Børn og unge Nyt nr. 08 - 2015 (pdf 6 MB)

nr. 8 | maj 2015
Ledige
stillinger
s. 4
Forskellighed er
kernen i Børn og Unge
Børn og Unge skal forblive en organisation, der er god til at lytte – også til sig selv. Hvor vi værner
om og lader os inspirere af initiativer på alle niveauer. Chef for Pædagogik og Integration Pauli
Johansen takker af efter 36 år i børnenes tjeneste.
Stolen i hjørnepladsen på 3. sal på Grøndalsvej står tom. Midt i at Børn og Unge
som en gryende teenager står i overgangen fra barn til voksen, har Pauli Johansen valgt at træde af. Mens det stadig er
sjovt. Det er trods alt længe siden, han i
1979 begyndte som nyuddannet lærer på
Lystrup Skole. Uden ambitioner om ledelse
og en hverdag i forvaltningens inderkreds.
Fokus var dengang som nu på kernefagligheden, og nysgerrigheden efter at få den
udfordret blev vakt, da Toveshøjskolen i
Gellerup søgte ny viceskoleleder.
”Dengang var Toveshøjskolen en af byens
største skoler med næsten 800 elever. Vi
havde modtageklasser og amtets specialklasser. Det var et miljø med en fantastisk
mangfoldighed af mennesker fra hele verden, hvor det summede af liv og forskellighed,” fortæller Pauli der rejste fra Lystrup
Skole til Toveshøjskolen i 1989.
Efter seks år som viceskoleleder overtog
Pauli skolelederposten i 1994 og otte år
frem.
”Det var nogle vældigt givende og lærerige år i Gellerup. Jeg fik perspektiver på
verden, som var meget anderledes end
dem, jeg havde i bagagen fra Lystrup Skole, hvor vi var mange af den samme slags.
Nærhed gør noget ved fordomme. Det gav
mig en forståelse af, at verden har mange
farver. Men også at børn og unge, der er
udfordret, ofte slås med de samme problematikker uanset etnisk baggrund,” fortæller Pauli Johansen.
BU Nyt | maj
2 PROFIL
Mindske afstand mellem skole og
forvaltning
I årene som skoleleder igangsatte Pauli Johansen et væld af initiativer for at få børn
og forældre i Gellerup til at lykkes bedre.
Erfaringerne bragte han med sig ind i én af
fire nyoprettede stillinger som teamkoordinator hos Skolevæsenet.
”Den bundne opgave var at mindske afstanden mellem skolerne og forvaltningen.
På mange måder en forløber for stillingen
som områdechef, men uden personaleansvaret for lederne decentralt. Samtidig
skulle vi sprede de gode erfaringer, så den
lokale viden blev gjort bydækkende. Grundlæggende handlede det om at skabe større
sammenhæng på alle niveauer i organisationen,” fortæller Pauli Johansen.
Da tankerne om at sammenlægge dagtilbuds-, skole- og fritidsområdet nogle år senere kom på den politiske dagsorden, var
det et stort ønske, der endelig blev efterlevet.
”Dannelsen af Børn og Unge var indlysende
rigtig – både fagligt og politisk. Ikke en eneste fagprofessionel kan mene, det var en
dum idé. Det ligger naturligt i opgaven, at vi
på tværs af dagtilbud, skole og fritidstilbud
er sammen om at skabe de bedste rammer
for det gode børne- og ungdomsliv.”
Jeg synes, vi i Børn og
Unge er lykkedes med
mange ting, som har
vist sig nødvendige”
Pauli Johansen
Alle facetter skal med
Da en samlet Børn og Unge administration
i 2007 indtog Grøndalsvej 2, var det med
Pauli Johansen i rollen som kontorchef i det
daværende Videncenter for Integration.
Med omlægningen af Pædagogisk Afdeling
i 2010 blev han chef for Pædagogik og Integration.
”Jeg synes, vi i Børn og Unge er lykkedes
med mange ting, som har vist sig nødvendige, selvom de ikke fra begyndelsen blev
bifaldet af alle. I forhold til min egen rolle
har det haft stor betydning, at jeg har stået
i skolen som både lærer og skoleleder. Den
baggrund har i mange tilfælde givet det
ekstra perspektiv på en løsning, der ellers
kun har baseret sig på en teoretisk tilgang.
