Aarhus Brandvæsen Årsberetning 2014 1 Indhold Velkommen til Årsberetningen for 2014 .................................................................................................. 3 Organisation 2015 ...................................................................................................................................... 4 2014 i tal ....................................................................................................................................................... 5 Operativ Afdeling ........................................................................................................................................ 6 Forebyggende Afdeling .............................................................................................................................. 9 Salg og Service ......................................................................................................................................... 12 Uddannelsescentret.............................................................................................................................. 13 Logistik.................................................................................................................................................... 15 Vagtcentralen ........................................................................................................................................ 16 Sekretariatet .............................................................................................................................................. 17 Staben ........................................................................................................................................................ 21 Begivenheder 2014 .................................................................................................................................. 24 Velkommen til Årsberetningen for 2014 Lars Hviid, Beredskabschef Aftalen er indgået, og målet er sat. Fire østjyske kommuner har indgået aftale om at etablere et nyt tværkommunalt beredskab senest pr. 1. januar 2016. Odder, Skanderborg, Samsø og Aarhus Kommuner er blevet enige om at gå sammen om udvikling og etablering af et beredskabsfællesskab på tværs af de fire kommuner. De fire kommuner har valgt dette, fordi alle parter tror på mulighederne for sammen at skabe et nyt, bedre og mere moderne beredskab. Det nye beredskab får navnet Østjyllands Brandvæsen. Ved navngivningen fandt vi det vigtigt at fastholde vores geografiske holdepunkter og benytte ordet; brandvæsen. Medarbejdernes identitet og fællesskab bliver en vigtig del af den kommende sammenlægningsproces i Østjyllands Brandvæsen og vi anså en hurtig navngivning som meget væ- sentligt i forhold til at skabe et fællesskab tidligt i processen. Østjyllands Brandvæsen bliver afhængig af stærke, kompetente og samarbejdsvillige medarbejdere, som skal være netop de nøgleinteressenter, der i sidste ende skal sørge for, at det fælles beredskab bliver en succes. Vi får et beredskab der inden for de økonomiske forudsætninger skal tilbyde de bedste rammer for vores medarbejdere, samt sikrer høj sikkerhed og service for kommunernes borgere og erhvervsliv - fordi kommunerne i fremtiden vil kunne drage nytte af hinandens kompetencer og ressourcer på flere niveauer. Egentlig kan det siges meget enkelt: det eneste, borgerne må mærke til Østjyllands Brandvæsen, er et fortsat loyalt, sikkert og robust brandvæsen. I Aarhus Brandvæsen er trivsel et fælles ansvar. I en forandringsproces med store organisatoriske ændringer er det vigtigt at vi støtter op om hinanden og sammen tager del i den videre proces frem mod Østjyllands Brandvæsen. Vi ser med spænding frem til de kommende år, og jeg tror fuldt og fast på, at vi også fremover kommer til at have Danmarks bedste brandvæsen. Til sidst vil jeg rette en stor tak til alle ansatte og frivillige hos Aarhus Brandvæsen. I er alle med til at sikre et stærkt beredskab i Aarhus, tak for jeres store indsats i 2014. God læselyst! 3 Organisation 2015 Beredskabschefen er den øverste ansvarlige for Aarhus Brandvæsen og refererer til Aarhus Kommune via Beredskabskommissionen. Der er fire Afdelinger i Aarhus Brandvæsen med hver deres leder; Sekretariatet, Forebyggende Afdeling, Operativ Afdeling og Salg og Service. Salg og Service består derudover af 3 teams med hver deres teamkoordinator. Staben og Operativt Forum refererer direkte til Beredskabschefen. 2014 i tal Beredskabskommissionen Udrykninger i 2014 Formand, Kristian Würtz (S) Steffen Aagaard Laursen (B) Kristoffer Gadeberg (O) Birgitte Houen-Tolstrup (C) Chris Gade Oxholm Sørensen (F) Politidirektør Jørgen Ilum Kredsleder Finn Månsson Sekretær, Beredskabschef Lars Hviid Udrykninger i alt 1694 ABA alarmer 612 (Automatiske brandalarmer) Brandsynsobjekter 1948 Ansatte 89 fuldtidsansatte 70 deltidsansatte 69 frivillige 25-års brandmandsjubilæum: Tom Lund, Bo S. Andersen, Torben B. Andersen, Karl E. Salomonsen, Per V Jakobsen, Poul G. Hartmeier, Robert Bredstrup, Ole Rye, Palle W. Sørensen, Allan R. Juul – Styrken, Operativ Afdeling Nøgletal for 2014 Udgifter Indtægter Nettoudgifter Mærkedage 2014: 25-års kommunalt jubilæum: Tom Lund, Bo S. Andersen, Torben B. Andersen, Karl E. Salomonsen, Per V Jakobsen, Poul G. Hartmeier, Robert Bredstrup, Ole Rye, Palle W. Sørensen, Allan R. Juul – Styrken, Operativ Afdeling Thorbjørn Jørgensen – Forebyggende Afd. Ole Jensen, Vagtcentralen, Salg og Service 80,2 mio. kr. 22,5 mio. kr. 57,7 mio. kr. 10-års anciennitetstegn: Johan M. Nielsen – Styrken, Operativ Afdeling Steen Bøje – Uddannelsescentret, Salg og Service Vi sagde farvel til: - - Elzbieta B. Chmurzynski og Karsten K. Rasmussen – Forebyggende Afdeling Anders D. K. Sørensen, Andreas J. L. Baastrup, Christian Malmos, Christian Ramm, Henrik R. Jacobsen, Kauri D. Thorup, Peter E. Larsen - Deltidsstyrken Ny Munkegade/Operativ Afdeling Asbjørn O. B. Christensen og Søren W. Elris – Deltidsstyrken Lystrup/ Operativ Afdeling Ole Jensen – Vagtcentralen/Salg og Service Maja H. Meldgaard - Staben Vi sagde goddag til: - Jeanette Christensen og David E. S. Ringaby – Vagtcentralen/ Salg og Service - Flemming Frahm, Kevin S. Christensen, Hasse