1. No category

BOOKLET
Boligarkitektur, den kompakte bolig
Antal anslag: 33.812
Gruppe 9 - 3. semester - Arkitektur & Design - Aalborg Universitet, 2011
Hovedtema:
Den minimale bolig
Institution:
Aalborg Universitet, Arkitektur
& Design
Projekt gruppe:
Gruppe 9, 3 semester
Emilie Frandsen
June Gina Heiselberg
Lars Michael Brun
Projektperiode:
20. oktober 2011 - 30. november
2011
Louise Kragh Hjerrild
Afleveringsdato:
30. november 2011
Michael Hyttel Thorø
Antal sider: 38
Oplag: 3
Peter Flaccus Poulsen
Hovedvejleder:
Peter Mandal Hansen
Tekniske vejledere:
Andreas Falk
Nathalie Balfroid
2
Indholdsfortegnelse
Metode4
Abstract4
Indledning4
Områdepræsentation5
Workshop6
Lysforhold8
Hus til hjem10
Rumforløb11
Rumbehov12
Primære og sekundære rum
12
rumforbindelser12
Primære rum12
Sekundære rum13
Tertiære rum13
Procesbeskrivelse14
Koncepter14
Kriterier14
Vision17
Designparametre17
Designkoncept17
Vitruvius diagram17
Koncept19
Kontraster19
Opbygning21
Materialer22
Beton22
Væg-element22
Glasset22
Konstruktion24
Bærende konstruktion24
Stabilitet24
Glasskillevægge24
Klimaskærm28
Lag i ydervæg28
Lag i etagedæk28
Tværsnit af etagedæk29
Detaljer30
Trapper30
Skillevæg31
Altaner31
Møbler31
Præsentation32
3
Metode
Abstract
Igennem projektet er benyttet en række værktøjer til at
udvikle arkitekturen i form af
modelarbejde, skitsering og
3D-modellering. I den tidlige
fase af projektet blev der
arbejdet i en fælles modelworkshop, der gav indblik i
udformning og forståelse af
rum. I designprocessen anvendtes metoder som brainstorming, skitsering og modellering. Der er i høj grad lagt
vægt på modelarbejdet, da
denne form for kommunikation af idéer er enklere at
aflæse for beskueren og giver
en klar rummelig idé, derved
mindskes risici for at misforstå konceptet. Derudover benyttes zoning, hvor rumfunktioner integreres i plan og i
snit. Ved at inddele de forskellige rumfunktioner i offentlige
og private zoner opnås en forståelse for placering af rum i
forhold til hinanden, derudover er det en metode til at arbejde med rumprogrammet.
Gennem arkitektonik kurset
er opnået en række værktøjer
og metoder til konstruktiv
forståelse af arkitekturen.
Harvard-metoden (University of Southern Queensland,
2011) anvendes til angivelse
af kilder i booklet. Projektprocessen har været iterativ, hvor der blandt andet er
anvendt designloops i modelarbejdet. Processen bliver
beskrevet kronologisk i booklet.
The purpose of the project is to create a town-house for a
family with two adults and two children, in a space, 16 x 4,5
x 12 meters, between two concrete walls. The settings are at
Østre Havn in Aalborg and there is only two facades, towards
west and east. The concept of the project is found trough
models and sketches. The focus of the project is how to get
daylight into the long narrow volume, and how to implement
the concept in a way that gives the house functionalities for
the family, so with time the house can become a home for the
family.
The conclusion is a program that is based on a concept with
two continuous wall elements, that moves horizontally and
vertically through the space and define rooms and spaces for
the family to live in. Stairs and corridors are placed in the narrow wall element, and the rooms and spaces meant for living
is situated in the wide wall element. This gives a clear differentiation between primary and secondary rooms.
4
Indledning
I en tid hvor flere og flere mennesker ønsker at bo i byen men
samtidig have eget hus, giver dette projekt indblik i, hvordan
et sådan byhus skabes indenfor et bestemt rumfang – den
kompakte bolig. Det er arkitektens opgave, at undersøge en
families behov, og derudfra designe en bolig, hvor behovene
bliver integreret på en sådan måde, at boligen bliver funktionel for familien. Derudover er det arkitektens opgave, at
designe en bolig der allerede er hjemlig, inden familien flytter
ind, sådan at processen fra bolig til hjem bliver fremskyndet.
Booklet forklarer processen bag projektet og produktet. Ud
fra plancherne kan processen og produktet aflæses, booklet
er et supplerende materiale, hvor enkelte dele af processen
bliver uddybet i detaljer.
Områdepræsentation
Opgaveområdet er i det
rekreative område ved Østre
havn i Aalborg.
Masterplanen med byhuse
placeret som en form for
rækkehuse er inspireret af
sluseholmen i København og
Sporenburg i Holland.
nørresundby
limfjorden
østre havn
aalborg
Ill. 1: Placering af bygningen
5
Workshop
Som opstart på projektet og
designprocessen var gruppen
igennem en modelworkshop.
Workshoppen bestod af to
faser. I den første del arbejdede gruppemedlemmerne individuelt, halvdelen af gruppen arbejdede med skum,
og undersøgte derved rum
skabt ved at fjerne og tilføje
volumen, alle afskårne dele
skulle implementeres i modellerne. Det samme galt for
resten af gruppen, bortset
fra en ændring i materialet.
Denne del af gruppen arbejdede med planer, og derved
hvordan rum og rumligheder
skabes ud fra planer, således
at rum er tomrum og ikke et
massiv volumen. her skulle
det afskårne ligeledes implmenteres i modellen. Undersøgelse var formundersøgelser, og der skulle derfor ikke
tønkes arkitektonisk.
Der blev først fremstillet
mindst ti modeller i fem
gange fem, hvor der blev eksperimenteret med materialet. Udvalgte modeller ses på
ill. 1. Efterfølgende blev der
fremstillet fem modeller i ti
gange ti centimeter. Eksperimenterne med de forskellige
størrelsesforhold skulle give
et indtryk af, hvordan de forskellige rumligheder ændres
med størrelsen. I det massive
blev arbejdet med L-forme,
der blev sammensat på forskellige måder, hvor der i det
6
Ill. 2: Små formmodeller
strukturelle med planer, blev
arbejdet med serielle løsninger, bestående af en form
for rør.
I anden fase af workshoppen skulle der laves to fælles
modeller for gruppen, som
skulle tage afsæt i den første
fase med modeller. Her skulle
volumener og planer kombineres i modellerne. Modellen
skulle tænkes som et arkitektonisk element, og derved var
opgaven at få de foregående
formundersøgelser til at blive
arkitektur.