Langt hen ad vejen har jeg oplevet stor lydhørhed og jeg bilder mig ind, at mine vinkler har været med til at udvikle praksis, fordi
de har haft fokus på kernefagligheden,”
siger Pauli og fortsætter:
barn er på vej ind i teenagelivet. Vi skal
fastholde, at vi er en organisation, som er
god til at lytte – også til sig selv. At Børn og
Unges historier langt hen ad vejen er historien om en innovationsvirksomhed, som på
trods af det klassiske bureaukrati også har
en flad struktur, hvor de gode ideer og udviklingen spirer fra. Det må vi ikke kaste ud
med badevandet,” mener Pauli Johansen.
”Øvelsen i en stor organisation er at få alle
facetter med uden at miste jordforbindelsen. Derfor er det afgørende, at vi værner
om sammenhængen - og dermed også
forskelligheden – som er kernen i Børn og
Unge. Vi skal huske at fortælle hinanden historien om det Børn og Unge, vi har skabt.
Ikke mindst nu, hvor det velskabte ønske-
Personligt er Pauli Johansen heller ikke færdig med at lade sig omfavne af forskelligheden. Der er nye perspektiver, der skal udforskes, store som små. Fra børnebørnenes
til det ukendte og mangfoldige i fremmede
kulturer. Mens ønskebarnet trygt afleveres
i nye hænder.
BU Nyt | maj
3 SELVREGULERING
Børn lærer at demontere
indre bomber
Møllevangskolen sender deres
5.-9. klasseelever på kursus i
selvregulering. Hvis en elev har
haft en fysisk voldelig adfærd,
bliver han eller hun sendt på
kurset Genstart. Genstart er et
vredeshåndteringsforløb, som
skal hjælpe eleverne med at
styre deres følelser og vrede.
”De sidste to måneder har jeg slet ikke
været i nogen konflikter. Lige så snart jeg
kan mærke, at nogen prøver på at sprænge min bombe, så trækker jeg mig væk,”
siger Anuar Dennoul.
Win-win situation
Helle Overballe er inklusionsvejleder på
Møllevangskolen. Hun har sammen med
viceskolelederen, skolens AKT-vejleder
og klubmedarbejdere fra Peter Fabersvejs
Klub startet projektet.
Pointen med Genstart er, at den enkelte
elev skal arbejde med sig selv og sine
egne reaktionsmønstre.
Gennem et 5-6 lektioners kursus får eleverne individuel undervisning i selvregulering. I de første lektioner bliver eleven bevidst om, hvordan han eller hun normalt
reagerer i forskellige situationer. De lærer,
hvornår de stadig har kontrol over deres
handlinger, og hvornår de ikke længere
kan styre deres adfærd.
Også de mindste lærer at stoppe konflikter. I Møllevangskolens yngste klasser har de opstartet et lignende tiltag.
Tiltaget hedder Stop-tænk-kør og henvender sig elever fra 2.-4. klasse. De
mindre elever er ikke så reflekterende,
som de større. Derfor er Stop-tænk-kør
mere konkret og visuelt bygget op end
Genstart. Det er meningen, at lærere
og pædagoger selv skal varetage Stoptænk-kør-forløbet i forhold til deres
egne elever. Stop-tænk-kør er stadig på
forsøgsbasis.
Bombemetoden
Anuar Dennoul på 13 år går i 6.B på Møllevangskolen. Han har været på Genstart
og blev færdig med kurset for cirka to måneder siden. Anuar Dennoul kom på Genstart, fordi han havde været i en slåskamp.
”Genstart har lært mig, hvordan jeg undgår
at komme op at slås igen. To dage efter jeg
havde afsluttet kurset, var jeg i en konflikt
med en skolekammerat. Jeg vidste, hvornår
jeg skulle ignorere ham, så konflikten stoppede,” fortæller Anuar Dennoul.
