Mediegrafiker - Københavns Tekniske Skole
Lokal undervisningsplan for GF2 i erhvervsuddannelserne på KTS (særskilt undervisningsplan for eux) – januar 2015 1. Generelt for skolen Afsnit 1, der er generelt for skolen, er udformet således, at beskrivelserne gælder for både grund og hovedforløb. Formålet er at lette arbejdet lokalt i centrene samt at sikre en fælles standard omkring centrale områder som eksamensafvikling, realkompetencevurdering , optagelse i skolepraktik m.m. Da afsnittet er fælles for alle uddannelser på KTS , skal det således kun udarbejdes én gang : 1.1 Overordnet Pædagogisk didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på KTS Det pædagogisk didaktiske grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Københavns Tekniske Skole (KTS) hviler på systematisk og strategisk anvendelse af LP-modellen (”Læringsmiljø og pædagogisk analyse”) i alle uddannelser og på alle niveauer i organisationen og rummer følgende hoved-målsætninger ( : • Udarbejdelsen af personlig uddannelsesplan for skolens elever sker i et samarbejde med eleven og tager afsæt i en vurdering af den enkeltes kompetencer • Skolens tilrettelæggelse af uddannelserne og anvendelse af LP-modellen søger vedvarende at sikre et læringstilbud, der differentieret matcher den enkeltes særlige forudsætninger og uddannelsesønske • Skolen kvalificerer elever til deltagelse på arbejdsmarkedet gennem 37 timers ugentlig læring • Undervisningen er overvejende praksisnær, problemorienteret og projektbaseret. Det betyder, at lærlingene på KTS individuelt eller i projektgrupper arbejder selvstændigt med aktuel og virksomhedsnær opgaveløsning • Tilrettelæggelsen af læringsaktiviteterne på KTS hviler på ligeværdighed, medindflydelse og aktiv inddragelse • Skolen evaluerer generelt, vedvarende og i faste intervaller på kvaliteten af sine erhvervsuddannelser og udvikler dem i dialog med skolens elever • Lærerne er organiseret i teams og løser her faglige og pædagogiske problemstillinger i relation til undervisningen • Skolen prioriterer et godt og tidssvarende skole- og studiemiljø – både hvad angår fysiske rammer, indretning, materialer og læringsfaciliteter. 1 1.1.1 Didaktiske principper - i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag: ”Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte fagretning. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger. Det problemorienterede, induktive og kollaborative undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag og understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejds-former, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring. ” Kilde: GRUNDFORLØB - 1. og 2. del . Fagtyper, erhvervsfag, fagretninger, overgangskrav, uddannelsesspecifikke fag og pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet 11. juni 2014 ( se det fulde dokument på reformhjemmesiden på skolens intranet) 1.2 Overordnet bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på KTS Afsnit 1.2 udspringer af hovedbekendtgørelsens (HB) §78 og §46, stk. 1, nr. 6. Følgende mål indgår overordnet i skolens bedømmelsesplaner : Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt. Skolebedømmelsen skal medvirke til at: § Klarlægge elevens viden om eget niveau. § Udpege områder, som kræver forstærket indsats. § Informere praktiksted og skolesystem om progression i elevens uddannelsesforløb § Inspirere eleven til yderligere læring. 2 Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevernes vurdering af undervisningsindhold og -metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på uddannelsesniveau: § Den løbende evaluering. § Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer). § Eksamen Hertil er der nedenfor ( afsnit 2) beskrevet en bedømmelsesplan for den enkelte uddannelse – herunder hvordan bedømmelsen af det enkelte læringselement/modul i praksis finder sted! 1.3 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Afsnit 1.3 udspringer af hovedbekendtgørelsens § 46, stk. 2, nr. 1, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive ”Kriterier for skolens vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger ved udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog”. Kompetencevurderingen kan have forskellig form og varighed afhængigt af elevens forudsætninger men skal være afsluttet senest 2 uger efter, at eleven er begyndt på uddannelsen (Jf. HB § 56 stk. 3) . I skolens kompetencevurdering indgår følgende overordnede kriterier ved optagelse i alle skolens erhvervsuddannelser: Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer – det eleven kan § Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på via tidligere uddannelse. § Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. § Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 3 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven, om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift, om f.eks. sprog- eller matematikkundskaber og er gode nok. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 3. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Bemærk at eleven skal oplyse mindst tre uddannelsesønsker i sin uddannelsesplan, hvis eleven ønsker adgang til skolepraktik efter grundforløbet (Jf. HB §56 stk. 2) 1.4 Eksamensregler Afsnit 1.5 udspringe af hovedbekendtgørelsens § 46, stk. 2, nr. 4, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive ”Skolens regler for eksamen, som skolen fastsætter i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i de erhvervsrettede uddannelser” (Jf. BEK nr. 41 af 16.10.2014) . Omfanget af prøver og eksaminer i den enkelte uddannelse fremgår nedenfor i beskrivelsen af læringsaktiviteter og bedømmelseskriterier i den konkrete uddannelse (afsnit 2) . Skolens centrale eksamensreglement følges i alle skolens erhvervsuddannelser og rummer følgende bestemmelser: 1.4 Eksamensregler på Københavns Tekniske Skole - erhvervsuddannelserne none 1.4.1 Organisation Centerchefen er eksamensansvarlig. Uddannelseslederen forestår arbejdet med udarbejdelse af eksamensplaner, tilrettelæggelse af eksaminer og svendeprøver m.m. i henhold til sit ansvarsområde. Den praktiske gennemførelse kan varetages af en eksamensansvarlig lærer for området . block 1.4.2 Information Alle elever informeres skriftligt, om tid og sted for afholdelse af de eksaminer/prøver den enkelte skal deltage i. I tilfælde af regler om lodtrækning mellem flere fag gælder følgende: 4 EUD: Eleverne informeres ved starten af skoleperioden om, hvilke grundfag der kan være eksamen i. Tidligst tre uger og senest syv dage før første eksamensdag informeres eleverne skriftligt om, hvilke fag de skal til eksamen i. Antal grundfagseksaminer i grundforløbets 1. og 2. del samt i de respektive hovedforløb fremgår af EUD-hovedbekendtgørelsen §26 og §27 . Samtidig med denne information udleveres skolens eleveksamensreglement - se bilag A nedenfor block 1.4.3 Eksamen Eksamen består af prøver og bedømmelse af disse. Mundtlige og skriftlige prøver gennemføres normalt i slutningen af en skoleperiode/semester. Indstilling til eksamen. Seneste 14 dage før eksamensdagen træffer skolen afgørelse om eksamensindstilling af den enkelte elev. Elever, der ikke indstilles til eksamen, får umiddelbart efter afgørelsen besked med angivelse af årsag til den manglende indstilling. Der gives endvidere besked om klageadgang. Klagen skal være skriftlig, begrundet og stillet til områdets centerchef . Såfremt eleven ønsker at anke skolens afgørelse, og skolen ikke følger anken videresendes klagen til ministeriet inden 10 dage(Jf. §12 i Bekendtgørelse om grundfag erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne nr. 1009 af 22/09/2014! block 1.4.4 Beskrivelse af prøveformer Mundtlige grundfagsprøver gennemføres som en dialog mellem eleven og eksaminator, og bør indeholde dels en selvstændig fremlæggelse dels besvarelse af spørgsmål. Prøven tager udgangspunkt i fagbilaget for det aktuelle grundfag og spørgsmålene skal afspejle faget som helhed (Jf. §8 i BEK 1009, 22.9.2014) . Censor kan stille spørgsmål efter aftale med eksaminator. Eksaminator og censor er tilstede under hele prøveforløbet. Skriftlige prøver gennemføres som individuelle skriftlige besvarelser af skriftlige opgaver, som ikke på forhånd er kendt af eleven. Besvarelserne udarbejdes skriftligt uden vejledning og indenfor et fastsat begrænset tidsrum. Praktisk prøve gennemføres ved at eleven demonstrerer sine færdigheder i forhold til en praktisk opgave i henhold til et afgrænset tidsrum i henhold til reglerne for det pågældende fag. Projektprøve. Projektet er en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af skolen er særligt tilrettelagt indenfor et eller flere faglige områder og som af skolen på forhånd er særligt udpeget for den eller de studerende som bedømmelsesgrundlag for eksamen. Projektet afleveres som skriftlige rapporter med evt. tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet. Der henvises i øvrigt til de enkelte uddannelsers regler for eksamensafvikling – herunder de lokale bedømmelsesplaner, der er beskrevet i de lokale undervisningsplaner nedenfor i afsnit 2 ( Jf. § 3 i BEK nr. 41, 16.01.2014 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser ). Beskrivelsen nedenfor af prøve- og eksamensformer for de enkelte uddannelser oplyser generelt om 5 om: a) adgangskrav for deltagelse i prøve eller eksamen i form af eksempelvis projekteller opgaveafleveringer b) anvendelse af hjælpemidler c) prøveformer – herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere prøveformer d) eksamensgrundlag - det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra e) bedømmelsesgrundlag - hvilke produkter, processer og præstationer indgår i bedømmelsen og hvordan vægtes de enkelte elementer f) anvendelse af 7-trinscala eller anden form for bedømmelse block 1.4.5 Regler for eksamensafvikling Eleven møder senest 15 minutter før prøvens fastsatte starttidspunkt i det anviste lokale. Starttidspunkt for centralt stillede skriftlige prøver og skriftlige eksaminer er normalt ens for alle elever i det pågældende fag, for mundtlige prøver udarbejder eksaminator en rækkefølge, som udleveres til eleverne samt ophænges foran eksamenslokalet. Skolen kan bede eleven identificere sig med billedidentifikation. Eleven må under skriftlige og mundtlige prøver ikke modtage anden hjælp eller benyttet andre hjælpemidler end de til den aktuelle prøve fastsatte. Elektroniske hjælpemidler er som udgangspunkt tilladt med mindre andet er anført i fagbeskrivelse. For elever med særlige forudsætninger tilrettelægges prøveforløbet under former og vilkår, der imødekommer elevernes forudsætninger i overensstemmelse med reglerne om specialpædagogisk støtte (Jf. Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelserne m.m. nr. 1030 af 15.12.1993 § 8-13 ) Regler for hjælpemidler og andre særlige forhold fremgår af de lokale undervisnings- og bedømmelsesplaner for den enkelte uddannelse og fag. En eksamen anses for igangsat, når alle elever har modtaget de til prøven hørende opgaver, den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder meddeler tydeligt start og afslutning af prøvetiden. Ved skriftlige prøver afleveres normalt kun renskrevet besvarelse. Eleven kan aflevere når han/hun mener sig færdig – dog ikke det sidste kvarter inden afslutningen af prøven, for at undgå forstyrrelse af de øvrige eksaminander. I det materiale der skal afleveres til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det og hvad der ønskes bedømt. Under prøveforløbet må eleven ikke udvise forstyrrende adfærd og henstillinger fra tilsynet skal følges. Ved prøven må kun anvendes papir, hæfter m.v., der udleveres af skolen umiddelbart før prøvens begyndelse. Eksaminanden medbringer selv tegnerekvisitter, skriveredskaber og elektroniske hjælpemidler med mindre andet er aftalt. Evt. mulighed for elektronisk aflevering fremgår af den aktuelle fagbeskrivelse. 