H. Eriksen, Imad M Steitiyeh – Logistisk/Salg og Service - Per Hansen, Tove T. Larsen, Bente N. Andreasen, Jane Janken - Uddannelsescentret/Salg og Service - Nikolaj T. Frederiksen, Simon W. Møller, Casper J. Villadsen, David B. Houborg og Jakob Jørgensen – Deltidsstyrken Ny Munkegade/Operativ Afdeling - Claus S. Jensen – Deltidsstyrken Lystrup/Operativ Afdeling Operativ Afdeling stem giver bedre muligheder og overblik over ressourcerne, både før og efter alarmering. Uddannelse og øvelser En gennemgang af årets lidt større øvelsesaktiviteter viser bredden i Aarhus Brandvæsens opgaveportefølje. Af Anders Rathcke Forandringer forude Var der nogen, der sagde ”redningsberedskabets strukturudvalg”? Det er uden tvivl et af de emner, der har fyldt meget i Aarhus Brandvæsen i 2014. Med aftalen den 15. december 2014 kunne vi med sikkerhed se i hvilken retning vi skulle gå fremover. Borgmestrene fra Samsø, Skanderborg, Odder og Aarhus kommuner underskrev en hensigtserklæring om et fremtidigt samarbejde på beredskabsområdet. Nu kan arbejdet med etableringen af den fælles beredskabsenhed iværksættes. Køretøjer og materiel I slutningen af 2014 blev Lystrups nye tanksprøjte, TR3, leveret og samtidig blev det et længe ventet farvel til den efterhånden noget traditionelle tankvogn, benævnt T3, der har tjent Aarhus Brandvæsen i 29 år. Året er også blevet brugt på implementering af kæderedning som supplement til den traditionelle frigørelsesteknik- og taktik. Såvel de faste mandskaber som deltidsstyrkerne er blevet uddannet og trænet i brugen af kæderedning. Der er endvidere blevet suppleret på materielsiden for at tilgodese denne teknik. Teknikken tages officielt i brug pr. 1/1 2015 og forudsætter tilstedeværelse af en redningsvogn og en basisenhed. Deltidsstyrkernes fik sat nye pagere i drift. Teknologien har udviklet sig og det nye sy- En lørdag i marts måned var dele af Aarhus Oliehavn afspærret med henblik på afprøvning af en ny indsatsprocedure som følge af anvendelse af den nyetablerede ringledning, der forsyner Brandvæsenet med vand og skum i forbindelse med slukningsindsats på Oliehavnen. I starten af april måned deltog mandskab fra Aarhus Brandvæsen i en øvelse for beredskab Brandslukning til søs. Øvelsen foregik på Stena Nautica, hvor mandskab blev transporteret ombord i farvandet ud for Grenå. I relation til Brandslukning til søs har mandskabet knyttet til dette beredskab endvidere gennemført den altid så omtalte tur i dunkeren i Esbjerg i forbindelse med træning af evakuering fra helikopter i vandet. Årets sidste måneder bød også på vedligeholdelse af hoist-uddannelsen (nedsætning på skib fra helikopter) i samarbejde med redningseskadrillen. Sidst i april blev der også plads til en olieforureningsøvelse som et led i en større samarbejdsøvelse omkring håndtering af olieforurening på havet. Scenariet startede som et omfattende fiktivt oliespild i Aarhus Havn. Mandskab og materiel blev indsat for at hindre udbredelsen af olien og iværksætte opsamling. Det var dog givet på forhånd, at det ikke ville lykkes, da en del af scenariet var, at olien skulle drive til havs for at få involveret miljøskibene i øvelsen. Heller ikke miljøskibene kunne håndtere hele spildet, da man også ønskede beredskabet på Djursland involveret. Således ramte dele olien kysten ved Skødshoved Strand på Mols i løbet af eftermiddagen. Foruden mandskab og materiel fra Operativ Afdeling, deltog Aarhus Brandvæsen samtidigt i den Lokale Beredskabsstab samt kommunens kriseledelse, hvor hændelsen blev koordineret og håndteret på overordnet niveau. Flydespærring i Aarhus Havn I november måned deltog deltidsmandskabet fra station Lystrup og styrken fra Ny Munkegade i en øvelse med ammoniakudslip på Studstrupværket. Øvelsen var en fuldskalaøvelse, der havde til formål at afprøve værkets beredskabsplan og var samtidig en god lejlighed til at få afprøvet Aarhus Brandvæsens materiel og procedurer ved hændelser af denne type. I december måned deltog personel fra deltidsstyrken i Ny Munkegade i en øvelse med rensepladsen, der opstilles og betjenes på Aarhus Sygehus, Nørrebrogade, for Region Midtjylland. Indsatser Et tilbageblik på årets lidt større indsatser indeholder et gennemgående tema: Tagbrande. Først i Rosenhøj i maj måned og senere i juni måned på Bentesvej i Gellerup, hvor en af de blokke, der skulle rives ned som et led i Helhedsplan Gellerup, blev centrum for endnu en tagbrand. En brand i en af lejlighederne bredte sig ukontrolleret og fik fat i taget. På Sødalsskolen, blev brand i taget også en af udfordringerne slukningsmandskabet stod overfor. En gymnastiksal blev hærget af en brand der spredte sig til tagkonstruktionen. Arbejdsmiljø og ekstern audit Et gennemgående tema i 2014 har helt klaret været fortsat fokus på minimering af kræftrisiko for brandmænd. Det har betydet en overgang til fælles branddragter i stedet for personlige dragter. Efter hver indsats ved brand udskiftes dragterne på selve indsatsstedet, dermed minimeres tiden markant, hvor brandmanden er iført en røgfyldt branddragt. I det hele taget betyder de nye procedurer, en langt større og løbende udskiftning til rene branddragter. Der er indkøbt mange nye branddragter, hvorved den samlede pulje af branddragter nu nærmer sig et niveau, hvor vi kan anvende procedurerne fuldt ud. Årets audit på miljø og arbejdsmiljøområdet, blev forestået af Det Norske Veritas. Aarhus Brandvæsen fastholder sin status som miljø og arbejdsmiljøcertificeret virksomhed. Det stod klart efter et par dages besøg, hvor Det Norske Veritas gennemgik procedurer og dokumentation, havde drøftelser med arbejdsmiljøgruppen og arbejdsmiljøudvalget og tidligere på året havde fulgt sikkerhedsprocedurerne ved en dykkerøvelse på Aarhus Havn. Vores procedurer hjælper os således fortsat til at efterleve gældende lovgivning og regler på miljø- og arbejdsmiljøområdet. Jubilæum Der skal lyde et særligt til lykke til Station Lystrup med 25 års jubilæet på det, der plejer at være årets travleste dag for Brandvæsenet, den 31. december 2014. Frivillige De frivillige ved Aarhus Brandvæsen har arbejdet målrettet med etablering grupper med særlige kompetencer. Sidste år var især de- fusinggruppen aktiveret flere gange. I 2014 har