Anuar Dennoul husker specielt en af metoderne fra kurset; Bombemetoden. Bombemetoden går ud på, at eleverne lærer,
hvad der kan være med til at gøre dem vrede og derved sprænge deres indre bombe.
De bliver bevidste om, hvad og hvem der
fungerer som tændstikker til deres bombe.
På den måde ved de, hvor deres grænser
går, og de lærer at trække sig fra konflikten
langt tidligere, så det ikke ender i for eksempel slagsmål.
en anden person kan styre elevens følelser. Mange af eleverne bliver overraskede
over, at andre personer har så meget kontrol over dem. De skal lære selv at tage
ejerskab over deres følelser,” siger Casper
Øer.
Genstart er inspireret af Gry Bastiansens
bog ”Børn med eksplosiv adfærd”. Metoderne og modellerne er blevet tilpasset
forløbet med brug af egne tegninger, ligesom Møllevangskolen selv har sammensat
en elevmappe samt en brugermanual til
de voksne.
Bombemetoden, Gry Bastiansen, Børn
med eksplosiv adfærd
”Vi er nødt til at sende et signal om, at
vold ikke er ok. Mange steder bliver eleverne sendt hjem, hvis de har en voldelig
adfærd. Det afhjælper ikke problemet. Jeg
ser Genstart som en win-win situation. Eleverne får sanktioner, men de får også en
hjælp og nogle redskaber til at håndtere
deres vrede, så den voldelige adfærd ikke
gentager sig,” siger Helle Overballe.
Kontrol over egne følelser
Selve forløbet varetages af to klubpædagoger fra Peter Fabersvejs Klub. Casper
Øer er en af de to klubpædagoger, som
underviser de unge i selvregulering.
”I forløbet lægger vi meget vægt på følelser. Vi taler med eleven om, hvordan
Genstart blev iværksat ved skoleårets
start 2014. Det er et samarbejde
mellem Møllevangskolen og klubben
Peter Fabersvejs Klub. Genstart er for
skolens ældste elever. Det er et forløb, som alle elever bliver sendt på,
hvis de har haft en voldelig adfærd.
formål med Genstart:
•At vejlede de unge til at vælge et
alternativt handlingsmønster
•At forebygge/vise de unge, at der
er en konsekvens, hvis man har
haft et voldsomt vredesudbrud,
hvor man har skadet andre
•At forebygge, at den unge føler
sig ladt i stikken og efterladt uden
handlekompetence.
Kontakt
Viceskoleleder Møllevangskolen, Helle Klejs, Mail: [email protected]
BU Nyt | maj
4 NYHEDSNOTER
BU AKADEMI - KURSER & EVENTS, LEDIGE STILLINGER
KURSER & EVENTS
Tilmelding i Børn og Unges Kursusportal:
http://Kursus.aarhuskommune.dk/MBU Kontakt: [email protected]
Nyhed
Kursus
Startdato
Tilmelding
Hold 1: 19. maj, kl. 14
Nyhed
Informationsmøde om individuel lønforhandling for pædagogmedhjælpere og
pædagogiske assistenter
3-timers informationsmøde for dagtilbudsledere i kommunale og selvejende dagtilbud.
Hold 2: 26. maj, kl. 13
Hold 3: 2. juni, kl. 13
Hold 4: 8. juni, kl. 12.30
8 dage inden
mødedato
Hold 5: 10. juni, kl. 12.30
Nyhed
Workshop: Fakturaplan
2-timers workshop for administrative medarbejdere, der arbejder med bilagsbehandling
Nyhed
Administrator af bibliotekssystemet - introduktionskursus
Center for Læring udbyder 3-timers basisinstruktionskursus for skole og SFO
26. maj
18. maj
Hold 1: 10. juni, kl 9
Hold 2: 10 juni, kl. 13
Hold 3: 11.juni, kl. 9
5. maj
Hold 4: 11.juni, kl. 13
Nyhed
Respekt for grænser
Obligatorisk 1-dags kursus for nye ledere i Børn og Unge.
Nyhed
Kurser i komme-gå-modul - Digital fremmøderegistrering
2-timers kursus for superbrugere og pædagogiske ledere i dagtilbud.
