Studieaktivitetsmodellen vil være en del af skolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen. Deltagelseskrav Mødepligt til al praktik. Opfyldelse af modulets mål. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede . Vurderingen foretages af praktikskolen. Kompetencemålsprøve i praktikniveau 3 Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne. Type: Ekstern mundtlig. Individuel eller gruppe. Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den mundtlige del af prøven individuelt. Hvis praktikopgaven skrives i gruppe, gennemføres den mundtlige del af prøven i gruppe. Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave der illusterer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks 1 minuts varighed hver og andre artefakter fra de studerendes praktikperiode. Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Grundlag for bedømmelse: Den studerendes opfyldelse af videns- og færdighedsmålene. Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering. 42 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne og artefakterne indgår ikke. 43 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7trinsskalaen. Den enkelte professionshøjskole kan selv afgøre, hvilket praktikniveau der prøves ved intern prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve. Prøven afholdes i umiddelbar forlængelse af praktikken under hensyntagen til, at den studerende skal kunne bearbejde sine erfaringer og udarbejde produkter med henblik på prøven. Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt i forhold til de tre kravniveauer, der overordnet gælder for læreruddannelsen (jf. bekendtgørelsens § 21). Bedømmelsen bygger udelukkende på præstationen ifm. prøven inkl. praktikopgaven. Der er krav om, at den studerende i løbet af praktikperioderne arbejder med forskellige digitale medier og forskellige former for produkter, artefakter, portfolio eller lignende, der dokumenter egen og andres undervisningspraksis. Prøverne i praktik tager afsæt i en praktikopgave, der sammen med det medbragte materiale (eller som en praktisk demonstration) illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Praktikopgaven derimod indgår i bedømmelsen. Prøverne afvikles enten på praktikskolen eller på professionshøjskolen. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve. Omfanget af praktikopgave på niveau I, II og III er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Eksaminationstid ved praktikprøver: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af praktikopgave i angivet form og indhold til rette tid og sted 44 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Professionsbachelorprojektet BA1: Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasse, skole og samfund Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog. Kort beskrivelse af modulet Modulets primære formål er at sikre at den studerende får mulighed for at imødekomme de krav, der fremgår i professionsbachelorprojektets videns- og færdighedsmål. Modulet er opdelt i tre sektioner på hhv. 2, 2, og 6 ECTS point, og de tre sektioner opfylder i sammenhæng de krav, der stilles til hhv. undersøgelseskompetence og akademisk arbejdsmetode, jf. BA2 Professionsbachelorprojektet. Indholdsmæssigt struktureres kompetenceudviklingen således: 2 ECTS: et antal forelæsninger understøttet af studiegruppearbejde med titlerne: Introduktion til akademisk arbejde Introduktion til observationsarbejde 2 ECTS: et antal forelæsninger understøttet af studiegruppearbejde: Introduktion til interview Introduktion til udarbejdelse af forskningsoversigt 6 ECTS: et antal forelæsninger understøttet af studiegruppearbejde: Introduktion til diskursanalyse og dokumentanalyse Akademisk fremstilling og skriveproces Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag 2013. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til professionsbachelorprojektet med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Dansksproget litteratur om forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns. Kompetenceområder, som indgår i modulet 45 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Professionsbachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver Færdighedsmål: Den studerende kan identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet, reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer, analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører, anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis, udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde, anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser og formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis, lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver, professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen, innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer, forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder og akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Praktikken og BA1 er på den ene side forskellige hvad angår videns- og færdighedsmål, men på den anden side ligger der i BA1 den hensigt at opøve og kvalificere den studerendes akademiske forudsætninger for at analysere på den praksis, der udspiller sig i praktikken og andre professionsrettede kontekster. Praksisanalysen syntetiserer de to moduler. Modulets empiriske grundlag udvikles som et konkret samspil mellem eksisterende forskning og den studerendes egne undersøgelser. Deltagelseskrav 46 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Ved gennemførsel af hver af de 2 x 2 og 1 x 6 ects point skal den studerende med sin praktikgruppe aflevere skriftlige opgaver, som illustrerer gruppens opfyldelsesgrad af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaverne godkendes og placeres i den studerendes professionsportefolio. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 47 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 BA2: Professionsbachelorprojektet Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog. Kort beskrivelse af modulet I forlængelse af modulet Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasserum, skole og samfund udarbejder den studerende sit professionsbachelorprojekt. Projektet skabes af den studerende og processen understøttes af en forelæsningsrække på årgangsbasis hvor generelle forhold bekrives. Dertil kommer en række vejledninger. Årgangsforelæsningernes formål er dels at skabe et dialogisk forum vedrørerende professionsbacheloropgavens indholdselementer, formål, dels at give bud på fortolkning af bekendtgørelsesteksten samt at skabe samarbejde og netværksdannelse på tværs af projekternes forskelligartede indhold. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen. Det anbefales at den studerende har gennemført BA1. Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag 2013. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til professionsbachelorprojektet med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns. Kompetenceområder, som indgår i modulet Professionsbachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver Færdighedsmål: Den studerende kan identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet, reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis, lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i 48 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer, analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører, anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis, udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde, anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser og formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis. feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver, professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen, innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer, forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder og akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Professionsbachelorprojektet tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Deltagelseskrav Afleveret professionsbacheloropgave Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 49 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 BA: Professionsbachelorprojektet Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 15 ECTS, modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog. Kort beskrivelse af modulet Modulets primære formål er at sikre at den studerende får mulighed for at imødekomme de krav, der fremgår i professionsbachelorprojektets videns- og færdighedsmål. Modulet er opdelt i tre sektioner på hhv. 2, 2, og 11 ECTS point, og de tre sektioner opfylder i sammenhæng de krav, der stilles til hhv. undersøgelseskompetence og akademisk arbejdsmetode. Indholdsmæssigt struktureres kompetenceudviklingen således: 2 ECTS: et antal forelæsninger understøttet af studiegruppearbejde med titlerne: Introduktion til akademisk arbejde Introduktion til observationsarbejde 2 ECTS: et antal forelæsninger understøttet af studiegruppearbejde: Introduktion til interview Introduktion til udarbejdelse af forskningsoversigt 11 ECTS: et antal forelæsninger understøttet af studiegruppearbejde: Introduktion til diskursanalyse og dokumentanalyse Akademisk fremstilling og skriveproces Udarbedelse af professionsbachelorprojekt Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til professionsbachelorprojektet med 15 ECTS Modulets vidensgrundlag Forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns. Kompetenceområder, som indgår i modulet Professionsbachelorprojekt omhandler vidensøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver. 50 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Færdighedsmål: Den studerende kan identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet, reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer, analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører, anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis, udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde, anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser og formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis, lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver, professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen, innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer, forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder og akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 412,5 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Professionsbachelorprojektet tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Deltagelseskrav Ved gennemførsel af hver af de 2 x 2 og 11 ects point skal den studerende aflevere skriftlige opgaver, som illustrerer gruppens opfyldelsesgrad af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaverne godkendes og placeres i den studerendes professionsportefolio. Afleveret professionsbacheloropgave Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 51 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. (Uddannelsesbekendtgørelsen § 14). Projektet skal udarbejdes: i et selvvalgt og af institutionen godkendt emne, som vedrører en lærerfaglig problemstilling i tilknytning til den studerendes undervisningsfag/lærernes grundfaglighed/praktikfaget og/eller i tilknytning til et forskning- og udviklingsprojekt, som er lærerfagligt relevant med udgangspunkt i en empirisk problemstilling relevant for folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og med inddragelse af refleksioner over konkrete forsknings- og udviklingsprojekter i skole-, professionshøjskole- eller universitetsregi under brug af videnskabelig forskningsmetode. Professionsbachelorprojektet har i alt et omfang på 15-20 ECTS point. Det skriftlige professionsbachelorprojekt er en større skriftlig opgave på 25 normalsider. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. Dertil må der vedlægges lyd- og videooptagelser mv., som findes nødvendige i forhold til at skabe indsigt i analysens empiriske og teoretiske kontekst. Alene den skriftlige opgave på 25 normalsider indgår i bedømmelsen. Projektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 2 studerende. Grupper kan være sammensat mono- eller tværprofessionelt. Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Prøven i professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en samlet individuel karakter for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation. Eksaminationstid: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en empirisk problemstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted 52 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Modulbeskrivelser – undervisningsfag Billedkunst BK1: Billedfaglige praksisformer Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedkundskab og billedpræsentationer, som afspejler den visuelle kultur og til at anvende billedsamtale til at kvalificere elevers billedsprog og fagsprog. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i såvel analoge som digitale billeder. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. De centrale indholdsområder er: Visuel produktion og kommunikation, billedsamtale, billedsproglig bevidsthed, elevers billedsproglige udvikling, æstetisk læring og sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse samt visuel didaktik. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori om: visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt visuel kommunikation æstetik, æstetisk læring og kreativitet Desuden bygges på nyeste forskningsbaserede viden om billedfaget og fagdidaktik samt på viden om: kunstneriske arbejdsmetoder billedfagets historie Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder 53 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om anvende forskellige materialer og teknikker til billedsproglige virkemidler, billedfremstilling, (1) analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder, billedproduktive erfaringer med henblik på differentieret undervisning i folkeskolen. (1) anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, repertoire af billed- og udtryksformer, (1) visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer, analysere forskellige analoge og digitale billedmedier, (2) visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser, identificere billeders og visualiseringers forskellige visuel og æstetisk læring, læringspotentialer, (2) begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning, (4) fagdidaktisk forskning, analysere konkrete visuelle undervisnings- og fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et læringsforløb som national tolkning af internationale internationalt perspektiv. strømninger. (4) tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb. motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt (4) erkendelse. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis 54 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Deltagelseskrav Gennemførelse af nedenstående: Titel Type/ form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Titel Type/ form Portfolie Analog og/ eller digital portfolie med tekst, der beskriver proces, herunder research, planlægning, teknik og refleksion samt tilhørende billedmateriale. Svarende til 80% af stillede opgaver Godkendt/ ikke godkendt Mundtlig Fremgår af semesterplan Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Kunsthistorie Videndeling ud fra præsentation med tekst og billeder, samt 2 siders tekst inkl.beskrivelse af udvalgte kunstnere. Svarende til 10-15 slides samt 2 siders tekst Godkendt/ ikke godkendt Mundtlig Fremgår af semesterplan Titel Type/ form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Didaktisk forløb Fagligt oplæg med undervisningsplan Æstetisk produkt samt 3 siders tekst Godkendt/ ikke godkendt Opponentgrupper Fremgår af semesterplan Titel Type/ form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Billedsamling, med særligt fokus på medier og multimodale udtryk Gruppepræsentation med tekst og billeder Svarende til 10-15 slides Godkendt/ ikke godkendt Mundtlig Fremgår af semesterplan Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: 55 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 56 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 BK2: Visuelt kulturprojekt Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kulturpædagogik. Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling, kategorisering og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation samt visuel didaktik. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt visuel kommunikation innovation og entreprenørskab it og medier i læreprocesser Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder. 57 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om analysere forskellige analoge og digitale billedmedier, (2) visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser, anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner og fænomener, og (2) forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og kultur, de er en del af, (2) udtryk, anvende konkrete skitseringsmetoder og visuelle notationsformers betydning i innovative modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og processer, facilitere forandringsprocesser, (3) anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og sociale mediers visuelle læringspotentialer og samarbejdsprocesser og (3) analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt i egne æstetiske, innovative og entreprenante æstetisk læring. arbejdsformer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen. (3) analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner og uddannelses- og dannelsesperspektiv og (4) udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs billedfeltets kulturskabende og erkendelsesmæssige af genrer, metoder og billedformer og (4) betydning, herunder billeder som sprog, og Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis På holdet udarbejdes ved modulets start et katalog med mulige praksistilknytninger. De studerende vælger efter aftale med underviseren hvilke praksistilknytningsprojekter der arbejdes med. Praksisinddragelse: • I forbindelse med praktikforberedelse udarbejder den studerende et skriftligt fagdidaktisk oplæg til et undervisningsforløb. Praksis dokumenteres i en præsentation der fremlægges og evalueres på holdet efter praktikken. • I forbindelse med praktik kan empiri evt. indsamles til BA-projektet. 58 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 • Det tilstræbes at den studerende i mindst ét fagdidaktisk oplæg (evt. praktik) udvikler et tværfagligt perspektiv på sin undervisning. Deltagelseskrav Gennemførelse af nedenstående opgaver: Titel Type/ form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Titel Type/ form Omfang Portfolie Analog eller digital portfolie med tekst, der beskriver proces, herunder research, planlægning, teknik og refleksion samt tilhørende billedmateriale Svarende til 80% af stillede opgaver Godkendt/ ikke godkendt Mundtlig Fremgår af semesterplan Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Studietur Gruppearbejde Værk til fællesudstilling med skriftlig refleksion Godkendt/ ikke godkendt Opponentgruppe Fremgår af semesterplan Titel Type/ form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Didaktisk forløb Fagligt oplæg med undervisningsplan Æstetisk produkt samt 3 siders tekst Godkendt/ ikke godkendt Opponentgrupper Fremgår af semesterplan Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul 59 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 60 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 BK3: Kunstneriske undersøgelsesmetoder Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i og med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i faget, såvel som i tværfaglige sammenhænge. Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, samarbejdsplatforme og læringsrum, innovative og entrepenante processer. I modulet arbejdes med et konkret innovativt projekt. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer, kreativitet og æstetisk erkendelse. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om kunsthistorie (herunder samtidskunst) og billedanalyseg visuel kommunikation innovation og entreprenørskab postmoderne billedpædagogik og performativitet Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. 61 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser Færdighedsmål: Den studerende kan anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser (3) anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer (3) Vidensmål: Den studerende har viden om analoge og digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer (3) planlægge, gennemføre og evaluere undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt (3) analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen (2) anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer indenfor andre fagområder (1) undersøgende og eksperimenterende arbejdsmetoder (3) analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger (4) analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer (4) kunstneriske metoders funktioner i innovative processer (3) analoge og digitale se- og synserfaringer (2) varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder (1) fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv (4) videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder (4) Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav 62 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Titel Type/ form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Portfolie Analog eller digital portfolie med tekst, der beskriver proces, herunder research, planlægning, teknik og refleksion samt tilhørende billedmateriale Svarende til 80% af stillede opgaver Godkendt/ ikke godkendt Mundtlig Fremgår af semesterplan Titel Type/ form Omfang Bedømmelse Respons Studietur Gruppearbejde Værk til fællesudstilling med skriftlig refleksion Godkendt/ ikke godkendt Opponentgruppe Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Titel Kreativitetsfremmende og/eller innovationsdidaktisk forløb, med udgangspunkt i en undersøgelse af et nutidigt kunstnerisk fænomen og dets praksisformer Fagligt oplæg med undervisningsplan Æstetisk produkt samt 3 siders tekst Godkendt/ ikke godkendt opponentgrupper Fremgår af semesterplan Type/ form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 63 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven i undervisningsfaget Billedkunst Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1. delprøve og 2. delprøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor den studerende præsenterer et selvvalgt og godkendt praktisk, eksperimenterende billedprojekt, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en synopsis, som behandler en selvvalgt lærerfaglig problemstilling, der peger ind i flere af fagets kompetenceområder. Den studerende skal inddrage elementer hentet fra skolens praksis. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted 64 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Biologi BI1: Levende organismer og økologiske sammenhænge – elevers undersøgende og praktiske arbejde Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen. I modulet fokuseres der på: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter. Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende praktiske arbejde. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder 65 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag læringsmålstyret undervisning planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi, anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte. planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning gennemføre læringsmålstyret undervisning, der sikrer sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter og evaluering naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it formativ og summativ evaluering i biologiundervisning naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen nyere forskning inden for naturvidenskab elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren 66 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 planlægge og gennemføre biologi-undervisning med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis: Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget biologi i løbet af fagets moduler. Deltagelseskrav Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Opgave indenfor naturforvaltning Kvantitativ del) En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor de fem områder som ovenfor kort beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på naturforvaltning, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. (Kvalitativ del) Dertil ved modulets afslutning mundtlig prøve med fremstilling af biotopundersøgelser, herunder dokumentation af produceret herbarium med minimum 15 korrekt navngivede danske plantearter, dertil registrerede dyrarter samt øvrige organismer på biotopen, samt forskellige målinger gennem perioden. Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende. Kvantitativ del: Maks 10 sider. Kvalitativ del: Mundtlig prøve af 15 min. Godkendt/ikke godkendt Mundtlig og skriftlig 67 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Opgave indenfor evolutionær økologi (Kvantitativ del) En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor de fem områder som ovenfor kort beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på evolutionær økologi, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende Maks. 10 normal sider pr. opgave Godkendt/ikke godkendt Mundtlig og skriftlig Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 68 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 BI2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi. I modulet fokuseres der på evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier. Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi 69 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling 70 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 tilhørsforhold planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget biologi i løbet af fagets moduler. Deltagelseskrav Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Opgave indenfor evolution En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor de tre områder som ovenfor kort beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på evolution, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende. Kvantitativ del: Maks 10 sider. Godkendt/ikke godkendt Mundtlig og skriftlig Opgave indenfor bioteknologi En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor de tre områder som ovenfor kort beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på biolteknologi, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende. Maks. 10 normal sider pr. opgave Godkendt/ikke godkendt Mundtlig og skriftlig Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og 71 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 72 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 BI3: Menneske, sundhed, miljø og natur – udvikling af elevers handlekompetence Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres der på: levende organismers struktur, funktion og fysiologi – med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvikling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen, fx i forhold til egen og andres sundhed og bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet. I modulet arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt udvikling af elevers handlekompetence Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi 73 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevers forståelse for relationen mellem struktur og funktion, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi, samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, herunder viden om undervisningsressourcer under dette emne, som science centre, virksomheder og forsknings-institutioner lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører 74 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Opgave indenfor miljø/natur og bærdeygtighed En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor området, krop og sundhed, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. I de fagdidaktisk overvejelser er der fokus på udvikling af elevernes handlekompetence. Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende. Maks. 10 normal sider pr. Opgave Godkendt/ikke godkendt Mundtlig og skriftlig Opgave indenfor miljø/natur og bæredygtighed En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor miljø/natur/bæredygtighed på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. Dertil præsentation af resultaterne fra en kortere biotopundersøgelse. Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende. Maks. 10 normal sider pr. opgave Godkendt/ikke godkendt Mundtlig og skriftlig Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? 