Den ene del af gruppen arbejdede med den massive
grundform, hertil blev der udskåret tre massive elementer
med forskellige tykkelser,
som sammen med et pladeelement blev sammensat til et
arkitektonisk element.
Den anden del af gruppen
arbejdede ud fra at skabe et
løsningsforslag, der tog inspiration i L-formene og det
åbne versus det lukkede. Her
blev L-formene brugt som et
væg-, tag- og gulvelement.
De større modeller ses på ill.
2.
Workshoppen har givet gruppen en bedre rummelig forståelse. Derudover har den
givet et indtryk af rum, der
ikke kun kan skabes ved hjælp
af planer, men også som et
hulrum skåret ud af et massiv volumen. Workshoppen
har været en inspirationskilde
for den efterfølgende idéudvikling og formgivning.
Under workshoppen arbejdede gruppen med begreberne
“hule” og “rede” i udformningen af modellerne. Med “hule”
menes, at mennesket indretter sig i omgivelserne, hvorimod
der med “rede” menes, at omgivelserne bliver bygget op omkring mennesket.
Ill. 3: Større modeller fra workshop
7
Lysforhold
Lyset kan påvirke mennesker
fysisk såvel som psykisk. De
rette lysforhold kan have en
stor betydning for den enkelte persons søvn, velbefindende og funktionsevne, mens
den forkerte belysning kan
ødelægge døgnrytmen, give
anledning til hovedpine eller
spændinger forskellige steder
i kroppen. Eksempelvis har
forskere fundet frem til, at
gangliecellerne (lysfølsomme
celler i øjet) har en stor indflydelse på ens døgnrytme.
Dette skyldes, at cellerne
sender signaler til hjernen,
når de rammes af sollys. På
denne måde reguleres døgnrytme således, at den passer
med det aktuelle forhold imellem lys og mørke.
Dermed er naturlig belysning af arbejdsmiljøer og boliger af stor betydning, da
for meget eller for lidt lys på
forskellige tidspunkter af dagen kan være problematisk.
Forskning har eksempelvis
vist, at lys om natten hæmmer vores krops produktion
af søvnhormonet Melatonin,
der ikke kun påvirker døgnrytmen, men også koncentrationsevnen, humøret og
fordøjelsen. Modsat kan en
overbelysning om dagen give
gener, hvis der er en for stor
kontrast imellem ubelyste og
belyste rum og refleksioner. Herudover kan typen af
8
belysning også være af betydning, da lysets farvegengivelse
og flimmer samtidigt har en indflydelse.
Som før nævnt bliver mennesker påvirket af dagslyset på forskellige niveauer, men dagslyset kan også have en indflydelse
på opfattelsen af rummet. Et oplyst rum kan virke større end
det egentlig er, mens manglende dagslys kan gøre, at man
føler sig indelukket og isoleret fra omgivelserne. Det er derfor vigtigt, alt efter funktionen, at dagslyset trækkes ind i
rummet, mens der samtidigt forekommer en udsigt, som
kan medvirke til, at rummet åbnes op. Der er flere metoder
til, at trække dagslyset ind i rummet og derved sikre et behageligt lysforhold. Eksempelvis kan vindueskarme, rammer
og vægge males med en lys farve, der vil reflektere lyset og
derved lade det trænge dybere ind i konstruktionen. For at
skabe et behageligt indvendigt lysforhold, er det herudover
vigtigt, at kunne afskærme solen for derved, at undgå blænding og spejlinger i blanke flader. Ved afskærmning, der kan
reguleres i forhold til solen, kan nogle af disse blændinger og
spejlinger undgås, samtidigt med, at man kan undgå varmeproblemer fra kraftigt sollys. Som en hovedregel vil der være
tilstrækkeligt med dagslys i et rum, hvis vinduesareal svarer
til mindst ti procent af gulvets areal, mens det tilsvarende tal
for ovenlys er minimum syv procent. Disse kan dog øges, da
det samtidigt afhænger af rummets indretning og udformning. Igennem en effektiv udnyttelse af dagslyset kan der både
opnås energibesparelser og et behageligt lysforhold, dog kan
det ikke altid være tilstrækkeligt kun, at anvende dagslyset.
Der vil afhængigt af årstiderne og klokkeslæt være behov for
et supplement af kunstig belysning.
Den kunstige belysning skal så vidt som muligt ”efterligne”
det naturlige lys og både falde rigtige, men samtidigt have
den rigtige karakter af lys. Den ”bedste” belysning ville
dermed være en mellemting imellem diffust og et hårdt koncentreret lys. Dette skyldes, at lysets retning og hårdhed
har en betydning for, hvordan omgivelserne og objekter opfattes. Det bløde diffuse lys vil få genstande til at flyde mere
ud, mens det koncentrerede hårde lys vil fremhæve former
og strukturer. Dette gør, at den rette belysning vil være en
blanding af et hårdt koncentreret lys, samt et diffust lys. Det
diffuse lys vil oplyse og udjævne de lysforskelle, der vil opstå i
rummet, mens det direkte lys vil fungere som en punktbelysning, der vil være rettet imod en given situation. Det er dog
Morgen
Formiddag
Middag
Eftermiddag
Aften
vigtigt, at lysforskellene bibeholdes, da forskellene kan blive
udlignet så meget, at rummet vil virke formløst og kedeligt.
Modsat vil for store forskelle have en negativ påvirkning på
de personer, der befinder sig i rummet. Dette skyldes, at for
store lysforskelle kan være generende og blandt andet lede
til hovedpine. Den bedste løsning vil derfor være en lampe
med direkte-indirekte belysning, der både sender lyset op- og
nedad. Ved enkelte situationer kan det dog være nødvendigt
med supplerende punktbelysning, der vil give den rette arbejdsbelysning. Herudover vil det rette lys gengive farverne,
som de er og ikke forvrænge dem.
Funktionen af et rum stiller samtidigt et krav til den form for
belysning, der skal være gældende. Et køkken/arbejdsrum
kræver en bestemt form for belysning, der både åbner op for
rummet, men samtidigt skaber fokus på det arbejde, som
foretages i rummet. Det er vigtigt, at der her både er dagslys,
men samtidigt er en form for punktbelysning, der vil skabe
fokus på strukturen og de objekter, der arbejdes med. Køkkenet er samtidigt et opholdsrum, som bliver betjent på forskellige tidspunkter af dagen. Det er derfor vigtigt, at rummet ikke virker indelukket og isoleret fra omverden. Dette
kan forstås på den måde, at det skal forholde sig til omgivelserne – der både tæller dagslyset, men også livet omkring
bygningen. Dette kan blive realiseret igennem større vinduespartier, der både vil åbne op for rummet, men samtidigt lukke
dagslyset ind. Det samme er gældende for værelserne, stuen
og de mindre opholdsrum. Gangarealerne, toilettet og de
mere betjenende rum vil derimod ikke kræve den store belysning, da de på samme måde ikke er gældende som en form
for opholdsrum. Dog er det vigtigt, at der trækkes lys ind, da
for store variationer i lysforholdende kan virke generende for
den enkelte person. (Branchearbejdesmiljørådet Undervisning og forskning, 2009)
Ill. 3 viser lysets indfald i boligen i løbet af dagen; fra øst til
vest.