Nyhed
Nyhed
10. juni
2. juni
Nye hold udbudt
i juni og august
Se kursusdatoer i
Kursusportalen
Se frister på
Kursusportalen
Arbejdsmiljøkursus: Praksisnært arbejde med forebyggelse og håndtering af stress
2-dages kursus for tillidsvalgte, der aktuelt står i udfordringer omkring stress-temaer på arbejdspladsen og/eller ønsker at være klædt på til at håndtere arbejdsrelateret stress.
17. september
2. juni
Specialpædagogik i praksis - Viden og redskaber til at imødekomme børns behov for
læring og trivsel - Efterår 2015
PPRS udbyder 5-dages specialpædagogisk grundkursus for lærere og pædagoger i indskolingen
21. september
31. august
LEDIGE STILLINGER
Læs mere på Børn og Unges LinkedIn, på aarhus.dk under Børn og Unge eller på
aarhus.dk/job. Her finder du også de fulde jobopslag og stillingsbeskrivelser.
Skoleleder til Skovvangskolen
Vi søger en skoleleder, der med visioner og strategisk overblik sætter retning for Skovvangskolens udvikling - med klare prioriteter og mål
Ansøgningsfrist: 20. maj
Pædagogisk leder til indskoling/mellemtrin, Ellevangskolen
Som pædagogisk leder for indskoling/mellemtrin vil du indgå i vores ledelsesteam på fem personer og i livet på en ung skole.
Ansøgningsfrist: 17. maj
BU Nyt | maj
5 NYT OM NAVNE
Ny områdechef
Berit B. Vinther er pr. 1. juni
2015 ansat som ny områdechef
i Område Silkeborgvej.
Hvad fangede dig ved stillingen som
områdechef?
I stillingen som områdechef i Område Silkeborgvej så jeg en mulighed for at arbejde i en stor organisation. Jeg kommer jo
fra en stilling som dagplejeleder i Favrskov
Komune og synes, at det vil være en ny og
spændende udfordring. Desuden ønskede
jeg at bygge videre på min erfaring med
og interesse i at lede gennem ledere. Det
kan jeg gøre her - på tværs af hele 0-18
års området.
Hvilke opgaver vil du først kaste dig
over?
Jeg kan se, at der allerede arbejdes solidt
og godt med byrådets beslutning om at
prioritere et forebyggende arbejde og en
tidlig indsats. Her vil jeg prioritere at understøtte samarbejdet mellem 0-6 års området og skolerne - både tværgående og
tværfagligt. Vi kan altid blive bedre – og
styrke vores fælles sprog om børnene.
Samtidig går skolereformen snart ind i sit
andet år. Den kalder stadig på megen opmærksomhed og energi fra både medarbejdere og ledere.
Hvordan kan du få folk til at lykkes
med deres opgaver?
Med tillid, opbakning, råderum og retning
på alle niveauer. Hvad bringer du ind i jobbet som
områdechef?
For det første kan jeg tilbyde en bred organisatorisk erfaring, et særligt fokus på
0-6 års området - og en optagethed af
værdien i et tværgående samarbejde. Jeg
bringer nogle gode resultater med mig på
det område og er lykkedes i at bringe medarbejdernes kompetencer i spil på tværs
af kommunen, når situationen har kaldt
på det. Det kræver energi og kalder på
anstrengelser – men det giver også energi
når det lykkes.
Blå bog
Berit B. Vinther er 51 år. Hun kommer fra en stilling som dagplejeleder
i Favrskov Kommune, med drifts-,
budget- og personaleansvar for 250
dagplejere og dagplejepædagoger,
administrative medarbejdere og daglige ledere. Tidligere har hun været
leder af Hadsten Kommunes dagpleje og støttepædagogkorps og har
arbejdet som specialprædagog og siden souschef. Berit B. Vinther er uddannet pædagog og har siden 2002
suppleret med diplomuddannelse i
ledelse fra Jydsk Pædagogseminarium samt flere leder- og coachuddannelser – blandt andet i ”Det personlige Lederskab” ved Attractor.