blandt andet kædesavsspecialisterne været indsat i forbindelse de store tagbrande. Godt samarbejde ved bekæmpelsen af tagbranden på Bentesvej. Personalet fra behandlingspladsen har igen i år stillet sin viden og kunnen til rådighed i forbindelse med gennemførelse af større sportsarrangementer indenfor Aarhus Kommune, bl.a. ved Aarhus City Halvmarathon. lyse af beredskabets leverance i det Østjyske område – med fokus på borgernes og virksomhedernes behov set i et beredskabsfagligt perspektiv. Det står klart, at forandringernes vinde blæser. Lad os sammen stige på toget og arbejde frem mod et nyt fælles Østjysk beredskabssamarbejde. Lad os bidrage til arbejdet og gøre vores til at påvirke processen beredskabsfagligt. Virksomhedsplan Aarhus Brandvæsens virksomhedsplan udgør fortsat fundamentet for Aarhus Brandvæsens overordnede målsætning og styring. Nogle af de konkrete områder, der stammer fra virksomhedsplanen er indførelse af nyt alarmeringsudstyr i deltidsstyrkerne. Det har åbnet mulighed for differentieret udkald, hvilket medfører større fleksibilitet i anvendelsen af deltidsstyrken. Der er i 2014 også budt velkommen til nogle nye afløsere i den faste styrke. Et antal medarbejdere fra Salg og Service kan nu indgå som afløsere i den faste styrke, når der af forskellige årsager er fravær i den faste styrke. Under målsætningen om at fastholde den gode arbejdsplads, arbejdes der videre med opfølgning på sygefravær, ”Tal ordentligtkampagnen”, samt fokus på trivsel. Fokus på trivsel bliver også et væsentligt tema i 2015, hvor arbejdet med etablering af fremtidens østjyske beredskab vil få megen opmærksomhed. Behandlerplads før starten på Aarhus City Halvmarathon Tak for indsatsen i 2014. Fremtiden Samlet set står redningsberedskabet i Danmark overfor en omfattende nyorganisering. Det er mit håb, at den nuværende proces med etablering af en ny fælles beredskabsenhed med Odder, Samsø og Skanderborg kommuner også bliver startskuddet til en ana- Forebyggende Afdeling Af Per Dyrvig Forebyggende Afdeling har gennem de sidste par år bedt afdelingens indsatsledere, om at notere indsatser fra deres virke i Operativ Afdeling. Det gør det nemmere at dokumentere de indsatser hvor vores brandtekniske arbejde, både den brandtekniske byggesagsbehandling og brandsynene, gør en forskel. Dette års gode forebyggelseshistorie handler i alt sin enkelhed om en gammel kending, nemlig brand slukket af et sprinkleranlæg. Sprinkleranlæg udmærker sig ved at slukke en ild i sin spæde start, hvorved en stor, omfattende og ødelæggende brand kan undgås. I dette tilfælde var der tale om ild i en gryde, opstået i et af spisestederne i Bazar Vest. Gryden havde personalet formentlig glemt at slukke for ved lukketid. Ilden aktiverede bygningens sprinkleranlæg (udover at begrænse eller slukke ilden alarmerer et sprinkleranlæg også brandvæsnet). Ved brandvæsnets ankomst kan der ses røg fra et sted i den store hal, hvilket gjorde det nemt at lokalisere arnestedet samt at konstatere, at ilden allerede var slukket af sprinkleranlægget. Skaden var meget begrænset og Bazaren kunne åbne igen dagen efter. Beredskabsinspektør Børge Juhl viser begejstret Belenus frem på sin iPad. Årets store spring – Belenus på iPad Blandt flere ansøgere var Forebyggende Afdeling så heldig at få tildelt 100.000 kr. fra en innovationspulje i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. Pengene var øremærket til udviklingen af et brandsynsmodul der gør medarbejderne i stand til at foretage deres brandsynsarbejde på brandsynsstedet via itprogrammet Belenus. Vores softwareudvikler, Ditmer a/s, har med kyndig vejledning fra vores egne Belenus projektledere, og yderlige 150.000 kr. fra brandvæsnets egne udviklingsmidler, skabt et brugervenligt brandsynsværktøj til iPad. Et værktøj der har sin styrke ved at tidligere brandsynsrapporter, flugtvejsplaner, tilkørselsplan, brandplaner og byggesagsdokumenter kan tilgås på stedet. Udviklingen er et naturligt skridt i forlængelse af de sidste par års store arbejde med at få skannet vores brandsyns- og byggesagsarkiv ind i Belenus. Byggesagsbehandling Vores brandtekniske byggesagsbehandlere kunne også i 2014 mærke at der er gang i byggeriet i Aarhus. Ca. 160 byggesager har været til udtalelse - ligesom færdigsyn af flere af byens meget store byggerier; Ikea, Navitas, Moesgaard Museum, Dokk1’s automatisk p-kælder og ikke mindst Aarhus City Tower, også har udfyldt vores arbejdstid i 2014. Af nye større projekter der har været forbi sagsbehandlerne kan også nævnes: Nye boliger i Aarhus Ø, Ny Midtbyskole (14.000 m2), Nyt biomasse fyringsanlæg på Lisbjerg Nyt højhuset på Ceres Alle 9, (20 etager m/130 lejligheder og kontorafsnit i 3 etager), Nye afsnit på DNU, (Det Nye Universitetshospital i Skejby). Analysen skulle kortlægge organisation, ledelse, kundeservice, kvalitet m.v. med henblik på forbedring af byggemyndighedens samlede funktionsområde, herunder også den brandtekniske byggesagsbehandling hos Aarhus Brandvæsen. Analysen har for Forebyggende Afdelings vedkommen resulteret i, at vi har været igennem en lærerig proces med dygtige folk fra Rambøll Management Consulting. Ud fra workshops i Forebyggende Afdeling har Rambøll udarbejdet manualer der beskriver afdelingens rammer for byggesagsbehandling og brandsyn, og med hvilken adfærd, værdier og arbejdsgange vi skal møde vores kunder. Brandsyn 1.948 brandsynsobjekter har vi foretaget syn af i 2014. Med Belenus, vores uundværlige IT-værktøj, og gennem gode medarbejdere er denne kerneopgave igen i år blevet løst 100 %. Højhuset på Ceres Allé Risikovirksomheder Forebyggende Afdeling har stor fokus på de såkaldte risikovirksomheder der findes i kommunen. Det er virksomheder som kræver ekstra opmærksomhed på grund af deres produktion. Forebyggende Afdeling anvender en del ressourcer på både sagsbehandling og inspektion af virksomhederne. 