6 Ønsker en eksaminand at forlade lokalet, må dette kun ske med den tilsynshavendes eller dennes foresattes tilladelse og kun under ledsagelse. Ved alle skriftlige prøver skal der være tilsynsførende tilstede i eksamenslokalet. Den tilsynsførende må ikke have undervist de pågældende elever i eksamensfaget. . block 1.4.6 Sanktioner ved overtrædelse af regler Såfremt henstillinger fra tilsynet ikke følges eller eleven uretmæssigt modtager hjælp eller forsøg herpå, bortvises eleven fra prøven og elevens præstation vil normalt ikke blive bedømt. Bortvisning foretages af den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder. Elever der er bortvist har selv ansvar for tilmeldelses til ny eksamen. Eleven skal gøres bekendt med klageadgang i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser kapitel 10 (BEK nr. 41, 16.01.14) Elever, der kommer for sent til en skriftlig eller mundtlig prøve, kan normalt ikke deltage i den pågældende prøve. Evt. deltagelse afgøres af den eksamensansvarlige. Eleven kan under særlige omstændigheder deltage i sygeeksamen. Bliver en elev på grund af sygdom forhindret i at møde til eksamen, skal dette straks meddeles skolen, der kan forlange lægeerklæring. Eleven skal snarest muligt have mulighed for at gennemføre prøve/eksamen i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser § 7. Bliver en elev væk fra eksamen uden gyldig grund, er det elevens ansvar at tilmelde sig eksamen på et andet tidspunkt. block 1.4.7 Klager over eksamen Eleven kan indgive klage til skolen over opnåede karakterer indtil to uger efter at karakteren er meddelt på sædvanlig måde. Klagen skal være skriftlig, begrundet og stilet til områdets centerchef . Er klageren under 18 år og ugift kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver. Klagen kan vedrøre: • • • Eksamens/prøveforløbet De stillede spørgsmål ellers deres forhold til fagets mål Bedømmelsen Hvis der er tale om centralt stillede opgaver fremsender skolen straks klagen til ministeriet ledsaget af skolens kommentarer. Skolen forelægger i alle tilfælde klagen for eksaminator og censor med anmodning om en udtalelse. Disse udtalelser forelægges klageren, som indenfor en uge kan fremkomme med sine kommentarer. Klager som vedrører svendeprøver eller lignende afgøres i samråd med det faglige udvalg for uddannelsen. Skolen tilstræber, at klagen er besvaret indenfor en tidsramme på samlet en måned. Hvor der ikke er tale om centralt stillede opgaver træffer skolen afgørelsen, som straks forelægges klageren og evt. andre berørte. Denne afgørelse kan indeholde: • Meddelelse om, at der foretages en ny bedømmelse 7 • • Tilbud til eleven om ny prøve(omprøve) eller Meddelelse om at klagen er afvist Klager over skolens afgørelse indgives til skolen senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven Hvis ikke klagen kan tages til følge af skolen og eleven fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens afgørelse. Der henvises til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser kapitel 10 block Bilag A: Eksamensreglement for elever 1) Eksaminanderne skal indtage deres pladser 15 minutter før prøvens start, det gælder både for skriftlig og mundtlig eksamen. 2) Ved prøven må kun benyttes det af skolen udleverede papir. Navn, klasse, fag og cpr.nr. anføres straks på alle modtagne ark også kladdepapir. 4) Eksaminanderne må kun medbringe tilladte hjælpemidler. Hvis ikke tilladte hjælpemidler medbringes, skal de straks afleveres til tilsynsførende. Eksaminanderne medbringer selv skrive- og tegneredskaber. For elever med særlige forudsætninger henvises til bekendtgørelsen om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser § 6. 5) Under prøven er det ikke tilladt eksaminanderne at give eller modtage hjælp til opgavens løsning, eller forsøge på dette. Hvis en eksaminand ønsker at henvende sig til tilsynsførende, markeres dette ved håndsoprækning, og eksaminanden bliver på sin plads indtil tilsynsførende henvender sig. Ønsker en eksaminand at forlade lokalet, må dette kun ske efter tilsynsførendes tilladelse og kun under opsyn af en tilsynsførende 6) Når eksaminanden er færdig med sit arbejde, afleveres alt modtaget papir til tilsynsførende. Hvis eksaminanden forlader lokalet inden prøvens afslutning skal opgaveteksten også afleveres. Hvis en eksaminand bliver færdig indenfor de sidste 15 minutter inden eksamens afslutning, bedes eksaminanden vente med at aflevere indtil eksamensafslutning. 7) Overtræder en eksaminand en af ovennævnte regler, skal han/hun øjeblikkeligt bortvise fra eksamen. Eksaminanden kan søge om tilladelse til at gennemføre eksamen på et senere tidspunkt. 8) I tilfælde af sygdom gives besked til skolen hurtigst muligt. Skolen forbeholder sig ret til at kræve lægeerklæring. 9) tilfælde af udeblivelse uden gyldig grund, er det elevens eget ansvar at tilmelde sig eksamen på et nyt tidspunkt. 10) Eleven kan indgive klage over eksamen. Klagen skal være skriftligt og begrundet og 8 afleveres til skolen senest to uger efter at karakteren eller resultatet af prøven er meddelt eleven. Klagen kan vedrøre: - eksamensforløbet - de stillede spørgsmåls eller opgavers forhold til fagets mål - bedømmelse -Klagen skal være skolen i hænde senest to uger efter , at karakteren er meddelt eleven på normal måde 1.5 Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik Inden afslutning af grundforløb, indkalder skolen skriftligt til orienteringsmøde omkring vilkårene for optagelse i skolepraktikordningen. Der er mødepligt til orienteringsmødet, møder eleven ikke fortaber han/hun retten til at blive optaget i skolepraktikordningen. Indstilling til skolepraktik foregår efter en helhedsvurdering af elevens egnethed (EMMA kriterierne ) til at gennemføre hele uddannelsen. Her gælder følgende optagelseskrav, der alle skal opfyldes( jf.§ 66a i BEK af Lov om erhvervsuddannelser nr. 1309, 9.12.2014 samt Hovedbekendtgørelsen §§ 111- 113) : • Egnede, praktikpladssøgende elever påbegynder skolepraktikken en måned efter, de har afsluttet grundforløbet på det adgangsgivende forløb • Elever som senest ved afslutningen af grundforløbet har ladet sig registrere som praktikpladssøgende på www.praktikpladsen.dk og her indsat oplysninger om sig selv, der er egnede til at give virksomheder mulighed for at træffe beslutning om en eventuel praktikpladsaftaler • Elever som forgæves har søgt praktikplads også i andre relevante erhvervsuddannelser, hvor der er praktikpladser • Elever som forgæves har søgt praktikplads i hele landet på www.praktikpladsen.dk indenfor de hovedforløb, eleven i følge sit/sine grundforløb har adgang til • Egnede, praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse Elever som har mistet sin uddannelsesaftale, og hvorom der køres tvistighedssag, kan ikke optages i skolepraktikordningen før sagen er afgjort. Der kan ikke dispenseres fra reglen. Skolen vurderer løbende om skolepraktikeleverne opfylder ovenstående kriterier - herunder om eleven kontinuerligt er aktivt søgende. 9 1.6 Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede uddannelser (afventer indstilling fra de adgangsbegrænsede uddannelser på KTS ) 1.7 Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser (Afventer indstilling fra centercheferne) 1.8 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Elevens læring i skoleundervisningen i de respektive grundforløb på KTS har et tidsmæssigt omfang, der svarer til en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Nedenfor i del 2 ses en konkret redegørelse for elevernes læringsarbejde i de enkelte læringsmoduler Del 2 Lokal undervisningsplan for Mediegrafikeruddannelsen 2.0 Fagenes formål og profil Mediegrafiker – overordnet Grundforløbet til mediegrafiker retter sig mod udvikling, formgivning og fremstilling af medier og deres grafiske indhold. En mediegrafiker kan arbejde på tværs af de forskellige digitale og trykte medietyper og véd hvad der skal til, for at skabe god og effektiv grafisk kommunikation. En mediegrafikers arbejdsområde er, ligesom det medieprodukt der skabes, sammensat af mange elementer og arbejdsgange. Gennem grundforløbet introduceres du derfor til mediegrafikersfagets fire „kerneområder“, der alle indgår i et samspil, når der fremstilles grafisk kommunikation. De fire kerner er: • Idé-, design- og grafisk udvikling Her lærer du ikke blot om kreativ idéudvikling og design af dine publikationer, men også om hvordan du skal få dem til at kommunikere, så du fx rammer dine modtagere effektivt eller så dine brugere kan 10 finde rundt på dine websites. Du lærer processen fra skitse, planlægning og visualisering af dine designs til hvordan du får grafisk formgivning til at spille sammen med alt det tekniske. • Grafik og billeder Her lærer du at fremstille og bearbejde visuelt grafisk indhold og elementer som fotos, grafik, artwork, illustrationer, ikoner, animation og multimedie. • Typografi Dine publikationer bliver ofte opbygget i form af ”sider” i en eller anden forstand. Du lærer om skrifters udtryk, stil og læsbarhed og at opbygge sider og brugerflader samt at styre deres indhold og indbyrdes placering. Til trykte medier bruger du programmer og til web og digitale medier lærer du at kode deres indhold, formgivning og opsætning. • Tekniske forhold ved produktion og publicering Her lærer du om hvordan man forbereder en produktion til et bestemt medie, fx tryksager eller webmedier. Du får viden om grafisk teknologi og grafisk it, så dine publikationer får den rigtige kvalitet – for eksempel at styre farver så de bliver korrekte når de trykkes eller at websider fungerer på mobiler og er opbygget så de kan ”hitte” i søgemaskiner. Undervejs på grundforløbet lærer du gradvist at anvende en række grafiske værktøjer og programmer, der gør dig i stand til at til at arbejde med: • tegning og udvikling af illustration og grafiske elementer • billedbehandling og billedmanipulation samt digital udvikling af designs • frontend kodning og udvikling af digitale medier og websites • multimedie og animation • opbygning af trykte publikationer • forberede print og tryk 11 Du kommer til at arbejde med mange medieformer – både trykte og digitale – og gennem grundforløbet lærer du at se sammenhænge, forskelle og ligheder mellem deres tekniske udarbejdelse og deres muligheder for at fremstille spændende og effektiv kommunikation. Du vil lære at arbejde med grafik og illustrationer samt at opbygge kampagner, plakater og reklamer, nyhedsmedier, websider, mobilsider, tabletpublicering samt indhold til andre skærmbaserede medier. Grundfag – overordnet På mediegrafiker grundforløbet indgår to grundfag, nemlig Design niveau E og F samt Samfundsfag niveau F. Begge grundfag er integreret i den øvrige faglige undervisning, ud fra disse principper: Design E og F Grundfaget design bidrager med overordnet viden omkring grundlæggende design, æstetik, form, funktion og kommunikation. Det handler om at frisætte din fantasi og skærpe dine evner til både at analysere et design og at udvikle dit eget fra skitse til det færdige grafiske produkt. Du skal også lære at se design i et større perspektiv gennem blandt andet designhistorie. Endelig lærer du at forstå og anvende sammenhængen mellem grafisk design og grafisk teknik. Samfundsfag F Mediegrafikerfaget er en levende del af vores mediebillede og vores samfund. Derfor indgår grundfaget Samfundsfag på flere måder i grundforløbet. Dels skal du vide noget om mediegrafikerfaget, dets samfundsmæssige funktion, dets udvikling og fremtid, om arbejdsmarked, politik etc. Men du lærer også at se medier og mediefaget i et samfundsperspektiv, om målgrupper, sociologi, medieudvikling og fx nyhedsmediernes rolle i vores verden. Samfundsfag bidrager også til opgavernes indhold og til at gøre dine projekter vedkommende og aktuelle. 12 Valgfag – overordnet Grundforløbet tilbyder en række valgfag: Støttefag Støttefag et valgfag til de elever der synes at bestemte fagligheder er svære at forstå. Faget giver chancen for at arbejde ekstra med bestemte emner og fagligheder du har brug for. Der vil være trænings-opgaver og undervisningen vil blive tilrettelagt efter den enkelte elevs behov. Du vælger støttefag i samråd med dine lærere. Bonusfag Bonusfag er et valgfag med undervisning på et højere niveau end grundforløbets generelle undervisning. Der kan være tale om fagligheder med større sværhedsgrad, større specialisering eller undervisning i andre supplerende fagligheder, der kan være med til at gøre din uddannelse bredere og måske hjælpe dig til at matche bestemte virksomhedstyper som praktiksted. Du kan vælge bonusfag i samråd med dine lærere. Valgfaget Portfolio og praktikplads Faget handler om at forberede dig til at søge praktikplads som mediegrafikerelev. Du lærer gennem undervisningen om de forskellige virksomhedstyper, der anvender mediegrafikerelever og hvordan du skal profilere dig og skrive dine ansøgninger. Som mediegrafiker er det udbredt at man præsenterer sig og sin faglighed gennem medieprodukter man har udført eller deltaget i at udføre. Derfor lærer du på valgfaget at opbygge en webbaseret portfolio, der kan vise hvem du er og præsentere dine faglige evner. Valgfaget munder ud i at du får taget hul på praktikpladssøgningen og sendt ansøgninger om praktikplads til udvalgte virksomheder. 