Hun er gift med Jakob og bor i Solbjerg. Tilsammen har de to drenge
på 17 og 28 år. I fritiden dyrker hun
løb, spinning og mountainbike.
Jeg holder meget af, at vi kalder tingene
som de er. Som leder vil jeg derfor arbejde
for, at vi er åbne og transparente.
Hvad har hidtil gjort dig mest stolt?
Når jeg oplever, at flotte ord og hensigter
lever i virkeligheden og bliver synlige i hverdagen.
Hvad glæder du dig mest til?
Jeg ser frem til at få et mere indgående
kendskab til område Silkeborgvej med de
udfordringer og muligheder, der er i området. Dette vil foregå i dialog og med en
oprigtig interesse fra min side. Gode relationer og respekt for hinandens arbejde
og faglighed er et naturligt og nødvendigt
afsæt for mig.
Hvis jeg siger Aarhus – hvad siger du
så?
En skøn by og et trygt sted at vokse op.
Flere historier
på BUnyt App
Personalegoderunden 2015/2016
Den nye personalegoderunde er startet, og du
har nu mulighed for at vælge dit personalegode i
Flexvalgsystemet til og med søndag den 24. maj.
Fortsat udfordring af lære børn dansk
Aarhus Kommune har i lighed med tidligere år sprogscreenet kommende skolestartere med dansk som andetsprog. Resultatet er årets screening er, at der fortsat er
udfordringer med at få børn med dansk som andetsprog til at tale dansk som deres
jævnaldrende.
Rapport: Inklusion hæmmer hverken trivsel eller faglig deltagelse
Intet tyder på, at det går ud over det faglige og sociale niveau i en almindelig folkeskoleklasse at modtage elever med særlige behov fra specialskoler eller specialklasser. Det viser en ny rapport fra SFI, Det Nartionale Forskningscenter for Velfærd.
BU Nyt | maj
6 NATURSAMARBEJDET
Får, hø og ild i
en matematisk
dimension
70 pædagoger fra aarhusianske
dagtilbud var samlet på Natursamarbejdet til tema-arrangement.
Natursamarbejdet er Børn og Unges økologiske naturcenter ved Brabrand Sø. En oase
midt i byen, hvor børn fra dagtilbud, skoler
og klubber kan møde naturen, fugleliv, får,
geder, høns, heste, kaniner og bier.
I forlængelse af temabrev fra Pædagogisk Afdeling fik pædagoger og sprogvejledere på de
to temadage
inspiration til,
hvordan blandt
andet får og
høballer
kan
bruges i arbejdet med børns
forståelse
af
matematiske
begreber som:
Antal, størrelse, mængde,
længde, varme, kulde, kategorier, ligheder,
forskelle, form, farve, mønstre, tid, rækkefølge, proces, og forløb sammen med
børn.
Afsættet var Natursamarbejdets faciliteter
samt bøgerne ”Skabende aktiviteter i Børnehaven” og ”Leg og lær matematik ude.”
Deltagerne var med i aktiviteter som filtning, kreativt rum med maleaktiviteter,
afmåling af foder og fodring af dyr, udforskning af natursamarbejdets spændende affaldskirkegård, sansehytter og springbane.
Om Natursamarbejdet
Natursamarbejdet, der har åbent hele året og tilbyder pædagogiske aktiviteter og forløb til hele 0-18 års området.
•Faste aktiviteter: Fodring af dyr, forløb med heste og intro til brug af sansehytter.
•Årstidsbestemte aktiviteter, når fårene skal klippes, honning skal slynges, eller kyllinger skal ruges ud i rugemaskinen.
•Haver til Maver for både skoler og Dagtilbud, hvor økologi, mad, have, sundhed
og natur er i fokus.
•Grønne guider, der bistår med natur-, miljø- og energiformidling. Disse forløb kan
foregå på Natursamarbejdet, i daginstitutionerne, på skolerne og ude i naturen.
Alle aktiviteter og forløb er planlagt ud fra Læreplanstemaerne og Fælles Mål.