Ill. 4: Lysets indfald i løbet af dagen
9
Hus til hjem
Et hjem er ikke noget der blot
produceres, og derfor er det
vanskeligt at skabe et hjem
udelukkende ud fra arkitekturen. Et hjem er en følelse af
tilhold, forbindelse, minder,
fortid og fremtid. (Mark Vacher, 2008), Derfor er ”hjem”
et mere psykologisk og sociologisk begreb end et arkitektonisk begreb. Et hjem skabes
ikke med det samme, det er
en længere varende proces,
hvor personlige genstande
er med til at skabe følelsen
”at være hjemme”. (David N.
benjamin, 1995) Begrebet er
meget personligt, og derved
vidt forskelligt fra person til
person. Et hus er en genstand,
men et hjem er en tilstand.
Ved, som arkitekt, at arbejde
med lys, materialer, udkig og
bevægelse gennem rummeligheder gives der stemning
og atmosfære til huset. Det
er således arkitektur, der giver plads til at personliggøre
omgivelserne inde i en bygning såvel som ude, og formår
at opnå en emotionel værdi
for de mennesker, der bor i
huset, der kan blive til hjem.
HUS
konkrete
Der er mange forskellige definitioner på, hvordan en bolig
bliver til et hjem, en af dem fortæller, at hjem er resultatet af
en proces (Cecilie Breinholm Christensen, sientific assistant,
AAU):
Processen er en længerevarende hjemliggøren. Definitioner
beskriver en proces, der går fra det konkrete til det sociale for
til sidst at ende i det individuelle/kulturelle. Ill. 4 viser forløbet.
Konkrete: Det konkrete er selve boligen, der fungerer som
territorium og beskyttelse.
Sociale: Det sociale er tilhørsforholdet til et bestemt sted,
trygheden og fælleskabet i at have et sted og være sammen
om det.
Individuelle: Det individuelle er den sidste face i at gøre et
hus til en hjem. Her er processen nået så langt, at der er personlighed i omgivelserne, og at disse afspejler den enkeltes
værdier og idealer, for til sidst at blive en form for identitet for
den enkelte.
I projektet er der arbejdet med begrebet hjem, ved at give
plads til at den enkelte familie kan indrette sig personligt i de
omgivelser arkitekten skaber. Derudover er der taget hensyn
til målgruppen, boligen er designet således at den tager udgangspunkt i en families behov, på denne måde lever boligen
op til de krav en familie har, og gør det nemmere at få en form
for tilhørsforhold når boligen fungerer. I arbejdet med zoning
er der taget hensyn til det private kontra det offentlige. De
offentlige rum er store, åbne rum med dobbelt højde, hvorimod de private, som soveværelser, er mere intime rum. Der er
derfor ikke lavet store vinduer i hele facaden, hvor soveværelserne er placeret, for at bibeholde intimiteten, og give plads
til at lukke sig inde og være privat.
sociale
Ill. 5: De tre faser i processen at hjemliggøre
10
individuelle
HJEM
Rumforløb
Til en familie på fire personer (to voksne og to børn)
er der arbejdet med hvilke
rumbehov og funktioner,
der er nødvendige for, at en
hverdag kan fungere bedst
muligt for familien. Køkken, opholdsrum, toilet og
værelser er en selvfølgelighed, men hvormed lounge,
walk-in-closet og vaskerum
kan diskuteres hvorvidt de
ligeledes skal være tilstede.
Et spørgsmål om luksus!
Med boligens dimensioner
16m x 4,5m x 12m kan der
gøres plads til maximum fire
etager med en højde på 3 m
hver. Det vil sige at der totalt
kan udnyttes 72 km2 på hver
etage og derfor 288 km2 i alt.
Det bliver en stor bolig, derfor kan der istedet arbejdes
med at udnytte højderne i
de forskellige rum og altså
udforme
dobbelthøjerum.
Ligeledes kan der arbejdes
med udendørsarealer i form
af terrasse og altaner. På den
måde integreres udsigten
udover havnen og kan skabe
endnu større udnyttelse af
udearealet til begge sider. Da
boligen er meget kompakt
og smal er det essentielt at
skabe forbindelse mellem
ude og inde; en forbindelse
til omgivelserne. Der er intet
haveareal, men i stedet kan
et altanareal skabes. Se ill. 5.
Volumen med dimensioner 4,5 x 16 x 12 m
soveværelse
værelse
terrasse
toilet
bad
stue
alrum
garage
værelse
entré
køkken
de vigtigste rumforbindelser
de ønskede rumforbindelser
privat
udsigt
terrasse
soveværelse
bad
værelse
toilet
stue
værelse
køkken
garage
alrum
entré
master walk in
closet fælles
altan
værelse
fælles
kontor
værelse
lounge
toilet
bad
terrasse
stue
køkken/alrum
garage
toilet
altan
Ill. 6: Rumforløb diagram, der viser opdelingen af private og offentlige
rum og deres placering.
11
Der skelnes mellem private
og offentlige områder. Se ill.
5. Det er naturligt at der opstår situationer som er mere
intime og private, som skal
skærmes for offentligheden
og gæster. I en fungerende
bolig er der behov for, at
hver enkelt person kan være
alene i mere intime rum som
eksempelvis toilet og bad eller i soveværelset. Boligen er
derfor inddelt i områder, hvor
der er plads til alenetid samt
større fællesarealer, hvor der
lægges op til samvær og sociale gøremål.
Rumbehov
Et udgangspunkt tages i de
allermest nødvendige rum
og dernæst rumstørrelserne
set i forhold til en 4 personers
familie.
Køkken: 17-21 km2
Alrum: 17-21 km2
Stue: 16-20 km2
Toilet/bad: 6 km2 pr. rum
Værelse: 12-18 km2
Garage: 15-20 km2
Dernæst skelnes hvorvidt det
er oplagt med mere end et
toilet og hvor mange værelser der skal være. Da der er
rigeligt med gulvareal er der
i designprocessen bestemt to
toiletter som udgangspunkt.
Primære og sekundære rum
Der kan også tales om
betjente og betjenende rum,
hvor de betjenende rum fører
personen til de betjente rum.
12
En parallel beskrivelse til de primære og sekundære rum.
