1. Notat om fremtidens 10. klasse337829/15
Samarbejde om fremtidens 10. klasse i Viborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning ..................................................................................................................................................... 2 1.1 Baggrund for notatet ............................................................................................................................... 2 2. Kort status – karakteristik af Viborg Kommune............................................................................................ 2 2.1 Nuværende organisering af 10. klasse .................................................................................................... 2 2.2 Statistik .................................................................................................................................................... 2 2.3 Økonomi .................................................................................................................................................. 3 3. Lovgivning – 10. klasses struktur og indhold ................................................................................................ 4 4. Politiske mål.................................................................................................................................................. 5 4.1 95 pct. målsætningen .............................................................................................................................. 5 4.2 30 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse .............................................................................................. 5 4.3 Viborg Kommunes Uddannelsesstrategi ................................................................................................. 5 5. Status og muligheder for 10. klasse.............................................................................................................. 6 5.1 10CVs og Mercantecs fælles samarbejdsflader ....................................................................................... 6 5.2 Beskrivelse af 10CVs 10. klassetilbud ...................................................................................................... 7 5.3 Beskrivelse af Mercantecs 10. klassetilbud ........................................................................................... 13 6. Perspektiv – ’den 3. vej’ .............................................................................................................................. 19 6.1 To modeller for fremtidens 10. klasse ................................................................................................... 19 6.2 Ét-centermodellen ................................................................................................................................. 20 6.3 Fællesmodellen ..................................................................................................................................... 20 7. Opsamling ................................................................................................................................................... 21 1 1. Indledning 1.1 Baggrund for notatet På foranledning af forretningsudvalget for Mercantec afholdte de og Børne- og Ungdomsudvalget møde den 26. maj 2015, hvor samarbejdet om 10. klasse blev drøftet. På et efterfølgende temamøde den 16. juni drøftede Børne- og Ungdomsudvalget et eventuel samarbejde med udgangspunkt i to spor. Spor 1: Der skal samarbejdes med alle ungdomsuddannelserne om opfyldelse af såvel 95% målsætningen om gennemførelse af en ungdomsuddannelse og 30% målsætningen om valg af en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Dette samarbejde skal ske i folkeskolen allerede fra 6. klasse. Der henvises i øvrigt til den ”Fælles Uddannelsesstrategi 2015-2020”, som blev vedtaget i Byrådet den 2. september 2015. Heri hedder det blandt andet ”Fra grundskole til uddannelse og beskæftigelse”. Målsætning 1 - Vi vil kvalificere elevernes valg og motivation ved at skabe tættere sammenhæng mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Målsætning 2 - Vi vil øge andelen af unge med en afsluttet ungdomsuddannelse og reducere ungeledigheden. Spor 2: Udarbejdelse af analyse med beskrivelse af muligt samarbejde mellem den kommunale 10. klasse 10CV og Mercantec. Såvel Mercantec som 10CV må beskrive – sammen eller hver for sig, hvordan de vil løse 30 pct. målsætningen om erhvervsuddannelse under skyldig hensyntagen til de øvrige målsætninger om ungdomsuddannelse samt lovkravene om 10. klasses struktur og indhold. Nærværende analyse omhandler spor 2, idet der henvises til ”Fælles Uddannelsesstrategi” i forhold til arbejdet med spor 1. Analysen beskæftiger sig således i udgangspunktet med de ca. 10-12 % af en ungdomsårgang som vælger den kommunale 10. klasse. 2. Kort status – karakteristik af Viborg Kommune 2.1 Nuværende organisering af 10. klasse Der findes flere 10. klassetilbud i Viborg Kommune. Den kommunale 10. klasse 10CV beliggende på Ungdomsskolen, en række efterskoler samt Viborg Private Realskole. 2.2 Statistik Til skoleåret 2015/16 har i alt 1.146 unge (ifølge Ungdommens Uddannelsesvejledning i Viborg) søgt videre i henholdsvis 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse. Det fremgår af skema 1, hvorledes elevtallet fordeler sig. 2 Skema 1: Unges uddannelsesvalg efter 9. klasse pr. 15. marts 2015 Uddannelsesnavn Kommunal 10. kl. – 10CV 10. kl. på efterskole 10. kl. på friskole el. privat skole Erhvervsuddannelse STX HHX HTX Andet I alt Elevtal 120 341 46 115 354 89 30 51 1169 Elevtal i pct. 10,47 29,75 4,01 10,04 30,89 7,77 2,62 4,45 100 Det skal fremhæves, at tallene stammer fra den 15. marts 2015, hvor de unges studievalg for det kommende skoleår bliver opgjort på optagelse.dk. Det er således et øjebliksbillede af, hvad eleverne har valgt den dag, og dette kan ændre sig et godt stykke ind i det nye skoleår. Elevtallet i den kommunale 10. klasse er fx ikke længere 120, men derimod 143. 2.3 Økonomi Nuværende økonomi for 10. klasse ligger på Ungdomsskolen. Da der er flere tilbud på Ungdomsskolen end 10CV, kan man ikke umiddelbart splitte budgettet op og præcist sige, hvad en elev i 10. klasse koster. Som udgangspunkt tildeles Ungdomsskolen et grundbudget og oveni dette et beløb pr. elev. Disse beløb kan i praksis ikke så nemt adskilles. Der skal f.eks. betales husleje, varme osv. på bygningen uanset om der går 200 eller 300 elever på skolen. Men der er naturligvis driftsudgifter, som vil være anderledes, hvis en del af eller hele 10. klasse ikke er placeret på Ungdomsskolen. I 2015 er Ungdomsskolen tildelt 7,75 mio. kr. til 10. klasse alt inklusiv. Dette ud fra et elevtal pr. 1. november 2014 på 172 elever. Det betyder, at en elev som udgangspunkt koster 45.058 kr. årligt. Dette tal er dog ikke helt retvisende, da det ikke er muligt at fjerne hele beløbet fra Ungdomsskolen, såfremt man skulle vælge at placere 10. klasse et andet sted. Baggrunden for dette er driftsudgifter som stadig vil være til stede på f.eks. bygningen, også med færre elever (der er mange andre elever på Ungdomsskolen udover 10. klasse – bl.a. BUU). En anden vigtig bemærkning i forhold til budgettet er, at tildelingsmodellen ikke opererer med efterreguleringer. Det betyder, at hvis der bliver 20 elever færre i løbet af året, så bevares budgettet, og det bliver således dyrere pr. elev. Hvis det modsatte sker, og der kommer 20 ekstra elever, så reguleres der heller ikke, og tilbuddet bliver således billigere pr. elev. Den rene elevtakst til 10. klasse er jævnfør tildelingsmodellen på 28.000 kr. årligt pr. elev. 3 3. Lovgivning – 10. klasses struktur og indhold Grundlæggende er det kommunale 10. klassetilbud et uddannelsestilbud, der henvender sig til elever, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse (§ 19 a). Undervisningen i 10. klasse omfatter en obligatorisk og valgfri del (§ 19 b). Det er tydeliggjort i skema 2, hvad hver del omfatter. Skema 2: Den obligatoriske og valgfrie del af 10. klasse Den obligatoriske del af 10. klasse (§ 19 c) Den valgfrie del af 10. klasse (§ 19 d) Der skal undervises i fagene dansk, matematik og engelsk – i alt 420 timer Eleverne skal deltage i brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv Eleverne skal udføre en selvvalgt opgave Eleverne modtager vejledning og skal udfærdige en uddannelsesplan Elever med læsevanskeligheder skal tilbydes yderligere målrettet læseundervisning Eleverne skal tilbydes valgfri elementer svarende til 399 timer Eleverne skal tilbydes undervisning i følgende tilbudsfag: dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, fysik/kemi1 Eleverne skal tilbydes undervisning i mindst tre af følgende fag: idræt, samfundsfag, kristendomskundskab/religion, naturfag, metal/motorværksted, byggeværksted, teknologiværksted, serviceværksted, produktudvikling og formgivning, iværksætter, sundhed og sociale forhold, teknologi og kommunikation Eleverne skal tilbydes brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer heraf samt ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv Kommunalbestyrelsen skal foruden den almindelige 10. klasse tilbyde et erhvervsrettet 10. klasseforløb (eud10), som er særligt målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav. Målgruppen er samtidig elever, der er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg for dem. Eud10 skal tilrettelægges som et helårsforløb, der omfatter mindst 840 årlige undervisningstimer (§ 19 j). Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en erhvervsuddannelse og tilbyde et 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb (20/20-modellen). Eleven skal 1 Tysk og fransk skal kun gives til elever, som har modtaget undervisning i fagene i 5.-9. klasse. 4 opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelserne for at kunne påbegynde forløbet, hvilket vil sige have mindst 02 i dansk og matematik (§ 19 e) og være vurderet uddannelsesparate. Betegnelsen 10. klasse må kun anvendes i andre skoleformer end folkeskolen, hvis undervisningen står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, og hvis skolen tilbyder de dertil knyttede prøver (§ 19 g). Det er muligt for kommunalbestyrelsen at indgå overenskomst med en erhvervsuddannelse og lade dem forestå al 10. klasseundervisning – så længe kravene til indhold, varighed mv, er opfyldt, og så længe ansvaret entydigt er kommunalt. I den forbindelse påhviler det dog kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen (§ 20). Det betyder altså, at kommunalbestyrelsen er forpligtiget til at stille et kommunalt tilbud om 10. klasse i folkeskolen til rådighed – enten ved at opretholde et kommunalt 10. klassetilbud på Ungdomsskolen eller ved at henvise eleverne til et 10. klassetilbud i en anden kommune. 4. Politiske mål Børne- og Ungdomsudvalget er i denne sammenhæng meget opmærksomme på følgende målsætninger: 95 pct. målsætningen om unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse 25 pct. i 2020 og 30 pct. i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. klasse Målene i Viborg Kommunes Uddannelsesstrategi 4.1 95 pct. målsætningen Det er målet, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 4.2 30 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse I erhvervsuddannelsesreformen står det skrevet som en målsætning, hvordan flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025. Det skal bl.a. ske ved, at alle elever udfordres i deres uddannelsesvalg. Det er intentionen, at flere kvalificerede elever starter på og fuldfører en erhvervsuddannelse. Det er samtidig intentionen at minimere dobbeltuddannelse ved, at færre fremover tager mere end én ungdomsuddannelse. 4.3 Viborg Kommunes Uddannelsesstrategi Viborg Kommune har i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet udarbejdet en fælles uddannelsesstrategi. Af den fremgår følgende målsætning og milepæle: Vi vil kvalificere elevernes valg og motivation ved at skabe tættere sammenhæng mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne (målsætning 1). 5 Andelen af unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse 5 år efter at have forladt grundskolens 9. klasse udgør 80 pct. i 2020. Status for Viborg Kommune i 2015 er, at 73,5 pct. har opnået en ungdomsuddannelse 5 år efter de har forladt grundskolens 9. klasse (milepæl 1). Andelen af unge der forlader 9. klasse med karakteren mindst 02 i dansk og matematik skal stige år for år og i 2020 være steget til 93 pct. (milepæl 5). Andelen af unge, der optages på en erhvervsuddannelse, stiger hvert år, og udgør i 2020 mindst 25 pct. – i overensstemmelse med de nationale mål (milepæl 6). 5. Status og muligheder for 10. klasse 5.1 10CVs og Mercantecs fælles samarbejdsflader EUD10 Eud10 er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Eud10 skal tilrettelægges som et helårsforløb på mindst 840 undervisningstimer. Eud10 omfatter den obligatoriske del af 10. klasse, som betones mod erhvervsuddannelserne. Der indgår derfor 126 timers (omregnet seks ugers) obligatorisk brobygning til erhvervsuddannelse. Endvidere skal den obligatoriske opgave målrettes erhvervsuddannelserne. Hele den valgfri del af 10. klasse skal introducere til erhvervsuddannelserne. Der skal mindst samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse i 30 pct. af undervisningstiden, svarende til 252 undervisningstimer, heri indgår de seks ugers brobygning (126 timer). Kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, er gensidigt forpligtede til at indgå overenskomst om samarbejdet, således at der er tilvejebragt praktiske muligheder for, at eleverne kan introduceres til alle de hovedområder, som erhvervsuddannelsernes grundforløbs 1. del er organiseret inden for, i relevant omfang. Uddannelsesfag Uddannelsesfag er udvidet ”Job og Uddannelse” designet til de forskellige ungdomsuddannelser og erhvervsretninger. Faget udgør 4 timer om ugen fra vinterferien frem til eksamensperioden. Her arbejdet med faglige temaer fra den valgte ungdomsuddannelse, virksomhedsbesøg, karriemuligheder, arbejdsmarkedskendskab, foredrag af forskellige gæstelærere (kan f.eks. være en håndværker) osv. 10.visuel og 10.international 10. International og 10. Visuel er målrettet elever, der ønsker en gymnasial ungdomsuddannelse efter 10CV. De to studieretninger ligger direkte op til at fortsætte en erhvervsrettet gymnasial studieretning på HHX eller HTX. 10CV samarbejder med Mercantec HHX/HTX omkring tematiske undervisningsforløb, målrettet brobygning og afvikling af eksamen. Temabro Som noget helt specielt for 10CV deltager alle elever i Temabroen ud over den obligatoriske brobygning. Her vælger eleverne den ungdomsuddannelse, som de regner med at starte på efter 10. klasse året. 10CVs særlige temabro sikrer en tydelig og tryg overgang til et bredt udsnit af ungdomsuddannelserne. Temabroen er to dage pr. uge i seks uger og er placeret umiddelbart før de unges beslutning om ungdomsuddannelse. 