Læs meget mere på www.aarhus.dk/natursamarbejdet
Tilbuddene er gratis, og aktiviteter kan bookes på 86 25 68 60.
Få ideer til arbejde med 0-6 årige børn i krydsfeltet mellem sprog og matematik i
de to temabreve fra Pædagogik og Integration ”Talrige ord” og ”Matematik, tak”.
http://www.aarhus.dk/temabreve
BU Nyt | maj
7 NYHEDSNOTER
KORT NYT
Hent input til sprogarbejdet i Sprogkalenderen
Alle dagtilbud har fået tilsendt Aarhus Kommunes Sprogkalender
– en kalender med inspiration og tip til samtaler og aktiviteter,
der understøtter sprogudvikling hos børn fra 0-6 år – med særligt
fokus på de 3-årige. Sprogkalenderen er en del af Aarhus Kommunes tidlige og forstærkede sproglige indsats i dagtilbud.
Sprogkalenderen er udviklet til forældre, pædagoger, dagplejere og andre voksne, der
arbejder med børns sprogudvikling. Kalenderen er blevet til i et samarbejde mellem Aarhus
Kommunes sprogkonsulenter og dramaturg Mariane Siem, Børnekulissen. Kalenderen kan
for eksempel kobles på arbejdet med de pædagogiske læreplanstemaer, 3-års screeninger,
dokumentation af sprogarbejde og samarbejde med forældre om deres barns sproglige
udvikling.
Hent gratis A-5-hæfte med Sprogkalender: Børnekulissen, Silkeborgvej 342, Åbyhøj.
Mail forinden til Erik Foged: [email protected]
Hent gratis app med Sprogkalender: Google Play og App Store
Hent fakta og brug Sprogkalenderen: www.sprogkalender.dk
Læs mere på: kulissen.dk/sprogkalender - eller søg på aarhus.dk: ”Sprogkalender”
Lærere rustes til at uddanne fremtidens udviklere
Aarhus Kommune står sammen
med Silkeborg og Vejle Kommuner, A.P. Møller Fonden, IT
Vest og Aarhus Universitet bag
et nyt mastermodul i innovation, teknologi og didaktik.
Modulet skal gøre børn og
unge til kritiske og innovative
teknologi-brugere.
Selv om den første internationale ICILS
undersøgelse placerer danske lærere helt i
top, når det gælder om at inddrage IT i den
traditionelle undervisning, og selv om eleverne løser opgaver på E-mat, låner digitale bøger og afleverer stile i drev, tøver både
elever og lærere stadig med at bruge teknologi aktivt og kreativt til at løse konkrete
problemer. Kun få af de 6.-7. klasser, der
deltager i den årlige opfinderkonkurrence
ProjektEdison, er for eksempel i stand til at
omsætte gode idéer til produkter.
Lærerne mangler viden om, hvordan børn
og unge får optimal læring gennem digital produktion. Det skal en ny forskningsbaseret master i innovation, teknologi og
didaktik for lærere og pædagoger nu rette
op på. Til vinter begynder de første 30 lærere og pædagoger på uddannelsen.
Aarhus nedsætter
forældrebetaling
med 4,5 mio. kr.
Forældre til børn og unge i kommunale dag- og fritidstilbud, dagpleje
og SFO’er kan se frem til at slippe lidt
billigere i de kommende måneder.
Det indstiller Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge, i forbindelse
med behandlingen af årets regnskab.
Nye centrale overenskomster for
kommunale medarbejdere betyder
en mindre lønstigning end forudsat
ved budgetlægningen. Derfor skal
institutionernes budgetter justeres tilsvarende i nedadgående retning så de
passer til lønudgiften. Samtidig nedsættes forældrebetalingen med i alt
4,5 millioner kroner i 2015 som følge
af det lidt mindre lønbudget
Ændringer i forældrebetalingen skal
varsles tre måneder før de træder
i kraft, da ændringen sker midt i et
budgetår og de skal vedtages af byrådet. Derfor kan ændringerne tidligst
varsles pr. 1. maj og træde i kraft 1.
august 2015.