75 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 76 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven i undervisningsfaget Biologi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for 1. delprøve og 2. delprøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal forud for prøven i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter inden for hovedområderne: 1. Evolution og systematik 2. Genetik og bioteknologi 3. Krop og sundhed 4. Økosystemer i vand herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur 5. Økosystemer på land herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling på lærerfagligt niveau der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder, samt et undervisningsforløb i biologi til grundskolen I alle undervisningsforløb skal indgå praktiske elevaktiviteter. Der kan indgå dokumenterede eksempler fra den studerendes egen praksis i form af videoklip eller andet selvproduceret materiale. Omfanget af prøveprodukt er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Et af de fem hovedområder udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen 2 dage før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør den skriftlige delprøve. Første delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks 3. studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Med udgangspunkt i det lodtrukne hovedområde uddybes den faglige problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder, på lærerfagligt niveau. Den studerende fremlægger væsentlige fagdidaktiske pointer, deltager i en samtale om undervisningsplanen – og demonstrerer og begrunder eksemplariske, praktiske elevaktiviteter fra undervisningsplanen (med primærmateriale, planter og dyr, laboratorieforsøg og lignende). Hvis hovedområde 4 eller 5 er udtrukket, medbringes og inddrages friskt primærmateriale fra egne undersøgelser i naturen. I tilfælde af vintereksamen, hvis frisk primærmateriale ikke kan indgå, skal andet primærmateriale indgå fx tørret biologisk materiale, så som herbarium, samt fotodokumentation fra egne undersøgelser i naturen. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, der kan trækkes lod imellem. Forberedelsestid: 2 døgn 77 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Eksaminationstid: 45 minutter. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted 78 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Dansk 1. – 6. klassetrin DAi1: Sproglære og sprog i brug Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der fremmer elevers sproglige udvikling, deres sproglige viden og deres bevidsthed om sprogets rolle i forskellige former for kommunikation. Indhold og genrer: Fonetik, morfologi, syntaks, semantik, pragmatik, sproghistorie og nabosprog. Talesprogets hhv. skriftsprogets struktur og produktionsbetingelser. Sproglig norm og variation. Sprogsyn og sprogpædagogik. Mundtlige og skriftlige genrer inden for såvel fakta som fiktion; bl.a. berettende, informerende, instruerende, argumenterende, fortællende, lyriske og dramatiske genrer med fokus på de sproglige træk. Receptivt: Den studerende skal med faglig terminologi kunne udpege centrale fænomener inden for sproglæren i konkrete tekster. Den studerende skal kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i sproglæren og sprog i brug. Produktivt: Den studerende skal kunne give sproglig vejledning med inddragelse af sproglærens terminologi. Den studerende skal kunne vælge og begrunde eksempler, der illustrerer hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig sprogbrug i mange kommunikationskontekster. Den studerende skal beherske gældende retskrivningsnorm og kunne kommunikere herom. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i sprog og kommunikation. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag 79 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Grundlæggende teori om og nyere forskning i sprog og kommunikation. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning, vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning. planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur, planlægge gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.- 6. klasse, skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler, planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning, vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse og begrundet gennemføre læringsmålstyret skriveundervisning, anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisningsog læringsaktiviteter, understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogedes elevers skriveudvikling på andetsproget, Vidensmål: Den studerende har viden om sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning, sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper, nordiske sprog og nabosprogsdidaktik, sprogdidaktik, læremidler til sprogundervisning i skolen, dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt mundtlig udtryksfærdighed, intersprog og intersprogsudvikling og skrivedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for skrivning og skriveundervisning, skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin, skrivningens didaktik, Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. 80 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om elevtekster, såvel mundtlige som skriftlige; analyse af læremidler; klasserumsobservationer, mm. Deltagelseskrav Digital prøve i sproglære (syntaks, morfologi, fonetik og ortografi). Prøven er individuel. Den besvares på maksimum 60 minutter med en anbefalet rigtighedsprocent på 80. Skriftligt produkt i sproglære efter aftale med læreren. Individuelt eller gruppe. 3- 5 sider. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt. Mundtlig præsentation af digitalt læremiddel Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 81 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 DAi2: Sprog og genrer Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog og genrer fra 1.- 6. klassetrin. Indhold og genrer: Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation. Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt: Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster. Produktivt: Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i litteratur, børnelitteraturhistorie og sprog; litteratur- og sprogdidaktik, herunder genrer og genredidaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer 82 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på 1.-6. klassetrin kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.-6. klasse anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisningen udvikle den enkelte elevs mediebrug og -læsevaner Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsregler tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster, genrer og medier nordiske sprog- og nabosprogsdidaktik sprogdidaktik tekstdidaktik dansk børne- og ungdomslitteratur læremidler til sprogundervisning i skolen Tekstperformance tekster til elever og elevers tekstbrug Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om tekstudvælgelse til undervisningsbrug, læremidler, tekstundervisning og litterær samtale. Deltagelseskrav Digital præsentation (på fx hjemmeside, wiki, blog eller andet) af et antal tekster i forskellige genrer, efter aftale med underviseren. Individuel eller gruppe. Respons efter aftale med læreren. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt. Skriftligt produkt på maks. 5 sider. Individuel. Respons efter aftale med læreren. Bedømmes efter 7-trinsskalaen. Evaluering af modulet 83 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 84 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 DAi3: Skriftsprogstilegenelse Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning for 1.-6. klassetrin. Indhold og genrer: Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genre og tekstpraksis. Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Receptivt: Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt: Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling og literacy. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet: 85 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.-6. klassetrin anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisningsog læringsaktiviteter anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.-6. klasse understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen udvikle den enkelte elevs mediebrug og - læsevaner Vidensmål: Den studerende har viden om teorier om læsning skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin sammenhænge mellem læsning og skrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper læsningens didaktik test og evaluering læsestrategier læremidler i læseundervisningen it som læringsressource i læseundervisningen tekster til elever og elevers tekstbrug Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejde er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav Aflevering af digital portfolio med indhold efter aftale med underviser. Individuel eller gruppe. Respons efter aftale med underviser. 86 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 87 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 DAi4: Medier og tekstmodaliteter Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskonteksten i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der udvikler elevers evne til at forstå og kommunikere med forskellige tekstmodaliteter gennem forskellige medier. Indhold og genrer: Modaliteterne tale, skrift, lyd, billede og levende billeder i mono- og multimodale tekster. De enkelte modaliteters komponenter, funktion og samspil. Mediehistorie, mediedannelse og mediedidaktik. Web 2.0 og interaktivitet. Fiktions- og faktatekster, herunder nyhedsformidling i digital såvel som analog form. Receptivt: Den studerende skal systematisk kunne analysere og kritisk vurdere tekster der gør brug af forskellige modaliteter og optræder i forskellige medier. Den studerende skal systematisk kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i og med medier. Produktivt: Den studerende skal kunne give vejledning i forhold til elevers tekstproduktion i forskellige modaliteter. Den studerende skal kunne modellere produktion af tekster i forskellige modaliteter. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i modaliteter og medier. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i kommunikation, tekstmodaliteter, medier og mediedidaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning 88 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed. Vidensmål: Den studerende har viden om informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme. sprogdidaktik planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence understøtte elevers produktion og formidling af tekster i tekstproduktion i forskellige medier. forskellige medier og med forskellige teknologier. kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv, tekster, genrer og medier, kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog, udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner, tekster til elever og elevers tekstbrug, udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning tekstdidaktik, i tekster, herunder skønlitteratur, anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evaluering af tekstarbejde og evalueringer i tekstundervisning og Anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre tekstperformance former for fremføring af tekst i danskundervisning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om elevprodukter; vejledning og responsgivning; klasserumsobservationer; læremidler; mm. Deltagelseskrav Aflevering af 3 produkter, herunder mindst en digital multimodal egenproduktion og mindst en medieanalyse. Individuel eller gruppe. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt. Et undervisningsforløb om medier. Forløbet udarbejdes i grupper. Respons aftales med underviser. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt. 89 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 90 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven i undervisningsfaget Dansk 1.-6. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde: 1. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv. 2. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 3. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. 4. Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve I den mundtlige prøve skal den studerende arbejde med otte bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk 1.-6. klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles. Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål. Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 8 prøvespørgsmål. Performative elementer integreres i prøven som helhed. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted 91 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Dansk – 4. – 10. klassetrin DAu1: Sproglære og sprog i brug Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskonteksten i skolen: Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevers sproglige udvikling og deres sproglige viden og bevidsthed om sprogets rolle i forskellige former for kommunikation. Desuden at den studerende tilegner sig færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i relevante genrer. Indhold og genrer: Fonetik, morfologi, syntaks, semantik, pragmatik, ortografi og nabosprog. Talesprogets hhv. skriftsprogets struktur og produktionsbetingelser. Sproglig norm og variation, kommunikationsteori. Mundtlige og skriftlige genrer inden for såvel fakta som fiktion, bl.a. berettende, informerende, instruerende, argumenterende, fortællende, lyriske og dramatiske. Receptivt: Den studerende skal med faglig terminologi kunne udpege centrale fænomener inden for sproglæren i konkrete tekster. Den studerende skal kunne give sproglig vejledning med inddragelse af sproglærens terminologi . Den studerende skal metodebevidst kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i sproglæren og sprog i brug. Produktivt: Den studerende skal kunne modellere og performe illustrative eksempler på hensigtsmæssig kommunikation i forskellige kommunikationskontekster. Den studerende skal beherske gældende retskrivningsnorm og kunne kommunikere herom. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i sprog og kommunikation. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS 92 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Modulets vidensgrundlag Grundlæggende teori om og nyere forskning i sprog og kommunikation. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere dansk tale og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og deres beherskelse af dansk retskrivning Begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisningen give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse udvikle læremidler til danskundervisning på baggrund af forskningsbaseret viden forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning nordisk sprog, herunder nabosprogsdidaktik sprogdidaktik læremidler til sprogundervisning i skolen dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt mundtlig udtryksfærdighed intersprog og intersprogsudvikling læremiddelproduktion til danskundervisning folkeskolens afgangsprøve i dansk test- og evalueringsformer digitale medier i børns og unges læse- og 93 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 med tekstproduktion i digitale medier udvikle begrundede innovativt, læringmålstyrede undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører udenfor skolen kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning skrivepraksis i og udenfor skolen Innovativ danskdidaktik og forskning i didaktisk design inden for dansk didaktik digitale ressourcer og danskfaglig læring Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om elevtekster, såvel mundtlige som skriftlige; læremidler; klasseledelse og relationskompetence; folkeskolens afgangsprøve. Deltagelseskrav Digital prøve i sproglære (syntaks, morfologi, fonetik og ortografi). Prøven er individuel. Den besvares på maksimum 60 minutter med en anbefalet rigtighedsprocent på 80. Skriftligt produkt i sproglære efter aftale med læreren. Individuelt eller gruppe. 3- 5 sider. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt. Mundtlig præsentation af digitalt læremiddel. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 94 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 DAu2: Fiktive tekster Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster samt at udarbejde didaktiske design til undervisning i 4.-10. klasse med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv. Indhold og genrer: Fiktions- og faktakoder; genreteori; tekstanalyse og litterær metode; litteraturpædagogik og litteraturdidaktik; litteratur- og kulturhistorie (kanon og klassikere); børne- og ungdomslitteraturens genrer. Receptivt: Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke tekster samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i 4.-10. klasse. Produktivt: Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i fiktion med kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Grundlæggende teori om og nyere forskning i fiktion, tekstanalyse og litterær metodelære, litteraturdidaktik, kultur- og litteraturhistorie. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet 95 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning og undervisning i forskellige tekstgenrer kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner tilrettelægge og gennemføre undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på 4.-10. klassetrin anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning udvikle begrundede innovativt, læringsmålstyrede undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier Vidensmål: Den studerende har viden om tekstdidaktik og genredidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning tekster, genrer og medier tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur tekstdidaktik dansk litteraturs kanon tekstperformance didaktisk design evaluering af tekstarbejde innovation i dansk digitale ressourcer og danskfaglig læring fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk tværfagligt samarbejde i skolen folkeskolens afgangsprøve i dansk test- og evalueringsformer digitale medier i børns og unges læse- og skrivepraksis i og udenfor skolen 96 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om tekstudvælgelse til undervisningsbrug, læremidler, tekstundervisning og litterær samtale, folkeskolens afgangsprøve. Deltagelseskrav Digital præsentation (på fx hjemmeside, wiki, blog eller andet) af et antal tekster i forskellige genrer, efter aftale med underviseren. Individuel eller gruppe. Respons efter aftale med læreren. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt. Skriftligt produkt på maks. 5 sider. Individuel. Respons efter aftale med læreren. Bedømmes efter 7-trinsskalaen. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 97 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 DAu3: Literacy Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i literacy fra 4.-10. klassetrin. Indhold og genrer: Børn og unges tekstpraksis; læse- og skriveudvikling i relation til genre; tekstlingvistik og grammatik. Udvalgte tekster, fx informative og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers tekster. Receptivt: Den studerende skal analysere elevers literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier. Produktivt: Den studerende skal modellere literacystrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper 98 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning Færdighedsmål: Den studerende kan Begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i literacy anvende teorier om literacy vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling. give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog Vidensmål: Den studerende har viden om Literacydidaktik og fagdidaktisk forskning inden for fortsat læsning og skrivning literacy sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper sprogdidaktik argumentationsanalyse og kildekritik skrivestrategier læseforståelse test og evalueringsformer intersprog og intersprogsudvikling læremidler til sprogundervisning i skolen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav Aflevering af digital portfolio efter aftale med underviseren. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt. Evaluering af modulet 99 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 100 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 DAu4: Multimodale tekster Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence på 4.-10. klassetrin. Indhold og genrer: Udvalgte sammensatte tekster, hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal analyse og læsning. Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger, film og læringsportaler. Receptivt: Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler. Produktivt: Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan 101 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed Vidensmål: Den studerende har viden om tekster, genrer og medier planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning digitale medier i børns læse- og skrivepraksis dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt læremiddelproduktion til danskundervisningen tekstdidaktik didaktisk design Informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv digitale ressourcer og danskfaglig læring Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om dansklærerens kommunikative opgaver; læremidler; folkeskolens afgangsprøve. Deltagelseskrav Aflevering af 3 produkter, herunder mindst en digital multimodal egenproduktion og mindst en medieanalyse. Individuel eller gruppe. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt. 102 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Et undervisningsforløb om medier. Forløbet udarbejdes i grupper. Respons aftales med underviser. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 103 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven i undervisningsfaget Dansk 4.-10. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde: 1. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv. 2. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 3. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve I den mundtlige prøve skal den studerende arbejde med otte bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk 4.-10. klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles. Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål. Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 8 prøvespørgsmål. Performative elementer integreres i prøven som helhed. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted 104 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Engelsk EN1: Sprog og sprogbrug Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte ’sprogudsnit’, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og sproglige varianter sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til detaljer den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet 105 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Fokus på kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 1: fælles for både engelsk for 1.-6. klasse og engelsk fra 4.-10. klasse beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt det engelske sprogs opbygning og anvendelse, brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, beskrive sproglige strukturer til forskellige metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse, målgrupper, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kommunikativ kompetence og undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer og anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog. intersprog på basis af analyser, herunder under hensyntagen til elevernes alder. Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 4: fælles for både engelsk for 1.-6. klasse og engelsk fra 4.-10. klasse begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret teori og analysemetoder med relevans for engelskundervisning beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Indsamling af elevsprog – såvel skriftligt som mundtligt. Deltagelseskrav En digital portfolio indeholdende følgende komponenter: Elevsprogsanalyse: Forberedelse af og ca. 15 min. fremlæggelse af en præsentation af elevtekstsanalyse Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen. undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt 106 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne) Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min. Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 10 tekster (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. tekst og skal indeholde en kort opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Undervisningsforløb: En plan for et kort undervisningsforløb på 1-2 lektioner, hvor sprog og sprogbrug er et bærende element. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen. Omfang 2-3 sider. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 107 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 EN2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning? Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er ’processer’ som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, sproglæringsstrategier og kommunikationsstrategier. Der arbejdes med færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler, evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af dele af kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet 108 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 2: fælles for både engelsk for 1.-6. klasse og engelsk fra 4.-10. klasse planlægge og gennemføre undervisning med fokus kommunikationsprocesser, herunder receptive og på kommunikationsprocesser og -strategier, produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier, anvise differentierede læringsstrategier for elever læringsstrategier, med forskellige læringsforudsætninger, vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for intersprogsudvikling, elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder, inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, betydning for sprogtilegnelsesprocessen og forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle og anvende digitale teknologier og interaktive medier it og læreprocesser. til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser. Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 4: fælles for både engelsk for 1.-6. klasse og engelsk fra 4.-10. klasse Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrunde principper i egen og andres undervisning i fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i engelskundervisning, herunder den historiske et inklusionsperspektiv, udvikling i fag og læringssyn, begrunde undervisningens enkeltelementer med lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger henblik på optimering af læreprocesserne for såvel nationalt og internationalt, herunder læremidler, grupper af elever som den enkelte elev, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer, planlægge og gennemføre undervisning og projekter kreativitet, innovation og entreprenørskab i der styrker elevernes mestringsforventninger, undervisning, handlekraft og foretagsomhed, planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng tværfaglig undervisning med fokus på elevers med andre fag, almene dannelse, begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse engelskundervisning og af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog og 109 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som national og international forskning inden for internationalt. fremmedsprogspædagogik og -didaktik. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Konkrete problemløsninger inden for modulets faglige felt som evt. er stillet af venskabsklassens lærer. Deltagelseskrav En digital portfolio indeholdende følgende komponenter: Elevsprogsanalyse: Forberedelse af og ca. 15 min. fremlæggelse af en præsentation af elevtekstsanalyse med forslag til elevaktiviteter. Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne) Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min. Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 10 tekster (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. tekst og skal indeholde en kort opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Undervisningsforløb: En plan for et længere undervisningsforløb, hvor processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder er bærende elementer. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen. Omfang 2-3 sider. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 110 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 EN3: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er kultur? Hvad er kulturmøder, interkulturel kompetence og interkulturelle ressourcer? Hvordan anvendes tekstkompetence i forhold til at forstå sammenhængen mellem sprog, kultur og identitet? Hvordan forholder engelskundervisningen sig til samfundsforhold, sproglig variation og globalisering? Hvordan kan engelskundervisningen bruges til internationalt samarbejde og kulturmøder med henblik på at udvikle pragmatisk sprogkompetence? Udgangspunktet er kulturundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fagog sprogsyn. Fokus er kultur, identitet og udvikling af interkulturel kompetence. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med kulturmøder og de studerendes tekstkompetence i et kulturelt og internationalt perspektiv, fx gennem it-baseret kommunikation. Herudover adresseres entreprenørskab og innovation i dette modul. Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om interkulturel kompetence, kulturmøder og kulturundervisning i engelsk som fremmedsprog. Kompetenceområder, som indgår i modulet Engelsk 1.-6. klassetrin: Fokus på kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet Engelsk 4.-10. klassetrin: Fokus på kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen 111 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Desuden inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4 (begge aldersspecialiseringer): Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Engelsk 1.-6. klassetrin: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet. Engelsk 4.