6 Brobygning Alle 10CV-elever uanset studieretning deltager i brobygning til mindst en erhvervsuddannelse, idet de er i to obligatoriske brobygningsforløb, og hvoraf mindst det ene skal være en erhvervsuddannelse. 5.2 Beskrivelse af 10CVs 10. klassetilbud Nedenstående afsnit er udfyldt af 10CV. De har taget udgangspunkt i en fælles skabelon, der er blevet udarbejdet i samarbejde med forvaltningen, 10CV og Mercantec. 5.2.1 Samarbejde med interne og eksterne aktører 10CV sikrer elevernes uddannelsesparathed og valgkompetencer gennem et bredt samarbejde med eksterne aktører. Samarbejdet er integreret i de enkelte studieretninger, så det er målrettet de unges behov og motivation. Eksterne aktører: Tæt samarbejde med erhvervsskolerne; Mercantec og Social- og Sundhedskolen omkring EUD10, hvor der er fokus på at udnytte 10CVs styrker til at sikre fastholdelse. Praktikaftale med Grundfos indenfor 19 erhverv. Praktikaftale med et bredt udsnit at Viborg Kommunes erhvervsliv. Tæt samarbejde med; Mercantec EUD, Social- og sundhedsskolen, Handelsgymnasiet, Teknisk gymnasium, Viborg Gymnasium og HF, Viborg Katedralskole, Bjerringbro Gymnasium omkring temabro, en særlig brobygning over 5-6 uger, hvor kontinuiteten sikrer, at elevens valg bliver kvalificeret. Ovenstående samarbejdspartnere deltager også i tilrettelæggelsen og gennemførelse af erhvervsrettet-/gymnasialrettet uddannelsesfag; hvor der er fokus på at opbygge 10CV elevernes faglige forforståelse inden for den valgte ungdomsuddannelse. Tæt samarbejde med erhvervsgymnasierne omkring studieretninger 10. International 10. Visuel, herunder fælles projektforløb, brobygning målrettet de unges interesser og behov, samarbejde omkring intern eksamen. Samarbejde med VG/HF omkring et forskningsbaseret udviklingsprojekt af studiekompetencer til gennemførelse af en ungdomsuddannelse; Mindset i teori og praksis. En af de centrale pointer i Carol Dwecks mindsetforskning er, hvor god man er til at tackle modstand. Det er lærerens opgave at rykke de unge ud af deres ”comfort zone”, hvor de er trygge og kender deres plads. Det er her læring sker. Ifølge Carol Dwecks forskning reagerer eleven typisk på 1 af 2 måder. Enten med afsæt i et fixed mindset, hvor man slår op i banen og brokker sig over den håbløse måde at bedrive undervisning på – eller med afsæt i et growth mindset at søge den nødvendige hjælp og feedback og erkende, at det kræver indsats og vilje til at blotte sig, hvis man skal blive bedre. 10CV arbejder struktureret med at udvikle elevernes growth mindset gennem test, radagram og SMART-modellen. 10CV sikrer elevernes uddannelsesparathed og valgkompetencer gennem et bredt samarbejde med interne aktører omkring elevernes personlige- og sociale kompetencer. Interne aktører: Tæt samarbejde med forældre og unge omkring elevernes fremmøde, trivsel og uddannelsesparathed. Tæt samarbejde med familieafdelingen, ungeenhedens sagsbehandlere og kontaktpædagoger. Tæt samarbejde med PPR omkring psykologiske udredninger og angstbehandling af unge. 7 Tæt samarbejde med UU omkring uddannelsesparathedsvurderingen, såvel fagligt, personligt og socialt. Samarbejde med UU omkring etablering og fastholdelse i erhvervspraktikforløb i løbet 10. skoleår. Tæt samarbejde med SSP vedr. unge i eller på vej i misbrug. Studieretningen 10. International samarbejder med jobcentret omkring job og uddannelse i udlandet, herunder besøg af danskere med job i udlandet. Studieretningen 10. Tech samarbejder med Viborgs Biblioteker. Samarbejdet har taget sit udgangspunkt i udviklingen af et testlab, hvor eleverne i en intern eksamen med bootcamp har udviklet idéer til bibliotekets undervisning af overbygningselever fra grundskolen. Samarbejdet er formaliseret gennem en tværfaglig trivselsmodel, som inkluderer TOPI og er udviklet særligt til 10CV elevernes behov2. Der laves forventningsafstemning med forældre skriftligt til forsamtale med den enkelte elev forud for skolestart og på forældremøde ved skoleårets opstart. 10CV samarbejde med de interne aktører om at leve op til de politiske målsætninger i Lys i øjnene. Der laves afrapportering til forvaltning og politikkere3. 5.2.2 Sikring af en bred vifte til alle uddannelsesretninger og erhvervslivet 10. klasse skal sikre, at eleverne bliver fagligt opkvalificeret samt socialt og personligt afklarede, således de bliver motiveret til at tage en ungdomsuddannelse og i stand til at gennemføre den. På 10CV gøres de unge uddannelsesparate til en bred vifte af ungdomsuddannelser med særligt fokus på de erhvervsfaglige uddannelser. Dette sikrer 10CV gennem det faglige indhold i de forskellige studieretninger, gennem særlige valgfag målrettet bestemte ungdomsuddannelser, temabro, OSO og gennem et tæt samarbejde med alle ungdomsuddannelserne, erhvervsvirksomheder og UU4. På tværs af studieretningerne har eleverne på 10CV mulighed for perioder med erhvervspraktik. Erhvervspraktikken tilrettelægges i samarbejde med UU. 10CV samarbejder med Grundfos, hvor eleverne tilbydes erhvervspraktik inden for 19 erhvervsfag. Gennem fælles oplæg og foredrag i fællestimen modtager alle 10CV-elever information om erhvervslivet. 10CV inviterer relevante oplægs- og foredragsholdere ind. Alle 10CV-elever uanset studieretning, deltager i brobygning til mindst en erhvervsuddannelse. 10CVs særlige temabro sikrer en tydelig og tryg overgang til et bredt udsnit af ungdomsuddannelserne. Studieretningerne: EUD10 har ekstra fokus på afklaring til en erhvervsuddannelse, afklaringen fylder en stor del af undervisningen. 30% af undervinsingen forgår i et tæt samarbejde med to erhvervsuddannelsesinstitutioner: Mercantec og Social- og sundhedsskolen. Eleverne i EUD10 målrettes en erhvervsuddannelse fra skoleårets start. 10. Classic er målrettet elever, der er uafklaret efter 9. klasse eller ikke fundet egnet til den ønskede gymnasiale ungdomsuddannelse. 10. Classic er bygget op således, at flest mulige i løbet af 2 Bilag 4: Trivselsmodel 10CV Bilag 5: Kvalitetsrapport Viborg Ungdomsskole 4 http://viborgungdomsskole.dk/side8929.html 3 8 10. skoleår rettes mod en erhvervsuddannelse herunder EUX. Dette foregår i tæt samarbejde med UU og i faget job og uddannelse, som er integreret undervisning i valgkompetencer i alle tilbuds- og valgfag og i et særligt tilrettelagt fag; LifeSkills. Der er også mulighed for at vælge et stærkt bogligt indhold for opkvalificering af faglige kompetencer til en gymnasial ungdomsuddannelse. Desuden undervises eleverne på 10. Classic i et uddannelsesfag målrettet valget af ungdomsuddannelse. Faget er tilrettelagt i samarbejde med de enkelte ungdomsuddannelser; de 4 hovedområder på erhvervsuddannelserne (her deltager desuden EUX-elever), HHX, HTX og STX/HF5. 