13 Tværfagligt valgfag En mediegrafiker kan bruges i utallige sammenhænge og i kombination med mange andre fag – og gennem det tværfaglige valgfag får du mulighed for at afprøve dit fag og dine samarbejdsevner med elever fra andre uddannelser. Indholdet og rammerne for valgfaget kan skifte fra gang til gang det afvikles – her er et par eksempler: Catwalk: I samarbejde med frisør-elever og fotograf-elever opbygges et ”mode-show” hvor design og udtryk idéudvikles i fællesskab. Din rolle som grafiker bliver at fremstille et storskærm animeret motiongraphics”bagtæppe”, der sammen med musik skaber de visuelle rammer og ”scenografi” for showet. Roland Challenge: er en slags landsdækkende konkurrence, hvor der konkurreres om at designe og fremstille den bedste reklamekampagne, der printes fx på store bannere i samarbejde med elever fra skilteteknikeruddannelsen og grafisk tekniker-uddannelsen. 2.1 Struktur og indhold i undervisningsforløbet Overgangsmål til hovedforløbet For grundforløbet er der fastsat en række mål, der angiver hvilke fagligheder og faglige niveauer du skal opnå for at fortsætte på hovedforløbet. Overordnet set beskriver målene at du skal kunne: • udarbejde forskellige typer medieprodukter til både trykte og digitale medier • anvende grafiske programmer og grafisk it • arbejde med idéudvikling, design og tænke i målrettet kommunikation • beskrive og præsentere dine idéer, designs og tekniske fremgangsmåder • bruge grafisk fagligt sprog og begreber og regler • kontrollere kvaliteten af dit arbejde og rette eller forbedre om nødvendigt • sætte dig ind i nye ting, modtage vejledning, selv søge information – også på engelsk 14 • samarbejde med andre om løsning af opgaver • kende til arbejdspladsforhold, arbejdsmiljø og arbejdstilrettelæggelse • kende det grafiske arbejdsmarked og dets forskellige virksomhedstyper Struktur på grundforløbet Mediegrafiker grundforløbet er opbygget af 4 moduler, to valgfagsperioder, samt et slutmodul der rummer den afsluttende prøve, grundforløbsprøven. Hvert modul er opbygget som en ”bevægelse” ind i den mediegrafiske faglighed, hvor målet er sat i form af produkter du skal producere og undervejs lærer du gradvist, hvad der skal til af viden og færdigheder for at det lykkes. For hvert modul lærer du mere og bliver fagligt stærkere – samtidig med at opgaverne rummer flere fagligheder, værktøjer og sværere medietyper. Så du vil opleve at du løbende bliver udfordret. De forskellige moduler er: Modul 1 – ”Stort og småt” Her introduceres du til en mediegrafikers arbejdsområde, forløbet er opbygget omkring at fremstille to medieprodukter, en trykt plakat og en mobil singlepage-webside. Du lærer hele processen, fra idéudvikling af budskab, skitse og design, til fremstilling af de publicerbare produkter. 15 Undervejs lærer du at arbejde med designudvikling, typografi, vektorgrafik i illustrationsprogrammer, html5/css3-kodning, print og upload til webserver. Modul 2 – ”Medier i forandring” På dette modul er udgangspunktet nyhedsmedier, deres udvikling og samfundsmæssige funktion. Modulet retter sig imod at udarbejde nyhedsmedier til tryk og internettet. Du lærer blandt andet at designe flerspaltede sider, at arbejde med typografi, kode mere komplekse websider samt opbygge publikationer til tryk. På modulet lærer du også grundlæggende billedbehandling og at forberede billeder til både digitale og trykte medier. Modul 3 – ”Kampagne” Her arbejder du med at fremstille en kampagne for en serie produkter. Det handler om design og udvikling af målrettet og effektiv kommunikation til både webmedier og forskellige former for trykte medier. Du tager selv digitalfotos af produkter og lærer billedbehandling så billederne gøres klar til produktion. Du lærer også om raster og trykteknik samt at overveje forhold omkring produktion, ressourcer og økonomi. Modul 4 – ”Udfordringen” Udgangspunktet for modulet er at skabe grafisk kommunikation der knytter sig til en aktuel begivenhed eller tema. På basis af de fagligheder du allerede har tilegnet dig vil du i starten af modulet blive introduceret til en række nye medietyper og publiceringsformer, hvorefter du selv vælger i hvilken retning du vil arbejde. Præcist hvilke medieformer der er i spil skifter fra gang til gang, men der kan fx være tale om medietyper som emballage, multimediebaseret kommunikation, online markedsføring mm. Forløbet inviterer til at du, allieret med andre i gruppen og vejledt af din lærer, selv udforsker og undersøger en medieforms muligheder og arbejder dig frem mod det færdige produkt. 16 Modul - ”Slutmodul” Grundforløbet afsluttes med et slutmodul, der består af en uges afsluttende og opsamlende undervisning, med udgangspunkt i din portfolio, samt en uge, der er afsat til en grundforløbsprøve, som du skal bestå for at fortsætte på hovedforløbet. Portfolio-ugen: Undervejs på grundforløbet opbygger du en portfolio, der består af de grafiske produkter du har fremstillet på de enkelte moduler, i dine valgfag med mere. Portfolien er vigtig i forbindelse med praktikpladssøgning, men den indgår også som grundlag for grundforløbsprøven. I slutmodulets undervisningsuge kan du få lejlighed til at færdiggøre din portfolio inden prøven. Grundforløbsprøve-ugen: Slutmodulets sidste uge er afsat til grundforløbsprøven, samt et afslutningsarrangement. Selve grundforløbsprøven består af to dele: • En faglig prøve, der varer 6,5 time og stilles i del-emner indenfor mediegrafikeruddannelsens fire kerneområder: Design, Grafik og billede, Typografi samt Teknisk produktion. • En mundlig eksamination over din portfolio og dine prøvebesvarelser Det er portfolien og dine løsninger af den faglige prøve der tilsammen udgør eksaminationsgrundlaget for grundforløbsprøven. Det er din mundtlige præstation under selve eksaminationen der ligger til grund for bedømmelsen. Hvorvidt du består eller ikke-består grundforløbsprøven måles ud fra i hvor høj grad du opfylder uddannelsens overgangsmål til hovedforløbet. Certifikatfag Mediegrafikergrundforløbet rummer fagene Brandbekæmpelse og 1. Hjælp. 17 2.2 Faglige mål 1. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder inden for mediegrafikererhvervet: 1.1. Kommunikation og informationsteknologiske værktøjer til faglig problemløsning, dokumentation og præsentation 1.2. Forskellige medietyper, produktionsmetoder og værktøjer samt kommunikationsstrategier i forhold til medietyper 1.3. Idéudvikling, design og fremstilling af trykte og digitale produkter 1.4. Regler, begreber og grafiske termer inden for grafisk produktion 1.5. Arbejdsmiljø, inden for ergonomi og arbejdets tilrettelæggelse 1.6. Arbejdsmarkedet og dets forskellige virksomhedstyper, herunder viden om relationer og samarbejdsformer 1.7. Trykt og digital produktion og workflow samt kvalitetsparametre, bl.a. med henblik på kvalitetskontrol af eget arbejde 2. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 2.1. Grundlæggende metoder og redskaber: 2.1.1. Kommunikation og anvendelse af gængse informationsteknologiske værktøjer til faglig problemløsning, dokumentation og præsentation 2.1.2. Fremstilling af trykte og digitale produkter ved hjælp af grafisk udstyr og billede-, tekst- og illustrationsprogrammer, 2.1.3. Udførelse af arbejde med idéudvikling, grafisk design og layout til trykte og digitale produkter 2.1.4. Anvendelse af grundlæggende grafiske regler, ved fremstilling af trykte og digitale produkter 18 2.1.5. Anvendelse af et fagligt sprog ud fra grundlæggende regler, begreber og termer inden for grafisk produktion 2.1.6. Orientering i vejledninger, dokumentation og manualer på engelsk 2.1.7. Valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og medvirkende til tilrettelæggelse af et godt arbejdsmiljø 2.1.8. Modtagelse af faglig vejledning og medvirken til løsning af en faglig problemstilling 2.1.9. Udførelse af simpel kvalitetskontrol af eget arbejde 2.2. Eksempler på enkle opgavetyper: 2.2.1. Der er ikke angivet fejl eller afvigelser, som eleven skal have færdigheder i at korrigere 3. Eleven skal have færdigheder i at kunne korrigere for følgende fejl eller afvigelser fra en plan eller standard: 3.1. Der er ikke angivet fejl eller afvigelser, som eleven skal have færdigheder i at korrigere for 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 4.1. forklare og skelne mellem forskellige grundlæggende medietyper, produktionsmetoder og værktøjer samt kommunikationsstrategier og deres anvendelse i konkrete sammenhænge 4.2. forklare og vurdere forskellige grundlæggende produktionsmetoder og værktøjer i forhold til parametre som arbejdsmiljø, kvalitet og målgrupper 4.3. vælge, begrunde og praktisk anvende de arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i en given situation 4.4. vurdere forskellige former for faglig dokumentations anvendelighed i forskellige sammenhænge 4.5. foreslå ændringer til brug af udstyr, værktøjer, faglige metoder, materialer m.v. 4.6. anvende faglige udtryk og begreber 19 4.7. analysere, beskrive og kommunikere forhold, der er relevante i forhold til uddannelsen 4.8. søge og anvende relevante informationer og procedurebeskrivelser 4.9. begrunde valgte arbejdsmetoder i en given arbejdsproces, herunder foreslå ændringer eller andre metoder 4.10. planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces 4.11. forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces, f.eks. følge et diagram, anvende statistik, følge en vejledning 4.12. udarbejde almindelig anvendt faglig dokumentation som arbejdssedler, udføre egenkontrol o.l. 4.13. dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og resultater 4.14. evaluere egne og andre elevers arbejdsprocesser, metoder og resultater 4.15. samarbejde med andre om løsning af opgaver 2.3 Beskrivelse af det faglige i de enkelte læringsmoduler formål, indhold og opgaver Modul 1 – ”Stort og småt” Varighed: 3 uger Formål: Faget ”Modul 1 – Stort og småt” introducerer eleven til en mediegrafikers fagområde gennem fremstilling af to medieprodukter – en trykt plakat og en single-page mobil webside. 20 Undervisningen på modulet tager udgangspunkt i en valgt ”kundes” kommunikationsbehov for at publicere på tværs af trykte og digitale medier. Undervisningen fører eleven gennem den mediegrafiske arbejdsproces fra de overordnede kommunikative, æstetiske og designmæssige overvejelser i forhold til de to medietyper, til deres endelige tekniske udarbejdelse som færdige produkter. Det er et parameter at kommunikationsopgaven løses ”realistisk” og at kundens kommunikationsbehov sætter rammerne for opgaveløsningen. Holdet arbejder med samme kunde, men hver elev udvikler sit eget design og grafik indenfor de fælles aftalte rammer. Undervejs introduceres eleven gradvist til de nødvendige faglige overvejelser, designudvikling, brug af grafisk teknologi og grafiske arbejdsmetoder. Elevens skaber selv sit originale materiale idet al grafik og opsætning tegnes og udføres i vektorformat. Gennem det parallelle arbejde med at publicere samme kommunikation til to medieformer etableres en begyndende forståelse for forskelle og ligheder mellem trykte og digitale medier og deres særlige faglige betingelser. Gennem undervisningen forankres de to medieformer i forhold til den grafiske udvikling, stilhistorie og tradition. Eleven opnår en grundlæggende tilgang til at realisere en grafisk kommunikationsopgave i forhold til medie og budskab. Konkret introduceres der til designparametre som skrift, farve og form, skitse og illustration, hieraki – mens der på den mere tekniske side introduceres til anvendelse af grafisk software, vektorisering, kodet formgivning, sideopbygning, skrift-teknologier samt krav til publicering i forhold til trykte og digitale medier. Læringsudbytte: Gennem modulet indføres eleven i at forholde sig bevidst til kommunikation, design og stil ved grafisk udformning af medieprodukter. Eleven introduceres til grafisk arbejdstilrettelæggelse og udviklingsprocesser i form af idéudvikling, skitseforarbejde, rentegningsfaser og publicering. Eleven får en begyndende forståelse for anvendelse af typografi, illustration, form og farve som designmæssige virkemidler. Eleven introduceres til at anvende grafisk software. 