7 af risikovirksomhederne er beliggende på Aarhus Havn. I 2014 er en ny risikovirksomhed ved at indrette sig i eksisterende fabriksbygninger på Aarhus Havn, så når godkendelserne er på plads, er der 8 risikovirksomheder på havnen. Moesgaard Museum Rambøll-analyse af byggesagsområdet Vores brandtekniske byggesagsbehandling blev også inddraget i Rambølls analyse af kommunens byggesagsbehandling. Analysen blev iværksat på baggrund af en brugertilfredshedsundersøgelse i kommunens daværende afdeling for Planlægning og Byggeri. Brandvæsenet følger sikkerheden på risikovirksomhederne ved inspektioner i samarbejde med Arbejdstilsynet, Østjyllands Politi og Miljømyndigheden. Der er udarbejdet eksterne beredskabsplaner for alle 9 risikovirksomheder i Aarhus Kommune. Beredskabspla- nerne bliver afprøvet hvert 3. år, i tæt samarbejde mellem beredskaberne og virksomhederne. Møde i Forebyggende Afdeling I 2014 blev planerne for Samtank på Ceylonvej, DONG ENERGY på Studstrupværket og Kuwait Petroleum A/S afprøvet ved fuldskalaog planspilsøvelser. Øvelserne forløb planmæssigt og samarbejdet mellem virksomhederne, Østjyllands Politi og Aarhus Brandvæsen blev trænet. Læringspunkterne fra øvelserne blev noteret til implementering hos politi, brandvæsen og virksomhederne. Planspiløvelse med ”brandslanger, pumpeenheder og brandrøg” Midlertidige overnatninger Der blev i 2014 givet ca. 430 tilladelser til overnatning i lokaler omfattet af driftsmæssige forskrifter. Tilladelserne er primært givet til midlertidige overnatninger på fx skoler. Fyrværkeri Der blev i 2014 blevet behandlet 23 ansøgninger om afbrænding af scene- og festfyrværkeri. Der blev givet tilladelser til 57 salgssteder med nytårsfyrværkeri og 51 forretninger havde valgt udelukkende at handle med helårsfyrværkeri (stjernekastere og bordbomber). Midlertidige arrangementer Aarhus’ kulturliv har igen i 2014 været levende til glæde for byens borgere og gæster. Der er blevet behandlet ca. 370 ansøgninger til midlertidige arrangementer. Udover sagsbehandling af de kendte og større gengangere som; Northside Festival, Classic Race Aarhus, Kræmmermarked, Moesgård Vikingetræf og Grøn Koncert, afholdte Aarhus Festuge i anledning af jubilæumsåret en åbningskoncert i Mindeparken, hvor der blev givet tilladelse til 40.000 personer. Administration af automatiske brandalarmsanlæg I 2014 kom der 43 nye automatiske brandalarmsanlæg. Det samlede antal automatiske brandalarmsanlægsantal var ved indgangen til december 2014 oppe på i alt 553. Salg og Service Af Lene Østergaard Hansen Ved årsskiftet 2013/2014 blev Salg og Service etableret som en ny afdeling i Aarhus Brandvæsen. Kontrol- og Overvågningscentret, Bygninger og Service samt Uddannelsescentret blev sammenlagt til én afdeling med tre underenheder. Samtidig ændrede Bygninger og Service navn til Logistik og Kontrol- og Overvågningscentret ændrede navn til Vagtcentralen. Formålet med sammenlægningen var at skabe en mere fleksibel afdeling, hvor ressourcer, økonomi og personale blev set i et større perspektiv. Samtidig er de tre afdelinger, der varetager salgsopgaver, nu samlet i én afdeling. Vi forventer det vil skabe en synergieffekt i forhold til salg af produkter og ydelser på tværs af de nye enheder. Det første år for Salg og Service er nu gået. Det har været et år, hvor roller og ansvarsfordeling skulle falde på plads. Medarbejderne har lært at agere med en teamkoordinator i hver enhed og en afdelingsleder for hele Salg og Service. Vi har i Salg og Service arbejdet med personaleflow mellem enhederne og mellem de øvrige afdelinger i Aarhus Brandvæsen. Der er oprettet nye stillinger, som har til formål at være fleksible i forhold til hvor, der er størst behov for arbejdskraft. Fokusområder for Salg og Service Kompetencer: Der arbejdes løbende med medarbejdernes kompetencer i forhold til de job, de besidder. Den enkelte medarbejders styrker skal fremmes, for derved at skabe øget trivsel og højne det faglige niveau. Ledelse: De tre nye teamkoordinatorfunktioner er i årets løb blevet implementeret, og snitflader er løbende blevet afstemt. Der fokuseres på synlig ledelse, hvor afdelingslederen er tilgængelig for medarbejderne. Kommunikation og information: Der praktiseres en åben og ærlig samtalekultur, med respekt for kollegaer og kunder. Der fokuseres på ”Tal-ordentligt-projektet”. Helhedstænkning og samarbejde: Der er ved årets start ansat to beredskabsassistenter i Logistik, med det formål at øge personaleflowet mellem afdelingerne, således at medarbejderne arbejder i den afdeling, hvor der er størst behov. Økonomisk handlefrihed, produktivitet og forretningsorientering: Der arbejdes løbende på at skaffe nye kunder og skabe økonomisk råderum for Aarhus Brandvæsen. Samtidig har vi et stort fokus på god service for vores eksisterende kunder. Uddannelsescentret Udover at uddanne og vedligeholde kompetencer hos Aarhus Brandvæsens egne brandmænd, afholder Uddannelsescentret en lang række kurser for andre personalegrupper i Aarhus Kommune. Herudover har Uddannelsescentret en række private kunder og kunder indenfor andre offentlige instanser. Uddannelsescentret har været præget af et travlt år. Der er mange kurser i kalenderen, kontrakter er blevet udvidet, og der uddannes nu et støt stigende antal kursister i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Der er vundet udbud i undervisning, i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Samsøfærgen har fået uddannet deres besætning i LNG (gas kursus), således færgen kan sejle på gas frem for diesel. De mange nye kurser i førstehjælp har bevirket, at Uddannelsescentret har udvidet skaren af instruktører. Derfor har vi i efteråret uddannet vores første egne hold af førstehjælpsinstruktører. Vi er blevet godkendt til at uddanne førstehjælpsinstruktører i FKB regi (Foreningen af Kommunale Beredskabschefer), og regner med fremadrettet at have denne uddannelse på vores kursuspalet. Samarbejdet med Socialforvaltningen og Produktionsskolen omkring vores ungdomsbrandkorps og trainee-forløb er fortsat i 2014. Hver onsdag aften kan unge fra socialt udsatte boligområder ”gå til brandmand”. Dog skal de inden have gennemført og bestået ”brandkadet uddannelsen”, som er en uges intensiv træning i brandbekæmpelse, førstehjælp og sociale spilleregler. Trainee-forløbet består af et længerevarende praktikforløb med uddannelse og forberedelse til arbejdsmarkedet for en håndfuld unge. Her tilbydes de unge at gennemføre hele brandmandsuddannelsen, samtidig med de tilknyttes arbejdsmarkedet som en form for lærlinge. Hermed forberedes de til at kunne varetage en funktion på arbejdsmarkedet. I samarbejde med Studenterhuset blev der udlejet værelser i vores indkvarteringsbygning på beredskabscentret til nye studerende. 