10. International og 10. Visuel er målrettet elever, der ønsker en gymnasial ungdomsuddannelse efter 10CV. De to studieretninger lægger direkte op til at fortsætte en erhvervsrettet gymnasial studieretning på HHX eller HTX. 10CV samarbejder med Mercantec HHX/HTX omkring tematiske undervisningsforløb, målrettet brobygning og afvikling af eksamen. 5.2.3 Portræt af en 10. klasses elev De elever, der vælger det kommunale 10.klassestilbud vælger det, fordi de mangler noget. Det kan være faglige, social eller personlige kompetencer eller afklaring omkring, hvilken ungdomsuddannelse, der passer til dem. Ofte er det en kombination af flere faktorer. Når man går tæt på målgruppen, så består den af unge, der primært kommer fra hjem med lav uddannelsestradition. En stor del af de unge kommer fra skilsmissehjem og mange kommer med negative skoleoplevelser i bagagen. Dette betyder, at en typisk 10. klasse elev, er en elev, der mangler studiekompetencer og motivation for uddannelse. Deres lyst til en ungdomsuddannelse er betydelig mindre end de elever, der har valgt at påbegynde en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse. Kun én tredjedel kan lide at gå i skole og 12% synes, at undervisningen er spændende (2011, Danmarks evalueringsinstitut, karakteristik af 10.-klasse-elever)6. Ofte har de også lav selvtillid. En del af de unge har det meste af deres skoletid forsøgt at gemme sig i mængden, eller de har reageret udadtil i forhold til ikke at kunne honorere folkeskolens krav. Deres faglige standpunkt er samtidig vurderet lavt. Deres største ønske er at blive som de andre, og op mod 80 pct. har en drøm om at komme på en gymnasial ungdomsuddannelse efter endt 10. klasse. 10. klasses eleverne, der træffer valg om det kommunale 10. klassetilbud, træffer deres valg sent, og de vælger primært ud fra en skole, der er i stand til at opkvalificere dem fagligt. De kommunale 10. klassecentre på folkeskoler og ungdomsskoler løfter de unge fagligt mest (2011, Danmarks evalueringsinstitut, karakteristik af 10.-klasse-elever)7. 5 http://viborgungdomsskole.dk/side9880.html ISBN (www) 978-87-7958-677-2 7 ISBN (www) 978-87-7958-677-2 6 9 Figur 1: Elevtrivsel på 10CV – sikrer læring og udvikling Eleverne på 10CV giver i høj grad udtryk for at være glade for at gå i skole. Således er mere end 91 pct. af eleverne glade eller meget glade for at gå i skole på 10CV. Evalueringsinstituttet EVAs nationale undersøgelse viser, at kun en tredjedel af 10. klasses eleverne på landsplan kan lide at gå i skole. Sammenligner vi kommunalt med EVAs undersøgelse af 10. klasses eleverne, ser vi, at 10CV har en signifikant større elevtrivsel end 10. klasses elever på landsplan. 5.2.4 Sikring af elevernes faglige og personlige udvikling 10CV sikrer elevernes faglige udvikling gennem en pædagogik og didaktik, der er bygget op omkring lokal evidens og 7 års erfaring med målgruppen. Den personlige udvikling, som 10CV-eleverne kommer igennem, hænger tæt sammen med den evidensbaserede pædagogik og bygger på systemisk teori, hvor individet ses i og som en del af konteksten. Metateorien/videnskabsteorien bag er konstruktionisme. Konteksten består både af elevens tidligere erfaring (fx med skolesystemet, hjemmets uddannelsesniveau og indstilling til uddannelse) ungdomsskolens kultur og rammer, pædagogik, didaktik, relationen mellem de unge og voksne på 10CV og de strukturer (fag og studieretninger)8, som skoleåret indebærer. 5.2.5 Institutionens kultur Undervisningsmiljøet 10CV er en del af et stærkt pædagogiske miljø på ungdomsskolen. Undervisningsmiljøet er dels båret af en særlig ungdomsskolekultur og fysiske læringsmiljøer, der tager højde for moderne didaktik. På ungdomsskolen skelner vi mellem læringsmiljø og ungemiljø. Således har de unge adgang til læringsmiljøer, 8 http://viborgungdomsskole.dk/side8931.html 10 der er fagligt inspirerende, både i værksteder og de boglige fag. Læringsmiljøerne tager højde for elevernes forskellige læringsstile, herunder at mange 10.klasses elever har præference for den kinæstetiske, taktile og visuelle læringsstil. Eksempelvis kan eleverne stå op og løse opgaver på whiteboards og undervisningen understøttes af visuelle modeller. En del af undervisningsmiljøet skabes gennem skolens kultur. Et eksempel på konkrete artefakter kan være den daglige gratis brunch, hvor lærerne deltager i spisningen, og eleverne dannes til at respektere hinanden og tage vare på fællesskabet gennem de daglige rutiner i samværet. Igennem brunchen skabes der en sund, stærk kultur, som er essentiel for, hvordan eleverne møder hinanden og indgår i relationer til lærerne på 10CV. Den gode relation til læreren og andre elever giver en ny og motiverende tilgang til læring for 10CVs målgruppe. Ungemiljøet kan opleves på gangene, i cafeen og i skolens mange fællesrum. Det er i disse rum, at de unge mødes i pauserne og efter skoletid. I cafeen kan de unge spise deres madpakke eller købe en sund og nærende frokost for billige penge. Der er rum, der appellerer til ro og stille samvær i sofaer og rum, hvor der kan spilles pool, air hockey og lign. Undervisningsformen 10CVs viden om 10. klasse målgruppens læringsstile og fokus på faglig opkvalificering til en ungdomsuddannelse sætter høje krav til undervisningsformen. Fundamentet skal skabes gennem den pædagogiske tilgang til de unge, som didaktikken bygger på. Didaktikken skal sikre, at de unge mødes i krydsfeltet mellem at have svært ved at tilegne sig faglig viden og motiveres ved at lære, som de unge de identificerer og måler sig med. Dvs. at 10.klasses elever ofte afviser praktiske læringsformer og ønsker en traditionel faglig formidling fra læreren, som de ikke er i stand til at profitere af. På 10CV har vi udviklet lokal evidens omkring WEB.2.0, der tager højde for at de unges motivation for læring ligger i dette krydsfelt. Vores didaktik er i høj grad baseret på digitalt visuelt materiale, højt aktivitetsniveau hos den lærende, der kan opøve 10. klasses elevernes kompetence til at lære. Kompetencer som; viden bearbejdning og innovation, independent learners, samarbejde, kollaboration, videndeling og kommunikation er centrale. Det vil sige en kompetenceparaply, der ligger over fagenes indhold, men som sikkert og tydeligt giver eleverne den faglige viden, de efterspørger. Flipped Classroom er et eksempel på en WEB 2.0 didaktik, som 10. klasses eleverne profiterer voldsomt af fordi: 9 Middelgruppen i klassen profiterer mest af denne undervisningsform. Det sætter læreren fri til vejledning af de svagest og stærkest faglige elever. Flipped Classroom øger tidsrummet, hvor eleven er i læringsaktivitet. Det understøtter og udvider tiden til elevproduktioner. Lærerens rolle forandrer sig fra formidler til at understøtte 10. klasses elevernes foretrukne læringsstile. Det er en god anledning til at sætte fokus på læringsmål frem for undervisningsmål samt synlig faglig læring9. Elevens læring sættes i centrum og faciliterer en eksperimenterende tilgang til læring og understøtter en anden lærerrolle. Et skift i lærerrolle, som 10. klasses eleven har brug for. Flipped Classroom udfordrer de traditionelle læringsformer i undervisningen og frisætter 10. klasses https://www.youtube.com/watch?v=3UHBkCVl5VU 11 Tankesættet bag Flipped Learning tager udgangspunkt i videomateriale med fagligt indhold, som læreren har produceret til undervisningen, og som eleverne ser inden timens start. 