21 Eleven får en begyndende forståelse for specifikke grafiske produktionsteknologier, fx skelnen mellem vektor- og pixelbaseret grafik, farvesystemer til tryk og skærm (cmyk/rgb), skriftteknologier, opbygning af kodede publikationer og rendering i browsere mm. Eleven opnår en begyndende forståelse for publiceringsteknologier til trykte og digitale medier og de regler, muligheder og begrænsninger der knytter sig til det enkelte medie. Eleven begynder at forstå betydningen af størrelsesforhold, publiceringsformater, mål, farvedefinitioner, målfasthed og præcision i sit grafiske arbejde. Gennem modulet introduceres eleven til grafisk it i flere sammenhænge, fx i form af arbejde i et netværksbaseret grafisk miljø, udskrivnings- og arkiveringsproblematikker, forskellige servertyper, filformater, skærmopløsning, særlige forhold ved mobile enheder mm. Eleven får et begyndende grafisk fagligt sprog. Valg af arbejdsformer: Undervisningen er helhedsorienteret og alle læringsaktiviteter bidrager til elevens realisering af modulets slutmål i form af elevens egne medieprodukter – en plakat og en singlepage mobile webside. Som pejlemærke introduceres fra forløbets start en ”case” i form af lærerfremstillede eksempler på modulets to kommunikationsprodukter. Undervisningens forklaringer og faglige opgaver kan tage udgangspunkt i disse eksemplariske produkter – men eleven udarbejder selv sin egen grafiske løsning. Undervisningen er progressivt opbygget som en serie mindre læringsforløb der bidrager med faglig viden og øvelser, der er forudsætningen for elevens egen opgaveløsning. Der kan være tale om perspektiverende læreroplæg, gruppearbejde, fælles brainstorm, research og analyser, sidemands-sparring, faglig teknisk undervisning, øvelser og småopgaver. Opgaver: Fagets opgaver består af introducerende opgaver til relevante fagligheder, der er rettet mod de specifikke helhedsorienterede slutprodukter, fx: Design og kommunikation 22 Typografi Illustrator basics Skitse / illustration HTML5/CSS3 kodet sideopbygning It / upload / print Gruppeopgaver, brainstorm og fælles research og idéudvikling. Individuel research og fordybelse, fx tegning, skitse, illustration og rentegning. Informationsøgning og læsning af engelske tekster/tutorials manualer. Upload af egne slutprodukter til It’s learning med henblik på lærerevaluering og elevens egen fremstilling af portfolio. Tilknyttede mål fra overgangskrav: Modulet opfylder dele af disse mål fra overgangskravene til HF: 1. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder inden for mediegrafikererhvervet: 1.1. Kommunikation og informationsteknologiske værktøjer til faglig problemløsning, dokumentation og præsentation 1.2. Forskellige medietyper, produktionsmetoder og værktøjer samt kommunikationsstrategier i forhold til medietyper 1.3. Idéudvikling, design og fremstilling af trykte og digitale produkter 1.4. Regler, begreber og grafiske termer inden for grafisk produktion 23 1.5. Arbejdsmiljø, inden for ergonomi og arbejdets tilrettelæggelse 1.6. Arbejdsmarkedet og dets forskellige virksomhedstyper, herunder viden om relationer og samarbejdsformer 1.7. Trykt og digital produktion og workflow samt kvalitetsparametre, bl.a. med henblik på kvalitetskontrol af eget arbejde 2. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 2.1. Grundlæggende metoder og redskaber: 2.1.1. Kommunikation og anvendelse af gængse informationsteknologiske værktøjer til faglig problemløsning, dokumentation og præsentation 2.1.2. Fremstilling af trykte og digitale produkter ved hjælp af grafisk udstyr og billede-, tekst- og illustrationsprogrammer, 2.1.3. Udførelse af arbejde med idéudvikling, grafisk design og layout til trykte og digitale produkter 2.1.4. Anvendelse af grundlæggende grafiske regler, ved fremstilling af trykte og digitale produkter 2.1.5. Anvendelse af et fagligt sprog ud fra grundlæggende regler, begreber og termer inden for grafisk produktion 2.1.6. Orientering i vejledninger, dokumentation og manualer på engelsk 24 2.1.7. Valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og medvirkende til tilrettelæggelse af et godt arbejdsmiljø 2.1.8. Modtagelse af faglig vejledning og medvirken til løsning af en faglig problemstilling 2.1.9. Udførelse af simpel kvalitetskontrol af eget arbejde Fagintegration af grundfag: Modulet integrerer dele af mål fra faget design F: Niveau F 1. Medvirke til udarbejdelse af formgivnings- eller skitseopgaver, der viser fantasi og æstetisk sans, 2. anvende simple arbejdsplaner til at beskrive grundlæggende elementer og faser i formgivnings- eller skitseprocessen, 3. foretage simple opmålings- og afbildningsmetoder til at referere basale faktorer, der øver indflydelse på formgivningen, 4. opsøge grundlæggende viden om materiale- og farvelære til at beskrive og referere forholdet mellem farve, form og funktion med udgangspunkt i en brancherelevant opgave, 5. anvende modelfremstilling eller produktvisualisering til at beskrive formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt i en brancherelevant opgave og 6. anvende perception og symbolik til at referere karakteristiske træk i stilhistorien og arkitekturen med betydning for branchen. Modul 2 – ”Medier i forandring” Varighed: 4 uger (inklusiv 2 dages valgfag, støttefag/bonusfag) 25 Formål: Gennem modul 2 – ”Medier i forandring” videreudvikles elevens forståelse for trykt og digital publicering, til at arbejde med mere komplekse grafiske problemstillinger i form af flersidede og flerspaltede publikationer . Elevens forståelse udvides til at omfatte grundlæggende og specifikke tekniske, kvalitets- og publiceringsmæssige forhold der knytter sig til de trykte og digitale medier. Undervejs får eleven indblik i at se sit fag i en større sammenhæng, hvor kommunikation og publiceringsformer, teknologi, arbejdsmarkedsforhold og medieformer indgår i et samfunds- og udviklingsmæssigt perspektiv. Omdrejningspunktet for modulet er produktion af nyhedsmedier og undervisningen, samt elevens arbejde, retter sig mod fremstilling af et fiktivt nyhedsmedies papir- og onlineudgaver. Undervisningen fører eleven gennem den mediegrafiske arbejdsproces fra de overordnede kommunikative, designmæssige og tekniske overvejelser i forhold til de to medietyper, til deres endelige udarbejdelse som publiceringsbare produkter. Konkret introduceres eleven til at arbejde med typografi og sideopbygning, typografisk æstetik, sprog og tradition, flerspaltet ombrydning, anvendelse af grafisk ombrydningssoftware, kodet opmærkning og formgivning, flersidede publikationer, navigation og websites, fremstilling og forberedelse af billedindhold, anvendelse af flere medietyper, rasterteknik samt kvalitetsforhold ved trykt og digital publicering. Gennem forløbet lærer eleven at forholde sig til sit fag og medieproduktion generelt i et samfunds- og udviklingsmæssigt perspektiv, herunder fagets historie og nutid, mediernes demokratiske og markedsmæssige betydning, globalisering, ændringer i medieteknologi og mediemarked samt deres betydning for den enkelte, samfund og arbejdsmarkedet. Ved at lade eleven arbejde med at publicere samme kommunikation til to medieformer udvider eleven sin forståelse for forskelle og ligheder mellem trykte og digitale medier og deres særlige kommunikative, tekniske, indholds- og designmæssige betingelser. Modulet bæres af udpræget gruppearbejde og det er et mål at forløbet aktualiseres gennem diskussion og inddragelse af aktuelle mediebegivenheder eller medietrends, ligesom undervisningen skal inddrage elevernes eget medieforbrug. 26 Læringsudbytte: Gennem modulet indføres eleven i at se sit eget fag og grafisk kommunikation som en del af samfundsudviklingen og at forstå betydningen af begreber som nyhedsformidling, demokrati, ytringsfrihed, teknologiudvikling, individ, marked, arbejdsmarked, samfund. Eleven får en begyndende forståelse for brugeroplevelse og forskelle og ligheder i design samt opsætning og formidling af indhold mellem digitale og trykte publikationer. Eleven får en forståelse for typografi og ombrydning af mere komplekse digitale og trykte flerspaltede sider, samt fremstilling af flersidede publikationer. Eleven introduceres til anvendelse af et ombrydningsprogram og at forstå og bruge dets funktioner til opsætning af sideopbygning, mastersider, grids, spalter, tekstformatering, typografisk kontrol, farvedefinitioner, billedkontrol mm. Eleven udvider sin forståelse for kodet opmærkning og formgivning af digitale publikationer, herunder korrekt opmærkning af indholdselementer, kodet typografisk og formgivningsmæssig kontrol, anvendelse af billeder, integration af multimedie i form af video, søgemaskineoptimering, opbygning af websites og navigation mellem sider. Eleven udvider sin forståelse for typografisk æstetik, tradition og begreber. Eleven introduceres til at overveje forhold som læsbarhed, hierarki og gestaltlove. Gennem analyse af rigtige nyhedsmedier og arbejdet med egen sideopbygning lærer eleven typografiske fagtermer som artikel, spalte, margin, figur, rubrik, mellemrubrik, klummetitel, pagina, skriftstørrelse, linjeafstand, justering, skriftvalg mm. Eleven introduceres til grafisk arbejdstilrettelæggelse og udviklingsprocesser i form af idéudvikling, skitseforarbejde, rentegningsfaser og publicering. Eleven introduceres til at arbejde med sort/hvid pixelbaseret grafik og får en begyndende forståelse for at arbejde med et billedbehandlingsprogram til at klargøre billedet til endelig publicering. Eleven introduceres til mediespecifikke tekniske og kvalitetsmæssige forhold der knytter sig til publicering af de trykte og digitale medier, 27 herunder rasterteori, opløsning, anvendelse af farveprofiler, anvendelse af staffagefarver, søgemaskineoptimering, valg af filformater mm. Valg af arbejdsformer: Undervisningen er helhedsorienteret og alle læringsaktiviteter bidrager til elevens realisering af modulets slutmål i form af fremstilling af elevernes egne medieprodukter – et online og offline nyhedsmedie. Eleverne arbejder i grupper og udvikler i fællesskab principperne for de tekniske, design- og indholdsmæssige rammer for de færdige medieprodukter. Som pejlemærke for elevernes arbejde introduceres fra forløbets start en ”case” i form af lærerfremstillede eksempler på modulets to medieprodukter. Undervisningens forklaringer og faglige opgaver kan tage udgangspunkt i disse eksemplariske produkter – men eleverne vælger selv deres eget fiktive nyhedsmedie og udarbejder selv deres egne grafiske løsninger. Undervisningen er progressivt opbygget som en serie mindre læringsforløb der bidrager med faglig viden og øvelser, der er forudsætningen for elevernes opgaveløsning. Der kan være tale om introducerende og perspektiverende læreroplæg, oplæg ved eksterne aktører fra fx fagbevægelsen, anvendelse af AV-materiale som film og podcasts, avislæsning, ekskursion til grafisk museum, virksomhedsbesøg, faglig teknisk undervisning og individuelle øvelser og småopgaver, der bidrager til elevens faglige og tekniske individuelle færdigheder og forståelse, fælles brainstorm og research, kollaborativ gruppebaseret læring gennem fælles opgaveløsning. Opgaver: Fagets opgaver består af introducerende opgaver, der er rettet mod fagligheder der indgår i elevens løsning af de specifikke helhedsorienterede slutprodukter, fx: Øvelser omkring typografi, æstetik, hierarki og gestaltlove Grundlæggende ombrydning og typografisk udformning i InDesign Grundlæggende billedbehandling i Photoshop Kodet sideopbygning og fremstilling af websites med HTML5/CSS3 Øvelser omkring forståelse for trykt produktion og kvalitetssikring 28 Gruppeopgaver med medieanalyse, samfundsfagsrelaterede problemstillinger Informationsøgning – fx avislæsning, radio- podcasts, film, websøgning mm. Fremlæggelse, præsentationer og fælles diskussioner Gruppebaseret idéudvikling og brainstorm – udvikling af gruppens nyhedsmediekoncept Fælles udvikling og fremstilling af designkoncept til gruppens digitale og trykte nyhedsmedie Individuel udarbejdelse af sider til gruppens digitale og trykte nyhedsmedie. Upload af gruppens slutprodukter til It’s learning med mulighed for lærer-evaluering og elevens egen portfolio fremstilling. Tilknyttede mål fra overgangskrav: Modulet opfylder dele af disse mål fra overgangskravene til HF: 1. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder inden for mediegrafikererhvervet: 1.1. Kommunikation og informationsteknologiske værktøjer til faglig problemløsning, dokumentation og præsentation 1.2. Forskellige medietyper, produktionsmetoder og værktøjer samt kommunikationsstrategier i forhold til medietyper 1.3. Idéudvikling, design og fremstilling af trykte og digitale produkter 1.4. Regler, begreber og grafiske termer inden for grafisk produktion 29 1.5. Arbejdsmiljø, inden for ergonomi og arbejdets tilrettelæggelse 1.6. Arbejdsmarkedet og dets forskellige virksomhedstyper, herunder viden om relationer og samarbejdsformer 1.7. Trykt og digital produktion og workflow samt kvalitetsparametre, bl.a. med henblik på kvalitetskontrol af eget arbejde 2. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 2.1. Grundlæggende metoder og redskaber: 2.1.1. Kommunikation og anvendelse af gængse informationsteknologiske værktøjer til faglig problemløsning, dokumentation og præsentation 2.1.2. Fremstilling af trykte og digitale produkter ved hjælp af grafisk udstyr og billede-, tekst- og illustrationsprogrammer, 2.1.3. Udførelse af arbejde med idéudvikling, grafisk design og layout til trykte og digitale produkter 2.1.4. Anvendelse af grundlæggende grafiske regler, ved fremstilling af trykte og digitale produkter 2.1.5. Anvendelse af et fagligt sprog ud fra grundlæggende regler, begreber og termer inden for grafisk produktion 2.1.6. Orientering i vejledninger, dokumentation og manualer på engelsk 30 2.1.7. Valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og medvirkende til tilrettelæggelse af et godt arbejdsmiljø 2.1.8. Modtagelse af faglig vejledning og medvirken til løsning af en faglig problemstilling 2.1.9. Udførelse af simpel kvalitetskontrol af eget arbejde Fagintegration af grundfag: Modulet integrerer dele af mål fra faget samfundsfag F: Niveau F 1. Formidle helt grundlæggende samfundsfaglig viden og på et samfundsfagligt grundlag afprøve egne synspunkter samt være bevidst om andres holdninger og argumenter, 2. bearbejde enkle og overskuelige eksempler på, hvilken betydning de sociale, politiske og teknologiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling, 3. bearbejde enkle og overskuelige eksempler på samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i private og offentlige virksomheder, 4. forklare sin egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet ud fra viden om virksomheder og organisationer samt deres regulering i det fagretslige system, 5. bearbejde enkle og overskuelige sociologiske problemstillinger med relevans for eget uddannelsesområde, 6. foretage enkel informationssøgning om samfundsmæssige forhold fra forskellige medier og 31 7. identificere forskellige mediers betydning for samfundsdebatten, herunder betydningen af sociale medier i kommunikationen. Modul 3 – ”Kampagne” Varighed: 5,5 uge (inklusiv 5 dages valgfag, støttefag/bonusfag) Formål: Modul 3 ”Kampagne” har som overordnet mål at give eleven færdigheder til at bringe mediegrafikerens mange fagligheder i spil gennem udarbejdelsen af en samlet medieproduktion. Det handler om processen fra præcisering af et kommunikationsbehov og udvikling af den grafiske formgivning til fremstilling og forberedelse af indhold, samt den endelige publicering af det færdige produkt. Undervejs inddrages samfunds- og kommunikationsmæssige problemstillinger, som for eksempel målgruppeovervejelser, markedsføring, branding mm. Målet er at styrke elevernes færdigheder i at sammentænke samfundsforhold og målgruppe med formgivning og teknisk løsning til en målrettet grafisk kommunikation. Undervisningen retter sig mod elevernes udvikling og produktion af et online- og trykt kampagnemateriale til en ”kundes” markedsføring af en serie fysiske varer. Gennem elevernes fælles opgaveløsning skal den enkelte elev opnå færdigheder i at samarbejde om at udvikle grafisk kommunikation – både i de indledende designfaser og i den konkrete produktionsproces. Faget er derfor udpræget baseret på gruppearbejde og eleverne deltager under hele forløbet i den samme gruppe, der etableres som en ”fiktiv” grafisk virksomhed. De konkrete produkttyper som er målet for den helhedsorienterede undervisning skal være et online markedsføringssite (fx kampagne- eller e-handel site), en småtryksag samt et andet trykt produkt efter gruppens valg. Det er et mål at de færdige produkter fremstår ”realistisk” og at opgaveløsningen får en vis karakter af ”produktion” med gentagne processer, mange filer, ensartning af forskelligartet materiale samt 32 forberedelse til flere medier. Herved oplever eleven nødvendigheden af en rationel tilgang til arbejdstilrettelæggelse og det grafiske arbejde, ligesom elevens færdigheder, overblik og rutine, samt forståelse for it og filhåndtering styrkes. Eleverne fremstiller selv billedmateriale i form af packshotfotooptagelser, der efterfølgende klargøres til online- og trykbrug. Herigennem etableres et ejerskab og en erfaret forståelse for det digitale billede. Præcist hvilke produkter der kan komme i spil er op til gruppens brainstorm. Ud fra gruppens målgruppeovervejelser, idé- og design udvikler eleverne ”kundens” grafiske identitet. På basis heraf udfører eleverne de endelige produkters udformning i form af skitser og modeloplæg, som wireframes, flowchart og billedbaseret prototype. I designprocessen får eleven færdigheder i at inddrage de tekniske forhold der øver indflydelse på formgivning samt brugeroplevelse og perception. For at give eleverne en realistisk oplevelse af grafisk workflow og rammesætte deres grafiske arbejde i forhold til virksomhed og produktion, skal eleverne i forbindelse med de trykte produkter indhente faktuelle oplysninger, foretage beregninger om produktionsforhold, oplag, økonomi mm. På basis af dette udarbejdes et ”tilbud”. Læringsudbytte: Gennem faget indføres eleven i at sammentænke samfundsmæssige overvejelser omkring målgruppe i udviklingen af budskab, grafisk kommunikation og design. Faget giver eleven færdigheder til at udvikle en grafisk identitet til en ”kunde” samt implementere den designmæssigt i forskellige produkter og mediesammenhænge. Eleven kan inddrage forhold som usability i sin designproces og den typografiske opsætning af sit digitale produkt. Eleven får forståelse for arbejdsgangen ved udvikling af et digitalt design, og færdigheder i at fremstille wireframes og flowchart, samt anvende et billedprogram til fremstilling af en målfast prototype forberedt for efterfølgende kodning. 33 Eleven får færdigheder i at udføre kodet opsætning af websider baseret på prototype fra et billedbehandlingsprogram, herunder forene kodet formgivning med billedelementer fra prototype. Eleven lærer at arbejde struktureret med typografisk nuancerede løsninger og komplicerede opsætninger (fx flere overskriftniveauer, brødtekst, pris, varebeskrivelse, varenummer, link, ”call to action” elementer) med konsekvent opbygning og anvendelse af skriftformatering. Eleven lærer at se ligheder i typografisk formgivning og formatering ved trykte og digitale medier. Ved at bearbejde serier af egne digitalfotos opnår eleven en forståelse for digitale billeder og grundlæggende færdigheder i billedbehandlingsteknikker som bearbejdelse af lys, kontrast og farver, retouche, sammenkopi, fritlægning mm. Gennem forberedelsen af billedmateriale til web- og trykbrug får eleven grundlæggende færdigheder i at arbejde med de forskellige mediers krav til filformater, kompression, opløsning, farverum, mulighed for fritlægning og transparens mm. Eleven får færdigheder i at samarbejde og kommunikere omkring grafisk udviklingsarbejde og produktion, herunder planlægning og anvendelse af et grafisk fagsprog. Eleven får en forståelse for økonomi, omkostninger og produktionsforhold bag en grafisk produktion. Valg af arbejdsformer: Undervisningen er helhedsorienteret og alle læringsaktiviteter bidrager til elevernes realisering af modulets slutmål– et online markedsføringssite samt en småtryksag og en anden tryksag efter gruppens eget valg. Eleverne arbejder i grupper og udvikler i fællesskab principperne for de tekniske, design- og indholdsmæssige rammer for de færdige medieprodukter. Eleverne kan fordele det konkrete udførselsarbejde mellem sig, men det skal sikres at alle opnår samme faglige niveau indenfor modulets læringsmål. Som pejlemærke for elevernes arbejde introduceres fra forløbets start en ”case” i form af lærerfremstillede eksempler på modulets medieprodukter. Undervisningens forklaringer og faglige opgaver kan tage udgangspunkt i disse eksemplariske produkter – men eleverne beskriver selv deres egen ”kunde” og dennes kommunikationsbehov, ligesom gruppen i fælleskab udarbejder deres egne grafiske løsninger. 34 Undervisningen er progressivt opbygget som en serie mindre læringsforløb der bidrager med faglig viden og øvelser, der er forudsætningen for elevernes opgaveløsning. Der kan være tale om introducerende og perspektiverende læreroplæg, anvendelse af AV-materiale som film og tv-udsendelser, gruppearbejde og diskussion omkring tekstforståelse af sociologiske emner, faglig teknisk undervisning og individuelle øvelser og småopgaver, der bidrager til elevens faglige og tekniske individuelle færdigheder og forståelse, fælles brainstorm og research, analyse af eksisterende cases, kollaborativ gruppebaseret læring gennem fælles opgaveløsning. Opgaver: I faget indgår introducerende opgaver, der er rettet mod fagligheder ved løsning af de specifikke helhedsorienterede slutprodukter, fx: Læsning af samfundsfagsrelaterede tekster med gruppeopgaver og plenum fremlæggelse Øvelser i målgruppeanalyse Analyser af markedsføring, reklamer, brands mm Øvelser omkring udvikling af design og grafisk identitet Opgaver omkring design af brugerflader og udvikling af wireframes og prototyper i Photoshop Øvelser omkring typografi, ombrydning og typografisk udformning i InDesign Opgaver om digitale billeder og digitalfotografering Opgaver om billedbehandling i Photoshop Opgaver om kodet sideopbygning og fremstilling af websites med HTML5/CSS3 Gruppebaseret idéudvikling og brainstorm – udvikling af gruppens ”kunde” og dennes kampagneprodukter Fælles udvikling og fremstilling af design og opbygning af kampagneprodukter Upload af gruppens slutprodukter til It’s learning med henblik på elevens egen fremstilling af portfolio Opgaver i relation til økonomi og prisberegning 35 Tilknyttede mål fra overgangskrav: Modulet opfylder dele af disse mål fra overgangskravene til HF: 2. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 2.1. Grundlæggende metoder og redskaber: 2.1.1. Kommunikation og anvendelse af gængse informationsteknologiske værktøjer til faglig problemløsning, dokumentation og præsentation 2.1.2. Fremstilling af trykte og digitale produkter ved hjælp af grafisk udstyr og billede-, tekst- og illustrationsprogrammer, 2.1.3. Udførelse af arbejde med idéudvikling, grafisk design og layout til trykte og digitale produkter 2.1.4. Anvendelse af grundlæggende grafiske regler, ved fremstilling af trykte og digitale produkter 2.1.5. Anvendelse af et fagligt sprog ud fra grundlæggende regler, begreber og termer inden for grafisk produktion 2.1.6. Orientering i vejledninger, dokumentation og manualer på engelsk 2.1.7. Valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og medvirkende til tilrettelæggelse af et godt arbejdsmiljø 36 2.1.8. Modtagelse af faglig vejledning og medvirken til løsning af en faglig problemstilling 2.1.9. Udførelse af simpel kvalitetskontrol af eget arbejde 4.13. dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og resultater 4.14. evaluere egne og andre elevers arbejdsprocesser, metoder og resultater 4.15. samarbejde med andre om løsning af opgaver Fagintegration af grundfag: Modulet integrerer dele af mål fra faget samfundsfag F Niveau F 1. Formidle helt grundlæggende samfundsfaglig viden og på et samfundsfagligt grundlag afprøve egne synspunkter samt være bevidst om andres holdninger og argumenter, 2. bearbejde enkle og overskuelige eksempler på, hvilken betydning de sociale, politiske og teknologiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling, 3. bearbejde enkle og overskuelige eksempler på samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i private og offentlige virksomheder, 4. forklare sin egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet ud fra viden om virksomheder og organisationer samt deres regulering i det fagretslige