20 værelser stod i september måned til rådighed for nye studerende, som kunne leje dem på uge basis indtil de fandt deres egen bolig. For at få vores lokaler til at fremstå mere tidssvarende overfor vores kursister, har vi med få midler opfrisket kantinen med blandt andet frisk maling og nye billeder. Køkkenet er desuden blevet ”elektronisk”, således at man nu kan kommunikere med køkkenet på mail. Fokusområder for Uddannelsescentret Kvalitet: Der skal sikres en mere smidig arbejdsproces i forbindelse med kursusplanlægning, således fejlrisikoer mindskes. Der undersøges i øjeblikket mulighederne i forhold til at etablerer et nyt kursusplanlægningssystem. Undervisning på Kirstinesmindevej Kompetencer: Uddannelsescentret ønsker at styrke de faglige kompetencer. Vi ønsker at kunne tilbyde vores kursister nye kurser med veluddannede instruktører. Kommunikation og information: Vi ønsker at være synlige i offentligheden. Der arbejdes på at udgive informationsfoldere til vores kunder om hvilke kurser, vi kan tilbyde. Helhedstækning og samarbejde: Vi ønsker at være det naturlige valg, når kunder skal vælge kurser. Vi arbejder for at udvide vores gode samarbejde med øvrige afdelinger ved Aarhus Kommune. Der sættes fokus på samarbejdet med Socialforvaltningen vedrørende integration af unge i Trainee-forløbet og ungdomsbrandkorpset. Økonomisk handlefrihed, produktivitet og forretningsorientering: Der er i løbet af året indgået indkøbsaftaler med Aarhus Kommune omkring salg af førstehjælps- og elementær brandbekæmpelses kurser, ligesom der er indgået lignede aftaler med andre større kunder. Logistik Logistik er en enhed med mange funktioner. Her bliver solgt og opsat hjertestartere, der bliver serviceret brandslukningsmateriel. Bygninger og udenomsarealer bliver vedligeholdt og her klargøres til øvelser. Der bliver serviceret nøglebokse, og betondækningsgrave bliver efterset. Brandhaner bliver kontrolleret, biler bliver repareret og der køres med mad og post. tik og bliver introduceret til arbejdslivet og de forventninger, en arbejdsplads har til sine medarbejdere. Fokusområder for Logistik Helhedstækning og samarbejde: Der arbejdes på at styrke samarbejdet med Produktionsskolen med henblik på bygningsopgaver til øvelsesområdet på Kirstinesmindevej. Aarhus Brandvæsen er i årets løb blevet godkendt som virksomhedsskole for Produktionsskolen i forhold til integrationsarbejdet med Trainess. Økonomisk handlefrihed, produktivitet og forretningsorientering: Der er i løbet af året indgået indkøbsaftaler med Aarhus Kommune omkring salg af brandslukningsmateriel og salg af hjertestartere. Logistik står bl.a. for opsætningen af nøglebokse Logistik kæmper med at få ressourcerne til at række. Vores bygninger er gamle og kræver en del reparationer og vedligehold. Vi må nok erkende, at vores budget langt fra rækker til de vedligeholdelsesopgaver, vi vurderer nødvendige for vores bygninger. Vi har i år fået foretaget en grundig gennemgang af alle bygninger, og listen over vedligeholdelsesopgaver er lang. Vi har nu omkring 100 hjertestartere hængende rundt om hos vores kunder. Hjertestarterne er tilmeldt Trygfonden, således at oplysninger om placering er tilgængelig for alle borgere. Adgangen til hjertestartere bliver dermed lettere og lettere og muligheden for et redde liv tilsvarende større. Logistik indgår også i samarbejdet omkring integration af unge fra udsatte boligområder. Unge ”Trainees” kommer i virksomhedsprak- Vagtcentralen Vagtcentralen foretager overvågningsopgaver ved Aarhus Kommunes bygninger. Det være sig adgangskontrol, tyverialarmer, TVovervågning, grundvandsalarmer, elevatoralarmer og andre tekniske alarmer. Der overvåges også nødkald for døgnplejen, ligesom der varetages en række telefonvagtsordninger. Herudover foretager Vagtcentralen naturligvis udkald og håndtering af brandalarmer fra 1-1-2 og ABA (Automatisk Brand Alarmeringssystem). I takt med byens spændende udvikling stilles der større og større krav til overvågningsopgaverne. Bygninger bygges i dag mere komplicerede med meget teknik, som skal fungere alle døgnets timer. Det stiller krav til Vagtcentralens tekniske modtagerudstyr, og det stiller krav til personalet om at kunne håndtere mange forskellige avancerede systemer. Opgaverne strækker sig fra mindre overvågningsopgaver som fx en tyverialarm i en børnehave til større komplekse overvågningsopgaver med mange typer alarmer, der skal sammenholdes for at give et komplet billede af situationen på stedet. SINE (SIkkerheds Nettet) er et tværgående radiokommunikationssystem, der efterhånden har været en del af Vagtcentralen i nogle år. Systemet bruges dagligt under hver udrykning, og der er efterhånden opnået god rutine i brugen. Dog mangler vi fortsat en del for at være i mål. Vores ICCS (Integrated Control and Command System), som fungerer som en ”port” til radionettets funktionalitet for vagtcentraler og kontrolrum, er fortsat ikke tilsluttet, og en radiodispatch har vi heller ikke anskaffet endnu. Med en radiodispatch kan vagtcentralen lytte på en eller flere talegrupper. Samtidig har Vagtcentralen overblikket og kan styre rele- vante talegrupper på computerskærmen. Vi holder løbende kontakt til markedet og forventer snart, at der kan leveres en løsning, der kan honorere vores behov. Der har i årets løb været testet forskellige SINE services med stor succes. Systemet InterCOP er på nuværende tidspunkt stillet til rådighed for brug af indsatsleder og Vagtcentral. Fokusområder for Vagtcentralen Kvalitet: Vi ønsker, at kunderne får den samme gode behandling ligegyldig, hvilken medarbejder de møder. Derfor har vi fokus på entydige og klare vejledninger, der klart beskriver rammerne for hvorledes medarbejderne skal løse opgaven. Samtidig arbejder vi for at sikre driftssikkerheden af Vagtcentralens ITsystemer og interne netværk. Kommunikation og information: Det er yderst vigtigt for arbejdet i Vagtcentralen, at alle medarbejdere har den rette information. Der arbejdes også på at tilegne Vagtcentralen ny viden og ajourføre viden om overvågningsområdet. Helhedstækning