5.2.6 Økonomi 10CV får 28.000 kr. pr elev og desuden grundtildeling til skolens drift. 5.2.7 Udbytte af den fysiske placering På 10CV har vi sikret fysiske læringsrum, der appellerer til målgruppens foretrukne læringsstile. Vi har faglokaler med stå- og siddepladser, auditorie til større fælles oplæg og gruppe arbejdspladser. Vi har elevskabe til elevernes opbevaring af it-udstyr. Til at understøtte elevernes visuelle læringsstil har vi Cleverboards i alle undervisningslokaler, PC-er til udlån og 60 iPads. Vi har for 3 år siden bygget et nyt fysikog hjemkundskabslokale. Vi har desuden faglokaler til værkstedsarbejde, kreativt værksted og dramasale, bevægelsessale og biograf. Vi har gode fællesrum; en stor pejsestue, en cafe, der kan rumme 300 elever, en fritidsklub og en atriumgård. Vi ligger i 5 min. gå afstand fra stadionhallerne, som vi lejer til vores udbyggede idrætsundervisning og den nødvendige bevægelse i skoledagen. Vi har således skabt en kultur omkring idræt og bevægelse i fag, der appellerer til de unge; Young Action, Dans og bevægelse, Boldspil, Fitness for piger og Fysisk træning for drenge. Til sammen skaber dette rammerne for et lærings- og ungemiljø, der motiverer og understøtter de unge til at fortsætte deres ungdomsuddannelse efter den er startet på 10CV. 10CV har desuden adgang til hele ungdomsskolens grejbank herunder minibusser, udstyr til outdoor aktiviteter og AV-materiale. Den fysiske placering på ungdomsskolen sikrer, at 10. klasses eleverne udvikler de nødvendige kompetencer i et pædagogisk miljø, der er gearet til at håndtere netop denne målgruppes behov. Ungdomsskolens pædagogiske personale hviler på et fundament i den systemiske teori, hvor den unges udvikling identitetsmæssigt, socialt og fagligt er et produkt af den kontekst, de unge indgår i. Skolekonteksten er en læringskultur, hvor læreren er rammesætter, formidler og hovedansvarlig for relationen og er tydelig i hvilke værdier læring og udvikling bygger på. Det er en kultur, hvor dialogen med de unge om deres trivsel og læring prioriteres både i de små daglige læringssituationer, og når den unge har svært ved at indgå i de nødvendige læringssituationer. 5.2.8 10CVs generelle betragtninger 10CV har kompetencerne og strukturen i organisationen, der bygger stillads omkring, de svageste unge, så de fastholdes i et uddannelsestilbud: Mentorordninger med diplomuddannede lærere Diplomuddannede Inklusionsvejledere Trivselsmodel – 10CV har udviklet en trivselsmodel, der sikrer et tæt tværfagligt samarbejde med UU, ungeenheden og PPR. Trivselsmodellen bidrager til opfyldelsen af den politiske målsætning ”Lys i øjnene” 10CV deltager aktivt og progressivt i det kommunalt besluttede forløb Tidlig Opspring og Indsats; TOPI. 12 Igennem bredden i studieretningerne lever 10CV op til 10. klasselovgivningens krav om, at 10. klasse skal bidrage til at gøre eleverne klar til ungdomsuddannelserne bredt set. Vi har således stort fokus på at pege de unge over i en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse gennem det beskrevne samarbejde med erhvervsuddannelserne og UU i 10. Classic og i EUD10. 10CV bidrager således direkte gennem strukturen i 10. klassetilbuddet til at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, samtidig med, at de unge, der gøres klar til en gymnasial ungdomsuddannelse på 10CV gennem de gymnasiale studieretninger, peges hen imod en erhvervsfaglig gymnasial ungdomsuddannelse (HHX). Viborg Ungdomsskole er en organisation som rummer tilbud til ressourcesvage elever og flersprogede nytilkomne flygtninge og indvandrere. Disse grupper af unge profitere voldsomt af at kunne spejle sig i 10CV-eleverne – de føler sig ikke ekskluderet, men inkluderet i et normalt dansk skolemiljø, hvilket er af stor betydning for deres identitetsudvikling, forløsning af læringspotentiale og integration. Således har vi både en Erhvervsfaglig Grunduddannelse (60 unge), en Forskole (25 unge) og et heltidsundervisningstilbud for socialt- emotionelle unge (24 unge). I ungdomsskolen store afdeling – Brobygningsuddannelsen (BBU) med nytilkomne flygtninge og indvandrere fra 14- 30 år (ca. 155 unge) integreres de yngste af dem (14-22 år) (65 unge) i dansk skolekontekst på følgende måde: BBUs undervisningslokaler er fysisk placeret imellem 10CVs undervisningslokaler. BBU deltager i 10CVs understøttende undervisningsaktiviteter herunder; fællestime, valgfag, motion og sundhedsaktiviteter, teambuildings dage m.m. Når BBU eleverne når det faglige niveau i engelsk og matematik integreres de direkte i undervisningen i 10. klasse Der er oprettet venskabsklasser mellem BBU og 10CV, hvor eleverne bl.a. deltager i hinandens undervisning. Der er fælles gratis brunch på skolen, hvor disse elever føler sig som en del af et større dansk skolefællesskab. 5.3 Beskrivelse af Mercantecs 10. klassetilbud Nedenstående afsnit er udfyldt af Mercantec. De har taget udgangspunkt i en fælles skabelon, der er blevet udarbejdet i samarbejde med forvaltningen, 10CV og Mercantec. Indledning 30 % af en ungdomsårgang skal fremtidigt vælge en erhvervsuddannelse, således samfundet/erhvervslivet fortsat kan få den arbejdskraft, som der er behov for. I Viborg Kommune vælger pt. ca. 15 % af de unge en erhvervsuddannelse, og der skal findes andre og nye veje for at nå målet. Det grundlæggende udgangspunkt er, at 10. klasse bliver begyndelsen på en uddannelse og ikke afslutningen på folkeskolen. Med afsæt heri, vil overgangen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser blive lettere, mere overskuelig og mere naturlig for eleverne. Ydermere vil den fysiske tilstedeværelse på Mercantec betyde en start på et erhvervsrettet uddannelsessted, og dette vil danne bro og nedbryde barrierer til erhvervsuddannelserne. Netop den fysiske tilknytning til en erhvervsrettet uddannelse, vil få flere til at tage dette valg, viser erfaringer fra andre kommuner. Undervisningen vil foregå erhvervs- og praksisnært i stærkt erhvervstonede faciliteter. 10. klasse eleverne skal fysisk placeres sammen med andre unge, som allerede har tilvalgt de erhvervsrettede uddannelser, og 13 sammen vil de kunne danne grundlaget for et indholdsrigt erhvervsrettet og erhvervsnært ungdomsuddannelsesmiljø. Ved en gennemført 10. klasse har eleven større mulighed for at kunne gennemføre og bestå de nye overgangskrav fra grundforløbene til hovedforløbene. Dette medvirker endvidere til, at fuldførelsesprocenten for erhvervsuddannelser som helhed øges. Hertil kommer, at praktikpladsgarantien vil synes mere tydelig for de elever, der færdes i miljøet og dermed vil også fortsat uddannelse enten i en virksomhed eller i praktikcenter være mere naturlig. Et mål for kommunen er også, at Mercantecs udbud af uddannelser i Viborg Kommune skal fastholdes. Mercantec måles af Undervisningsministeriet på ét ud af fire parametre på, om kommunen/skolen lykkes med målsætningen om et øget antal søgende til de erhvervsrettede uddannelser. Kommer vi ikke i mål, kan dele af skolens udbud trækkes til andre byer i forbindelse med udbudsrunden i 2017. Lovgivningen på folkeskoleområdet foreskriver, at undervisningen i folkeskolen skal være mere anvendelsesorienteret og mere åben. Derudover skal undervisningen være varieret og anvendelsesorienteret og fremme innovation, entreprenørskab og kreativitet. Hertil kommer, at der er indført nye fag rettet mod de erhvervsrettede uddannelser i grundskolen, så som Håndværk og design samt Job og uddannelse. Formålet med faget Job og uddannelse er blandt andet at udfordre eleverne på deres valg af ungdomsuddannelse. 