Takstnedsættelsen er fastlagt for
resten af årets fem måneder fra 1.
august til årsskiftet. Børn og Unge
gennemførte en lignende midlertidig
nedsættelse af taksterne i 2013.
Den 30. april afviklede Fablab@SCHOOLdk
årets fablab-konkurrence i Vejle. 200 lærere, pædagoger og skoleledere blev her klogere på, hvordan børn og unge i praksis kan
lære at tage magten over teknologien. Der
var blandt andet mulighed for at følge en
række hands-on-workshops ved at bygge
robotter af sugerør, designe Minecraft-spil
og udvikle moderne Storm P maskiner.
NYT OM NAVNE
Initiativet finansieres af universitetsnetværket IT Vest og A.P. Møller-fonden. Bag
initiativet står Aarhus, Silkeborg og Vejle
, udviklingsprojektet Fablab@SCHOOLdk
samt Aarhus Universitet, som udbyder uddannelsen.
Pædagogisk leder Gitte Olsen, VIBEN
– Natur- og Miljøbørnehuset, har
været ansat 25 år den 4. maj 2015.
Tillykke.
Karin Kornbak-Lange, Virupskolen,
har 1. maj arbejdet 25 år som pædagog ved Århus Kommune. Tillykke
med jubilæet.
BU Nyt | maj
8 CAMP
NYHEDSNOTER
BU
Fag Boost:
Selvtillid og ny motivation
34 drenge fra de aarhusianske
folkeskoler var i uge 16 samlet
på Fuglsøcentret. Målet var
at give drengene et selvtillids-boost og fagligt løft, så
de kan bestå folkeskolens
afgangsprøve til sommer.
Uden mobil og med fokus på at højne selvtillid og motivation blev de aarhusianske
elever gelejdet gennem et stramt program
med varieret og målstyret undervisning.
Campen er målrettet elever, som vil have
svært ved at komme videre på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse efter indførelsen af nye adgangskrav om minimum 02 i
dansk og matematik.
Tilbuddet er en videreudvikling af Børn og
Unges velkendte camp-koncept, hvor de
unge både træner det faglige og udvikler
deres personlige kompetencer som motivation og vedholdenhed.
Morten Bjerg Poulsen fra UNO Friluftscenter er en af hovedkræfterne bag Camp BU
– Fag Boost.
”Med en justering af vores eksisterende tilbud og interne kræfter fra Børn og Unge
har vi skruet et tilbud sammen, som de
unge kan profitere af fagligt og personligt,
og som kan motivere dem til at se undervisningen som et middel til at nå deres
faglige mål. Ved at benytte interne kræfter får vi tillige skabt en sammenhæng for
eleverne, idet campen ikke er løsrevet fra
den lokale virkelighed. De møder nogle af
de samme lærere i deres dagligdag som på
campen, ligesom forældrenes engagement
er afgørende for, at de kan fastholde deres motivation og målsætninger,” forklarer
Morten Bjerg Poulsen.
Camp BU – Fag Boost er endnu ikke endelig evalueret, men planerne er, at det frem-
over skal være et fast tilbud til elever, som
ved de får svært ved at bestå afgangseksamen i dansk og matematik.
”Vi oplevede, at de få dage i uge 16 gjorde en meget stor forskel for eleverne, som
fik lyst til og mod på i det mindste at gøre
forsøget. De vil nemlig rigtigt gerne, men
mangler selvtilliden,” fortæller Morten
Bjerg Poulsen.
Hvorvidt alle deltagere på Camp BU – Fag
Boost er mødt til de aktuelle afgangsprøver
er endnu uvist, men tallene vil indgå i den
kommende evaluering.
Fakta
Indsats der styrker elevernes niveau i
dansk og matematik.
Børn og Unge har afsat 10,2 mio.kr.
over en treårig periode til målrettede
tiltag for elever, der vurderes ikke at
kunne opnå 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve.
BU- Fag Boost er et af initiativerne i
”overhalingssporet”, som er målrettet elever i udskolingen. Andre initiativer vil blive iværksat i forhold til
”det lange seje træk”, der skal sikre,
at alle elever på sigt opnår de grundlæggende færdigheder i kernefagene dansk og matematik.