system, 37 5. bearbejde enkle og overskuelige sociologiske problemstillinger med relevans for eget uddannelsesområde, 6. foretage enkel informationssøgning om samfundsmæssige forhold fra forskellige medier og 7. identificere forskellige mediers betydning for samfundsdebatten, herunder betydningen af sociale medier i kommunikationen. Modulet integrerer dele af mål fra faget design F og E: Niveau F 7. Medvirke til udarbejdelse af formgivnings- eller skitseopgaver, der viser fantasi og æstetisk sans, 8. anvende simple arbejdsplaner til at beskrive grundlæggende elementer og faser i formgivnings- eller skitseprocessen, 9. foretage simple opmålings- og afbildningsmetoder til at referere basale faktorer, der øver indflydelse på formgivningen, 10. opsøge grundlæggende viden om materiale- og farvelære til at beskrive og referere forholdet mellem farve, form og funktion med udgangspunkt i en brancherelevant opgave, 11. anvende modelfremstilling eller produktvisualisering til at beskrive formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt i en brancherelevant opgave og 12. anvende perception og symbolik til at referere karakteristiske træk i stilhistorien og arkitekturen med betydning for branchen. Niveau E 1. Udføre formgivnings- eller designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans, 2. anvende portfolio til at beskrive grundlæggende elementer og faser i formgivnings- eller skitseprocessen, 38 3. anvende opmålings- og afbildningsmetoder til at identificere faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design, 4. anvende viden om materiale- og farvelære til at redegøre for forholdet mellem farve, form og funktion i konkrete brancherelevante opgaver, 5. anvende simple analysemodeller til at redegøre for formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt i en brancherelevant opgave, 6. anvende perception og symbolik til at identificere karakteristiske træk i stilhistorien og arkitekturen med betydning for branchen og 7. anvende basal viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold til at demonstrere grundlæggende faktorer, der har indflydelse på problemløsning og formgivning. Modul 4 ”Udfordringen” Varighed: 4,5 uger (inklusiv 3 dages valgfag, støttefag/bonusfag og 4 dages certifikatfag) Formål: Modul 4 ”Udfordringen” bygger ovenpå de tidligere modulers fagligheder. I dette forløb udfordres eleven nu til i højere grad selv at træffe valg og bringe sine lærte grafiske færdigheder i spil i forhold til produktionen af et selvvalgt medieprodukt. Den større valgfrihed udfoldes indenfor nogle overordnede rammer, der på den ene side er defineret af et fælles ”aktuelt tema” – der afstikker rammerne for den kommunikation der skal udarbejdes – og på den anden side af nogle nye publiceringsformer, der kort introduceres i forløbets startfase. Det valgte ”tema” skal være aktuelt og danne rammen for holdets arbejde – der kan være tale om samfundsbegivenheder, kulturelle begivenheder, sociale- og miljømæssige problematikker eller strømninger, som kan tænkes at afspejle sig i flere former for medieprodukter. 39 Som eksempler kunne man fx tænke sig: et politisk valg, en teater-, filmeller musikfestival, en event som fx pinsekarneval, en sundhedskampagne, holdningskampagne mm. Det er et mål at eleven oplever det grafiske fags aktualisering og relevans i forhold til elevens egen virkelighed og samtid og reflekterer over hvordan det valgte medieprodukt indgår i en samfundsmæssig større sammenhæng. I den forbindelse indgår grundfaget samfundsfag. På baggrund af en række indledende undervisningsaktiviteter, der introducerer forskellige relevante medietyper, skal eleverne selv beslutte hvilke produkter de vil arbejde med og etablere sig i grupper efter valg af medietype. Eleverne sparrer med hinanden men arbejder individuelt. Den faglige introduktion rummer såvel designmæssige som tekniske overvejelser. Som eksempler på medieformer kan nævnes: et magasin, emballage, animeret grafik (til fx spots og reklamer), informationsgrafik, online markedsføring (facebook side, banner), outdoor medier og displays, motion graphics mm. Det er herefter et mål at eleverne, støttet af lærervejledning, sammen planlægger, udforsker, søger information om og udfører produktionen af hver deres valgte medieprodukt. Lærerrollen bliver derfor mere konsultativ, og skal være med til at støtte og kvalitetssikre elevernes egne initiativer og give dem den rette faglig retning og substans. Gennem faget støttes eleven i at opnå det taksonomiske niveau der er beskrevet i gf2’s overgangsmål som ”kompetence”, og til at blive i stand til at forklare og skelne mellem forskellige grundlæggende medietyper, produktionsmetoder og værktøjer samt kommunikationsstrategier. Læringsudbytte: Gennem faget øges elevens evne til selvstændigt at træffe valg ud fra medietype, tekniske, kommunikative og designmæssige overvejelser. Det er et mål at eleven kan søge vejledning og information om faglige problemstillinger, herunder bruge vejledninger på engelsk. Eleven kan bringe fagligheder, teknik og programanvendelse i spil på nye måder. Eleven lærer at se faglige sammenhænge og anvende samme fagligheder til at producere forskellige medieprodukter. Eleven opnår en forståelse for fagets bredde. 40 Eleven får en oplevelse af aktualisering af faget, og kan se fagets anvendelsesmuligheder og relevans i en samfundsmæssig sammenhæng. Valg af arbejdsformer: Det er læreren der sætter den overordnede tematiske ”ramme” for modulet i form af valg af et aktuelt emne samt hvilke nye produkttyper der skal introduceres i forhold til hvad eleverne hidtil har arbejdet med. Undervisningen indledes af en lærerstyret introduktion til en række nye produkttyper, der er relevante indenfor rammerne af det overordnede aktuelle tema. Der kan være tale om fremstilling af trykte og digitale medieprodukter efter lærerens skøn, det kunne være magasin, emballage, multimedie-udvikling, animeret informationsgrafik, online designs til fx facebook mm. Den introducerende undervisning er af ca. 1,5 uges varighed og gennemgår eksemplariske cases. Undervisningen ledsages af opgaver og øvelser, der giver eleverne det nødvendige fagligt tekniske og designmæssige forudsætninger for deres egen videre udforskning og arbejde. På grundlag heraf vælger hver elev sit fokus i form af produktion af et bestemt medieprodukt. I den efterfølgende arbejdsfase danner eleverne sparrings-grupper udfra sammenfaldende valg af medietype. Grupperne fungerer nu som fælles udviklingsplatform og videndelingsforum, idet eleverne søger information, udforsker og researcher på de faglige tiltag, der er nødvendige for at nå resultatet. Lærerens roller er her at støtte og vejlede, samt at sikre at elevernes arbejde har den nødvendige faglige retning og substans. Opgaver: Fagets indledende opgaver består af faglig introduktion rettet mod de nye produkttyper der kan indgå som forløbets slutprodukter. Samfundsfagsrelaterede opgaver i form af research, informationssøgning og analyse af de aktuelle problematikker der indgår i det valgte ”tema”, herunder tekstlæsning. Individuel og fælles research, idéudvikling og brainstorm til udvikling af elevens medieprodukter. Upload af elevens slutprodukter til It’s learning med henblik på elevens egen fremstilling portfolio 41 Tilknyttede mål fra overgangskrav: Modulet opfylder dele af disse mål fra overgangskravene til HF: Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 4.1. forklare og skelne mellem forskellige grundlæggende medietyper, produktionsmetoder og værktøjer samt kommunikationsstrategier og deres anvendelse i konkrete sammenhænge 4.2. forklare og vurdere forskellige grundlæggende produktionsmetoder og værktøjer i forhold til parametre som arbejdsmiljø, kvalitet og målgrupper 4.3. vælge, begrunde og praktisk anvende de arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i en given situation 4.4. vurdere forskellige former for faglig dokumentations anvendelighed i forskellige sammenhænge 4.5. foreslå ændringer til brug af udstyr, værktøjer, faglige metoder, materialer m.v. 4.6. anvende faglige udtryk og begreber 4.7. analysere, beskrive og kommunikere forhold, der er relevante i forhold til uddannelsen 4.8. søge og anvende relevante informationer og procedurebeskrivelser 42 4.9. begrunde valgte arbejdsmetoder i en given arbejdsproces, herunder foreslå ændringer eller andre metoder 4.10. planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces 4.11. forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces, f.eks. følge et diagram, anvende statistik, følge en vejledning 4.12. udarbejde almindelig anvendt faglig dokumentation som arbejdssedler, udføre egenkontrol o.l. 4.13. dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og resultater 4.14. evaluere egne og andre elevers arbejdsprocesser, metoder og resultater 4.15. samarbejde med andre om løsning af opgaver Fagintegration af grundfag: Modulet integrerer dele af mål fra faget samfundsfag F: Niveau F 1. Formidle helt grundlæggende samfundsfaglig viden og på et samfundsfagligt grundlag afprøve egne synspunkter samt være bevidst om andres holdninger og argumenter, 43 2. bearbejde enkle og overskuelige eksempler på, hvilken betydning de sociale, politiske og teknologiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling, 3. bearbejde enkle og overskuelige eksempler på samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i private og offentlige virksomheder, 4. forklare sin egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet ud fra viden om virksomheder og organisationer samt deres regulering i det fagretslige system, 5. bearbejde enkle og overskuelige sociologiske problemstillinger med relevans for eget uddannelsesområde, 6. foretage enkel informationssøgning om samfundsmæssige forhold fra forskellige medier og 7. identificere forskellige mediers betydning for samfundsdebatten, herunder betydningen af sociale medier i kommunikationen. Modulet integrerer dele af mål fra faget design F og E: Niveau E 8. Udføre formgivnings- eller designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans, 9. anvende portfolio til at beskrive grundlæggende elementer og faser i formgivnings- eller skitseprocessen, 10. anvende opmålings- og afbildningsmetoder til at identificere faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design, 11. anvende viden om materiale- og farvelære til at redegøre for forholdet mellem farve, form og funktion i konkrete brancherelevante opgaver, 44 12. anvende simple analysemodeller til at redegøre for formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt i en brancherelevant opgave, 13. anvende perception og symbolik til at identificere karakteristiske træk i stilhistorien og arkitekturen med betydning for branchen og 14. anvende basal viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold til at demonstrere grundlæggende faktorer, der har indflydelse på problemløsning og formgivning. Slutmodul ”Portfolio” Varighed: 1 uge Formål: Slutmodulets ”Portfolio”-forløb afrunder grundforløbets øvrige læringsmoduler inden grundforløbsprøven. Omdrejningspunktet er videreudvikling og færdiggørelse af elevens digitale portfolio, og dens afspejling af de fagligheder eleven har tilegnet gennem grundforløbet. Portfolien er central for en mediegrafiker-elev og anvendes både til praktikpladssøgning, som dokumentation af den personlige faglige historik og kompetencer, ligesom dele af portfolien indgår som eksaminationsgrundlag til grundforløbsprøven. Der kan derfor være en stor differentiering i elevens tilgang til ”portfolio” på slutmodulet, som fx: • Raffinering af selve portfolien som digitalt kommunikationsprodukt i sig selv • Forberedelse og ”repetition” i forhold til den forestående afsluttende prøve • Ajourføring og forbedring af fagligheder og elevprodukter hvor eleven har mangler eller er usikker 45 • Udarbejdelse og tilføjelse af supplerende elevvalgte produkter, fx fra bonusfag Læringsudbytte: Gennem faget øger eleven sit fokus på egen faglighed og sine opnåede kompetencer gennem grundforløbet. Eleven får lejlighed til at uddybe og supplere sine fagligheder, teknik og programanvendelse og forberede sig på grundforløbsprøven. Valg af arbejdsformer: Eleven vil fortrinsvist arbejde individuelt med udvikling af sin portfolio som forberedelse til grundforløbsprøven. I løbet af modulets første dage vil læreren sammen med eleven gennemgå elevens portfolio og stille