5.3.1 Samarbejde med interne og eksterne aktører Mercantec samarbejder pt. med alle uddannelsesinstitutioner, hvor det har betydning for uddannelse og fastholdelse af de unge på en ungdomsuddannelse. Vi samarbejder i dag på flg. områder: Det almene gymnasium om projekter og andre tiltag i forbindelse med undervisningens gennemførelse Produktionsskoler, både i Viborg og de omkringliggende kommuner, om kombinationsforløb og anden form for praktikforløb – både på Mercantec og på produktionsskolen. Her foreligger underskrevne samarbejdsaftaler. Vi har desuden en repræsentant i bestyrelsen for Viborg Produktionsskole Asmildkloster Landbrugsskole og SOSU om forskellige uddannelsesmæssige tiltag Gymnastik- og idrætshøjskolen og Viborg Ungdomsskole om sommerskole og Gymnastik- og idrætshøjskolen i Viborg om flere forskellige forløb og tværgående projekter SkiveViborg VUC og HF om overgangen af deres elever til os. Her er udarbejdet fælles udbudskatalog. Vore studievejledere har tæt samarbejde herom De omkringliggende efterskoler omkring undervisningen, hvor dele af deres undervisning henlægges til Mercantec. Her kan specielt nævnes: Hald Ege Fri- og efterskole, Bjergsnæs efterskole, Tjele efterskole og Skals efterskole. VI har en repræsentant i bestyrelsen for Hald Ege efterskole. Disse samarbejder, vil blive styrket og udvidet i de kommende år, idet vi vil bidrage til indfrielse af efterskolernes målsætning om, at 40 % af deres elever skal påbegynde en erhvervsuddannelse i 2020. Den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU), og her er vi efterfølgende repræsenteret i styregruppen 14 Vores Pyramidetiltag samarbejder med Unge teamet i Viborg kommune, STED 1, Work4you; STU, Akut tilbud til de unge, kommunale sagsbehandlere og projekter i forbindelse med Mercantecs fastholdelsespakke ’pyramidekonceptet’. Viborg Kommune, SOSU og Asmildkloster Landbrugsskole om ’Skills stafet’ som udbydes i uge 43 hvert år for alle 8. klasses elever 10CV om brobygning, temabro, EUD 10 og projekter, hvor undervisere fra Mercantec indgår, samt de linjer som udbydes på 10 CV samt i overgangen fra 10 CV til erhvervsuddannelse og erhvervsgymnasial uddannelse Vi har udviklet og udbyder talent forløb for grundskolens ældste klasser på det gymnasiale område. UU i Viborg, som ofte deltager i arrangementer hos os. Grundskolerne i forhold til overgangen til erhvervsuddannelse - dette efter 8, 9. og 10. klasse Nordre skoles 4., 5. og 6. klasser om adoption af klasser som følger to uddannelsesretninger på hvert klassetrin. Her er tæt lærersamarbejde om forløbet med deltagelse både fra Nordre Skole og Mercantec. Samtlige grundskoler i Viborg Kommune om Oplev Mercantec – et tilbud til alle grundskoler Sidst men ikke mindst skal fremhæves et bredt og stort samarbede med virksomheder - både store, mellemstore og mindre. 5.3.2 Sikring af en bred vifte til alle uddannelsesretninger og erhvervslivet Mercantec vil sikre, at lovgivningen omkring brobygning udnyttes i fuldt omfang, og at alle muligheder for 8., 9. og 10. klasse udnyttes maximalt. Alle elever skal have mulighed for at komme i brobygning på den ønskede ungdomsuddannelse og vi vil naturligvis være opmærksomme på, at eleverne tilbydes erhvervsrettede uddannelser som et af deres ønsker – som foreskrevet i lovgivningen. Mercantec har et bredt samarbejde med erhvervslivet indenfor alle vore uddannelsesområder, og har haft det gennem mange år. Dette gælder både store, mindre og mellemstore virksomheder. Vi vil samarbejde med erhvervslivet om: Projekter Praktikophold Virksomhedsbesøg Virksomhedsfolk som oplægsholdere Valgfag prioriteret mod erhvervslivet 5.3.3 Sikring af elevernes faglige og personlige udvikling Vi har igennem de sidste to år arbejdet intenst med udvikling af vore undervisere. Denne kompetenceudvikling, som har involveret alle ansatte undervisere, har fokus på relationer og klasseledelse og tager udgangspunkt i elevens kompetencer. Dette sikrer en differentieret undervisning på individuelt niveau, og sikrer eleverne de rette kompetencer. Vi udbyder særlige talentforløb for vore stærke elever og har gennem de sidste år haft god succes hermed. Det er essentielt for læringen i 10.klasse, at vi arbejder med elevens motivation. Dette vil vi gøre ved at omsætte teori til praksis. Vi vil have dannelse, netværk og fællesskab i fokus. Eleverne vil arbejde sammen i studiegrupper med tæt tilknytning til en kontaktlærer. Vi arbejder også i denne sammenhæng med elevens personlige uddannelsesplan og sætter mål for den enkelte elev. 15 Elever, der har behov for støtte, tilbydes skolens brede vifte af tilbud i Den pædagogiske model, som blandt andet indeholder Pyramiden. Pyramiden er skolens støttekoncept. I Pyramiden indgår specialpædagogisk støtte, støtte fra læsevejledere, undervisning for ordblinde på små hold, 3 elevcoach, 16 bedsteforældre, mentorer og psykolog. Studiecafe og hjælp til lektier indgår også som et dagligt tilbud til de unge. Mercantecs pædagogiske model tilgodeser elevernes forskellighed og giver dem de udviklingsbetingelser, som de har behov for. Den pædagogiske model blev introduceret i 2005, og på det tidspunkt havde skolen et frafald på 30% på grundforløbet, og i 2014 er dette faldet til 14%. Figur 2: Pyramiden – den pædagogiske model I forlængelse heraf kan nævnes, at vi vil udnytte vores samarbejde med erhvervslivet omkring evt. praktikophold. Vore elevcoaches og skolens psykolog understøtter elevens personlige udvikling og udbyder forskellige kurser til støtte for elevens personlige udvikling. Der arrangeres teambuildings dage på vort område i Ulfborg, gruppesamtaler, pigegrupper, eksamensforberedelsesgrupper eller andre tiltag med udgangspunkt i elevens egne behov. Vi har et stort net af studievejledere og praktikpladskonsulenter som kun har det formål at vejlede eleven gennem uddannelse, sikre de rette valg og slutteligt hjælpe eleven til en uddannelsesaftale. Resultatet heraf er blandt andet, at skolen har nedbragt sit frafald på grundforløbet fra 30 % i 2005 til ca. 13 % i 2014. Motion og bevægelse er blevet en del af hverdagens skema og også her er der fokus på elevens personlige udvikling og velbefindende. Motion og bevægelse er ikke idræt, men bevægelse hvor der gennem små øvelser i dagens løb sættes fokus på elevens fysiske velbefindende og den vej også styrker elevens personlige udvikling. Skolen råder over mange udendørs idrætsfaciliteter som: tennisbane, multibane, skak, bordtennis og et antal mountainbikes – alt sammen til elevens frie afbenyttelse. Indendørs har skolen et veludstyret fitnesscenter. 