og samarbejde: Der arbejdes løbende på at styrke samarbejdet med kunder og interne samarbejdspartnere. Det er vigtigt for følelsen af sammenhørighed internt i Vagtcentralen, at alle bidrager, hvorfor der arbejdes med ”løfte i flok”-mentaliteten. Økonomisk handlefrihed, produktivitet og forretningsorientering: Vi tror på, at vejen frem er, at afprøve nye ting og gå nye veje. Nye forretningsområder skal udforskes, gerne sammen med kunderne. Sekretariatet Af Karina Gregersen Sekretariatet kan se tilbage på et udfordrende og spændende år, hvor der sammen med daglige driftsopgaver også har været fokus på nye og større opgaver. Eksempelvis har vi taget et nyt lønsystem og et nyt rekrutteringssystem i brug. 2014 har også været et år med fokus på kompetenceudvikling, hvor et par af Sekretariatets medarbejdere har deltaget i længerevarende forløb. Et nyt KMD-system, ”Rollebaseret Indgang”, skal fremover benyttes på økonomi- og personaleområdet i Aarhus Kommune. Der har været, og er fortsat, stor fokus på at få lønsystemet til at fungere optimalt. Sekretariatets HR-medarbejder blev af Teknik og Miljø udpeget til at komme med input til forbedringer af systemet samt deltage i test af nye funktioner. Forbedringer, godkendt af henholdsvis Aarhus Kommune og KMD, blev udgivet i slutningen af oktober måned. Det betyder blandt andet, at visse indberetninger frmadrettet vil gå direkte fra fagkontoret og i lønsystemet. Tidligere skulle disse tilgå KMD’s lønpersonale og genindberettes. Aarhus Brandvæsen var det første fagkontor, der kunne ibrugtage de nye funktioner i hele Teknik og Miljø. På sigt skal alle økonomirapporter også udtrækkes fra Rollebaseret Indgang, hvilket i dag sker via KMD Opus. 2 medarbejdere fra Sekretariatet planlægger at undervise afdelingsledergruppen, således at den enkelte afdelingsleder kan tilgå de rapporter, som netop denne har brug for. I Aarhus Kommune har et elektronisk rekrutteringssystem set dagen lys. I efteråret 2014 tog Aarhus Brandvæsen dette system i brug, hvilket vi forventer os store fordele af. Når der opslås en ledig stilling hos Aarhus Brandvæsen, oprettes stillingsopslaget i det nye rekrutteringssystem – og samtidig oprettes de medlemmer, der er med i ansættelsesudvalget. I stillingsopslaget findes et link, hvilket ansøgeren skal benytte, således ansøgning, CV m.v. tilgår Sekretariatet elektronisk. Systemet fremsender automatisk elektronisk modtagelsessvar til ansøgeren. Ansættelsesudvalget har adgang til rekrutteringssystemet via Rollebaseret Indgang, og kan løbende læse indkomne ansøgninger. Forventningerne til systemet, når det er fuldt ud implementeret er, at det gerne skulle blive endnu mere brugervenligt for såvel HRmedarbejderen som ansættelsesudvalget. Ligesom det forventes, at rekrutteringssystemet bliver en stor ressourcemæssig gevinst såvel tidsmæssigt som økonomisk. Pr. 1. januar trådte den nye Offentlighedslov i kraft. Dette har medført, at vi hos Aarhus Brandvæsen har øget fokus på journaliseringspligten, da denne lov blandt andet har medført øget mulighed for aktindsigt – herunder en nedsættelse af sagsbehandlingstiden i henvendelser om aktindsigt. Da et af vores klare mål er at fremstå som en professionel organisation – og til enhver tid leve op til gældende lovgivning, har relevante medarbejdere hos Aarhus Brandvæsen deltaget i en temadag for at tilegne sig viden om den nye Offentlighedslov. Igennem det sidste stykke tid har et tæt samarbejde mellem Staben og Sekretariatet gjort os klar til at kunne leve op til loven om Offentlig Digital Post, der trådte i kraft den 1. november 2014. Det gør det muligt at digitalisere størstedelen af de fysiske breve – og betyder at al skriftlig kommunikation mellem det offentlige og borgere/virksomheder som udgangspunkt skal foregå digitalt. Relevante medarbejdere hos Aarhus Brandvæsen har deltaget i et kursus, hvor de har lært reglerne om – og fremsendelse/modtagelse af – digital post. kan nemlig med stolthed konstatere, at vi ved udgangen af oktober 2014 havde 9 ansatte på særlige vilkår ud af en fast normering på 89,8 fastansatte. Vi har i Sekretariatet fokus på et godt arbejdsmiljø – Sekretariatet skal nemlig være et rart sted at arbejde. Derfor tager vi også arbejdet med trivselsmålingen seriøst, og udvalgte fokusområder drøftes kvartalsvis på vores afdelingsmøder. Ligesom vi i foråret havde en ”Stop-Op-Dag”, hvor vi arbejdede med nuværende og kommende fokusområder i Sekretariatet. Aarhus Brandvæsens munderingssystem ”Byt-til-nyt” er nu fuldt implementeret og fungerer tilfredsstillende – og efter hensigten. Ordningen har nu fungeret så længe, at vi kan konstatere, at den har haft den ønskede økonomiske effekt, nemlig at reducere Aarhus Brandvæsens udgifter til mundering. ”Byt-til-nyt” administreres af en medarbejder i Sekretariatet. I Aarhus Brandvæsen - er der ikke kun fokus på de daglige driftsopgaver eller nye ITsystemer. Vi har også fokus på at hjælpe mennesker med udfordringer i arbejdslivet. Der arbejdes aktivt i Aarhus Kommune på, at 10 % af den samlede personalenormering skal bestå af ansatte på særlige vilkår. Det kan f.eks. være personer, der er berettiget til et seniorjob, personer der af helbredsmæssige årsager er berettiget til et fleksjob eller personer der af helt andre årsager har brug for at være ansat på særlige vilkår. I Teknik og Miljø er der nedsat en Task Force, der aktivt arbejder med dette område. Sekretariatslederen er repræsenteret i denne Task Force, og Aarhus Brandvæsens ledergruppe holdes løbende opdateret – og der er fokus herpå på de månedlige afdelingsledermøder. Alle afdelinger er således involveret i at have fokus på den såkaldte ”10 % indsats”, og bidrager også særdeles positivt hertil. Vi Sekretariat samlet ved receptionen i Ny Munkegade I 2014 har vi fortsat haft fokus på service, kvalitet og de rette kompetencer. På de årlige medarbejderudviklingssamtaler gennemgås Sekretariatets kompetencematrix for den enkelte medarbejder. På den måde tilsikrer vi, at der altid er de rette kompetencer til stede i Sekretariatet. En medarbejder har i 2014 afsluttet Kommunomgrunduddannelsen (en merkonomuddannelse med fag tilpasset den offentlige sektor) – en uddannelse der består af en basisdel med