1. No category

Fugtsugende vindspærreplader
ADVARSELSBLAD
(21) 150505
VINDSPÆRRER
BYGGEPLADER
FUGTOPSUGNING
SALTSKADER
KORROSION
Byggeplader med magnesiumoxid – ofte
betegnet „MgO-plader“ – har formodentlig
siden 2010 vundet indpas som vindtæt
afdækning på et stort antal m2 i dansk
byggeri. Pladerne har i en række tilfælde
vist sig at blive så kraftigt opfugtede af
udeluft, at der på pladernes overflade udskilles frit saltholdigt vand.
Efterfølgende kan vandet dryppe af bag
facadebeklædning eller opfugte vinduer
og bagvedliggende konstruktioner samt
medføre korrosion af søm, skruer, beslag.
Da skadebetingelserne ikke er kendt i
detaljer indebærer anvendelse af „MgOplader“ betydelig risiko. Derfor anbefales,
at disse plader ikke anvendes før problemerne er klarlagt. Billedet viser sokkel og
afstandsliste bag facadebeklædning, som
er opfugtet af udsivende vand fra „MgOplader“ i konstruktionen.
Indledning
På baggrund af undersøgelser [1] er der
fundet fugtsugende vindspærreplader i
flere byggerier.
Byggepladerne forhandles under forskellige handelsnavne.
Mange af produkterne betegnes „MgOplader“, men det er dog usikkert, om
denne typebetegnelse er entydig.
Opfugtning af vindspærreplader
– og følgeskader foran og bagved
Anvendelse af „MgO-plader“ i facader har
i en række tilfælde medført forekomst af
vanddråber på vindspærrepladerne – ofte
så meget, at vandet løber ned ad vindspærren gennem luftspalten og ud via
inddækninger bag facadebeklædningen.
På den udvendige side af vindspærrepladen opfugter vandet afstandslisterne til
facadebeklædningen.
På vindspærrens indvendige side opfugtes de bagvedliggende trækonstruktioner,
hvilket medfører risiko for skimmelvækst,
trænedbrydning og/eller korrosion på
metaldele, fx skruer, beslag og eventuelt
stålskelet.
Problemerne er i nogle tilfælde tolket
som utætheder i facadebeklædning eller
inddækning ved fx vinduer, men undersøgelser [1] har vist, at årsagen ofte er
vindspærrepladernes optagelse af fugt
fra luften.
Korrosion og sikkerhed
Vandet fra vindspærrepladerne indeholder MgCl2 (magnesiumchlorid).
Da chloridioner fremmer korrosion, er der
risiko for, at fastgørelser og inddækningsprofiler korroderer hurtigere end forventet.
Dette har sikkerhedsmæssige aspekter
– fx risiko for nedstyrtning – fordi byggeplader, afstandslister og regnskærm
fastholdes gennem de saltholdige „MgOplader“ af beslag, søm og skruer, der kan
korrodere, selv om der ikke er frit saltholdigt vand på pladerne.
Misfarvninger
De våde afstandslister kan opfugte den
udvendige facadebeklædning, som herefter misfarves.
Tilsvarende er konstateret misfarvning
dels på skalmure med let bagvæg dels på
regnskærme af pudsede „MgO-plader“.
Det saltholdige vand har også medført
„fedtede“ misfarvninger af vinduesglas,
sokler, inddækninger og betonfacader.
Undersøgelser og erfaringer
med vindspærreplader
Siden opmærksomheden på „MgO-pladers“ særlige fugtegenskaber [1] er der
igangsat laboratorieundersøgelser og
besigtigelser i skaderamte bygninger.
Undersøgelser og dataindsamling fortsætter med henblik på mere præcist at
afdække ubekendte faktorer, omfang og
risikovurdering, dvs. afklaring af:
• hvor byggepladernes anvendelse
medfører problemer,
„MgO-pladers“ kemiske opbygning og egenskaber
De fugtsugende byggeplader indeholder Ved laboratorieundersøgelser er påvist,
MgO (magnesiumoxid) og MgCl2 (mag- at „MgO-plader“ også kan indeholde
nesiumchlorid) – og en række fyldstoffer. store mængder frit MgCl2, som optager
MgCl2 er både vandsugende og korrosi- vand fra luften ved tilstrækkelig høj RF
– især i perioden oktober til februar.
onsfremkaldende.
Dette medfører, at pladerne opfugtes af
Byggepladernes bindemiddel er antaudeluft i spalten mellem vindspærre og
gelig en særlig „cement“ dannet ved en
kemisk reaktion mellem MgO og MgCl2. regnskærm i ventilerede facader. Når plaDet er tvivlsomt, om dette bindemiddel er den er vandmættet, drypper det saltholdige vand af inde bag regnskærmen.
fugtstabilt.