mål for modulets arbejde og fokusområder. Gennem differentieret undervisning vil eleven modtage støtte, undervisning og vejledning i forhold til sit niveau og arbejdsopgaver. I det omfang eleven har overskud til fordybelse, støttes eleven i at supplere eller uddybe portfolioindholdet med andre grafiske produkttyper med niveaumæssigt øgede grafiske fagligheder. Opgaver: Elevens opgave er at forbedre sin portfolio og forberede sig til præsentation af denne til grundforløbsprøven. Tilknyttede mål fra overgangskrav: Modulet opfylder dele af disse mål fra overgangskravene til HF: Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 4.1. forklare og skelne mellem forskellige grundlæggende medietyper, produktionsmetoder og værktøjer samt kommunikationsstrategier og deres anvendelse i konkrete sammenhænge 46 4.2. forklare og vurdere forskellige grundlæggende produktionsmetoder og værktøjer i forhold til parametre som arbejdsmiljø, kvalitet og målgrupper 4.3. vælge, begrunde og praktisk anvende de arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i en given situation 4.4. vurdere forskellige former for faglig dokumentations anvendelighed i forskellige sammenhænge 4.5. foreslå ændringer til brug af udstyr, værktøjer, faglige metoder, materialer m.v. 4.6. anvende faglige udtryk og begreber 4.7. analysere, beskrive og kommunikere forhold, der er relevante i forhold til uddannelsen 4.8. søge og anvende relevante informationer og procedurebeskrivelser 4.9. begrunde valgte arbejdsmetoder i en given arbejdsproces, herunder foreslå ændringer eller andre metoder 4.10. planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces 4.11. forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces, f.eks. følge et diagram, anvende statistik, følge en vejledning 4.12. udarbejde almindelig anvendt faglig dokumentation som arbejdssedler, udføre egenkontrol o.l. 47 4.13. dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og resultater 4.14. evaluere egne og andre elevers arbejdsprocesser, metoder og resultater 4.15. samarbejde med andre om løsning af opgaver Fagintegration af grundfag: Modulet kan integrere dele af mål fra faget Samfundsfag F samt Design E og F. Evaluering: Elevens arbejde evalueres gennem en løbende dialog og vejledning med sin lærer. Den færdige portfolio uploades til elevens webserver. Slutmodul ”Grundforløbsprøve” Varighed: 1 uge Formål: Slutmodulets sidste uge afrunder grundforløbet og rummer grundforløbsprøven og et fælles afslutningsarrangement. Grundforløbsprøven er afgørende for om eleven kan fortsætte på uddannelsens hovedforløb. Modulet består af tre dele: • En faglig prøve, der varer 6,5 time. 48 • Eksaminator/censor-gennemgang af elevportfolier og prøvebesvarelser, samt 0.5 times eksaminationen pr. elev. Varighed 3 dage. • Et afslutningsarrangement, der festligholder grundforløbet og den fælles indsats, herunder en gensidig evaluering af grundforløbet, samt fernisering/udstilling af elevarbejder. Læringsudbytte: Gennem processen omkring prøven og eksaminationen øges elevens bevidsthed om egen faglighed. Valg af arbejdsformer / opgaver / evaluering: Se beskrivelse af grundforløbsprøven pkt. 2.6 – 2.9 Valgfag – ”Støttefag” Varighed: op til 2 uger fordelt som eftermiddagsundervisning på modul 2 - 4 Formål: ”Støttefag” er et valgfag for elever der skal have ekstra undervisning for at imødekomme grundforløbets faglige niveau. Der kan være tale om supplerende undervisning i bestemte stofområder og fagligheder. Undervisningen og de faglige fokusområder tilpasses derfor den enkelte elevs behov i samråd med læreren. Formålet med faget er at sikre at den enkelte elevs faglige niveau ved grundforløbets afslutning svarer til de overgangskrav der er fastsat i forhold til hovedforløbet. Læringsudbytte: Gennem undervisningen kan eleven styrke sine fagligt svage områder, så de matcher grundforløbets generelle faglige niveau. 49 Valg af arbejdsformer: Undervisningen differentieres ud fra den enkelte elevs behov for styrkelse af sin faglighed. Der kan være tale om kursusbaseret klasseundervisning, hvor specifikke fagligheder introduceres gennem læreroplæg og elevernes opgaveløsning. Eleven vil typisk arbejde med individuel opgaveløsning ud fra stillede opgaver, men hvor der er sammenfald af flere elevers ensartede behov for støttende undervisning kan der udvikles arbejdsforløb baseret på fælles udforskning og opgaveløsning. Opgaver: Undervisningens fokus og de faglige opgaver tilpasses elevens behov for støttende undervisning. Typisk vil der til den individuelle træning være tale om eksemplariske opgaver, vejledninger og tutorials, der sætter eleven i stand til en selvstændig løsning af tilsvarende faglige problemer. Hvor det er muligt kan undervisningen inddrage e-læringsmidler i form af videooptagede lektioner, video-tutorials og lignende. Støttefaget rummer også mulighed for at elever kan medbringe allerede stillede opgaver fra de enkelte moduler og få støtte og hjælp til sit arbejde og problemløsning. Tilknyttede mål fra overgangskrav: Faget udbydes som eftermiddagsundervisning på de enkelte moduler og er indholdet er tilpasset disse. Fagets mål tilsvarer derfor de enkelte modulers andel af overgangskravene. Fagintegration af grundfag: Faget kan integrere dele af målene fra fagene samfundsfag F samt Design F og E, svarende til hvad der er beskrevet for de enkelte moduler Evaluering: Elevens individuelle arbejde evalueres løbende i undervisningen. Besvarelser af stillede opgaver kan uploades til It’s learning med henblik på lærer-evaluering og feedback 50 Valgfag – ”Bonusfag” Varighed: op til 2 uger fordelt som eftermiddagsundervisning på modul 2 - 4 Formål: ”Bonusfag” er et valgfag for de elever der imødekommer det faglige niveau for grundforløbets øvrige fag og tilbyder mulighed for at deltage i undervisning på et fagligt højere niveau. Der kan være tale om undervisning i samme stofområder som de øvrige moduler, men med øget sværhedsgrad, undervisning i emner med en større faglig specialisering – eller undervisning i supplerende fagområder, der vil øge elevens faglige bredde i forhold til den generelle. Formålet med faget er at højne den enkelte elevs faglighed bedst muligt i forhold til sine evner og potentiale. Konkret kan eleven anvende den øgede faglighed til eksempelvis at kvalificere sig til konkurrencer, øge sit potentiale og profilere sin portfolio i forhold til bestemte virksomhedstyper ved praktikpladssøgning eller bare udfordre sin faglige nysgerrighed og interesse. Læringsudbytte: Gennem undervisningen øger eleven sin faglige bredde og sin faglige viden og sikkerhed til et højere niveau. Med den større fordybelse i specifikke fagligheder kan eleven indlede en specialisering indenfor fagets kerneområder eller udvide disse med nye områder der har faglig relevans og fagligt udviklingsmæssigt perspektiv. Det er de enkelte lærerteams der sammensætter udbuddet af Bonusfagets fagligheder. Valg af arbejdsformer: Undervisningen kan veksle mellem kursusbaseret klasseundervisning, hvor specifikke fagligheder introduceres gennem læreroplæg og elevernes opgaveløsning, til individuel eller gruppe baserede arbejdsforløb indenfor faglighedens område. Arbejdet er drevet af elevens individuelle interesser og oplevelse af relevans og undervisningen differentieres, så den understøtter elevens egen udforskning af emnet og indhentning af faglig information. 51 Opgaver: Det faglige indhold og opgaver kan skifte alt efter lærerteamets kvalifikationer og elevernes interesser. Med udgangspunkt i eksemplariske cases, gennemgang af teoretiske og tekniske problemstillinger og arbejdsmetoder vil eleven enten stilles konkrete opgaver og træningsøvelser eller i samråd med læreren definere konkrete arbejdsmål for mere selvstændige arbejdsforløb. Tilknyttede mål fra overgangskrav: Faget kan opfylde dele af alle mål fra overgangskravene til hovedforløbet. Fagintegration af grundfag: Modulet kan integrere dele af målene fra faget samfundsfag F samt Design F og E. Evaluering: Elevens individuelle arbejde evalueres løbende i undervisningen. Besvarelser af stillede opgaver kan uploades til It’s learning med henblik på lærer-evaluering og feedback. Eleven sikrer sig eksempler på sine opgaveløsninger til fremstilling af egen portfolio. Valgfag – ”Portfolio og praktikpladssøgning” Varighed: 1 uge Formål: Fagets fokus er at forberede og støtte elevens. Eleven lærer gennem undervisningen om de forskellige mediegrafiske virksomhedstyper, der 52 anvender mediegrafikerelever og hvordan eleven skal profilere og præsentere sig, samt skrive sine ansøgninger. Som mediegrafiker er det udbredt at præsenterer sig og sin faglighed gennem medieprodukter man har udført eller deltaget i at udføre. Derfor tager undervisningen på valgfaget udgangspunkt i at eleven påbegynder opbygning af sin webbaserede portfolio, der kan præsentere eleven og elevens faglige evner overfor praktikvirksomheder. Portfolien rummer eksempler på elevens grafiske arbejder og den videreudvikles i relation til undervisningen på de efterfølgende moduler. Portfolien indgår som eksaminationsgrundlag ved grundforløbsprøven. Læringsudbytte: Valgfaget munder ud i at eleven får indledt sin praktikpladssøgning og sendt praktikpladsansøgninger til udvalgte virksomheder. Gennem besøge på mulige praktikvirksomheder lærer eleven at præsentere sig i en jobsøgningssituation og skabe kontakter til virksomheder. Gennem virksomhedsbesøg og dialog med praktikvirksomheder lærer eleven om arbejdspladskultur og at forstå de gensidige forventninger mellem elev og arbejdsgiver. Valg af arbejdsformer: I fagets indledende faser arbejder eleverne i grupper og støtter hinanden i at undersøge og orientere sig omkring praktikpladsmuligheder og mediegrafiske arbejdsområder og jobprofiler. Gennem en fælles udveksling og gensidig refleksion modtager eleven inspiration omkring egne praktikpladsønsker og sin egen faglige profilering i forhold til praktikpladssøgningen. Portfolio og ansøgninger udarbejdes individuelt men afprøves i en dialog med lærer og indbyrdes mellem elevens gruppemedlemmer. Opgaver: Der undervises i mediegrafiske arbejdsmarkedsforhold, job og virksomhedstyper, design og teknisk opbygning af online-portfolio, jobsøgningsstrategier og præsentationsteknik. Tilknyttede mål fra overgangskrav: Valgfaget understøtter de samme mål som modul 1 og 2. 53 Valgfag – ”Tværfagligt valgfag” Varighed: 0.5 uge Formål: En mediegrafikers kompetencer kan bruges i utallige sammenhænge og i kombination med mange andre fag – og gennem det tværfaglige valgfag får eleven mulighed for at afprøve sit fag og sine samarbejdsevner med elever fra andre uddannelser. Indholdet og rammerne for valgfaget kan skifte fra gang til gang det afvikles, her er et par eksempler: Catwalk: I samarbejde med frisør-elever og fotograf-elever opbygges et ”mode-show”, design og udtryk idéudvikles i fællesskab. Din rolle som grafiker bliver at fremstille et storskærm animeret motiongraphics”bagtæppe”, der sammen med musik skaber de visuelle rammer og ”scenografi” for showet. Roland Challenge: er en konkurrence, hvor det konkurreres om at designe og fremstille den bedste storformat out-door reklame, der plottes på store bannere i samarbejde med elever fra skiltetekniker-uddannelsen og grafisk tekniker-uddannelsen. Læringsudbytte: Eleven oplever bredden af sit fags anvendelsesmuligheder. Eleven får en forståelse for samspillet mellem forskellige fagligheder. Eleven får trænet sine samarbejdsevner og lærer at kommunikere og stille sin faglighed til rådighed for andre samarbejdspartnere fra andre fag. Valg af arbejdsformer: Forløbet kan baseres på forskellige arbejdsformer: På grundlag af en briefing arbejder eleverne gruppevist på idéudvikling, udarbejdelse af produkt og præsentation eller afholdelse af event 54 Arbejdsformen indebærer høj grad af elevstyring Opgaver: Opgaverne varierer fra gang til gang alt efter aktualitet, samarbejdspartnere og ressourcer Tilknyttede mål fra overgangskrav: Valgfaget understøtter de samme mål som modul 1, 2 og 3. 