16 5.3.4 Institutionens kultur Undervisningsmiljøet 10. klasse vil i givet fald blive en del af det nyetablerede ungemiljø, som også gf.1 (grundforløbets første del) er en del af, og hvor brobygningsaktiviteter med folkeskolen vil finde sted. Ungemiljøet indikerer, at de er i gang med en ungdomsuddannelse og ikke blot afslutningen på folkeskolen. Her understøtter de fysiske rammer vores mål om at skabe et fagligt og socialt stærkt ungemiljø. Heri er også mål for det æstetiske og psykiske læringsmiljø indarbejdet. Rammerne tager udgangspunkt i, at miljøet og rammerne skal tilpasses de unges behov for samvær og læring. Således er der eksempelvis lokaler, der støtter op om etableringen fællesskaber på tværs af fagretninger, og vi har lokaler, der rummer mange muligheder hvad enten, der er brug for formidling i større eller mindre grupper eller arbejdsrum, hvor der er mulighed for at fordybe sig. Miljøet stimulerer til tværfagligt samarbejde, helhedsorienteret undervisning og giver mulighed for en række forskelligartede undervisnings- og arbejdsformer, som skolens pædagogiske og didaktiske grundlag hviler på. Miljøet er kendetegnet ved hygge, god atmosfære, lys, faglig inspiration, gode arbejdsstillinger, dejligt og sundt indeklima, generel sundhed samt mulighed for motion og bevægelse. Vi har lagt vægt på, at der er en god sammenhæng mellem det læringsrum, som eleverne opholder sig i og den viden, som de skal opøve kompetencer i, og således afspejler læringsrummet også fagligheden. Hver fagretning har ansvar for at slutte ugen godt af – det kan være med en fysisk aktivitet eller det kan være smoothies og hjemmebagte boller m.v. Der er megen fokus på trivsel, sundhed og velvære. Undervisningsmiljøet er bygget op omkring et særligt udendørs gårdmiljø, hvor der dyrkes sport, grilles og dyrkes de krydderurter eleverne anvender i undervisningen. Studieture, ekskursioner og virksomhedsbesøg er også en del af fællesskabet her. Undervisningsformen Undervisningsformen tager sit udgangspunkt i skolens pædagogiske-didaktiske grundlag og baserer sig på en erhvervs- og praksisnær tilgang, hvor undervisningsmiljøet og pædagogikken skaber synergi. Undervisningen vil være tilrettelagt i tematiserede længerevarende forløb med en faglig toning mod erhvervslivet og samfundet generelt – og hvor teori og praktik er forenet. Undervisningen vil synliggøre den råde tråd i forhold til fremtidig uddannelse – ”hvad kan jeg blive” og vil skiftevis foregå i teori – og praksislokaler. Målsætningen er at ca. 40 % af den teoretiske undervisning integreres i de praktiske temaer, hvilket er med til at understøtte elevens motivation. Der afholdes kursustimer i almene fag som; dansk, engelsk, tysk, matematik, fysik m.v. Undervisningen vil også bestå af en række valgfag, som defineres i forhold til målgruppen. Eleverne vil kunne opnå forskellige niveauer i undervisningen, da denne er tilrettelagt, således en væsentlig del er differentieret. Lærergruppen er uddannet i anvendelse af læringsstile og dette indgår som en del af klasserumsledelsen. IT i undervisningen - herunder anvendelsen af de sociale medier - anvendes når og hvor det giver pædagogisk mening. Vi har gennem de sidste år eksperimenteret med Flipped Classroom og har gode erfaringer med denne undervisningsform i forhold til elevernes individuelle læring. 17 Synlig læring og feedback har betydning for elevens læring og derfor arbejder vi med læreprocesser, der synliggør for eleven, hvor eleven er på vej hen og elevens egne mål for læringen – hvilket resultat eleven ønsker at nå og hvilke kriterier for bedømmelse, der indgår her. Her er vi inspireret af John Hattie og James Nottingham. Feedback og betydningen heraf har stor værdi i læreprocessen. En god og konstruktiv feedback angiver elevens uddannelsesretning og styrker læringen. Kompetenceudvikling af alle undervisere prioriteres højt og der er som minimum budgetlagt med 2ugers pædagogisk efteruddannelse for alle. Dette kan være eksterne kurser men også pædagogisk udvikling som et resultat af de mange pædagogiske udviklingsmidler, vi hvert år hjemsøger. 5.3.5 Økonomi Prisen ved gennemførelse af 10. klasse på Mercantec vil udgøre kr. 60-65.000 pr. elev og dette beløb dækker undervisning, administration og husleje. Prisen er ikke fuldt dækkende i forhold til skolens normale taksameter niveau, men prisen er indhentet hos vores kollega skoler for tilsvarende aftaler med kommunerne. 5.3.6 Udbytte af den fysiske placering En fysisk placering på Mercantec vil sikre, at eleverne oplever 10. klasse som starten på en ungdomsuddannelse og ikke afslutningen af folkeskolen. Overgangen til ungdomsuddannelse vil blive lettere og mere naturlig. Eleverne vil blive undervist i erhvervstonede og praksisnære undervisningslokaler i relation til den valgte fagretning, hvilket vil betyde, at de erhvervsrettede fag kendes af alle disse elever. Det vil automatisk betyde større indsigt og dermed større interesse. Eleverne vil fysisk være placeret sammen med andre unge, som allerede har tilvalgt de erhvervsrettede uddannelser, og sammen kan de danne grundlag for et spændende erhvervsrettet og erhvervsnært uddannelsesmiljø. I dette miljø indgår fagretningslokaler, der tydeliggør hver enkelt fagretning samt to store fordybelseslokaler/fællesrum, som er indrettet således, at elevens egen læringsstil tilgodeses. Fagretningslokalerne giver mulighed for at udføre mindre produktioner, hvor de store praksislokaler i uddannelsesområderne benyttes ved større produktioner. 5.3.7 Mercantecs generelle betragtninger Vi mener, at det vil være helt rigtigt for Viborg Kommune at udnytte de positive effekter for læring og udvikling af de unge, som vi har at tilbyde i form af placering af en 10. kl. på Mercantec. Erfaringer fra andre kommuner viser, at der er mange fordele herved. Ud over de allerede nævnte fordele kan det tilføjes, at modellen også vil leve op til den nye folkeskolelovs intention om, at undervisningen skal være varieret og anvendelsesorienteret samt fremme innovation, entreprenørskab og kreativitet. Endvidere vil vi kunne bidrag med opfyldelse af læringsmål i de nye fag: Håndværk og design samt Job og uddannelse. 18 6. Perspektiv – ’den 3. vej’ Som et supplement til de to skolers beskrivelse er der udarbejdet en kort perspektivering af andre muligheder. Begge skoler er kommet med inspiration til de perspektiver, som er beskrevet i dette afsnit. Ovenstående del af analysen har været koncentreret om de ca. 10-12 % af de unge, som vælger den kommunale 10. klasse. Af statistikken fra Ungdommens Uddannelsesvejledning kan det dog konstateres, at ca. 33 % af den årgang som forlod 9. klasse i 2015 har valgt 10. klasse på privat skole eller på efterskole. Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut er det karakteristisk for de elever, der træffer disse valg, at de bl.a. vælger på baggrund af en tradition i familien eller området, at de unge har et højere karaktergennemsnit fra 9. klasses prøven end de elever, der vælger den kommunale 10. klasse, og at de efterfølgende i højere grad vælger en gymnasialuddannelse. Danske Erhvervsskoler har sat en proces i gang sammen med Efterskoleforeningen for at sikre, at efterskolernes elever kan komme afsted til Åbent Hus på erhvervsskolerne. Det skal øge bevidstheden blandt efterskoleeleverne på de muligheder, der er på erhvervsskolerne. Der er desuden dialog om, hvordan erhvervsskoler og efterskoler sammen kan udnytte reformens nye muligheder, f.eks. om EUD10, 20/20 modeller eller dele af grundforløbets 1. del kan gennemføres på efterskolerne (kilde Danske Erhvervsskoler). Der er således en stor opmærksomhed på, at eleverne som forlader 10. klasse fra efterskolerne også skal se muligheden i at tage en erhvervsuddannelse. På baggrund af dette, kunne det være en overvejelse at forsøge at tiltrække en større andel af de unge, som vil vælge 10. klasse, til den kommunale 10. klasse, idet frekvensen for overgang til en erhvervsuddannelse her er større ned fra efterskolerne. Nedenstående perspektiver skal derfor ses i lyset af muligheden for at tiltrække flere elever til den kommunale 10. klasse. 6.1 To modeller for fremtidens 10. klasse På baggrund af det modtagne materiale om ’den 3. vej’ kan der ses to muligheder for fremtidens 10. klasse: Ét-centermodellen. 10. klasse bliver geografisk på Ungdomsskolen som samtidig bibeholder det administrative ansvar. 10CV fortsætter (og udvider) det brede samarbejde både med Mercantec og de resterende ungdomsuddannelser. Fællesmodellen. Ungdomsskolen og Mercantec er fælles om 10. klasseundervisning. 50 pct. af undervisningen foregår på Reberbanen 13, og 50 pct. foregår i faglokaler på Mercantec. Herudover skal der finde gensidig lærerudveksling sted i løbet af hele uddannelsesforløbet. 19 6.2 Ét-centermodellen Ved denne model fastholder 10. klasse sin beliggenhed på Ungdomsskolen, som fortsat har det fulde administrative ansvar. Det eksisterende brede samarbejde med Mercantec og de resterende ungdomsuddannelser skal forsøges udvides. Der kan umiddelbart ses tre måder, hvorpå samarbejdet med Mercantec kan udvides. 1. Hele eud10 forløbet kan placeres på Mercantec, således eleverne får sin daglige gang på en erhvervsskole, men undervisningen varetages ligeligt mellem 10CV og Mercantec. Det juridiske og pædagogiske ansvar fastholdes i kommunen, mens ansvaret for den daglige drift placeres hos Mercantec. 2. 10CV og Mercantec kan i fællesskab skabe en ny linje – EUX10. Linjen skal med sit høje faglige niveau sikre et indgående kendskab til erhvervsuddannelserne, hvilket kan give mulighed for at præge gymnasiefokuserede unges uddannelsesvalg. 3. 10CV og Mercantec udarbejder koncept for 20/20-ordning, som passer til de lokale forhold i Viborg. Ændret 20/20-ordning (kombineret 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb) Den nye 20/20-ordning er en kombineret 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det er en betingelse for kombinationsforløbet, at undervisningen tilrettelægges således, at eleverne efter det kombinerede skoleår har afsluttet såvel 10. klasse som grundforløbets 1. del fuldt ud. Det er desuden en betingelse, at eleverne opfylder adgangskravet til eud-grundforløbet ved start på skoleåret, da eleven følger såvel 10. klasseundervisning som grundforløbsundervisning fleksibelt over skoleåret. Tilrettelæggelsen sker således fleksibelt over skoleåret, således at eleven fx er 3 dage i 10. klasse og 2 dage i grundforløbet. Den nye kombinerede 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb er kommunalt finansieret i de 20 uger, omregnet 420 undervisningstimer, der vedrører 10. klasse, bortset fra perioderne med brobygning, som i alt kan vare op til 5 uger, omregnet 105 undervisningstimer, hvoraf 1 uge, svarende til 21 timer er obligatorisk. Brobygningen er fortsat finansieret gennem aktivitetsafhængige taxametertilskud. Grundforløbet er finansieret ved statstaxameter til erhvervsuddannelsens grundforløb (20 uger). Derudover kan det være en mulighed for 10. klasse at etablere talent-spor, hvor de unge kan blive udfordret på eget interessefelt – fx Cambridge engelsk, håndværk, musical (musik, sang, drama og dans), idræt og lign. – kan det sikre, at unge fra Viborg Kommune vælger eget tilbud. 6.3 Fællesmodellen I fællesmodellen skal 10CV og Mercantec forestå al 10. klasseundervisning i fællesskab, således opgavedelingen bliver 50/50 (eller en anden fordeling) – dette gælder både det administrative og pædagogiske ansvar. Derudover skal 50 pct. af undervisningen fremover foregå i faglokaler på Mercantec, og der skal samtidig finde gensidig lærerudveksling sted under hele uddannelsesforløbet. Som et nyt indholdsmæssigt element i 10. klasse, skal der udvikles temaprojekter, som bidrager til at udvikle elevernes afklaring og viden. Eksempler på temaprojekter kan være: Byg et hus, Den sunde kantine, Hunger Games, Kulturchok og Aktiehandel, Waste management in The Greenhouse, Innovationsforløb, Markedsføring af den gode skole, Byg en go cart, Gaming, Byg din egen robot m.v. og Kloge varme hænder. 20 7. Opsamling Samarbejdet om fremtidens 10. klasse i Viborg Kommune er kort blevet analyseret i nærværende rapport. Såvel Mercantec, som 10CV har været inddraget i processen og har hver for sig leveret materiale til analysen. Udgangspunktet for rapporten er forpligtelsen til og ønsket om at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse og at 30% vælger en erhvervsuddannelse. Der er som udgangspunkt beskrevet to rene modeller: udliciteret, hvor Mercantec varetager 10. klasses undervisningen for Viborg Kommune. Denne model betyder nedlæggelse af 10CV og flytning af alle aktiviteter til Mercantec. nuværende, hvor 10CV fortsætter på de nuværende præmisser med fortsat samarbejde med Mercantec. Det indgår ikke i analysen at beskrive konsekvensen af gennemførelsen af den ene eller den anden model i forhold til de øvrige aktiviteter, som foregår på hhv. Reberbanen 13 og på Mercantec. Med det formål at tiltrække flere af de elever, der vil vælge 10. klasse, til det kommunale tilbud, således at flere elever kunne indgå et samarbejde mellem 10CV og Mercantec, er der også peget på et par perspektiver, hvor der indgås et omfattende samarbejde mellem Mercantec og 10CV. Ét centermodel (EUD10, 20/20) Fællesmodel 50/50 (eller anden fordeling) Der er således i analysen kort beskrevet mulighed for et samarbejde fra nuværende niveau til en udlicitering af hele opgaven til Mercantec. Der er ikke udarbejdet en nærmere økonomisk analyse af de forskellige modeller, men udelukkende taget udgangspunkt i nuværende økonomi og et estimat fra Mercantec ift. en udlicitering af hele opgaven hertil. Med hensyn til fordele og ulemper ved en hel eller delvis udlicitering af 10. klasse henvises til beskrivelser i lignende projekter i Herning, Aalborg og Grindsted kommuner – se bilag 2, 3 samt link (Grindsted Kommune – nyt 10. klassecenter). Med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan kan et muligt samarbejde mellem den kommunale 10. klasse 10CV og Mercantec se ud i forhold til at løse 30 pct. målsætningen om erhvervsuddannelse? er der således beskrevet flere løsningsmuligheder, som vil kunne kombineres. Figur 3: Løsningsmuligheder for 10. klasse Nuværende 10CV EUD10 Udliciteret 20/20 50/50 model Mercantec 21
© Copyright 2024