En væsentlig ting i rumforløbet er hvorvidt lysindfaldet er
på hvilke rum. Direkte sollys indtræder i rum med kun højst
5-6 meter fra vinduet under normale skandinaviske forhold
(Peter Lind Bonderup, selvstændig arkitekt, 2011). Eftersom
boligen er 16 m lang er det vigtigt hvilke rum der nyder godt
af sollyset. Der er besluttet at de intime rum som toilet og
bad samt opbevarings- og vaskerum har mindre brug for sollys hvormed kunstigt lys er tilstrækkeligt. Derfor er mange
af primærrummene placeret tæt på facadens vinduer såsom
køkken, stue og værelser. Endvidere bliver der arbejdet med
skillevægge, der skal separere rum, og det væsentlige her er,
at de ikke består af et tæt materiale og blokerer, så sollys ikke
kan trænge igennem.
Rumforbindelser
Udfra zoningsdiagrammet, ill. 5, illustreres hvilke rumbindelser der er vigtige at bevare, og hvilke der ønskes for en ideel
løsning. Eksempelvis forbindelsen mellem opholdsstue og
køkken/alrum. En forbindelse der kunne være nyttig, men
ikke yderst vigtig. Ligeledes kan der ønskes en forbindelse
mellem terrasse og køkken, men altså noget der i sidste ende
er valgt fra. Under designprocessen er der generelt arbejdet
med rummenes placering i forhold til hinanden. Og at toilet/
bad ligger i nær afstand til alle værelser.
De endelige rumfunktioner med hver deres areal, som er
udarbejdet udfra rumforløbet, koncept og designudviklingen,
fremkommer her:
Primære rum
- Køkken/alrum: - Stue: - Toilet/bad: - Gæstetoilet: - Værelser: - Soveværelse: - Garage: - Kontor: - Terrasse: 24 km2
13 km2
7 km2
2 km2
17 km2, 18 km2
12 km2
16 km2
14 km2
12 km2
Sekundære rum
- Entré: 13 km2
- Altan vest: 2 km2
- Altan øst: 2 km2
- Lounge: 10 km2
- Walk-in-closet: 4 km2
- Opbevaringsrum: 4 km2
- Lege- og opholdsrum: 15 km2
- Vaskerum: 6 km2
Tertiære rum
- Trappeareal: 10,25 km2
En illustration af det endelige
rumfoløb ses på ill. 6.
walk-in-closet
altan
vaskerum
soveværelse
terrasse
kontor
toilet/bad
værelse
stue
opholdsrum
værelse
lounge
alrum
opbevaringsrum
altan
toilet
garage
entré
køkken
de endelige rumforbindelser
Ill. 7: Rum og de endelige rumforbindelser
13
Procesbeskrivelse
Ud fra forskellige ideer om
hvordan en kompakt bolig
skulle opbygges, begyndte
idéudviklingen med en skitseringsfase, hvor idéerne
blev kommunikeret til gruppemedlemmerne. For at få en
mere tydelig rummelig forståelse og indtryk af størrelsen af bygningen, skiftede arbejdsmetoden fra skitsering
til modelarbejde i målestok
1:100. I alt blev der arbejdet
med fire designrunder i modelarbejdet. Modellerne blev
udarbejdet som snitmodeller,
således der kunne fokuseres
på skabelsen af rummene og
rumforløbet. Ud fra idéfasen
blev valgt en række koncepter
til videre bearbejdelse:
Ud fra koncepterne og kriterierne blev anden runde af modelleringsfasen kickstartet. Her blev forslag til de forskellige
koncepter udarbejdet i snitmodeller, 1:100. udvalg af modeller ses på ill. 8. Da ønskes var at skabe en bolig med et spændende rumforløb, blev koncept nummer 1 valgt: En bolig med
et sammenhængende element der former rumlighederne.
I tredje runder af modelleringsfasen blev der individuelt arbejdet med konceptet og dette blev prøvet af. Der blev derfor
arbejdet med en eller flere sammenhængende elementer i
modellerne, for at give større fleksibilitet i forhold til dimensionering og placering af rum. Ud fra disse modeller blev der
besluttet at det ene element skulle være bredere end det andet, for netop at give plads til fleksibilitet i forhold til rum, derudover blev det diskuteret om det smalle element eventuelt
kunne fungere som en form for transport, det vil sige, at det
var her gangarealer og trapper kunne placeres.
workshop
idéfase
skitseringsfase
trappe
1. runde
modelleringsfase
Koncepter
- Et sammenhængende
element der former rumlighederne gennem hele boligen
- Gennemgående ovenlys der
strækker sig ned gennem hele
bygningens højde
- Én lang trappe, hvorfra alle
rum udspringer
Kriterier
Derudover blev der opstillet
en række kriterier, der kunne
fremprovokere udviklingen i
en bestemt retning:
-Lys
-
Åbne rum: fælles
-
Lukkede rum: private
-
Kubisk grundform
14
stort ovenlys
4. runde
gennemgående
element
3. runde
skitsering af rumforløb
resultat
produktion
Ill. 8: procesdiagram
2. runde
designparametre
justeringer
detaljering
Ill. 9: Snitmodeller der viser udviklingen af modelarbejdet
15
13
Herefter blev der arbejdet
videre med at skabe modeller med disse kriterier. Ud fra
disse tre modelleringsfaser
blev der valgt en endelig model, hvor konceptet udformede
et spændende rumforløb med
plads til forbedringer. Derefter blev der lavet forskellige
snitskitser og grundplaner,
hvor der blev diskuteret hvor i
modellerne de forskellige rum
kunne placeres. Skitserne ses
på ill. 9. Efter skitseringen
blev der udvalgt en enkelt
skitse, denne blev konstrueret i model, 1:50, i den fjerde
runde, for at kunne fornemme
rummelighederne. Dette gav
et stort indblik i, hvor der var
fejl og mangler ved modellen.
For at løse disse blev endnu
et skitserunde foretaget hvor
alle forsøgte at løse problematikkerne. Herudfra blev der
valgt, at det brede elements
hjørner skulle afrundes. Dette
gav en større virkning af et
sammenhængende element,
og samtidig en kontrast til det
andet element.
Dette forslag blev lavet i
model, 1:50. Herefter blev
ændringerne fremstillet på
grundplaner i 1:50, og ved
fælles tegninger. Her blev detaljeringen udformet i forhold
til placering af trapper, skillevægge, terrasser, altaner
og hvordan eventuelle indbyggede møbler skulle implementeres.