2.3.3 Prøver og eksaminer Grundforløbet for mediegrafiker rummer kun grundforløbsprøven, se pkt 2.6 – 2.9 2.3.4 Særlige krav til udstyr og lærerkvalifikationer Lokaler Undervisningsformen på grundforløbet stiller en række krav til lokalernes indretning, idet det skal være muligt at afholde plenum oplæg og undervisning for flere parallelle hold med av-faciliteter, elevgruppebaserede arbejdsfaser, individuelle trænings- og opgaveløsningsfaser, samt mulighed for AV-baserede undervisnings- og evaluerings sessioner for mindre del-hold. Lokalerne skal være hensigtsmæssigt opbyggede omkring elevernes gruppebaserede arbejdsformer med fælles arbejdsbord – og gruppen skal have adgang til både analoge og computerbaseret grafisk udstyr og redskaber. I forbindelse med gruppens arbejdsområde findes endvidere reoler, opslagstavler og anden form for møblering, der understøtter oplevelsen af et attraktivt miljø og visionen om et kreativt grafisk arbejdsrum. Udstyr 55 • AV-udstyr til læreroplæg og præsentation, med mulighed for lyd, billede/film visning, projicering af computerskærm, tablet og mobilskærm • Kablet internetadgang og adgang til skolens intranet, print-udstyr og servere • WiFi adgang til samme • Whiteboardtavler eller Smartboards • Lokale farveprintere • Adgang storformatprint • Flatbedscannere • Tablets, IPads • Digitale kameraer til packshot-, portræt og videooptagelse • Fotofaciliteter med stativ, lys, baggrund mm • Arbejdscomputere til hver elev, med ergonomisk indrettede bordforhold, kvalitetsskærme, mus etc. • Grafisk software hørende til faget (Billed-, webudvikling, grafik, prepress, video- og multimedieudvikling, ombrydning, skriftpakker etc) • Hovedtelefoner • Et antal digitizers i form af trykfølsom pen og tegneplade • Arbejdsområde til analogt arbejde med lysborde og skæremaskine • Analoge tegneredskaber, papir, markere, sakse, linealer, skalpel, lim etc. • Reoler, dueslag, skabe og skuffer til arkivering og sikring af udstyr, bøger og fagrelevante tidsskrifter • Undervisningsmateriale, bøger, fagtidsskrifter • Adgang til e-learning portaler samt billeddatabaser Lærerkvalifikationer 56 Mediegrafiker uddannelsen er bred og rummer mange fagligheder, i kraft af sit sammensatte workflow og en tværmedial publicering til mange medieformer. Med grundforløbets helhedsorienterede læringsform bringes alle fagligheder i samspil, og der stilles følgelig krav om brede pædagogiske og fagfaglige lærerkompetencer. Til afvikling af grundforløbet skal der bruges kvalifikationer indenfor: • Design, teori, udvikling og omsætning af design til grafisk produkt • Billedbehandling, udvikling af grafik og tegning • Opbygning af digitale medier, typografi, kodning og digital publicering • Opbygning af trykte medier, typografi, trykt publicering • Samfundsfag F, medie- og kommunikationsrelateret samfundsfag • Digitalfotografering • Multimedieudvikling • Andre relevante fagligheder i fht. Bonusfag • Brandbekæmpelse og 1. Hjælp • IT, herunder skolens netværk, print og plot mm • It’s Learning 2.4 Løbende evaluering Den løbende evaluering praktiseres i undervisningen på to måder: - dels som en lærer/elev dialog i forbindelse med vejledning i den daglige undervisning, fx ved fremlæggelse og aflevering af del-opgaver og øvelser - og dels i forbindelse med den fælles evaluering ved afslutningen af de enkelte moduler. Den fælles evaluering afvikles forskelligt i forhold til de enkelte moduler: Evaluering, modul ”Stort og småt”: 57 Modulet evalueres gennem en proces hvor eleverne i grupper først kvalitetsvurderer hinandens produkter. Herved styrkes elevens erkendelse af eget arbejde og evne til at give og modtage kritik. Processen munder herefter ud i en plenumfremlæggelse, hvis rammer er en fælles udstilling i klasselokalet eller på gangen, hvor hver elevs produkter præsenteres og kommenteres. Modulet, holdet og undervisningen evalueres ligeledes i plenum. Evaluering, modul ”Medier i forandring”: Modulet evalueres gennem en plenumfremlæggelse, hvis rammer er en fælles præsentation af slutprodukterne i klasselokalet via projektor, hvor hver gruppes medieprodukter forklares og begrundes for det øvrige hold. Den webbaserede udgave af nyhedsmedierne er uploadet og kan browses fra internettet – den trykte udgave vises som skærmudgave og skal foreligge i et antal eksemplarer i papirudgave. Gennem kommentarer og diskussion fra det øvrige hold og fra underviserne evalueres ligeledes i plenum. Hvert gruppemedlem sikrer sig en kopi af det fælles materiale, så det kan indgå i den enkeltes portfolio. Evaluering, modul ”Kampagne”: Modulet evalueres gennem en plenumfremlæggelse, hvis rammer er en fælles præsentation af slutprodukterne i klasselokalet via projektor, hvor hver gruppes medieprodukter forklares og begrundes for det øvrige hold. De webbaserede udgave af kampagnematerialet er uploadet og kan browses fra internettet – de trykte produkter vises som skærmudgave og skal foreligge i et antal eksemplarer i papirudgave. Gennem kommentarer og diskussion fra det øvrige hold og fra underviserne evalueres ligeledes i plenum. Den enkelte gruppe får efterfølgende lærerkommentarer og kritik via It’s learning… Hvert gruppemedlem sikrer sig en kopi af det fælles materiale, så det kan indgå i den enkeltes portfolio. Evaluering, modul ”Udfordringen”: 58 Modulet evalueres gennem en plenumfremlæggelse, hvis rammer er en fælles præsentation af slutprodukterne i klasselokalet via projektor, hvor hver elevs medieprodukter forklares og begrundes for det øvrige hold. Researchgrupperne kan supplere fremlæggelserne og dele opnået viden, erfaringer og fx opståede problemer med det øvrige hold til fælles læring. De digitale produkter uploades så de kan browses fra internettet eller vises på projektor – de trykte produkter vises som skærmudgave og som printet materiale. 2.5 Afsluttende standpunktsbedømmelse Ved grundforløbets afslutning gives en standpunktskarakter for det uddannelsesspecifikke fag. Karakteren gives ud fra 7-trinsskalaen og er udtryk for en helhedsvurdering af elevens faglige niveau for hele grundforløbet. For grundfagene Samfundsfag F og Design E gives en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen. Certifikatfagene Brandbekæmpelse og Førstehjælp bedømmes med karakteren betået/ikke-bestået. 2.6 Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget for grundforløbsprøven udgøres af udvalgte faglige del-elementer fra grundforløbets implementering af uddannelsens overgangsmål til hovedforløb. Del-elementerne er her beskrevet som konkrete fagligheder og grafiske arbejdsgange anskuet ud fra mediegrafikerfagets fire kernefagligheder: • Design – elevens designproces, idéudvikling, anvendelse og konsistens i forhold til forskellige medieformer og målgrupper, valg af 59 virkemidler i relation til æstetik og funktion • Typografi – opbygning af digitale og trykte publikationer. Forståelse for typografisk sprog og tradition. Hensigtsmæssig brug af skrift og typografi i relation til læsbarhed, hierarki og æstetik. Korrekt og bevidst anvendelse af teknik og programmer • Grafik og billede – fremstilling og korrigering af digitale billeder og vektorgrafik. Forståelse for teknisk og kommunikativ anvendelse af billedmedier i forhold til forskellige medieformer. Korrekt og bevidst anvendelse af teknik og programmer • Tekniske forhold omkring produktion – elevens evne til at inddrage den tekniske dimension i den grafiske arbejdsproces. Hensigtsmæssig og rationel tilrettelæggelse af produktionsflow, filer og hensyn til publiceringsproces Til selve grundforløbsprøven stilles en praktisk faglig prøve indenfor nogle af eksaminationsgrundlagets udvalgte faglige del-elementer. Endvidere indgår elevens portfolio i grundforløbsprøvens eksaminationsgrundlag, idet dens omfang begrænses til kun at inddrage to af de fire mulige kernefagligheder. Eleven ved på forhånd med hvilke fagligheder portfolien inddrages i eksaminationen. Dette meddeles i ugen op til grundforløbsprøven. 2.7 Bedømmelsesgrundlag Det er elevens mundtlige præstation under selve eksaminationen der ligger til grund for bedømmelsen. Eleven vurderes ud fra sin evne til at forklare, perspektivere og reflektere over sine faglige valg og handlinger, som de kommer til udtryk i den faglige prøves besvarelser og elevens portfolio-produkter. Eleven vurderes på grundlag af sin: • Faglige problemløsning • Forståelse af medietyper og deres produktionsmetoder • Anvendelse af værktøjer, teknikker og programmer • Anvendelse af gængse regler • Forståelse og anvendelse af kvalitetsparametre, metoder og redskaber 60 • Anvendelse af fagligt sprog, udtryk og begreber • Forståelse af målgruppe og kommunikationsstrategier • Formidling, kvalitetsvurdering og evaluering af egne arbejdsprocesser, metoder og resultater 2.8 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen af grundforløbsprøven vurderes elevens præstation ud fra en vurdering af graden af opfyldelse af fagets mål, som de er beskrevet i bedømmelsesgrundlaget. Ved fuld opfyldelse af fagets mål eller ved opfyldelse af fagets mål med uvæsentlige mangler gives karakteren ”bestået”, mens en opfyldelse af fagets mål med væsentlige mangler giver karakteren ”ikke-bestået”. Ved opfyldelse af fagets mål forstås at eleven kan: • Foretage en faglig problemløsning • Demonstrere forståelse for medietyper og deres produktionsmetoder • Udvise korrekt anvendelse af værktøjer, teknikker og programmer • Anvende fagets gængse regler • Forstå og anvende kvalitetsparametre, metoder og redskaber • Anvende et fagligt sprog, udtryk og begreber • Demonstrere forståelse for målgruppe og kommunikationsstrategier • Formidle, kvalitetsvurdere og evaluere egne arbejdsprocesser, metoder og resultater Ved opfyldelse af fagets mål med uvæsentlige mangler forstås at eleven i mindre grad opfylder ovennævnte faglige mål. Ved evalueringen foretages som udgangspunkt en helhedsbetragtning i 61 forhold til vurdering af elevens samlede præstation, så mangler kan kompenseres af andre ”ikke-mangelfulde” elementer. Ved opfyldelse af fagets mål med væsentlige mangler forstås at eleven - Ikke udviser bevidsthed om valg af stil, æstetik og funktion i forhold til medie og målgruppe - grundlæggende forkerte valg og manglende forståelse for teknik og programanvendelse - manglende forståelse for tekniske og produktionsmæssige betingelser i forbindelse med publicering til de forskellige medieformer 2.9 Grundforløbsprøven prøvens forløb og varighed: Grundforløbsprøven er en individuel prøve og består for eleven af to dele: • En faglig prøve, der varer 6,5 time og stilles som en praktisk prøve i opgaver der dækker udvalgte faglige mål indenfor grundforløbets samlede fagligheder. • En mundlig eksamination over udvalgte dele af elevens portfolio samt elevens besvarelser fra den faglige prøve. Eksaminationen varer 0,5 time inklusiv votering Efter den faglige prøve og forud for eksaminationen vil censor/eksaminator vurdere hver elevs prøvebesvarelser og kort forberede sig til eksaminationen indenfor de udvalgte dele af elevens portfolio. Den mundtlige eksamination afvikles som en samtale omkring elevens faglighed, som den er afspejlet i de foreliggende prøvebesvarelser og elevens portfolio. Efter den mundtlige eksamination vurderer censor/eksaminator elevens præstation som enten bestået/ikke-bestået og resultatet meddeles eleven. Den faglige prøve, lærer/censor vurdering samt eksaminationen skal i sin helhed for et hold vare 4 dage. 62 Prøvens indhold: Ved den faglige prøve løses de stillede opgaver digitalt på computer i samme udviklingsmiljø og med samme værktøjer, som den øvrige undervisning på grundforløbet. Opgavebesvarelserne afleveres digitalt som færdige filer via skolens intranet ud fra opgavernes specifikationer. For at afgrænse eksaminationsgrundlagets omfang i forhold til portfolien er det ved prøveugens indledning allerede afgjort og meddelt eleven hvilke del-fagligheder der eksamineres i. Se beskrivelse under pkt. 2.6 ”Eksaminationsgrundlag” og pkt. 2.7 ”Bedømmelsesgrundlag”. 2.10 Motion og bevægelse Der er indarbejdet et integreret program for motion, hvor den enkelte lærer kan udvælge en øvelse/r til den pågældende dag afhængig af klassens fysiske belastning ved arbejdet i værkstedet. Tiden til motion og bevægelser med medregnet i det uddannelsesspecifikke fag. Fokus er følgende ting: • • • Læring i bevægelse Team spirit Kort, men hårdt 63 2.11 Løbende ajourføring af den lokale undervisningsplan Efter afvikling af hvert gf2-forløb evalueres undervisningen af de involverede undervisere på flere niveauer, som fx elevernes læringsudbytte, motivation, undervisningsformen, den faglige aktualitet i modulerne mm. Den lokale undervisningsplan ajourføres og revideres derfor mindst en gang årligt i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. 64
© Copyright 2024