-10. klassetrin: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen. Færdighedsmål: Den studerende kan tilrettelægge og begrunde undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning anvende tekster, medier og it i engelskundervisningen tilrettelægge processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence tilrettelægge internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i engelskundervisningen tilrettelægge undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed tilrettelægge enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning, der har fokus på elevens almene dannelse orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt Vidensmål: Den studerende har viden om kultur og kulturmøder herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering tekstkompetence, herunder it og medier interkulturel kompetence metoder for internationalt samarbejde, herunder brug af it kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis 112 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav En digital portfolio indeholdende følgende komponenter: Tema: Forberedelse og fremlæggelse af en præsentation af et didaktisk funderet interkulturelt tema med eksempler på aktiviteter. Der anvendes et digitalt præsentationsværktøj til fremlæggelsen. Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min. Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 10 tekster (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst (ca. 4 min pr. tekst) og skal indeholde en kort opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Årsplan: En årsplan, hvor det interkulturelle er et bærende element. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen). Omfang 5-10 sider Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 113 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 EN4: Fremmedsprogsdidaktik med særligt fokus på elevforudsætninger Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan planlægger og gennemfører man engelskundervisning tilpasset forskellige målgrupper? Hvordan begrunder, evaluerer og udvikler man engelskundervisning tilpasset forskellige målgrupper? Hvilken indflydelse har fagsynet på den praktiske tilrettelæggelse af engelskundervisningen? Hvordan motiverer man indholdet i sprogundervisningen? Udgangspunktet er engelskundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fagog sprogsyn. Fokus er sprogundervisning i et aldersspecialiseret perspektiv. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med de studerendes tekstkompetence lærerens rolle som læringsleder og didaktisk designer i engelskundervisningen Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse, kommunikation og litteraturpædagogik Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. 114 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv, begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev, planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed, planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse, begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning og orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt. kommunikere i forskellige registre tilpasset forskellige målgrupper og kommunikationsformål tilpasse sit sprog til forskellige situationer og målgrupper anvende, tilpasse og didaktisere læremidler planlægge, gennemføre og evaluere sprogundervisning med fokus på progression i elevers sproglæring udvælge tekster og tilrettelægge tekstarbejde tilpasset forskellige målgrupper Vidensmål: Den studerende har viden om fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn, lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer, kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning, fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag, teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog og national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik. sprog og sprogbrug og kommunikativ kompetence engelsk som undervisningssprog brug af analoge og digitale læremidler faktorer som er vigtige for elevers sproglæring, herunder viden om strategier og intersprogsudvikling tekster og tekstpædagogik Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Konkret problemløsning inden for modulets faglige felt Deltagelseskrav Specifikt for aldersspecialisering for 1.-6. klassetrin En portfolio indeholdende: 115 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af enten et analogt eller digitalt læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål. Et læremiddel med tilhørende lærervejledning der tager afsæt i en ubearbejdet tekst(det udvidede tekstbegreb) og stilles til rådighed for holdet på Intrapol. Udarbejdes individuelt eller i par med efterfølgende respons fra medstuderende og underviser. Omfang: ca. 5-10 sider. Respons på medstuderendes læremiddel, jævnfør ovenstående. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during- og post-reading activities), hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 45 min. Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt. Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra 1.6.klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Specifikt for aldersspecialisering for 4.-10. klassetrin En portfolio indeholdende: Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af enten et analogt eller digitalt læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål. Et læremiddel med tilhørende lærervejledning der tager afsæt i en ubearbejdet tekst(det udvidede tekstbegreb) og stilles til rådighed for holdet på Intrapol. Udarbejdes individuelt eller i par med efterfølgende respons fra medstuderende og underviser. Omfang: ca. 5-10 sider. Respons på medstuderendes læremiddel, jævnfør ovenstående. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during- og post-reading activities) , hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 45 min. Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt. Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra 4.-10. klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. 116 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 117 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 EN5: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen med aldersspecialisering Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er kultur? Hvad er kulturmøder, interkulturel kompetence og interkulturelle ressourcer? Hvordan anvendes tekstkompetence i forhold til at forstå sammenhængen mellem sprog, kultur og identitet? Hvordan forholder engelskundervisningen sig til samfundsforhold, sproglig variation og globalisering? Hvordan kan engelskundervisningen bruges til internationalt samarbejde og kulturmøder med henblik på at udvikle pragmatisk sprogkompetence? Udgangspunktet er kulturundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fagog sprogsyn. Fokus er kultur, identitet og udvikling af interkulturel kompetence i et aldersspecialiseret perspektiv. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med kulturmøder og de studerendes tekstkompetence i et kulturelt og internationalt perspektiv, fx gennem it-baseret kommunikation. Herudover adresseres entreprenørskab og innovation i dette modul Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om interkulturel kompetence, kulturmøder og kulturundervisning i engelsk som fremmedsprog i et aldersspecialiseret perspektiv Kompetenceområder, som indgår i modulet Engelsk 1.-6. klassetrin: Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet Engelsk 4.-10. klassetrin: Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen 118 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetencemål, som indgår i modulet Engelsk 1.-6. klassetrin: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet. Engelsk 4.-10. klassetrin: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Specifikt for 1.-6. klassetrin planlægge og gennemføre undervisning med kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk eksempler på forskelligartede kulturelle praktisser kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og og kulturmøder i indskolingen og på mellemtrinnet, identitet, begrunde indhold omkring sprog, kultur og sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den samfundsforhold af relevans for engelsktalende verden samt forhold af relevans for engelskundervisning, globalisering, anvende relevante og differentierede tekster, tekstkompetence, herunder it og medier, medier og it i undervisning, indlede og understøtte processer til støtte for egen interkulturel kompetence og og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer og planlægge og gennemføre internationalt internationalt samarbejde, herunder digitale samarbejde og interkulturelle projekter i muligheder. undervisningen. Specifikt for 4.-10. klassetrin planlægge og gennemføre undervisning med kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og og kulturmøder på mellemtrinnet og i udskolingen, identitet, begrunde indhold omkring sprog, kultur og sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den samfundsforhold af relevans for engelsktalende verden samt forhold af relevans for engelskundervisning ud fra et globalisering, verdensborgerperspektiv, anvende relevante og differentierede tekster, tekstkompetence, herunder it og medier, medier og it i undervisning, indlede og understøtte processer til støtte for egen interkulturel kompetence, og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger 119 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer, planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen og samarbejde omkring planlægning af tværfaglige projekter og organisere aktiviteter til faglig fordybelse med fokus på elevers almene dannelse. internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder, og fagets bidrag til almen dannelse, faglig fordybelse og sammenhæng med andre fag. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Konkrete problemløsning inden for modulets faglige felt, som er stillet af de allokerede praksissamarbejdspartnere. Deltagelseskrav Specifikt for aldersspecialisering for 1.-6. klassetrin En portfolio indeholdende: Tema: En artikel der tager afsæt i et didaktisk funderet interkulturelt tema med eksempler på aktiviteter. Der anvendes et digitalt præsentationsværktøj til fremlæggelsen. Udarbejdes i individuelt eller par med efterfølgende respons fra underviser. Omfang: ca. 3 sider. Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af et læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min. Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 7 tekster (det udvidede tekstbegreb) fra lektionsplanen og min. 3 selvvalgte tekster, der afspejler den valgte aldersspecialisering (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca 4 min. pr. tekst og skal indeholde en kort opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Specifikt for aldersspecialisering for 4.-10. klassetrin En portfolio indeholdende: Tema: En artikel der tager afsæt i et didaktisk funderet interkulturelt tema med eksempler på aktiviteter. Der anvendes et digitalt præsentationsværktøj til fremlæggelsen.Udarbejdes i grupper med efterfølgende respons fra underviser. 120 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af et læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne).Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min. Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) over min. 7 tekster (det udvidede tekstbegreb) fra lektionsplanen og min. 3 selvvalgte tekster, der afspejler den valgte aldersspecialisering (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. tekst og skal indeholde en kort opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 121 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven i undervisningsfaget Engelsk 1.-6. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal udforme 4 skriftlige synopser, som skal demonstrere, at den studerende begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk i folkeskolen og kan begrunde sine valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Synopserne skal rettes mod aldersspecialiseringen og den studerende skal vise varieret og differentieret undervisning, anvendelse af forskelligartede tekstformer og integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde. Synopserne skal indeholde en motivering af emnet, en problemformulering og en litteraturliste med minimum 4 kilder. Desuden skal der indgå et praksisnært element, som knytter sig til synopsens emne. F.eks. En forløbsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer - analoge eller digitale, video – eller lydoptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale, som alle skal være funderet i gældende lov om undervisning i faget engelsk i folkeskolen. I alle fire synopser skal derudover indgå forskellige eksempler på elevsprog, som kan have sammenhæng med de enkelte produkter. F.eks. skriftlige, mundtlige og multimodale produktioner. Eksemplerne på elevsprog skal rettes mod aldersspecialiseringen. 14 dage før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem den studerendes 4 synopser. Den udtrukne synopsis danner udgangspunkt for den mundtlige prøve. Den studerende meddeles resultatet af lodtrækningen om morgenen dagen før den mundtlige prøve. Omfanget af synopsis er 3 - 4 normalsider Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog vedlægges som bilag på maks. 5 normalsider (en normalside svarer til 1 min. optagelser). 2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende skal ved prøven demonstrere, at han/hun begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk og kan begrunde sine valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog indgår som en integreret del. Med udgangspunkt i eksemplet på elevsprog skal den studerende kunne: analysere og vurdere elevens sprog mhp at bestemme læringsforudsætninger og potentialer analysere og vurdere elevens brug af kommunikative og læringsmæssige strategier reflektere over, begrunde og give eksempler på relevant feedback/feedforward til eleven. I vurderingen af den studerende indgår ligeledes den studerendes evne til at beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, og den studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 122 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøven i undervisningsfaget Engelsk 4.-10. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal udforme 4 skriftlige synopser, som skal demonstrere, at den studerende begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk i folkeskolen og kan begrunde sine valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Synopserne skal rettes mod aldersspecialiseringen og den studerende skal vise varieret og differentieret undervisning, anvendelse af forskelligartede tekstformer og integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde. Synopserne skal indeholde en motivering af emnet, en problemformulering og en litteraturliste med minimum 4 kilder. Desuden skal der indgå et praksisnært element, som knytter sig til synopsens emne. F.eks. En forløbsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer - analoge eller digitale, video – eller lydoptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale, som alle skal være funderet i gældende lov om undervisning i faget engelsk i folkeskolen. I alle fire synopser skal derudover indgå forskellige eksempler på elevsprog, som kan have sammenhæng med de enkelte produkter. F.eks. skriftlige, mundtlige og multimodale produktioner. Eksemplerne på elevsprog skal rettes mod aldersspecialiseringen. 14 dage før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem den studerendes 4 synopser. Den udtrukne synopsis danner udgangspunkt for den mundtlige prøve. Den studerende meddeles resultatet af lodtrækningen om morgenen dagen før den mundtlige prøve. Omfanget af synopsis er 3 - 4 normalsider Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog vedlægges som bilag på maks. 5 normalsider (en normalside svarer til 1 min. optagelser). 2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende skal ved prøven demonstrere, at han/hun begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk og kan begrunde sine valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog indgår som en integreret del. Med udgangspunkt i eksemplet på elevsprog skal den studerende kunne: analysere og vurdere elevens sprog mhp at bestemme læringsforudsætninger og potentialer analysere og vurdere elevens brug af kommunikative og læringsmæssige strategier reflektere over, begrunde og give eksempler på relevant feedback/feedforward til eleven. 123 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 I vurderingen af den studerende indgår ligeledes den studerendes evne til at beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, og den studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted 124 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Fysik/kemi FK1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Der kan forekomme nordisk og engelsk litteratur. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers læring i fysik/kemi, herunder læring gennem praktisk arbejde elevers udvikling af naturfaglige kompetencer gennem arbejde med fysiske og kemiske fænomener og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomenerog processer omkring os udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle klasse- og læringsledelse i fysik/kemi-undervisning planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkninger samt lys, lyd og bølgefænomener astronomi og astrofysik Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til fysik/kemi med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer 125 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag tage stilling til undervisning, der bygger på elevernes læring i fysik/kemi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne undervisning didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence 126 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 anvende forskellige undervisningsressorucer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere udfra egne undersøgelser planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med historiskeog filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med tværfaglige perspektiver på på Universets, Solsystemets, Jordens og livets opståen og udvikling planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger og stråling planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om Jorden og Universet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, sciencecentre, uderum, erhvervsvirksomheder muséer og IT didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på Universets, Solsystemets, Jordens og livets opståen og udvikling partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener astronomi og astrofysik laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Hertil kommer mindst én faglig ekskursionsdag og et samarbejde med skoleklasse(r) om afgangsprøven i naturfagene – om muligt. 127 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Deltagelseskrav Deltagelse i en faglig ekskursionsdag Aflevering af to prøveprodukter indenfor afleveringsfristen. Ét gruppeprodukt og ét individuelt udarbejdet produkt. Der gives nærmere anvisning på prøveproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 128 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 FK2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Der kan forekomme nordisk og engelsk litteratur. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i fysik/kemielevers læring og formidling gennem faglige tekster fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever (og hos de studerende), herunder produktionens og teknologiens betydning for menneskers levevilkår anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige arbejdsmetoder planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder lærinsgmålstyret undervisning Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med og fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Desuden bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til fysik/kemi med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed indenfor modulets temaer 129 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer. teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skirftlige arbejdsformer anvende forskellige undervisningsressourcer Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning folkeskolerelevante områder af nyere forskning indenfor naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skirftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, sciencecentre, uderum, erhvervsvirksomheder, muséer og IT 130 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elev udbytte planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om energiomsætning planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle didaktik om klasseledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger formativ og summativ evaluering i fysik/kemiundervisning naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed 131 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Hertil kommer mindst én faglig ekskursionsdag og arbejde med elevvejledninger vedr. praktiskeksperimentelt arbejde. Deltagelseskrav Deltagelse i en faglig ekskursionsdag Arbejde med elevvejledninger vedr. praktisk-eksperimentelt arbejde. Aflevering af to prøveprodukter indenfor afleveringsfristen. Ét gruppeprodukt og ét individuelt udarbejdet produkt. Der gives nærmere anvisning på prøveproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets hovedunderviser. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 132 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 FK3: Elevers læring om stofkredsløb, ressourcer og interessemodsætninger Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme nordisk og engelsk litteratur. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder omsætning af interessemodsætninger i samfundet til meningsfulde undervisningsaktiviteter, der understøtter elevernes naturfaglige dannelse didaktisering af udvalgteeksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet udvikling af elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med politiske, økonomiske og etiske interessemodsætninger i tilknytning til fysiske og kemiske problemstillinger i samfundet udvalgte stofkredsløb i tværfaglige perspektiver menneskets udnyttelse af naturgrundlaget risikovurdering og sikkerhedsarbejde i forbindelse med undervisning i fysik/kemi herunder laboratorie- og sikkerhedskursus Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Desuden bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til fysik/kemi med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, lærings i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori og komunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi 133 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse begrundet anvende naturfagdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning anvende forskellige undervisningsressourcer Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning –begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning –didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, sciencecentre, uderum, erhvervsvirksomheder, muséer og IT naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller 134 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 sammenhænge planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning og stof og stofkredsløb planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til produktion og menneskets samspil med natur, samfund og teknologi naturfaglig argumentationog samfundsmæssige interessemodsætninger naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på stoflkredsløb, ´herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår stoffers opbygning, egenskaber, omdannelser og kredsløb i naturen laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis 135 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Hertil kommer mindst én faglig ekskursionsdag og arbejde med naturvidenskabelig formidling i og til forskellige medier. Laboratorie- og sikkerhedskurset tager udgangspunkt i bestemmelser for fysik/kemi-faget i folkeskolen. Deltagelseskrav Beståelse af den skriftlige prøve i laboratorie- og sikkerhedsarbejde. Aflevering af ét individuelt udarbejdet prøveprodukt indenfor afleveringsfristen. Der gives nærmere anvisning på prøveproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 136 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Mundtlig prøve - præsentationsprøve Den studerende trækker et fagdidaktisk tema, som skal udfoldes og eksemplificeres under prøven. Der trækkes lod mellem 4 fagdidaktiske temaer formuleret af underviseren i faget. Temaerne er kendte for de studerende 4 uger inden lodtrækning. I forberedelsestiden udvælger den studerende eksemplarisk materiale fra sit arbejde med temaet og udarbejder ud fra disse en præsentation, hvori der kan indgå eksempler på evalueringer, analyser af undervisningsmaterialer, videooptagelser fra praksistilknytning, optagelser eller beskrivelser af dialoger med elever, lærere eller forældre, mv. Under prøven præsenterer den studerende sine refleksioner i relation til det trukne fagdidaktiske tema og giver eksempler på, hvordan temaet kan indgå i praktisk undervisning. Præsentationen støttes af de udvalgte materialer. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 15 min. prøven afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Den studerende trækker ved prøvens start en kombination af et kompetenceområde og et fagligt område fra Fælles Mål svarende til et felt i nedenstående matrix. Område\Kompetence Stof og stofkredsløb Partikler, bølger og stråling Energiomsætning Jorden og Universet Produktion og teknologi Undersøgelse Modellering Perspektivering Under prøven skal den studerende demonstrere sine kompetencer i at udarbejde og didaktisk begrunde et undervisningsforløb indenfor det trukne faglige område med hovedfokus på det trukne kompetenceområde. Den studerende skal bringe det fagdidaktiske tema fra 1. delprøve i spil i konkret praktisk sammenhæng. Den studerende skal begrundet kunne opstille læringsmål, udvælge aktiviteter og praktisk-eksperimentelt arbejde, angive tegn på læring og udvælge metoder til evaluering. Desuden skal den studerende demonstrere egne kompetencer til at udføre og vejlede i praktisk-eksperimentelt arbejde, og kunne redegøre for eventuelle risikomomenter og vise sikkerhedsforanstaltninger. Delprøven har en varighed på 180 min. og afvikles individuelt. prøven afvikles med flere studerende samtidig, men de studerende trækker deres emne og kompetenceområde forskudt med mindst 20 minutters mellemrum. Der kan højst være 4 studerende til prøve samtidig. Når et fagområde er trukket 137 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 fjernes de øvrige lodtrækningsmuligheder inden for samme fagområde for at sikre, at flere studerende ikke eksamineres i det samme samtidig. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af en præsentation i angivet form og indhold til rette tid og sted 138 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Geografi GE1: Geografi – den nære omverden Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Geografi – den nære omverden tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Genstandsfeltet, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i danske forhold, indeholder såvel natur- som kulturgeografiske discipliner, men også problemstillinger hvori disse discipliner spiller sammen samt konsekvenserne af dette samspil Fundamentalt for flere at nedenstående eksempler ligger begreberne levevilkår, rumlighed, udbreddelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser. Fagfagligt fokus for modulet: Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse Landskabsdannelse Jordbundsforhold Hydrologi Vejr og klima Det danske kulturlandskabs udvikling Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling Danmarks erhvervsfordeling Fysisk planlægning Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv Fagdidaktisk fokus for modulet: Den studerende skal være i stand til at: Planlægge, gennemføre og evaluere kompetenceudviklende geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau. Med udgangspunkt i en undrende og kritisk tilgang til geografiske problemstillinger, skal den studerende kunne anvende fagets metoder, såvel monofagligt som i et tværfagligt samarbejde. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. 