16
Ill. 10: Skitser
Vision
Vitruvius diagram
Visionen er at implementere
vægelementerne så de former rummene på en sådan
måde at huset bliver funktionelt for en familie på to
børn og to voksne, og derved
kan blive et hjem
Verdens første arkitekt Vitruvius udviklede begrebet arkitektur som består af tre forbundne begreber. Nemlig form, materiale og teknik. Alle begreber skal være tilstede for, at et
bygningsværk står harmonisk og flot. Derfor er alle uundværlige, og der skal dannes ligevægt imellem dem.
Designprocessen er bygget op omkring denne sammenhæng
for, at opnå den bedste løsning til en familiebolig på Østre Havn. Vigtige nøgleord er sat i prioritering for, at danne
overblik over hvilke ting, der først skal besluttes. Se ill. 10.Den
ydre cirkel, er vores tredje og sidste prioritering i forhold til
designprocessen. Derefter følger det slavisk ind mod midten,
hvor vores endelige design bliver defineret alt efter prioriteringer. Eksempelvis har de to vægelementer haft høj prioritering samt materialet træ. De sætter derfor standarden for de
efterfølgende beslutninger der tages.
Designparametre
Designparametrene blev defineret efter at designkonceptet blev udviklet. Dette på
grund af det stærke koncept,
der drev den efterfølgende
arbejdsproces og videreudvikling istedet for en hæmmelse af konceptet. Følgende
parametre bliver opstillet, da
de har drevet processen til et
færdigt resultat uden brud på
det konceptuelle design.
Designkoncept
- Kontrast imellem de to båndelementer for, at skabe en så
iøjnefaldende kontrast som
muligt og dermed påvise at
de ikke hører sammen og fungerer forskelligt.
- Logistikken i at løse vægelementernes endelige placering, så de nødvendige rum
blev defineret bedst muligt
samt gav en løsning til den
konstruktive del.
- Lysindfaldet har ligeledes
været en parameter for, at
vægelementerne ikke har
blokeret for nødvendig lys og
så der stadig blev et så stort
lysindfald som muligt.
17
VITRUVIUS
detaljering
FORM
opbevaring
MATERIALE
privat
kontraster
udsigt
4 pers.
kontraster
facader
offentligt
koncept
træ
endeligt
design
Vægelementer
bærende
konstruktion
dimensionering
trapper
lysstudie
afprøvning
skillevægge
TEKNIK
Ill. 11: Vitruvius diagram over processens nøgleord
18
farver
glas
beton
E
Koncept
Konceptet i projektet er to
gennemgående
væg-elementer. Elementerne bevæger sig i tomrummet mellem de to betonmure, på den
måde skabes rummene og
rumforløbet.
Elementerne
er
opdelt
således at de har en bredde
på henholdsvis 1,5 meter
og 3 meter. Det smalle fungerer som gang og trappe
areal, det er således her de
betjenende rum er placeret. I
det brede element er opholdsrummene; værelser, stue,
køkken, kontor og terrasse.
Enkelte steder fungerer det
smalle element som en udvidelse af rum, så de bliver
bredere end det brede elements 3 meter. Ill. 11 viser
konceptet, hvordan de to
væg-elementer former sig
og placeres ved siden af hinanden.
For at adskille og understrege
de to elementer er der arbejdet med en række kontraster,
disse er derved en væsentlig
del af designet:
Kontraster
Forskydning:
Forskydninger i facaden
skiller væg-elementer fra hinanden, derved adskilles de
fysisk fra hinanden, der sker
en differentiering, og på den
måde skabes der samtidig
dynamik og dybde i bygningen.
Ill. 12: Koncept diagram.
19
Hjørner:
Forskel mellem samlinger i
væg-elementerne kan skille
dem fra hinanden, og ved at
runde overgangen fra gulv til
væg understreges kontinuiteten.
Skillevægge:
Skillevæggene er konstrueret
så de ikke tager fokus fra de
gennemgående elementer,
derfor kan der med fordel
benyttes et helt tredje materiale, der tydeliggør at disse
ikke hører til konceptet, og
skiller dem fra væg-elementerne.
Asymmetri:
I udformningen af væg-elementerne er der arbejdet
med asymmetri. Elementerne har forskellige bredder
for at understrege forskellene i funktionerne, og for at
skabe dynamik i bygningen.
Samtidig kan vinduerne, i
væg-elementerne, placeres
asymmetrisk for at tydeliggøre dynamikken i facaderne,
og for at understrege at vinduerne er placeret i væg-elementet og at det ikke er vægelementet der er en ramme
omkring vinduet. Der er et hierarki i placeringen. Sprosser
i vinduet kan ligeledes placeres asymmetrisk.
Smalle kontra åbne rum:
Det smalle element danner
som udgangspunkt smalle
rum, der fører ud i det brede
20
lys
mørke
åbne rum
smalle rum
rustik
simplicitet
Jatuba
orange
runde
hjørner
kantede
hjørner
Ill. 13: Kontrast diagram. Kontrasterne mellem de to væg-elementer
element der danner større
åbne rum. Derudover kan
det smalle element, placeret
ved siden af det brede danne
større rum sammen. Dette
understreger funktionerne
af elementerne, og samtidig
giver det rumoplevelsen en
effekt af at åbne op til noget.
Lys og mørke:
I forhold til funktionerne af
rum er der arbejdet med kontrasten mellem lys og mørke.
Både for at understrege det
ovenstående med smalle
mørke rum, og lyse åbne
rum, men også for at placerer
rummene, da der er forskel på
nødvendigheden af naturligt
lys i de forskellige rum.
Materiale:
Materialevalget til de to vægelementer er ligeledes blevet påvirket af kontraster,
da dette er en meget synlig og direkte måde at skille
de to væg-elementer visuelt fra hinanden. Træ er et
gennemgående materiale, så
det er muligheden for at kontrastere træ, der er fokuseret
på.
Opbygning
Selve konseptet består af tre
elementer. De to sammenhængende vægge, og skillevægge. Elementerne ses på
diagrammet, på ill. 13.
Ill. 14: Element diagram
21
Materialer
Beton
Semesterprojektet
skulle
skabes inden for nogle givne
rammer og kriterier, hvor en
af rammerne for projektet
var, at konstruktionen skulle
holde sig inden for målene
16 x 4,5 x 12 m. Disse rammer
blev defineret af to 0,5x16x12
beton skiver henholdsvis nord
og sydvendt. Betonskiverne
har vi valgt at holde i grå beton, både for at skabe en relation til havneområdet og for
at skabe kontrasten mellem
varm og kold, og mellem træ
og beton. Endvidere er der
valgt at bruge betonen i stueetagen og i garage delen.
Dette er valgt for at understrege en af hoved ideerne;
at betonskiverne skaber rammerne, og vægelementerne
definerer vores egentlige konstruktion. Betonen medvirker
også til at ”trække det ydre
ind” under vores konstruktion
og derved fremhæve væg-elementernes udformning.