Produktdatablade og egenskaber
De omtalte vindtætte „MgO-plader“ er
diffusionsåbne med gode brandmæssige
egenskaber – og de er desuden lette at
håndtere og bearbejde med håndværktøj.
I producenternes datablade beskrives
pladernes styrke, brand- og diffusionsegenskaber.
Produkternes særlige fugttekniske
Dette blad må kun anvendes af (antal brugere: 1)
egenskaber – fx fugtoptagelse fra luften
– omtales dog ikke i databladene.
I Danmark er klimaet karakteristisk ved,
at udeluftens gennemsnitlige relative
fugtighed (RF) er cirka 90 % i vinterhalvåret – dvs. i perioden oktober til februar.
Denne lange opfugtningsperiode kan
nogle af de omtalte pladetyper åbenbart
ikke klare.
• hvilke synlige tegn, som afslører opfugtning og saltskader,
• hvordan pladernes fugtindhold kan
– eller ikke kan – måles,
• hvordan skader kan afhjælpes.
I tidligere udgivelser om vindtæt afdækning af facader [2, 3, 4, 5] er de her beskrevne problemer ikke omtalt. I [5] omtales dog, hvordan nogle vindspærreplader
suger vand fra kanter ved kapillarsugning.
Figur 1. Opfugtet skalmur som følge af „svedende MgO-plader“ på indvendig, let bagvæg.
Fugtopsugning med salt
„MgO-fænomenet“ kan sammenlignes
med den tidligere anvendte metode til
affugtning af sommerhuse i vinterperioden. Her blev en stofpose med køkkensalt (NaCl) hængt op i loftet. Saltet
opsugede fugt fra indeluften, hvorefter
vandet dryppede ned i en balje.
Figur 2. Opfugtet træskelet bag „MgO-plade“
og skalmur.
Til sammenligning optager:
• køkkensalt (NaCl) fugt fra luften ved
cirka 75 % RF,
• magnesiumchlorid (MgCl2) fugt fra
luften ved cirka 33 % RF.
MgCl2 er således betydeligt mere
effektivt til at suge fugt end NaCl.
Figur 3. Misfarvning af puds, som er udført på
„MgO-plade“.
Erfaringsblad udarbejdet af:
Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen
[email protected]
Bygningskonstruktør Per Bo Larsen
[email protected]
Bunch Bygningsfysik ApS
Civilingeniør Peter Svane
[email protected]
Overfladeteknik ApS
Figur 5. Profilet på figur 4 er det samme, som
her er monteret midt over vinduet.
Figur 6. Korroderet beslag, som er monteret
på „MgO-plade“.
Figur 7. Opfugtet afstandsliste monteret på
„MgO-plade“ bag facadebeklædning (forsidefoto).
Figur 8. Fugtaftegning på træskelet som følge
af kontakt med „MgO-plade“.
Figur 9. Vanddråber på bagside af
„MgO-plade“.
Figur 10. Misfarvede ruder som følge af „fedtet“, saltholdigt vand fra „MgO-plader“.
Figur 11. Saltholdigt vand fra „MgO-plader“ har
medført korrosion på inddækning omkring vindue.
Dette blad må kun anvendes af (antal brugere: 1)
Foto:
Byggeskadefonden: Figur 1, 2, 8, og 9.
Teknologisk Institut: Figur 3.
Øvrige fotos: Bladets forfattere.
Henvisninger:
1. Vindtætte plader suger vand, så det
driver. Bunch Bygningsfysik ApS og
Overfladeteknik Aps, 2015.
[byg-erfa.dk/vindtaette-plader-sugervand-saa-driver].
2. Vindspærrer og brandteknik
– lette ydervægge.
byg-erfa (21) 141007.
3. Vindspærrer i facader
– afdækning i byggeperioden.
byg-erfa (21) 150529.
4. Facadeelementer. TRÆ 68.
Træinformation, 2013.
5. Vindgips i lette ydervægge
– risiko for fugtskader.
byg-erfa (21) 050928.
Retningslinjer udstukket af: Byggecentrum
Byggeskadefonden Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB) Erhvervs- og
Byggestyrelsen Forsikring & Pension Statens
Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut
© 2015 - BYG-ERFA sekretariatet. Eftertryk i uddrag tilladt med tydelig kildeangivelse. BYG-ERFA blad (21) 150505
Figur 4. Forzinket profil – hvorpå facadebeklædningen er monteret. Profilet er korroderet
på anlægsflade mod vindspærrepladen.