139 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til Geografi med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet om en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret geografiundervisning med geografifaglige begreber Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Indenfor Kompetenceområde 1: tilrettelægge undervisningssituationer, der udvikler naturfaglige og geografiske undersøgelsesmetoder elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen planlægge og gennemføre geografiundervisning, natur- og geografifaglige kompetencer, herunder der bl.a. fremmer elevernes udvikling af undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og naturfaglige kompetencer og er afpasset elevernes kommunikationskompetence samt elevers faglige faglige og udviklingsmæssige progression og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it Indenfor Kompetenceområde 2: inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig nyere forskning inden for naturvidenskab forskning i undervisning 140 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 planlægge og gennemføre geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter planlægge og gennemføre geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, og hvordan naturog samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles Indenfor Kompetenceområde 3: planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, stofkredsløb og den enkeltes og samfundets der omhandler stofkredsløb og menneskelig udledning af stoffer til det omgivende miljø udledning af stoffer til det omgivende miljø planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, teknologiens betydning for menneskers sundhed og der omhandler teknologiens betydning for levevilkår menneskers sundhed og levevilkår Indenfor Kompetenceområde 4: planlægge og gennemføre undervisning, der gør demografi og erhverv, opdeling, interaktion og eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, udvikling på grundlag af naturforhold, samt bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder planlægge og gennemføre undervisning, der naturgrundlag og levevilkår forklarer landskabers dannelse, råstoffer og levevilkår der knytter sig dertil, samt de forskellige interessemodsætninger i forbindelse med arealanvendelser og de natursyn som det er udtryk for planlægge og gennemføre undervisning der geografiske metoder i undervisningen inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder satellitbilleder og GPS. inddrage elevernes egne oplevelser, målinger, elevers egne oplevelser og undersøgelser i iagttagelser og fortolkninger i geografiundervisningen undervisningen, og gør dem i stand til at forstå, argumentere, perspektivere og kommunikere disse. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler. 141 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Deltagelseskrav Deltagelse i planlægning og gennemførelse af mindst 2 heldagsekskursioner. Mundlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling. Aflevering af 1 skriftlige indstillingsopgaver Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Opgave 1: Naturgrundlag og levevilkår i DK - Fagligt fokus på et dansk lokalområde. En natur- og kulturgeografisk analyse af en dansk region med udgangspunkt i et udvalgt kortblad Skriftlig 15-20 normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Forslag til undervisningsforløb for 7.-9. klasse skal indgå i opgaven Bestået/ikke bestået Mundtlig Afslutning af modul Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 142 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 GE2: Geografi – en verden i forandring Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Geografi - en verden i forandring tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum. Fagfagligt fokus for modulet: Det fagfaglige indhold har særligt fokus på naturgivne og menneskeskabte årsager til forandringer af levevilkårene globalt og regionalt, herunder globalisering, ændringer i miljø og forbrugsmønstre samt forandringer i indkomster mellem forskellige befolkningsgrupper. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien: Energikilder - fordeling og forbrug Geologiske råstoffers opståen og fordeling Udvinding og forbrug af Jordens resurser Det globale klima Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug Erhvervsgeografi Bæredygtig udvikling Ulighed i Verden Befolkningsudvikling Fagdidaktisk fokus: At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Desuden at den studerende kan anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til Geografi med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag 143 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Undervisningen baseres på internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet om en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret geografiundervisning med geografifaglige begreber Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Kompetenceområde 1. udvikle differentieret undervisning i geografi, bl.a. naturfagsdidaktikkens betydning for på et naturfagsdidaktisk grundlag geografididaktik og dertilhørende forskning anvende forskellige undervisningsressourcer geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it evaluere geografiundervisning og elevers udbytte formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning planlægge og gennemføre geografiundervisning, geografiske modeller, herunder modellers der udvikler elevernes evne til at anvende og karakteristika og vurderingskriterier for geografiske vurdere modeller til forståelse af geografiske modeller fænomener og sammenhænge Kompetenceområde 2. inddrager eksempler på naturvidenskabens og naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiens anvendelse i samfundet i geograteknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt fiundervisningen didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen planlægge, gennemføre og evaluere geografihandlekompetence og bæredygtighed i forhold til 144 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 undervisning, der udvikler elevernes handlemenneskets samspil med natur og teknologi kompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig nyere forskning inden for naturvidenskab forskning i undervisning Kompetenceområde 3. planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle elevers arbejde med tværfaglige problemstillinger tværfaglig undervisning med udgangspunkt i der fremmer deres alsidige- og naturfaglige problemstillinger der bl.a. udvikler elevernes kompetencer alsidige- og naturfaglige kompetencer planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan der omhandler bæredygtig energiforsyning, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet kan påvirke menneskers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, produktion med bæredygtig udnyttelse af der giver elever viden om og får eleverne til at naturgrundlaget reflektere over konsekvenserne af forskellige erhvervs- og produktionsformer, i lyset af forskellige natur- og samfundssyn samt forskellige strategier for arealanvendelse og fysisk planlægning Kompetenceområde 4. planlægge og gennemføre undervisning, der gør demografi og erhverv, opdeling, interaktion og eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, udvikling på grundlag af naturforhold, samt bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder planlægge og gennemføre undervisning, der gør Jordklodens dynamiske udvikling og dens eleverne i stand til at forstå og forholde sig til indflydelse på menneskers levevilkår globalt, jordens opbygning og udvikling samt regionalt og lokalt pladetektoniske forhold der influere på ressource-, produktions- og levevilkår forskellige steder på kloden planlægge og gennemføre undervisning, der gør Jorden og dens klima i et bæredygtigt perspektiv, eleverne i stand til at forstå og forholde sig til vejr globalt, regional og lokalt og vejrfænomener og ændringer i klimatiske forhold og deres betydning for menneskers ændrede levevilkår globalt, regionalt og lokalt planlægge og gennemføre undervisning der geografiske metoder i undervisningen inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder satellitbilleder og GPS. planlægge og gennemføre undervisning, der sætter globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, 145 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler. Deltagelseskrav Deltagelse i planlægning og gennemførelse af mindst 3 heldagsekskursioner. Mundlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling. Aflevering af 2 skriftlige indstillingsopgaver Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Opgave 1: Fagligt fokus på Jorden og dens klima. Skriftlig 10 normalsider inkl. bilag. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse inden for geologi eller vejr og klima. Bestået/ikke bestået Mundtlig Afslutning af modul Opgave 2: Faglig fokus på demografi og Erhverv Skriftlig 10 normalsider inkl. bilag. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse inden for demografi og/eller erhverv. Bestået/ikke bestået Mundtlig Afslutning af modulet Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? 146 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 147 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 GE3: Geografi – aktualitet og regionale eksempler Modultype, -omfang og -sprog Lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Geografi – aktualitet og regionale eksempler tager sit fagdidaktiske udgangspunkt i et fokus på aktuelle geografiske forhold og en analyserende, problemorienteret tilgang i undervisningen. Dette udgangspunkt kombineres med et valg af eksemplariske regioner, som danner grundlag for en behandling af de problemstillinger, der knytter sig til globaliseringen, herunder ressourcespørgsmål, geopolitik, klimaforandringer, naturkatastrofer, kulturforståelse og verdensborgerskab. Målet med modulet er at den studerende udvikler kompetence til at kunne planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere en geografiundervisning der tager afsæt i aktuelle, eksemplariske og regionale problemstillinger og udvikler elevernes kompetence til at kunne agere i en globaliseret kontekst. Yderligere fokuserer modulet på fagsprogsudviklende undervisning, tværfaglighed samt historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab. Der arbejdes bl.a. med følgende systematiske dele af geografien: Globalisering Geopolitik og ressourcer Klimaforandringer - årsager og konsekvenser Kulturforståelse og verdensborgerskab Fagtraditioner Regionalgeografisk analyse I modulet fokuseres der desuden på følgende didaktiske tematikker: Aktuel geografi i undervisningen Faglig læsning og skrivning Tværfaglighed Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til Geografi med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning, som omhandler problemfelter knyttet til lokale og regionale geografiske forhold, der lader sig relatere til Danmark. 148 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i geografi. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag Færdighedsmål: Den studerende kan Planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, begrundet ud fra nyere tværfaglig forskning. planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, som omhandler drikkevandsforsyning forskellige steder på kloden og som inddrager fremtidsperspektiver på drikkevandsforsyningen ud fra et ressourceperspektiv Planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler natur- og menneskeskab stråling. planlægge og gennemføre undervisning der understøtter elevernes læse- og skrivekompetencer inden for geografifagets genrer planlægge og gennemføre undervisning, som understøtter elevers sproglige udvikling, fra kontekst bundet hverdagssprog til kontekst uafhængigt fagsprog Vidensmål: Den studerende har viden om Nyere tværfaglig forskning i relation til geografi Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Årsager til natur- og menneskeskabt stråling, herunder strålings indvirkning på levende organismer læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale medier elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis 149 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler. Deltagelseskrav Deltagelse i planlægning og gennemførelse af mindst 2 heldagsekskursioner. Aflevering af 1 skriftlige indstillingsopgaver Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af et arbejde med et fagligt relevant tema eller en udenlandsk region. Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Opgave 1: Fokus på Globalisering Skriftlig 13-15 normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse med faglig fokus på globalisering Bestået/ikke bestået Mundtlig Afslutning af modul Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 150 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven i undervisningsfaget Geografi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for 1. delprøve og 2. delprøve. Den studerende trækker lod mellem 5 områder til prøven, som består af de 4 fagspecifikke temaer indenfor Forenklede Fælles Mål i geografi i folkeskolen samt et femte, hvor der er særlig fokus på tværfaglige aspekter. Flere af de naturfaglige delkompetencer og kommunikation skal relateres til det udtrukne område. 1. delprøve: Mundtlig prøve I prøven skal der indgå et undervisningsforløb med et geografifagligt og fagdidaktisk fokus samt eksperimentelt/praktisk arbejde med materiale (film, statistisk materiale, observationer, jordprøver, bjergarter, interviews, cases el.lign.). 2. delprøve: Mundtlig prøve Prøven består af en redegørelse for refleksioner over praksis med udgangspunkt i indsamlet materiale, f.eks. en videooptagelse af undervisning, analyse af anvendt undervisningsmateriale el.lign. Dette skal om muligt understøtte første del at den mundtlige prøve. Begge delprøver afvikles individuelt. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 1. delprøve 30 minutter og 2. delprøve 15 minutter. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Fremlæggelse af et undervisningsforløb med et geografifagligt og fagdidaktisk fokus samt eksperimentelt/praktisk arbejde med materiale i angivet form og indhold til rette tid og sted 151 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Historie HI1: Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til – som samfund og som individer? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og historiebrug i undervisningen? Med afsæt i emner eller temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, indgår arbejdet med begreber om historiebrug og historiekultur. De studerende arbejder her blandt andet med, hvordan historiske begivenheder formidles og bruges i relation til skabelsen af kollektive og individuelle identiteter, samt hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspektiver. Med henblik på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historie som dannelsesfag introducerer modulet til grundlæggende fagdidaktiske begreber og diskussioner, herunder teorier om og empiriske undersøgelser af børns historiebevidsthed og brug af historie. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er). Teorier om og empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur, herunder forskellige perioders historiebrug og historiekultur. Teorier om og empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed. Begreber om og eksempler på forskellige historiske formidlingsformer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger 152 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv teorier om historiebevidsthed samspil mellem historie, identitet og kulturer historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Følgende inddragelser af praksis medvirker til at den studerende når modulets kompetencemål: 153 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Der gøres brug af fx: Skoler, arkiver, museer og oplevelsescentre samt det lokale uderum Der tages udgangspunkt i fx: at undersøge historiebrug og -bevidsthed i samfundet (eksempelvis i bøger, internet, mindesmærker, folkeskolen, museumsudstillinger) at den studerende gennem relevante undersøgelsesmetoder (fx elevobservation og interviews) erhverver sig et indtryk af udvalgte elevers livsverden, historiebrug og -bevidsthed at samtale med historielærere om deres didaktiske og faglige overvejelser at den studerende analysere og vurdere og/eller redidaktiserer (bearbejder) historieundervisning, eksisterende undervisningsskitser eller -planer samt læremidler at den studerende øver sig i at tilrettelægge historieundervisning eller udarbejder undervisningsaktiviteter, hvor historiekulturer, historiebrug og erindringspolitik er i fokus. Deltagelseskrav Den studerende skal godkendes for følgende studieprodukter for at opfylde fagets deltagelseskrav: En empirisk undersøgelse af historiebevidsthed De studerende udarbejder skriftligt et undersøgelsesdesign (maks 3 sider), som bygger på teori og empiri om historiebevidsthed samt viden om undersøgelsesmetoden observation og – evt. interview. Herudfra gennemføres en undersøgelse af elevers og evt. en lærers historiebevidsthed. De studerende skal analysere og konkludere på undersøgelsen og give forslag til, hvordan man i en undervisning kunne arbejde videre med at kvalificere elevernes historiebevidsthed. Endvidere reflekterer de over historiebevidsthedsbegrebets målbarhed. Undersøgelsen, dens resultater og de videre arbejdsforslag skal fremlæggelses med brug af digitale værktøjer (svarende til maks 5 sider). Laves i studiegrupper bestående af maks 4 personer. Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt. Respons: mundtlig. Et skriftligt produkt om historiebrug De studerende skal aflevere et maks 8 siders skriftligt produkt, som indeholder en analyse og diskussion af historiebrugen i fortid og nutid af et dansk erindringsted (materielt eller immatrielt). Produktet skal dertil indeholde en konkret beskrivelse af en elevaktivitet knyttet til erindringsstedet. Laves i studiegrupper bestående af maks 4 personer Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt. Respons: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og 154 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 155 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 HI2: Historieundervisning, læring – og verdens historie Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man mål og vælger indhold? Hvilke undervisningsformer er mest effektive i hvilken sammenhæng? Hvordan vælger man velegnede læremidler? Og hvordan evalueres elevernes læring? Modulet tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. De studerende får her lejlighed til at anvende forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning. I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler historieforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og rum Forskningsbaseret viden om arbejds og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i historieundervisningen Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger 156 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner planlægge og gennemføre og evaluere læringsmålstyret historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie anvende forskellige former for læremidler i historie anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdens historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie varierede didaktiserede og ikke didaktiserede læremidler, herunder billed- og filmanalyse didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget faglig læsning og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdens historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen historievidenskabelige perspektiver Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Følgende inddragelser af praksis medvirker til at den studerende når modulets kompetencemål: Der gøres brug af fx skoler, arkiver, museer og oplevelsescentre samt det lokale uderum. Der tages udgangspunkt i fx øvelsessituationer med skoleelever eller i fællesskab med med studerende og underviser, fx med fokus på differentieringsmuligheder. observationer af læringssituationer. 157 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 at undersøge og vurdere didaktiserede og ikke didaktiserede læremidlers muligheder og begrænsninger i undervisningen. at udarbejde og afprøve læremidler. at analysere elevprodukter og vurdere elevers forskellige udbytte af læremidler og undervisningsopgaver. at den studerende øver sig i at udarbejde undervisningsplaner, årsplaner og undervisningsøvelser at den studerende kan tilrettelægge undervisning der understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver Deltagelseskrav Den studerende skal godkendes for følgende studieprodukter for at opfylde fagets deltagelseskrav: En skriftlig begrundet undervisningsplan De studerende skal aflevere et skriftligt produkt (maks 8 sider) med en tilhørende undervisningsplan vedlagt som bilag (tæller ikke med i sidetal) for et emne eller tema med afsæt i verdenshistorie for en selvvalgt - evtuelt fiktiv - klasse. Det skriftlige produkt skal medtænke læringsmål, gennemførelse, differentiering og evaluering og begrundes i fagdidaktisk teori og læreplaner. Laves i studiegrupper bestående af maks 4 personer. Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt. Respons: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. Vurdering af et læremiddel De studerende skal aflevere et skriftligt produkt (maks 5 sider), som indeholder en analyse og vurdering af et didaktiseret læremiddel, som styrker elevernes i deres forståelse af historie og deres kompetencer til at analysere og vurdere historiske fortolkninger. Laves i studiegrupper af maks 4 personer. Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt. Respons: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemførelse af modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 158 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 HI3: Overblik, fortolkning og formidling i historie Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er historie, og hvordan skabes historisk viden? Hvorledes formidles historisk viden i forskellige formidlingsformer? Endvidere: Hvordan forstår elever tid, kronologi og sammenhæng i historie? Modulet fokuserer på, at den studerende tilegner sig et historiefagligt overblik. I forbindelse hermed arbejdes med metoder og fremgangsmåder til at finde, analysere og tolke kilder med henblik på at konstruere et historiefagligt indhold. Ydermere arbejdes der på at den studerende opnår indsigt i måder og principper til at strukturere et historiefagligt indhold i perioder, epoker, temaer osv. Historiedidaktisk fokuserer modulet på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så eleverne styrker deres forståelse af historie og udvikler deres kompetencer til at analysere og skabe historiske fortolkninger og fortællinger. I modulet arbejdes der bl.a. med kildearbejde, historiske fortællinger og scenarier samt digitale læremidler. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden om de(t) valgte historiefaglige indholdsområde(r). Historievidenskabelige metoder og videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historiefaglig viden. Narrative begreber og teorier der er relevante i og til konstruktion af forskellige fremstillingsformer. Begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer. It-teknisk og -didaktisk viden til konstruktion og formidling i historieundervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie. Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse. Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan 159 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger Vidensmål: Den studerende har viden om problemorienteret historieundervisning historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer innovation i et historisk perspektiv videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden historievidenskabelige metoder it og digitale medier i erkendelse og formidling narrativitet i konstruktion og formidling af historie forskellige historiske fremstillingsformer Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav En historiefaglig opgave 160 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 De studerende skal besvare en selvvalgt historiefaglig problemformulering, hvor de gør brug af begreber og metoder fra videnskabsfaget historie. Besvarelsen skal ske med inddragelse af kilder. Maks 10 sider, eksklusiv litteraturliste og eventuelle bilag. Laves i studiegrupper bestående af maks 4 personer Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt. Respons: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. Afgangsprøven i historie - prøveoplæg De studerende skal aflevere et skriftligt produkt med tilhørende eget udfærdiget prøveoplæg til afgangsprøven i historie vedlagt som bilag. Det skriftlige produkt skal indeholde refleksioner over, hvordan læreren planlægger, gennemføre og evaluere historieundervisning, der giver eleverne de fornødne kompetencer til afgangsprøven samt reflektioner over hvordan læreren varetager sin rolle som lærervejleder i tiden op til en afgangsprøve i historie. Det vedlagte prøveoplæg skal indeholde titel på delemne, en problemstilling, en produktbeskrivelse og kildeopgivelser samt lærerstillede spørgsmål. Der tages udgangspunkt i retningslinjerne for den gældende prøveform i historie samt Forenklede Fælles Mål for historie. Maks 5 sider, eksklusiv litteraturliste og bilag. Laves i studiegrupper bestående af maks 4 personer. Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt. Respons: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. Et skriftligt produkt Sammen med det digitale læremiddel udarbejdes et skriftligt produkt (maks. 5 sider) med teoretiske og praktiske faglige og didaktiske begrundelser for læremidlets form og indhold. Laves i de samme studiegrupper som til udarbejdelsen af den digitale fortælling. Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt. Respons: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. Vurdering af et læremiddel De studerende fremlægger resultaterne af deres egen foretaget analyse af et didaktiseret læremiddel, som styrker elevernes i deres forståelse af historie og deres kompetencer til at analysere og vurdere historiske fortolkninger. Laves i studiegrupper af maks 3 personer. Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt. Respons: mundtlig. De studerendes eget udarbejdede digitale fortælling, det skriftlige produkt og vurderingen af et læremiddel skal dokumentere opfyldelse af modulets kompetence, videns- og færdighedsmål. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og 161 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemførelse af modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 162 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven i undervisningsfaget Historie Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve - projekt Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema. Problemstillingen skal være rettet mod flere af fagets kompetencemål samt dokumentere såvel historiedidaktisk som historiefaglig indsigt. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i historie i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen rumme en kort præsentation af 4 læremidler, som er hensigtsmæssige at anvende i undervisningen i det valgte emne/tema. Der skal vælges forskellige typer af læremidler herunder multimodale. Omfanget er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i ét af den studerendes opgivne læremidler. Hvilket afgøres ved lodtrækning umiddelbart før forberedelsestiden. Den studerende analyserer og vurderer læremidlet historiefagligt og didaktisk. Heri indgår en drøftelse og vurdering af læremidlets relevans og anvendelsesog evt. redidaktiseringsmuligheder i forhold til undervisning i historie i folkeskolen. Forberedelsestid: 30 minutter. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et projekt i angivet form og indhold til rette tid og sted 163 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Håndværk og design HD1: Håndværk, læring og design Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul opnår den studerende grundlæggende håndværksmæssige færdigheder, viden og kompetencer igennem arbejdet med forskellige materialer og designprocesser, hvor der er fokus på idéudvikling, personligt udtryk, fagterminologi og kommunikation. Materialers anvendelse og beskaffenhed indgår som grundlag for de håndværksmæssige teknologier, som den studerende tilegner sig. Gennem materielt og kropsligt funderede læreprocesser får den studerende erfaringer med håndværksmæssige teknologier og funktionsanalyse, materialer, formsproglige virkemidler og viden om form, farve og komposition. Designprocesser anvendes i forbindelse med udvikling af produkter til krop og rum, og udgangspunkt for fremstillingen findes i den nære materielle kultur. Designprocesser dokumenteres løbende, og der arbejdes med forskellige former for præsentation, iscenesættelse, formidling og evaluering af både proces og produkt. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Den studerende opnår kompetencer i kreative, æstetiske læreprocesser og de særlige vilkår, som gør sig gældende for undervisning i et værkstedslokale, vægtes i form af klasseledelse og anvendelse af undervisningsdifferentiering. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes i undervisningsfaget håndværk og design med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Bygger på teori indenfor forskning omkring tavs viden og kropslig erfaringsdannelse designteori og udtryksmæssige virkemidler kreativitet og æstetiske læreprocesser international forskning i beslægtede fag Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 1 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur 164 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til fælles mål og elevernes forudsætninger. Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design. Der er særligt fokus på mål vedr. håndværks- og udtryksmæssige færdigheder relateret til materialekendskab. Det håndværksmæssige arbejde vil altid relateres til designprocesser, materiel kultur og fagdidaktik. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærestøttede processer med elever tavs viden og kropslig erfaringsdannelse anvende fagsprog knyttet til faget. om faglig terminologi mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe håndværksmæssige teknologier vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet Arbejdsgange og differentiering i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknologier og indhold elevers formsproglige udvikling udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret i læringsmålsstyret undervisning æstetiske læreprocesser planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for metoder til ideudvikling 165 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 elevernes designprocesser i undervisning evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulets sigte er at udruste den studerende til: at formidle håndværksmæssige processer til elever med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger at vurdere elevers formsproglige udtryk med henblik på tilrettelæggelse af læringsforløb inddrage omverdenens designprodukter på en relevant måde i forhold til målgruppen anvende og vurdere faglig læsning Deltagelseskrav Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Titel Type/Form Portfolio Portfolio med proces, og produkter fra deltagelse i værkstedsarbejde samt refleksioner over designbaseret læring. Modulets håndværksområder skal præsenteres, min. 80% af modulets opgaver. Godkendt/ikke godkendt Mundtlig Omfang Bedømmelse Respons Individuelt designprojekt Gennemarbejdet individuelt designproces med praktiske og teoretiske refleksioner. Visuel præsentation og fremlæggelse. Idegenerering, research, problemstilling, eksperimenter, afprøvninger og produkt. Godkendt/ikke godkendt Mundtlig ved opponentgruppe og underviser. Titel Type/Form Materiel kultur Gruppeoplæg for holdet samt udarbejdelse af skriftlig præsentation til deling på 166 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Omfang Bedømmelse Respons holdet. Dette hører under studieaktivitetsmodellens kategori 2. 20 minutter Godkendt/ikke godkendt Konstruktiv feedback ved opponentgruppe Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Udeskole Deltagelse i undervisning 3 dages undervisning Godkendt/ikke godkendt Mundtlig Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 167 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 HD2: Design, kultur og didaktik Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul skal de studerende individuelt og i samarbejde med andre studerende anvende forskellige former for designprocesser i håndværksmæssig produktfremstilling, herunder eksperimentere med idéudvikling og metode, udtryk og materialer. Designprocesserne tager afsæt i fælles aktuelle problemstillinger, der gennem individuel produktfremstilling giver de studerende indblik i materiel kultur, og hvordan artefakter danner ramme og betydning for menneskers levevis set i samfundsmæssig og/eller historisk perspektiv. Digitale læremidler, håndværksmæssige teknologier, maskinbrug og værktøjslære inddrages i det omfang, det er meningsskabende for det konkrete projekt og professionen. Håndværk og design i hverdagslivet, forskellige kulturer og tidsperioder indgår som inspiration og kontekstualisering af den studerendes egne designprojekter. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes i undervisningsfaget håndværk og design med 10 ECTS-point. Modulets videngrundlag: Bygger på teorier om æstetiske, psykologiske og sociologiske aspekter af materielle kulturstudier innovation og designprocesser pædagogisk forskning om praktisk-æstetiske læreprocesser Kompetenceområder, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særligt tyngde i kompetenceområde 2 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3:Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde. 168 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design. Der er særligt fokus på undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde og kultur- og genstandsanalyser. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Begrundet gennemføre læringsmålsstyret undervisning i håndværk og design veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning, rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design i undervisning anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og designprocesser anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen Arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden. Fagdidaktik og didaktisk forskning relateret til håndværk og design klasseledelse i værkstedsfag håndværksmæssige teknologier formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og komposition analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser aktuelle praksisnære problemstillinger digitale læremidler maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed Håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser aktuelle fokusområder i national og international forskning indenfor fagområdet Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis 169 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Modulet skal give den studerende erfaringer med: Igangsætte idegenereringsforløb Rammesætte og fascilitere forskellige typer af designprocesser Anvendelse af skoletjenester på museer og kulturinstitutioner Feedback på og evaluering af designprocesser og produkter Deltagelseskrav Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Titel Type/Form Designprocesser og didaktik Gruppearbejde: Udvikle og afprøve undervisningsforløb i Håndværk og design. 3 sider skriftlig oplæg før afprøvning og 2 siders skriftlig refleksion efterfølgende. Tidsrammen for afprøvning aftales på holdet Godkendt/ikke godkendt Mundtlig ved opponentgruppe og skriftlig ved underviser Omfang Bedømmelse Respons Skoletjenester og udstillinger Afholdes som studietur eller ordinære undervisningsdage. Undersøgende kunst/kulturstudier, som omsættes til visuel formidling. Præsentation individuelt eller i gruppe. 3 dages arbejde Godkendt/ikke godkendt Mundtlig ved underviser og opponentgruppe. Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Maskinintroduktion Deltagelse i værkstedsarbejde (fokus på båndsav, rundsav, tykkelseshøvl og afretter). 15 timer Godkendt/ikke godkendt Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 170 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 HD3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul vil den studerende arbejde med at planlægge og udføre undervisning med fokus på innovative designprocesser og entreprenørskab. Gennem praktisk, teoretisk og didaktisk arbejde undersøger den studerende innovative processer som mulighed for varierede læringsformer og undervisningsdifferentiering. I relation til materiel kultur og et bredt bæredygtighedsbegreb arbejdes der med praksisnære og brugerorienterede problemstillinger i innovative designprocesser. Digitale og håndværksmæssige teknologier anvendes i alle processer. Den studerende skal afsøge muligheder for samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i relation til den åbne skole. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes i undervisningsfaget håndværk og design med 10 ECTS-point. Modulets videngrundlag: Bygger på teori indenfor forskning omkring æstetiske læreprocesser og kreativitet tavs viden og kropslig erfaringsdannelse, designteori og formsproglige virkemidler forskning fra beslægtede fag i nordiske uddannelser Kompetenceområder, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 3 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling. Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design. 171 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om analysere design som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv. arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder praktisk og teoretisk formidle undervisning i bæredygtigt design bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik arbejde praktisk med innovative og entreprenante processer innovation og entreprenørskab tilrettelægge og fascilitere meningsfulde metoder til idéafprøvning og konceptudvikling metoder til ideafprøvning og konceptudvikling samarbejde med værksteder, museer, virksomheder og institutioner i forhold til udvikling af materiel kultur fagets muligheder i relation til den åbne skole udvikle undervisning, der giver en innovativ og entreprenant tilgang til problemløsning innovation og entreprenørskab gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierede materialer, teknikker og processer inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter varierede evalueringsmetode Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulet skal give den studerende erfaringer med: At udvikle innovative designprocesser og facilitere disse Brug af digitale læremidler Samarbejde med eksterne partnere Anvendelse af skoletjenester på museer og kulturinstitutioner Deltagelseskrav 172 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Skoletjenester og udstillinger Afholdes som studietur eller ordinære undervisningsdage. Undersøgende kunst/kulturstudier, som omsættes til visuel formidling. Præsentation individuelt eller i gruppe. 3 dages arbejde Godkendt/ikke godkendt Mundtlig ved underviser og opponentgruppe. Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Læremidler Udarbejdelse af analoge og/eller digitale læremidler. Aftales på holdet Godkendt/ikke godkendt Mundtlig Titel Type/Form Åben skole Gruppearbejde: Præsentation på holdet. Dette hører under studieaktivitetsmodellens kategori 2. Oplæg uploades på Intrapol. Aftales på holdet Godkendt/ikke godkendt Omfang Bedømmelse Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 173 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Den studerende udarbejder en lærerfaglig problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven. 1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, der danner baggrund for didaktiske refleksioner i forhold til den valgte problemstilling, undervisning og læring. Udstillingen skal dokumentere et selvstændigt udarbejdet designprojekt, som relaterer sig professionsrettet til kompetenceområderne og indeholder idéudvikling, analyser af sammenlignelige genstande og kulturfænomener, problemstilling for eget projekt, afprøvninger og eksperimenter, produktfremstilling og evaluering. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige delprøve har udgangspunkt i en synopsis med empirisk og teoretisk analyse ud fra den valgte problemstilling, som udmunder i et tilrettelagt undervisningsforløb med undervisningsmateriale. Den empiriske analyse skal tage afsæt i observation af elevernes arbejde i undervisningen ved dataindsamling som fx videostøttede deltagerobservationer, portfolio eller elevproduceret materiale. Synopsen indgår i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted 174 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Idræt ID1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer. Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. E emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Idræt 1.-6. klassetrin, 10 ECTS Idræt 4.-10. klassetrin, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke 175 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 udtryk etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde begreber og analyseredskaber motorisk læring, læringsstrategier og relevante itværktøjer fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen idrætskulturers struktur, normer og værdier skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis I arbejdet med at styrke koblingen mellem undervisning og profession kan der i modulet indgå: Observation (skole og/eller idrætskulturer) Besøg af skoleklasser med formidling af idrætsaktiviteter Analyser af dokumentation fra folkeskolens idrætsundervisning (eksempelvis års- og lektionsplaner, videooptagelser fra idrætsundervisning o.lign.) Deltagelseskrav Skriftlig opgave i boldbasis. Opgaven udarbejdes i grupper á 3-4 studerende. Omfanget skal svare til 5-10 sider samt undervisning i udviklet boldspil i 15 minutter. Opgaven og undervisningen vurderes samlet med godkendt/ikke-godkendt. Der gives mundtlig respons fra medstuderende og underviser(indgår i afsluttende portfolio). Skriftlig opgave i opvarmning (teori og praksis). Opgaven udarbejdes i grupper á 3-4 studerende. Omfang 5-10 sider samt undervisning i opvarmningsprogram i 15 minutter. Opgaven og opvarmningen vurderes samlet med godkendt/ikke-godkendt. Der gives mundtlig respons fra medstuderende og underviser (indgår i afsluttende portfolio). 176 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Skriftlig prøve i idrætsteori 1 (2 timers skriftlig prøve uden hjælpemidler). Prøven er individuel og den studerende skal score 60 % af de mulige point i prøven for at bestå. Der gives mundtlig respons fra underviser. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 177 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 ID2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet 10 ECTS-point Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Idræt 1.-6. klassetrin, 10 ECTS Idræt 4.-10. klassetrin, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skoleperspektiv. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel. Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning varetage undervisning i teori og praksis om Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk sikkerhed i idrætsundervisningen træningsfysiologi, træningslære og principper for 178 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning opvarmning udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed herunder med anvendelse af it forebyggelse og håndtering af idrætsskader forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed sammenhænge mellem krop, træning og trivsel sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis I arbejdet med at styrke koblingen mellem undervisning og profession kan der på modulet indgå: observation (skole og/eller idrætskulturer)besøg af skoleklasser med formidling af idrætsaktiviteter analyser af dokumentation fra folkeskolens idrætsundervisning (eksempelvis års- og lektionsplaner, videooptagelser fra idrætsundervisning o.lign) Deltagelseskrav Skriftlig studieopgave i MBU (musik, bevægelse og udtryk) på max. 10 sider. (indgår i afsluttende portfolio) Opgaven skrives i grupper á 3-4 studerende, som fremlægger og underviser holdet i 2030 minutter. Opgaven, fremlæggelsen og undervisningen vurderes samlet med godkendt/ikke godkendt. Der gives mundtlig respons fra medstuderende og underviser. Deltagelse i trampetbasis-kursus á mindst 12 timers varighed om sikkerhed og modtagning i forbindelse med redskabsaktiviteter. Den studerende får mulighed for at gå til prøve og erhverve sig et diplom Skriftlig prøve i idrætsteori 2 (2 timers skriftlig prøve uden hjælpemidler). Prøven er individuel og bedømmes med karakter ifølge 7-trins skalaen. Den studerende skal score 60 % af de mulige point i prøven for at bestå. Der gives mundtlig respons fra underviser. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og 179 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 180 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 ID3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Indholdet vil bl.a. være alsidig idrætsundervisning herunder legeaktiviteter og tværfaglige undervisningsforløb. Herudover arbejdes der med motorisk læring og med test som evalueringsværktøj. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Idræt 1.-6. klassetrin, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, naturvidenskabelig forskning vedrørende undervisning og læring generelt set i forhold til idrætsundervisning på 1.-6. klassetrin i Folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på 1.-6. klassetrin. Færdighedsmål: Den studerende kan Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, progression og evaluering Begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring Begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige Vidensmål: Den studerende har viden om Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet Evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motoriske udvikling og læring Leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige 181 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 undervisningsforløb om krop, træning og idræt Udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet Opvarmnings- og grundtræningselementer, principper og formål Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav Skriftligstudieopgave i idrætsdidaktik (indgår i afsluttende portfolio). I praktikgrupper skal de studerende udarbejde en begrundet undervisningsplan, hvori der er taget højde for målsætning, progression, differentiering og evaluering. Opgaven vurderes i forhold til de studerendes kompetencer til at tilrettelægge undervisningen på baggrund af fagdidaktiske modeller, faghæftets krav og idrætsfagligt indhold som skal kunne evalueres med henblik på elevernes læringsudbytte. Opgaven bedømmes som godkendt/ikke-godkendt og der gives skriftlig respons fra underviser. Deltagelse i kursus i friluftsliv (3-5 dage) inklusiv skriftlig Opgave på 5-10 sider. Opgaven skrives i grupper á 4-6 studerende. Opgaven vurderes som godkendt/ikke-godkendt. Der gives skriftlig respons fra underviser. Deltagelse i og afholdelse af undervisningsopgaven ”idrætsfagkursus”. De studerende afholder i grupper på 4-5 ”idrætsfagkursus” for medstuderende i udvalgte idrætsområder på baggrund af besøg i forskellige idræts-og bevægelseskulturer. Der gives mundtlig respons fra medstuderende. Grupperne afleverer et videoresumé á 2-3 minutters varighed af ”kurset” til hold og underviser. Aflevering af video medfører godkendelse. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? 182 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kriterier for gennemførelse af modulet Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. ID4: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Der arbejdes bl.a. med alsidig idrætspraksis, hvor der indgår IT, tematisk undervisning herunder folkeskolens afgangsprøve i idræt. Hertil kommer analyse og udvikling af opvarmnings- og træningsprogrammer samt en forståelse for sammenhæng mellem krop, identitet og samfund i en didaktisk sammenhæng. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Idræt 4.-10. klassetrin, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, naturvidenskabelig og forskning vedrørende undervisning og læring generelt set i forhold til idrætsundervisning på 4.-10. klassetrin i Folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på 4.-10. klassetrin. Færdighedsmål: Den studerende kan Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning i idræt med vægt på elevernes læring og medbestemmelse. Begrundet anvende forskellige digitale teknologier Vidensmål: Den studerende har viden om Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen Evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier 183 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt Begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever. Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt Formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer Varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt De særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen Opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder Sammenhænge mellem krop, identitet og samfund Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav Skriftligstudieopgave i idrætsdidaktik (indgår i afsluttende portfolio). I praktikgrupper skal de studerende udarbejde en begrundet undervisningsplan, hvori der er taget højde for målsætning, progression, differentiering og evaluering. Opgaven vurderes i forhold til de studerendes kompetencer til at tilrettelægge undervisningen på baggrund af fagdidaktiske modeller, faghæftets krav og idrætsfagligt indhold som skal kunne evalueres med henblik på elevernes læringsudbytte. Opgaven bedømmes som godkendt/ikke-godkendt og der gives skriftlig respons fra underviser. Deltagelse i kursus i friluftsliv (3-5 dage) inklusiv skriftlig Opgave på 5-10 sider. Opgaven skrives i grupper á 4-6 studerende. Opgaven vurderes som godkendt/ikke-godkendt. Der gives skriftlig respons fra underviser. Deltagelse i og afholdelse af undervisningsopgaven ”idrætsfagkursus”. De studerende afholder i grupper på 4-5 ”idrætsfagkursus” for medstuderende i udvalgte idrætsområder på baggrund af besøg i forskellige idræts-og bevægelseskulturer. Der gives mundtlig respons fra medstuderende. Grupperne afleverer et videoresumé á 2-3 minutters varighed af ”kurset” til hold og underviser. Aflevering af video medfører godkendelse. Evaluering af modulet 184 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemførelse af modulet Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 185 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven i undervisningsfaget Idræt 1.-6. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted 186 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven i undervisningsfaget Idræt 4.-10. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted 187 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kristendomskundskab/religion KR1: Undervisningsemnet islam og andre religioner samt religiøs innovation Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Med dette modul arbejdes med islams oprindelse, vigtige begivenheder i islams historie og nutidige opfattelser af islam i en dansk og global kontekst. Modulet beskæftiger sig også med en eller flere andre religioner som også er repræsenteret i Danmark. Endelig beskæftiger modulet sig med religiøs innovation, det vil sige det forhold at kendte religioner omformes og gives andre udtryk og at nye religiøse udtryk formuleres. I arbejdet med islam såvel som andre religioner fokuseres på fortællinger, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer. Den studerende skal både tilegne sig viden om islam og andre religioner som religion blandt andre religioner og om islam og andre religioner som religion på deres egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som dynamiske størrelser, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden når den omsættes til konkret undervisning i skolen. Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til kristendomskundskab/religion med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og fx antropologi om de faglige emner modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik 188 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation. Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver, formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark, analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam, analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag, beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning, vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst, beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden, og formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse, planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi, anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it, planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og Vidensmål: Den studerende har viden om islam som verdensreligion, islam som nutidig religion i Danmark, centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam, andre religioner, herunder religioner i Danmark, religiøse og spirituelle forandringer, religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk, religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser og religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum. elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål, fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning, entreprenørskab, kreativitet og innovation, undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier, elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget, 189 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 faglig læsning. beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation, analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen, udvikle faget i konkrete handlingsforslag og faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være, skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv, udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk og begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning. faget. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i samfundet og ét i skolen. I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på islam og andre religioners synlighed og betydning i såvel Danmark som globalt. Der inddrages eksempler på religioners synlighed og betydning i forhold til etiske, politiske, miljømæssige, eksistentielle m.v. spørgsmål. I arbejdet med modulets indhold kan også indgå besøg og samtaler med repræsentanter fra religioner og religiøse strømninger. De studerende inddrager eksempler fra deres praktikskoler hvor de har arbejdet med faget eller med emner og problemstillinger der er relevante for faget. I det omfang det er muligt kan de studerende medvirke i undervisning i faget i skolen og her indsamle eksempler på praksis til brug i uddannelsens undervisning. Endvidere inddrages relevante undervisningsmaterialer og eventuelle undervisningsforløbsbeskrivelser. På sigt arbejdes på en tæt tilknytning mellem nogle folkeskoler og undervisningsfaget med henblik på besøg, temadage og andet om fx årsplaner, progression, inklusion, prøve m.v. samt med henblik på udvikling af samarbejde hvor de studerende kan afprøve ideer, interviewe elever m.v. Deltagelseskrav De studerende skal senest på en af modulets lærer fastsat dato aflevere et skriftligt produkt svarende til maksimalt 8 normalsider. Produktet skal undersøge en faglig problemstilling i relation til modulets indhold, undersøgelsen skal godtgøres at være relevant for en undervisning i skolen. Problemstillingen skal være godkendt af modulets underviser inden en af underviseren fastsat dato. Hver studerende skal medvirke til udarbejdelse af det skriftlige produkt deltage i den feedback, underviseren giver på produktet Form: Individuelt eller grupper på maks. 3 studerende. Karaktergivning: Bestået/Ikke-bestået. 190 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 191 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 KR2: Undervisningsemnet kristendom Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Med dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie samt kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt. Kristendom vil i modulet blive behandlet som en mangfoldig størrelse. I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer. Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner og om kristendom som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som en dynamisk størrelse, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden, når den omsættes til konkret undervisning i skolen. Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til kristendomskundskab/religion med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de faglige emner modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan 192 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om redegøre for eksempler på centrale begivenheder og kristendom i Danmark, historisk og nutidigt, personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt, formulere opfattelser af kristendom og dens betydning kristendom som nutidig religion i Danmark, som religion i Danmark, beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, kristendom som verdensreligion i historie og nutid, og dens tekster, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker, analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og kultur, visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik, give eksempler på hvordan bibelske fortællinger kan Bibelen og livstydning, bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål, give eksempler på brugen af bibelske fortællinger Bibelen og kultur, kulturelt i sprog, kunst og samfund, beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i kristendom i mødet med andre religioner og nutiden og verdensopfattelser og formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle kristendommen i det virtuelle rum. rum til kommunikation og mission. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med tager udgangspunkt i elevernes forskellige religiøse og filosofiske spørgsmål, forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse, planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning, faget og i tværfaglige forløb, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der entreprenørskab, kreativitet og innovation, udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi, anvende en variation af undervisningsmetoder, undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske læremidler erkendemåder og digitale medier, samt praktisk-musiske arbejdsformer og it, planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget, faglig læsning. beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er faglige teorier og metoder, hvormed religion kan relevante for tilrettelæggelse af en konkret beskrives undervisningssituation, og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være, analysere aktuelle bestemmelser af religions- og skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag 193 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 livsanskuelsesundervisning i folkeskolen, udvikle faget i konkrete handlingsforslag og og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv, udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk og begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning. faget. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksis-tilknytningspunkter. Ét i samfundet og ét i skolen. I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på kristendommens synlighed og betydning i såvel Danmark som globalt. Der inddrages eksempler på kristendommens synlighed og betydning i forhold til etiske, politiske, miljømæssige, eksistentielle m.v. spørgsmål. I arbejdet med modulets indhold kan også indgå besøg og samtaler med repræsentanter fra kristendommen og kristent prægede religiøse strømninger. De studerende inddrager eksempler fra deres praktikskoler hvor de har arbejdet med faget eller med emner og problemstillinger der er relevante for faget. I det omfang det er muligt, kan de studerende medvirke i undervisning i faget i skolen, og her indsamle eksempler på praksis til brug i uddannelsens undervisning. Endvidere inddrages relevante undervisningsmaterialer og eventuelle undervisningsforløbsbeskrivelser. På sigt arbejdes på en tæt tilknytning mellem nogle folkeskoler og undervisningsfaget med henblik på besøg, temadage og andet om fx årsplaner, progression, inklusion, prøve m.v. samt med henblik på udvikling af samarbejde hvor de studerende kan afprøve ideer, interviewe elever m.v. Deltagelseskrav De studerende skal senest på en af modulets lærer fastsat dato aflevere et skriftligt produkt svarende til maksimalt 8 normalsider. Produktet skal undersøge en faglig problemstilling i relation til modulets indhold, undersøgelsen skal godtgøres at være relevant for en undervisning i skolen. Problemstillingen skal være godkendt af modulets underviser inden en af underviseren fastsat dato. Hver studerende skal medvirke til udarbejdelse af det skriftlige produkt deltage i den feedback, underviseren giver på produktet Form: Individuelt eller grupper på maks. 3 studerende. Karaktergivning: Bestået/Ikke-bestået. Evaluering af modulet 194 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 195 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 KR3: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens tilblivelse og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika, samt på de traditionelle filosofiske discipliner. En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres faglig-pædagogiske udfordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse. I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet ”Filosofi med børn”. Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i kristendomskundskab i folkeskolen. Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens særlige status som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens betydning for samfund, kultur og dannelsesidealer tematiseres. De studerende vil i arbejdet med modulets indhold kunne inddrage undervisningsmaterialer, elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne tekster og materialer til eleverne. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til kristendomskundskab/religion med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan 196 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser Færdighedsmål: Den studerende kan give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med, give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer, redegøre for opfattelser af livsfilosofi, begrunde redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen, redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning og formulere spørgsmål vedrørende tro og tvivl samt værdigrundlag og moralsk praksis. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse, planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi, anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it, planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning. beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation, udvikle faget i konkrete handlingsforslag og Vidensmål: Den studerende har viden om filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner, forskellige etiske positioner, livsfilosofi og dansk filosofisk tradition, filosofi for børn, livsopfattelser uden religion og filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser. elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål, fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning, entreprenørskab, kreativitet og innovation, undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier, elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget, faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være, udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk og begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning. faget. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med 197 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejdemodul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav De studerende skal senest på en af modulets lærer fastsat dato aflevere et skriftligt produkt svarende til maksimalt 8 normalsider. Produktet skal undersøge en faglig problemstilling i relation til modulets indhold, undersøgelsen skal godtgøres at være relevant for en undervisning i skolen. Problemstillingen skal være godkendt af modulets underviser inden en af underviseren fastsat dato. Hver studerende skal medvirke til udarbejdelse af det skriftlige produkt deltage i den feedback, underviseren giver på produktet Form: Individuelt eller grupper på maks. 3 studerende. Karaktergivning: Bestået/Ikke-bestået. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 198 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig opgave Den studerende udarbejder og afleverer en opgave med en analyse af en selvvalgt lærerfaglig problemstilling central for faget kristendomskundskab/religion. Omfanget er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende præsenterer et undervisningsforløb i relation til den skriftlige opgaves problemstilling. Ved prøven argumenteres for valg af mål, fagligt indhold, faglige tilgange, arbejdsformer og evalueringsmåde, og der perspektiveres til fagets øvrige kompetenceområder. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af et undervisningsforløb i angivet form og indhold til rette tid og sted 199 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Matematik – 1. – 6. klassetrin MAi1: Matematiklæring, tal og regneprocesser Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser på 1.-6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner. I praksisperspektivet l indgår den studerendes observationer af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk synbolbehandling og formalisme samt tankegang. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til arbejdet med algebra i matematikundervisningen i grundskolen og den betydning ,dette har for faget. I modulets fokus på sprogets og dialogens betydning for matematiklæring inddrages også en it assisteret tilgang Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik 1.-6. klassetrin med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse - inden for forskellige forståelser af matamatiklæring og faget matematik. - inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser Kompetenceområder, som indgår i modulet 200 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetenceområde K1: Matematiske emner Kompetenceområde K2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde K3: Matematikdidaktik Kompetenceområde K4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.- 6. klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori begrundet planlægge, gennemføre, evaluere ogudvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet planlægge , gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder anvendelse af digitale værktøjer Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik matematisk tankegang matematisk symbolbehandling og formalisme talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de natulige tal over de hele tal til de rationale tal regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning 201 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis I forbindelse med modulet observerer de studerende udvalgte undervisningsaktivteter i relation til modulets indhold. Deltagelseskrav Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af ovenstående deltagelseskrav 202 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 MAi2: Matematikundervisning og geometri Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på 1.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og -principper knyttet til matematikundervisning på 1.- 6. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse, samt alsidig matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på matematisk problembehandling og ræsonnement. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til geometri i matematikundervisningen i grundskolen, og den betydning , dette har for faget. I modulets fokus på forskellige tilgange til matematikundervisningen, herunder spørgsmål omkring motivation og kreativ virksomhed, inddrages digitale mediers muligheder Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik 1.-6. klassetrin med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for Undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik. forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på 1. - 6. klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde K1: Matematiske emner Kompetenceområde K2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde K3: Matematikdidaktik 203 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetenceområde K4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.- 6. klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 1.-6 klassetrin ud fra et begrundet læringssyn udforme læringsmål problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a. med inddragelse af digitale værktøjer Vidensmål: Den studerende har viden om undervisningsmetoder , læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder. modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik matematisk problembehandling matematisk ræsonnement plangeometri med inddragelse af digitale værktøjer, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner og retning, flytningsgeomemetri med analyse af symmetri og mønstre samt undersøgende virksomhed og bevisførelse. rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner samt mulige anvendelser af digitale værktøjer Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med 204 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis I forbindelse med modulet planlægger de studerende udvalgte aktiviteter i relation til modulets faglige indhold. Disse afprøves i praksis. Deltagelseskrav En obligatorisk gruppeprøve. Prøven foregår som en studiedag, hvor de studerende arbejder med en problemstilling formuleret af den enkelte underviser på det enkelte hold. Underviseren vurderer om prøven er bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af ovenstående deltagelseskrav 205 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 MAi3: Evaluering og stokastik Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på 1. - 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige typer af evalueringsmetoder til vurdering af elevers matematikfaglige læring, herunder muligheder og begrænsninger ved de enkelte metoder. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster. I praksisperspektivet indgår brug og vurderinger af forskellige evalueringsformer knyttet til aldersgruppen. Der indgår desuden perspektiver på matematiklærerens forskellige samarbejdsrelationer både i og udenfor skolen knyttet til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, stokastik, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk kommunikation og modellering. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til databehandling og simulering i matematikundervisningen i grundskolen og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på evaluering inddrages digitalt medieret evalueringsformer. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik 1.-6. klassetrin med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning og teoridannelse angående: muligheder og begrænsninger ved brug af forskellige evalueringsmetoder til vurdering af elevers matematiske udbytte elevers udvikling af kompetence i arbejdet med modellering og kommunikation inden for stokastik matematiklærerens samarbejdsrelationer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde K1: Matematiske emner Kompetenceområde K2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde K3: Matematikdidaktik 206 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetenceområde K4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.-6. klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Færdighedsmål: Den studerende kan evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning vurdere forskellige evalueringsprincipper, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl. a. med anvendelse af digitale værktøjer modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, Vidensmål: Den studerende har viden om evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger herunder forskellen på summativ og formativ evaluering elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af digitale værktøjer statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af digitale værktøjer til analyse og præsentation matematisk modellering matematisk kommunikation 207 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrundd af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 208 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 MAi4: Elever med særlige behov og matematiske redskaber Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med matematik som redskab på 1.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige elevgrupper, der har behov for en særlig tilrettelagt undervisning. Dette gælder elever, der er i vanskeligheder ved læring af matematik, såvel som elever med særlige forudsætninger og tosprogede elever. I praksisperspektivet indgår perspektiver på hvilke kompetencer og viden, som er væsentlige for at kunne udvikle sig professionelt som matematiklærer på 1. - 6. klassetrin. Derudover indgår vurdering af læremidler til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både brug af matematik som redskab, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på hjælpemidler og repræsentationer. Desuden indgår perspektiver på, hvilke kompetencer og viden, som er væsentlige for at kunne udvikle sig professionelt som matematiklærer på 1.-6. klassetrin. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til arbejdet med funktioner og udvalgte emner indenfor diskret matematik i matematikundervisningen i grundskolen, og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på hjælpemidler inddrages både digitale hjælpemidler, værktøjer og muligheder i forhold til elevers udvikling af hjælpemiddelkompetencen. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik 1.-6. klassetrin med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og International forskning samt teoridannelse angående: forskellige typer af elevgrupper, der kræver særligt tilrettelagt undervisning og forskellige tiltag til at støtte disse elever bedst muligt, bl.a. gennem faglig læsning og forskellige hjælpemidler udvikling af matematikundervisnings praksis på 1. - 6. klassetrin, herunder vurdering af læremidler. variabelbegrebet som analyseredskab til beskrivelse af faglige sammenhænge udvikling af hjælpemidler og deres brug til behandling og repræsentation af matematiske forhold 209 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde K1: Matematiske emner Kompetenceområde K2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde K3: Matematikdidaktik Kompetenceområde K4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet vedat kunne spørge i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.-6. klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori begrundet, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisningafpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i 1.-6. klasse benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med anvendelse af digitale værktøjer anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger anvende matematiske repræsentationsformer ved Vidensmål: Den studerende har viden om læremidler til aldersgruppen 1. - 6. klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn elevers sproglige udvikling, herunderhverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner indenfor diskret matematik, fx talteori og kombinatorik og anvendelse af digitale værktøjer til visualisering, beregning og analyse matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 1. -6. klassetrin matematiske repræsentationer 210 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer matematiske hjælpemidler Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis I forbindelse med modulets indhold udvikler og /eller afprøver de studerende læremidler. Deltagelseskrav En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes bestået/ikke-bestået af underviseren. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrundd af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 211 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven i undervisningsfaget Matematik 1.-6. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige prøve afvikles individuelt. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1 - 3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. 212 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Matematik – 4.- 10. klassetrin MAu1: Matematiklæring, tal og algebra Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra på 4.-10. klassetrin . Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner for faget matematik. I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og vurdering af læremidler til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder, med særligt fokus på matematisk kommunikationsamt symbolbehandling og formalisme.. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang med algebra i matematikundervisningen i grundskolen, og den betydning ,dette har for faget. I modulets fokus på sprogets og dialogens betydning for matematiklæring inddrages også en it assisteret tilgang. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik 4.-10. klassetrin med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning og teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik Inden for sprogets og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse, og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler Kompetenceområder, som indgår i modulet 213 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetenceområde K1: Matematiske emner Kompetenceområde K2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde K3: Matematikdidaktik Kompetenceområde K4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring forholde sig til gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af digitale værktøjer kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret. anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige syn på matematiklæring, herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik læremidler til aldersgruppen 4. - 10. klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger talbegrebet, talsystemets opbygning og historie elementære talmængder samt talteori og dets anvendelse regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning matematisk kommunikation matematisk symbolbehandling - og formalisme 214 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis I forbindelse med modulet observerer de studerende udvalgte undervisningsaktivteter i relation til modulets indhold. Deltagelseskrav Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul. Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 215 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 MAu2: Matematikundervisning og geometri Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i geometri på 4.- 10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og -principper til matematikundervisning på 4.-10. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af matematikundervisning, motivation og elevers kreative aktivitetet i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri , og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder, med særligt fokus på ræsonnenement- og tankegang. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til geometri i matematikundervisningen i grundskolen og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på forskellige tilgange til matematikundervisningen, herunder spørgsmål omkring motivation og kreativ virksomhed, inddrages digitale mediers muligheder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik 4.-10. klassetrin med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever , lærer og matematik. Forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på 4. - 10. klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde K1: Matematiske emner Kompetenceområde K2: Matematiske kompetencer 216 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetenceområde K3: Matematikdidaktik Kompetenceområde K4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i ,om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan Pplanlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 4. - 10. klassetrin ud fra et begrundet læringssyn Pplanlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed udforme læringsmål begrunde sammenhænge inden for plangeometri herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med anvendelse af digitale værktøjer som baggrund for undervisning i plangeometri beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, med henblik på undervisning i rumgeometri stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og Vidensmål: Den studerende har viden om matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med indultive og deduktive arbejdsmåder elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler undervisningsmetoder , læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisningi matematik plangeometri, flytninger og geometriske mønstre,tegneformer, ,analytisk geometri, herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse, samt anvendelse af digitale værktøjer til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af rumlige figurer, bl. a. med anvendelse af digitale værktøjer matematisk tankegang matematisk ræsonnement 217 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis I forbindelse med modulet planlægger de studerende udvalgte aktiviteter i relation til modulets faglige indhold. Disse afprøves i praksis. Deltagelseskrav En obligatorisk gruppeprøve. Prøven foregår som en studiedag, hvor de studerende arbejder med en problemstilling formuleret af den enkelte underviser på det enkelte hold. Underviseren vurderer om prøven er bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 218 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 MAu3: Evaluering og stokastik Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på 4.-10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige typer af evalueringsmetoder til vurdering af elevers matematikfaglige læring, herunder muligheder og begrænsninger ved de enkelte metoder. I praksisperspektivet indgår brug og vurderinger af forskellige evalueringsformer knyttet til aldersgruppen. Der indgår desuden perspektiver på hvilke kompetencer og hvilken viden der er væsentlige for at kunne udvikle sig professionelt som matematiklærer på 4.-10. klassetrin. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne stokastik og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk problembehandling og modellering. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til databehandling og simulering i matematikundervisningen i grundskolen og den betydning ,dette har for faget. I modulets fokus på evaluering inddrages digitalt medieret evalueringsformer. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik 4.-10. klassetrin med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter nationalog international forskning og teoridannelse angående: muligheder og begrænsninger ved brug af forskellige evalueringsmetoder til vurdering af elevers matematiske udbytte elevers udvikling af kompetence i arbejdet med modellering og problembehandling inden for stokastik viden og kompetencer knyttet til matematiklærerprofessionen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde K1: Matematiske emner Kompetenceområde K2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde K3: Matematikdidaktik 219 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetenceområde K4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af digitale værktøjer analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt vurdere usikkerheden i stikprøveundersøgelser, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller Vidensmål: Den studerende har viden om evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur forskellige evalueringsprincipper , deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af digitale værktøjer statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med digitale værktøjer og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt usikkerhed i stikprøveundersøgelser matematisk problembehandling matematisk modellering 220 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejdende modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav En obligatorisk skriftlig opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes bestået/ikke-bestået af underviseren. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 221 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 MAu4: Elever med særlige behov og matematiske redskaber Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med matematik som redskab på 4.- 10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige elevgrupper, der har behov for en særlig tilrettelagt undervisning. Dette gælder elever, der er i vanskeligheder ved læring af matematik såvel som elever med særlige forudsætninger og tosprogede elever. I praksisperspektivet lægges vægten på matematiklærerens forskellige samarbejdsrelationer både i og udenfor skolen knyttet til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter emnerne funktioner og vækstmodeller samt brug af matematik som redskab og brug af alsidige arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på hjælpemidler og repræsentationer. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til arbejdet med funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser, i grundskolen og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på hjælpemidler inddrages både digitale hjælpemidler, værktøjer og muligheder i forhold til elevers udvikling af hjælpemiddelkompetencen. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik 4.-10. klassetrin med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teroridannelse angående: forskellige typer af elevgrupper, der kræver en særlig tilrettelagt undervisning, og forskellige tiltag til at støtte disse elever bedst muligt, bl.a. gennem faglig læsning og forskellige hjælpemidler matematiklærerens samarbejdsrelationer Funktionsbegrebet som analyseredskab og som redskab til beskrivelse af faglige sammenhænge udvikling af hjælpemidler samt deres brug til behandling og repræsentation af matematiske forhold Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde K1: Matematiske emner 222 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetenceområde K2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde K3: Matematikdidaktik Kompetenceområde K4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik på 4.-10. klassetrin anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af digitale værktøjer anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjerit Vidensmål: Den studerende har viden om fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af digitale værktøjer til beregning, analyse og visualisering matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 4. -10. klassetrin matematiske repræsentationer matematiske hjælpemidler 223 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis I forbindelse med modulets indhold undersøger de studerende udvalgte dele af samarbejdet med personer i kredsen omkring eleverne. Deltagelseskrav En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes besået/ikke-bestået af underviseren. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 224 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven i undervisningsfaget Matematik 4.-10. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige prøve afvikles individuelt. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1 - 3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. 225 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Musik MU1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger relateret til musik som undervisningsfag i folkeskolen. Der arbejdes med varierede musikalske udtryksformer med krop, stemme, instrumenter og andre lydkilder. Som en væsentlig del indgår kreative, æstetiske arbejdsformer og læreprocesser samt refleksion over viden og færdigheder opnået gennem arbejdet med de forskellige udtryksformer. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til musik med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner; en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik. 226 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Færdighedsmål: Den studerende kan lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for teknik lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse formulere differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer perspektivere musik som æstetisk fænomen Vidensmål: Den studerende har viden om musikteori, spilleteknik, repertoire, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til musikalsk udvikling og udvikling af egen stemme motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer metoder til musiklytning og musikalsk udvikling musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori musik i et psykologisk, oplevelsesmæssigt og æstetisk perspektiv Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis 227 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Modulets sigte er at udruste den studerende til at kunne lede musikaktiviteter, kor og sammenspil i folkeskolen. I modulet vil der i videst muligt omfang indhentes praksiserfaringer gennem arbejdet med musikledelsesopgaver i folkeskolen men også undervejs i uddannelsesforløbet. Deltagleseskrav Aflevering af tre opgaver i skabende musikalsk arbejde Deltagelse i ledelse af fællessang med anvendelse af klaver Deltagelse i sangprøve Fremlæggelse i grupper af modul-portefølje Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 228 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 MU2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes forudsætninger for ledelse af og deltagelse i udøvende musikalske aktiviteter, herunder sammenspil, kor og sang i grupper og individuelt. Der arbejdes med musikteori, satsarbejde og arrangement rettet mod forskellige målgrupper. Musikdidaktik indgår i relation til musikudøvelse. Der lægges vægt på musikpædagogisk og -didaktisk refleksion over viden og færdigheder der indgår i modulets indholdsområder. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til musik med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis i to forskellige videns- og færdighedsdimensioner; en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om 229 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen lede stemmearbejde, fællessang og en- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål begrundet formulere undervisnings- og læringsmål for musikundervisning begrundet udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik perspektivere musik som strukturelt, æstetisk og kulturelt fænomen sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer spilleteknik, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til udvikling af egen og andres stemmer udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner musikalske genrer, musikalsk fortolkning musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musik i forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulets sigte er at udruste den studerende til at kunne tilrettelægge, lede, reflektere over musikaktiviteter i folkeskolen gennem konkrete arbejdsformer og forløb indenfor musikfagets kerneområder Deltagelseskrav En af den studerende udarbejdet komposition i eget arrangement. Deltagelse i ledelse af fællessang med anvendelse af klaver. 230 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Deltagelse i sangprøve Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 231 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 MU3: Musikundervisning med musikforståelse – i teori og praksis Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Den studerendes forståelse af musik som kulturbærende og historisk fænomen udvikles og kvalificeres. Der arbejdes med eksemplariske læremidler og aktivitetsformer der bl.a. indebærer at den studerende tilegner sig færdigheder i både at spille og synge, skabe musik, lytte til musik, fortolke og analysere musik og til at reflektere over musikken og musikalske forhold i samfund og kulturliv. Centralt er refleksion over musikalsk læring og i særdeleshed musikforståelse i relation til et inkluderende læringsmiljø hvor forskellighed og dermed undervisningsdifferentiering står centralt. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til musik med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner; en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet De fire kompetenceområder med hovedvægt på kompetenceområde 3 og 4. Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik 232 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Færdighedsmål: Den studerende kan etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse formulere differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen og bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt Vidensmål: Den studerende har viden om læreprocesser og organisering musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler kreative processer, musikalsk interpretation og varierede udtryksformer it og internetressourcer musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssig perspektiv herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier musikteori og musikalsk analyse hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter musikalske genrer, stilarter og musikhistorie metoder til musiklytning og musikalsk udvikling musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde tværfaglighed og musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen 233 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejdemodul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav Deltagelse i brugsklaverprøve Deltagelse i sangprøve Mundtlig/praktisk fremlæggelse af faglig-pædagogisk projekt Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 234 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøve i undervisningsfaget Musik Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den mundtlige prøve og den praktiske prøve. 1. delprøve: Mundtlig prøve – refleksion over praksis Den studerende udarbejder en musikdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en musikfaglig problemstilling, som den studerende demonstrerer, redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til musikfagets mål. Der kan indgå ikke-verbale elementer. Synopsis indgår i bedømmelsen Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Praktisk prøve – refleksion i praksis Den studerende demonstrerer gennem et alsidigt program i en faglig-pædagogisk praksis sine musiklærerkompetencer, der dokumenteres med inddragelse af sang, brugsklaver, spil på selvvalgt instrument samt musikledelse. Den studerende udfærdiger en plan med begrundelser for programvalg. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af musikdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Udfærdigelse af plan med begrundelse for programvalg i angivet form og indhold til rette tid og sted 235 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Natur/teknologi NT1: Natur/teknologi på mellemtrinnet Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk, men tekster på engelsk og nabosprog vil forekomme. Kort beskrivelse af modulet I dette modul belyses de særlige problemstillinger der vedrører natur/teknologi-undervisning i 4.-6.klasse. I perioden fra 4.-6. klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det mere enkle og umiddelbare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold som fastholder og styrker elevernes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde og respekt for samspillet mellem menneske og natur. I modulet arbejdes især med: Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknologi i det samlede skoleforløb Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieprocessen også i forhold til anvendelse i skolen. Faglig læsning og brug af læremidler Ressourcer og energistrømme, og teknologianvendelse i hverdagen Universets opståen og udvikling , solsystemet og planeten Jorden Grundlæggende forhold for evolution og rubricering af det levende i grupper De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring Evt. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til natur/teknologi med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning der er relevante for undervisningen af elever på skolens mellemtrin. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgår i modulet 236 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi. Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag, anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser, evaluere natur/teknologiundervisning, såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte, gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger, Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag og inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen. forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag og naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen. undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, evaluering i naturfagsundervisning, elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene, 237 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklekompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, i samspillet mellem de naturfaglige kompetence, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter, inddrage den lokale natur i undervisningen, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen, og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet, didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen, naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence, hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi, anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben, herunder modellernes karakteristika og design samt erkendelsespotentialer, interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, og nyere forskning inden for naturvidenskab ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer, teknologiudvikling, innovation og designprocesser, levende organismer, landskaber og levesteder, systematik og evolution, grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning og universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur, 238 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis På dette modul indgår praksis i en del af portefolioprodukterne. Deltagelseskrav Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Sikkerhedskursus Aktiv deltagelse hele dagen 1 dags kursus Bestået/ikke bestået Titel Type/Form Portefolio Portefolio med otte produkter, der defineres næremere af underviseren. Potefolien er individuel. Omfang Bedømmelse Respons Portefolien vurderes godkendt så frem den er afleveret. Mundtlig respons i forbindelse med evaluering af modulet. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 239 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 NT2: Natur/teknologi i indskolingen Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk, men tekster på engelsk og nabosprog vil forekomme. Kort beskrivelse af modulet I dette modul fokuseres på at planlægge og udvikle natur/teknologiundervisning med udgangspunkt i de yngste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener, eleverne møder i deres hverdag. Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører natur/teknologiundervisning i 1.- 3. klasse og udvalgte faglige områder. Herunder: Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at identificere og reflektere over naturfaglige problemstillinger Undersøgelsesmetoder som direkte oplevelse, sansning, iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse, stille spørgsmål og afprøvning med argumentation Teknologi og ressourcer, udvalgte dyr og planter og deres livsbetingelser, lokal bebyggelse og infrastruktur, naturfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen f.eks. årstider Sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsformer Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieprocessen og i forhold til praksis i skolen. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til natur/teknologi med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi. 240 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag, anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser, evaluere natur/teknologiundervisning, såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte, gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger, gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag og inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle af læringsmålstyret undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklekompetenceudviklende natur/teknologi- Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, evaluering i naturfagsundervisning, elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene, forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag og naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen. didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen, naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses, modellerings-, perspektiverings-, og 241 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 undervisning, i samspillet mellem de naturfaglige kompetence, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen, inddrage den lokale natur i undervisningen, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen, og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i menneskets fysiologi og anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv, kommunikationskompetence, anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben, herunder modellernes karakteristika og design samt erkendelsespotentialer, interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, nyere forskning inden for naturvidenskab og naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder. teknologiudvikling, innovation og designprocesser, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen og naturfaglige og teknologiske hverdagsfænomener, levende organismer, landskaber og levesteder, grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning og menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis: I dette modul indgår praksis i en del af portefolioprodukterne. 242 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Deltagelseskrav Titel Type/Form Eksempel på eksamenssynopsis Skriftlig opgave. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. De studerende udarbejder med udgangspunkt i en konkret problemstilling et eksempel på en eksamenssynopsis. Omfang Bedømmelse Respons Maks. 5 normalsider Synopsen vurderes godkendt så frem den er afleveret Skriftlig respons Titel Type/Form Portefolio Portefolio med otte produkter, der defineres næremere af underviseren. Potefolien er individuel. Omfang Bedømmelse Respons Synopsen vurderes godkendt så frem den er afleveret. Der gives mundtlig respons i forbindelse med modulevalueringen. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 243 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 NT3: Natur, teknologi og samfund Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk, men tekster på engelsk og nabosprog vil forekomme. Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes projektorienteret med forskellige aspekter af mennesket og menneskets samspil med naturen. Hvert tema vil være karakteriseret ved både at indeholde naturfaglige aspekter samt fagdidaktiske aspekter i relation til undervisning i natur/teknologi i skolen. Der vil være fokus på belysning af sammenhænge og konsekvenser i forhold til ønskede udviklingsmål for levevilkår for mennesker både lokalt og globalt. Følgende elementer vil være centrale: Begrebet bæredygtighed og undervisning frem mod udvikling af handlekompetence hos eleverne i skolen Gruppers forskellige interesser i forhold til brug af og udnyttelse af naturen og dens ressourcer vil indgå som en central del af undervisningen, samt hvordan dette kan indgå i undervisningen i skolen Positive og negative konsekvenser ved anvendelsen af naturgrundlaget i forhold til ønskede udviklinger af livsbetingelser og levevilkår for mennesker Menneskets fysiologi og sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet Belysning af aktuelle, samfundsmæssige sammenhænge/problemstillinger (f.eks. energiforsyning, globale og lokale sundhedsaspekter og teknologiudviklingens betydning). Der vil både blive fokuseret på en faglig belysning af disse forhold og udvikling af den studerendes egen forståelse og stillingtagen til grundlæggende forhold ved menneskers udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til ønskede udviklinger Sammenhænge mellem det lokale og det globale. Undervisningsmæssige aspekter af at betragte natur/teknologi som et almendannede fag Evt. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til natur/teknologi med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder der omhandler tematikker omkring handlekompetence, interessemodsætninger og uddannelse for bæredygtig udvikling. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgår i modulet 244 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi. Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag, anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser, evaluere natur/teknologiundervisning, såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte, gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger, gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag og inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklekompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, i samspillet mellem de naturfaglige Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, evaluering i naturfagsundervisning, elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene, forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag og naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen. naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence, 245 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 kompetence, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i menneskets fysiologi og anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning omhandlende interessemodsætninger knyttet til menneskers levevilkår forskellige steder på Jorden. inddrage den lokale natur i undervisningen, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen, og hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi, interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, nyere forskning inden for naturvidenskab og naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder. menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen og ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer, udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur, begrebet bæredygtighed set i forhold til forskellige typer af samfund, hvor mennesket interagerer med naturgrundlaget. levende organismer, landskaber og levesteder, grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning og Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis 246 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Test i naturfaglige elementer fra natur/teknologi-faget Individuel mundtlig prøve uden hjælpemidler. Der trækkes lod mellem 30 spørgsmål. De studerende kender spørgsmålene på forhånd. Bestået/ikke bestået Mundtlig respons Fremlæggelse af projekt Projektarbejdet udføres og fremlægges i grupper af 2-3 studerende. Projektet godkendes såfremt det er fremlagt Mundtlig respons Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 247 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 4 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en lærerfaglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Det enkelte prøveprodukt skal belyse og diskutere principielle fagdidaktiske forhold knyttet til undervisning i natur/teknologi i grundskolen. I prøveproduktet kan der indgå multimodale elementer, der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvis der er tale om billed- eller lydoptagelser svarer 1 min. optagelser til en normalside. Der kan maksimalt vedlægges 2 min. optagelser. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 4 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 4 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. Den skriftlige prøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver, eksemplariske aktiviteter (herunder praktisk arbejde, hvis det er relevant for problemstillingen), og om muligt praksiserfaringer. Desuden demonstreres fagdidaktisk og naturfaglig viden på lærerfagligt niveau i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 4 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted 248 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Samfundsfag SA1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt, regionalt og globalt. Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse. Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger indenfor området politik, magt og demokrati. Demokratiske grundspørgsmål – hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan Globale problemstillinger i forhold til demokratiet. Samtidig arbejdes der med hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige problemstillinger indenfor området. Samtidig arbejdes der med hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige problemstillinger indenfor området. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til samfundsfag med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst. fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser. 249 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 politisk filosofi, fx demokratiteori. politisk sociologi, fx teorier og undersøgelser af vælgeradfærd. samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode og samfundsfagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i politiske problemstillinger og demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8. -10. klasse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens 8. -10. klasse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens 8. –10. klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse af relevante teorier og empiriske undersøgelser, inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelsesog beslutningsmuligheder, udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen, styrke elevernes færdigheder i at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på samfundsmæssig deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt, Vidensmål: Den studerende har viden om demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers adfærd og vælgeradfærd, forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it, Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU’s institutioner, beslutningsprocedurer og integration aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU, Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens og sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på lokalt og globalt plan, 250 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer, planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger og planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget og foretage fagligt begrundede materialevalg, herunder af digitale læremidler. sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer, problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed og folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag og anvendelse og analyse af forskellige former for kilder og læremidler til samfundsfagsundervisningen. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Den studerende gennemfører i et team af medstuderende en empirisk baseret undersøgelse af hvordan politiske aktører kan bidrage til elevernes samfundsfaglige kundskaber og demokratiske kompetencer gennem en vurdering af de skolemidler og læringsmuligheder der er tilgængelige i fx politiske partier, folketinget, EU, interesseorganisationer. Deltagelseskrav At den studerende har holdt et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med andre studerende. Der gives respons i forbindelse med fremlæggelsen. At den studerende har udarbejdet 2 oplæg i samarbejde med sit team. Hvert team skal tilsammen holde 2 oplæg i form af: o En gang ugens aktuelle o En gang undervisning i et fagligt materiale for holdet eller et fagdidaktisk oplæg om undervisningstilrettelæggelse, ud af huset aktiviteter, undervisningsmaterialer, herunder digitale lærermidler, spil mv. At den studerende sammen med sit team (de studerende kan indenfor teamet organisere sig i mindre opgavegrupper) har udarbejdet og afleveret: o Et begrundet undervisningsforløb 8-12 lektioner. Med begrundet valg af 2 for forløbet centrale faglige begreber (8 sider). Opgaven skal bestås. Der gives skriftlig respons. o En praksistilknytningsopgave: Den studerende gennemfører i et team af medstuderende en undersøgelse af hvordan politiske aktører kan bidrage til elevernes samfundsfaglige kundskaber og demokratiske kompetencer gennem en vurdering af de skolemidler og læringsmuligheder, der er tilgængelige i fx politiske partier, folketinget, EU, 251 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 interesseorganisationer. Der udvælges et materiale, som vurderes at kunne anvendes i undervisningen. (6 sider). Opgaven skal godkendes. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 252 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 SA2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold – i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle område i samfundsfaget i folkeskolen. Der arbejdes med hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes udvikling af en sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af samfundet. Et samfund, som de påvirker og påvirkes af. Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det sociologiske område, og fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i folkeskolens 8.-10 klasse. Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til samfundsfag med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling. Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere. Sociologiske undersøgelser og forskning. Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab. Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens 8. -10. klasse 253 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens 8. –10. klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse i et etnisk, kulturel og religiøst heterogent Danmark inddrage begreber om social differentiering til beskrivelse af sociale forskelle i Danmark og i verden i undervisningen, styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund styrke elevers færdigheder i at analysere sammenhænge mellem regionale, europæiske samt globale processer og lokale kulturelle og etniske udtryk, styrke elevers muligheder for at reflektere over politisk, kulturel og økonomisk globalisering og fremme elevernes forståelse for sammenhænge mellem identitet, gruppedannelse og deres egen stillingtagen, inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske tænkning foretage enkle empiriske undersøgelser og analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it, og diskutere de videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til en undersøgelse, begrundet gennemføre læringsmålstyret samfundsfagsundervisning formulere læringsmål for undervisningsforløb i samfundsfag og diskutere begrundelsen af disse med inddragelse af undersøgelser af elevgruppen, formulere beskrivelser af tegn på læring i samfundsfag, og anvende og designe egnede metoder til evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og give fremadrettet feedback til eleverne, tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og læsning af faglige tekster, Vidensmål: Den studerende har viden om identitetsdannelse, socialisering, fællesskaber og ligestilling på lokalt og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet, sociologisk teori og undersøgelser af social differentiering og samfundsmæssig integration, samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund, sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration teori og empiriske undersøgelser af politisk, økonomisk og kulturel globalisering og sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen, massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber kvantitativ og kvalitativ metode samt samfundsvidenskabelig videnskabsteori, samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning, formulering af mål og læringsmål i samfundsfag, undersøgelser af elevers forudsætninger inden for fagets områder, metoder til vurdering af elevernes forudsætninger i samfundsfag, evaluering, beskrivelser af ”tegn på læring” og feedback til eleverne i samfundsfag elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i samfundsfag, herunder faglig læsning, 254 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Den studerende behandler i et team af medstuderende en sociologisk problemstilling statistisk med brug af data fra fx komparative skoleundersøgelser som ICCS, Samfundsfagsundersøgelserne, SFI’s trivselsundersøgelser om skolen, PISA, OECD eller andre typer komparative undersøgelser. Deltagelseskrav At den studerende har holdt et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med andre studerende. Der gives respons i forbindelse med fremlæggelsen. At den studerende har udarbejdet 2 oplæg i samarbejde med sit team. Hvert team skal tilsammen holde 2 oplæg i form af: o En gang ugens aktuelle o En gang undervisning i et fagligt materiale for holdet eller et fagdidaktisk oplæg om undervisningstilrettelæggelse, ud af huset aktiviteter, undervisningsmaterialer, herunder digitale lærermidler, spil mv. At den studerende sammen med sit team (de studerende kan indenfor teamet organisere sig i mindre opgavegrupper) har udarbejdet og afleveret: o En praksistilknytningsopgave: Den studerende behandler i et team af medstuderende en elevorienteret sociologisk problemstilling statistisk med brug af data fra fx ICCS, Samfundsfagsundersøgelserne, SFI’s trivselsundersøgelser om skolen, PISA, OECD eller andre komparative skoleundersøgelser (4 sider – herunder en anbefaling). Opgaven skal bestås. Der gives en mundtlig respons. o Et begrundet undervisningsforløb 8-12 lektioner. Med begrundet valg af 2 for forløbet centrale kernebegreber og en lærermiddelanalyse af et undervisningsmateriale med overvejelser om anvendelse i det begrundede undervisningsforløb (10 sider). Opgaven skal godkendes. Der gives en vejledende karakter. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 255 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 SA3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi – fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i samfundsøkonomiske problemstillinger i folkeskolen. I modulet arbejder vi med problemstillinger, der knytter sig til fordelingen af ressourcer i samfundet, først og fremmest ud fra et økonomisk perspektiv. Kernen i modulet er økonomiske problemstillinger og knytter sig til livet i velfærdssamfund og -stat både nationalt og internationalt. Det betyder, at vi arbejder med at planlægge, udføre og evaluere kvalificeret samfundsfagsundervisning, der giver eleverne forståelse for deres rolle som forbrugere og borgere, fx ved at inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner har fokus på økonomiske og/eller politiske og sociologiske aspekter af velfærdssamfund og -stat, fx ved at forstå sammenhænge mellem politisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning Der er således fokus på undervisningsaktiviteter, der styrker elevernes handlekompetence og deres økonomiske og demokratiske dannelse, så de kan være aktive medborgere i deres samfund. Både arbejdsformer og undervisningsformer er problemorienterede. Det vil fx sige, at de økonomiske teorier tematiseres i forhold til aktuelle problemstillinger og den økonomiske, politiske og/eller sociologiske debat i samfundet. Samlet skaber det grundlag for at diskutere samfundsfaglige problemstillinger, eleverne møder i deres hverdag. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til samfundsfag med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Makroøkonomisk teori Mikroøkonomisk teori Økonomisk politik og velfærdsmodeller Undersøgelser i forhold til det økonomiske område, herunder forbrug og bæredygtighed Problemorientering som princip og metode Kvantitative og kvalitative metoder Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Samfundsøkonomi og økonomisk adfærd 256 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi samt privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it, Vidensmål: Den studerende har viden om markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel , styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen og andre aktørers økonomisk adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab, sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet, anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning, styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund, samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv, inddrage elevers forbrug og forståelse af samfundsøkonomiske sammenhænge i arbejdet med bæredygtig udvikling, innovation og økonomisk vækst, inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner og inddrage unges økonomi og økonomiske forståelse i undervisning i privatøkonomi i et samfundsfagligt perspektiv. sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi, arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse, forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme, velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund, sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning, bæredygtig udvikling, vækst og innovation, sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status og privatøkonomiske begreber og unges privatøkonomi. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav 257 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 At den studerende har holdt et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med andre studerende. Der gives respons i forbindelse med fremlæggelsen. At den studerende har udarbejdet 2 oplæg i samarbejde med sit team. Hvert team skal tilsammen holde 2 oplæg i form af: o En gang ugens aktuelle o En gang undervisning i et fagligt materiale for holdet eller et fagdidaktisk oplæg om undervisningstilrettelæggelse, ud af huset aktiviteter, undervisningsmaterialer, herunder digitale lærermidler, spil mv. At den studerende sammen med sit team (de studerende kan indenfor teamet organisere sig i mindre opgavegrupper) har udarbejdet og afleveret: o En progressionsopgave over fagets to år, der specifikt forholder sig til anvendelse af det økonomiske perspektiv med begrundet valg af 3 centrale kernebegreber, som eleven møder flere gange (10 sider). Opgaven skal godkendes. o En komparativ analyse af to undervisningsmaterialer med fokus på faglig læsning (3 sider). Opgaven skal godkendes. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 258 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for 1. delprøve og 2. delprøve. Den studerende medbringer til den mundtlige prøve fire dispositioner, hvis problemstillinger bredt afspejler fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en af disse efter lodtrækning. Dispositionen skal indeholde en samfundsfaglig og fagdidaktisk problemstilling. Dispositionen kan indeholde bilag fx læremidler, undervisningsplan m.m. 1. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende analyserer og perspektiverer den samfundsfaglige og fagdidaktiske problemstilling. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende præsenterer og reflekterer over, hvordan den samfundsfaglige problemstilling bearbejdes i undervisningen i folkeskolen. Begge delprøver afvikles individuelt Eksaminationstid: 45 minutter. 2. delprøve skal prioriteres tidsmæssigt således at den udgør ca. 2/3 af prøvetiden. Forberedelsestid: 45 minutter. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Fremlæggelse af 4 dispositioner i angivet form og indhold til rette tid og sted 259 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Tysk TY1: Interkulturel kommunikation Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er tysk. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med at definere og udvikle interkulturel kommunikativ kompetence med fokus på tysk i et flersproget og multikulturelt samfund. Der arbejdes med flg. spørgsmål: Hvad er kommunikativ kompetence? Hvad er interkulturel kompetence? Hvordan kan man arbejde med at udvikle såvel kommunikativ som interkulturel kompetence i folkeskolens tyskundervisning? Der arbejdes med udviklingen af interkulturel kommunikativ kompetence både i teori og praksis tilrettelæggelse af tyskundervisning i folkeskolen ud fra den opnåede viden relevant forskningsbaseret viden på området udviklingen af innovative kompetencer. Der arbejdes løbende med udviklingen af de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til tysk med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om kommunikation og kultur samfunds- og kulturforhold i tysktalende lande interkulturalitet og kulturmøder anvendelse af medier og it-værktøjer i tyskundervisningen undervisningstilrettelæggelse, der sigter mod kulturforståelse flersprogethedsdidaktik innovation. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik 260 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence kommunikative kompetencer forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier it og medier i tyskundervisningen interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv tværfaglighed undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis I samarbejde med en venskabsklasse/tysklærer formuleres og udarbejdes der materiale til et forløb om interkulturel kompetence i folkeskolen. Deltagelseskrav 261 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Opfyldte portfoliokrav samt aktiv deltagelse i undervisningen. Underviseren tilkendegiver ved semesterets start deadlines for de forskellige opgaver der skal overholdes. Evaluering i modulet består af en digital, multimodal portfolio med følgende indhold: 1. En skriftlig besvarelse udarbejdet parvis på tysk der har sit fokus på udvikling af interkulturel kommunikativ kompetence i teori og praksis (omfang 5 sider). 2. Forberedelse af en mundtlig præsentation på holdet af en opgave eller et kortere forløb til folkeskolens tyskundervisning der har sit omdrejningspunkt i interkulturel kompetence. Der tages udgangspunkt i autentisk litteratur/film, der placeres i en historisk kontekst (på tysk). 3. Udnævnelse af 3-5 fokusområder ift. sproglig opmærksomhed samt plan for i hvilken kontekst arbejdet skal finde sted og med hvilket mål. 4. Nedskrevne refleksioner ift. min. 8 tekster/problemområder fra semesterplanen (på tysk). 5. Nedskrevne refleksioner ift. opnåelse af egne mål og egen progression i modulet (på tysk). Modulet afsluttes med en portfoliosamtale i grupper med underviseren på tysk. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 262 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 TY2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er tysk; dansk indgår i enkelte indholdsområder. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig og skriftlig kommunikation. Der arbejdes bl.a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog sprogtilegnelsesteorier herunder ordforrådstilegnelsesteorier. Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til tysk med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om kommunikation og sprogsystem sprogtilegnelse, herunder intersprog og intersprogsudvikling kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence, herunder tekstkompetence og strategisk kompetence innovation metoder til udvikling af kombinerede (receptive, produktive; mundtlige, skriftlige) færdigheder tilrettelæggelse af en undervisning der sigter mod sproglig forståelse og produktion Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprog 263 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og sproglig viden analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd, på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne Vidensmål: Den studerende har viden om skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske udvikling det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster intersprog og intersprogsudvikling sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion, sproglæringsstrategier undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis De studerende indsamler elevtekster fra forskellige klassetrin i folkeskolens tyskundervisning der danner grundlag for holdets arbejde med intersprogsanalyse. 264 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Deltagelseskrav Opfyldte portfoliokrav samt aktiv deltagelse i undervisningen. Underviseren tilkendegiver ved semesterets start deadlines for de forskellige opgaver der skal overholdes. Evaluering i modulet består af en digital, multimodal portfolio med følgende indhold: 1. En skriftlig besvarelse udarbejdet parvis på tysk omhandlende sprog, sprogbrug og intersprogsanalyse (omfang 5 sider). 2. Forberedelse af en mundtlig præsentation på holdet af en intersprogsanalyse (på dansk). 3. To skriftlige intersprogsanalyser af en elevtekst (på dansk). 4. Udnævnelse af 3-5 fokusområder ift. sproglig opmærksomhed samt plan for i hvilken kontekst arbejdet skal finde sted og med hvilket mål. 5. Refleksioner ift. min. 8 tekster/problemområder fra semesterplanen (på tysk). 6. Refleksioner ift. opnåelse af egne mål og egen progression i modulet (på tysk). Modulet afsluttes med en portfoliosamtale i grupper med underviseren på tysk. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 265 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 TY3: Tyskundervisningens mål, metoder og materialer Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er tysk. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med den konkrete udformning af tyskundervisningen indenfor de gældende rammer for faget. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvilke mål skal folkeskolens tyskundervisning arbejde hen imod - og hvordan finder evaluering sted? Hvilke læremidler og læreprocesser er konstruktive i vejen mod målene? Hvilke medier og it-værktøjer kan med fordel inddrages og kvalificere tyskundervisningen? Der arbejdes desuden med: Bestemmelser (mål og evalueringsformer) for faget tysk Analyse, afprøvning samt udarbejdelse af læremidler til tyskundervisningen Forskellige metoders og mediers motiverende potentiale Evalueringsværktøjer i fremmedsproget tysk Aktionslæring og undersøgelse af praksis Der arbejdes løbende med de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til tysk med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af en kommunikativ funderet fremmedsprogsundervisning sprogtilegnelse og sproglig progression læremiddelanalyse- og udvikling i fremmedsprogsundervisning forskellige evalueringsformer IT som et pædagogisk/didaktisk redskab fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet 266 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk begrundet planlægge, gennemføre og evaluere differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan motivere eleverne til selvstændigt brug og eksperimenter med sproget i samspil med andre anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse Vidensmål: Den studerende har viden om læreprocessers betingelser og faktorer anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til fastlæggelse af mål og delmål i undervisningsplanlægning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt herunder viden om læremidler, mål – og evalueringsformer anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen konstruere læringsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav Opfyldte portfoliokrav samt aktiv deltagelse i undervisningen. Underviseren tilkendegiver ved semesterets start deadlines for de forskellige opgaver der skal overholdes. Evaluering i modulet består af en portfolio med følgende indhold: 267 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 1. En skriftlig besvarelse udarbejdet parvis på tysk omhandlende sprog, sprogbrug og intersprogsanalyse (omfang 5 sider). 2. Forberedelse af en mundtlig præsentation på holdet af en intersprogsanalyse (på dansk). 3. To skriftlige intersprogsanalyser af en elevtekst (på dansk). 4. Udnævnelse af 3-5 fokusområder ift. sproglig opmærksomhed samt plan for i hvilken kontekst arbejdet skal finde sted og med hvilket mål. 5. Refleksioner ift. min. 8 tekster/problemområder fra semesterplanen (på tysk). 6. Refleksioner ift. opnåelse af egne mål og egen progression i modulet (på tysk). Modulet afsluttes med en portfoliosamtale i grupper med underviseren på tysk. Evaluering af modulet Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 268 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven i undervisningsfaget Tysk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en tilstedeværelsesprøve på 6 timer. Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, som foregår på dansk eller tysk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på tysk. 1) En intersprogsanalyse af ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10. Der ønskes en intersprogsanalyse af elevens sprog, der besvares på dansk eller tysk med inddragelse af et skema. 2) En kortere besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er realistiske skrivesituationer. F.eks. brev/mail til en tysk kollega, udveksling, etablering af en internetkontakt, mailudveksling med en klasse, udvekslingsbesøg med en klasse i Tyskland, ansøgning om et Goethe-stipendium, fremstilling af eget undervisningsmateriale, f.eks. til ’Stationenlernen’ eller andre arbejdsark. Besvarelsen skal være på tysk og tage udgangspunkt i en ukendt fagdidaktisk tysksproget tekst (ca. 1 side), og inddrage stof fra undervisningen. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den studerendes samlede aflevering skal give eksaminator og censor mulighed for at vurdere, i hvilken grad den studerende opfylder kompetencemålene fra kompetenceområderne 1, 2, 3 og 4. Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på tysk. Den studerende udarbejder 6 bredt formulerede diskussionsoplæg, der også skal indeholde et performativt element, og som tilsammen skal dække alle fire kompetenceområder. Der trækkes lod mellem den studerendes diskussionsoplæg (inklusive det performative element). Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerende forbereder sin præsentation på baggrund af det lodtrukne diskussionsoplæg med det performative element. Den studerende får maks. 7 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til diskussionsoplægget og det performative element. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. 269 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 6 diskussionsoplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og sted 270 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Modulbeskrivelser – frivillige kurser Skrivning og retorik Modultype, -omfang og -sprog Frivilligt kursus, 3 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Den studerende skal tilegne sig kompetencer i at kommunikere mundtligt og skriftligt på en hensigtsmæssig måde i forskellige kontekster. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på grundlæggende viden om retorikkens skriftlige og mundtlige discipliner. Kompetenceområder, som indgår i modulet Skrivning og retorik omhandler lærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt, og hvordan de gennemføres hensigtsmæssigt. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende stemme, krop, medier, hjælpemidler og skriftlighed til kommunikation med elever, kolleger, forældre og andre aktører i et genreadækvat, modtagerrettet og korrekt sprog. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende medier og sproglige virkemidler til understøttelse af kommunikation i en given kommunikationssituation understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige remedier vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler anvende retoriske udtryksmidler i egen oplæsning og ved andre former for fremføring af tekst Vidensmål: Den studerende har viden om lærerens kommunikative opgaver, tekstproduktion i forskellige medier og med forskellige remedier, herunder håndskrivning stemmen som udtryksmiddel tekstperformance Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Der arbejdes som udgangspunkt med den studerendes praktiske færdigheder i mundtlig og skriftlig fremstilling. Modulets relation til praksis Modulet arbejder med den studerendes færdigheder i at udtrykke sig i mundtlige og skriftlige genrer som en lærer har brug for at beherske. 271 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Forudsætningskrav Mødepligt og aktiv deltagelse i øvelser. Evaluering af modulet den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 272 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kursus i det praktisk-musiske fagområde Modultype, -omfang og -sprog Frivilligt kursus, 3 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Kursets identitet: De praktisk-musiske fag har det fællestræk at de som noget centralt beskæftiger sig med en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale tegngivne fremstillingsformer. Kurset sætter den studerende i stand til begyndende at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere faglige og tværfaglige læreprocesser der inddrager en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og integrerer arbejdet med fremstillingsformer som anvendes indenfor det praktisk-musiske fagområde. Mål: Den studerende skal tilegne sig kundskaber om og gøre erfaringer med hvordan viden, forståelse og færdigheder kan udvikles på baggrund af undervisnings- og formidlingsmetoder, der benytter en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og integrerer arbejdet med nonverbale fremstillingsformer. Den studerende skal opnå begyndende kompetence i at begrunde og anvende sådanne metoder i faglige og tværfaglige undervisningssammenhænge med henblik på at fremme læreprocesser i skolens fag. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på grundlæggende viden om æstetiske læreprocesser. Kompetenceområder, som indgår i modulet Det praktisk-musiske fagområde. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan analysere, vurdere og integrere praktisk-musiske aktiviteter i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i folkeskolen Færdighedsmål: Den studerende kan anvende praktisk-musiske tilgange til læring, der styrker elevernes evne til at udtrykke sig i og gennem praktisk-musiske og æstetiske udtryksformer planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der integrerer praktiskmusiske aktiviteter i folkeskolens fag med henblik på at facilitere og stimulere elevernes læring anvende det praktisk-musiske i en undervisning, der fremmer elevernes alsidige udvikling, og skaber Vidensmål: Den studerende har viden om æstetiske læreprocesser og det praktisk-musiske som udtryksform og indgang til læring og erkendelse et praktisk-musiske som indgang til motivation og stimulation af elevernes lyst til at lære nonverbale og sansemæssige udtryksformer og elevernes alsidige udvikling og 273 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst og planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der stimulerer elevernes lyst til innovation og foretagsomhed gennem praktiskmusiske aktiviteter innovation og foretagsomhed Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Kursets form er todelt, en praksisorienteret og en teoretisk orienteret: 1. 3 dages ophold på lejrskolekolonier nær skov og strand. Her arbejdes der overvejende praktisk med faglige aktiviteter i tre faser: a. En inspirationsfase hvor lærerne i fem workshops praktisk og teoretisk introducerer grundlæggende praktisk-æstetiske faglige teknikker. b. En arbejdsfase hvor man i grupper arbejder med at skabe en miniproduktion med inddragelse af de erhvervede færdigheder og erfaringer. I denne fase yder underviserne vejledning. c. En præsentationsfase hvor produktionerne fremvises. 2. På læreruddannelsen. Her efterbearbejdes de praktiske erfaringer, der gives feedback på produktionerne, og arbejdsprocessen evalueres. Endvidere perspektiveres der til didaktisk anvendelse. Her betragtes den praktisk-musiske dimension, skabende virksomhed, kropslig udfoldelse og anvendelse af nonverbale udtryksformer i et dannelses- og undervisningsperspektiv med henblik på ens egen lærerpraksis. Deltagelseskrav Deltagelse i alle faser af kurset. Refleksioner over forhold i forbindelse med egen praktisk-æstetisk kompetenceudvikling deltagelse i den musisk-æstetiske proces, herunder især medvirken til udvikling af både miniproduktionen og gruppearbejdet didaktiske perspektiveringer til kommende praksis Evaluering af modulet den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 274 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Færdselslære Modultype, -omfang og -sprog Frivilligt kursus, 3 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kompetenceområde Færdselslære omhandler trafikal adfærd, forstået som samspillet mellem den enkelte og trafikken samt ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed. Ulykkeshåndtering omhandler standsning af ulykker, livredende førstehjælp, mindre skader og uheld samt hjælp og omsorg. Kompetencemål Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i Færdselslære i folkeskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning ud fra konkrete undervisningsmaterialer for færdselslære, redegøre for øvelser, der fremmer sikker trafikal adfærd, og forklare deres teoretiske baggrund, prioritere rækkefølgen af indsatser i forbindelse med ulykker i trafik eller skolesammenhænge og tilrettelægge undervisning i dette, der tager hensyn til, hvad elever på forskellige klassetrin kan overskue og magte, demonstrere livreddende førstehjælp, herunder anvendelse af hjertestarter, i en række tænkte situationer, redegøre for håndtering af mindre uheld som standsning af blødning og behandling af ledskader og anbringe en person i aflåst sideleje og vide, hvornår det skal anvendes. Vidensmål: Den studerende har viden om adfærd, holdninger og ansvar i trafikken, Færdselsregler, sikker trafikal adfærd, og samspil i trafikken, ulykkeshåndtering i forhold til tilskadekomst og ulykker i trafik og hverdag: skabe sikkerhed, vurdere tilskadekommen, tilkalde hjælp og yde førstehjælp, livreddende førstehjælp, håndtering af mindre uheld og aflåst sideleje. 275 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Modultype, -omfang og -sprog Frivilligt kursus, 3 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kompetenceområde Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab på læreruddannelsen omhandler udvikling af de studerendes kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende undervisning Kompetencemål Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende undervisning i det obligatoriske emne Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab Færdighedsmål: Den studerende kan anvende et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb til fremme af elevers sundhedsmæssige handlekompetence i undervisning om sundhed, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og lede diskussioner vedrørende sundhed og seksualitet med respekt for elevers forforståelse, mangfoldighed, rettigheder, personlige grænser, følelser og forskellige værdier, tilpasse sundhedsundervisning til konkrete elevgruppers forudsætninger, behov og alder vedrørende livsstils- og levevilkårs indflydelse på seksualitet, kost, rygning, alkohol og motion, planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsundervisning i tværfaglige sammenhænge hvor også samarbejde med ressourcepersoner kan indgå, planlægge, gennemføre og evaluere en differentieret undervisning, der tager hensyn til udviklingsmæssige udfordringer i forskellige aldersgrupper og tilrettelægge sundhedsfremmende undervisning med henblik på elevers anerkendelse af mangfoldighed i forhold til kønsroller, kropsidealer, og seksualitet, samt betydning af livsstil og levevilkår. Vidensmål: Den studerende har viden om sundhedsfremmende undervisning med henblik på udvikling af elevers sundhedsmæssige handlekompetence, undervisning i familie- og samlivsformer, herunder etiske forhold vedrørende elevers forforståelse, mangfoldighed, rettigheder, personlige grænser, følelser og forskellige værdier, Livsstil og levevilkårs indflydelse på seksualitet, kost, rygning, alkohol og motion, tværfaglighed i folkeskolens undervisning samt brug af ressourcepersoner, udvikling fra barn til voksen samt fysiske og psykiske forandringer i puberteten og Identitetsdannelse, herunder seksuel orientering, kønsroller samt elevers udvikling af forståelse af mangfoldighed vedrørende køn, krop og seksualitet samt betydning af livsstil og levevilkår. 276 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Uddannelse og job Modultype, -omfang og -sprog Frivilligt kursus, 3 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kompetenceområde Uddannelse og job omhandler at fremme den enkelte elevs lyst og evne til at træffe selvstændige uddannelses- og karrierevalg samt til at kunne agere på arbejdsmarkedet. Kompetencemål Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, samt karriereplanlægning i folkeskolens 0. – 10. klasse Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der styrker elevernes evner til at se sammenhænge mellem valg af uddannelse og erhvervs- og jobmuligheder samt motivere den enkelte elev til at afdække egne ønsker, muligheder og potentialer planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevernes indsigt i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold lokalt, nationalt, i EU og globalt skabe et læringsrum, der anskueliggør forskellige arbejdsmarkeds- og lønformer i konkret form samt motivere eleverne til at diskutere muligheder for at etablere og drive egen virksomhed planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der med evt. inddragelse af elevernes fritidsarbejde fremmer deres forståelse for og viden om rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet planlægge, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter, der med inddragelse af den enkelte elevs hverdagsliv styrker eleven til at reflektere over sammenhænge mellem levevilkår og livsformer og uddannelses- og karrieremuligheder skabe læringsrum, der motiverer eleverne til at Vidensmål: Den studerende har viden om uddannelsesveje og erhvervsmuligheder uddannelse på arbejdsmarkedet lokalt, nationalt, i EU og globalt arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, lønmodtagere og ulønnet arbejde børn og unges arbejdsvilkår levevilkår og livsformer lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til 277 Studieordning del 2 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 diskutere og reflektere over lighed og ulighed på arbejdsmarkedet planlægge, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter, der i praksis fremmer elevernes evne til uddannelses- og jobsøgning bl.a. ved brug af it planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sikrer eleverne kendskab til den danske arbejdsmarkedsmodel og kompetencer til at agere på arbejdsmarkedet, herunder tilrettelægge projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor eleverne producerer et produkt med efterfølgende evaluering uddannelse, køn og kulturforskelle forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af internettet den danske arbejdsmarkedsmodel, herunder fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, overenskomstsystemet, flexicuritybegrebet, Akasser og jobcentre Hovedsigtet med det frivillige kursus er, at den studerende har forskellige tilgange til undervisning i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA). Emnet er et af de timeløse fag i folkeskolen, som i fællesskab skal varetages af de lærere, der er tilknyttet en klasse. Med afsæt i fælles mål for UEA præsenteres forskellige materialer, som kan understøtte en undervisning i UEA. Der vil i kurset specielt blive lagt vægt på: En orientering om de UEA-undervisningsmaterialer, som eleverne i folkeskolen kan præsenteres for i 0. til 9. klasse. En bred præsentation af ungdomsuddannelser, så den studerende har kendskab til alle elevens mulige uddannelsesvalg. Uddannelsesmuligheder for de bogligt svage elever Et indgående kendskab til lokale Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre og deres rolle i skabelsen af elevernes uddannelsesplan. En stillingtagen til betydningen af det konkrete samarbejde med Uddannelsesvejledningscentrene. Deltagelseskrav Mødepligt (min. 80% fremmøde) Evaluering af modulet den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav 278
© Copyright 2024