Væg-element
Væg-elementerne er det,
der definerer rummene. Til
dem er der valgt henholdsvis
til det smalle og brede element, en lys træsort ask og
en mørkere, jatoba. Jatoba er
en mørk træsort, der bruges
til at danne rammerne for
rummene, og er blevet lagt
langs med væg-elementerne
for at skabe en kontinuerlig
22
følelse.
Ask er lige som jatoba lagt langs elementerne, men i modsætning er det en lysere træsort, der reflekterer lyset. De to
træsorter er valgt for at fremhæve kontrasterne mellem de to
elementer og derved fremhæve opfattelsen af, at boligen er
defineret af netop de to væg-elementer.
Jatoba
•
Hård og slidstærkt
•
Rødbrun
•
Beregnet ud fra jankametoden, der beskriver hvor
stort et tryk der skal til for at trykke en 11mm metal kugle bliver halvt ned i træets overflade, er jatoba træets hårdhed sammenlignet med fyr omkring 4 gange så hårdt. (Kuno Bonne,
2010)
•
Dampbøjes uden besvær (Hårdttrælasten, 2011)
Ask
•
Gråbrunt med et rødligt skær.
•
Dekorativ ligeåret og grov struktur.
•
Tørrer hurtigt med minimalt svind.
•
God brud- og bøjningsstyrke, sej og elastisk. (hårdttrælasten, 2011)
Asktræet bliver behandlet med pigmenteret lak i orange,
for at gøre kontrasten mellem de to endnu større; kunstige
udtryk i lakken mod det naturlige udseende Jatobaen har.
Derudover er det for at beskytte træet mod slid.
Glasset
Glas er benyttet i boligen til skillevægge, vinduer og enkelte
steder gulv. Glassets mange egenskaber er udnyttet i form
af isolering, lysindfald og for at skabe en rumdeler, der ikke
fjerner fokus fra væg-elementerne. Glasset der anvendes som
klimaskærme, samt dem der markerer enderne på det brede
væg-element er lavet i klar glas, der øger lysindfaldet i boligen, hvor dem der adskiller de offentlige rum fra de private,
er i matteret glas, dette medvirker til at der ikke kan ses direkte ind i rummet, men der kommer stadig lys ind og ud af
rummene.
Der er store krav til glasset i gulvet, det skal være slidstærkt
og kunne holde til tryk, derfor er der valgt gulvglas der er lamineret. (Glaseksperten, 2011) Da boligen hverken ligger ud til
en trafikeret vej eller nogen større offentlig plads, er der til de
ydre vinduer valgt en almindelig termorude.Der kunne even-
tuelt vælges at supplere termoruden med et indvendigt
lag af energiglas og skifte luften ud med en gasart. Energiglasset er et almindeligt glas,
der er belagt med en tynd
sølvbelægning, som reflekterer varmen tilbage i huset.
(Scanglas glassolutions, 2011)
Ill. 15: Beton
Ill. 16: Jatoba træ
Ill. 17: Ask og Ask med orange pigmenteret lak
Ill. 18: Klar glas og matteret glas
23
Ill. 19: gulvglas, inspirationsbillede.
Konstruktion
Bærende konstruktion
Den bærende konstruktion
i bygningen består hovedsageligt
af
tværgående
bjælker. De steder hvor de
to væg-elementer går parallelt ved siden af hinanden
og mødes ortogonalt, er
bjælkerne gennemgående.
Derudover er der steder i
konstruktionen, hvor de to
væg-elementer er placeret
parallelt over og under hinanden. Her kan der ikke
være gennemgående bjælker, disse kommer derfor til
at fungere som indspændte
understøtninger. Bjælkernes
placering ses på ill. 19.
Væggene, foruden glasskillevæggene, er konstrueret
ud fra en gitterkonstruktion,
således at hele væggen fungerer som en form for bjælke,
da diagonalen leder kraften
ned i bjælkens samling med
væggen. Denn form for konstruktion ses på ill. 20.
Stabilitet
En væsentlig overvejelse i
forhold til bygningens konstruktion er stabilitet i bygningen, selvom det er en form
for rækkehusboliger, hvor der
er andre boliger på degge
sider af betonmurerne, skal
bygningen som selvstændig bygning være stabil i alle
retninger. I retningen parallelt med betonmurerne fungerer disse som afstivning
24
Gennemgående
bjælker
Indspændt bjælke i
bredt væg-element
Ill. 20: Den bærende konstruktion
Ill. 21: Gitterkonstruktion i væggene. Det mørke er krafterne
Indspændt bjælke i
smalt væg-element
ved skivevirkning. I retning
ortogonalt på betonmurerne
er det anderledes. Da vægelementerne ikke tilsammen noget sted i bygningen
danner en gennemgående
tværgående væg, er bygningen som udgangspunkt ikke
stabil i denne retning. Dette
er løst ved at se på de tre skillevægge på henholdsvis 1.,
2. og 3. sal. Disse vægge er
gennemgående fra den ene
betonmur til den anden. En
række eventuelle løsninger er
overvejet. Bred rammekonstruktion kunne være en løsning da der stadig ville være
åbent imellem rummene, eller der kunne konstrueres en
gitterkonstruktion ef træ, og
derefter beklæde kosntruktion med matteret glas. Der
er valgt en helt trejde løsning; en rammekonstruktion
med moment fast hjørne
ved at placere en trekant i
hjørnerne, se ill. 21. Derved
fungerer de tre skillevægge
som afstivning, og bygningen som helhed bliver stabil.
Denne løsning er valgt, da
den vil forstyrre det æstetiske
udtryk mindst, se ill. 22. Gitterkonstruktion inde mellem
glasvæggene vil kunne ses
når solen skinner ind i rummet, det vil de trekantet momentstive hjørner også, men
dette er begrænset på grund
af skabene på alle etager der
dækker den ene halvdel af
rammekonstruktionen.
Ill. 22: Stabiliteten som selvstændig bygning
Ill. 23: Rammekonstruktion inde i glasskillevæggen
25
Derudover vil den anden side
på 2. sal være skjult inde i
det smalle bånd, hvilket er
en fordel, da det er dette
værelse der har det største
vinduesparti, og derved ville
genskæret i skillevæggen
være størst. På 1. sal og 3. sal
vil skyggen af trekanten være
skjult på grund af trappen, og
da det smalle vægelement
skygger for solen i den modsatte side af skabet.
Glasskillevægge
Da de fleste skillevægge skal
være materet glas, så man
ikke kan se direkte igennem
væggene, men der stadig er
mulighed for lys trænger igennem til rummet bag ved,
er det væsentligt at se på mulighederne for at afskærme.