de 3 obligatoriske moduler: ”Forvaltning i kommuner og regioner”, her arbejdes der med hvordan den offentlige sektor og det politiske system er opbygget. ”Psykologi og kommunikation”, her arbejdes der med udvikling af egne personlige og faglige kompetencer inden for psykologi og kommunikation og ”Organisation og samfundsvidenskabelig metode”, her arbejdes der med forståelsen af egen organisation ud fra forskellige perspektiver, ligesom der arbejdes med at kunne omsætte sin viden til analyser og konkrete tiltag på egen arbejdsplads. Pågældende medarbejder fortsætter med at tilegne sig viden og påbegynder kommunomvalgfaget ”Budget og Regnskab” primo 2015. En anden medarbejder i Sekretariatet har deltaget i et innovationsprojekt, hvor der skulle arbejdes med en konkret opgave fra egen arbejdsplads. Det stod hurtigt klart, at et relevant emne var, hvorledes sygefraværsstatistikker ved Aarhus Brandvæsen fremadrettet kunne gøres mere overskuelige og brugervenlige. Det er helt i tråd med, at vores MEDudvalg har haft et ønske herom – og at vi hos Aarhus Brandvæsen har stor fokus på sygefraværet – herunder hvordan kan vi nedbringe det – og hvordan kan vi fastholde fx langtidssyge medarbejdere på arbejdspladsen. Projektet har givet medarbejderen mulighed for at omsætte og opdatere sin viden om innovation til konkret praksis. Det færdige resultat af projektet vil blive præsenteret for MEDudvalget og iværksat i 2015. Vi har stor fokus på, at opgaverne i Sekretariatet kan løses på trods af sygdom, ferie osv. Vi har derfor i Sekretariatet et årshjul, hvor større og tilbagevendende opgaver er synliggjort. Baggrunden herfor er, at vi ønsker et godt og brugbart overblik over, hvorledes blandt andet ressourcerne i Sekretariatet udnyttes – og i hvilke perioder vi har spidsbelastninger. Vi har således med vores kompetencematrix og vores årshjul et rigtigt godt fundament i Sekretariatet, hvilket også i 2014 har været et fokusområde i vores virksomhedsplan. Virksomhedsplan Sekretariatet har i virksomhedsplanen synliggjort nedenstående fokusområder, som vi aktivt arbejder med. Status på arbejdet med fokusområderne drøftes kvartalsvis på vores afdelingsmøder. Kvalitet: For at optimere muligheden for planlægning i Sekretariatet benytter vi vores årshjul, hvor større og tilbagevendende opgaver er synliggjort. Der arbejdes aktivt med god telefondisciplin i Aarhus Brandvæsen, og det tilsikres løbende, at der er adgang til den enkelte medarbejders kalender – og at denne holdes ajour, således der kan gives en god og professionel betjening til alle, der henvender sig telefonisk eller personligt til Receptionen i Aarhus Brandvæsen. Skriftlig kommunikation sker i et let forståeligt sprog – og i henhold til gældende retningslinier omkring svarfrist/foreløbig svar jf. Aarhus Kommunes fastsatte regler herfor. Kompetencer: Sekretariatets kompetencematrix gennemgås og tilrettes på årlige medarbejderudviklingssamtaler, således kompetencerne tilpasses arbejdsopgaverne. Ledelse: Sekretariatslederen afvikler og prioritere fastlagte statusmøder med den enkelte medarbejder. På møderne er der fokus på såvel opgaver som medarbejderens trivsel. Kommunikation og information: Der er konstant opmærksomhed på vores måde at kommunikere på. Der er fokus på, at vi taler til hinanden på en ordentlig og respektfuld måde. Den enkelte er ansvarlig for at sige fra overfor dårlig og negativ kommunikation. Helhedstænkning og samarbejde: Sekretariatet er aktivt opsøgende og indgår i konkrete opgaver i – og for – andre afdelinger hos Aarhus Brandvæsen. Sekretariatet vil være en integreret del af Aarhus Kommune og Teknik og Miljø, og medvirker som følge heraf til opbygning og pleje af eksisterende netværk ved at prioritere deltagelse i relevante møder og projekter. Økonomisk handlefrihed, produktivitet og forretningsorientering: Afdelingslederen har fokus på økonomien og en stram styringer heraf – ligesom der foretages månedlig fakturakontrol af fakturaer konteret i Sekretariatet. På månedlige afdelingsmøder i Sekretariatet orienteres medarbejderne om den økonomiske situation i Sekretariatet – og i hele Aarhus Brandvæsen. Alt i alt kan jeg som Sekretariatsleder se tilbage på et år, hvor den daglige drift kombineret med nye opgaver og udfordringer er lykkes ved fælles hjælp og engagement fra Sekretariatets stabile og kompetente medarbejdere. Ligesom jeg med stolthed kan konstatere, at Sekretariatets medarbejdere medvirker aktivt og positivt til ”Ét brandvæsen”. Staben Staben ved Aarhus Brandvæsen består af 3 medarbejdere med hver sit fokusområde, henholdsvis, kommunikation, planlægning og analyse og Arbejdsmiljø og Miljø. Organisatorisk refererer Staben til Beredskabschefen og bistår i den daglige drift med support og varetagelse af opgaver. Det er blandt andet i form af planlægning, analyser, kommunikation, arbejdsmiljø, miljøopgaver samt oplæg til politisk behandling. Staben arbejder især med tværgående projekter, både internt i Aarhus Brandvæsen og eksternt i Teknik og Miljø og Aarhus Kommune. Stabens arbejde beror på et tæt samarbejde med Aarhus Brandvæsens afdelinger, et samarbejde der både kan have et lokalt udgangspunkt i en enkelt afdeling og et centralt udgangspunkt gældende for hele Aarhus Brandvæsen. Staben er placeret på Hovedbrandstationen i Ny Munkegade, men er også repræsenteret på Beredskabscenteret én gang om ugen. Formålet er en øget tilgængelighed for alle afdelinger i Aarhus Brandvæsen og at udvikle og effektivisere samarbejdet. Kommunikation I starten af 2014 kom Aarhus Brandvæsen på Facebook. Siden har fået en god modtagelse, både internt og eksternt. Nyhederne på Facebook er oftest små historier og beretninger suppleret med enten billeder eller videoklip. Efter knap et år rundede siden 1.000 ”likes”. Siden henvender sig både til de lokale borgere og beredskabsmedarbejderen. Stabens arbejde kan overordnet inddeles i 3 fokusområder: - Servicefunktioner - Interne tværgående projekter i Aarhus Brandvæsen - Eksterne projekter i Aarhus Kommune Eksempler på Stabens funktioner: - Arbejdsmiljølovgivning - Indstillinger og notater til Rådmanden - Kommunikation - Risikobaseret dimensionering - Deltagelse i møder i arbejdsmiljøorganisationen - Opfølgning på energiforbrug - Hjemmeside og intranet - Virksomhedsplan Opvisningsshow i brandsikkerhed for de mindste skolebørn under den årlige uge 40 kampagne Processen frem mod den endelige etablering af Østjyllands Brandvæsen betyder at vi går nye veje for at være mere bredtfavnende på kommunikationsområdet. Det har blandt andet betydet at der er kommet regelmæssige nyhedsbreve om Fremtidens Beredskab, og at der arbejdes på en fælles hjemmeside med info til medarbejderne i Odder, Skanderborg, Samsø og Aarhus. Vores kommunikationspolitik tilsigter at informationer skal være både klare, let tilgængelige og rettidige. Både når det gælder informationer fra ledelsen, men også når det gælder information på kryds og tværs i hele Aarhus Brandvæsen. Alle medarbejdere har et ansvar for at tænke intern kommunikation i det daglige arbejde. Det vil sige; være opmærksomme på at få formidlet informationer fra eget område og afdeling videre til kommunikationsmedarbejderen, og selv være opsøgende i forhold til informationer. Miljø – Energi – Arbejdsmiljø (MEA) Året startede med kemikalieoprydning, både i Ny Munkegade og på Beredskabscenteret. Der blev smidt mange produkter ud, så målet om en reduktion på 150 kemikalier blev opnået først på året. En endelig opgørelse først i det nye år, skal afdække om målet har kunnet fastholdes hele året, eller om nye kemikalierne er kommet snigende. I stedet for de sædvanlige energimål, som vi har svært ved at gøre ret meget ved i de gamle bygninger, som vi bor i, har vi i 2014 valgt at afprøve ”Kør grønt kurser”. Dette er med til at bidrage til Teknik og Miljøs mål om en nedbringelse af brændstofforbruget med 10 % over 4 år. Det er besluttet at fortsætte med disse kurser i 2015 i de afdelinger, der har størst nytte heraf. Fokuspunkter 2014 Arbejdsmiljøorganisationen har bl.a. haft fokus på ”Tal ordentligt” kampagnen i samarbejde med MED udvalget. Derudover er der arbejdet med en risikoanalyse i forbindelse med Fremtidens Beredskab, herunder hvordan vi bedst kommer igennem de næste års store forandringer set med arbejdsmiljøbriller. Der har også været fokus på det videre arbejde med kræftrisikoen. Bl.a. er de nye fælles branddragter og et nyt vaskerum taget i brug. Efteruddannelse af Arbejdsmiljøorganisationen. Arbejdsmiljøorganisationen har et ønske om større fokus på sikkerhedskulturen. Arbejdsmiljøudvalget har deltaget i et erfaringsmøde herom med arbejdsmiljørådgivere fra Crecea. Hele arbejdsmiljøorganisationen har været på en efteruddannelsesdag, først på Flyvestation Skrydstrup, dernæst på SAPA- fabrikken i Tønder, det hele blev afsluttet med et besøg på Niebøll Brandstation. En lærerig dag med mange gode input, som drøftes yderligere på den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Arbejdsmiljøorganisationen på besøg på Skrydstrup Flyvestation Nye fokuspunkter og mål for 2015 Fokuspunkter: Det blev besluttet, at AMO i 2015 vil have særligt fokus på Fremtidens Beredskab – opfølgning på risikovurdering og løbende tilpasning Gennemføre Trivselsmåling og opstille handlingsplaner Sikkerhedskultur – Udbrede de 10 bud Tal ordentligt Det fortsatte arbejde med kræftrisikoen Struktur på de Frivilliges arbejde og arbejdsmiljø Hurtigere afslutning på igangsatte projekter Mål: Det blev besluttet at arbejde efter følgende mål i 2015: Korte sygefravær (1-14 dage) max. 5 kalenderdage Sygefravær max. 9,9 kalenderdage Bidrage til at reducere brændstofforbruget med 10 % over 4 år i Teknik og Miljø via ”Kør Grønt kurser”. Reducere antal kemikalier med 15 stk. Gennemføre kemikalieaudit på NM og KIR. Planlægning og Analyse 2014 startede med, at Byrådet vedtog Kommunens overordnede beredskabsplan for byrådsperioden 2014-2017. Planen med titlen ”Plan for Beredskab og Fortsat Drift” beskriver, hvordan Aarhus Kommune skal ledes under en større krise. Planen bemyndiger Aarhus Kommunes Kriseledelse bestående af Borgmester, Rådmænd, Direktørgruppen og Krisekommunikationsteamet til at kunne tage beslutninger uden Byrådets accept i en større krisesituation. Planen er udarbejdet af Aarhus Brandvæsen i samarbejde med Borgmesterens Afdeling. Efter vedtagelse af planen blev Aarhus Brandvæsen og Borgmesterens Afdeling derfor bedt om i samarbejde at afholde en øvelse i planen for Kriseledelsen. Størstedelen af arbejdet i foråret i Planlægning og Analyse gik således med undervisning i planen for Borgmesteren, Rådmænd, Direktørgruppen og Krisekommunikationsteamet, samt med at planlægge en kriseøvelse for dem. Borgmester og Rådmænd samlet under øvelse i kriseledelse Den 22. maj blev der så afholdt en større kriseøvelse på Rådhuset for Kriseledelsen, hvor de skulle prøve at håndtere følgerne af et større og længerevarende IT-nedbrud i Aarhus Kommune. Konklusionerne på øvelsen var positive. Kriseledelsen mener nu, at der er en Beredskabsplan og en struktur på Kriseledelsen, der gør det muligt for dem at handle og tage beslutninger under en større kommunal krise. Efter sommerferien har den største opgave i Planlægning og Analyse været at videreudvikle Kommunens vejrberedskab. ”Indsatsplan for Oversvømmelse” er blevet videreudviklet til en ”Indsatsplan for Voldsomt Vejr”. Beredskabet for skybrud og oversvømmelse er således blevet udvidet til også at indeholde beredskab for stormflod, storm, orkan og store snemængder. Hovedprincippet i planen er at sikre et tæt samarbejde mellem alle Aarhus Kommunes forvaltninger i en situation med voldsomt vejr. Der vil derfor i fremtiden blive nedsat en kommunal stab på Hovedbrandstationen i Ny Munkegade, hvis der er varsel om voldsomt vejr eller hvis der er en vejrhændelse i gang. Så sent som under den varslede storm 12. december 2014 blev planen afprøvet på informationsberedskab. Arbejdet med Aarhus Kommunes vejrberedskab fortsætter i 2015. Begivenheder 2014 En større tagbrand på Bentesvej i Gellerup, heldigvis var der ingen beboere i blokken Skolebørn prøver en rigtig pulverslukker under uge 40 kampagnen Brandsyn er blevet meget nemmere med udviklingen af brandsynsprogrammet Belenus Der opsættes røgalarmer på den store røgalarmsdag, her Rådmand Kristian Würtz Brandvæsnet deltager i den årlige DHL-stafet i Mindeparken Aarhus Brandvæsen er et tilløbsstykke under Åben Havn arrangementet
© Copyright 2024