Der er forskellige måder at få
det matterede udtryk på glas.
Glasset kan matteres (Rationel, vinduer og døre, 2011),
eller der kan påføres et materiale, der får det til at ligne
det er matteret. For eksempel kan det matterede udtryk
påføres som en form for folie,
derved kan det tages af uden
at udskifte glasset, hvis der
på et senere tidspunkt ønskes
at have en klar rude i stedet.
(Deko, 2011)
Der er stor valgfrihed i
forhold til indsættelse af
døre i glasskillevæggene;
helglasdøre, træ-dørplader,
derudover kan der indbygges
pinol styrede glasdøre eller
26
Ill. 24: Inspirationsbilleder til skillevægge og døre
glasskydedøre, hvor bæreskinne kan integreres i loftet.
Alle dørformer kan installeres
i fuld væghøjde i enkeltglas
eller dobbeltglas.
Glasmodulerne kan fås i fuld
væghøjde, modulstørrelserne
afhænger af tykkelsen og
vægten af glasset. Til samlinger mellem glasstykkerne
er valgt en fuge, for at mindske opbruddet i glasset en
aluminiumprofil ville give.
Glasskillevæggene kan klare
op til 43dB afhængig af
tykkelsen på glasset, lagene
og døren. Til skillevæggene
er valgt en løsning med dobbeltglas, for at give mulighed
for at skyde døren ind mellem glaslagene. Denne form
for skillevæg kan klare op til
40dB.
1:5
Ill. 25: Loft tilslutning.
- Træliste
- Aluminiumsprofiler
- Gummi
Ill. 26: Gulv tilslutning.
- Træliste
- Trælægt
- Aluminiumsprofiler
- Gummi
1:5
1:5
Ill. 27: Fugesamling af glasmodulerne.
27
Klimaskærm
Bygningens
klimaskærm
er den del af væggen der
beskytter mod klimaets påvirkninger; vind, fugt og kulde-varme. De elementer der
beskytter det indre miljø mod
det ydre. Her er tale om isolering, facader og dampspær.
Klimaskærmen skal fungere
i taget, vægkonstruktionen,
soklen, vinduer og døre.
Lag i ydrevæggen
Klimaskærmen består af en
række forskellige lag med
forskellige funktioner. På ill.
28 ses de lag i ydremuren, fra
det yderste lag:
1. Ydre beklædning:
Den ydre beklædning af bygningen fungerer som facaden. Det er denne der skal
være modstandsdygtig overfor regn og slid.
2. Afstandslister/mellemrum:
Afstandslisterne gør det
1:10
ydervæg udsnit:
1.10
28
Ill. 28: Vægsnit. Snit af klimaskærmen
muligt at sætte beklædningen fast, derudover gør mellemrum
ventilation muligt. Når fugt trænger ind igennem træbeklædningen har træet mulighed for at tørre igen.
3. Skiveafstivning:
Skiven fungerer som afstivning for selve rammekonstruktionen væggene er bygget om af, samtidig holder den isoleringen på plads.
4. Isolering:
Isoleringen er placeret mellem rammekonstruktionens bjælker og søjler. Isoleringen holder varmen inde i huset og kulden
ude.
5. Rammekonstruktionen:
Konstruktionen i væggene er en rammekonstruktion, der
består af bjælker og søjler.
6. Dampspærre:
Dampspærren er en membran, der sikrer at fugtig luft inde fra
boligen ikke pressen ud gennem væggen. Hvis dette sker, kan
der opstå mug og skimmelsvamp i trækonstruktionen.
7. Skiveafstivning:
Skiven fungerer som afstivning, og samtidig holder den isoleringen inde.
8. Afstandslister/isolering: Afstandslister med isolering imellem.
9. Indervæggen: Den indvendige beklædning, der er den
samme som den udvendige, for at få et kontinuerligt udtryk
af væg-elementerne.
Lag i etagedæk
Etagedækkene er ligeledes bygget op af en række forskellige lag med forskellige funtioner. Det bærende system i
etagedækkene er samtidig det bærende system i hele bygningen; tværgående bjælker. Da konceptet i projektet er sammenhængende vægge, er det væsentligt at væggen og gulvet
er konstrueret således, at der er en kontinuitet når væg bliver
til gulv, og omvendt. Derfor er samlingen mellem gulv og væg
i bygningen speciel. Dette ses på ill. 29.
På illustrationen ses træbeklædningen der fortsætter fra
væggen og op på gulvet af etagedækket. Det eneste skælv er
glasfacaden.
Lagene i etagedækken, oppefra;
1. Guldbeklædning;
Træbeklædning, den samme som beklædning på ydrevæggen
og indervæggen.
2. Lægter/isolering:
Lægter til at sætte gulvbeklædningen fast på, isolering imellem denne for at
mindske lyd fra etagen i at
bevæge sig ned til etagen under.
3. Træplade:
Træplade, krydsfiner, til at
holde isoleringen oppe.
4. Bærende bjælker:
De tværgående bærende
bjælker, der enkelte steder
har indspændt understøtning, da væg-elementerne
ikke altid er parallelt ved
siden af hinanden.
5. Lysisolering:
Isolering for at mindske lyden
fra trin og etagen over.
6. Krydsfinerplade:
Krydsfinerplade der holder
lydisoleringen på plads, samtidig gør den det muligt at
fæstne loftbeklædning.
7. Loftbeklædning:
Loftbeklædning der er den
samme som væg og gulv i
væg-elementet.
Tværsnit af etagedæk
De fleste lag i etagedækken
er gennemgående fra beton til beton væg. Forskellen
mellem de to væg-elementer
kommer til udtryk i beklædning på gulvet. Dette giver
beskueren et indtryk af at det
er to seperate konstruktionen
og ikke en samlet. Se ill. 30.
1:10
Ill. 29: Snit af samling mellem væg og gulv
1:10
Ill. 30: tværsnit. Samling mellem de to vægelementer i etagedækket
29
Detaljering
Trapper
Der er to forskellige former
for trapper i boligen.
Trætrappe
Trappen i stueetagen er
placeret i det smalle element,
der fungerer som en form for
transport, i den forståelse
at gangarealer og trapper
er placeret her. Trappen er
således en del af elementet.
Det er dette, der former sig
til trappetrin, og derved giver
trappen op til første sal. Se ill.
31. Derfor er trappen udformet i samme dimensioner
som det smalle element, og
er således 1,5 meter bred.
Trappen spænder over fire
meter, og har derfor en
hældning på 36°c. Trappen
fungerer ud over trappen
samtidig som en slags møbel,
hvor der kan placeres objekter i kanten på grund af bredden på trappen. Materialet er
det samme som det smalle
element for at skabe kontinuiteten. Der er ingen gelænder
på trappen ud til rummet,
for ikke at bryde konceptet
med de to væg-elementer,
samtidig er der en risiko for,
at et eventuelt gelænder her
ville flytte fokus og ændre
indtrykket af, at trappen er
en direkte fortsættelse af
elementet.
Ill. 31: Trætrappe, inspirationsbillede
Betontrappe
De to resterende trapper
30
Ill. 32: Betontrappe, inspirationsbillede
er ligeledes placeret i det
smalle elements område,
de er ikke en direkte forlængelse af elementet. Derfor er
de konstrueret i beton, så det
virker som om, det er betonmuren, der stikker ud, og
bliver til trappe. se ill. 32. Da
trapperne ikke er en direkte
del af det smalle element, er
bredden, 0,75 meter, forskellig fra trætrappen. Disse
trapper har et spænd på tre
meter og en stigning på tre
meter, hældningen på betontrapperne er derfor 45°c.
Her er der igen ikke placeret
noget direkte gelænder ud
til rummet, men på grund af
højden på trapperne, er der
i stedet monteret en glasafskærmning
og på tredje sal er i høj grad et produkt af forskydningen i
facaden, for at skabe dynamik. Derudover fungerer de som
små uderum, hvor det er muligt at gå ud og få kontakt med
omgivelserne. En mulighed på stueetagen er at lave en form
for nedgang fra altanen til en platform, der kunne benyttes
til at både fra eller have en båd tøjret.
Møbler
Der er i boligen implementeret indbyggede skabe for at give
familien mulighed for opbevaring ud over skurets areal. Disse
er udformet som tre volumener, der er placeret på henholdsvis første, andet og tredje etager. Det giver et indtryk af, at
det er ét stort volumen der strækker sig over de tre øverste
etager, og ved at indsætte skydedøre er det en renere flade,
der ikke fjerner fokus fra væg-elementerne. Skabene kan
åbnes fra begge sider, så de kan fungere som klædeskab ind
mod værelserne og til opbevaring ud mod fællesrummene.
Skillevæg
Konceptet definerer i sig selv
de fleste rum, men for at få
de sidste rummeligheder
på plads er der indsat skillevægge. Fokus omkring
skillevæggene var især at
implementerer dem således,
at de ikke flyttede fokus fra
væg-elementerne, og samtidig gav udtryk for ikke at
være en del af disse. Derfor
er skillevæggene i glas og
matteret glas, så det ikke
er muligt at de direkte ind i
rummet, men lys kan trænge
igennem ind til rummene
placeret bagved.
Altaner
Altanerne i stueetagen
31
Præsentation
Ill. 33: renderinger af interiør
32
Ill. 34: Renderinger af interiør
33
3. etage
2. etage
1. etage
34
Stueetagen
Ill. 35: Planer
Ill. 36: Rumlig visualisering af bygnignen
35
PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT
Øst
Ill. 37: De to facader, mod øst og vest
Vest
1:100
PRODUCED
BY ANPRODUCT
AUTODESK STUDENT PRODUCT
AN AUTODESK
STUDENT
36
Ill. 38: Længdesnit, med tværsnit afmærkning
PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT
Snit bad/toilet
1:100
Ill. 39: Tværsnit af bygningen, viser forskudte planer
Snit køkken
1:100
Snit garage/skur
1:100
37
Kildefortegnelse
Litteratur:
Home, words, iterpretations, meanings and environments. David N. Benjamin. Asgate. 1995.
Web:
Et Hjem er noget man gør, forskerinterview. Center for boligforskning, statens byggeforskningsinstitut, AAU, 2008. <http://boligforskning.dk/et-hjem>
Branchearbejdsmiljørådets undervisning og forskning. 2009. <www.indeklimaportalen.dk>
Kuno Bonne, handyman. 2010. <www.handyman.dk>
Hårdt trælasten, 2011 . <www.haardttraelasten.dk>
Glaseksperten, 2011. <www.glaseksperten.dk>
Scanglas glassolutions, 2011. <www.sggs.com>
Deko Fg, 2011. < www.dekofg.dk >
Rationel, vinduer og døre, 2011. <www.rationel.dk >
Forelæsning:
Cecilie Breinholm Christensen, sientific assistent, AAU. 2011.
Peter Lind Bonderup, selvstændig arkitekt. 2011.
38
Illustrationsliste
Ill. 1: Egne illustrationer. Illustrator og Auto cad.
Ill. 2: Egne fotos.
Ill. 3: Egne fotos.
Ill. 4: Egen illustration. Illustrat0r og photoshop.
Ill. 5: Egen illustration. Illustrator.
Ill. 6: Egen illustration. Illustrator.
Ill. 7: Egen illustration. Illustrator.
Ill. 8: Egen illustration. Illustrator.
Ill. 9: Egne fotos.
Ill. 10: Egen illustration. Illustrator.
Ill. 11: Egen illustration. Illustrator.
Ill. 12: Egen illustration. Indesign.
Ill. 13: Egen illustration. Illustrator.
Ill. 14: Egen illustration. Illustrator.
Ill 15: http://www.jyskgulvcenter.dk/bordplader.htm
Ill. 16: http://froso.dk/produkter/bordplader_massiv.html
Ill. 17: http://www.baaring.dk/00006/00023/
Ill: 18: http://www.inr.se/da/produkter/bruseafskaermninger/bruse-niche-linc-panther-dobbeltdor/
Ill. 19: http://www.redtz.dk/side.php?p_id=158
Ill. 20: Egen illustration. Illustrator.
Ill. 21 Egen illustration. Illustrator.
Ill. 22: Egen illustration. Illustrator.
Ill. 23: Egen illustration. Illustrator.
Ill. 24:
http://www.visualphotos.com/image/2x4572317/persons_hand_on_frosted_glass_office_wall
http://starwallusa.com/images/glass-fronts/
http://www.apartmenttherapy.com/chicago/inspiration/modern-room-dividers-from-the-slidingdoor-company-049323
http://3rings.designerpages.com/2009/03/18/a-sliding-door-for-the-new-millennium/
http://www.alibaba.com/product-gs/335835115/12_20mm_frosted_glass_for_door.html
Ill. 25: Egen illustration. Illustrator.
Ill. 26: Egen illustration. Illustrator.
Ill. 27: Egen illustrator. Illustrator.
Ill. 28 - 30: Egne illustrationer. Illustrator
Ill. 31 - 32: Julio Fajardo. Designer apartments, 2007. H. F. Ullmann. side 152, 412, 413.
Ill. 33 - 34: Egne renderinger. Revit Architecture og photoshop.
Ill. 35 - 39: Egne illustrationer. Revit architecture, illustrator og photoshop.
39